Méntabel - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - Forsideaes.dk/upload/ASK/pdf/Tabeller/Mentabel-web-20112012.pdf · Den vejledende méntabel er udarbejdet og udgivet af Arbejdsskadestyrelsen

Mé

nta

be

lJa

nu

ar 2

012

Méntabel1. januar 2012, 1. udgave

Den vejledende méntabel er udarbejdet og udgivet

af Arbejdsskadestyrelsen. Den første méntabel

udkom i 1979, og denne udgave er den sjette i

rækken.

Danskerne har været forsikret af en arbejdsskade-

lov i mere end 110 år, idet Christian den Niende

underskrev den første ulykkesforsikringslov i januar

1898. Den 1. april samme år blev Arbejderforsik-

ringsRådet – der mange år senere blev til Arbejds-

skadestyrelsen – etableret.

Arbejdsskadestyrelsen hører i dag til under

Beskæftigelsesministeriet, og vi behandler hvert

år omkring 55.000 arbejdsskadesager og 5.000

private erstatningssager. Fysisk holder vi til på

de øverste etager i ejendommen Skt. Kjelds Gård

på Østerbro i København. Bygningen blev opført

i 1973 af daværende storentreprenør, Bøje Nielsen,

og var på det tidspunkt Danmarks største kontorhus

med 35.000 m2 kontorareal og 15.000 m2 parke-

ringskælder.

I 2006 gennemførte styrelsen en gennemgribende

ombygning og modernisering af sine kontorer, og

en række unge kunstnere bidrog med en fornyelse

af udsmykningen i styrelsen. På omslaget af mén-

tabellen ses et udsnit af en ny vægudsmykning i

styrelsen, lavet af Peter Rune Christiansen

Januar 20121.udgaveDesign: DatagrafFoto: Klaus Sletting Jensen

Tryk: DatagrafISBN: 978-87-90691-12-7Pris i løssalg: 65,00 kroner Bestilling: [email protected]

MÉNTABEL

Arbejdsskadestyrelsens vejledende procenttabel til brug ved afgørelser om godtgørelse for varigt mén, truffet den 1. januar 2012 og senere i arbejdsskadesager.

3

FORORD

Dette er den 6. vejledende méntabel. De tidligere udkom i 1979, 1985, 1996, 1999 og i 2004.

MÉNTABELLEN ER OPDELT I • Almindeligeretningslinierogvejledning• Procenttabellen

ALMINDELIGE RETNINGSLINIER OG VEJLEDNING INDEHOLDER

BESKRIVELSE AF • hvadderforståsvedvarigtmén• hvadderforståsvedenvejledendenormaltabel• hvornårvarigtménvurderestabellariskellerskønsmæssigt• forudbeståendeogkonkurrerendesygdommesbetydningved vurdering af varigt mén • reglenom“parredeorganer”• forskelligvurderingaf,omdentilskadekomneerhøjre-ellervenstre- håndet

PROCENTTABELLEN Hverenkeltsatsangivesmedenspecifiikkode.

Der er 10 hovedafsnit,somhverterangivetbådemed• “etstortbogstav”fraAtilJog• enspecielfarve,somgårigenpåallesideridettehovedafsnit

Med en kombination af fra 2 til 4 tal, adskilt af punktummer, angives underafsnit(“anatomiskeregioner”),underpunkterogforskelligesværhedsgraderafskaden.

Dervedfårhversatssinegenspecifikke kodebeståendeaf• étbogstavog• enkombinationaffra2til4tal(afhængigtafantalunderpunkterog antalsværhedsgrader)

4

EKSEMPEL – koden D.1.6.2:

Bogstavet“D”stårfor: • Hovedafsnittet“Ekstremiteter” (arme og ben) • Dettehovedafsnitersamtidigtmarkeretitabellenmedorange farve

Første ciffer“1” viser, at det er underafsnittet “Overekstremitet” (arme).

Andet ciffer“6” viser, at det er “kraveben” (den“anatomiskeregion”) Tredje ciffer“2” viser, at det er “undersatsen”,deromfatter“meddaglige belastningsudløstesmerterogletnedsatbevægelighed” (dererialt3forskelligesatserunder“kraveben”).

KodenD.1.6.2angiversåledesfølgerefterbrudpåkravebenmeddaglige,belastningsudløstesmerterogletnedsatbevægelighed–somiméntabel-len er anført til 5 procent.

5

6

ALMINDELIGE RETNINGSLINIER OG VEJLEDNING

1. VARIGT MÉN 10

1.1. Varighed 10

1.2. Fastsættelseafménprocent 11

1.3. Forværringafvarigtmén 11

2. VEJLEDENDE NORMALTABEL 12

2.1. Fravigelse af tabellen 12

2.1.1. Tabafsærligefærdigheder 12

3. OM VURDERING AF VARIGT MÉN 13

3.1. Tabellarisk vurdering af varigt mén 13

3.2. Ikke tabellarisk vurdering af varigt mén 13

3.2.1. Skadensfølgerfremgårikkedirekteaftabellen 13

3.2.2. Skadensfølgerfremgårsletikkeaftabellen 14

3.2.3. Derertaleommultiple(flere)skader 15

3.2.3.1. Multipleskader,hvordeenkelteskadereruafhængigeafhinanden 15

3.2.3.2. Multipleskader,hvordeenkelteskaderforstærkerhinanden 16

3.2.3.3. Multipleskader,hvordererfællessymptomer 17

4. FORUDBESTÅENDE OG KONKURRERENDE SYGDOMME/SKADER 18

4.1. Forudbeståendesygdomforværrerskadensfølger 18

4.2. Sammeområderammes–fradrag 18

4.3. Traumetsellerpåvirkningenssværhedsgradogden

tidsmæssigeogmedicinskesammenhæng 20

5. REGLEN OM “PARREDE ORGANER” 20

6. HØJRE- OG VENSTREHÅNDET 21

7

HOVED 1. Tænder/kæber 222. Næse 243. Strube 24 4. Hjernen 24 5. Øje og syn 28 6. Øre/hørelse 307. Lugtesans 32 8. Lammelseaffacialisnerver(ansigtsnerver) 329. Oversigt over kranienerver i tabellen 33

1. Hvirvelsøjlen 36 2. Bækken 393. Haleben 40 4. Rygmarvslæsioner 40

1. Ribben 42

1. Overekstremiteter(arme) 442. Underekstremiteter(ben) 58

1. Astma 68 2. Begrænsningifunktionskapacitet vedlunge-oghjertekarsygdomme 683. Følger efter perifere karskader 69

HVIRVELSØJLE OG BæKKEN

BRYSTKASSE

EKSTREMITETER (ARME OG BEN)

LUNGE- OG HJERTEKARSYGDOMME OG PERIFERE KARSKADER

8

1.Bughule/bugvæg 702.Tarme/afføringsforstyrrelser 713.Nyrer/urinveje 714. Kønsorganer 72

1. Eksem 74

78

80

1.Posttraumatiskbelastningsreaktion 82 2.Uspecificeretbelastningsreaktion 83 3. Kronisk depression 83 4.Posttraumatiskangst 84

INDRE ORGANER

HUDSYGDOMME

VANSIR

KRæFTSYGDOMME

PSYKISKE SKADER EFTER VOLD ELLER CHOK

9

ALMINDELIGE RETNINGSLINIER OG VEJLEDNING

1. VARIGT MÉN

Begrebet“mén”defineresiforsikringsmedicinensomenmedicinskbedømmelse af den daglige ulempe i den personlige livsførelse, som enskadeharmedført.

