Medlemsblad for Kreds Øst nr. 4/2009

BEC og SDC gør klar til fuSion/3 Et krEDitinStitut i læ af Ban-kErnE/4 flErE tilliDSmænD i BEStyrElSErnE/9 BEStyrElSEn har anSvar/10 CSr fra En norDlig vinkEl/ 13 grøn it og paraplyEr mED BlålyS/14 tal om løn mED DinE kollEgEr/18

m E D l E m S B l a D f o r k r E D S ø S t / E n f i n a n S k r E D S i f i n a n S f o r B u n D E t / D E C E m B E r 2 0 0 9

2 / krEDS øSt / DECEmBEr 09

Laila BustedFormand

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Katrine Kruckow, Finansforbundet

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Christoffer Regild

Oplag: 8.000

lEDEr

finanSkriSEn raSEr StaDig

Finanskrisens storme raser stadig over kredsens virksomheder.

Hidtil har 25 virksomheder i vores geografiske dækningsområde

skilt sig af med over 1.000 medarbejdere siden foråret 2008. Vi

har været vidner til, at Roskilde Bank og Gudme Raaschou Bank er

kollapset, og at Forstædernes Bank, bank Trelleborg og Lokalban-

ken er blevet overtaget af andre og større pengeinstitutter.

Men vi mangler stadig i skrivende stund medio november en

afklaring af situationen i Amagerbanken og i Skælskør Bank.

Det er en fuldstændig uacceptabel og ubehagelig situation for

medarbejderne ikke at vide, om deres bank overlever som selv-

stændigt pengeinstitut, eller om den skal overtages af en anden

finansiel virksomhed og det statslige afviklingsselskab Finansiel

Stabilitet.

Det kan ikke være rigtigt, at medarbejderne skal vente så længe

på at få en afklaring af deres situation.

Helst ser jeg, at virksomhederne viser sig stærke nok til at kunne

blive en del af Bankpakke II, således at medarbejderne er sikret

deres arbejdspladser i den nærmeste fremtid.

Det fortjener medarbejderne.

Arbejdsløsheden vil være den afgørende faktor på, hvor dyb

krisen bliver. Kan vi holde arbejdsløsheden på et lavt niveau, vil det

ikke betyde noget, at der er mange teknisk insolvente boligejere.

Men kommer der en høj arbejdsløshed, samtidig med at renten

stiger, vil det blive en bombe under vores boligmarked.

Der er derfor stadig nok at være opmærksom på, før vi kan ånde

lettet op og sige, at krisen er overstået.

Undersøgelser viser, at det rent faktisk kun er seks procent af

vores bekymringer, der bliver til virkelighed, så måske skulle vi

prøve at bekymre os lidt mindre.

Og nu nærmer den søde juletid sig jo…

Jeg håber derfor snart, at julefreden også sænker sig over den

finansielle sektor og Kreds Øst.

I ønskes alle en god og forhåbentlig fredfyldt jul.

krEDS øSt / DECEmBEr 09 / 3

fuSionEr

I september offentliggjorde BEC (Bankernes EDB Central) og SDC

(Skandinavisk Data Center) planer om at samle kræfterne i ét nyt

slagkraftigt selskab. Det handler om etablering af et fælles selskab

inden for it-udvikling og it-drift til finansielle virksomheder i

Norden.

I fredags den 30. oktober kom selskabet et væsentligt skridt

nærmere sin identitet, da selskabets navn NFIT (nordisk finans

it) blev offentliggjort ved en sammenkomst for de to stiftende

virksomheder.

600 ansatte fra SDC og BEC deltog i fredag den 30. oktober i

en festlig markering af, at de to selskaber samler kræfterne i et

nyt slagkraftigt selskab ”nordisk finans it”. Det foregik ved selska-

bets domicil på Oldenburg Allé 1 i Høje-Taastrup.

Baggrunden for det nye selskab er, at både BEC og SDC står

over for investeringer inden for it-løsninger til handel- og risiko.

Ved at vælge samme løsning, nemlig Calypso, har parterne grebet

en historisk god mulighed og indledt et samarbejde om Calypso,

om etablering af en ny fælles it-platform og om it-drift. Sam-

arbejdet skal trinvis udvikle sig til at omfatte større dele af de to

stiftende selskabers opgaver.

Arbejde til alleFuldt realiseret medfører samarbejdet massive stordriftsfordele

BEC og SDC gør klar til fuSion

En ny gigant ”nordisk finans it” (NFIT) træder ind på det nordiske marked for finansiel it. Indtil videre får det fælles selskab mellem BEC og SDC ikke negativ indflydelse på beskæftigelsen. PBS’ fusion med norsk selskab koster heller ingen job

Af journa l ist Carsten Jørgensen

gennem en fordobling af volumen, langt bedre enhedspriser og en

større kompetencebase - alt i alt vil der være tale om synergief-

fekter for et trecifret millionbeløb, hedder det i en pressemedde-

lelse fra selskaberne.

SDC og BEC har gennem mere end 40 år leveret netbank-

løsninger, rådgivningssystemer, it-drift og anden finansiel it til

pengeinstitutter, og samarbejdet her vil ifølge selskaberne inde-

bære en markant styrkelse af konkurrenceevnen for de over 200

pengeinstitutter, som er tilsluttet SDC og BEC.

De i alt 1.200 medarbejdere i SDC og BEC se frem til at beholde

deres job.

”Der er ingen garantier. Men som det ser ud nu, er der arbejde

til alle. De penge, der bliver frigivet ved samarbejdet, skal bruges

på nyudvikling. Så på den måde bliver der rimelig meget at lave”,

siger BEC’s fællestillidsmand, Ann Baldus- Kunze til Nyhedsbrevet

Finans.

”nordik finansiel it” ejes i et 50/50-forhold af SDC og BEC. Sel-

skabets administrerende direktør, Hans Mørk, som tidligere blandt

andet har været it-direktør for Danske Bank tiltrådte i oktober.

pBS fuSionErEr mED BBS og tEllEr

Inden udgangen af 2009 ventes Norske Nordito AS og danske

PBS Holding A/S formelt at underskrive den fusionsaftale, som

man sidst i september meddelte offentligheden, at man er på vej

med. Fusionen, der omfatter BBS, Teller og PBS, som er tre føre-

nde nordiske virksomheder inden for betalingskort, betalingsløs-

ninger og informationsudveksling, træder i kraft i første kvartal

2010. Ud over at blive en attraktiv partner for europæiske

finansielle institutioner og virksomheder bliver den nye virksom-

hed også en stærkere partner for eksisterende kunder, i og med

at den vil kunne understøtte deres forretninger, nationalt såvel

som på de nordiske og europæiske markeder. Indtil videre er der

i forbindelse med fusionen ikke varslet fyringer.


arBEjDSplaDSEn

DLR Kredit A/S ligger på mange måder i finansorkanens øje. DLR

yder som underleverandør til lokal- og regionalbankerne realkre-

ditlån til landbrug, gartneri, kontor- og forretningsejendomme og

andelsboliger. Og ja, nogle af deres kunder var og er nogle af de

banker, der nu hænger i tovene. Men realkreditinstituttet er fuld af

fortrøstning, og her planlægger man ikke at fyre medarbejdere.

Udlånsdirektør Jens Møller, der ved årsskiftet træder ind i direk-

tionen, har været med siden midten af 90’erne, hvor DLR Kredit

hed Dansk Landbrugs Realkreditfond, og det har rustet ham til lidt

af hvert.

Han kan huske dengang DLR havde monopol på realkreditlån til

landbruget – et monopol, der havde forsyningssikkerheden som

fordel, men også indebar et stort økonomisk ansvar for landmænd,

der ikke havde andre steder at gå hen efter penge. Men grund-

læggende var det en tryg periode for realkreditinstituttet. Uden

mange forvarsler blev monopolet ophævet i slutningen af 1998

af Marianne Jelved, der dengang var økonomiminister. Det var

indledningen til en voldsom omvæltning.

