MEDLEMSMAGA SIN FOR DANSK METAL METAL · 2 Metal Magasinet maj 2012 42 Forsvarets Hovedværk-sted i kikkerten På Forsvarets Hovedværksted sørger instru-mentmagerne for, at de danske

M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 2 • 2 0 1 2

METALM A G A S I N E T

Kikkerter klar til kamp

Jobstafet • Gear og grej • Sundhed • Dine penge

FORSVARETS FINMEKANIKERE GØR

Vind

billetter til

fodbold og

speedway

JOBCENTER:

SKUFFEJERN BEDRE END SVEJSEKURSUS

TATOVERING KOSTEDE LÆREPLADSEN

TAG EFTERUDDANNELSE OG ØG DIN VÆRDI

2 Metal Magasinet maj 2012

42 Forsvarets Hovedværk-sted i kikkertenPå Forsvarets Hovedværksted sørger instru-mentmagerne for, at de danske soldaters‘ekstra øjne’ er i perfekt stand. Ordentligtudstyr kan i sidste ende betyde forskellen påliv og død for de danske styrker i Afghanistan.

Nyropsgade 38. 1780 København VTelefon: 3363 2000E-mail: [email protected]: danskmetal.dk/magasinet

Udgiver: Dansk Metal

Ansvarhavende chefredaktør:Anders Frederik Gjesing

Redaktør: Allan Petersen

Redaktion: Mette Rugaard, Kasper Hyllested,William Bøje Sørensen og Fie Toxverd

Layout: Uffe Rosenfeldt

Tryk: Aller Tryk A/S

Annoncesalg pr. 1.1. 2012: DG MediaTelefon 7027 1155. www.dgmedia.dk

Levering: Henvendelser om levering af MetalMagasinet: PortoService på tlf. 9644 4540 [email protected]

Oplag ifølge Dansk Oplagskontrol: 135.902.ISSN 1903-685X. ISSN (online) 1903-6876.Magasinet udkommer fire gange årligt.Udkommer næste gang: 5. september 2012.Metal Magasinet som lydfil på danskmetal.dk

Forside: Reparation af kikkerter på ForsvaretsHovedværksted. Foto: Jan Sommer

METALM A G A S I N E T

22 Genvej til jobDansk Metals lokale afdelinger er den bedstevej til nyt job gennem et unikt samarbejdemed virksomhederne rundt om i landet. Påden måde fik Thomas Bratass (th) job på B&EStål i Svenstrup.

14 Tag efteruddannelseog øg din værdiUdviklingen på arbejdsmarkedet gårstærkt. Det, du kan i dag, er ikke nødven-digvis det, der er brug for i morgen. Der-for er det vigtigt, at du holder din uddan-nelse ved lige.

Indhold

28 Dit fag på museumDet, du står og arbejder med i dag, ender måske på museum om 10, 25 eller 50år. Danske museer er fyldt med gen-stande som danske smede, industritek-nikere, mekanikere, bådebyggere,sølvsmede og mange flere har væretmed til at fremstille eller reparere.

Metal Magasinet maj 2012 3

Ingenting kommer af ingenting. Det ved du godt. Men har du overvejet, at detogså gælder din overenskomst?

Retten til at forhandle egne løn- og arbejdsvilkår er ikke faldet ned fra himlen. Deter et privilegium, vi som lønmodtagere har tilkæmpet os. Vi har gjort det til ethelt centralt element i den måde,det danske arbejdsmarked funge-rer på – ja, faktisk er overenskom-sten dit bolværk mod, at junglelo-ven hersker på din arbejdsplads,eller at skiftende politiske flertalændrer vilkårene for din arbejds-dag, som det behager dem.

Men det bolværk hviler på din og dine kollegers opbakning. Og derfor undrer detmig rigtig meget, at så mange Metal-medlemmer undlod at deltage i afstemnin-gen om overenskomsten i sidste måned. Som jeg ser det, kan man være for ellerimod overenskomstaftalen, men man kan ikke være ligeglad. Dertil er overens-komsten alt for vigtig.

Nu blev det så et ja til overenskomsten, og det er jeg naturligvis glad for. Selv omaftalen bærer tydeligt præg af den fastfrosne økonomiske situation, så fik vi vig-tige resultater med hjem. Resultater, der både giver mere tryghed og flere valg-muligheder.

Jeg synes også, at overenskomsten indeholder et budskab forud for de trepartsfor-handlinger, der nu går i gang mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere:

Ved de seneste to overenskomstforhandlinger har lønmodtagerne vist en stor kri-sebevidsthed. Derfor skal de kommende trepartsforhandlinger ikke være enøvelse, der blot går ud på at hive flere ofre ud af lønmodtagerne. Vi vil gernebidrage, men der skal også leveres den anden vej. Sådan er det.

VINDUET: Af forbundsformand Thorkild E. Jensen10 Tatovering kostedejobbet”Jeg forstår ikke, at en tatovering skalændre på noget, når jeg nu gør mitarbejde godt nok, og jeg kommer tiltiden”.Nick Stentved blev fyret fra sin læreplads,fordi han fik en tatovering hen over øret.Metal har skaffet ham erstatning.

12 Her er din nyeoverenskomst.18 Metallere dumperjobcentre.

32 Sundhed styrkersammenholdet.36 Problem med indu-striens fødekæde.40 Jobstafet: Fra Holly-woodfilm til danske

reklamer.

54 Dine penge:Grundskylden stiger.56 Gear og grej tilgrillen. 58 Sundhed: Kom i formi det nye år.

Man kan ikke være ligeglad

Retten til at forhandleegne løn- og arbejds -

vilkår er ikke faldet ned frahimlen. Det er et privilegium,vi som lønmodtagere har til-kæmpet os.

”


NY

T &

NO

TER

Kalender

Ekstraordinære generalforsamlinger

LillebæltOnsdag den 23. maj kl. 18.00 på EUC Lil-lebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia.Spisning kl. 17.30 ved tilmelding senestmandag den 21. maj på tlf. 7592 1466eller [email protected]: Sammenlægning af Metal Lil-lebælt og Metal Vejle. Beslutningsforslagkan hentes i afdelingen.

VejleOnsdag den 23. maj kl. 18.00 på EUC Lil-lebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia.Spisning kl. 17.30 ved tilmelding senestmandag den 21. maj på 7582 2188 [email protected]. Busafgang fra MetalVejle, Diget 2, Vejle kl. 17.00.Dagsorden: Sammenlægning af MetalVejle og Metal Lillebælt. Beslutningsforslagkan hentes i afdelingen.

For de to ovenstående ekstraordinære gene-ralforsamlinger gælder:Hvis der bliver stemt ja til sammenlægnin-gen, så holder Metal Vejle Lillebælt stiftendegeneralforsamling onsdag den 23. maj kl.19.00 på EUC Lillebælt, Teknikervej 2, Frede-ricia.

Generalforsamlinger (dagsorden iflg. lovene)

GrenåTirsdag den 15. maj kl. 19 i afdelingenslokaler: Nygade 6, Grenå. Spisning kl. 18for tilmeldte.

RandersTirsdag den 15. maj kl. 18.30 hos Verdo,(Kraftvarmeværket), Kulholmsvej. Rundvis-ning på virksomheden kl. 17.00-17.45.Spisning kl. 18.00-18.30. Tilmelding tilafdelingen senest fredag den 11. maj.

RoskildeTirsdag den 22. maj kl. 18 på RoskildeTekniske Skole, Pulsen 2 (tidl. Magelunden2), Roskilde. Spisning for tilmeldte kl. 17for en pris af 20 kr.

Medlemsmøder

RandersTirsdag den 22. maj kl. 17.00. Fyraftens-møde om medlemsagitation og synlighed.Vi har inviteret John Jeppesen og HenningBlok Madsen fra forbundet, der vil læggeop til en debat om synlighed, medlems-hvervning og fastholdelse. Husk, at godeforhold ikke falder ned fra himlen, men eret resultat af sammenhold! Tilmelding iafdelingen senest d. 21. maj kl. 10.00.

Oktober kvartal 2011

Storstrøm -Haderslev 159,32Sønderborg 160,82Brønderslev 161,45Vojens 161,87Himmerland 162,06Sønderjylland 162,99Lolland Falster 163,41Bornholm 165,42Sydøstsj. Næstved 167,38Grenå 167,55Nordvestjylland 168,01Thy-Mors 169,54Sydfyn 169,57Sydøstsj. Faxe 169,69Midt Skive/Viborg 170,12Skjern/Ringkøbing 171,80Sæby 171,86Grindsted 173,12Bjerringbro Silkeborg 173,32Randers 173,32Odense 173,47Horsens 173,88Vendsyssel Hjørring 175,41Skanderborg-Odder 176,11Nordvest Sjælland 176,15Vejle 176,32Vendsyssel Fr.havn 177,21Aalborg 177,21Herning 177,25Lillebælt 177,46Vest 178,25

Landsgennemsnit 178,99

Varde 180,27Kolding-Vejen 181,12Sydøstsj. Køge 182,12Nordsjælland 182,81Midtsjælland 184,64Århus 186,26Roskilde 186,32Kalundborg 188,41

HovedstadenIndustri & Byg 197,13Transportsekr. 198,86Det Offentlige Sekr. 202,27 Teknologi & Kommu. 205,71

Kbh. afd. 16 Luftfart 221,94

Den seneste lønstatisik kan du altidfinde på danskmetal.dk

LØN

Risskov Bilferie - Europa til lavpris

Se mere og bestil døgnet rundt på www.Risskov-Bilferie.dk eller ring 70 22 77 17

Dorfgasthof Goldener Stern*** ligger tæt på byen og alligevel med en dejlig fredelig beliggen-hed, hvor Salzburger Tennengau er aller skøn-nest. Området Tennengau, nogle kilometer syd for byen Salzburg, præges af romantisk bjerg-

vandfald, saltminer og museer, som bidrager til at I kan opleve ældre tider på et interessant sted.

seværdigheder kan I udforske naturen.

Opholdet inkluderer: 4 overnatninger 4 x morgenbuffet 4 x 3 retters menu m. salat 1 velkomstdrink 1 x sauna og dampbad

Børn op til 11 år: ½ pris i forældres værelse. Ankomst: Indtil 28.12.12.

Salzburger Tennengau 1. 5 5 9,-Spar kr. 155,-

Inkl. panoramatur

Inkl. bykort

til Salzburg

Velencesøen er et ideelt feriested for hele familien med en central beliggenhed mellem hovedstaden Budapest og Balatonsøen og Hotel Viking*** ligger blot 400 meter fra søen. Velen-cesøen anses for at være Europas varmeste sø om sommeren, hvor vandtemperaturen kan nå helt op på 28 grader grundet det lave vand og det varme klima. Derfor er området ved søen også et utroligt populært rejsemål for ungarerne selv. Brug en dag i Donau’s perle Budapest.

Opholdet inkluderer: 4 overnatninger 4 x morgenbuffet 1 velkomstdrink 400 m fra Velencesøen Besøg Budapest

Ankomst: 01.05 - 14.09.12

Ved Velencesøen

Pris for 4 pers.

Lejlighedermed balkon

Udendørs

swimmingpool

Kurskat ca. € 1 pr. pers/døgn betales på hotellet.

Hotel Nordfriesland*** er et familiedrevet hotel beliggende i den charmerende havneby Tönning nær mange oplevelser. Tönning ligger på halvøen Eiderstedt og ligger med utallige skønne naturop-levelser. Desuden byder den hyggelige havneby

kaldet ”Lille Amsterdam”.

Opholdet inkluderer: 2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 x 3 retters menu 1 velkomstdrink Gratis parkering

Sæsontillæg kr. 25 pr. pers/døgn: 1.6 - 30.9. Ankomst: Indtil 30.12.12.

Charmerende Tönning 6 4 9 ,-Spar kr. 109,-

Beliggenhed nær kanalen

Hjemlighygge

Ebeltoft Park Hotel*** ligger tæt ved stranden og viser det bedste af Ebeltoft Vig. Besøg den charmerende gamle købstad, Ebeltoft. Det antages at Ebeltoft opstod engang i vikingetiden, omtrent hvor byens kirke i dag ligger. Dengang

dejlig tur langs vandet ved Ebeltoft Vig, hvor I kan komme hen til Fregatten Jylland, der er verdens længste træskib og som kan fortælle om den spændende danske marinehistorie.