Varigtménfastsættespågrundlagafenskadesmedicinskeartogom-fangogunderhensyntilskadensforvoldteulemperidentilskadekom-nes personlige livsførelse. Ulemperne ved en skade vurderes stort set ens,uanseterhverv,alder,køn,indtægtmedvidere,daulempenvedenbestemtskadegrundlæggendeansesforatværedensammeforforskellige mennesker.

Varigt mén vurderes ud fra følgerne af en skade. Som udgangspunkt hardetikkebetydningforvurderingen,påhvilkenmådedetvarigeméneropstået.Eksempelviserdetunderordnet,omsmerterilændeneropståetsomfølgeafmangeårsløftearbejdeellervedetslagoverlænden.

1.1. VARIGHED Etvarigtménkansomudgangspunktførstfastsættes,nårdenhel-bredsmæssigetilstandervarig.Detbetyder,attilstandenikkekanforventesbedret,hverkenafsigselvellervedbehandling.Følgerafenskadevilofteførstværevarigefleremånederefterskaden.Deterenkonkretvurdering,hvornårdettetidspunktforeligger.

10

1.2. FASTSæTTELSE AF MÉNPROCENT Arbejdsskadestyrelsenfastsætteretvarigtménmedprocenterne5,8,10,12,15,18,20,25,30,35,40,45ogsåvidere,stigendemedintervaller med 5 procent til i alt 100 procent. Dette skyldes, at der ved vurderingafménhistoriskertagetudgangspunktibrøker,hvor1/20=5procent,1/12=8procentog1/10=10procentogsåvidere.

Efterenkonkretvurderingkanderisærligetilfældesamletfastsættesenskævménprocent,somforeksempel17procent.Detdrejersigomtilfælde,hvorderertaleomflereskader,somhverforsigkanvurderestabellariskeftertabellenoghvordersamtidigertaleomskaderflereforskelligestederpåkroppen,detvilsigeatderikkeforeliggesymptom-overlap.Eksempelvissymptomerefteretmiddelsværtbrudilænden,som efter méntabellens punkt B.1.3.4. vurderes til 12 procent og tab af milt, som efter méntabellens punkt F.1.1. vurderes til 5 procent.

Maksimumménudgørnormalt100procent.Iganskesærligetilfældekan et varigt mén vurderes til 120 procent. Ménet kan dog ikke vurderestil 105, 110 eller 115 procent.

1.3. FORVæRRING AF VARIGT MÉN

Ved fornyet vurdering af varigt mén i en sag, som tidligere er afgjort, skaldetvurderes,omderersketenforværringafdetvarigemén.

Enforværringkangodtisigselvværeen“skævprocent”,eksempelvis2 – fra 8 til 10 procent, eller 3 – fra 5 til 8 procent.

Hvisdenførsteafgørelseharværetmindreend5procent,vilArbejds-skadestyrelsenvurdere,omforværringenharmedført,atdetsamledeménnubliverpå5procentellerderover.

Densamledeménprocent(denførstevurdering+forværringen)vildogaltidblivevurderettil5,8,10,12procentogsåvidere,somdetfremgåraf afsnit 1.2.

11

2. VEJLEDENDE NORMALTABEL

Tabellenerenvejledendenormaltabel,hvilketvilsige,atArbejdsskade-styrelsennormaltvilfølgetabellenssatser,menkanfravigedem,nårderforeliggersærligeforhold.Tabellenssatserkanfravigesvedentenatvurdereménettilenhøjereellerenlavereværdiendanførtitabellen.

Detharikkeværetmuligtialletilfældekunatfastsætteénménprocentforenskade.Derforerderinogletilfældeangivetintervallerogienkeltetilfældeangivet,atménetermindreendellerligmedenbestemtværdi.Dettegiverpladstilvariationeroggørdeenkeltevurderingerfleksible.

2.1. FRAVIGELSE AF TABELLEN Hvisenforudbeståendesygdom,somikkeharnogensammenhængmedarbejdsskaden,medfører,atarbejdsskadenfårusædvanligeføl-ger,vildetteindgåivurderingenafménprocenten.

2.1.1. TAB AF SæRLIGE FæRDIGHEDER Kuniganskesærligetilfælde,hvorskadenhargivetganskespecielleulemperidetdagligesomfølgeaftabafsærligefærdigheder,vilderværegrundlagforatfravigeméntabellen.

EKSEMPEL 1. Tillæg for tab af særlige færdigheder Vedenskadepådendominantehånds1.og2.fingerkanménetskønsmæssigtblivefastsattil12procent.Skadefølgervedophævetfølesansipincetgrebetsvarertilettabellariskvarigtménpå8procent(D.1.9.6.3.).Deresterende4procentgives,fordiarbejdsskaden,pågrundafenbetydeligforudbestående,privatskadeivenstrehånd,harforvoldtstørreulemperitilskadekomnespersonligelivsførelse,endskadenmedenraskvenstrehåndellersvillehavegjort.

12

Somfølgeafde2hænderssamledefunktionstabhartilskadekomnebesværmedaf-ogpåklædning.Personlighygiejneerbesværet.Allefinmotoriskeprocedurer,derikkekanvejledesafsynet,erpåvirket.Tilskadekomneersåledeshæmmetienlangrækkegøremål,fordide2hænderikkevillekunnesupplereogkompen-serehinandensomtidligere.

