På den helt forkerte hyldeTema | Madskat | side 9-12

Her er viGUIDE TIL MEJERIFOLKET I LANDBRUG & FØDEVARER | SIDE 6-7

LuRPAk, radiser og snapsRADIOVÆRTENS FAVORITTER | SIDE 14

nr. 6-7-8 | 4. juni | 2010nyhedsmagasin om mejeribranchen mejeri

mejeri udgives af

Landbrug & FødevarerAgro Food Park 158200 Århus NT +45 3339 4000F +45 8731 2001www.lf.dk

RedaktionSisse Vistesen (ansv.)Peter BiisgårdRasmus Holm Th omsen

Layoutog produktionZeuner Grafi sk as, Odder

TrykZeuner Grafi sk as, Odder

AnnoncesalgDG Media astlf. 7027 1155 – fax 7027 1157epost@dgmedia.dk

AbonnementÅrsabonnement:kr. 400,-Kontakt Peter Biisgårdtlf. 3339 4801,pbi@lf.dk

Oplag7.000 månedligt

Indholdet af mejeri mågengives med kilde-angivelse.Materiale indsendt uop-fordret kan ikke forventes returneret.

Forside Den nye fedtafgift sætter mejeriprodukter i bås med alkohol og cigaretter. Foto: Peter Biisgård

ISSN 1604-1259

det sker citatd e t s k e r c i t a t

SnydForleden forsøgte jeg at forklare min 10-årige datter, hvad fedtafgiften går ud på. Hun spurgte. Og som den redelige og umanipulerende far, jeg ind i mellem bestræber mig på at være, tog jeg afsæt i regeringens argumenter. Forklarede, at det handlede om sundhed, og da det ikke er sundt, at spise for meget fedt, bliver smør og ost nu lidt dyrere. Så spiser folk nemlig mindre af det.

”Det er da snyd”, svarede hun. ”Hvad så med dem, der rigtig godt kan lide ost?”Tja, hvad med dem?Osteelskerne overlever

såmænd nok, at der bliver lagt nogle kroner oven i prisen på en danbo. Med mindre de spiser den på en skive franskbrød, som ifølge ny forskning er den direkte vej til en blodprop. I modsætning til osten, som af fl ere og fl ere forskere fremhæ-ves som langt mere gavnlig for sundheden end hidtil antaget.

Det får dog næppe regerin-gen til at skrotte fedtafgiften. Og her må jeg skuff e min datter: Afgiften handler ikke om sundhed; den har udeluk-kende til formål at kradse nogle penge ind til statskassen.

Det er også en slags snyd. Men det helt store problem er, at man lægger en ekstra skat og øgede admini-

strative byrder på en hel branche. Blandt de hårdest ramte er de mindre ostemejerier, der kun leverer til hjemmemarkedet. Virksomheder, der kæmper en hård kamp for at skabe arbejdspladser i det Udkantsdanmark, som politikerne i øjeblikket taler så varmt for.

Kunne man forestille sig en situation, hvor regeringen med sin ekstraskat på fødevarer først nedlægger nogle arbejdsplad-ser i landdistrikterne og derefter laver en hjælpepakke, der skal skabe beskæftigelse i de tyndt befolkede områder? Og bagefter påstår, at man både har gjort noget godt for sundheden og for Udkantsdanmark?

Nej, vej? Det ville jo være snyd.

Peter Biisgård, pbi@lf.dk

Osteelskerne overlever såmænd nok, at der bliver lagt nogle kroner oven i prisen på en danbo. Med mindre de spiser den på en skive franskbrød, som ifølge ny forskning er den direkte vej til en blodprop.

”Jeg kan vældig godt lide ost. Det er nærmest halverotisk lige at gå ud og pille i osten før sengetid. Men smagen sidder gerne i fedtpro-centen, så jeg må rationere før den på hvinende dæk er på vej mod sidebenene.”Entertainer Søren Rislund, i Politiken, den 15.maj.

”Hvis nogen tvang mig til at drikke et glas mælk, er jeg sikker på, at jeg ville kaste op på stedet i lårtykke stråler, lige-som i ’Monty Python’.”Træner og slankeekspert Gry Giviens i 24timer, den 5. maj.

”Der er virkelig basis for forbedringer.”Ernæringsekspert birgitte Escherich, Kostkompagniet. Om fedtfattige, dan-ske øko-oste i forbindelse med en smagstest i Politiken, den 22. maj.

”De har været meget længe om at se det potentiale, der ligger i at sælge produkter med høj kvalitet, som f. eks. specialøl og gode oste. Man har ansvarsløst spillet sine kort uheldigt og ventet på, at forbrugerne skulle tage det første skridt, men sådan fungerer verden ikke.”Kok Claus Meyer om dansk fødevareindustri i ugebrevet Mandag Morgen, den 3. maj.

17.-19. juni

Hämeenlinna i Finland afl øser Århus som vært for nordisk mejerikongres, hvor

mejerifolk fra hele norden samles om en stribe faglige emner. For første gang afvikles kongres-sen på engelsk, hvilket har givet

mulighed for fl ere internationale indlægsholdere.

Se mere på www.nordicdairycongress.dk

det første skridt, men

vært for nordisk mejerikongres, hvor

mulighed for fl ere internationale

Sommerpause

Næste nummer af mejeri udkommer fredag, den 3. september.

Næste nummer af mejeri udkommer fredag, den 3.

mejeri2 | juni 2010

mån

eden

s ta

l

o v e r b l i k

228 Antallet af nye love og regler fra Ministeriet for Føde-varer, jordbrug og fi skeri i 2009. I samme periode afskaff ede ministeriet 16 regler indenfor sit område.

KILDE: URBAN.

Lille fald i mælkeforbrugetEfter at være steget ganske pænt i de senere år faldt danskernes forbrug af drikkemælk en smule i 2009. Sammenlagt fra 497,4 mio. kg til 496,1 mio. kg. Det skyl-des ikke mindst et fald i forbruget af letmælk (fra 158,8 mio. kg til 150,1 mio. kg). Forbruget af skummetmælk stiger dog fortsat (fra 276,7 mio. kg til 285,1 mio. kg.), mens forbruget af sødmælk kun har oplevet en ganske beskeden tilbagegang (fra 61,8 mio. kg til 60,8 mio. kg).

KIL

DE

: DA

NM

AR

KS

ST

AT

IST

IK

2005

2006

2007

2008

2009

300

250

200

150

100

50

0

Mere økomælk

PRODUKT Danske råmælksoste i horison-ten. Arla Foods indsendte i slutningen af maj den formelle ansøgning til fødevare-myndighederne om tilladelse til at starte produktion i større stil af ost baseret på upasteuriseret mælk. ”Vi mener nu, at der er videnskabeligt grundlag for at sige, at der ikke er større risiko ved at spise ost baseret på råmælk end på pasteuriserede råvarer,” udtaler leder af Arlas kokkeprojekt, John Gynther til Ritzau.

VIRKSOMHED Løgismose Mejeri A/S fi k et overskud på 12,1 mio. kr. i 2009, viser selska-bets årsregnskab. Sammenlignet med året før faldt selskabets bruttofortjeneste med 1 mio. til 20,6 mio. kr.

SKOLEMæLK Skolemælken har fået et nyt og mere smart design i et forsøg på at fast-holde de lidt større elevers interesse for den daglige kvarte liter. Samtidig kan Mejeriernes Skolemælksordning konstatere, at fl ere og fl ere børn drikker økologisk, når madpakken kommer på bordet i spisefrikvar-teret. På blot fem år er andelen af økomælk i skolemælksordningen steget fra 32,7 til 48,9 pct., skriver Landbrug & Fødevarers ugemagasin Foodculture.

LOVGIVNING EU er klar til at tillade sund-hedsanprisninger af over 100 fødevarer, skriver netavisen Altinget. Beslutningen er taget på trods af, at der endnu ikke fi ndes nogen ernæringsprofi ler at måle fødeva-rerne ud fra. Det møder kritik fra blandt andet Forbrugerrådet, som frygter, at mindre lødige fødevarer vil blive anprist som sunde.

INDVEJNING Mejeriernes indberetninger til Mælkeudvalget for kalenderåret 2009 viser, at den økologiske mælkeproduktion i Danmark blev forøget med 21 mio. kg til i alt 453 mio. kg. Det er den hidtil største økolo-giske mælkeproduktion i Danmark, og svarer til en stigning på 5 pct. Dermed udgjorde den økologiske mælkemængde 9,6 pct. af den samlede danske mælkeproduktion. Danmark har fortsat EU’s næststørste økologiske mælkeproduktion.

I Tyskland steg den økologiske mælke-produktion med 13 pct. til i alt 520 mio. kg, og nabolandet mod syd har dermed den største økologiske mælkeproduktion i EU, selvom den blot udgør knap 2 pct. af den samlede mælkeproduktion i Tyskland. Til sammenligning udgør den økologiske andel af mælkeproduktionen omkring 13 pct. i

Østrig, der ligeledes er det land i EU, hvor den største andel af landbrugsjorden dyrkes økologisk (19,5 pct.).

Ejvind Pedersen, ep@lf.dk

2,30 kr. pr. kg

Arla Foods har hævet noteringen til sine andelshavere med 15 øre med virkning 31. maj 2010. Dermed bliver Arla-noteringen 230,4 danske øre pr. kg. konventionel mælk og 288,3 danske øre pr. kg. økologisk mælk. Prisforhøjelsen blev godkendt på et besty-relsesmøde den 19. maj.