Opholdet inkluderer: 2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2 retters menu 1 x kaffe og kage

Weekendophold med musik og dans kr. 949,- Ankomst: Indtil 18.12.12.

Indbydende Ebeltoft 899,-Spar kr. 171,-

Ankomst søndag - torsdag

Beliggende nær

stranden

- Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG- Prisen er pr. person i dob. vær.

- Prisstigninger kan forekomme- Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,- - Forbehold for udsolgte datoer

Læsertilbudoplys/tast

bestillingskoden:

METAL


NY

T &

NO

TER Arbejdsgiver

krævede penge fortabte nøgler

I en sag fra Odense blev et afMetals medlemmer hevet i ret-ten af sin tidligere arbejdsgiverpå grund af mistede arbejds-nøgler.

Sagen tog sin begyndelse, da med-lemmet blev sagt op. På sin sidstearbejdsdag fortalte han sin arbejds-giver, at han ikke kunne finde nøg-lerne.Medarbejderen havde ved udleve-ringen af nøglerne skrevet under på,at han kunne blive pålagt en erstat-ning, hvis han mistede nøglerne i til-fælde af groft sløseri. Derfor for-langte arbejdsgiveren erstatning tilat dække størstedelen af udgiften tilet nyt låsesystem.Efter byrettens opfattelse opbeva-rede han dog nøglerne forsvarligtved at have dem i en bukselommemed velcrolukning. Arbejdsgiverentabte derfor sagen og blev til gen-gæld dømt til at betale 1.350 kroneri dagpengegodtgørelse til medlem-met og sagens omkostninger på8.000 kroner.Faglig sekretær Kasper Palm fraDansk Metal er tilfreds med afgørel-sen:”Vi har fået slået fast, at man ikkekan lægges til last for mistede gen-stande, hvis man har opbevaret demordenligt. Det er ikke i orden, atman prøver at tørre en udgift af påen tidligere medarbejder, og jeg ertilfreds med, at retten har statueretet eksempel”. Manden fandt noget tid efter sinsidste arbejdsdag nøglerne underførersædet i sin bil.

Speedway medlemstilbudDansk Metal er gennem sponsorater speedwayspor-tens stærke partner. Det kan medlemmerne nydegodt af gennem fordelagtige tilbud. Du kan sommedlem komme gratis til alle løb i Speedway Ligaen,og du får flotte rabatter til FIM Dansk Metal DanishSpeedway Grand Prix i Parken den 9. juni 2012 samt FIMDansk Metal Nordic Speedway Grand Prix i Vojens den 22. septem-ber.I Parken kan du som medlem købe max. 5 billetter til 415 kr. pr. stk.I Vojens kan du som medlem købe max. 5 billetter til 345 kr. pr. stk.

Se mere og bestil billetter via danskmetal.dk/speedway

Dansk Metal og to andre fagforbund harfået Arbejdsrettens ord for, at Tivoli harmisbrugt sin ledelsesret. Tivoli pressedenemlig sine medarbejdere til at skriveunder på, at de havde deltaget i et toda-ges kursus, som skulle give Tivoli mulig-hed for at hive penge ud af de offentligekasser i form af tilskud fra AMU-systemet.Dette gjorde Tivoli til trods for, at medar-bejderne ikke havde deltaget i noget kur-sus, men blot deltaget i en ganske almin-delig medarbejderudviklingssamtale påcirka en times varighed.Flere medarbejdere nægtede da også atskrive under i første omgang, men lod sigsenere presse.

Det er sjældent, at Dansk Metal har sager iArbejdsretten om brud på ledelsesretten."Det er nu slået meget tydeligt fast, at envirksomhed naturligvis ikke kan misbrugesin ledelsesret til at presse sine medarbej-dere til at skrive under på noget, som eftermedarbejdernes opfattelse er helt åbenlystforkert", siger Keld Bækkelund Hansen,forbundssekretær i Dansk Metal.Tivoli blev i Arbejdsretten dømt til atbetale en bod på 100.000 kroner til DanskMetal, Dansk El-Forbund og 3F.

Tivoli pressede ansatte

NY

T &

NO

TER


Tag familien i hånden ogkom til familietræf medMetal. Her kan du se, hvadafdelingerne i din region hararrangeret.

Læs mere på:

danskmetal.dk/medlemsfordele

Du og din familie kan deltage ifamilietræffet i den region, hvordin Metalafdeling hører til. RegionMidtjylland og region Nordjyllandhar dog indgået aftale om, at med-lemmerne her kan deltage i hinan-dens familietræf.

Region Hovedstaden

Sted: BakkenTid: Lørdag den 25. august 2012 kl. 10Pris: 100 kroner for voksne, 50 kroner

for børn (inkl. tur pas og mad)

Metal Bornholm

Sted: Cirkus Arena og grillTid: Søndag den 22. juli 2012 kl. 13Pris: Voksne 50 kroner, børn over 2 år

25 kroner.

Region Midtjylland

Sted: Djurs SommerlandTid: Lørdag den 12. maj og søndag

den 13. maj Pris: 80 kroner

Region Nordjylland

Sted: Fårup SommerlandTid: Søndag den 1. juli kl. 10Pris: 95 kroner uden grillbuffet. 185

kroner med.

Region Sjælland

Sted: Bonbon Land Tid: Søndag den 19. august 2012 kl. 10Pris: 75 kroner for både voksne og

børn

Region Syddanmark

Sted: Legoland Tid: Lørdag den 2. og søndag den 3.

juni kl. 9:30 Pris: 75 kroner

Metal samler familien


Grundlovsmøde påMetalskolen Jørlunde

Kl. 11.00 StatsministerHelle Thorning-Schmidt,Socialdemokraterne

Tirsdag den 5. juni 2012 kl. 9.00Musik og fællessang, morgen-mad og en let frokost i detgrønne. (Husk tæpper). Mulig-hed for at købe øl, vand og vin.

For børneneSnobrødsbagning, badges,ansigtsmaling, hoppeborg oghestevognskørsel.

Klovnen Peter Nørgaard under-holder med familie- og ballon-show.

Kl. 10.00 Forstander Jens Boe Andersen

Kl. 10.20 MF Claus Hjort Frederiksen, Venstre

Kl. 10.40PartiformandLars Barfoed, Det KonservativeFolkeparti

Kl. 11.00 StatsministerHelle Thorning-Schmidt, Social-demokraterne

Kl. 11.20 Erhvervs- ogvækstministerOle Sohn, Soci-alistisk Folkeparti

Kl. 11.40 Forbundsfor-mand Thorkild E. Jensen, Dansk Metal

Alle er velkomneMetalskolen Jørlunde. Kursus- og Konferencecenter. Slagslundevej 13. 3550 Slangerup. Telefon: 4739 0100. www.metalskolen.dk

NY

T &

NO

TER


Vind billetter til fodbold ogspeedway

Dansk Metal er hoved-sponsor for superligaeni fodbold og for de tospeedway grandprix-

løb i Parken og Vojens henholdsvis9. juni og 22. september. Derforgiver vi dig chancen for at vinde bil-letter til de to speedwayløb samt tilen valgfri superligafodboldkamp ijuli eller august. Der er 10 x 4 billet-ter at vinde til fodbold samt 8 x 4 tilhver af de to speedwayløb.Du kan deltage i lodtrækningen vedat gå ind på Dansk Metals facebook-side på

facebook.com/danskmetal

Skal dit barn på efterskole?Så overvej et ophold på Billeshave Efterskole ved Middelfart. Billeshave Efterskole blevoprettet i 1989 og er en samfundsorienterende skole med boglige fag i en kombinationmed spændende linjefag og en lang række arrangementer. Skolen har en ride-, adven-ture-, kokke-, performance-, kunst- og film og tv-linje. Billeshave har plads til 125 elever i9. og 10. klasse. Læs mere på billeshave.dk.

Flere skal gå i voksenlære.Det har regeringenbesluttet for at få løftetuddannelsesniveauet. Enny kampagne, som kørerfrem til september næsteår, har som mål at få 800i voksenlære, hvorafMetal har en målsætningom 50 uddannelsesafta-ler. Kampagnen retter sigbåde mod ufaglærte,men også faglærte somfx har brug for at skiftespor på grund af hårdtfysisk arbejde, eller fordiledighed gør det relevant at overveje enny karriere. ”Dansk Metal deltager i kam-pagnen, fordi vi mener, at den kan givevores medlemmer et relevant uddannel-sesløft”, siger Torben Poulsen, hovedkas-serer i Dansk Metal.

Vil du høre mere, så kontakt din Metalaf-deling og læs mere på

fremtidenerfaglaert.dk

Rekordrente på pensionenMetalmedlemmer med pensionsopsparingen hos Industriens Pension kan glæde sig over, at pensionenigen i 2011 blev passet og plejet særdeles godt. I årets første 11 måneder fik medlemmerne en rentepå 4,1 procent. Efter overgangen til markedsrente i december blev afkastet på 2,1 procent og dertilkommer en forhøjelse af opsparingen på godt 23 procent i forbindelse med skiftet fra gennemsnits-rente til markedsrente. Altså samlet set en forrentning på knap 30 procent i 2011.Medlemmerne kan fra 1. juni se, hvor meget de har fået overført til opsparingen.

Mejeri fik prisfor samarbejde

Arla Foods mejeri i Esbjerg er ble-vet kåret som årets virksomhedinden for landbrugets organisatio-ner. Virksomheden har inden forde seneste år haft stor fokus påmedarbejdernes trivsel og uddan-nelse samt involvering af medar-bejderne i personalepolitikker ogforandringer. Læs mere på

samarbejdsnaevnet-sala-lo.dk

800 flere voksenlærlinge

NY

T &

NO

TER

Det var for meget, da Nick Stentvedfik en tatovering hen over øret. Hansarbejdsgiver, PR Design opsagdeuddannelsesaftalen, men begrundel-sen viste sig ikke at holde i Tvistig-hedsnævnet.

Nick Stentved har altid været glad for tato -veringer. Han har op til flere af dem i for-skellige størrelser, forskellige steder påkroppen. Da han bliver ansat som elev hosautomobilværkstedet PR Design i Vissen-bjerg på Fyn i efteråret 2010, kender de alttil hans fascination. Han bliver ansat i T-shirt, så hans tatoveringer på armene ertydelige for enhver. På den måde passerNick meget godt ind, da alle andre påarbejdspladsen også er tatoverede. Alt går da også som smurt på værkstedet.

Nick kommer godt ud af det med sine kol-leger, og der er tilfredshed med hansarbejde. Det er dog snart slut. For under etskoleophold får Nick lavet en tatoveringhen over venstre øre med teksten ’One of akind’. Han lægger glad og stolt et billede afsin nyeste ’tusch’ på Facebook.Tatoveringen koster omkring 1.000 kroner,men den skal vise sig at blive dyrereendnu. Ejeren af PR Design får et tip af enkunde og indkalder straks Nick til et møde.På mødet den 14. marts 2011 fremsætterejeren af PR Design Per Ryg krav om, at tato veringen skal være 100 procent tildæk-ket eller fjernes. Han mener, at tatoverin-gen sender et uheldigt signal til kunderne. 10 dage senere strammer Per Ryg imidler-tid kravet. Nu skal Nick holde ferie for egenregning, indtil hans hår er vokset, så detkan dække tatoveringen. Ellers bliveruddannelsesaftalen ophævet med en fra-trædelsesgodtgørelse på 5.000 kroner.Nu er det altså ikke nok bare at dække tat-overingen til.”Han nævnte, at der var nogle kunder, derhavde skrevet ind til ham, fordi han havdesendt et billede rundt af min tatovering. Deville ikke lade mig arbejde på deres biler,fordi jeg havde fået lavet en tatovering. Dehar aldrig mødt mig personligt eller snak-ket med mig”, siger Nick Stentved.