3. OM VURDERING AF VARIGT MÉN

3.1. TABELLARISK VURDERING AF VARIGT MÉN

Tabellariskvurderingafvarigtménanvendes,nårskadensfølger direktefremgåraftabellen.1. Ménprocenten vurderes svarende til den anførte ménprocent i

tabellen 2. Der vil blive anvendt samme tekst til beskrivelse af ménet som

anført i tabellen

3.2. IKKE TABELLARISK VURDERING AF VARIGT MÉN

Ved ikke tabellarisk vurdering af varigt mén anvendes et skøn i følgende situationer:1.Nårskadensfølgerikkedirektefremgårafméntabellen2. Hvis skadens følger slet ikke er medtaget i méntabellen 3. Hvis der er multiple skader

3.2.1. SKADENS FØLGER FREMGÅR IKKE DIREKTE AF TABELLEN

i. Ménprocenten bliver fastsat efter et skøn, med baggrund i tabellen ii. Dervilsåvidtmuligtblivesammenholdtmedeventueltlignende,

men ikke identiske punkter i méntabellen iii. Der vil blive anvendt en anden tekst til beskrivelse af ménet end anført i tabellen

13

EKSEMPEL 2. Vurdering af varigt mén, hvor skadens følger ikke direkte fremgår af méntabellen Etindirektelænderygtraumeharmedførtsværedagligesmerterogmiddelsværbevægeindskrænkning.Dettefindesikkedirekteitabellen.Detfremgårafméntabellen,at1) middelsværedagligerygsmerter,eventueltmedudstrålendebensmerter,med

middelsværbevægeindskrænkningvurderestil15procent.SepunktB.1.3.5.2) sværedagligerygsmerter,eventueltmedudstrålendebensmerter,medsvær

bevægeindskrænkningvurderestil20procent.SepunktB.1.3.6.

Daménprocentenfordenaktuelleskadeikkefremgårdirekteafméntabellen,fastsættesménprocentenefteretskøn,derfindesatliggederimellem,fordider er svære daglige smerter og middelsværbevægeindskrænkning,hvorfordet varige ménskønsmæssigtvurderestil18procent.

Ieksempleterdetmuligtatanføre,hvorfordenhøjereménprocent,derfremgårafméntabellen,ikkeeranvendt.Derforbørdetafafgørelsenfremgå,atdetva-rigeménerfastsatskønsmæssigttil18procent,daderidenkonkretesagikkeersværedagligesmertermedsværbevægeindskrænkning,somvurderestil20procent efter tabellen.

3.2.2. SKADENS FØLGER FREMGÅR SLET IKKE AF TABELLEN

i. Ménprocenten bliver fastsat efter et skøn, med baggrund i tabellen ii. Dervilsåvidtmuligtblivesammenholdtmedeventueltlignende,

men ikke identiske punkter i méntabellen iii. Der vil blive anvendt en anden tekst til beskrivelse af ménet end

anført i tabellen

EKSEMPEL 3. Vurdering af varigt mén, hvor skadens følger ikke fremgår af méntabellenEndiscusprolapsfra4.lændediscusmedpåvirkningafden5.nervelænderodharmedførtlammelseaffodensopadbøjning.Følgerefterpåvirkningafnerverødderiformafenlammelseafføddernesopadbøjningfindesikkeitabellen.Detfremgårafméntabellen,attotallammelseafnervousperoneusmedfølelsesløshedvurde-restil15procent(sepunktD.2.10.4.2.).

14

Selvomdenaktuelleskadeikkeerendirektepåvirkningafnervousperoneus,kan følgerne efter lammelse af fodens opadbøjning sammenlignes med punktet i D.2.10.4.2. Derfor kan det bruges som udgangspunkt for vurdering af det varige mén.

3.2.3. DER ER TALE OM MULTIPLE (FLERE) SKADER

Nårderertaleomenskade,deromfatterflereafdeområder,dererfastsat procenter for i méntabellen, sker der ikke automatisk en fuld sammenlægningafdeforskelligeprocenter.

Densamledeménprocentvilblivefastsatefteretskøn,hvordetsam-ledefunktionsniveauvurderes.Vedmultipleskaderforståsidennesammenhæng,atderisammesagskalvurderesmereendétvarigtmén.

Nårderiensagerflereskader,skaldervedvurderingenafdetsam-lede mén tages stilling til, om følgerne af de enkelte skader:i. Eruafhængigeafhinanden(1+1=2)ii. Forstærkerhinanden(1+1>2)iii.Harfællessymptomer(1+1<2)

3.2.3.1. MULTIPLE SKADER, HVOR DE ENKELTE SKADER ER UAFHæNGIGE AF HINANDEN

Hvisdetdrejersigomskader,hvorvurderingenafvarigtménfordeneneskadekanforetagesheltuafhængigtafdenanden,vurderesdetsamlede mén som summen af de enkelte mén.

15

EKSEMPEL 4. Skader, der er uafhængige- brud på håndled og nakkeprolapsVedulykkenhardentilskadekomnepådragetsigbrudpåethåndledogennak-keprolaps.Detoskadererheltforskellige,ogdetgørikkehåndleddetværreellerbedre,ommansamtidigharennakkeprolaps.Vurderingenskersåledes:A)Følgerefterbrudpåhåndled,somerheletmedsværesmerterogsværtned-

satbevægelighed,dervurderestil12procenteftertabellenspunktD.1.2.4.B)Lette-middelsværesymptomerefternakkeprolaps,somvurderestilskøns-

mæssigt8procenteftertabellenspunkterB.1.1.1.ogB.1.1.3.

Detsamledevarigeménvurderesskønsmæssigttil20procentpåbaggrundaffunktionstabet,daskadernesfølgereruafhængigeafhinanden. Derhenvisesiøvrigttilafsnit1.2.vedrørendeskæveménprocenter.

3.2.3.2. MULTIPLE SKADER, HVOR DE ENKELTE SKADER FORSTæRKER HINANDEN

Hvisdetdrejersigomskader,hvorvurderingenafvarigtménfordeneneskade,sammenmeddetvarigeménfordenandenskade,forstær-kerdesamledefølger,vurderesdetsamledeméntilatværestørreendsummen af de enkelte mén.

EKSEMPEL 5. Skader, der forstærker hinanden – dobbeltsidig tennisalbueSomfølgeafarbejdethartilskadekomnepådragetsigdobbeltsidigtennisalbue.Altandetligeerdetmedicinsksetværreathavetosamtidigetennisalbuer,hvormanpåsammetidhartodårligearme,enddeterathavedetosygdommepåforskelligtid.Vurderingenskersåledes:A)Påhøjresideerderfølgereftertennisalbuemeddaglige,belastningsudløste

smerterognormalbevægelighed,somvurderestil5procenteftertabellenspunkt D.1.4.10.

B)Påvenstresideerderfølgereftertennisalbuemeddaglige,belastningsudløstesmerterognormalbevægelighed,somvurderestil5procenteftertabellenspunkt D.1.4.10.

Detsamledevarigeménvurderesherefterskønsmæssigttil12procent,påbag-grundaffunktionstabet,daskadernesfølgerforstærkerhinandenogderforerstørre end summen.