”Arla oplever en stærk udvikling og bekræftes i den strategi, vi har valgt. Den øgede betaling vil være en kærkommen nyhed for alle vores andelshavere, der har været under hårdt pres igennem længere tid,” siger bestyrelsesformand Ove Møberg.

Adm. direktør Peder Tuborgh beskriver baggrunden for prisforhøjelsen:

”Arlas indtjening udvikler sig fortsat bedre end budgetteret. Det er især det internationale industrimarked for mælkepul-ver og ost, der er motor for hele mælkemar-

kedet. Sammen med stigende indtægter på grund af den styrkede amerikanske dollar og det britiske pund giver det os mulighed for en kraftig stigning i prisen til vores ejere,” siger Peder Tuborgh.

Forbruget af drikkemælk i Danmark1.000 ton

Sødmælk Letmælk Skummetmælk

Fra den 31. maj får andelshaverne i Arla Foods 15 øre mere pr. kg mælk, de leverer til selskabet.

FO

TO

: AR

LA

FO

OD

S.

MÆLkePRiS Fremgang på industrimarkederne og gunstige valutakur-ser har fået Arla Foods til at hæve mælkeprisen med 15 øre. Dermed er Arla-noteringen oppe på 230,4 øre pr. kg.

Mio. kg

Tyskland 520

Danmark 453

Storbritannien* 405

Østrig 357

Frankrig 262

Sverige* 220

Top-6. Økologisk mælkeproduktion i EU i 2009

KILDE: MÆLKEUDVALGET

OG NATIONALE STATISTIKKER.

*Foreløbige tal

myndighederne om tilladelse til at

sige, at der ikke er større risiko ved

holde de lidt større elevers interesse for

mejeri juni 2010 | 3

Små mejerier har gode muligheder på det danske marked, vurderer Hans Skovgård, som repræsenterer øvrige andelsmejerier i Mejeriforeningens bestyrelse.

o v e r b l i k

SPØRGSMÅL & SVAR

k o r t

WEb Danskerne er fl ittige gæster på Arla Foods’ hjemmeside, og det skyldes ikke mindst websidens store samling af opskrifter fra Karolines Køkken. Sammenlagt besøger 200.000 voksne danskere hver måned arla.dk, hvilket gør siden til det mest populære danske virksomhedssite. Det viser en undersøgelse foretaget af netanalyti-ker Jon Lund.

”Arla’s produkter henvender sig meget bredt, og det er også guld værd for Arla at have en opskriftssamling i baglommen. De får fortalt nogle gode historier om deres mejeriproduk-ter i en form, folk gider at læse,” siger Jon Lund.

GOURMET Kristiansminde Gårdmejeri er blevet hædret med et diplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi. I sin begrundelse fremhæver Akademiet den ’usædvanlig gode smag’ i mejeriets biodynamiske oste.

I samme ombæring blev også den tidligere ejer af Sinai Landmejeri, Gunnar Larsen, tildelt akademiets hædersdiplom. På trods af, at han stoppede sit virke på mejeriet for to år siden.

”Men bedre sent end aldrig,” som en stolt Gunnar Larsen udtaler til Fyens Stiftstidende.

DETAILHANDEL Mælken skal frem i butik-ken, lyder det fra detailhandelseksperterne i Retail Institute Scandinavia. Det skriver Politiken. Ifølge chefk onsulent Kasper Baldvinsson, lægger fremtidens forbrugere vægt på at klare indkøbene i en fart, og vil derfor foretrække butikker, hvor man hurtigst kan få de mest gængse varer ned i indkøbskurven.

Har dansk mejeriindustri den rigtige struktur?Vi har et stort træ, som samtidigt giver plads til en lille underskov, og det mener jeg er fi nt. Frem for 3 – 4 mellemstore mejerier, er det bedre med én stor virksomhed, som kan matche både de store kæder og de store udenlandske konkurrenter i den benhårde konkurrence. Det efterlader samtidigt huller, hvor vi andre kan arbejde.

Hvad er den største udfordring for øvrige andelsmejerier?Udfordringen er at opbygge og bevare egne varemærker. Vi skal have noget, der er både er kendt, og som skiller sig lidt ud. Indkøberne er jo meget bevidste om, at de vil have alternativer til de store partier, og det skal vi udnytte som små mejerier.

Har du som nyvalgt ideer til det fremtidige branchearbejde?Jeg mener, vi skal søge at styrke kom-munikationen mellem øvrige andelsme-jerier. Vi kan i det hele taget godt bruge hinanden noget mere både i forhold til faglige problemstillinger og måske også ved praktiske forhold, eksempelvis når vi har over- eller underskud af mælk.

Hans Skovgaard er formand for Th em Andelsmejeri og

ny repræsentant for øvrige andelsmejerier i Mejeri-

foreningens bestyrelse.

God mejeristruktur med plads til store og små

Jon og Olivia

Landsholdsspiller Jon Dahl Tomasson tiltrak sig en vis opmærksomhed, da han besøgte en malkekvægs-bedrift i borup. Her ses han sammen med koen Olivia.

FO

TO

: AR

LA

FO

OD

S.

Fodboldlandsholdsspilleren Jon Dahl Tomas-son kom forleden i nærkontakt med en vaskeægte dansk malkeko ved navn Olivia. Det skete i forbindelse med arrangementet ’Landsholdet tilbage til græsrødderne’, hvor DBU (Dansk Boldspil Union), Arla og de øvrige landsholdssponsorer havde arrangeret, at de 26 spillere i landstræner Morten Olsens VM-bruttotrup tog en dag ud af kalenderen for at besøge deres barn-domsegn.

Jon Dahl Tomasson og hans landsholds-kollega Jesper Christiansen kiggede indenfor hos Arla-andelshaverne Niels & Helle Jør-gensen på deres gård med 100 køer i Borup på Sjælland.

Foran værtsparret, deres tre børn og bør-nenes klassekammerater lykkedes det for de to foldboldspillere (med noget besvær) at få malket en sjat mælk ud af Olivia.

børn skriver VM-sangMejeriernes Skolemælksordning har også været på banen i forbindelse med det kom-mende fodbold-VM. Cirka 9.000 børn deltog således i en Skolemælkskonkurrence om at levere teksten til en ny fodboldsang. Vinder blev 3. A på Præstemarkskolen i Søften. Eleverne blev efterfølgende inviteret en tur i studiet for at indsynge sangen i selskab med musiker og sanger Poul Krebs, der havde komponeret melodien.

danske virksomhedssite. Det viser en undersøgelse foretaget af netanalyti-

mejeri

DSS Silkeborg ASBergsøesvej 17DK-8600 SilkeborgDenmarkTel +45 87 200 840Fax +45 87 200 890info@dss.euwww.dss.eu

Viden gør forskellenHos DSS ved vi, hvad der skal til for at få suc-ces i mejeriindustrien.

Vi har specialiseret os i at levere membranfiltreringsteknologi til mejeripro-cesser, og vores erfarne eksperter integrerer teknologien i mejeriets eksisterende proces-ser, så der opnås en effektiv, profitabel og driftsikker produktion.

DSS er en fleksibel og uafhængig virk- somhed, hvor ressourcerne anvendes på områder, der skaber værdier og konkurrencefordele for kunderne.

På mere end 500 leverede anlæg verden over gør vores teknologi en forskel – hver dag.

Mejeri-jan10_A4-plus4mm.indd 1 18-12-2008 10:00:52

i n d b l i k

Hvem-hvad-hvorGuide Mælkekompetencerne har fået nye pladser efter fusionen i Landbrug & Fødevarer, og gamle kendinge har fået nye arbejdsområder.

Pavillonen på parkeringspladsen ved Videnscentret for Landbrug i Skejby er ny base for de medarbejdere i Landbrug & Fødevarer, som tidligere var i Mejeriforenin-gen samt Mælkeudvalget. Her ses en del af flokken.

Mejeriforeningen, Sønderhøj 1, 1. sal, 8210 Viby J. Tlf: 8731 2000.Mejeriforeningen består af 16 medarbejdere, som pr. 17. maj flyt-tede til Sønderhøj i bygning tæt på Arla Foods nye hovedkvarter. Her varetages administration af skole-mælksordningen, økonomiforvalt-ning, administration af varemærker, generiske kampagner (Morgen-mælk) m.m. Endvidere rationalise-ringsfonden og vedtægter (Niels Jakob Nyborg).

Mejeriforeningens ejendom i Frederiks Alle er nu tømt, og man arbejder på en udlejning af de loka-ler, som tidligere husede Mejerifor-eningens medarbejdere.

Mælkeudvalget, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. Tlf: 8740 5000Mælkeudvalget har til huse i pavil-lonen ved Videnscenter for Landbrug sammen med Landbrug & Fødevarer. 9 medarbejdere administrerer alt omkring mælkekvoterne, kvotebør-ser, etc.

Flere mælkekompetencerDanish Dairy Board Brussels, Rue du Luxembourg 47-51, bte 1 B-1050 Bruxelles Tlf: 0032 2230 2705. 4 medarbejdere under Landbrug & Fødevarer varetager kontakten til EU-systemet.

Videnscentret for Landbrug, Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. Tlf: 8740 5000.