30.000 i godtgørelse

Michael Eskamp Witek fra Metal Odensesupplerer:”Det var en kæmpe overraskelse, at der ligepludselig dumpede et brev ind fra CAD (DeFri Autoværksteder), hvor der stod, at PRDesign ville ophæve uddannelsesaftalen.Nick viste jo god vilje og ville gerne dække

sin tatovering til i arbejdstiden. Vi syntes,det var underligt, kunderne i deres henven-delse skrev, at det var på opfordring afarbejdsgiveren, at de henvendte sig. Detvirkede lidt som om han gerne ville have,at det blev et problem”. Uden et kompromis i sigte ophæver PRDesign uddannelsesaftalen den efterføl-gende dag, og sagen må derfor for Tvistig-hedsnævnet. I februar 2012 falder afgørel-sen. PR Design bliver dømt til at betale30.000 kroner i godtgørelse.

Intet problem i modeforretning

Fortryder Nick så tatoveringen, somkostede ham lærepladsen i en tid, hvor deikke ligefrem hænger på træerne?”Nej overhovedet ikke. Jeg havde selvfølge-lig ikke regnet med at blive afskediget pågrund af en tatovering. Jeg forstår ikke, aten tatovering skal ændre på noget, når jegnu gør mit arbejde godt nok, og jeg kom-mer til tiden”, siger han.Efter Nick stoppede hos PR Design har hanværet inde og aftjene sin værnepligt. Pla-nen er at søge ind i forsvaret og bliveudsendt. Indtil da arbejder han som vagt itre dyre modeforretninger i indre Køben-havn. De har ingen problemer med hanstatovering, selv om den er synlig, når haner på arbejde.Ejeren af PR Desi Per Ryg har ikke ønsketat medvirke i artiklen.

Tekst: William Bøje SørensenFoto: Carsten Snejbjerg

Tatovering kostedelærepladsen

Hvor går grænsen?Det er op til virksomhederne selv atlave regler på området. Du skal der-for sætte dig godt ind i personalepo-litikken, inden du overvejer tatoverin-ger eller lignende. Det er generelt engod idé at begrænse tatoveringer tilområder, som nemt kan dækkes til.I en sag fra 2004 blev en mekaniker-lærling bortvist på grund af piercin-ger i øret. Sagen røg også i Tvistig-hedsnævnet, men lærlingen tabtesagen. Personalehåndbogen gjordenemlig klart, at piercinger i arbejdsti-den ikke var tilladt. Han fik desudenflere advarsler og chancer for atfjerne piercingerne.


gn

TvistighedsnævnetTræffer afgørelser i sager om uenig-hed mellem elever og praktikvirk-somheder inden for erhvervsuddan-nelserne. Før en sag kan indbringesfor nævnet, skal der dog være for-søgt at indgå forlig ved det fagligeudvalg.En sag, der er indbragt for Tvistig-hedsnævnet, kan enten afgøres medet forlig mellem de to parter, ellerved at nævnet træffer afgørelse isagen med en kendelse. Nævnet kanfor eksempel træffe afgørelse om, aten uddannelsesaftale skal ophæves,eller at der skal udbetales erstatningtil en af parterne.

Nick arbejder nu som vagt ien række københavnske

modebutikker og har planerom en militær karriere.



De nye marts-overenskomsterer nu trådt i kraft efter, at de600.000 omfattede lønmodta-gere på det private arbejds-marked har haft overenskomst resultaterne til afstem-ning. Nu gælder det lønfor-handlingerne.

Med et klart flertal på 80,3 pct. af deafgivne stemmer fulgte Dansk Metalsmedlemmer opfordringen fra Hovedbesty-relsen og stemte ja til overenskomstresul-tatet. Det glæder forbundets formand,Thorkild E. Jensen: ”Jeg er godt tilfreds med, at så stort etflertal har stemt ja”, siger Thorkild E. Jen-sen, der har stået i spidsen for forhandlin-

gerne om den toneangivende industri-overenskomst som formand for CO-indu-stri.

Nye muligheder

”Overenskomstresultatet var naturligvispåvirket af den aktuelle krise, men de for-bedringer og nye muligheder, der er kom-met ind i overenskomsterne, er blevetpositivt modtaget blandt medlemmerne”,siger Thorkild E. Jensen og fremhæverblandt andet den nye seniorordning, dergiver mulighed for at gå ned i tid, nårman nærmer sig pensionsalderen. Han peger på, at de centrale overenskom-ster kun er første skridt. De næste skaltages ud på arbejdspladserne: ”Vores tillidsrepræsentanter er nu i gangmed de lokale lønforhandlinger. Det er påde enkelte arbejdspladser, at lønnen for-

handles, og det er her, det bliver afgjort,hvad der er plads til af lønstigninger”, for-klarer Thorkild E. Jensen. Overenskomsterne træder i kraft med til-bagevirkende kraft pr. 1. marts 2012 oggælder frem til 1. marts 2014.Industriens Overenskomster lægger linjenfor de øvrige overenskomster, hvor derkan være særlige bestemmelser på enkelteområder. Du kan se CO-/DI-overenskom-sterne på danskmetal.dk og for de mindreoverenskomster kan du henvende dig i dinMetalafdeling.

Se afstemningsresultater oglæs mere om overenskomsten pådanskmetal.dk/ok2012

Nu handler det om lønnen

Selvvalgt uddannelse

Du får mulighed for at spare din ret til 2ugers selvvalgt uddannelse op over tre år.Dermed kan du få et længere uddannel-sesforløb på 6 uger.

Uddannelse medfuld løn

Du får mulighed for uddannelse til fuldløn i forbindelse med arbejdsfordeling.Ordningen skal indgå i en lokalaftale.

AnciennitetBliver du genansat på en virksomhedinden for ni måneder, genindtræder du idin anciennitet. Grænsen har hidtil væretseks måneder.

Seniorordning

Du får mulighed for en seniorordningmed nedsat tid. Du kan indgå i en senior-ordning tidligst fem år før, du kan gå påfolkepension. For at bevare din fulde løn,kan du vælge blandt andet at få dinløbende pensionsindbetaling udbetaltsom et tillæg til lønnen. Ordningen skalindgå i en lokalaftale.

Udbetaling ved udvidet arbejdstidI forbindelse med udvidet arbejdstid kandu indgå en individuel aftale om at fåudbetalt blandt andet pensionsbidrag ogferiepenge for de ekstra timer som et til-læg til lønnen. Ordningen skal indgå i enlokalaftale.

Fratrædelses-godtgørelseFratrædelsesgodtgørelsen bliver ændret,så den tager større hensyn til lavtlønnede.Fremover får alle minimum 2.500 kr. efter3 års anciennitet, min. 5.000 kr. efter 6 årsanciennitet og min. 7.500 kr. efter 8 årsanciennitet.

Hovedpunkterne i Industriens Overenskomster


Løn under sygdomDu får ret til løn under sygdom efter seksmåneders ansættelse mod hidtil ni måne-der.

Forældreorlov

Forældreorloven bliver mere fleksibel ogskal fremover blot holdes inden for de før-ste 52 uger efter fødslen. Betalingen stigertil maksimalt 140 kr. pr. time. Det ekstrapensionsbidrag under barselsorlov forhø-jes også.

MindstebetalingMindstebetalingen forhøjespr. 1. marts 2012 med 1,35 kr. ogpr. 1. marts 2013 med 1,35 kr.

GenetillægGenetillæg reguleres med1,4 pct. pr. 1. marts 2012 og 1,4 pct. pr. 1. marts 2013.

Lærlinge- og elevsatserLærlinge– og elevsatser regulerespr. 1. marts 2012 med 2,25 pct. ogpr. 1. marts 2013 med 2,25 pct.

Særligt for funktionærer:Fra 1. oktober 2012 bliver din pensionberegnet ud fra din fulde løn – dvs. også afeventuelle overtidstillæg mv.


Sådan gør du1. Find kurset og aftal tids-

punkt/frihed med dinarbejdsgiver

2. Ansøg IKUF om tilskud3. Tilmeld dig kurset 4. Gennemfør kurset og send

deltagerbevis til IKUF

HjælpSom medlem af Dansk Metal kan du fåhjælp af din tillidsrepræsentant ellerlokale afdeling med efteruddannelse.Afdelingerne ved, hvilke muligheder derer, og kan vejlede dig.Men du kan også selv. På disse hjemme-sider kan du få hjælp:

ikuf.dk

Her kan du ansøge om selvvalgt uddan-nelse inden for industriens område. Herer også en liste med forhåndsgodkendtekurser, du kan blive inspireret af.

industriensuddannelser.dk

Her kan du finde alle efteruddannelses-kurser inden for hele Dansk Metalsuddannelsesområde.

ug.dk

Her findes alt om uddannelser i heleDanmark.

evejledning.dk

eller tlf. 7022 2207. Her kan du kommei kontakt med vejledere indtil kl. 22.00på hverdagene og kl. 20.00 i weeken-den.

veu-center.dk

eller 7010 1075. Der findes 13 VEU-centre i Danmark, som koordinerer allevoksen- og efteruddannelser inden forområdet (tekniske skoler, handelsskoler,VUC-centre mv.).

Pimp dit CVVerden forandrer sig konstant, og udviklingenpå arbejdsmarkedet går hurtigere end nogen-sinde. Det stiller nogle krav til dig som fag-lært. Du skal for eksempel kunne omstille digtil ny teknologi, nye arbejdsmetoder og måske

et helt nyt job. Derfor er det vigtigt at efterud-danne sig. Du er nødt til at vedligeholde ogopdatere din viden om dit fag. Eller måskeudvide dit CV med helt nye kompetencer.

Tekst· Fie Toxverd. Foto: Jan Sommer

To ugers virksomhedsrettet eller selvvalgtefteruddannelse om året.

Virksomhedsrettet:

• Virksomheden bestemmer, hvilket kur-sus du skal på.

• Virksomheden kan sende dig af sted,den første dag du er ansat.

• Virksomheden skal betale dig 100 pro-cent løn under kurset.

Selvvalgt:

• Du har selv ret til at vælge, hvilket kur-sus du gerne vil på.

• Kurset behøver ikke være virksomheds-rettet, det skal blot ligge inden foroverenskomstens dækningsområde.

• Du skal have ni måneders anciennitetpå din arbejdsplads.

• Du får betalt 85 procent af din løn ikursusperioden samt tilskud til trans-port, kost og logi.

• Du får betalt deltagergebyr og denødvendige materialer.

• De to uger kan også opdeles i dageeller timer, hvis du for eksempel væl-ger almen undervisning.

Den nye overenskomst

giver mulighed for at spare 2 kalenderårsselvvalgt uddannelse op, så du kanholde op til 6 ugers samlet uddannelse.

HUSK!

Du har ret til at tale om efteruddannelsemed din arbejdsplads. Nogle bliver afvistaf arbejdsgiver, hvis de gerne vil tale omefteruddannelse. Men overenskomstengiver medarbejdere ret til at drøfte syste-matisk uddannelsesplanlægning og densgennemførelse med arbejdsgiveren.

Overenskomsten giver dig ret til

Med efteruddannelse kandu bedre sikre dine egne

muligheder på arbejdsmarke-det. Det giver dig mulighed forat bevare din løn eller få job påen anden arbejdsplads. Det erderfor en god måde at sikredine løn- og arbejdsforhold.

Erling Jensen, faglig sekretær i Dansk Metal.

”


Frants Milvang, 44 år

Mekaniker, rørlægger, pladearbej-der, smed og svejsetekniker hosAibel Danmark.

Hvorfor har du taget de kurser?

Jeg blev udlært som automekaniker i1990, men dengang var det umuligt at fåarbejde. Jeg tog kurserne, fordi jeg gerneville skifte branche og få mulighed for atkomme ud og opleve verden.Hvis ikke jeg havde taget kurserne, trorjeg, at jeg havde været arbejdsløs i dag.

Hvad har du kunnet bruge din efteruddannelse til?

Jeg har brugt kurserne til at skifte fag ogbranche. Kurserne har fremmet min kar-riere, og jeg har rigeligt at lave nu. Faktiskmå jeg også sige nej til arbejde nogengange.Derudover har kurserne haft indirektebetydning for mit eksistensgrundlag, dade har gjort, at jeg har kunnet forsørgemin familie.