”De andre realkreditinstitutter kunne frit gå ind på vores område,

men vi kunne ikke gå ind på deres. Der kom et par meget barske år,

hvor vi ikke vidste, om vi var købt eller solgt. Stemningen var lidt

trist, og der var ikke så lyse fremtidsudsigter.

Nye forretningerMen virksomheden kom i 2000 ind under realkreditloven og blev i

2001 omdannet til et aktieselskab. Det gav nye forretningsmulig-

heder. Nu ejer knapt 100 regional- og lokalbanker aktiekapitalen

på 385,5 millioner kroner.

I de første år som aktieselskab udvidede DLR forretningskon-

ceptet og begyndte at yde lån til erhvervsejendomme og private

beboelsesejendomme til udlejning. Nu er andelene af udlånet

omkring 70 procent til landbrug og boliglandbrug, 10 procent til

privat boligudlejning og 17 procent til kontor- og forretningsejen-

domme.

På 40 år fra dannelse af DLR i 1960 til år 2000 nåede udlånet

op på 40 milliarder kroner. I de efterfølgende syv år voksede det

med 90 milliarder til nu at være oppe på 130 milliarder kroner. En

gevaldig vækst, som også stiller krav til kapitalgrundlaget, der be-

står af egenkapital og ansvarlig lånekapital. I juni i år var der behov

for at låne 4,8 milliarder kroner af statens bankpakke II-midler,

da finansmarkederne var fuldstændigt frosset til, og det ikke var

muligt at refinansiere et ansvarligt lån på tre milliarder kroner. Det

er dyre penge, der med en rente på godt ni procent belaster det

årlige resultat med p.t. 335 millioner kroner.

Jens Møller håber, de penge kan betales tilbage med tak for lån

i løbet af en rimelig årrække. Men selv om renteudgifterne ærgrer

ham, ængster de ham ikke.

”Grundlæggende går det ganske tilfredsstillende, og vi forventer

et overskud efter skat på omkring 340 millioner kroner for 2009,”

siger han.

Det er et fald på omkring 25 procent i forhold til 2008, og der

er indkalkuleret tab og nedskrivninger på 75 millioner kroner.

En spraglet cocktailCocktailen landbrug/erhvervsejendomme har ikke været den mest

festlige i det seneste år.

Landmænd klager sig altid, lyder fordommene, men landbru-

get har notorisk haft det sværere økonomisk i år end i de seneste

mange år. Det er ifølge Jens Møller ikke før set, at både korn-,

mælke- og svinepriserne er i en bølgedal på samme tid. Fra ef-

teråret 2007 til sommeren 2009 har det været ren tilsætning at

have svin, og det gælder faktisk på verdensplan. I første omgang

reagerede landmændene med at slagte grisene, så der kom flere

på markedet. Det pressede priserne yderligere.

Forklaringen er finanskrisen, der tvinger mange til at spise bil-

ligere og mindre. Og så er der den lave dollarkurs.

Samtidig er danske landmænd ramt ekstra hårdt, fordi de

er de mest gældsatte i verden. De har ifølge Jens Møller en gæld-

Et krEDitinStitut i læ af BankErnE

DLR Kredit mærker også finanskrisens kolde vinde men kalkulerer alligevel med et trecifret millionoverskud i år. En af fremtidens udfordringer er at forblive en attraktiv virksomhed for medarbejderne

Af journa l ist E l i sabeth Teisen

g g


Danmark har nogle af verdens mest effektive landmænd, og hvis de kan klare sig gennem krisen de næste to-tre år, vil de gå en rigtig god fremtid i møde, vurderer DLR’s udlåndsdirektør.

Foto: Colourbox


arBEjDSplaDSEn

g g

sætningsgrad, der gør, at 80 til 100 procent af indtjeningen efter

variable omkostninger anvendes til renter, hvor den hos tyske

landmænd for eksempel kun er omkring 30 procent. Det gør de

danske bønder meget mere følsomme, når priserne falder. Til gen-

gæld har danske landmænd brugt mange af pengene på at lægge

deres gårde om og sammen, så de alt andet lige er blevet nogle af

verdens mest effektive landmænd.

”Hvis de klarer sig over de næste to-tre år, tror jeg, de går en

rigtig god fremtid i møde. Vi bliver flere og flere på jorden, der skal

være mætte. Men selvfølgelig nytter det ikke meget, at man har

udsigt til at spille en rigtig god anden halvleg, hvis man blev udvist

i første. En del landmænd har også sat rigtig mange penge til ved

investeringer i alle mulige spændende og meget risikofyldte ting

som tyrkiske lire, råvarefutures og gearede værdipapirer.”

Også på erhvervsejendomsmarkedet har der været lovligt

mange gamblere og vovehalse, der har presset priserne på marke-

det kunstigt op.

”Men vi ligger lidt i læ af pengeinstitutterne. De er jo vores ejere

og sender kun de bedste forretninger videre til os. Pengeinstitut-

terne medhæfter med halegarantier på lån til erhvervsejendomme

og risikerer modregning i provisioner, hvis der er tab på land-

brugsjord. Desuden vurderer vores egne vurderings- og kreditfolk

sagen, før vi siger ja,” fortæller Jens Møller.

Den store udvidelse af forretningen har medført en tilsvarende

udvidelse af medarbejderstaben. Nu er der i alt 185 medarbejdere

i DLR, hvoraf cirka 55 vurderingssagkyndige arbejder fra deres

hjem rundt omkring i landet. Resten sidder på kontoret i Køben-

havns centrum.

Gode medarbejdere en knap ressource ”Men stadig er vi en lille arbejdsplads, og det betyder, at det er

vigtigt, at vi gør os meget umage med at ansætte. Det skal være

de rigtige, ikke mindst menneskeligt og socialt,” siger Jens Møller,

der til enhver tid vil lægge mest vægt på de personlige kvalifika-

tioner, hvis han har tillid til, at det faglige kan tilegnes.

Lige nu er det let at få medarbejdere, men Jens Møller forventer

ikke, det vil holde mange år.

”Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre på

vej på pension vil betyde, at vi som virksomhed skal gøre os umage

for at være attraktive.”

Foto: Christoffer Regild

fakta om Dlr

•DanskLandbrugsRealkreditfond(DLR)blevopretteti1960

på initiativ af bank- og sparekasseforeningerne (nu Finansrå-

det).

•BaggrundenforDLRsoprettelsevarprimært,atlandbrugets

behov for langfristet finansiering kun delvis dækkedes af de

daværende kredit- og hypotekforeninger. Navnlig fandtes

finansieringsmuligheder i forbindelse med generationsskifte

og investeringer utilfredsstillende.

•DLRhavdefraoprettelseni1960ogfremtil1.juli2000,

hvorDLRblevomfattetafrealkreditloven,sitegetlovgrund-

lag.

•Den21.maj2001besluttedeDanskLandbrugsRealkredit-

fonds(DLRs)repræsentantskabatomdanneDLRtiletaktie-

selskab–DLRKreditA/S-efterdensåkaldte”indkapslings-

model”.

•Pr.1.januar2007bestodaktionærkredsenaf111lokaleog

regionale pengeinstitutter med mere end 1.200 filialer fordelt

overhelelandet.DLRbeskæftiger185medarbejdere.


Assistent Helle Larsen og fuldmægtig Loni Schønbeck, der har

været i DLR i henholdsvis 23 og 36 år, fortæller med glæde og

varme om arbejdsklimaet i DLR. De beskriver DLR som en attraktiv

virksomhed, hvor de fleste bliver i rigtigt mange år.