Har fokus på bedrift og dyr, her-under mælkekvalitet, sygdomme, avl, foder m.m. Omfatter bl.a. medarbej-dere fra Mejeriforeningens tidligere veterinærafdeling.Landbrug & Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V. Tlf: 3339 4000

Udover de mejerispecifikke med-arbejdere, hvor hovedparten altså sidder i Skejby i Århus, har organisa-tionen en lang række medarbejdere, som arbejder mere tværfagligt og overordnet for branchen.

Landbrug & Fødevarer har nu været en reali-tet i knap et år. Den nye organisatoriske kon-struktion betyder, at mælkekompetencerne er opkoblet i forskellige nye sammenhænge med Landbrug & Fødevarer som krumtap.

Dette opslag viser, hvor gamle og nye kompetencer findes i det nye organisatoriske landskab, samt en stikordsoversigt med de medarbejdere og arbejdsopgaver, som løses i Landbrug & Fødevarers pavillon i Skejby.

Se også de øvrige kompetencer og nye adresser i øvrige bokse.

6 | juni 2010 mejeri

DirektionMichael Stevns, direktør (Skejby én gang ugentligt), tlf. 3339 4183Formand Mejeriudvalget, Direktør Landbrug & Fødevarer, Direktør Mejeriforeningen.

Fødevarepolitik (Forskning & Fødevarer)Jørgen Hald Christensen, afdelingsleder, tlf. 3339 4475Sektorchef mejeri, Fødevarepolitik, Lovgivning, regler etc.

Janni Christensen, koordinator/projektmedarbejder, tlf. 3339 4802Hjemmesider, Databaser, Udstillinger/arrangementer

Sanne Bastholm Rasmussen, koordinator/projektmedarbejder, tlf 3339 4814IDF sekretariat, Mejeriudvalg, Mejeri, Eksportcertifikater, Projekter (ad hoc)

Hanne Haubo, koordinator/projektmedarbejder, tlf. 3339 4806Mejeribrugets Faglige aktiviteter, Forenings- og Selskabssekre-tariater, Udstillinger, BGB, Fonde

Sven Ålborg, teamleder, tlf. 3339 4815Mejeribrugets Faglige aktiviteter, Forenings- og Selskabssekre-tariater, Udstillinger, BGB, Fonde

Søholt Hansen, chefkonsulent, tlf. 3339 4805Bedømmelser, Certifikater, Lurmærkekontrol, Udstillinger

Laila Lundby, chefkonsulent (-nu Axelborg), tlf. 3339 4476Fødevarelovgivning, Konsummælk, Mærkning, Tilsyn og kontrol

Virksomhedsrådgivning (Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold)Christian Bruun Kastrup, chefkonsulent, tlf. 3339 4809Fødevarelovgivning, Fødevaresikkerhed, Mejeriudvalget, Mejeriteknologi, EDA, IDF og CODEX

Risikoanalyse (Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold)Claus Heggum, chefkonsulent, tlf. 3339 4807Hygiejneregler og -praksis, Branchekoden for mejerivirksomheder, HACCP (inkl. ISO 22000), IDF, Codex Alimentarius

Forskning & Teknologi (Forskning & Fødevarer)Kim Tram Sørensen, chefkonsulent, tlf. 3339 4479Forskning, Kvægforskning, Mejeri/kvæg, Mejeriforskning, Uddannelse

Pia Nissen, forskningskonsulent, tlf. 3339 4665Mejeribrugets Forskningsfond, Forskning, Uddannelse

Landbrug & Fødevarer, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. Tlf: 3339 4000.

1. februar flyttede 23 af de hidtidige medarbejdere i Mejeriforeningen ud til Videnscentret for Landbrug i Skejby i en pavillon. Denne skal huse L & F–medarbejderne samt Mælkeud-

valget frem til, at nybygninger vil stå klar som en del af den nye Agro Food Park i løbet af de kommende år.

Oversigten viser i stikordsform Skejby-medarbejdernes arbejdsområder, og deres placering i hhv. afdeling (i fed) og område (i kursiv) i Landbrug & Fødevarer.

EU (Erhvervspolitik)Esben Tranholm Nielsen, erhvervspolitisk konsulent, tlf. 3339 4681Erhvervspolitik, EU-lovgivning, EU-politik, Finanslov, Skatter og afgifter

Markedspolitik (Handelspolitik & Afsætning)Kristian Svendsen, chefkonsulent, tlf. 3339 4811Markedsrapporter, Handelspolitik, Forvaltningskomite, Lurpak-udvalg, Toldforhold, import og eksport

Fonde & Funding (Medlemsservice & Projekter)Kurt Lindrup, chefkonsulent, tlf. 3339 4810Mælkeafgiftsfonden, Fondspolitik, Funding, Kurser for mælkeproducenter

Redaktion (Kommunikation)Peter Biisgård, kommunikationskonsulent, tlf. 3339 4801Redaktør for mejeri, Diverse kommunikation

Lars Winther, kommunikationskonsulent, tlf. 3339 4816Skribent til mejeri og FoodCulture, Medlemsforum, LF-medlem, Diverse kommunikation

Presse + Redaktion (Kommunikation)Rasmus Holm Thomsen, kommunikationskonsulent (pr. 15. maj Axelborg), tlf. 3339 4813Generelt Pressearbejde, Tilknyttet Handelspolitik & Afsætning, Skribent til mejeri og FoodCulture

Mad, Måltider & Ernæring (Forskning & Fødevarer)Winnie Pauli, afdelingsleder, tlf. 3339 4480Ernæring, Fødevarer, Ledelse, Strategi

Susan Rønholt Hansen, chefrådgiver, tlf. 3339 4804Diæt, ernæring, næringsstoffer, Mælk

Økologi (Forskning & Fødevarer)Ejvind Pedersen, tlf. 3339 4474Mejeribrancheforhold, Økologipolitik, mærkning og statistik, Økologiske virksomheder generelt, Økologisektionen, L&F

HR/PersonaleErik Vesterskov, HR-chef (Skejby én gang ugentligt), tlf. 3339 4242HR

Lone Schmidt Frydenlund, HR-projektkoordiantor, tlf. 3339 4803HR, HR-projekter, Løn og HR i Mejeriforeningen

juni 2010 | 7mejeri

o v e r b l i k

USA I april steg mælkeproduktionen i de 23 største mælkestater i USA med sam-menlagt 6,9 mio. ton eller 1,7 pct. Tallet

dækker over visse regionale forskelle med stigning på 7,2

pct. i staten Washington og et fald på 7,6 pct. i New Mexico,

mens Californien er uændret. Den øgede mælkemængde har fået

mælkeproducenterne i Co-ops Working Together (CWT) på banen. Organisa-tionen har iværksat en ny runde med subsidieret slagtning af malkekvæg. Den 10. runde siden CWT startede i somme-ren 2003.

TYSKLAND Den planlagte fusion mellem de to tyske mejerigiganter, Nordmilch og Humana Milchunion, er udsat til 1. januar næste. De to andelsselskaber forventer dog fortsat at påbegynde sammenlæg-ningen af deres operative områder i juli i år.

VIETNAM Hollandske FrieslandCampina vil investere USD 12 mio. (DKK 70 mio.) i en forøget produktionskapacitet på sit anlæg i Binh Duong, som en følge af mar-kedssucces med brands som Dutch Lady, YoMost og Friso. Udbygningen skal stå

klar ved udgangen af 2012. F/C har yderligere et anlæg

i Vietnam, i Ha Nam, hvor man åbnede i 2008. Også dette anlæg kører med fuld kapacitet.

IRLAND Glanbias forsøg på at afh ænde koncernens irske mejeriforretning til andelsselskabet Glanbia er mislykkedes efter at andelshavere med en beskeden margin stemte nej til overtagelsen. Efter

reglerne skulle forslaget have 75 pct. af stemmerne for at blive vedtaget, men kun 73 pct. af andelshaverne stemte

for. Formanden for Glanbia PLC, John Moloney udtalte efter afstemingen: “Vi har ikke taget let på denne proces, og det er selvfølgelig en stor skuff else af det mislykkedes.”

FINLAND Den fi nske mejerigruppe, Raisio, oplevede i 1.kvartal et fald i salget til EUR 86,4 mio. (DKK 643 mio.) i forhold

til samme periode sidste år. Finnerne skriver i en pressemed-delelse, at man forventer vækst i den kommende tid, selvom man erkender, at markedssituationen

er udfordrende, hvilket også vil kunne afl æses i regnskabet.

460.000 ton ost... var på lager i USA i april. Det er 7,8 pct. mere end i samme måned sidste år og den største lagerbeholdning i 26 år.

KILDE: USDA/DAIRY INDUSTRY NEWSLETTER.

menlagt 6,9 mio. ton eller 1,7 pct. Tallet

pct. i staten Washington og et fald på 7,6 pct. i New Mexico,

mens Californien er uændret.

kedssucces med brands som Dutch Lady, YoMost og Friso. Udbygningen skal stå

klar ved udgangen af 2012. F/C har yderligere et anlæg

Hvor meget skal EU blande sig i mælkemarkedet?ReGuLeRiNG Den såkaldte ’High Level’ gruppe er på vej med et udkast til EU’s fremtidige indsats på mælkeområdet. Det er stadig uklart, hvor-vidt gruppen vil anbefale, at EU regulerer kontrakterne mellem mælke-producenter og mejerier.

FO

TO

: EU

-KO

MM

ISS

ION

EN

.

EU-Kommissionens High Level Gruppe for mælk afl everer midt i juni en rapport med en række anbefalinger til, hvordan EU-systemet kan sikre en bedre balance på mælkemarkedet.