CV

2012: Mag-svejs-stumps rør alle pos pr 136. Tig-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos.

2011: Tig-svejs-stumps uleg rør alle pos. Tig-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos. Tig-svejsning. Lastbilmonteret kran, certifikatD. Gassvejsning af stumpsømme - rør P311, En 287-1. Lys B svejs-stumps rør allepos. Mag-svejs-stumps rør alle pos pr 136.Lys B svejs-stumps rør alle pos. Tig-svejs-stumps uleg rør alle pos. Tig-svejs-stumpstynd rustfri rør alle pos. Tig-svejs-stumpsuleg rør alle pos.

2010: Mag-svejs-kants plade/rør pr 135. Brand-foranstaltninger v. gnistproducerendeværktøj. Mag-svejs-kants plade/plade pr135. Tig-svejs-stumps svær rustfri rør allepos. Lys B svejs-stumps rør alle pos. Tig-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos.

2009: Mag-svejs-stumps rør alle pos pr 136. Tig-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos.

Steen Nielsen, 52 år

Klejnsmed hos Aasted.


Jeg ville gerne prøve noget andet og varbegyndt at søge IKUF-midler for atuddanne mig til automatiktekniker. Men imellemtiden blev jeg desværre fritstillet,og derfor meldte jeg mig til et kursus,som var oprettet af Metal København forledige Metal-medlemmer.Efter de 12 ugers kursus ringede MetalKøbenhavn og sagde, jeg skulle kontakteAasted. Det gav pote, og i december2011 blev jeg fastansat.Havde jeg ikke fået job efter kurset, villejeg have forsøgt at få de sidste manglendekurser og derefter fundet et sted, hvor jegkunne få den praktik, der skal til for atblive automatiktekniker.


Det er mest det, som jeg har lært omkringpneumatikken (luftstyring), jeg bruger imin hverdag. Men jeg har også fået enstørre forståelse af automatiske maskinerog anlæg.Den viden, jeg har fået via efteruddan-nelse, er der ingen, som kan tage fra mig.Den kan altid bruges fremadrettet ogmåske komme mig til gode på en andenarbejdsplads, hvis det skulle blive nødven-digt at søge nyt job en dag. Men dethåber jeg ikke, for jeg er glad for at værehos Aasted.


CV

2011: Systematisk vedligehold på automatiskemaskiner. Automatiske anlæg, idriftsæt-ning plc styringer. Sikkerhed på automati-ske maskiner og anlæg. Automatiskeanlæg, el-pneumatik fejlfinding. Plc pro-grammering af kombinatoriske styringer.Automatiske anlæg, fejlf. relæstyringer ogmotorer. Automatiske anlæg, el-lære ogrelæteknik.

2010: Mag-svejs-stumps plade alle pos pr 136.2007: Mag-svejs-stumps rør alle pos pr 136.2006: Mag-svejsning proces 135. 2005: Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning

og termisk. 2004: Mag-svejsning af stumpsømme - plade

pulverfyldt rørtråd. 2002: Multiværksted. 2000: Mag-svejsning af stumpsømme.


Søren Madsen, 37 år

Automatikmekaniker hos Disa Industries.


Jeg arbejdede som maskinarbejder fra1996 til 2009, men jeg tog kurserne, fordijeg gerne ville være automatikmekaniker.Det tror jeg der er mere fremtid i, og jeghar heller ikke lyst til at lave det sammeresten af mine dage. Jobbet som automa-tikmekaniker, synes jeg, er mere interes-sant, og jeg tror, der er flere jobmulighe-der.Jeg blev også opfordret til at videreud-danne mig af både mine kolleger, min til-lidsrepræsentant og chef.


Jeg har brugt efteruddannelsen til at skiftefag, og jeg arbejder i dag som automatik-mekaniker. Før arbejdede jeg i montagen,men nu er jeg i afprøvningen i stedet.

CV

2011: L-Aus, tavle- og installationsarbejde. 2010: Procesanlæg fejlfinding og optimering af

systemer. 2 Procesanlægindregulering/optimering PID regulator.

2009: L-Aus, tavle- og installationsarbejde. Hånd-tering af data i virksomhedens it-systemer.Brug af pc på arbejdspladsen. Sikkerhedpå automatiske maskiner og anlæg. Auto-matiske anlæg el-pneumatik fejlfinding.Automatiske anlæg fejlfinding. Relæstyringog motor. Procesanlæg instrument/ kalibriaf tryk/temp/niveau. Hydraulikteknik formaskinreparatør. Automatiske anlæg, PLCmontage og fejlfinding. Automatiskeanlæg, PLC fejlfinding. Automatiskeanlæg, hydraulik og fejlfinding. Procesan-læg introduktion, regulator og målekreds.PLC programmering af kombinatoriskestyringer. PLC programmering af sekventi-elle styringer. Automatiske anlæg, pneu-matik fejlfinding. Automatiske anlæg,idriftsætning PLC styringer.

2008: L-Aus, tavle- og installationsarbejde. 2005: Måletekniske beregninger. 2003: Pc-bruger brugerprogrammer. 2002: Kran C. Anhugning. 1999: Gaffeltruck – certifikatkursus. 1998: Hydraulik og diagramlæsning. 1997: Pc-introduktion. 1996: Omstillingsbevidsthed. 1994: Hydraulik, styresystemer 1. 1992: Sikkerhed v/automatiske anlæg. Micro-

processor introduktion.


Ledige i Danmark skal være heldige, hvisde får et kursus, der kan være med til atbringe dem tilbage i beskæftigelse indenfor deres fag. Det viser en undersøgelse fraMetal af jobcentrenes aktivering af dagpen-gemodtagere i 2011.Når jobcentrene har 9 ledige, sender de 8af dem ud i virksomhedspraktik, andre jobmed tilskud eller endeløse rækker af job-søgningskurser. Kun 1 ud af 9 får tilbudtkursus eller anden form for uddannelse.”Det er hul i hovedet. Vi har undersøgelser,der viser, at uddannelse er den bedste vejud af ledighed. Desværre hører vi alt forofte, at vores medlemmer er blevet stilletarbejde i udsigt, hvis de havde fx et be-stemt svejsekursus – og alligevel nægternogle af jobcentrene at sende dem på kur-sus. Vi ved ellers, at der bliver mangel pådygtige faglærte i de kommende år”, sigerDansk Metals hovedkasserer Torben Poul-sen.En af dem, som efterlyste kurser, da hanvar arbejdsløs, er 64-årige Jon MøllerJohnsen fra Nordjylland. Han blev ramt af

Kun få ledigefår uddannelseKommunernes jobcentre har travlt med at sende de ledigepå endeløse rækker af jobsøgningskurser, virksomheds-praktik og job med løntilskud.


sin første fyreseddel nogensinde efter 42 år,da Jasopels flyttede produktionen af maski-ner til pelsdyrbranchen til Polen i begyn-delsen af 2010.Jon Møller Johnsen gik ledig i over 2 år –en periode, hvor han først og fremmestgerne ville være blevet dygtigere til sit fag.

Spild af tid

”Jeg fatter ikke, at man skal bruge såmange uger på de der sindssyge kurser,hvor man skal sidde foran en computer ogsøge job dag efter dag. Det gør man jo i

forvejen der-hjemme, så formig ville det givemeget meremening at fåuddannelse. Jegsøgte blandt andetet ganske billigt it-kursus på et tids-

punkt, men det fik jeg afslag på, selv omdet burde give god mening, at vi i denældre generation lærer noget mere it”.Jon Møller Johnsen mener også, at tonenhos de såkaldte private aktører kan fåmange til at knække sammen.”Det virker nærmest som en lejr, og deres

våben er den der evige trussel om, at énsdagpenge ryger, hvis man ikke gør, som desiger. De taler ned til én, og de er ikke åbnefor éns egne forslag. Det er altså svært atacceptere, når man har været ude ogarbejde, siden man var 16 år og gerne vilfortsætte, selv om man har nået efterlønsal-deren”, siger Jon Møller Johnsen, der tidli-gere har tvivlet på, om han stadig var endygtig maskinarbejder.Nu er tvivlen væk. En tidligere kollega kon-taktede nemlig Jon, da de havde en ledigstilling på PLC Teknik i Hune. Så nu er den64-årige maskinarbejder tilbage ved dreje-bænken og laver slagteriudstyr.

Metal kender medlemmerne

I Jon Møller Johnsens Metalafdeling, Aal-borg, har man en blandet oplevelse af job-centrenes vilje til at bevilge kurser.”I nogle af de nordjyske kommuner kan degodt finde ud af at bevilge et konkret kur-sus, hvis der er sikkerhed for job i denanden ende. Andre ser virksomhedspraktiksom den eneste metode til at få folk tilbagei arbejde. Men under alle omstændighederer der alt for lidt fokus på at give de ledigenye kompetencer”, siger Jesper F. Clausen,næstformand i Metal Aalborg.

Her vil de meget gerne overtage ansvaretfor de ledige i det første halve år af ledighe-den. Det giver god mening for Jon MøllerJohnsen:”Når jeg kommer ind til Metal i Aalborg, såved de, hvad de snakker om. De kendermit fag, og de ved, hvilke kurser der errelevante for, at jeg kan søge nye job her iNordjylland, og de har kontakten til virk-somhederne heroppe”.

Tekst: Allan PetersenFoto: Michael Bo Rasmussen

Jobcentrene bremseruddannelse

Hvor enig eller uenig er du i føl-gende udsagn: Jobcentrene er tilba-geholdende med at bevilge kursereller uddannelse?Ved ikke: 12 pct.Uenig: 17 pct.Hverken enig eller uenig: 18 pct.Enig: 55 pct.

Undersøgelse blandt 1.039 Metalmedlemmer, der har været i

aktivering.

Uddannelse har størst effekt

”Aktiveringen har bragt mig tættere på at komme iarbejde”.

Ja i procentForm for aktivering den ledige senest har været i:Ordinær uddannelse 48Seks ugers selvvalgt uddannelse 36Job med løntilskud i privat virksomhed 29Job med løntilskud i offentlig virksomhed 23Forløb med vejledning og gode råd 22Virksomhedspraktik 22Kursus i at søge job 15Ved ikke 22

Undersøgelse blandt 1.039 Metalmedlemmer, der har været i aktivering.

De talerned til

én, og de erikke åbne foréns egne for-slag.

”


Den 42-årige klejnsmed Søren Krogh fraNordjylland mistede sit arbejde i septem-ber 2009 efter 17 år på miljø- og contai-nerfabrikken Micodan i Støvring.Afskedigelsens rimelighed kan man disku-tere, mener Søren Krogh. Men han piverikke. Man må jo bare komme videre.Men nu 1½ år senere er Søren Krogh ikkekommet tættere på et nyt arbejde. Detsystem, der skulle have hjulpet ham, harsvigtet gang på gang, føler han.”Jeg synes ikke, at jobcenteret for alvorhar sat sig ned og kigget på min situation.Hvad har jeg af uddannelse, hvad har jegarbejdet med, og hvad skal der så til for atfå mig i job igen inden for mit fag”, forkla-rer Søren Krogh og tilføjer:”Jo, jeg skulle da godt nok tage en test,

som kunne fortælle, hvad jeg kunne skiftetil, hvis jeg skulle over i en ny branche.Her fandt de så ud af, at jeg nok ville egnemig som dyrlæge! Helt ærligt, det er fuld-stændig useriøst. Jeg har været smed iover 20 år – det ligger altså ikke til minemuligheder at begynde på en lang akade-misk uddannelse”.

Ingen grønne fingre

Det er i det hele taget ikke længereva-rende uddannelser, som Søren Krogh erude efter. Jo, hvis han kunne tage en nyuddannelse fx som tømrer eller som lager-assistent. Men det har han opgivet. Flereår på en lærlingeløn igen duer ikke, nårøkonomien for en familie på fem skalhænge sammen.