Loni Schønbeck arbejder i udbetalingsafdelingen og Helle Larsen

i økonomiafdelingen.

”Her er en rigtig god og uformel tone. Det er et rart sted, hvor vi

har det godt sammen,” siger Loni Schønbeck.

”Og en af de ting, der er væsentlige for os er, at virksomheden

gør meget for at hjælpe og beholde medarbejdere, der bliver syge.

Selvom det er alvorlige sygdomme, der kan medføre langt fravær,

er det ikke fyresedlen, man skal være bange for. Det giver en

grundlæggende tryg følelse, der betyder meget for loyaliteten,”

siger Helle Larsen.

En stor familieDe taler næsten i munden på hinanden for at fremhæve de mange

gode ting ved den lille virksomhed: den korte vej fra menige med-

arbejdere til chefer, direktører, der dukker op på afdelingsmøder og

fortæller om vigtige tiltag og den seneste udvikling. Den hurtige

måde at træffe beslutninger på, hvad enten det drejer sig om

faglige spørgsmål eller ting, man ønsker for at kunne varetage sit

job bedst muligt. Det være sig uddannelse, arbejdsrekvisitter eller

en ny stol og fysioterapeut, hvis man har ondt i ryggen.

”Det betyder selvfølgelig også noget, at vi er mange, der har

været her i mange år. Vi føler os lidt som i familie med hinanden, og

vi kan lide at være sammen. Der er næsten altid fuldt hus til vores

arrangementer,” siger Loni Schønbeck.

”Vi er for lille en arbejdsplads til mange af de mere fancy med-

arbejdergoder som motionsklubber og kunstforeninger, men det

gode er, at vi altid har ledelsens opbakning og støtte til at tage et

initiativ som fx fredagscafé eller DHL-stafet,” siger Helle Larsen.

”Og så er der naturligvis de mere faste arrangementer som den

årlige personaleudflugt og julefrokosten, som alle ser frem til.”

Loni Schønbeck og Helle Larsen husker med vantro tilbage til de

år, hvor man ikke talte højt om, at man var i fagforening, og hvor

der ikke var overenskomst.

Det blev der rettet op på i starten af 1990’erne. Nu er cirka

halvdelen af medarbejderne medlemmer af Finansforbundet, og

de to tillidsmænd Agnete H. Kjærsgaard og Tanja Bregninge Itenov,

der dækker hele huset, er Finansforbundsfolk. Og dem er de glade

for.

”Det er et utroligt arbejde de gør. Selvom man ikke sidder i deres

afdeling er de altid tilgængelig med gode og konstruktive råd,

og man føler aldrig, at man er til besvær – heller ikke med mere

personlige ting,” siger Helle Larsen.

En tryg arBEjDSplaDSHelle Larsen og Loni Schønbeck, som til sammen har været ansat i 59 år, roser DLR for at tage sig godt af medarbejderne


Helle Larsen: ”Virksomheden gør meget for at hjælpe og beholde medar-bejdere, der bliver syge. Selvom det er alvorlige sygdomme, der kan medføre langt fravær, er det ikke fyresedlen, man skal være bange for”.

Loni Schønbeck: ”Her er en rigtig god og uformel tone. Det er et rart sted, hvor vi har det godt sam-men”.

Foto: Christoffer Regild


i BEStyrElSEn

”Tillidsmanden burde være medarbejdernes oplagte kandidat til bestyrelsen”, mener Laila Busted, formand for Kreds Øst.

Det kan ikke nægtes, at finanskrisen har sat bestyrelser i de

finansielle virksomheder under pres og under skærpet observa-

tion. Bestyrelsen er virksomhedens øverste ledende organ. Med

det følger mulighed for at påvirke alle de centrale beslutninger,

der kan føre til virksomhedens vækst og blomstring eller deroute

og konkurs. En plads i bestyrelsen giver udfordringer og ansvar. At

medarbejderne sidder med ved bordet er et fornemt udtryk for

den nordiske model.

Tillidsmanden, der bliver valgt ind i bestyrelsen af sine kolleger,

er som udgangspunkt fuldstændig ligestillet med de øvrige med-

lemmer af bestyrelsen. Det overordnede hensyn er at være med

En nøglEfigur mED flErE kaSkEttErEn tillidsrepræsentant, der bliver medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, skal kunne håndtere dilemmaer og tage konflikter. Men der er hjælp at hente


Foto: Jasper Carlberg


Hvad skal vi med medarbejderrepræsentanter i virksomhedernes

bestyrelser, og hvem skal de være? Skal det være kolleger med

forstand på økonomi og kredit? Skal det være tillidsmænd eller

menige medlemmer af Finansforbundet?

Temaet bliver jævnligt sat til debat, når der diskuteres god

selskabsledelse.

”Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen (MAB) skal selvføl-

gelig vælges blandt tillidsmændene”, siger Laila Busted, formand i

Kreds Øst.

Der er nu i alt 198 medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen,

der er medlemmer af Finansforbundet. Heraf er 73 tillidsmænd. I

Kreds Øst er de tilsvarende tal 56 og 26.

”Tillidsmanden kender virksomheden i praksis, hun har fingeren

i jorden og hun ved, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Hun

kender arbejdspresset og stemningen i virksomheden, og det er

indsigter, der er lige så vigtig for virksomhedens succes som alle

de mere overordnede strategier”, siger Laila Busted, der selv er

MAB’er i BRFkredit.

Hun peger på, at tillidsmanden har mange kompetencer, som der

er stort behov for i bestyrelsesarbejdet.

”Tillidsmanden har et netværk, hun har indsigt, hun kan sam-

arbejde med forskellige interessenter, hun har et helhedssyn, kan

se en sag fra flere sider og hun kan tænke strategisk. Det er det,

tillidsmandsuddannelsen handler om, og det er kompetencer, der er

behov for i bestyrelsesarbejdet. Derfor burde tillidsmanden være

medarbejdernes oplagte kandidat til bestyrelsen”, siger Laila Busted.

Supplement til aktionærernes kompetencerHun understreger, at det ikke handler om at kopiere de kompeten-

cer, aktionærerne mener, der er behov for.

”De kompetencer er jo så rigeligt repræsenteret i forvejen. Det

handler derimod om at supplere. Jo bredere diversiteten lige er fra

de almindelige medarbejdere til de tunge erhvervsdrenge, jo bedre

beslutninger kan man træffe til gavn for alle”, siger Laila Busted.

Og endelig er indflydelsen på beslutningerne størst, jo tidligere

man er med.

”Tidlig information har stor betydning for, hvad man kan gøre

for kollegerne, når beslutningerne skal føres ud i livet. Strategiske

beslutninger kan have konsekvenser for medarbejderne mange

år frem i tiden. Det er vigtigt, at vi hele tiden kan være med til at

tage højde for dem, så de bliver til størst mulig glæde og mindst

mulig gene for medarbejderne”, siger Laila Busted

Kun 26 ud af 56 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Kreds Østs virksomheder er også tillidsmænd


g g

til at skabe en sund og levedygtig virksomhed. Men alle besty-

relsesmedlemmer spiller ind med deres individuelle ressourcer og

kompetencer. Medarbejdernes repræsentant har den særlige viden

om, hvad der rører sig på de indre linjer.

”Der er ingen tvivl om, at der kan være både konflikter og

dilemmaer, når man sidder som medarbejderrepræsentant”, siger

Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Som MAB’er skal man turde”Af og til er det tunge beslutninger, der skal tages. Det kan være

beslutninger, der fører til organisationsændringer eller fyringer,

flErE tilliDSmænD i BEStyrElSErnE


i BEStyrElSEn

Bestyrelsen er ikke nogen strikkeklub. Bestyrelsen er virksomhe-

dens øverste ledelse. Den har ansvar over for aktionærer, kredito-

rer, ansatte og samfund, og det handler om penge, arbejdspladser

og samfundsværdier. Det enkelte bestyrelsesmedlem har et

individuelt ansvar, og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem-

mer har ansvar på lige fod med resten af bestyrelsen.