I kølvandet på krisen blandt de europæiske mælkeproducenter i sommeren 2009, ned-satte EU’s daværende landbrugskommissær, Mariann Fischer-Boel, den såkaldte High Level Gruppe. Gruppen består af embeds-mænd på topniveau, og har til formål at kulegrave mulighederne for at sikre en bedre balance mellem udbud og efterspørg-sel på mælk – og dermed sikre mælkeprodu-centerne bedre og mere stabile priser. High Level Gruppens arbejde har koncentreret sig om fi re blokke: Kontraktforhold mellem mælkeproducenter og mejerier, markeds-instrumenter og futures, fødekvalitet og mærkningsregler m.m. samt forskning og innovation. Det forventes, at gruppen er klar med en rapport med en række anbefalinger til EU-systemet den 15. juni. Planen er, at rap-porten herefter sendes i høring i Minister-rådet og Europa-Parlamentet. Der vil være en første debat af rapporten i Ministerrådet i juli måned under det belgiske formandskab. Lovforslag fra Kommissionen som opfølg-ning på anbefalingerne forventes præsente-ret i efteråret 2010.

Regulering af kontrakterFra dansk side har man ikke mindst ventet i spænding på gruppens anbefalinger omkring kontraktforholdene mellem mæl-keproducenter og mejerier. Det er et udtalt ønske i gruppen, at man vil styrke mindre uorganiserede mælkeproducenters juridiske position over for store, private mejeriselska-ber, som man fx kender det fra Frankrig. Hvis reglerne gøres obligatoriske kan det i værste fald kan betyde, at den stabile danske model med andelsorganisering bliver underlagt EU-regulering.

”Ifølge de informationer, der indtil videre er sluppet ud, har gruppen valgt at udtrykke sig relativt uklart i rapporten,” fortæller erhvervspolitisk chef Kirsten Holm Svend-sen, Landbrug & Fødevarer. ”Man anbefaler tilsyneladende, at der formuleres nogle generelle retningslinjer på området, men at disse baseres på frivillighed. Rapporten er dog ikke færdig endnu, men det er vores forventning, at der vil blive taget hensyn til andelsvirksomhederne, således at disse kan fortsætte uændret. Det er i hvert fald det, vi har arbejdet målrettet for.”.

mejeri8 | juni 2010

t e m a Madskat

En giftig afgiftuFedT Mejerierne kommer til at bidrage med cirka 700 mio. kr. om året til regeringens nye fedtafgift. Afgiften er urimelig og uargumenteret, mener branchen.

Fra den 1. juli 2011 skal mejerier, slagterier og en lang række andre fødevarevirksom-heder betale afgift for det mættede fedt, der er i deres produkter. Det er i hvert fald Regeringens intention, efter at den vedtog det såkaldte ’Serviceeftersyn af Forårspak-ken’ den 5. maj i år.

”Afgiften er dybt urimelig, og en ren pen-gemaskine fra Regeringens side. Officielt hedder det sig, at danskernes sundhed skal forbedres, men afgiften hjælper ikke spor på sundheden, derimod brandbeskatter man bare erhvervet,” siger erhvervspolitisk direk-tør i Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby.

Provenu på 1,5 mia. kr.Dermed hentyder Lone Saaby blandt andet til, at Forebyggelseskommissionen i en rapport regnede ud, at en afgift på 20 kr. pr. kg mættet fedt efter ti år kun ville forlænge danskernes gennemsnitlige levealder med 5,5 dage.

Siden dengang i februar 2009 er forsla-get ændret, fordi EU mente, det var diskri-minerende. På det tidspunkt var kødet ikke omfattet af afgiften, men i den nye version, som Regeringen spillede ud 5. maj, er alt kød inkluderet. Selve afgiften er sat ned fra 25 kr. pr. kg mættet fedt til 13-14 kr. pr. kg. Sam-let set skal den dog bidrage med et provenu på 1,5 mia. kr. i stedet for oprindeligt 1 mia. kr. til statskassen.

”Et utal af fødevarer bliver berørt af afgiften. Ud over mejeriprodukter er det også kød, og så alle de sammensatte varer (pizza, burger, frostvarer etc.) hvor mættet fedt er indeholdt. Skatten er reelt blevet til

en madskat, som sætter sunde fødevarer i bås med chips, tobak og alkohol, og det er et helt forkert signal,” mener Lone Saaby.

Svært at dække hos kunderneAf den samlede aafgift på 1,5 mia. kr. kom-mer mejerierne til at betale de 700 mio. Afgifterne opkræves kun for salg til det danske marked – eksport er med andre ord friholdt. Det egentlige lovudkast ventes udarbejdet i løbet af juni, og det skal deref-ter til politisk behandling i det nye folke-tingsår i oktober.

På trods af, at Regeringen har tiltænkt forslaget en effekt over for forbrugerne, så opkræves afgiften efter alt at dømme hos mejerierne, som selv må sende regningen videre. Og det kan blive svært.

”Man kan frygte at afgiften vil give nogle mejerier et indtægtstab, fordi det vil være svært at få dækket hele afgiften hos kun-derne. En +45 ost får lagt et par kroner på prisen – og her er man nede i et niveau, hvor der godt kan handles på et presset marked. Jeg er bange for at afgiften vil skærpe kon-kurrencen. Men jeg håber da, at mejerierne vil være i stand til at lægge hele afgiften oven i prisen,” lyder det fra mejeribestyrer Poul J. Pedersen fra Thise mejeri.

Princippet bag opkrævningen er, at så få virksomheder som muligt skal involveres, for at lette den administrative byrde for Skat-teministeriet, hvilket er argumentationen for, hvorfor afgiften bliver opkrævet hos mejerier og andre fødevarevirksomheder frem for eksempelvis detailhandlen.

Frygt blandt de små ostemejerierRegeringen har valgt at friholde konsumpro-dukter med et totalt fedtindhold på under 3,5 pct. for afgift. Derimod kommer afgiften til at slå maksimalt igennem på smør og ost, hvilket især vækker bekymring hos nogle af de små ostemejerier, der er hjemmemar-kedsbaserede.

”Afgiften rammer skævt. Den går ud over de små mejerier i udkantsområderne, som typisk er hjemmemarkedsmejerier. Især mindre ostemejerier, som os på fx Endrup Andelsmejeri, der ikke har afgiftsfri produkter som drikkemælk i sortimentet og ikke den store eksport,” siger mejeribestyrer Gisle Nordlund.

Frivillig reduktionHos Arla Foods har man som de fleste andre mejerier gennem årene udviklet stribevis af af nye sunde og fedtfattige produkter. Men heller ikke dette sortiment går fri af afgiften.

”Fedtafgiften rammer flere af vores produkter under Nøglehulsmærket, hvilket sender et helt forkert signal. Vi bakker helt op om sundheds-agendaen, men regeringen er nødt til at være konsekvent i forhold til sundhed, så vi har en entydig definition af, hvad der er sundt eller usundt. Med den nye afgift signalerer regeringen, at det er ét fedt, om du spiser en ostemad eller en pose chips,” siger direktør for Arla Foods’ danske marked, Lars Aagaard.

Rasmus Holm Thomsen, rht@lf.dk

Den nye fedtafgift sætter mejeriprodukter i bås med alkohol og cigaretter.

juni 2010 | 9mejeri

En helt igennem dårlig idéBRANCHeHOLdNiNG Absurd, besværlig, tåbelig, konkurrenceforvridende og uden effekt på befolkningens sundhed. De danske mejerier har ikke meget godt at sige om afgiften på mættet fedt.

Thise Mejeri:

Skærper konkurrencenMejeribestyrer Poul J. Pedersen, Thise Mejeri:

”Det eneste positive man kan sige om den nye afgift er, at den er blevet halveret i forhold til det første udkast, og at man har fordelt byrderne mere rimeligt ved at tage kødet med. Men på en pakke smør vil afgif-ten stadig kunne mærkes. Her bliver lagt 20 pr. kg oveni priserne ude i butikken.

Man kan frygte at afgiften vil give nogle mejerier et indtægtstab, fordi det vil være svært at få dækket hele afgiften hos kunderne. En +45 ost får lagt et par kroner på prisen – og her er man nede i et niveau, hvor der godt kan handles på et presset marked. Jeg er bange for at afgiften vil skærpe konkurrencen. Men jeg håber da, at mejerierne vil være i stand til at lægge hele afgiften oven i prisen.”

Endrup Andelsmejeri:

Rammer især de små ostemejerierMejeribestyrer Gisle Nordlund, Endrup Andelsmejeri:

”Der er tale om en ’gift-skat’ på sunde, naturlige fødevarer. Det er vi principielt imod. Samtidig er ret uheldigt, at afgiften pålægges forbrugerne, men at det er pro-ducenterne, der skal kradse pengene ind. Det er jo svært i et presset marked.

Endelig rammer afgiften skævt. Den går ud over hjemmemarkedsmejerierne. Især de mindre ostemejerier, som fx Endrup Andelsmejeri, der ikke har afgiftsfri produkter som drikkemælk i sortimentet.

Administrativt bliver ekstremt bureau-kratisk at arbejde med. Hos os kan det næppe klares med en halvtidsstilling. Dertil går det et stykke tid, inden vi får pengene hjem fra kunden, staten giver jo ikke så lang kredit, som vi giver vores supermar-kedskunder.”