Derfor har den ledige klejnsmed fra Støv-ring først og fremmest fokuseret på atkomme tilbage til sit fag. Det lykkedesogså en enkelt gang, da han selv fandtfrem til seks ugers arbejde i Farsø via etvikarbureau.To andre gange lykkedes det også –næsten.Første gang var efter cirka et par måne-ders ledighed.”Der havde jobcenteret fundet en virk-somhed, der manglede svejsere. Firmaetvil også gerne tage mig ind og i førsteomgang give mig et pinsvejsekursus på 14dage. Men de kunne ikke garantere migansættelse. Det fortæller jeg så til sagsbe-handleren på jobcenteret, men regnermed, at hun trods alt vil synes, det er engod idé, at jeg kan få betalt et svejsekur-sus. Men nej. I stedet skal jeg sendes ud ivirksomhedspraktik”, forklarer SørenKrogh.Og her kommer så svaret fra begyndelsenaf artiklen: Ja, det er bedre for en smed atlære at bruge et skuffejern end at lære nyesvejsemetoder.Det mente Rebild Kommunes jobcenter ihvert fald ifølge Søren Krogh. Svejsekursetblev afvist, så Søren måtte ud i virksom-hedspraktik inden for det grønne område.”Vi havde ellers aftalt på det første mødepå jobcenteret, at det var det absolut sid-ste, jeg skulle sendes ud i, fordi jeg ikkeaner forskel på ukrudt og blomster og der-for risikerer at hive det forkerte op. Menman gør jo, hvad der bliver sagt. For man

BESKED FRA JOBCENTER TIL LEDIG KLEJNSMED:

Du skal ikke svejse– du skal luge

Hvad giver bedst mening for en ledig: At luge ukrudt i fire ugereller at få et svejsekursus, der giver job? Svaret bør vel nok givesig selv. Men gør det også det for jobkonsulenterne i RebildKommune?

Havearbejde har aldrig hørt til Søren Kroghs interesser.Normalt er det hans kone, som passer blomsterne.

Som han siger: ”Jeg ved ikke, hvad der er ukrudt og hvadder er planter. Alligevel syntes jobcenteret,

at det var en fremragende idé at sende ham ud med et skuffejern i fire uger frem for at tilbyde ham et svejse-

kursus, der måske kunne give job.


har hele tiden truslen om at miste dag-pengene hængende i luften, hvis man ikkemakker ret”, fortæller Søren Krogh.

”Vil ikke have mig i job”

Nogle måneder senere er Søren Kroghendnu en gang tæt på at komme tilbage ibeskæftigelse inden for sit fag – enddamed jobcenterets hjælp. En ny sagsbe-

handler (de er skiftet ud 3-4 gange under-vejs) har fundet ud af, at Gistrup-virksom-heden Bilcon, der producerer tankvogne ialuminium, mangler svejsere. Søren Kroghtager derfor kontakt til Bilcon. Den er ogsågod nok. Han skal bare lige på kursus oghave et certifikat i aluminiumssvejsning. Såer der job. Men svaret er igen nej.”Sagsbehandleren på jobcenteret vil ikke

bevilge mig kurset. Så er det bare, at jegmå konkludere, at de ikke er interesseredei at få folk ud i job”, konstaterer SørenKrogh, der i stedet for fast arbejde igenmåtte ud i fire ugers virksomhedspraktik ien lille virksomhed, hvor de ledige ifølgeSøren Kroghs oplysninger afløser hinan-den i praktikforløbefter praktikforløb.”Jeg ved godt, atdet koster penge atsende os på kurser,der kan gøre osdygtigere til voresfag. Jeg menerbare, at det måvære bedre endendeløse uger medvirksomhedspraktik og jobsøgningskur-ser”, siger Søren Krogh.Han har nu cirka tre måneder tilbage, førdagpengene stopper. Så har han nemligværet ledig i to år og falder for halverin-gen af dagpengeperioden, som den tidli-gere regering fik indgået forlig om, indender kom et regeringsskifte.For Søren Krogh kunne to års dagpengesådan set være i orden.”Men så skal det altså også være sådan, atder for det første er job at få og for detandet, at man kan få reel uddannelse, såman kan komme tilbage på arbejdsmarke-det”, siger han.

Tekst: Allan PetersenFoto: Michael Bo Rasmussen

Jegsynes

ikke, at job-centeret foralvor har satsig ned ogkigget påmin situa-tion.

”


Den ene dag stod Thomas Bratass isin Metalafdeling som ledig –dagen efter mødte han op på B&EStål med arbejdstøjet under armenog fik job med det samme. Han varen af de 1.595 personer, som Metalsidste år skaffede et job.

”Det hele flaskede sig bare. Det var heltgenialt”, siger Thomas Bratass om måden,hans lokale Metalafdeling i Aalborg hjalpham i job.Thomas Bratass er uddannet klejnsmed,men havde været ledig i halvandet år, dahan i maj sidste år mødte op i sin lokaleMetal-afdeling i Aalborg for at få hjælp.Mens Thomas stod i afdelingen, kom en

medarbejder ned fra første sal og sagde,at de manglede 4-5 mand ude på B&EStål.”Jeg tænkte, at det var oplagt for mig atsøge en af de stillinger”, siger Thomas,som fik adressen på virksomheden og nav-net på værkføreren.Næste morgen mødte han op på B&E Stålmed sit arbejdstøj under armen og sit CV,som han gav til værkføreren.”Værkføreren sagde: Træk i arbejdstøjet,så ser vi dig an i løbet af dagen”, fortællerThomas og fortsætter:”Så det gjorde jeg, og ved fyraftenstidskrev vi under på kontrakten. Det var enfed fornemmelse at gå hjem den dag. Dethavde jeg overhovedet ikke regnet med,da jeg mødte op i afdelingen dagen før”.

Job via mund til mund-metoden

En udfordring ved metaljob kan være, atde ofte ikke bliver slået op på jobcentrene.I stedet foregår jobformidlingen meget viamund til mund-metoden. Og her spillerde lokale Metalafdelinger en central rolle.Via en god kontakt til de lokale virksomhe-der er Metalafdelingerne nemlig med til atformidle job til medlemmerne. På denmåde kommer medlemmerne hurtigere ijob og får tilbudt stillinger, som ellers ikkebliver slået op nogen steder.Netop B&E Stål er en af de virksomheder,som har god kontakt med den lokaleMetalafdeling:

Fik job med arbejdstøjet under armen

Tillidsrepræsentant på B&E Stål Bill Pedersen (tv.) kontaktede

Metal Aalborg, da firmaet stod og manglede folk. Dagen efter mødte

klejnsmed Thomas Bratass (th.) op på virksomheden med sit

arbejdstøj under armen, og ved fyraftenstid skrev parterne under på

ansættelseskontrakten.

METAL SOM JOBFORMIDLER

Få et forspringmed Dansk MetalDansk Metal har en ekspertise ogviden om dit fag, du ikke finderandre steder. Du får derfor et for-spring i jobkøen og dermed enøkonomisk gevinst ved at kommehurtigere fra dagpenge tilbage tillønindkomst. Metal skaffer medlemmerne iarbejde ca. tre uger hurtigere endandre a-kasser og kommunen.

1.595medlemmer fik sidsteår job gennem DanskMetal. En del af demfik jobbet anvist alle -rede inden deres førsteledighedsdag.


”Vi har et rigtig godt forhold til Metal. Vibruger faktisk slet ikke opslag, i stedetsøger vi gennem Metal. Hvis vi står ogmangler folk, ringer jeg direkte til Metalog siger, hvad vi har brug for. De kanfinde nogle hurtigt, næsten fra dag tildag. Nogle gange skal det gå stærkt, og viskal nærmest bruge folk samme dag”,siger Bill Pedersen, som er tillidsrepræsen-tant på B&E Stål.

Kender lokalområdet og medlemmerne

Når Metal Aalborg får en henvendelse fraen virksomhed, kontakter afdelingen demedlemmer i sin database, som afdelin-gen mener kunne være interesserede i et

job på virksomheden. Så kan det enkeltemedlem selv vurdere, om vedkommendevil kontakte virksomheden.”Vi kender vores medlemmer. Og fordelenved vores system er, at medlemmerne selvkan sige til og fra, når vi kontakter dem”,siger formanden for Metal Aalborg Jan O.Gregersen.I 2011 formidlede Metal Aalborg 337 jobtil sine medlemmer. I alt formidlede alleMetals lokalafdelinger 1.595 job til med-lemmerne i 2011.

Tekst: Fie ToxverdFoto: Michael Bo Rasmussen

Med DanskMetal får du• Danmarks bedste jobformidling

• Adgang til job inden for dit fagmed Metals jobservice

• Karrierevejledning inden forelektronik, it, mekanik og teknik

• Gode råd om efteruddannelse

• Kontakt til dit lokale arbejdsmar-ked


Som en del af jobformidlingen harMetal Bornholm arrangeret et bran-cheskiftkursus for ledige. De bliveropkvalificeret, så de kan slå til, nårder er et ledigt job. Det får JensenDenmark glæde af, når virksomhe-den i efteråret får brug for fleremetallere.

Planen er simpel: seks ugers opkvalifice-rende kursus og to ugers virksomheds-

praktik. Så er de ledige på Bornholm klartil at slå til, når en arbejdsplads manglermedarbejdere.Derfor har Metal Bornholm i samarbejdemed kommunens jobcenter arrangeret etopkvalificerende kursus for medlemmerne.Kurset er finansieret af Jobcenter Born-holm og er et brancheskiftkursus på seksuger, hvor der blandt andet undervises isvejsning, kommunikation og teoretiskviden om maskinkendskab. Efter de seks

ugers teori skal deltagerne i to ugers virk-somhedspraktik på en arbejdsplads, ogforhåbentlig kan nogle af dem derefterblive fastansat. Og hvis ikke, er de klar tilat slå til, når chancen byder sig et andetsted.Og det er ifølge formanden for MetalBornholm Klaus Holm hele pointen:”Det er vores opgave at sørge for, at virk-somhederne har disponibel arbejdskraft.Vi kender medlemmerne, vi kender beho-

Bornholmerne står klar til de gode tider


vet, branchen og uddannelserne. Derforer det oplagt, at vi påtager os en koordi-nerende rolle”, siger Klaus Holm.

Metallere bliver efterspurgt

En af de virksomheder, som kan få glædeaf opkvalificeringsindsatsen, er JensenDenmark. I løbet af efteråret rykker Jensen

nemlig en del af produktionen fra Schweiztil Rønne. Det betyder flere arbejdspladserpå virksomheden, som producerer udstyrtil industrivaskemaskiner. ”Vi forventer at skulle bruge omkring 70mand, hvoraf cirka halvdelen formentligskal være metallere”, siger Jensens pro-

duktionschef Morten Rask. Og når beho-vet opstår, er han ikke i tvivl om, hvemhan skal ringe til:”For os er Metal Bornholm en slags ar -bejdskilde, der kender vores holdninger ogkrav og er god til at finde de rigtige men-nesker, som passer til vores opgaver og indi vores virksomhed”, siger Morten Rask.Også om 2-3 år forventer Jensen at fåbrug for Metal Bornholms evner til atskaffe kvalificeret arbejdskraft.”En del går på efterløn, og så er der storfraflytning fra øen, så vi rykker hele tidenfor at få folk ind”, siger Morten Rask.

Fra den lille smedemester til færgen

Foruden Jensen får mange flere arbejds-pladser forhåbentlig glæde af, at de ledigehar været på brancheskiftkursus. ”Når vi laver sådan et projekt, tænker vibredt og på hele branchen. Det er ikkekun for at skaffe medarbejdere til Jensen,men hele vejen rundt fra den lille smede-mester til virksomheden Marel og færgenLeonora Christine. Vores ønske er at

opkvalificere folk og gøre de ledige klar tildet hele”, siger Klaus Holm.En af deltagerne på brancheskiftkurset erPalle Sørensen. Han har tidligere arbejdetpå kommunens værksted i 17 år somsmed og mekaniker. Palle var ledig, dahan fik en plads på kurset.Her har han blandt andet fået opfrisketsine evner inden for tig-svejsning. Efterkurset var han 14 dage i virksomhedsprak-tik som faglært skibsassistent på færgenLeonora Christine. Her håber han at kunneblive ansat, når praktikken er overstået.”Færgens ledelse har søgt tre faglærteskibsassistenter, og jeg har lagt billet ind,så nu håber jeg, at jeg er heldig at få en afstillingerne”, siger Palle Sørensen.