Derfor kan det enkelte bestyrelsesmedlem pådrage sig både et

erstatningsretligt og et strafferetligt ansvar.

Erstatningspligten kan komme på tale, hvis man har været med

til at påføre aktionærer og kreditorer økonomiske tab ved forsæt-

lig eller grov uagtsom handling eller ved at undlade at føre den

kontrol, som bestyrelsen er forpligtet til.

Bestyrelser dømmes ikke kollektivt, og Finansforbundet er

ikke bekendt med, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

nogen sinde er gjort erstatningspligtige. I de sager, der har været,

og som efterhånden har en del år på bagen, har det typisk været

bestyrelsesformænd og professionelle rådgivere i bestyrelsen, der

er blevet dømt til at betale erstatning.

Hvis det handler om berigelse eller på jævnt dansk: svindel, hvor

man putter penge i egen lomme, hvis der er tale om urigtige eller

BEStyrElSEn har anSvarMedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har et økonomisk ansvar på lige fod med resten af bestyrelsen


der rykker tæppet væk under gode kolleger. Lad der ikke være

tvivl om, at man som bestyrelsesmedlem ikke skal føre fagfor-

eningspolitik, men er valgt til at varetage virksomhedens interes-

ser. Til det hører også at bringe sin viden om medarbejderne i spil i

bestyrelsesrummet, at have modet til at udfordre, at stille kritiske

spørgsmål og ikke at tage den første og bedste løsning for gode

varer”, siger Kent Petersen.

To kasketterNår man derimod kommer ud fra bestyrelseslokalet, tager man

igen sin tillidsmandskasket på. Blev det i bestyrelsen besluttet at

fyre medarbejdere, handler det uden for bestyrelsesrummet om

100 procent at være på medarbejdernes side. Her er det tillids-

mandens opgave at kæmpe for kollegernes interesser og sørge for,

at de kommer ordentligt fra virksomheden, så de får en chance for

at komme videre i deres liv.

”Alt i alt er det en ganske kompleks opgave. Man skal kunne

jonglere med forskellige kasketter i forskellige sammenhænge,

man skal være modig, kunne tænke strategisk og kunne tale paven

midt imod. Derfor er det så vigtigt, at man sørger for at tage de

uddannelser, Finansforbundet udbyder – både til tillidsvalgte og til

MAB’ere”, siger Kent Petersen.

Eftertragtet videnEt særligt dilemma er tavshedspligten. Det kan være svært at

håndtere, at man ikke kan videregive den viden, man sidder inde

med som MAB’er. En viden kollegerne ofte efterspørger ivrigt.

”Derfor var det en vældig stor sejr af principiel værdi for hele

g g

g g

Finansforbundets næstformand Kent Petersen advarer om, at det kan være en kompleks opgave at være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

vildledende oplysninger i regnskabet, eller hvis man har undladt at

give offentlige myndigheder de oplysninger, som man har pligt til,

er det straffeloven, der bliver taget i brug.

Her er sanktionerne bøde eller fængsel. Også i den sammen-

hæng er det sparsomt med domme til medarbejdervalgte besty-

relsesmedlemmer. Senest blev der i 1993 udstedt bøder på 1.000

kroner til hver af de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

i Nordisk Fjer efter skandalen, der tvang virksomheden i knæ med

et tab på tre milliarder kroner til kreditorerne. Bøden fik de for at

have underskrevet fejlagtige revisionsprotokollater.

Virksomhedens kommandocentral

”Men at dommene hidtil har været få og små skal ikke være en

sovepude. Går man ind i bestyrelsen, går man ind i virksomhe-

dens kommandocentral. Det arbejde giver stor indflydelse, og det

skal tages alvorligt,” siger Finansforbundets næstformand, Kent

Petersen.

g g


fagbevægelsen, da Højesteret i maj i år stadfæstede, at Finansfor-

bundet er en legitim professionel rådgiver for medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer,” siger Kent Petersen.

Dommen faldt, efter at spørgsmålet om lovligheden af en for-

mands og et hovedbestyrelsesmedlems informationer til Finans-

forbundet var vurderet ved samtlige danske retsinstanser med en

yderligere afstikker til EF-domstolen. Og det blev altså slået fast,

at det var nødvendigt, fornuftigt og legalt at søge råd uden for

bestyrelseslokalet også for MAB’er.

”Og det ser vi da gerne, at MAB’erne benytter sig meget mere

af. Ikke mindst i det seneste halvår har både MAB’er og Finansfor-

bundet haft stor glæde af den fælles sparring, så der kunne findes

løsninger til medlemmernes bedste”, siger Kent Petersen.

Laila Busted, formand for Kreds Øst og mangeårigt medlem af

BRF’s bestyrelse har også god erfaring med, at virksomhedens

SU-møder er placeret umiddelbart i forlængelse af bestyrelses-

møderne. I SU-regi er der åbenhed om mange af de beslutninger,

der har umiddelbare konsekvenser for medarbejderne uden at

være behæftet med den tavshedspligt, der er knyttet til de meget

strategiske og forretningsmæssige beslutninger, der kan have

indflydelse på aktiekursen.

”Men hvis det ikke lige lader sig gøre i praksis, synes jeg, man i

bestyrelsen skal drøfte, hvad de medarbejdervalgte må informere

deres kolleger om, for det er en skrøne, at alt, hvad der bliver

drøftet i bestyrelseslokalet, er omfattet af tavshedspligt”, siger

Laila Busted.

maB’ErnES rollE

MAB’erne skal varetage selskabets interesser helt på lige fod

meddeaktionærvalgtebestyrelsesmedlemmer.Derepræ-

senterer ikke i demokratisk forstand medarbejderne, men de

repræsenterer dem i den forstand, at de sidder med en viden

om, hvad der foregår internt i virksomheden, som de aktio-

nærvalgte bestyrelsesmedlemmer sjældent har.

MAB’erne skal ikke fremføre tillidsmandssynspunkter i besty-

relsen.Detharmandetfagligesystemtil.

Medarbejderne fik første gang plads i bestyrelser med aktie-

selskabslovenaf1.januar1974.Ifølgelovenskalbestyrel-

sesmedlemmerne, der er valgt af aktionærerne på general-

forsamlingen, have flertal. Medarbejderne har halvdelen af de

pladser, de aktionærvalgte har. Hvis der altså er seks aktio-

nærvalgte, er der tre medarbejdervalgte.

g g


i BEStyrElSEn

Det kræver sin mand eller kvinde at stille op som medarbejdernes

repræsentant i bestyrelsen. Som udgangspunkt skal man formidle

sine umiddelbare praktiske erfaringer og med udgangspunkt i dem

vurdere de sager, der kommer op omkring bestyrelsesbordet, men

for at klæde medlemmerne på til de af og til meget komplekse

problemstillinger, der dukker op, har Finansforbundet sammen med

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL), Forsikring

og Pension, Finansrådet og Aalborg Universitet skabt en uddannel-

se for valgte bestyrelsesmedlemmer og formænd samt supplean-

ter og kommende bestyrelsesmedlemmer.

Målet er:

• At deltagerne opnår forståelse af det juridiske grundlag, som

bestyrelsen og virksomheder er underlagt

• At deltagerne kan vurdere virksomhedens strategier og konse-

kvenser deraf, samt risici og håndtering af disse

• At deltagerne har fokus på bestyrelsens udvikling og evaluering

• At deltagerne kan initiere proaktive og innovative arbejdspro-

cesser i virksomheden.