Mejeribestyrer Poul J. Pe-dersen, Thise Mejeri: ”Man kan frygte at afgiften vil give nogle mejerier et indtægtstab, fordi det vil være svært at få dækket hele afgiften hos kun-derne.”

Mejeribestyrer Gisle Nord-lund, Endrup Andelsmejeri mener, at afgiften rammer skævt: ”Den går ud over hjemmemarkedsmejeri-erne. Især de mindre oste-mejerier, som fx Endrup Andelsmejeri, der ikke har afgiftsfri produkter som drikkemælk i sortimentet.”

Den nye afgift på mejeriprodukter rammer i særlig høj grad de mindre ostemejerier, som primært leverer til hjemmemarkedet. Her foto fra produktionen på Ingstrup Mejeri.

Sådan rammer fedtskattenPRISHOP Fra den 1. juli 2011 skal danske fødevareproducenter og – importører betale en afgift på mættet fedt i de enkelte fødevarer. Kød, mejeriprodukter m.m. Afgiften udgør 13-14 kr. pr. kg mættet fedt plus moms. Prisstigningerne bliver derfor mest markante for produkter med et højt fedtindhold, ligesom produkter i den lave ende af prisskalaen vil opleve de største procentvise stigninger. Mejeriprodukter med et fedtindhold under 3,5 pct. – en stor del af konsummælksprodukterne – er undtaget for afgiften.

Prisberegningerne i denne oversigt er foretaget af mejeribranchen og baseret på gængse listepriser i butikkerne.

Arla Foods:

Absurd at sætte ost i bås med chips og cigaretterLars Aagaard, direktør for Arla Foods danske marked:

”Det er absurd, at helt almindelige fødevarer som mælkeprodukter, der indeholder mange vigtige næringsstoff er i danskernes daglige kost, nu sættes i bås med cigaretter, alkohol og chips. Det giver et skævt billede af, hvad der er sundt og usundt. Jeg undrer mig des-uden over, at regeringen med den nye afgift skaber forvirring omkring fødevareministe-rens eget sundhedsmærke Nøglehullet.

Smør:Prisstigning:

16 pct. Ost:Prisstigning:

5 pct.Udvalgte eksempler:Lurpak, 250 g (inkl. moms)Pris i dag: 13,60 kr.Fedtafgift: 2,19 kr. Pris med afgift: 15,79 kr.

Prisstigning: 16 pct.Fedtafgift og moms udgør: 45 pct.

+45 danbo, 1 kg (inkl. moms)Pris i dag: 56,76 kr. Fedtafgift: 2,70 kr. Pris med afgift: 59,46 kr.

Prisstigning: 5 pct. Fedtafgift og moms udgør: 31 pct.

Piskefl øde 0,5 liter (inkl. moms)Pris i dag: 12,76 kr. Fedtafgift: 2,01 kr.Pris med afgift: 14,77 kr.

Prisstigning: 16 pct. Fedtafgift og moms udgør: 45 pct.

+ 20 Light smelteost, 200 g (inkl. moms)Pris i dag: 13,23 kr.Fedtafgift: 0,17 kr.Pris med afgift: 13,40 kr.

Prisstigning: 1 pct. Fedtafgift og moms udgør: 27 pct.

Lars Aagaard, direktør for Arla Foods danske mar-ked: ” Med den nye afgift signalerer regeringen, at det er ét fedt, om du spiser en ostemad eller en pose chips.”

Fedtafgiften rammer fl ere af vores produkter under Nøglehulsmærket, hvilket sender et helt forkert signal. Vi bakker helt op om sundheds-agendaen, men regeringen er nødt til at være konsekvent i forhold til sundhed, så vi har en entydig defi nition af, hvad der er sundt eller usundt. Med den nye afgift signalerer regeringen, at det er ét fedt, om du spiser en ostemad eller en pose chips. Det værste vi kan gøre er at forvirre forbrugerne, så de helt opgiver at føre en sundere livsstil.

Salgsmæssigt forventer vi en tilbage-gang for nogle af vores produkter. Hvor meget, er vanskeligt at komme med et kon-kret bud på. Til gengæld forventer vi en stig-ning i grænsehandlen med produkter som smør og ost. Alene i dag er der en afgiftsfor-skel mellem Danmark og Tyskland på grund af forskellen i moms. Den forskel bliver markant større med fedtafgiften oveni. For nogle produkter kommer moms og afgift til at udgøre op mod 45 pct. Så grænsehandlen vil få en langt større omsætning.”

juni 2010 | 11mejeri

L&F: Fedt-strategi på to beniNdSATS Det seneste halve år har Landbrug & Fødevarer kæmpet en hård kamp for at overbevise politikere og omverden om af fedtafgiften bør tages af bordet igen.

Argumenterne har været tunge og mange. Og nogle ordførere og en række politikere har lyttet. Men en afgift, der skal bidrage med 1,5 mia. kr. til Regeringens hushold-ningsbudget, er ikke lige sådan at feje af bordet.

“Vi har haft mange kontakter til politi-kere, vi har lavet en stor presseindsats og i det hele taget gjort meget for at blive hørt. Men vi må konstatere, at der er et politisk fl ertal bag aftalen, som er indgået af VKO. Samtidig har S og SF meldt ud, at afgiften er for lille, så det er svært at få ændret holdnin-ger blandt politikerne,” forklarer erhvervs-politisk direktør i Landbrug & Fødevarer Lone Saaby, der har stået i spidsen for den arbejdsgruppe, der har arbejdet med sagen siden efteråret 2009.

Dansk og europæisk strategi.Strategien i Landbrug & Fødevarer går på to ben: Et nationalt og et europæisk. I Danmark har L&F været i dialog med skatte-, fødvare- og sundhedsordførere og andre politikere. Der er tæt kontakt med embedsmændene i Skatteministeriet på alle niveauer. Desuden har organisationen

Fedtskattens historie – indtil videre

forbindelse med andre interesseorganisa-tioner – både danske og udenlandske – der ligeledes har arbejdet imod afgiften.

På europæisk plan vendte EU tommelfi n-geren nedad til fedtafgiften i sin oprindelige form – dengang den kun omfattede mejeri-produkter og olier. Det gjorde kommissionen, fordi den mente, at forslaget diskriminerede, når andre fedtholdige produkter ikke blev pålagt en afgift.

Siden er kødet blevet inkluderet i det danske forslag.

L&F følger – og har fulgt – sagens behandling i EU-systemet nøje, og i arbejds-gruppen holdes afgiften op mod lovgivnin-gen.

“Lige nu har vi ikke et konkret lovudkast at forholde os til. Det arbejde pågår i Skat-teministeriet, men det er først, når vi har udkastet med alle dets detaljer i hænderne, vi reelt kan tage stilling til, hvordan vi kan forfølge sagen ved EU,” forklarer Lone Saaby.

L&F arbejder ifølge Lone Saaby på højtryk med sagen hen over sommeren.

Rasmus Holm Th omsen, rht@lf.dk

Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer: ”Vi har haft mange kontakter til politi-kere, vi har lavet en stor presseindsats og i det hele taget gjort meget for at blive hørt. Men vi må kon-statere, at der er et politisk fl ertal bag aftalen, som er indgået af VKO”.

24. februar 2009: Anders Fogh Rasmussen fremlægger en skat-tereform, der er en del af Forårspakke 2.0. Den introducerer også fedtafgiften, der pålægger mættet fedt i mejeriprodukter en afgift på 25 kr. pr. kg fra medio 2010. Afgiftens provenu lyder på 1 mia. kroner. 9. marts 2010: S & SF fremlægger deres plan til en fremtidig skat-tepolitik under navnet ’Fair forandring’. Planen forhøjer regeringens afgift fra 25 kr. pr. kg til 50 kr. pr. kg mættet fedt.

21. april 2009: Forebyggelseskommissionen udgiver en 400 sider lang rapport, der beskriver, hvordan politikerne kan gøre danskerne sundere og øge den gennemsnitlige levealder. En fedtafgift på mejeriprodukter indgår i rapporten.

18. august 2009: Lovforslag (udkast) udsendes til virksomhe-derne med anmodning om at komme med kommentarer.

10. september 2009: Høringsfristen udløber og blandt andet Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Håndværksrådet, Margari-

neforeningen m.fl . indsender særdeles kritiske bemærkninger. Skatteministeriet er over de næste måneder i dialog med EU-Kommissionen med henblik på en godkendelse af afgiften.

25. september 2009: Mejeriforeningen og den europæiske mejerisammenslutning EDA afh older seminar om mættet fedt i Landstingssalen på Christiansborg, hvor internationale forskere stiller spørgsmålstegn ved, om fedt er farligt for sundheden.

23. februar 2010: Lars Løkke sætter et nyt ministerhold. Troels Lund Poulsen bliver ny skatteminister efter Kristian Jensen, som har håndteret afgiften indtil nu.

5. maj 2010: Regeringen og DF præsenterer et serviceeftersyn af forårspakke 2.0., som blandt andet indeholder fedtafgiften i en ny version. Denne gang er kød inkluderet, for at leve op til EU-Kommissionens krav. Afgiften lyder på 13-14 kroner pr. kg, og et samlet provenu på 1,5 mia. kr. om året.

mejeri12 | juni 2010

GEA Process Engineering

GEA Liquid ProcessingNørskovvej 1B, DK-8660 Skanderborg Tel +45 7015 2200, Fax +45 7015 2244 post@gea-liquid.dk, www.gea-liquid.dk

Vidste du, at hver fjerde liter mælk forarbejdes med vores procesudstyr?