Tekst: Fie ToxverdFoto: Jens-Erik Larsen

TEKN ISK D IPLOM I S T Æ R K S T R Ø M S T E K N O L O G IEn kompetencegivende efter og videreuddannelse på professions- bachelorniveau. Uddannelsen henvender sig til dig, der er engageret i arbejdet med elforsyning og elektriske installationer – fra 400 kV til 0,4 kV.

Uddannelsen foregår i dagtimerne 12 hele dage om året over 3 år.

Læs mere på: http://www.sdu.dk/Efter_videreuddannelse/Diplom

Yderligere information:

John E. Hansen: [email protected]

Metal Bornholm har i samarbejde medJobcenter Bornholm arrangeret et seks

ugers brancheskiftkursus for ledige,hvor der blandt andet blev undervist i

svejsning. Der var 16 deltagere på kurset, heraf otte metallere.

Palle Sørensen har tidligere arbejdet somsmed og mekaniker på kommunens værk-sted. Han er glad for at have fået genopfri-sket sine evner inden for tig-svejsning påbrancheskiftkurset.

Det er vores [Metals]opgave at sørge for, at

virksomhederne har disponi-bel arbejdskraft. Vi kendermedlemmerne, vi kenderbehovet, branchen og uddan-nelserne

”


FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A

Næsten 9 ud af 10 ledige Metal-medlemmer vil gerne uddannesig – mange er endda klar til brancheskift for at komme iarbejde. De ledige er fleksible og åbne for nye muligheder –præcis som landets politikere kræver af dem.Desværre er det de færreste kommuner, der giver de ledigemulighed for at uddanne sig. Faktisk gælder det kun i én ud af nikommuner, har en Metal-undersøgelse vist. Ovenstående er blotét af mange eksempler på, hvor stor en fejl den borgerlige rege-ring begik, da den gav kommunerne ansvaret for at få de ledigei job. Kommunal kassetænkning, overdreven og ofte nytteløsbrug af virksomhedspraktik og løntilskud, absurde aktiverings-kurser og en manglende evne til at skue ud over egen kommu-negrænse er andre eksempler.Resultatet af alt dette er, at hverken samfundet eller de ledige fårvaluta for pengene, og derfor bør opgaven føres tilbage til sta-ten, og a-kasserne bør have ansvaret for deres ledige medlem-mer under de første seks måneders ledighed. Hvis staten får ansvaret tilbage, vil det give mindre kassetænk-ning, bedre koordinering og flere muligheder for de ledige. Oghvis a-kasserne får ansvaret for den tidlige indsats, vil det givemedlemmerne langt bedre mulighed for at komme hurtigt i job.A-kasserne har stor viden om medlemmernes fag og muligheder

samt tæt kontakt til virksomheder landet over. Af samme grundformidler Metal A-kasse – trods krisen – job til omkring 1.500medlemmer hvert år. Jeg så gerne, at politikerne – først og fremmest i Venstre – vistemandsmod og rettede op på deres kom-munale fejlskud. For målet med indsat-sen for de ledige må aldrig være kasse-tænkning og kontrol. Det skal være at fåde ledige opkvalificeret og i job.Det er det princip, vi skal byggeen ny indsats for de ledige opomkring.

Torben PoulsenHovedkasserer

Fjern fejlskuddet

Ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag

Har du indbetalt til efterlønsordningen,kan du ansøge om at få dit bidrag udbe-talt skattefrit fra den 2. april til den 1.oktober 2012. Det er en del af forliget omtilbagetrækningsreformen. Du kan læse mere om tilbagetrækningsre-formen i Metal Magasinet nr. 1/2012 ellerpå danskmetal.dk.Husk, at udbetaling af efterlønsbidrag –ud over definitiv afskrivning af retten tilefterløn – også er fraskrivelse af mulighe-den for seniorjob.

SeniorjobOprindeligt kunne medlemmer med ret tilefterløn på 60 årsdagen få forlænget deresdagpengeret, hvis de tabte dagpengeret-ten (forbrugt 208 uger) mindre end 5 år,før de fyldte 60 år.Den forlængede dagpengeret gav detsamme i dagpenge, som man ellers villehave fået.I forbindelse med Velfærdsforliget i juni2006 blev den forlængede dagpengeretafløst af seniorjob for dem, der har ret tilefterløn fra efterlønsalderens indtræden,hvis de mister dagpengeretten (forbrugt208 uger) og har mindre end 5 år til efter-lønsalderen.Seniorjob er arbejde i kommunen påalmindelige løn- og arbejdsvilkår. Hviskommunen ikke kan skaffe et seniorjob,skal medlemmet have en kompensationsvarende til, hvad der ellers skulle udbeta-les i dagpenge. Ordningen er såledesbedre end tidligere forlænget dagpenge-ret.Med de nye regler om den forhøjedeefterlønsalder for medlemmer født efter 1.juli 1954 er der nogen, der er kommet i

klemme, fordi den ret til seniorjob, dehavde før 1. januar 2012, blev ændretmed forhøjelsen af efterlønsalderen pågrund af tilbagetrækningsreformen. Metal har gjort beskæftigelsesministerenopmærksom på problemet og forventer,at der gøres noget for denne gruppe, derpå grund af lovændringer uden egengrund mister deres forsørgelsesgrundlag.

-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA M


IndkomstkontrolA-kasserne er blevet pålagt at sammen-holde de arbejdstimer, man har oplyst påsine ydelseskort med de timer, som enstidligere arbejdsgiver har oplyst til Ind-komstregisteret.Er der mere end 37 timers forskel i et kvar-tal, skal a-kassen undersøge, hvorfor derer uoverensstemmelse.Metal A-kasse har konstateret, at der ilangt de fleste tilfælde er indberettet ukor-rekt fra arbejdsgivers side. Alle, der bliver omfattet af kontrollen, fåret brev fra a-kassen om, at sagen bliverundersøgt, og at der udbetales ydelsermed forbehold for tilbagebetaling. Derfor er det vigtigt at beholde lønsedlerog selv løbende sammenholde fradrag forarbejdstimer i udbetalingerne med lønsed-lerne. Kontakt straks a-kassen, hvis der eruoverensstemmelse.

FleksydelseEr du i fleksjob og betaler du fleksydelses-bidrag, kan du – ligesom med efterlønsbi-draget – få bidraget udbetalt skattefrit.Det er en følge af tilbagetrækningsrefor-men.Husk, at du mister retten til fleksydelse,hvis du vælger at få bidragene til fleksy-delses- eller efterlønsordningen udbetalt.Fleksydelse svarer til efterløn på 91 pro-cent af maksimum dagpengesatsen.Det er kommunen, der skal informere omretten til udbetaling af fleksydelsesbidragog i givet fald udbetale fleksydelsesbidrag.A-kassen kan derefter udbetale efterlønsbi-drag.

Sygemelding som ledigEr du ledig, og bliver du syg, skal du havesygedagpenge af kommunen i stedet fordagpenge fra a-kassen. Beløbet er detsamme.Du skal melde dig syg på ”Min side” påjobnet.dk. Herefter får både din kommuneog a-kassen besked om sygemeldingen.Når du bliver rask igen, skal du raskmeldedig på jobnet.dk. Er du afmeldt jobcente-ret, skal du tilmelde dig som ledig ogarbejdssøgende igen og meddele a-kas-sen, at du atter er rask.

Oplysninger fra FerieKontoDe feriepengeudbetalinger som Ferie-Konto foretager, bliver sendt til a-kassenmed oplysning om den eller de perioder,der er udbetalt for. A-kassen skal i givetfald sammenholde dette med de oplysnin-ger, der gives på ydelseskortene elleransøgning om feriedagpenge. Husk altidat oplyse, når du holder ferie med løn ellerudbetaling fra FerieKonto eller en andenferiepengeordning.

Dagpenge skal udbetales i bopælslandet

Ved hel ledighed skal dagpenge udbetalesi bopælslandet, hvorimod arbejdsløsheds-forsikringen skal være i arbejdslandet. Detgælder for EØS-lande (EU-lande ogNorge, Island, Liechtenstein og Schweiz).Metal har medlemmer, der bliver ledigeog bor i Sverige og Tyskland. De skal vedhel ledighed (hvilket ikke er arbejdsforde-ling) have dagpenge i bopælslandet efterbopælslandets regler. Det forekommerogså, at medlemmer med bopæl i Dan-mark arbejder i andet EØS-land. De skalhave dagpenge i Danmark.

Folketinget fjerner prisloftDen 1. april fik ledige igen bedre mulig-hed for at få uddannelse. Folketinget harfjernet loven, der havde medført et prisloftpå selvvalgt uddannelse i ledighedsperio-den. Loftet på 3.500 kr. blev indført af dentidligere regering for at spare og flyttepenge til virksomhedspraktik.”Det var en fuldstændig molboagtig argu-mentation, der lå bag prisloftet. Virksom-hedspraktik får ikke folk i arbejde. Det erblot gratis arbejdskraft for arbejdsgiverne.Samtidig oplevede mange Metalmedlem-mer, at de fik afslag på job, fordi demanglede et bestemt certifikat eller etsærligt svejsekursus”, siger Torben Poul-sen, hovedkasserer i Dansk Metal.


Mange af metallernes fag kan ople-ves på museum. Her har du en guidemed eksempler på nogle af de flottehåndværksmæssige bedrifter.

Danmarks Jernbanemuseum På over 10.000 kvadratmeter finder duvogne og lokomotiver, busser, færgemo-deller, modelbaner og legepladser. Alt i enautentisk jernbanebygning med spor ogdrejeskive. Du kan finde udstillinger omjernbanernes historie, de kongeliges vogne,færger, busser og Orientekspressen.

jernbanemuseet.dk

KoldinghusMuseet indsamler tegningsarkiver, foto-grafisk materiale og film af aktive sølv-smede. Sølvsamlingen udbygges til enlandsdækkende samling af sølv fra renæs-sancen og til nutiden. Du kan se korpus,bestik og smykker.

koldinghus.dk

Danmarks CykelmuseumSamlingen omfatter ca. 150 cykler – fratræcyklen over »Væltepeteren« til nutidensmest kendte model – og indeholdereksempler på, hvordan man i tidens løbhar eksperimenteret med cyklen som frem-driftsmiddel. Det er muligt at leje cykler.

cykelmuseum.dk

Danmarks Tekniske MuseumDanmarks Tekniske Museum tæller fleresamlinger som Den Teknologiske Samlingfra Polyteknisk Læreanstalt, Historisk Tek-nisk Samling, H.C. Ørsted Samlingen,Dansk Industrimuseum, den kommunika-tionshistoriske samling Tage SchouboeMuseet, Patentdirektoratets modelsamling,den flyvehistoriske samling Danmarks Fly-vemuseum og den redningshistoriske sam-ling Museum for Zone-Redningskorpset.

tekniskmuseum.dk

Jysk AutomobilmuseumJysk Automobilmuseum blev startet i 1967af mekanikermester Aage Louring. Museetudstiller 160 køretøjer primært personbilerog motorcykler, men også lastvogne ogbrandbiler. 80 forskellige mærker er repræ-senteret fra perioden 1900 til 1960.

jyskautomobilmuseum.dk

Handels- og Søfartsmuseet Museet rummer en stor samling af gen-stande og billeder, der belyser dansk søfartover hele verden fra 1400-tallet til nu. Imuseets udstilling findes tusindvis af gen-stande, malerier og fotos og hele kahytter.Museet rummer også arkiver med tegnin-ger samt et bibliotek. Museet indvier i2013 et nybyggeri på det tidligere Helsin-gør Skibsværfts grund.

maritime-museum.dk

Diesel HouseI Diesel House fortælles historien om diesel-motoren, som er en af industrisamfundetscentrale teknologier. Omkring den storeB&W dieselmotor fra 1932 kan publikum –til lyden og lugten af arbejdende gamlemotorer – følge dieselteknologiens udvik-ling frem til nutiden samt få et blik ind ifremtiden. Desuden kan man høre Køben-havns energiforsynings historie og omB&W skibsværfts og motorfabriks udviklingover 150 år.

dieselhouse.dk

Smedemuseet Smedemuseet hører under Morslandshistoriske museum. Museet fortæller omden rivende tekniske udvikling på landetfra 1920'erne og frem til 1960'erne. Mankan selv prøve at smede hver onsdag isommerferieperioden samt i efterårsferien.

dueholmkloster.dk/smedemuseet

Der findes en række gamle smedjer rundtom i landet. Søg fx på ”gamle smedjer”på google.dk og find flere.