Bestyrelsesuddannelsen udbydes som et samlet forløb i fem

moduler, men modulerne kan også gennemføres enkeltvis. Hvert

modul foregår over to sammenhængende dage med undervisning i

København og Århus i perioden september til maj 2010.

Efter gennemført uddannelse får man et kursusbevis udstedt af

Aalborg Universitet.

Kirsten L. Madsen, næstformand i Kreds Øst, er en af deltagerne

på det første kursus.

”Jeg kan varmt anbefale kurset, også selvom man endnu ikke er

valgt ind i en bestyrelse, men bare overvejer at stille op. Det er en

vældig god måde at få afklaret, om det er et hverv, der appellerer

til en, og under alle omstændigheder får man en meget spænden-

de og kvalificeret gennemgang af de kompetencer, udfordringer,

krav og ansvar, man som bestyrelsesmedlem skal leve op til,” siger

Kirsten L. Madsen./ ET

ny uDDannElSE for BEStyrElSEr

g g

Han råder også alle bestyrelser til at tegne en ansvarsforsikring.

”Det er vigtigt, at de medarbejdervalgte spørger ind til, om der

er tegnet sådan en forsikring og presse på for at få en, hvis der

ikke er. Den dækker jo ikke bare et eventuelt erstatningsansvar

men også sagsomkostninger, hvis bestyrelsen bliver mødt med

erstatningskrav – rimelige eller urimelige.”

Forsikringer tegnes af virksomheden for hele bestyrelsen, og det

er naturligvis også vigtigt, at forsikringssummen er realistisk sat.

Men forsikring eller ej - alle har pligt til at være opmærksomme

og ansvarlige. Hvis man kommer helt der ud, hvor man ikke kan

overskue dispositioner, er det vigtigt at sige fra. Hvis man er uenig

i beslutninger, skal man have modet til at give sig til kende og få

ført det til referat. Det er under alle omstændigheder kun dem, der

har været med til at træffe en beslutning, der kan blive erstat-

ningspligtige.

Kommer man der ud, hvor man er uenig i hele strategien, og

dialogen ikke fører til noget, kan man også overveje, om det for-

nuftigste ville være at træde ud af bestyrelsen.

DEn nyE SElSkaBSlov

Dennyeselskabslov,derblevvedtagetimajiår,gørdetlettereatvælgemedarbejder-

repræsentanter. Nu kan ledelse og medarbejdere i enighed aftale at fravige bl. a. frister

for gennemførelse af valget.


Isbjørnen sveder, sælen går i koma, rejerne flygter mod nord, is

bliver til vand, og havet stiger.

Når man taler om CSR (corporate social responsibility eller

virksomhedens sociale ansvar) i denne tid, har virksomhedernes

beslutninger og handlinger i forhold miljøet og klimaet meget

fokus, og det er klart. Med et topmøde i København fra 7. – 18.

december vil miljøet og klimaet selvfølgelig fylde meget i den of-

fentlige debat.

Men CSR er mere end klima. De fem centrale områder i CSR er:

•Medarbejderaktiviteter

• CSRileverandørkæden

• Samfundsaktiviteter

•Miljø&klimaietCSRperspektiv

• CSRikerneforretningen

Finansforbundet har udgivet et CSR-katalog, der skal inspirere

til, at de tillidsvalgte tager et CSR-ansvar og sætter CSR på dags-

orden i de enkelte virksomheder.

Kataloget blev frigivet på en konference for kredsbestyrelses-

medlemmer den 29. september, og det er efterfølgende blevet

fremlagt for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og

SUB-medlemmer.

Kreds Øst skal hermed opfordre alle tillidsvalgte til at gå aktivt

og systematisk ind i arbejdet omkring Corporate Social Responsi-

bility. Hvis der er behov for sparring eller rådgivning, kan kredsbe-

styrelsesmedlemmer altid kontaktes.

Kreds Øst´s bestyrelse vil også opfordre alle virksomheder til

at tilslutte sig FN´s Global

Compact, som er verdens

største frivillige netværk

for samfundsmæssigt

ansvar.

aDfærD

CSr fra En norDlig vinkElAlle tillidsvalgte bør aktivt og systematisk gå ind i arbejdet omkring virksomhedens sociale ansvar

Af Nie ls Nie lsen

Global Compact – regelsættes 10 principper:Menneskerettigheder

• Virksomhederbørstøtteogrespekterebeskyttelsenaf

internationalt erklærede menneskerettigheder.

• Sikresig,atdeikkemedvirkertilkrænkelseafmenneskerettig-

heder

Arbejdstagerrettigheder

• Virksomhederbøropretholdeorganisationsfrihedogeffektivt

anerkende retten til kollektiv forhandling

• Støtteudryddelseafalleformerfortvangsarbejde

• Støtteeffektivafskaffelseafbørnearbejde

• Eliminerediskriminationiarbejds-ogansættelsesforhold

Miljø

• Virksomhederbørstøtteenforsigtighedstilgangtilmiljømæs

sige udfordringer

• Tageinitiativertilatfremmeenstørremiljømæssigansvarlighed

• Tilskyndetiludviklingogspredningafmiljøvenligeteknologier

Anti-korruption

• Virksomhederbørmodarbejdealleformerforkorruption,her

under afpresning og bestikkelse

GrønlandsBANKEN er som børsnoterede noteret finansiel virksom-

hed ved at udarbejde CSR som skal fremgå af ledelsesberetningen

i årsregnskabet for 2009.

Foto: Kirsten L. Madsen


it-kluBBEn

Var det noget med en paraply, der selvaflæser vejrudsigten og

lyser blåt, når du skal tage den med dig? Det var et af buddene på

den fagre nye verden Preben Mejer fra Innovation Lab visualise-

rede landsmødet i Finansforbundets IT-klub sidst i oktober.

IT-guruen løftede sløret for noget af den fremtid, der kommer,

og noget af det, der forsvinder. Preben Mejer talte blandt andet

om IT og kommunikationsteknologiens (ICT) betydning for miljøet.

Den har ifølge ham potentialet til at mindske CO2-udslippet med

15 procent i 2020. Derfor understregede han vigtigheden af, at

der bliver uddannet flere IT-folk både i Danmark og globalt.

Denne reduktion vil kunne ske gennem skabelsen af intelligente

elnet, motorer og bygninger. Det betyder, at motorer og bygnin-

ger tilpasser deres kraft til det reelle behov. Elnettet vil selv kunne

tænde og slukke apparater, der bruger strøm. På den måde vil

energiforbruget kunne begrænses kraftigt.

Den ledningsløse strøm er også på vej ifølge Preben Mejer. Pro-

blemet er det store tab gennem luften, men man er i dag nået et

niveau, hvor 80 procent af strømmen bliver brugt effektivt. Det vil

kunne betyde et farvel til mange ledninger. Det vil dog vare noget,

før vi ser et gennembrud for denne strøm.

Ledninger er ikke det eneste, der er truet. Det bliver også et

farvel til en gammel IT-ven: musen. Den vil forsvinde i løbet af

et årti eller to. Blandt andet multi-touch skærme, hvor bruger

arbejder direkte på skærmen, vil slå den ihjel. E-mailen får det også

svært og er allerede på retur. Sociale netværk som Facebook og

Twitter tager over og står for en stadig større del af den private

kommunikation. Til gengæld får vi papirtynde bærbære pc’er, der

kan foldes sammen og puttes i lommen. De bliver samtidig mindre

energikrævende.