Med mere end 250 selskaber verden over kan GEA Group altid levere den sidst nye procesteknologi til produktion af alle typer af mejeriprodukter.Baseret på en grundlæggende forståelse af processerne i mejeriindustrien kombineret med vores avancerede procesudstyr kan GEA - i tæt dialog med kunden - tilbyde komplette løsninger, som opfylder alle krav til fleksibilitet, produktsikkerhed og hygiejnisk design.

GEA er hovedsponsor på 42. Nordic Dairy Congress “New Technologies and Innovations in Dairy Industry” som afholdes i Hämeenlinna, Finland fra den 17. til den 19. juni 2010.

GEA Liquid Processing | GEA Filtration | GEA Niro

Dairy Ad_210x297_tekst.indd 1 23-03-2010 14:44:57

p r o d u k t e r

MONICA KROG-MEYERRadiovært på P4 og aktuel med bogen ’Plus-alderen – vi bliver jo bare ved’.

MIN FAVORIT

LURPAK på snapse-radiserHvad er dit favoritmejeriprodukt?Lurpaks økologiske smør – saltet.

Hvad er særligt for dig ved det produkt? At det er en urgammel tradition i Danmark, og at jeg nu kan få det økologisk. Jeg synes, at Lurpaks produkt i økologisk udgave er det mest vellykkede. Holder konsistensen og ser pænt ud. Og så smager det virkelig godt

Hvornår spiser du det? Til morgenmad på ristet brød eller hvis nogen har været hos bageren efter gode friske

rundstykker. Og så til radiser, hvor familien har en

helt særlig specialitet til det store

kolde bord: Der skæres et kryds ned gennem en radise, den sættes i et glas med snaps. Efter noget tid tages radisen op, får en klat smør i krydset og lidt salt: det smager himmelsk, og snapsen har fået en smuk lyserød farve og den nydes så.

PRObIOTISK Nöm hedder et over 100 år gammelt østrig-ske mejeriselskab, som netop har åbnet et anlæg i Shropshire, England. Herfra forsyner man det britiske og irske marked med

yoghurt. Nyeste skud i sortiments-bøssen er en række fedtfattige, probiotiske drikke, som markedsfø-res i 6 x 100 g sampak. Smagsvari-anterne er jordbær og multifrugt.

FLØDE I POSEDet franske mejeriselskab Elle & Vire, som er en del af Bongrain Gruppen, er på markedet med en serie UHT-fl øder i markant design:

Poser med skruelåg. Der har været adskillige kokke inde over skabelsen af produktet. Proa-septic Technologies står bag den aseptiske påfyldningsteknologi, mens der til selve emballagen anvendes et laminat udviklet af Alcan Packaging med en tud udviklet af IPN.

TEENAGE-DRINKSpanske Puleva sparer ikke på tillægs-ordene i forbindelse med lanceringen af selskabets nye produkt: ’Oprørsk, innovativt og anderledes’ lyder således beskrivelse af Puleva Mixer. En blanding af mælk og frugtjuice målrettet teenagere, der ikke synes, at det specielt sejt med et almindeligt

glas mælk, når depoterne skal fyldes op med kalcium og pro-tein. Mixeren sælges i 215 ml plastfl asker med skruelåg, og fås i tre smagsvarianter: Tropix – tropisk frugt, Braxil – annanas og kokosnød og Chokoxoco – kakaoblanding.

helt særlig

FUNCTIONAL SHOT FRA COLUMbIAColumbias største andelsmejeri, Co-opera-tiva Colanta, står bag landets første meje-riprodukt med Raiso’s Benecol angiveligt kolesterolsænkende ingrediens. Colanta funciona hedder produktet. En drikkeyo-ghurt i med smag af jordbær, blandede røde bær og fersken. Sælges som 100 g shots og i en-liters emballage.

EGOSundhed handler blandt andet om at tænke lidt på sig selv en gang imellem. Hvor-vidt det er baggrunden for, at Slovenske Ljubljanske Mlekarne har valgt at kalde sin probiotiske yoghurtserie for Ego, kan man

kun gisne om. Fakta er, at serien nu er udvidet med en stribe drikkeyo-

ghurter: Ego Slim & Vital. Produktet indeholder

blandt andet Q10 og L-carnitine. Lanceres i 250 ml fl asker med

smagsvarianterne: Naturel, jordbær, fer-sken og tropisk.

KALORIEbOMbEØstrigske Pinzgau Milch er klar med sit første functional food-produkt. En drik med et højt

kalorieindhold målrettet ældre mennesker, som har behov for et skud energi, vitaminer og minera-ler, men mangler appetitten til et solidt måltid. Promilat Vital hedder drikken, som er tilgængelig i fem varianter: Vanilje, kaff e, jordbær, banan og chokolade

DESSERT-KVARKStracciatella Quarkcreme er det mundrette navn på et nyt produkt fra tyske Bauer. En serie små, cremede desserter baseret på kvark og emballeret i sampak med 4 bægre á 125 g. Smagsvarianterne er Strac-ciatella, stracciatella kirsebær og stracciatella jordbær.

MILJØ-YOGHURTDen britiske gren af den store, tyske yoghurtproducent, Müller, lancerer nu en stribe probiotiske yoghurter, hvor der ikke kun er tænkt på indholdet. Vitality, hedder serien, som sælges i sampak med henholds-vis fl asker og bægre. Ifølge mejeriselskabet er emballagen 100 pct. genanvendelig. Samtidig har man reduceret materialefor-bruget i drikkefl asken og den omgivende karton, hvilket angiveligt skulle spare 350 ton emballage om året.

Selve indholdet er fedtfattig yoghurt med fi bre og probiotiske kulturer. Smagsva-rianterne er jordbær, hindbær og fersken/passionsfrugt.

aseptiske påfyldningsteknologi, kun gisne om. Fakta er, at serien nu er udvidet med en stribe drikkeyo-er udvidet med en stribe drikkeyo-er udvidet med en stribe drikkeyo-

ghurter: Ego Slim & Vital. Produktet indeholder

smagsvarianterne: Naturel, jordbær, fer-sken og tropisk.

g. Smagsvarianterne er Strac-ciatella, stracciatella kirsebær

Højer Ørbæk A/S

Langemosevænget 3-5 • DK-5853 Ørbæk • Tlf. 65 33 15 66 • Fax 65 33 16 68 • hoejer@hoejer.com • www.hoejer.com

• Komplettegårdmejerier

• Komplettemejerierforost, mælkogyoghurt• Komplettemikrobryggerier• Komplettetappelinierforøl, kildevand,juiceogspiritusosv.

• Pakkemaskinersamtform-fill- seal-sleevemaskiner• Købogsalgafbrugtudstyr

• Leveringafprocesudstyr, maskinerogtankeosv.• Service,vedligeholdelsesamt montageogprojektering

• Nytsåvelsombrugtog renoveretudstyr

Sebrugtudstyrpåvoreshjemmeside

www.hoejer.com

p o r t r æ t

Danisco · Beskæftiger samlet 7.500 medar-

bejdere, heraf 500 i Brabrand.· Omsætter for 13 mia. kr.· Omsætningen af mejerirelaterede

produkter udgør ca. 2 mia. kr.

Mejeriernes store medspillerBiOTekNOLOGi Danisco oplever vækst i efterspørgslen fra mejeriindustrien som følge af flere nye produkter og behov for mere rationel produktion.

Hver anden ost har det. Og hver anden is har det. Et fingeraftryk fra Danisco. Ikke bare i Danmark men i hele verdenen. Så stor er Danisco, når det gælder hovedstofferne fra bioteknologien, hhv. kulturer, enzymer, emulgatorer og stabilisatorer, som i dag fin-des i stort set enhver forarbejdet fødevare. Sammen med Christian Hansen og Novozy-mes sidder de tre danske virksomhed tungt på næsten 80 % af verdensmarkedet for enzymer og kulturer. Med et samlet forsk-ningsbudget på knap 700 mio.kr. og tæt på 900 forskningsmedarbejdere over hele kloden er Danisco en sværvægter indenfor ingredienser og tilsætningsstoffer. Derfor er Danisco selvsagt også en vigtig samarbejds-partner for dansk mejeriindustri.

Mejeriområde i vækstTorben Wiborg Jensen er chef for Daniscos udviklingsafdeling for mejeri, iscreme, drikke og bryggeri. Titlen er applikations-direktør, dvs. ansvar for i samarbejde med Daniscos R&D at udvikle nye produkter

Torben Wiborg Jensen sammen med laboratorieassistent Tove Nielsen foran et af de syv UHT-anlæg, som Danisco råder over til forsøg.

og sikre anvendelse af disse i flest mulige sammenhænge. Med 25 medarbejdere i Brabrand og yderligere 25 i Frankrig. Og mejeriingeniøren viser gerne rundt i de mange laboratorier i det vestlige Århus og giver et bud på morgendagens mejeripro-dukter og fremstillingsprocesser.

”Vi oplever generelt vækst på mejeri-området. Selv i Europa, som jo ellers har været hårdt ramt af den økonomiske krise i de seneste par år, har vi haft en årlig vækst på 3-4 pct.”, forklarer han. Det er især des-serter, drikke og ikke mindst yoghurt, der er en af de hurtigst voksende fødevarer på verdensplan, som kalder på nye kulturer og stabilisatorer fra Danisco.