Dit fag på museum

Værftet luk

Helsingør Skibsværft lukkede ned i1983. I dag er meget af det gamleværft omdannet til kulturhus ellerovertaget af Siemens. Der er dogstadig en mulighed for at mindes dedage, hvor der blev bygget krigs-skibe og færger i Helsingør.

Helsingør Værftsmuseum holder til i detgamle kontrolkontor ved indgangen tilværftet. Lige ved porten som i værftetsstorhedstid dagligt lukkede mere end3000 ansatte ind. Der er 16 frivillige til-knyttet museet, hvoraf de fleste er tidli-gere ansatte på værftet. Den tidligere for-mand for Dansk Metal Georg Poulsen,som selv var 25 år på værftet, er med iledelsen af museet. Her kan man se enmasse objekter fra dengang, der blev pro-duceret skibe i Helsingør og høre mere


om dengang, Helsingør Skibsværft fik enordre på en luksusyacht til Iraks tidligerepræsident Saddam Hussein.Museet holder til ved siden af det nye kul-turværft, som huser bibliotek, koncertsaleog spisested. Man har forsøgt at bevare etindustrielt udseende, selv om man harombygget en gammel arbejdsplads til kul-turhus. Georg Poulsen er dog ikke så gladfor, hvad der er sket med hans tidligerearbejdsplads:”Jeg bryder mig ikke så meget om kultur-værftet, men nu da det er her, så må manjo få det bedste ud af det. Kommunenhavde dog fået en helt tåbelig idé og villehave en kopi af den lille havfrue ude vedvandet som et slags vartegn. Det passerbare overhovedet ikke sammen med ste-dets historie, så efter lidt lobbyarbejdekommer der nu fire skulpturer af forskel-

lige arbejdere”,siger en tilfredsGeorg Poulsen. Sidste år kom der iomegnen af 7800gæster. På museetkan man følgeværftets udviklingfrem til 1983, hvordet lukkede. Hvertorsdag er detgamle værftsarbej-dere, som beman-der museet, og de kan fortælle en historie eller to om livet på Helsingør Skibsværft. Tekst: William Bøje SørensenFoto: Sanne Vils Axelsen

Adresse: Allégade 2, 3000 Helsingør. Telefon 4928 1816Åbningstider: Søndag og mandag 14-18,tirsdag-torsdag 10-14.

Mere Info: www.vaerftsmuseet.dk

kede – minderne kan ses endnu

Med udsigt til operaen og hoved-kvarteret for Mærsk ligger den tidli-gere fregat Peder Skram. Siden1992 har en række ildsjæle arbejdetpå at omdanne skibet til et flydendemuseum.

Under den kolde krig patruljerede PederSkram i Øresund, og hvis det kom til etfjendtligt angreb fra Warszawapagt-lan-dene, havde Peder Skram til opgave atholde sammen på de danske skibe og for-hindre landgang på Sjælland og omkring-liggende øer. Faktisk er Peder Skramfinansieret af USA på grund af en aftaleunder den kolde krig, der gjorde, at ame-rikanerne betalte hvert andet krigsskib,der blev bygget i Nato. Og de fik valutafor pengene.”Amerikanerne kaldte Peder Skram for’Little Danish Speedboat’, fordi den var såhurtig”, siger Peter Sahlertz, som er lederfor det tekniske team. I 2008, 20 år efter Peder Skram blev pen-sioneret fra flåden, blev det indviet sommuseumsskib, og siden har det været et

populært mål, når der er kulturnat.Cirka 1400 gæster kommer forbi, fortællerden pensionerede kontreadmiral NielsMejdal. Han tjente 42½ år i søværnet, oghan nåede i sin tid at være chef for bådeubåde og korvetter. I dag står han for altdet administrative arbejde i forbindelsemed Peder Skram.

God tid til håndværket

Det er de mange frivillige, som bærer pro-jektet. En god blanding af tidligere smede,maskinmestre, lokoførere og sågar enpensioneret overvagtmester fra Herstedve-ster. Han hedder Knud Larsen og restaure-rer i øjeblikket kanonrummet. Det er despændende faglige udfordringer ved atrestaurere et gammelt krigsskib, der lokkerde frivillige – og god tid til håndværket.”Der er ikke nogen, som ånder dem i nak-ken, så de kan bruge al den tid de vil”,siger Niels Mejdal.Tid er der også brug for, da projekterne erstore og pengene er små. Et godt eksem-pel er Frank Römer, som har brugt et år påat reparere en nødkompressor, som leve-

rede luft til dieselmotorerne, dengang ski-bet var i drift. Det har generelt været en lang proces atgøre den gamle fregat klar. En af årsa-gerne er, at altudstyret forsvandt,da skibet blevsolgt til ophugning.Meget blev solgt,men der blev ogsåtaget en del medhjem.”Vi har fået megetretur hen ad vejen.Man kan jo ikke fortænke folk i at tageting med hjem, når alt skal skrottes”.Meget af det er siden blevet fundet ellerkøbt tilbage, så skibet i dag er næstenkomplet med udstyr. Det er derfor muligtat se matrosernes soveplads under dæk-ket, sergentmessen, officersmessen, kap-tajnens kahyt og radiorummet.Noget, som dog stadig mangler, er deenorme Pratt & Whitney gasturbiner. Dehar en samlet kapacitet på 44.000 heste-kræfter. De blev i sin tid overgivet til ame-

Koldkrigsskibet


Denbedste

bartender om bord varsom regelpræsten ellerlægen

”

rikanerne, men fonden bag Peder Skramhar fået lovning på at få dem tilbage sna-rest.

Hold fødselsdag ombord

Man kan ikke undgå at fryse, når man gårrundt på Peder Skram. Det er ikke muligtat sætte varme på, så selv om solen skin-ner fra en skyfri himmel, er der koldt. Idag er søværnet tørlagt, men da PederSkram sejlede var det muligt at få en drinki officersmessen, hvor der stadig er en barmed barstole.”Den bedste bartender om bord var somregel præsten eller lægen”, fortæller NielsMejdal med et glimt i øjet.Til forskel fra mange andre museer er detikke forbudt at røre ved de udstillede gen-stande. Det er også muligt at holde fød-selsdag om bord, hvilket såvel børn sompensionister har gjort brug af.

Tekst: William Bøje SørensenFoto: Jan Sommer

Hovsa-missiletPeder Skram er nok bedst kendt iden brede offentlighed for detuheld, som fandt sted i 1982, da etHARPOON missil fejlagtigt blevaffyret fra Peder Skram og smad-rede fire sommerhuse og beskadi-gede 130 andre. Heldigvis komingen mennesker til skade.Ulykken skete, da en tekniker fejl-agtigt ramte en affyringsknapunder en reparation. Missilet fløj34 kilometer i fem meters højde,før det detonerede mod nogletræer i et sommerhusområde iLumsås ved Sjællands Odde. Når man besøger Peder Skram idag, kan man se resterne af missi-let og et indslag fra TV-Avisen.

Peder Skram• Blev bygget på det nu lukkede

Helsingør Skibsværft. • Var det første orlogsskib i sin

størrelse med kombineret gastur-bine og diesel fremdrivning.

• Er blevet brugt til øvelser medpolitihunde, SKATS narkohundeog til brandøvelser.

• Er åben for besøgende hver dagfra klokken 11 til 17 i skolernespinse-, sommer- og efterårsferiesamt i alle weekender i juni ogaugust. Bestil billet på tlf. 32571316.

• Vil du være frivillig på restaure-ringsholdet, kan du kontakte dentekniske leder på tlf. 2166 3350.


Niels Mejdal og teknisk leder Peter Sahlertz i kaptajnens kahyt.

Kaptajnen levede faktisk lidt isoleret, fordi han havde så stort

ansvar og magt. Med tiden blev detdog blødt noget op.


Hvor gammel er din krop egentlig?Hvor dumt er det for ryggen athoppe ned fra en lastbil? Hvad kanen tur i fitnesscenter gøre for sam-menholdet? Alt det har medarbej-derne på Stiholt i Aalborg fåetsvar på siden efteråret, hvorstartskuddet lød til ettoårigt sundhedspro-jekt.

Da tillidsrepræsentantenhos Stiholt i AalborgTom Myrrhøj Nielsentilbage i september2011 samlede sine kol-leger i kantinen, vardet med en overra-skende nyhed. Nuskulle der fokus påmedarbejdernes sund-hed med et toårigt pro-jekt, og det hele skullesparkes i gang med et fore-drag af en psykolog fra Rigs-hospitalet! Skepsissen var til attage at føle på:”Jeg fik hele turen. Ej, det er fan-deme for langhåret, Tom. Nu stop-per du! Men psykologen tog helesalen med storm. Han fik dem tilat grine, selv om han stod og talteom død og ødelæggelse”, fortæl-ler Tom Myrrhøj Nielsen.Chefpsykolog Svend Åge Madsenssucces bundede ifølge tillidsrepræsen-tanten i hans evne til at inddrage de men-nesker, han stod over for den dag i kanti-nen.Som opfølgning på foredraget blev deansatte på Stiholt tilbudt massage, sund-hedstest og besøg af en ergoterapeut,som kunne iagttage dem på arbejdsplad-sen. Hun skulle kigge på arbejdsstillingerog de fysiske belastninger.

Mekanikerne var ’for gamle’

Projektet havde oparbejdet en stor good-will hos medarbejderne på grund af fore-draget af psykologen, så tilbuddene blev

godt modtaget. Især sundhedstesten gavanledning til en del snak i kantinen. Detskyldes den bodyage (udtryk for kroppensreelle alder), man kunne fastslå ud fra for-skellige prøver. Kendetegnende for folk påværkstedet var, at deres bodyage lå bety-deligt over deres reelle alder. Det resulte-rede i en del snak og drillerier, men det

virkede også som motivation til at kommei gang med noget motion.

Før i tiden var det enestesociale arrangement den

sædvanlige øl nede i kantinen. ”

Sundhed giver


Ergoterapeuten var også en øjenåbner formange, fordi det blev gjort klart, hvor ska-delige arbejdsvaner der var opstået påvisse områder. ”Bare sådan nogle opgaver hvor man tidli-gere sprang op og ned af lastbiler. Nukravler man op og ned. Det er jo ikkenogen god idé at stå 1½ meter oppe og

så springe ned”, siger mekaniker HenrikPedersen.

Begyndte fra nul

To gange om ugen er der fælles motion.Antallet af deltagere går op og ned, menTom Myrrhøj er godt tilfreds.”Før i tiden var det eneste sociale arrange-

ment den sædvanlige øl nede i kantinen.Vi startede altså helt fra nul og skullevænne folk til at lave noget socialt medhinanden. Det har også været en udfor-dring for mig selv. Jeg dyrkede ikke rigtigmotion før i tiden, men det er jeg kommettil nu. Det er jeg også lidt nødt til, menjeg nyder det. Fordi vi gør det jo sammen,

Sådan kommer I i gangPå din arbejdsplads kan I også komme i gang med at for-bedre jeres sundhed og styrke sammenholdet. I kan søgepenge til et projekt gennem Forebyggelsesfonden, der årligtuddeler op til 350 millioner kroner til at forebygge nedslid-ning, forbedre rehabilitering og fremme medarbejdernessundhed. Det kræver bl.a. følgende:• Projektet skal indeholde noget nyt/innovativt.• Der skal være opbakning i hele organisationen.• Projektet skal integrere arbejdsmiljø og sundhed• Aktiviteterne skal integreres i hverdagen og skal kunne

holde også efter projektet er stoppet.