3.2.3.3. MULTIPLE SKADER, HVOR DER ER FæLLES SYMPTOMER

Hvisdetdrejersigomskader,hvorderersammenfaldaffølger,vur-deresdetsamledeméntilatværemindreendsummenafdeenkeltemén.Idensammenhængerdetvigtigtatvurdere,hvilkeobjektivefundog/ellersubjektiveklagerdermedicinsksetvilellerkanoverlappehin-anden.

EKSEMPEL 6. Brud på torntappe på ryghvirvel og diskusprolaps i lænden Vedenulykkeharentilskadekommenpådragetsigbrudpåtorntappepåryg-hvirvlerilændenogsamtidigdiskusprolapsisammeniveau.Detoskaderharsåmangefællessymptomer(overlapning),atdetmedicinskikkeermuligtatvurdere,hvilkesymptomerdererforårsagetafhvilkenskade.Isådannesituationermåmanforetageenskønsmæssigvurderingafdetsamledefunktionstabudenatangivepræcis,hvilkesymptomerderkommerfrahvilkenskade.Vurderingenskersåledes:Følgerneafdiskusprolapsilænderyggenogbrudpåtorntappeiryghvirvlervur-deresskønsmæssigttil20procent(fremgårikkedirekteaftabellen).

Detsamledevarigeménvurderesderfortil20procent,påbaggrundaffunktions-tabet,daskaderneharoverlappendesymptomerogobjektivefund.

16

Detsamledevarigeménvurderesherefterskønsmæssigttil12procent,påbag-grundaffunktionstabet,daskadernesfølgerforstærkerhinandenogderforerstørre end summen.

3.2.3.3. MULTIPLE SKADER, HVOR DER ER FæLLES SYMPTOMER

Hvisdetdrejersigomskader,hvorderersammenfaldaffølger,vur-deresdetsamledeméntilatværemindreendsummenafdeenkeltemén.Idensammenhængerdetvigtigtatvurdere,hvilkeobjektivefundog/ellersubjektiveklagerdermedicinsksetvilellerkanoverlappehin-anden.

EKSEMPEL 6. Brud på torntappe på ryghvirvel og diskusprolaps i lænden Vedenulykkeharentilskadekommenpådragetsigbrudpåtorntappepåryg-hvirvlerilændenogsamtidigdiskusprolapsisammeniveau.Detoskaderharsåmangefællessymptomer(overlapning),atdetmedicinskikkeermuligtatvurdere,hvilkesymptomerdererforårsagetafhvilkenskade.Isådannesituationermåmanforetageenskønsmæssigvurderingafdetsamledefunktionstabudenatangivepræcis,hvilkesymptomerderkommerfrahvilkenskade.Vurderingenskersåledes:Følgerneafdiskusprolapsilænderyggenogbrudpåtorntappeiryghvirvlervur-deresskønsmæssigttil20procent(fremgårikkedirekteaftabellen).

Detsamledevarigeménvurderesderfortil20procent,påbaggrundaffunktions-tabet,daskaderneharoverlappendesymptomerogobjektivefund.

17

4. FORUDBESTÅENDE OG KONKURRERENDE SYGDOMME/SKADER

Atdererenellerflereforudbeståendesygdommeellerskaderiforholdtildenskade,derskalvurderes,kanfåforskelligbetydning,nårAr-bejdsskadestyrelsentræfferafgørelseomstørrelsenafetvarigtmén.

4.1. FORUDBESTÅENDE SYGDOM FORVæRRER SKADENS FØLGER

Hvisdemedicinskefølgerafenarbejdsskadebliverstørrepågrundafinvaliditetellerethandicap,somtilskadekomnehariforvejen,kanderblivetaleomatfastsætteenhøjereménprocentendden,derfremgåraf méntabellen.

Eteksempelkunnevære,atdergivesenhøjereménprocentfortabafentommelfinger,hvisdenandenhåndmangleriforvejen.Seogså eksempel 1.

4.2. SAMME OMRÅDE RAMMES – FRADRAG

Hvisarbejdsskadenrammeretområde,deriforvejenervarigtskadet,kandetbevirkeetfradragiménvurderingen,hvisdeterovervejendesandsynligt,atdenforudbeståendesygdom/skadeermedvirkendetildennuværendetilstand.

Fradragiménprocentenkankunske,hvissygdommen/skadenharværetsymptomgivendeførarbejdsskadenogdererlægeligdokumen-tationfordette,ellerderforeliggerensikkerprognosefor,atsygdom-men/skadenvillehavegivetsymptomer,selvomarbejdsskadenikkevar sket.

18

4. FORUDBESTÅENDE OG KONKURRERENDE SYGDOMME/SKADER

Atdererenellerflereforudbeståendesygdommeellerskaderiforholdtildenskade,derskalvurderes,kanfåforskelligbetydning,nårAr-bejdsskadestyrelsentræfferafgørelseomstørrelsenafetvarigtmén.

4.1. FORUDBESTÅENDE SYGDOM FORVæRRER SKADENS FØLGER

Hvisdemedicinskefølgerafenarbejdsskadebliverstørrepågrundafinvaliditetellerethandicap,somtilskadekomnehariforvejen,kanderblivetaleomatfastsætteenhøjereménprocentendden,derfremgåraf méntabellen.

Eteksempelkunnevære,atdergivesenhøjereménprocentfortabafentommelfinger,hvisdenandenhåndmangleriforvejen.Seogså eksempel 1.

4.2. SAMME OMRÅDE RAMMES – FRADRAG

Hvisarbejdsskadenrammeretområde,deriforvejenervarigtskadet,kandetbevirkeetfradragiménvurderingen,hvisdeterovervejendesandsynligt,atdenforudbeståendesygdom/skadeermedvirkendetildennuværendetilstand.

Fradragiménprocentenkankunske,hvissygdommen/skadenharværetsymptomgivendeførarbejdsskadenogdererlægeligdokumen-tationfordette,ellerderforeliggerensikkerprognosefor,atsygdom-men/skadenvillehavegivetsymptomer,selvomarbejdsskadenikkevar sket.

Ved afgørelsen om fradrag vil Arbejdsskadestyrelsen overveje, om

1)derskalfastsættesensamletménprocentogderefterskønsmæssigtfastsættesenprocentfordendelafménet,derskyldesskaden,

eller

2)derkansesheltbortfradenforudbeståendeskadeellersygdomvedfastsættelsenafménetforskaden

EKSEMPEL 7. Samlet ménprocent med fradrag for forudbestående (situation 1) Tilskadekomneharslåetlænden,menhariforvejenhaftvedvarendelænderyg-smerterogbevægeindskrænkningsomfølgeafentidligereskade.DetsamledeménfastsætteseftertabellenspunktB.1.3.5.omlænderyggen,hvormiddelsværedagligerygsmerter,eventueltmedudstrålendebensmerter,medmiddelsvær bevægeindskrænkningvurderestil15procent.Detvurderesskønsmæssigt,at5procentmedovervejendesandsynlighedskyldesandetendarbejdsskadens følger.Detvarigeménsomfølgeafarbejdsskadenfastsættesderfortilskøns-mæssigt10procent.