Mere overordnet vurderer Torben Wiborg Jensen, at væksten særligt ses indenfor nye health-produkter og omkostningsoptime-ring af produktionen.

Endnu sundere mejeriprodukter”Mejeriprodukter anses jo som en sund og lødig fødevare, som derfor oplagt kan udvik-

les ved at tilsætte yderligere aktive stoffer som eksempelvis probiotiske kulturer,” forklarer han. Den europæiske mejeriindu-stri har i en årrække også haft travlt med at anprise sine produkter. Det forsøger EU nu at rydde op i via EFSA, som er myndighed for fødevaresikkerhed, hvilket allerede har ført til stop af anprisning på flere af markedets store produkter.

”Selvom Danisco ejer flere af de anpriste kulturer, bakker vi op om lovgivningen og krav til dokumentation, så man ikke bare kan skrive hvad som helst på et produkt. Men

mejeri16 | juni 2010

­m a r k e d

LagersalgFORSYNiNG EU åbner op for sine lagre af skummetmælkspulver og smør. Spørgsmålet er, hvor store mængder, man vil sende på marke-det og hvordan det vil påvirke priserne.

Af chefkonsulent Kristian Svendsen, Landbrug & Fødevarer

Under sidste års dybtgående krise blev de offentlige lagre i EU fyldt godt og grundigt op. Det helt store spørgsmål gennem de seneste måneder har derfor været, hvilken politik Kommissionen vil følge for at blive fri af lagrene igen.

Udlagring til socialt dårligt stilledeAllerede sidste efterår, samtidig med at politikerne vedtog en ekstraordinær støtte til de kriseramte mælkeproducenter, startede diskussionen om udlagring af interventionsprodukterne. Krisen ramte nemlig ikke alene landbruget, men også de almindelige forbrugere. Der var derfor et stort pres for at udnytte EU’s ordning for støtte til de socialt dårligt stillede i EU (kaldet MDP efter ’most deprived peoples’). Denne ordning har også tidligere aftaget store mængder fra lagrene. Resultatet blev at der i perioden fra 1. maj til udgangen af september kunne udlagres 65.290 ton skummetmælkspulver, 51.148 ton smør og 1.555.726 ton korn til et samlet budget på EUR 478 mio. Produkterne stilles gratis til rådighed for nogle sociale organisatio-ner, typisk katolske, der sælger dem og bruger pengene til uddeling af mad. Medio maj var der udlagret 11.183 tons smør og 6.329 tons skummetmælkspulver, altså henholdsvis 21,8 pct. og 9,7 pct.

Nu åbnes der for salg til fri anvendelseI lyset af de seneste måneders prisstig-ninger på råvarerne i EU kom det ikke som nogen overraskelse, at Kommissionen på forvaltningskomitemødet d. 6. maj fremlagde forslag om at lukke op for salg til fri anvendelse ved en licitationspro-cedure. Kommissionen har i henhold til markedsordningen en forpligtelse til at afsætte lagrene til de bedst mulige priser og samtidig pligt til at søge at styre de værste udsving i markedet. Budfristen for den første runde er 1. juni og resultatet af licitationen afgøres d. 3. juni. Det er muligt at tømme smørlageret fuldstændig idet de resterende 25.220 ton er til salg. For skummetmælkspulver er situationen lidt anderledes, her er det kun produkter indlagret før 1. maj 2009, der kan sælges.

Baseret på et generelt princip om først ind/først ud, viser Kommissionens bereg-ninger, at der vil være 65.961 ton skum-metmælkspulver til salg. Når disse er solgt vil der altså fortsat være 125.950 ton pulver på lageret. Hvis markedet er til det, kan man også foreslå at sælge af disse, ellers kan de jo gemmes længe endnu.

Massiv mangel på fedtPå smørfedtområdet har vi ikke rigtig set en effekt af det forestående salg. Fedt-manglen over de kommende måneder er simpelt hen så massiv, at 25.000 ton ikke flytter prisen. Anderledes ser det ud for mælkepulverets vedkommende. Allerede de første udlagringer til MDP har haft en effekt. De er videresolgt til foderindustrien til meget lave priser. Foderproducenterne mener jo, at når Kommissionen kun har givet EUR 168 for 100 kg, så skal de ikke give mere, selv om markedsprisen for skummetmælkspulver i EU snarere er EUR 250. Derfor er indkøberne aktuelt gået i sort og har lukket kassen i. Det har bevir-ket, at især prisen på valle er faldet i de seneste par uger, men også at noteringen for skummetmælkspulver i foderkvalitet i uge 20 faldt i såvel Holland som Tyskland.

Det er derfor yderst spændende, om Kommissionen er sig sit ansvar bevidst og ved den kommende licitation afviser de mest optimistiske bud, så vi kan beholde et fornuftigt prisniveau for mælkeprotein i EU. Mængderne skal nok blive solgt, når det rigtige prissignal er trængt igennem i markedet, ellers kan de bare blive liggende. Der afvikles licitationer 1. og 3. torsdag i måneden undtages i august, hvor det kun er en den 4. torsdag grundet sommerfe-rien. Næste licitation afgøres altså 17. juni.

Sidst der var stort udsalg fra lageret i efteråret 2004, blev der ved en enkelt licitation sidst i oktober budt på 98.066 ton. Kommissionen afviste dog knap 90.000 ton ved at hæve prisen fra 192,1 til EUR 200,7 pr. 100 kg. Senere toppede prisen ved EUR 210, alligevel var der helt udsolgt, knap 140.000 ton, i foråret 2005. Det er den slags handlekraft vi gerne ser gentaget.

hele branchen må siges at være i tænkeboks efter det skrappe udspil fra EFSA”, siger Torben Wiborg Jensen.

Et andet ”health”-område i vækst er udvikling af nye stabilisatorer, som giver mulighed for at producere mere fedtfattige og mindre sukkerholdige produkter.

”Stabilisatorerne er måske knap så sexede, men de udgør altså en spændende værktøjskasse for fødevareproducenterne”, lyder det.

Lavere omkostningerI den benhårde konkurrence efterspørger mejeriindustrien også hjælp til at minimere omkostningerne.

”Vi arbejder blandt andet i retning af at reducere kompleksiteten i produktionen, så man eksempelvis kan nøjes med én type pectin til flere forskellige yoghurter”, siger Torben Wiborg Jensen. Nye enzymer kan også spare energi og rengøring.

”Vi har netop udviklet et nyt enzym til UHT-anlæg, som minimerer mælkebelæg-ninger i anlægget. Det betyder længere tid mellem de dyre rengøringsstop og mindre brug af rengøringsmidler,” lyder det gode eksempel. Enzymet var i øvrigt udviklet til bagerisektoren, men udviklingsafdelingen fandt efterfølgende de positive egenskaber brugbare i mælkeanlæg.

Kina har andre behovMens Danmarks 4,5 mia. kg mælk fylder mindre end 2 pct. i Daniscos samlede meje-riaktiviteter, så rummer flere vækstområder større perspektiver. Da Kina sædvanen tro er interessant, har Danisco placeret ét af sine 5 globale udviklingscentre her. En decentral struktur, som kræver en betydelig koordine-ring, men som er nødvendig for at tilpasse produkterne til lokale traditioner og ikke mindst lovgivning.

”Selvom kineserne på mange måder forsøger at efterligne europæiske meje-riprodukter, så fortynder de eksempelvis meget af deres drikkemælk til et proteinind-hold helt ned til 1 pct. i et forsøg på at skaffe mælk nok til alle,” fortæller Torben Wiborg Jensen.

Tro på fremtiden Danisco er altså fuld af optimisme på mejeri-branchens vegne.

”Vi tror på at mejeriindustrien vil fortsætte med at være en af grundpillerne for Daniscos vækst i fødevareingredienser mange år frem. Og med de fine muligheder vi har specielt i Danmark og Frankrig for at rekruttere højt uddannede mejerifolk til pro-dukt- og applikationsudvikling, har vi gode odds”, slutter Torben Wiborg Jensen.

juni 2010 | 17mejeri

&f o r s k n i n g s u n d h e d

Intolerant eller bare irritabel?diAGNOSe Et stigende antal mennesker tror, at de har laktoseintollerance. Men ofte lider de af noget helt andet. Hermed et overblik og de væsentligste fakta om laktose, laktase og problemer med at fordøje mælkesukker.

Af chefkonsulent Susan Rønholt Hansen, Landbrug & Fødevarer

Indhold af laktose i forskellige mejeriprodukter. Pr. 100 g

Fast ost 0,05 gSkimmelost 0,1 gHvid ost 0,5 gYoghurt 2,5 gDrikkemælk 4,7 g

De fleste laktoseintolerante er i stand til at indtage 6-7 g laktose ad gangen uden at opleve symptomer.

Mens kun få børn under seks år har problemer med laktasefordøjelse, når laktaseniveauet hos de laktoseintolerante sit laveste punkt i 10-16 års alderen, og holder sig derefter uændret resten af livet. Omkring 5 pct. af befolkningen i Danmark er laktoseintolerante.

MO

DE

LF

OT

O.

Laktoseintolerance bliver ofte nævnt som årsag til forskellige almindelige mavesymp-tomer. Der er imidlertid ikke ret mange i Dan-mark, som ikke kan fordøje laktose. På trods af dette, og selv om mange anser sig for at være laktoseintolerante, uden at de faktisk er det, er det vigtigt at erkende, at laktosein-tolerance er en reel klinisk tilstand.