Se mere på forebyggelsesfonden.dk

I kan også starte i det små og nedsætte en arbejdsgruppe,som mødes efter fyraften og diskuterer tiltag, som kanstyrke sammenholdet. Der er mange muligheder for at komme i gang fx:• Planlæg et medarbejdermøde med et sundhedstema. Invi-

tér gerne familierne med.• Få lavet et kantinetjek og mærk de sunde og mindre

sunde retter. Se kantinetakeaway.dk. • Indfør noget pausemotion og bevægelse – find en som vil

være tovholder og gør det til en aktivitet fx 1-2 gange omugen i starten.

• Sæt fokus på arbejdsglæde og trivsel – fx ved at drøftehvordan vi taler til og om hinanden.

• Lav en tilbagevendende aktivitet fx vægtstopklub ellertæl-dine-skridt konkurrence.

• Vælg brød med fuldkorn til fredagsmorgenmaden.• Undersøg muligheden for at afprøve fx mountainbike,

tennis eller fodboldfitness i de lokale idrætsforeninger.

Vil I vide mere, kan I kontakte Jørgen Moltzen eller Anne-Lise Nyegaard fra Dansk Metal på henholdsvis 3363 2320og 3363 2343.

sammenhold


så man motiverer hinanden”.Tom Myrrhøj kan dog afsløre, at madva-nerne ikke har ændret sig så megetendnu. Der er blevet udpeget seks krumtapper,som skal sørge for at føre det godearbejde videre. De er fra forskellige afde-linger og mødes jævnligt for at diskutereudviklingen og nye ideer til sociale arran-gementer, hvor folk kan røre sig og hyggei hinandens selskab. Og de fælles motionsture har båret frugt.På værkstedet er man begyndt at snakke

om andet end knastaksler og olieskift. ”Da vi startede op i efteråret, kunne vigodt køre på mountainbike i skoven. DM-ruten fra 2008 er tæt på, så det gik overstok og sten. Nogle af drengene kørte såmeget til, at de endte med at kaste op. Såryger facaden sig alligevel en tur”, sigerTom Myrrhøj med et smil. Ledelsen på Stiholt er også tilfreds. Direk-tør Henrik Bruun Nielsen er glad for, atder er opnået en øget forståelse for trivs-len blandt medarbejderne.”Hvis man fungerer godt fysisk og psykisk,

så bidrager man også positivt til en virk-somhed”.Han er yderligere tilfreds med, at det ikkekun er Metalmedlemmerne, men ogsåHK’erne, som er involveret.”Projektet omfatter alle medarbejdere –lige fra den øverste salgschef til den yng-ste lærling”, siger han.

Tekst: William Bøje SørensenFoto: Michael Bo Rasmussen


Laila Bjerg, kontoransat og ‘krumtap’

Har du ændret spise- eller motions-vaner?

Nej. For fire år siden lagde jeg min livsstilom og tabte adskillige kilo. Jeg har barefortsat den samme linje, men har selvføl-gelig kunnet give noget videre – inspireretaf mine egne erfaringer. Jeg har især haftglæde af at dele ud af sunde opskrifter tilvores månedlige sundhedsnyhedsbrev.

Har det sociale miljø ændret sig?

Der er kommet langt flere sociale relatio-ner. Før havde vi faste pladser i kantinen,men det er lavet om nu, så vi kommerhinanden lidt mere ved. Nu kommer derjo lidt godmodigt drilleri og lidt ping-pong. Skal man med til det ene ellerandet? Så tonen er blevet mere gemytlig.

Hvad har gjort størst forskel for dig?

Faktisk en lille ting som at vi er begyndt atholde pauser sammen. Før i tiden havde viforskudte pauser, men da krumtapperneholdt et møde for at diskutere, hvordan vikunne styrke sammenholdet, foreslogmekanikerne, at vi skulle droppe de fastepladser i kantinen og holde vores pausersamtidig.

Miroslav Sojat,mekanikerelev


I forbindelse med vores trivselsprojekt erjeg begyndt at løbe to gange om ugen.Det er sammen med kollegerne efterarbejde, og det tager max 30 min. Så kanman også slappe af med god samvittig-hed, når man kommer hjem.Jeg har desuden erstattet sodavand medvand og mælk. Men det er mest pga. jegikke har lyst til at bidrage til tandlægensløn. Byture er der også skåret væsentligned på - og de har vel også noget at sigenår vi snakker sundhed.


Vi snakker meget mere om sundhed ogdet at røre sig. Fx hvordan vi undgår at fådårlig ryg og forhøjet blodtryk.


De fælles motionsarrangementer og så detfaktum, at folk bakker op om det. Nogleaf dem jeg havde regnet med ikke gad, deer alligevel med. Det er en kæmpe overra-skelse og super fedt, fordi det giver rigtigmeget socialt.

Henrik Pedersen,mekaniker


Der er ikke sket de store ændringer medhensyn til kostvanerne, ud over at denvarme mad til frokost er skiftet ud med etpar skiver rugbrød. Til gengæld er der sketrigtig meget med motionen. Vores løbe-ture hver tirsdag og styrketræning i Loopom torsdagen har virkelig rykket. Jeg erfor eksempel begyndt at tage i Loop iweekenderne. Så jeg er gået fra ikke attræne overhovedet til at træne 3-4 gangehver uge.


Vi snakker mere sammen, og vores kend-skab til hinanden er blevet meget bedre.Det, at vi ser hinanden uden for arbejds-pladsen, gør, at vi socialiserer på en heltanden måde. Vi laver mere gas med hin-anden, og det giver altså en bedre stem-ning.


At få at vide hvor dum man egentlig er tilat tænke på sig selv. Hvor lidt man skånersig selv. Og hvor dårlig man er til at gå tillægen, når man egentlig har nogle pro-blemer. Den dorske mandlige holdningom, at hvis det er kommet af at arbejde,så skal det også arbejdes væk.


Massiv indtog af udenlandskarbejdskraft eller udflytning afarbejdspladser til udlandet. Det kanblive udfaldet, hvis ikke der bliveruddannet mere faglært arbejdskrafti fremtiden. Især inden for industri-teknikker og smedefaget er derstore udfordringer.

For få unge kommer i gang med enerhvervsuddannelse, og de danske virk-somheder står med en faglært arbejds-styrke, som snart kommer til at manglenyt blod. Allerede nu er der problemermed at finde kvalificeret arbejdskraft.

Selv om der er flere faglærte i arbejde idag, så er det en ældre arbejdsstyrke, somdermed har færre år tilbage at arbejde iend den ellers mindre arbejdsstyrke i1980. I 1980 kunne de faglærte produ-cere i 28 år, mens tallet var faldet til 19 åri 2007. Det viser en rapport fra RockwoolFonden fra november 2011.Metal Magasinet har spurgt en række cen-trale aktører, hvad der skal gøres for at fåflere unge til at gå i gang med – og gen-nemføre – en erhvervsuddannelse, så viogså i fremtiden kan beholde industripro-duktionen i Danmark:

Problemer med industriens fødekæde

Det bekymrer

Cheføkonom i Dansk MetalAllan Lyngsø Madsen.

”Der bliver færrefaglærte i fremti-den, hvis ikkedet lykkes os atfå uddannet flereunge, der kantage over efterde mange fag-

lærte, som står over for at skulleforlade arbejdsmarkedet inden forfå år på grund af alder. Får vi ikkebremset den udvikling, risikerer vi,at industrivirksomhederne må flytteproduktionen uden for Danmarksgrænser, fordi de ganske enkelt vilfå stadig sværere ved at finde indu-striteknikere, klejnsmede, elektro-nikuddannede og anden kvalificeretfaglært arbejdskraft”.

Politisk debat skader

Kim Brødbæk, produktionsdi-rektør, KP Komponenter.

KP Komponenterhar fem ubesattestillinger somindustriteknike-relev, og vi kæm-per dagligt medat gøre opmærk-som på os selv

over for de unge i nærområdet.Der er nok flere grunde til, at det ersvært af få lærlinge, men den politi-ske debat hjælper i hvert fald ikke.Al snakken om, at man ikke skalhave industriarbejdspladser, mendet hele skal være vidensarbejds-pladser, er skadelig. Hvorfor skulleforældrene så anbefale deres børnat tage en erhvervsuddannelse?”

Tekst: William Bøje Sørensen >>>> Foto: Mikkel Østergaard


Tema til trepartsforhandlingerFinansministeriet oplyser, at regeringen er i gang med at sepå, hvad der fremadrettet skal ske på området. Der erblandt andet nedsat et udvalg på ungdomsuddannelses-området, og erhvervsuddannelsesområdet kan blive ettema, når der skal være trepartsforhandlinger.

Frafaldet på erhvervsuddannelserneKun 33 procent af eleverne på erhvervsskolerne gennemfø-rer uddannelsen. I gymnasiet er det 92 procent. (2011 Talfra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Kun 35 procent af mændene og 24 procent af kvindernegennemfører en erhvervsuddannelse på normeret tid. Igymnasiet er det 80 procent for begge køn.


Større lønspredning

Helge Albertsen, afdelingsfor-mand for Skjern-Ringkøbing.

”Jeg blev dybtrystet, da jeghørte i nyhe-derne, at tekniskskole er fortabere. Det gårjo ikke. Hvordanskal en mor

opfordre sin søn til at tage på tek-nisk skole, hvis det er for tabere. Vi skal have en meget større løn-spredning, så lønnen afspejlerbehov og kvalifikationer. Det er derslet ikke nok af inden for metalin-dustrien. De unge vil gerne scorekassen, så det skal man bruge til atprikke dem hen til de rigtigeuddannelser. Det ville også med-føre at flere havde lyst til at efterud-danne sig”.

Færre lærerfri timer

Troels Ravn, børne og under-visningsordfører, Socialdemo-

kraterne.”Vi skal have talterhvervsuddan-nelserne op, såder er langt flereunge, som stårmed et svende-brev, når de bli-

ver 18, i forhold til dem med enstudenterhue. Vi er helt enige i, atden ulige fordeling mellem dem,som tager på gymnasiet, ogerhvervsuddannelserne skalændres. Derfor har vi på finanslo-ven for 2012 afsat midler, som ermålrettet erhvervsuddannelserne.Vi sætter ind i forhold til de lærerfritimer. De unge har brug for merevoksenkontakt”.

De unge skal være klar

Claus Olsen, chefkonsulent,Dansk Industri.

”Både lærere ogelever mener, atman optager ele-ver, som hverkenfagligt eller moti-vationsmæssigter parate til denuddannelse, de

skal i gang med. Løsningen er etalternativt tilbud i overgangen fragrundskole til ungdomsuddannelse– fx produktionsskole eller supple-rende fag. Det handler jo ikke kunom at få et svendebrev, men ogsåat få et man kan bruge til noget”.

Ikke et opsamlingssted

Peter Juul Jensen, børne ogundervisningsordfører, Ven-

stre.”Kombinationenaf praktik ogskole skabergrundlag for endansk arbejds-styrke på et højtfagligt niveau.

Det betyder, at erhvervsuddannel-serne ikke bør være opsamlingsstedfor de svageste elever uden motiva-tion, fordi det vil sænke uddannel-sernes omdømme. Vi skal udvikleerhvervsuddannelserne til at skabede medarbejdere, der i fremtidenskal kunne konkurrere med de bed-ste i udlandet og derved sikre voresarbejdspladser. Samtidig skal viopkvalificere de svage og umotive-rede unge, så de bliver parate til atgennemføre en erhvervsuddan-nelse”.

Flere penge

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.

”Vi står til atmiste 430 millio-ner kroner i glo-baliseringsmid-ler, når aftalenudløber vedårets slutning.Hvis vi mister de

penge, så kommer der større hold,dårligere udstyr og færre spe

Documents

MEDLEMSMAGA SIN FOR DANSK METAL METAL · 2 Metal Magasinet maj 2012 42 Forsvarets Hovedværk-sted i kikkerten På Forsvarets Hovedværksted sørger instru-mentmagerne for, at de danske