Slår virkningen igennem kan den grønne IT og kommunikati-

onsteknologi være med til at afværge den globale opvarmning og

deraf følgende uvejr. Så måske bliver paraplyen med det blå lys

ikke nødvendig alligevel.

grøn it og paraplyEr mED BlålyS

De store miljøforkæmpere kan i fremtiden blive it-medarbejdere, der laver intelligente energibesparende systemer, mener IT-guruen Preben Mejer

Af journa l ist Jens S i l lesen

De omkring 40 deltagere til IT-

klubbens årsmøde var meget utilfredse

med multimedie-skatten.

Foto: Jasper Carlberg


Hvilken nuance af grå, der er den mest korrekte at beskrive

situationen for de IT-ansatte medlemmer af Finansforbundet, var

der ikke enighed om på IT-Klubbens årsmøde den 26. oktober på

Appleby Plads.

Næstformand Kent Petersen var ovre i de lysere penselstrøg,

da han mener, at IT-folkene er sluppet forholdsvist nådigt. Han

peger på, at fyringen af 140 i Danske Bank er den eneste større

IT-fyringsrunde i finanssektoren.

Kent Petersen mener, at der stadig vil være et stort behov for

IT-medarbejdere, så virksomhederne holder på deres folk.

”Jeg vil ikke udelukke, at der er virksomheder tænker kortsigtet.

Men set i forhold til branchen er det meget få, der har mistet ar-

bejdet. Der er ikke fyret medlemmer i nævneværdigt antal”, sagde

Kent Petersen.

Der blev fra flere af de omkring 40 deltagere i salen dog givet

udtryk for større bekymring over situationen. For dem var situa-

tionen mere at sammenligne med de efterårstunge skyer, der hang

som baggrund i vinduerne for årsmødets talere.

En forklarede, at de fyrede i Danske Bank ikke havde haft let

ved at finde nyt arbejde, og andre udtrykte også usikkerhed om

fremtiden.

Usikkerhed var der til gengæld ikke om multimedieskatten. Den

var alle, der tog ordet, utilfredse med. Men selv om Finansforbun-

det har været aktive i sagen, så har man ikke mødt forståelse i det

politiske system. Derfor ser sagen ud til at være tabt. /JS

grå it-kriSEFoto: Jasper C

arlberg

Kommunikationsteknologi kan ifølge Preben Mejer mindske CO2-udslippet med 15 procent i 2020.


opSparing

kig pEnSionEn EftEr

Indbetaler du nu mere end 100.000 kr. på en pensionsordning med begrænset løbetid, bør ordningen revideres i lyset af skattereformens nye loft over fradag


Med skattereformen, der træder i kraft den 1. januar 2010, kan

man maksimalt indbetale 100.000 kroner med skattefradrag på

pensioner med begrænset løbetid, som fx ratepension og ophø-

rende livrente. Derimod kan man fortsat ubegrænset sætte penge

ind på en livrente med livsvarige ydelser.

Som udgangspunkt er det ikke mange af Finansforbundets med-

lemmer, der overhovedet bliver berørt af ændringerne, da deres

pensionsindbetalinger enten holder sig under loftet, indbetales på

en livrente, de selv har oprettet eller på en pensionsordning i FSP

eller Bankpension med livsvarige udbetalinger.

Men de, der nu indbetaler mere end 100.000 kroner på ra-

tepension eller lignende, skal tage deres pensionsordning op til

revision.

”Som udgangspunkt er Finansforbundets holdning, at skatte-

reformen ikke ændrer ved behovet for pension. Så hvis man har

valgt at indbetale mere end de 100.000 kroner på baggrund af

beregninger af, hvor mange penge, man gerne vil have til rådighed,

når man går på pension, så er det en god idé at fortsætte med

det. Blot skal man nu sætte beløbet over 100.000 kroner ind på

en livrente”, siger Finansforbundets pensions- og forsikringsrådgi-

ver Claus Jens Hansen.

Livrente med sikkerhedsnetMange har haft et forbehold over for livrenten og betragtet den

som en lodseddel, der var noget nær en nitte, hvis man ikke levede

længe. Men i forbindelse med skattereformen har mange pensi-

onsselskaber ændret i produktet eller er i gang med en ændring.

Flere selskaber garanterer således allerede nu, at de efterladte

får beløbet, der er indbetalt, hvis man skulle være så uheldig at dø,

inden pensionen er begyndt at komme til udbetaling. Desuden har

flere selskaber indbygget mulighed for at garantere ægtefæller og

børn udbetalinger i en årrække, mod en tilsvarende reduktion i den

sum der bliver udbetalt.

Flere selskaber har faktisk besluttet automatisk at sætte beløb

over 100.000 kroner ind på en livrente, med mindre kunden ud-

trykkeligt frabeder sig det.

”I takt med at vi bliver ældre og ældre og stiller større og større

krav til vores liv og muligheder også som pensionister, er livrenten

en god idé. Som udgangspunkt kan man sige, at ratepensionen er

til at have det sjovt for, mens livrenten skal være den, der sikrer

vores økonomi”, siger Claus Jens Hansen.


Bliver du fyret, vil det være en klar økonomisk fordel for dig at

være kvalificeret til at få dagpenge. Ganske vist har du også

mulighed for at ansøge om kontanthjælp, men her skal du være

opmærksom på:

• at din ægtefælles indtægter modregnes i kontanthjælp

• at du kan være nødsaget til at bruge din friværdi i huset til for-

sørgelse før kontanthjælp

• at din fratrædelsesgodtgørelse modregnes i kontanthjælpen

• at du skal bruge din formue før du får kontanthjælp

• at kontanthjælpen nedsættes efter seks måneder

KontanthjælpSatser :

Over 25 år: med forsørgelsespligt overfor børn :

12.629 kr. månedlig før skat

uden forsørgelsespligt overfor børn :

9.505 kr. månedlig før skat

I forbindelse med afskedigelse kan du godt henvende dig til

kommunen og ansøge om kontanthjælp. Der er dog ikke automa-

tisk ret til kontanthjælp. Der kan være flere forhold, der gør, at du

ikke kan få kontanthjælp på både kort og lang sigt. Du og din kone

må ikke have indtægter eller formue, der kan dække jeres behov

for forsørgelse. Det være sig din kones eventuelle arbejdsindtæg-

ter, formue over 20.000 kr., formue i form af kapitalpension m.v.,

friværdi i eget hus, hvis I har det. Der kan desværre være mange

grunde til, at du altså ikke kan få kontanthjælp. Du kan læse mere

om kontanthjælp på borger.dk.

Du skal som når du modtaget arbejdsløshedsdagpenge stå til

rådighed for arbejdsmarkedet.

ArbejdsløshedsdagpengeHvis du er fuldtidsforsikret udgør dagpengene 15.700 kroner

månedligt før skat.

Det kræver et års medlemskab og 52 ugers fuld beskæftigelse for

at opnå dagpengeretten. De 52 ugers fuld beskæftigelse skal være

optjent inden for de sidste 3 år og inden for en medlemsperiode.

Kontingent til FTF-A (som blandt andet er Finansforbundets a-kasse) uden efterlønsbidrag:Statsbidrag 290 kroner

Administrationsbidrag 83 kroner

I alt per måned 373 kroner

Kontingentet til a-kassen er fradragsberettiget. Det betyder, at

det kun koster dig otte kroner om dagen at være forsikret i FTF-A.

Administrationsbidraget på 83 kroner om måneden gør, at FTF-

A er en af de billigste a-kasser i Danmark.

lEDighED

Dyrt at Stå uDEnfor En a-kaSSE

Hvis du bliver afskediget, kan du enten få arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp , men det kan være dyrt, hvis du ikke har meldt dig ind i en a-kasse og er berettiget til dagpenge

værD at viDE, hviS Du Står uDEn joB

En fratrædelsesgodtgørelse medfører ikke fradrag i dagpen-

gene eller efterlønnen, hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel

er overholdt. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel derimod ikke

overholdt, vil der ske fradrag af godtgørelsen.