Laktose Laktose er mælkens kulhydrat, mælkesuk-ker, og alle landpattedyrs mælk indeholder laktose. Ligesom pattedyrunger, kan alle spædbørn fordøje laktose. Dyrene mister evnen til laktosefordøjelse omkring det tids-punkt, hvor de holder op med at die, og hos 70 pct. af jordens befolkning sker det samme i løbet af 2-5-års alderen.

Lav forekomst i DanmarkI Danmark kan over 95 pct. af befolkning for-døje laktose hele livet, og Danmark er måske det land, der har den laveste forekomst af laktoseintolerance.

LaktaseLaktose fordøjes af enzymet laktase, og det er produktionen af dette enzym, der efter-hånden falder. Mens kun få børn under seks år har problemer med laktasefordøjelse, når laktaseniveauet hos de laktoseintolerante sit laveste punkt i 10-16 års alderen, og hol-der sig derefter uændret resten af livet.

Når laktosen ikke fordøjesHvis der ikke er laktase tilstede fortsætter laktosen ufordøjet gennem tyndtarmen til tyktarmen, der er koloniseret af milliarder af bakterier, heriblandt mælkesyrebakterier, som nedbryder mange af de stoffer, som kroppens egne enzymsystemer ikke kan klare. Alle mælkesyrebakterier producerer laktase, og omdanner laktosen til mælke-syre, kortkædede fedtsyrer og gasarter som brint, metan og kuldioxid. Det er disse nedbrydningsprodukter, der giver sympto-merne.

Symptomerne på laktoseintoleranceSymptomerne på at laktose ikke bliver fordø-jet af laktose i tyndtarmen er mavesmerter, luft og rumlen i maven samt diarré. Luft og

rumlen skyldes de gasarter, der dannes i tyktarmen, og når tarme udspiles gør de ondt. Syredannelsen sænker pH i tyktarmen helt ned til 4. Dette virker dels irriterende på tarmvæggen, dels virker laktase ikke opti-malt ved så lavt pH, så en del af laktosen vil forblive ufordøjet. Den osmotiske aktivitet af syrer og laktose gør, at der trækkes væske ind i tarmen, så afføringen bliver tyndere. Alt i alt giver det hurtigere tarmpassage og diarré.

Sygdomme, der ligner laktoseintoleranceEn finsk undersøgelse af 68 mennesker der alle selv mente, at de var laktoseintolerante, viste, at 39 af disse faktisk producerede lak-tase. Symptomerne fra tarmen kan skyldes andre ting, fx irritabel tyktarm (IBS).

Den irritable tyktarm er sart og reagerer let og individuelt overfor mange forskellige påvirkninger. Symptomerne er stort set de samme som ved laktoseintolerance. Op mod 9-12 pct. af befolkningen, især kvinder, døjer med IBS.

Diagnosticering Kun en læge kan stille en pålidelig diagnose.

Laktoseintolerance = farvel til mælk?Mennesker med laktoseintolerance kan godt drikke mælk uden at opleve ubehag. Dog i begrænsede mængder. Nogle kan tåle en del, andre næsten ingenting. Symptomerne er mindre, hvis man indtager mælken i forbindelse med et måltid.

Fermentering af mælken nedbryder laktose. Det betyder, at laktoseintolerante med fordel kan spise yoghurt eller lignende mejeriprodukter – og på den måde få den nødvendige mængde calcium. Fast ost inde-holder så lidt laktose, at det i praksis er uden betydning ved laktoseintolerance.

Mælk uden laktosePå apoteket kan man købet enzymet laktase, som tilsættes mælk og nedbryder laktosen, før man indtager mælken.

I de fleste lande kan man købe laktosefri/laktosereduceret mælk, som er behandlet med laktase på mejeriet. Laktasebehandlet mælk er sødere i smagen end almindelig

mælk. Det skyldes at de tre sukkerarter laktose, glukose og galaktose har forskellig sødeevne. Laktose søder betydeligt mindre end såvel glukose som galaktose, og spalt-ningen medfører, at sødeevnen fra glukose og galaktose lægges sammen.

18 | juni 2010

Vi modtager med glæde tips, ideer, omtaler og billeder til både blad og net. Send en mail til navne@mejeri.dk eller kontakt Anne-Karin Kristiansen, Med-lemsService, tlf. 8731 2063. Se også www.mejerinettet.dk

n a v n e & n o t e r

FØDSELSDAGE

JUbILæER

FRATRæDELSER

&

17. juni | 50 årAstrid Gade Nielsen, Director, Communica-tion, Arla Foods Viby J.

26. juni | 50 årSofus M. Dupont, forvalter, Arla Foods, Troldhede Mejeri.

18. juli | 60 årAndreas Lundby, vice CEO, Arla Foods, Viby J.

17. august | 50 årAnette Marie Tybirk, senior manager, Arla Foods, Brabrand.

21. august | 60 årPoul Fiil Jensen, patent specialist, Arla Foods, Viby J.

21. august | 60 årEvald Klausen, senior manager, Arla Foods, Viby J.

30. august | 60 årPovl Krogsgaard, vice CEO, Arla Foods, Viby J.

1. juli | 25 årTorben S. Mortensen, produktionsleder, Arla Foods, Slagelse Mejericenter.

1. juli | 25 årJan Hermansen, director, Arla Foods, Viby J.

1. juli | 25 årRudi Petersen, site manager, Arla Foods, Hobro.

1. september | 25 årSven Ålborg, teamleder, Landbrug & Føde-varer, Skejby.

Send bidrag til navne og noter

Vi modtager med glæde tips, ideer, omta-ler og billeder til både mejeri og Medlems-forum på nettet. Send mail lwi@lf.dk eller kontakt Lars Winther på 3339 4816. Se også www.mejeri.dk/medlemsforum .

Landbrug i blå bogFinn Koldby, direktør i Arla Foods, er gået på pension pr. 1. juni. Finn Koldby vil dog året ud løse mindre opgaver for både Arla Foods, Andelssmør og Lurpak.

Formand Jens beierholm Poulsen fik genvalg af privatmejerierne.

Fredelig generalforsamling hos privatmejerierne

Kredsudstilling i Esbjerg

Årets 2. kredsudstilling afholdes onsdag den 9. juni hos Arla Foods, Esbjerg Mejeri, Kvaglundvej 84, 6705 Esbjerg Ø. Udstillingen er åben fra kl. 14.30 – 16.30 med produktfremvisning og rundvis-ning.

Kl. 17.30 foretages præmieoverræk-kelsen samt foredrag af mejerichef Jan Vraa Mikkelsen med efterfølgende mid-dag. Tilmelding til middagen er nødven-dig og kan ske ved henvendelse til L&F, Janni Christensen på e-mail jc@lf.dk

Mindeord – Jesper FriisMarketingsdirektør i Arla Foods, Jesper Friis, døde 13. maj i en alder af 48 år. Jesper Friis pludselige død har været et chok for alle og efterlader et tomrum mange steder. Det gælder også Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen, hvor han i en årrække og i mange sammenhænge har været en konstruktiv og højt værdsat samarbejds-partner. Æret være hans minde.

Evald Vestergaard er kom-met i selskab med 8.141 an-dre kendte danskere i Kraks blå bog.

Foreningen Danmarks Privatmejerier kunne 19. maj afholde årets generalforsamling for de 23 aktive medlem-mer. I år var seancen henlagt til Koldkærgård i Skejby, hvor 33 repræsentanter brugte aftenen på program og socialt samvær. Fire bestyrelsesmedlemmer, hhv. Poul Johs. Pedersen, Per Poulsen, Ole Jørn Frederiksen og Niels Malling Laursen, blev alle genvalgt, og bestyrelsen har efterfølgende genvalgt Jens Beierholm Poulsen til foreningens formand.

I sin beretning gjorde Jens Beierholm Poulsen bl.a. sta-tus på de organisatoriske ændringer omkring Mejerifor-eningen og det nye Mejeriudvalg i Landbrug & Fødevarer. Kontingentet er stort set uændret i den nye kontruktion, og derfor havde formanden også forventning om et tilsvarende serviceniveau. Indtil videre var han fortrøstningsfuld og roste samtidigt Mejeriudvalget for at give 2 pladser ud af 14 til privatmejerierne, som foreløbig er besat af ham selv og Niels Henning Staunsbæk.

Årets udgivelse af Kraks Blå Bog rummer 311 nye per-soner, som er fundet tilstrækkelig betydningsfulde til at komme med i paradebogen. Dermed rummer bogen nu 8.141 biografier over nulevende danskere. Blandt de nyoptagne er 5 repræsentanter for landbruget, hvilket bl.a. omfatter økologisk mælkeproducent Evald Vester-gaard. Forlaget begrunder aldrig deres udvælgelser, men Evald Vestergaards formandskasket i Økologisk Landsfor-ening, mælkeproducent og mejeriejer har åbenbart banet vejen for den driftige økolog. Andre nye landbrugsrepræ-sentanter er Niels Jørgen Toft Pedersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, Asger Christensen, repræsentant-skabsmedlem i Danish Crown m.m., samt lensgreve Bent Wedell (Frijsenborg) og godsejer Torben v. Lowzow (Løvenholt Gods).

Hvis nogen skulle føle sig forbigået, kan enhver sende indstillinger til redaktionen bag bogen, som i øvrigt koster 1600 kr.

juni 2010 | 19mejeri