Isituation2fastsættesménetkunpåbaggrundafskadensfølger,ogdersesbortfradesymptomer,dermedovervejendesandsynlighedikkeskyldesskadensfølger.

EKSEMPEL 8. Der ses bort fra gener i skulderen ved vurderingen af ménet (situation 2) Tilskadekomneharslåetlændenogfårpåetseneretidspunktondtideneneskulder.Detdrejersigomen“frossen”skulder.Arbejdsskadestyrelsenserbortfragenerneiskulderen,datilskadekomnevedskadenkunsloglænden.Klagernefraskulderenmåansesfor,medovervejendesandsynlighed,atskyldesandetendarbejdsskaden.Detvarigeménefterarbejdsskadenfastsættesderfortil10procent,svarendetiltabellenspunktB.1.3.3.omlænderyggen,svarendetillettedagligerygsmerter,medudstrålendebensmerter,udenellermedletbevægeind-skrænkning.

19

4.3. TRAUMETS ELLER PÅVIRKNINGENS SVæRHEDSGRAD OG DEN TIDSMæSSIGE OG MEDICINSKE SAMMENHæNG

Fastsættelsenafetvarigtménvilietvistomfangberopå,hvorsværttraumetellerpåvirkningenharværet.Dentidsmæssigeogmedicinskesammenhængmellemenarbejdsskadeogenpåvirkningvilindgåi vurderingen af det varige mén.

5. REGLEN OM “PARREDE ORGANER”

Vedenarbejdsskadepåetafdesåkaldteparredeorganer(eksempel-visøjne,høreorganer,lungerognyrer)vilménetbliveberegnetefterménprocenterne i tabellen.

Hvis der ved den aktuelle arbejdsskade sker tab af det ene organ og deriforvejenertabafdetandetorgan,bliverménetudmåltsomfor-skellen mellem den samlede ménprocent for tab af begge organer og ménprocentenfordetforudbeståendetabafdeteneorgan.

Hvisforeksempeletøjeiforvejenerblindtafenandenårsagend denaktuellearbejdsskadeogdetandetøjebliverblindtpågrundaf arbejdsskaden, vil ménprocenten for det arbejdsskadede øje blive beregnetsåledes:

100procent(tabafsynpåbeggeøjnesvarendetiltabellenspunktA.5.12.)minus20procent(tabafsynpåétøjesvarendetiltabellenspunktA.5.9.)=80procentménfordetarbejdsskadedeøje.

Hvisdertidligereergivetgodtgørelseforenarbejdsskadepådeteneaf de parrede organer og det andet bliver skadet, vil sagen kunne gen-optages, og godtgørelsen for den oprindelige arbejdsskade vil blive fastsat efter reglen for parrede organer, selv om den anden skade ikke er en arbejdsskade.

20

4.3. TRAUMETS ELLER PÅVIRKNINGENS SVæRHEDSGRAD OG DEN TIDSMæSSIGE OG MEDICINSKE SAMMENHæNG

Fastsættelsenafetvarigtménvilietvistomfangberopå,hvorsværttraumetellerpåvirkningenharværet.Dentidsmæssigeogmedicinskesammenhængmellemenarbejdsskadeogenpåvirkningvilindgåi vurderingen af det varige mén.

5. REGLEN OM “PARREDE ORGANER”

Vedenarbejdsskadepåetafdesåkaldteparredeorganer(eksempel-visøjne,høreorganer,lungerognyrer)vilménetbliveberegnetefterménprocenterne i tabellen.

Hvis der ved den aktuelle arbejdsskade sker tab af det ene organ og deriforvejenertabafdetandetorgan,bliverménetudmåltsomfor-skellen mellem den samlede ménprocent for tab af begge organer og ménprocentenfordetforudbeståendetabafdeteneorgan.

Hvisforeksempeletøjeiforvejenerblindtafenandenårsagend denaktuellearbejdsskadeogdetandetøjebliverblindtpågrundaf arbejdsskaden, vil ménprocenten for det arbejdsskadede øje blive beregnetsåledes:

100procent(tabafsynpåbeggeøjnesvarendetiltabellenspunktA.5.12.)minus20procent(tabafsynpåétøjesvarendetiltabellenspunktA.5.9.)=80procentménfordetarbejdsskadedeøje.

Hvisdertidligereergivetgodtgørelseforenarbejdsskadepådeteneaf de parrede organer og det andet bliver skadet, vil sagen kunne gen-optages, og godtgørelsen for den oprindelige arbejdsskade vil blive fastsat efter reglen for parrede organer, selv om den anden skade ikke er en arbejdsskade.

Someteksempelkannævnesenperson,derharfåettilkendt20pro-centfortabafsynetpåetøjeefterenarbejdsskade,ogsomsenerebliverblindpådetandetøjeafandenårsag.Sagenkanidettetilfældeblivegenoptaget,ogménprocentenvilbliveberegnetsomidetnævnteeksempel.

6. HØJRE- OG VENSTREHÅNDET

Hvorderiméntabellenerangivetforskelligesatserforhøjreogvenstre,gældersatserneforhøjrehåndede.Derersåledesenskelnenmellemdendominanteogikke-dominantehånd.Hvisdentilskadekomneervenstrehåndet,vurderesdennehåndsomdendominante.

21

HOVED

A.1. TæNDER/KæBER

Når implantater er indsat og vokset fast (integreret), betragtes de som almindelige tænder.

A.1.1. Tab af én eller flere tænder, hvor der kan retableres et sufficient tandsæt

A.1.1.1. Vedhjælpafkronerogbroer(fastprotetik)medellerudenimplantater <5%

A.1.1.2. Vedhjælpafdelproteser(aftageligprotetik) 5%

A.1.2. Tab af alle tænder (over- eller underkæbe)

A.1.2.1. Hvorderrestaureresmedbroerforankret(retineret)påimplantater <5%

A.1.2.2. Hvorderrestaureresmedhelproteseforankret(retineret)påimplantater 5%

A.1.2.3. Hvorderrestaureresmedalmindelig,aftagelighelproteseioverkæbe 8%

22

A.1.2.4. Hvorderrestaureresmedalmindelig,aftagelighelproteseiunderkæbe 10%

A.1.3. Kæbedysfunktion

A.1.3.1 Kæbedysfunktionmedforeksempelvæsentligtreduceretgabeevneogsmerterog/ellerkosmetiskskæmmende 5-10%

A.1.4. Væsentlige føleforstyrrelser i kæber, tænder, læber og tunge

A.1.4.1. En nervegren, eksempelvis buccalis, mentalis, infraorbitalis 5-10%

A.1.4.2. Flere nervegrene i én side 10-15%

A.1.4.3. Flere nervegrene bilateralt 10-20%

A.1.5. Tabafstørredeleafkæbeskelettet,eksempelvishalvmaxilellerhalvmandibel 30%

A.1.6. Mundtørhed

A.1.6.1 Mundtørhediformafnedsatspytproduktion.Detvilsige<0,5mlustimuleretspyt/5min.eller2,5-3,5mlstimuleretspyt/5min. 15%

23

A.1.6.2 Mundtørhedmedudtalteslimhindeforandringer(mucositis) 20%

A.2A.2. NæSE

A.2.1. Brudpånæsebenmednedsatluftgennemstrømning 5%

ForvansirkandergivestillægFor tab af lugtesans

Se punkt H.3Se punkt A.7.1.