En fritstillingsperiode svarende til arbejdsgiverens opsigelses-

varseleratbetragtesomenansættelsesperiode.Detvilsige,

at løntimerne i fritstillingsperioden kan bruges til at optjene ret

til ydelser i FTF-A. Fritstillingsperioder af længere varighed end

arbejdsgiverens opsigelsesvarsel skal konkret forelægges FTF-A

til vurdering.

Er man selvforskyldt ledig, får man karantæne i tre uger.

Hvis man i den seneste tre-måneders-periode, før man ansøger

om dagpenge eller efterløn, har fået løn for mere end fuldtid,

harmanoverskydendetimer.Detvilværetilfældet,hvisman

er fritstillet uden modregningsadgang ved anden beskæftigelse.

Dissetimerskalmodregnes,førmankanmodtageydelser.Den

maksimale modregning er 185 timer, dette uanset om man har

fået dobbelt løn i fulde 3 måneder.


ligEStilling

Hvorfor skal vi have åbenhed om løn?

Fordi der er et løngab på 12 procent mellem mænd og kvinders

løn, når de udfører det samme job.

Igen i år viser statistikkerne at vi i den finansielle sektor har en

gennemsnitlig forskel på mænd og kvinders løn på 12 procent.

Det er et demokratisk problem, som vi alle må være med til at

løse.

En af måderne at komme lønforskellene til livs er ved at tale

åbent om vores løn.

Det er noget vi har meget svært ved i den finansielle sektor, løn

er for os et tabu.

Desværre. For det er med til at fastholde et uigennemsigtigt

lønsystem, som ikke giver mulighed for at gennemskue, hvordan

man opnår en højere løn, eller om man har ligeløn imellem mænd

og kvinder.

Man må gerne tale om sin løn, uanset hvad der står anført i

ansættelseskontrakten. Der er nemlig frihed til at tale løn, på de

danske arbejdspladser. Det følger af ligelønsloven.

Ligelønsloven siger: § 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne

lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.

§ 3 En arbejdsgiveren ikke må afskedige eller udsætte lønmod-

tageren for ugunstig behandling, hvis lønmodtageren videregiver

oplysninger om løn.

Mænd løber med tillægSelv i fag, hvor kvinder ikke selv forhandler lønnen, løber mændene

med tillæggene. Det fastslår journalisten og forfatteren Solveig

Schmidt, som har skrevet bogen ’Lønforhandling for Kvinder’ og

undervist kvinder i lønforhandling i mange år.

Hun mener, samfundet er sådan, at det tillægges mere værdi,

når mænd laver noget, end når kvinder gør det. Så lønforskellen er

ikke bare noget, kvinder skal slå sig selv i hovedet med.

Foto: Lisbeth Holten

tal om løn mED DinE kollEgEr Hvis vi skal eliminere den kønsmæssige lønforskel, skal vi bryde tabuet om ikke at tale om løn på arbejdspladsen

Af La i la Busted


Her er Solveig Schmidts fem bedste råd til kvinder, der vil have mere i løn:

1.Gør det!En af grundene til, at mænd tjener mere, er at de simpelthen

oftere kræver mere i løn.

2. Bed om mere, end du først tænker dig. Undersøgelser viser, at kvinder ikke kun kræver mere i løn sjæld-

nere. De beder også om mindre.

Mænd har simpelthen en bedre fantasi, når de skal forestille sig,

hvad man kan tillade sig at bede om, og de ved mere om, hvad ni-

veauet ligger på. Det gælder også fryns. Derfor får de også mere.

3. Tal om lønTal om løn! Med kollegerne, med tillidsrepræsentanten og med

chefen. Hvis du tror, stemningen på arbejdspladsen ikke er til det,

så start med at tale med de par stykker, der gerne vil, eller vær

ligeglad. Start med det samme. Det er for dyrt at lade være.

Når kvinder ikke taler om deres løn, så får de heller de rette

argumenter til at bede om mere, og de hører ikke om de tillæg, de

andre får, og finder i det hele taget ikke ud af hvilke muligheder,

der er på deres arbejdsplads. Det gør det svært at forhandle.

4. Forberedelse er guldForbered dig. Lige meget, om det er tillidsrepræsentanten eller

chefen, du skal tale løn med. Hvad vil du gerne opnå? Og hvad er

dine argumenter? Forbereder du dig ikke, er der alt for stor sand-

synlighed for, at du pludselig ikke ved, hvad du skal sige og giver

op inde til samtalen.

5. Tag ikke et nej for et nejDet første nej er ikke et svar - det er startskuddet til en samtale.

Tal stille og roligt. Hvis du tænker, at det kan du ikke, så tænk på

hvor gode kvinder ofte er til at diskutere med venner, familie og

teenagebørn. Er der noget kvinder kan, så er det at sige nej stille

og roligt ti gange i træk. Det er præcis, hvad du har brug for til en

lønforhandling.

SiDDEr Du på DEn rigtigE Stol?

finansjob.dk er din indgang til job og karriere i finanssektoren.

opret dit Cv og få besked på mail om nye stil-lingsopslag, der matcher dine kriterier.

Sammenlign din løn med niveauet for lignende stillinger.

Brug vores afklaringsværktøj til at skabe overblik over, hvilke jobtyper der passer til dine kompe-tencer.

finanSjoB.Dk- mErE EnD En joBportal


kort nyt

tEmaDag for tilliDSmænD i krEDS øSt DEn 20. januar 2010

tag familien med i cirkus

Finanskrisen har gjort det til en blandet fornøjelse at være finan-

sansat det seneste års tid. Men selvom det for mange har været

en rigtig sur tid præget ad fyringer, overarbejde og pessimisme,

skal vi ikke lade os gå på af det hele tiden.

Vitrængerogsåtilfest,glædeogoptimisme.Deterenafgrun-

dene til, at Kreds Øst har besluttet at invitere dig og din familie

med i Cirkus Arena lørdag den 13. marts 2010 ved Bellahøj i Kø-

benhavn.Denandenårsager,atkredsenogsåønskeratståfor

et arrangement, som din ægtefælle eller samlever og eventuelle

børn kan deltage.

Derer1.700billettertilforestillingen,ogdekoster50kroner

for voksne og 25 kroner for børn. Billetterne sælges efter først

til mølle-princippet fra medio januar 2010. Nærmere oplysnin-

ger vil fremgå af kredsens hjemmeside kredsoest.dk.

Danser med redaktørenHvad er det egentlig, vi gerne vil læse i medlemsbladet Kreds Øst?Vi lader tillidsmændene spille rollen som redaktør for en dag. Ethvert blad begynder med en idé. Men hvordan bærer vi os ad med at skabe ideer i stedet for at dræbe dem?På temadagen den 20. januar i Finansforbundets lokaler udvikler vi ideerne til de artikler, der skal bringes i næste medlemsblad. Inden dagen er slut er tillidsmændene enige om, hvilke arbejdspladser, der skrives fra, og hvad vinklen er på artiklen. Vi skal også beslutte hvilke billeder, der skal tages.


Ekstra julegaver til de dygtige og heldige

Juletraditioner skal man værne om, ellers bliver det jo ikke rigtig

jul. I Kreds Øst glæder vi os til jul, og vi holder derfor traditio-

nerne i hævd ved at julehygge lidt for medlemmerne med en

lille”voksenjulekalendermed24låger.Herhardusomfinans-

forbundsmedlem hjemmehørende i Kreds Øst mulighed for at

deltage i vores internetbaserede julekalenderkonkurrence.

På www.kredsoest.dk vil vi hver dag fra den 1. december og til

den24.decemberåbneen”låge”tilenlillejulequiz.Duharså

7dagetilatbesvarede10spørgsmål,hvorefterviblandtde

rigtige besvarelser vil udtrække en heldig – og dygtig – vin-

der.Samtidigbliver”lågen”lukket,ogduvilkunnesederigtige

besvarelser på spørgsmålene.