A.3A.3. STRUBE

A.3.1. Ensidigstemmebåndslammelsemedbetydeligttalebesvær 12%

A.4A.4. HJERNEN

A.4.1. Postkommotionelt syndrom (følger efter hjernerystelse) Detvilsigekognitiveogaffektivesymptomeropståetefterhjernerystelse.

Stort overlap med symptomer under punkt B.1.1. Det er ofte ikke muligt at afgøreomdererenhjernerystelsemedsekundærenakkesmerterelleren nakkeskademedsekundæreledsagesymptomerimiterendefølgerefter hjernerystelse.Hovedpineognakkehovedpinevurderesunderet.

A.4.1.1. Lettesymptomer,f.eks.isoleretdagliglethovedpineellerlettekognitivesymptomerm.m.udenledsagendehovedpine 5%

A.4.1.2. Middelsværdaglighovedpinesamtletterekognitivesymp-tomer,alkoholintolerance,øgetsøvnbehovm.m. 10%

A.4.1.3. Sværdaglighovedpinesamtmiddelsværekognitivesymp-tomer,alkoholintolerance,øgetsøvnbehovm.m. 15%

A.4.1.4. Megetsværeventuelmigrænoidhovedpinesamtsværekognitivesymptomer,alkoholintolerance,øgetsøvnbehovogbetydeligindskrænkningidendagligelivsførelse 20%

A.4.2. Demens

A.4.2.1. Kognitivsvækkelseefterhjerneskade:Subjektiveklageroverændretfunktionsniveausamtobjektiveændringerispecielthukommelsesprøver.Kriteriernefordemenserikke opfyldt. 5-15%

A.4.2.2. Letdemens:Interfererermednormalehverdagsaktiviteter 25%

A.4.2.3. Middelsværdemens:Kanikkeklaresigudenhjælpfraandre 50%

A.4.2.4. Sværdemens:Kontinuerligplejeogovervågningnødvendig 75 (100)%

A.4.3. Fokale hjerneskader Derermangeforskelligeformerforfokale(regionale)hjer-neskadesyndromer,derkanoptrædeiforskelligesvær-hedsgrader,ogsomikkeerlediendiffushjerneskade.

Tabellen omfatter følgende 2 syndromer: Afasi og frontalt syndrom.

A.4.3.1. Afasi

A.4.3.1.1. Lette kommunikationsproblemer 10%

A.4.3.1.2. Middelsværekommunikationsproblemer 25%

24

A.4.1.4. Megetsværeventuelmigrænoidhovedpinesamtsværekognitivesymptomer,alkoholintolerance,øgetsøvnbehovogbetydeligindskrænkningidendagligelivsførelse 20%

A.4.2. Demens

A.4.2.1. Kognitivsvækkelseefterhjerneskade:Subjektiveklageroverændretfunktionsniveausamtobjektiveændringerispecielthukommelsesprøver.Kriteriernefordemenserikke opfyldt. 5-15%

A.4.2.2. Letdemens:Interfererermednormalehverdagsaktiviteter 25%

A.4.2.3. Middelsværdemens:Kanikkeklaresigudenhjælpfraandre 50%

A.4.2.4. Sværdemens:Kontinuerligplejeogovervågningnødvendig 75 (100)%

A.4.3. Fokale hjerneskader Derermangeforskelligeformerforfokale(regionale)hjer-neskadesyndromer,derkanoptrædeiforskelligesvær-hedsgrader,ogsomikkeerlediendiffushjerneskade.

Tabellen omfatter følgende 2 syndromer: Afasi og frontalt syndrom.

A.4.3.1. Afasi

A.4.3.1.1. Lette kommunikationsproblemer 10%

A.4.3.1.2. Middelsværekommunikationsproblemer 25%

25

A.4.3.1.3. Sværekommunikationsproblemer 50-75%

A.4.3.2. Frontalt syndrom

A.4.3.2.1. Lette symptomer 10%

A.4.3.2.2. Middelsværesymptomer 25%

A.4.3.2.3. Sværesymptomer 50-75%

A.4.4. Motoriske symptomer efter hjerneskade

A.4.4.1. Halvsidig spastisk lammelse

A.4.4.1.1. Lettesymptomer(eksempelvisletlammelseafarmogben) 15%

A.4.4.1.2. Middelsværesymptomer(eksempelvislammelsemed indskrænketbrugafarmogben,menmednogen gangfunktion) 40%

A.4.4.1.3. Sværesymptomer(eksempelvistotallammelseafarm ogsværlammelseafben) 75%

A.4.4.2. Ataksi og koordinationsforstyrrelse uden lammelse


26

A.4.3.1.3. Sværekommunikationsproblemer 50-75%

A.4.3.2. Frontalt syndrom



A.4.3.2.3. Sværesymptomer 50-75%

A.4.4. Motoriske symptomer efter hjerneskade

A.4.4.1. Halvsidig spastisk lammelse

A.4.4.1.1. Lettesymptomer(eksempelvisletlammelseafarmogben) 15%

A.4.4.1.2. Middelsværesymptomer(eksempelvislammelsemed indskrænketbrugafarmogben,menmednogen gangfunktion) 40%

A.4.4.1.3. Sværesymptomer(eksempelvistotallammelseafarm ogsværlammelseafben) 75%

A.4.4.2. Ataksi og koordinationsforstyrrelse uden lammelse



A.4.4.2.3. Sværesymptomerudenlammelse 50%

A.4.4.2.4. Megetsværesymptomerudenlammelse 75%

A.4.5. Posttraumatisk epilepsi

A.4.5.1. Enkeltståendeanfaldudenbehandling <5%

A.4.5.2. Behandlingskrævendeepilepsi,menvelbehandletmed ingenellersjældneanfald 10%

A.4.5.3. Behandlingskrævendeepilepsi,mentrodsbehandlingsværehyppigeanfald 25%

A.4.6. Dysartri

A.4.6.1. Udensærligekommunikationsproblemer 10%

A.4.6.2. Middelsværekommunikationsproblemer 25%

A.4.6.3. Sværekommunikationsproblemer 50%

27

A.5. ØJE OG SYN

A.5.1. Synsstyrken udtrykkes som synsbrøk eller decimaltal. Øjenméniprocentaflæsesinedenståendetabeludfradetoøjnessynsstyrkerhenholdsvislodretogvandret(eksempel:0,25=6/24og0,2=6/30giver40procentivarigtmén).

Synsstyrkenskalvurderesmedbedstmuligbrilleellerkontaktlinsepåhvertøjefor sig.

Decimal 1,0 0,7 0,5 0,4 0,3 0,25 0,2 0,17 0,1 0,03 0

Decimal Synsbrøk 6/6 6/9 6/12 6/15 6/18 6/24 6/30 6/36 6/60 2/60 -L

1,0 6/6 0 0 0 0 5 8 10 10 12 15 20

0,7 6/9 0 0 0 5 8 10 10 12 15 18 20

0,5 6/12 0 0 5 5 10 10 10 12 15 18 20

0,4 6/15 0 5 5 10 12 15 15 18 20 25 30

0,3 6/18 5 8 10 12 25 30 35 40 45 50 55

0,25 6/24 8 10 10 15 30 35 40 45 50 55 60

0,2 6/30 10 10 10 15 35 40 45 50 60 65 70

0,17 6/36 10 12 12 18 40 45 50 55 65 70 75

0,1 6/60 12 15 15 20 45 50 60 65 75 80 85

0,03 2/60 15 18 18 25 50 55 65 70 80 95 100

0 -L 20 20 20 30 55 60 70 75 85 100 100

A.5.2. Monokulære synsfeltdefekter Defekter udtrykkes i procent af øjets normale synsfelt.

A.5.2.1. >25procentdefektiøvredel 5%

28

A.5.2.2. >20procentdefektinedredel 5%

A.5.2.3. >40procentdefektinedredel 10%

A.5.3. Binokulære synsfeltdefekter

A.5.3.1. Hemianopsi med maculaudsparing 35%

A.5.3.2. Hemianopsi uden maculaudsparing 45%

A.5.3.3. Øvre kvadrantanopsi 8%

A.5.3.4. Nedre kvadrantanopsi 15%

A.5.4. Tabafsamsyn(hvoreventueltøjenménpågrundafsyns-styrkener<5procent)forårsagetafanisometriopiellerastigmatisme, som ikke kan korrigeres med kontaktlinse eller operation 5%

A.5.5. Tabtakkommodationsevnehospersonunder50år 5%

A.5.6. Tåreflåd ≤10%

A.5.7. Dobbeltsynindenfordecentrale30°afblikfeltet(radiærudstrækning)pågrundafobjektiv,påviseligbegrænsningaføjnenesbevægelighed 10%

29

A.5.8. Totalensidigptose(lammelseaføjenlåg) 18%

A.5.9. Tabafsynetpåetøje 20%

A.5.10. Tabafétøjeellertabafsynetpåétøjemedkomplikatio-ner(eksempelvisskrumpeøje) 25%

A.5.11. Tab af begge øjne 100%

A.5.12. Tabafsynetpåbeggeøjne 100%

A.5.13. Blænding,irritationoglignendepågrundafobjektive forandringer fremkaldt af relevant traume 5%

A.6. ØRE/HØRELSE

A.6.1. Ydre øre

A.6.1.1. Tab af ydre øre 8%

A.6.2. Totalt høretab

A.6.2.1. Totalthøretabpåetøre 10%

A.6.2.2. Totalthøretabpåbeggeører 75%

30

A.5.8. Totalensidigptose(lammelseaføjenlåg) 18%

A.5.9. Tabafsynetpåetøje 20%

A.5.10. Tabafétøjeellertabafsynetpåétøjemedkomplikatio-ner(eksempelvisskrumpeøje) 25%

A.5.11. Tab af begge øjne 100%

A.5.12. Tabafsynetpåbeggeøjne 100%

A.5.13. Blænding,irritationoglignendepågrundafobjektive forandringer fremkaldt af relevant traume 5%

A.6. ØRE/HØRELSE

A.6.1. Ydre øre

A.6.1.1. Tab af ydre øre 8%

A.6.2. Totalt høretab

A.6.2.1. Totalthøretabpåetøre 10%

A.6.2.2. Totalthøretabpåbeggeører 75%

A.6.3. Høre- og kommunikationsevne Tabellenangiver,hvordanménetvedforskelligekombinationerafhøreevne(HE)ogkommunikationsevne(KE)vurderes.

Evnenfastsættespåbaggrundaftaleaudiometriogdentilskadekomnesoplysninger.

Ménprocent HE:0 HE:1 HE:2 HE:3 HE:4 HE:5

KE:0 0 5 12 20 35 -

KE:1 - 8 15 30 40 55

KE:2 5 12 20 35 50 60

KE:3 - 15 30 40 55 65

KE:4 - 20 35 50 60 70

KE:5 - 30 40 55 65 75

0 – normal evne 1 – let nedsat evne 2 – let til middel nedsat evne 3 – betydeligt nedsat evne 4–sværtnedsatevne5–totaltophævetevne(døvhed)

Dergivesnormaltikkevarigtménaleneforbrugafhøreapparat,idetdetteer indregnet i tabellen.

A.6.4. Hørenedsættelse og samtidig stærkt generende og vedvarende tinnitus (øresusen)

A.6.4.1. Vedensikkertpåvist,varighørenedsættelse,somisigselv ikke er erstatningsberretigende, i kombination med stærktgenerendeogvedvarendetinnitus,vurderesdetsamledeménforhørenedsættelsenogtinnitustil ≤8%

31

A.6.4.2. Vedenerstatningsberettigendehørenedsættelsekandervedsamtidigstærktgenerendeogvedvarendetinnitus givesettillægtilménetforhørenedsættelsenpå

DetsamledeménforhørenedsættelseogtinnitusefterA.6.4.2. vurderes efter reglen om multiple skader.