Spørgsmålene er som vanligt af forskellig sværhedsgrad, men

alle bør kunne besvares med lidt hjælp af god paratviden, sund

fornuft, opslag på kredsoest.dk, finansforbundet.dk og internet-

tet generelt.

Sidste år var der rigtig mange medlemmer, der deltog i konkur-

rencen, men med 24 chancer for at vinde en ekstra julegave er

de givne ods stadig meget bedre end i tips og lotto. Prøv det før

– eller sammen med din kollega.

Hvis du tilmelder dig Kreds Østs nyheder på hjemmesiden, vil du

hver dag blive mindet om julekalenderen, så du ikke går glip af

en låge. Samtidig vil du som bonus modtage de nyheder, som vi i

Kreds Øst ønsker at dele med vores medlemmer.

KredsØst’sbestyrelseønskermeddennelillequizallevoremed-

lemmer en rigtig glædelig jul.

hæder til multidata

Multidata, som er ejet af de største danske banker, er af ComputerworldkårettilDanmarksbedsteit-virksomhedikategorien”Sværvægtere”.MultidataløbmedprisenforanCSC Consulting Group A/S og Nordic Processor ApS, efter at virksomhederne var blevet vurderet på vækst i omsætning,

afkastningsgrad, overskudsgrad samt effektivitetsgrad defi-neret som resultat af primær drift per ansat. Indtil 2003 var Multidata en del af PBS. I dag står virksomheden blandt andet for udbetalingen af løn til 20 procent af alle lønmodtagere i Sverige,DanmarkogNorge.

husk generalforsamlingenGeneralforsamlingen i Kreds Øst 2010 finder sted fredag 16. aprilfrakl.17iRoskildehallerneiRoskilde.Mereinformationfølger i næste nummer af kredsbladet i februar.


kort nyt

Fire herrer fra Basisbank besluttede sig i sensommeren for at

prøve kræfter med et af Finansforbundets ’Styrk dig selv’-

kurser,”Race2009”,someret1-dagskursus,derloverat

rive dig ud af kontorstolen og udfordre fysiske og mentale

grænser.Detskullevisesigatbliveenstørreoplevelseend

førstforventetfordefire”kontornisser”!

Defirestilledeoppådagenmodseksandrehold.Meget

spændte og lidt nervøse.

”Ja,dererjoingenafos,derløbermaratontilhverdag,så

man tænker jo, ’hvad bliver vi udsat for’, ’kan jeg gennem-

føre’,’bliverholdethåbløstsidst’”,sigerBojeMøller.

DagensførsteudfordringerforegikiB&WHallen,hvor

Team Basisbank lagde ud med at finde sig selv balancerende

på en træbjælke 60 meter over jorden. På trods af sikker-

hedslinen, var der ingen tvivl om at det var en stor mental

udfordring at komme over på den anden side. Opgaven blev

fulgt af klatring, rappelling og så et spring fra en bjælke cirka

15meteroverjordenudogfangeentrapez!Detvarikkealle

der kunne gennemføre de fysisk og mentalt hårde opgaver,

men grænser blev udfordret og flyttet.

Såvarracetforalvorskudtigang!Deltagerneblevsendt

ud på både løb og navigering rundt på cykel på Amager efter

18 poster. En af posterne var sejlads i havkajak, hvor Sune

Søderberg havde så travlt med at komme i kajakken og af

sted, at det resulterede i en ufrivillig grønlændervending..

”Nåja,detregnedejoalligevel”,sigerSuneoggrinersammen

med de andre.

På den lange cykeltur imellem posterne kom team-ånden

holdet til hjælp, og de enkelte poster var heller ikke noget,

man kunne klare uden stor koncentration og drive fra hele

holdet. På en af posterne fik Morten Jahnke en gammel drøm

om at prøve at skyde med jagtgevær opfyldt, da der skulle

skydes lerduer. Om det var held eller god form vides ikke,

men Team Basisbank kom igennem alle posterne som et af

kun to hold.

Efter en svømmetur i våddragt ved Amager Strand gik det

på den sidste strækning mod mål op for holdet, at de havde

overhalet dem der lå nr. 1, og klokken 19.18 løb de over

målstregen som trætte, våde og mørbankede vindere af Race

2009.

Unødvendigt at sige, at de fire gutter ikke var til at skyde

igennem om mandagen på kontoret og alle fire har allerede

sat kryds i kalenderen til næste års race.

Morten Jahnke fik udover sejren dette blå mærke ud af dagen som et fysisk minde.

Foto: Stig Stasig

vi vandt sgu!af L ise Hanniba l , Bas isbank


Banko i krEDS øStjanuar 2010

i disse foranderlige tider er traditioner gode at have. kreds øst afholder atter to bankospil for alle medlemmer og det foregår

Tirsdag den 19. januar 2010 kl. 18.00på Hotel Radisson BLU ScandinviaAmagerboulevard 70, 2300 København S

Tirsdag den 26. januar 2010 kl. 18.00på Menstrup Kro, Menstrup Bygade 29, 4700 Næstved

arrangementet er kun for medlemmer i kreds øst prisen kr. 50,- per person, som inkluderer 2-retters middag, drikkevarer hele aftenen samt 2 bankoplad-er. Der kan købes flere plader inden spillet starter.vi begynder aftenen med en to-retters middag hvorefter der bydes velkommen med et kort fag-ligt indlæg af en fra formandskabet i kreds øst. herefter spiller vi 8 spil, hvor der i det sidste spil er en flot hovedgevinst, som vi ikke ønsker at afsløre på forhånd. tilmelding skal ske via hjemmesiden kredsoest.dk.husk at indbetale kr. 50,- på vores konto i nordea regn. nr. 2191 kontonr. 8477659277 med angivelse af Cpr-nr og navn i bemærkningslinien for dem der indbetales for. tilmeldinger uden indbetaling er ikke gyldige. tilmelding er bindende, og de kr. 50,- tilbagebetales ikke, og spillepladerne kan overgøres til andre deltagere.

Sidste frist for tilmelding er den 12. januar for ar-rangementet i København og den 19. januar for arrangementet i Næstved. Deltagerantallet er begrænset til 250 personer i københavn og 150 personer i næstved, så vi opfordrer til, at i tilmelder jer hurtigst muligt.

OBS!!!hvis du bliver forhindret i at deltage, må du meget gerne af hensyn til bespisningen maile afbud til [email protected]. i det usandsynlige tilfælde, at vi modtager under 100 tilmeldinger til et af arrangementerne, vil det pågældende arangement kunne blive aflyst, og det gives besked til alle tilmeldte, og det indbetalte beløb refunderes.

vi glæder os til et par hyggelige afteneer sammen med jer.

De bedste hilsner,Bestyrelsen i Kreds Øst

Svær Soduko

Let SodukoVindere

Detovinderefra

september-bladet:

Vibeke Timm, Roskilde Bank A/S

Marianne Thorstein, IBM Service Delivery Center DK

Hjertelig tillykke til

vinderne, Præmierne

er fremsendt.

1 3 5 97 9 4 8

2 3 9 71 4 8 6 9

5 78 9 6 5 4

8 5 3 28 9 1 6

7 2 1 4

82 6

6 9 7 31 3 7

1 6 58 4 95 3 1 4 2

4 77 5

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

DetertallenediagionaltfraVenstretopognedtilHøjrehjørne,derer

løsningen i både den lette og den svære.

Løsdeneneellerbegge.Derer200kr.påhøjkantforhver.

Send løsningen senest fredag d. 8. januar 2010 til:

[email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Documents

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 4/2009