≤8%

A.7. LUGTESANS

A.7.1. Tabaflugtesansenpåbeggenæsebor(medellerudenændretsmagssans) 10%

A.7.2. Kronisk allergisk betændelsestilstand i næse og øjenslimhinde (kronisk allergisk rhino-conjunktivitis)

A.7.2.1. Kroniskallergiskbetændelsestilstandinæseslimhindermeddagligesymptomer(”høfeber”),eventueltikombina-tionmedsamtidigbetændelseslignendetilstandiøjen-slimhinden ≤5%

A.7.2.2. Kroniskallergiskbetændelsestilstandinæseslimhindermeddagligesymptomer(”høfeber”),eventueltikombina-tionmedsamtidigbetændelseslignendetilstandiøjen-slimhindenogudtalteobjektiveforandringerafnæseslim-hindenogeventueltiøjenslimhinden 8%

A.8. LAMMELSE AF FACIALISNERVER (ANSIGTSNERVER)

A.8.1. Ensidig lammelse af facialisnerven

A.8.1.1. Delvis lammelse 8%

32

A.8.1.2. Total lammelse 20%

A.8.2. Dobbeltsidig lammelse af facialisnerverne

A.8.2.1. Delvis lammelse 20%

A.8.2.2. Total lammelse 40%

A.9. OVERSIGT OVER KRANIENERVER I TABELLEN

1. kranienerve: Lugtesansen – punkt A.7.1.

2. kranienerve: Synet – punkt A.5.

3. kranienerve: Øjenbevægelsen,regnesfunktioneltsomendelaf4.og6. kranienerve – punkt A.5.7. – dobbeltsyn

4. kranienerve: Øjenbevægelsen(trochlearis),regnesfunktioneltsomendelaf4.og 6. kranienerve – punkt A.5.7. – dobbeltsyn

5. kranienerve: Ansigtsfølelsenogtyggemuskulaturen(trigeminus)–punkt A.1.4.

6. kranienerve: Øjenbevægelsen(abducens),regnesfunktioneltsomendelaf4.og 6. kranienerve – punkt A.5.7. – dobbeltsyn

7. kranienerve: Facialis – punkt A.8.

33

8. kranienerve: Hørelse og balance – punkt A.6.

9. kranienerve: Svælget(glossopharyngeus)–ikkenævntitabellen

10. kranienerve:Stemmebåndet–punktA.3.

11. kranienerve: Skuldermuskler – punkt D.1.5.

12. kranienerve:Tungen(hypoglossus)-ikkenævntitabellen.

34

35

HVIRVELSØJLE OG BæKKEN

B.1. HVIRVELSØJLEN

B.1.1. Nakken Følger efter forvridninger, diskusprolaps, brud og belastningsskader

Vedvurderingenafbevægeindskrænkningentagesderudgangspunktidenforventedebevægelighedpåbaggrundaftilskadekomnesalder.Eventuelstivgørendeoperationkanindgåivurderingen.

Vedvæsentligtnerverodsudfaldellervæsentligrygmarvspåvirkninggivesettillægmedudgangspunktitabellensøvrigeafsnit.

B.1.1.1. Lette,dagligenakkesmerterudenellermedletbevægeind-skrænkning 5%

B.1.1.2. Hyppige,sværenakkesmerterudenellermedletbevæge-indskrænkning 5%

B.1.1.3. Middelsvære,dagligenakkesmerterudenellermedletbe-vægeindskrænkning,eventueltmedudstrålendearmsmer-ter, og eventuelt lettere somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer 10%

B.1.1.4. Svære,dagligenakkesmertermedmiddelsværbevæge-indskrænkning,eventueltmedudstrålendearmsmerterogmiddelsværesomatiske,kognitiveogaffektiveled-sagesymptomer 15%

36

B.1.1.5. Svære,dagligenakkesmertermedsværbevægeind-skrænkning,eventueltmedudstrålendearmsmerterogsværesomatiske,kognitiveogaffektiveledsagesymp-tomerogbetydeligeindskrænkningeridendagligelivs-førelse,samtsymptomereftersikkerhjernerystelse 20%

B.1.1.6. Svære,dagligenakkesmertersomfølgeafbrudeller diskusprolaps,eventueltmedudstrålendearmsmerter,ogbetydeligeindskrænkningeridendagligelivsførelse 20%

B.1.1.7. Erhvervsbetingede smerter i nakke-skulder/skulderåg

B.1.1.7.1. Lettetilmiddelsværesmertermedingenellerletbevægeindskrænkninginakke-skulder/skulderåg 8%

B.1.1.7.2. Sværesmerterogmereudtaltbevægeindskrænkning inakke-skulder/skulderåg. 12%

B.1.2. Brystryggen Følger efter forvridninger, diskusprolaps og brud

B.1.2.1. Lette, daglige rygsmerter 5%

B.1.2.2. Svære,hyppigerygsmerter 5%

B.1.2.3. Middelsvære,dagligerygsmerter,eventueltmedudstrålendesmerter 10%

37

B.1.2.4. Svære,dagligerygsmerter,eventueltmedudstrålendesmerter

Vedsværtbrudellerfleremiddelsværebrud,hvorderop-stårgibbusdannelse(vinkling),kandergivestillægpå5-10procent.

Vedvæsentligtnerverodsudfaldellervæsentligrygmarvs-påvirkninggivesettillægmedudgangspunktitabellensøvrige afsnit.

15%

B.1.3. LænderyggenFølger efter forvridninger, diskusprolaps, brud og belast-ningsskader

Vedvurderingenafbevægeindskrænkningentagesderudgangspunktidenforventedebevægelighedpåbaggrundaftilskadekomnesalder.Eventuelstivgørendeoperationkanindgåivurderingen.

Vedvæsentligtnerverodsudfaldellervæsentligrygmarvspåvirkninggivesettillægmed udgangspunkt i tabellens øvrige afsnit.

B.1.3.1. Lette, daglige rygsmerter uden eller med meget let bevægeindskrænkning 5%

B.1.3.2. Svære,hyppigerygsmerterudenellermedletbevæge-indskrænkning 5%

B.1.3.3. Lette,dagligerygsmertermedudstrålendebensmerter,udenellermedletbevægeindskrænkning 10%

B.1.3.4. Middelsvære,dagligerygsmerter,eventueltmedudstrå-lendebensmerter,medletbevægeindskrænkning 12%

38

B.1.3.5. Middelsvære,dagligerygsmerter,eventueltmedudstrå-lendebensmerter,medmiddelsværbevægeindskrænkning 15%

B.1.3.6. Svære,dagligerygsmerter,eventueltmedudstrålendebensmerter,medsværbevægeindskrænkning 20%

B.1.3.7. Svære,dagligerygsmerter,eventueltmedudstrålendebensmerter,medmegetsværbevægeindskrænkningogbetydeligeindskrænkningeridendagligelivsførelse 25%

B.1.4. Isoleret nerveudfald (rodpåvirkning)

B.1.4.1. Isolerederadikulæresmerter(udstrålendenervesmerter)

Radikulæreudfald(lammelserafnerverod)vurderesifølgetabellens satser for nervelammelser.

5%

B.2. BæKKEN

Følger efter brud på bækken

B.2.1. Lette, men ikke daglige smerter og uden asymmetri <5%

B.2.2. Lette, daglige smerter og uden asymmetri 5%

B.2.3. Middelsvære,dagligesmerterogudenasymmetri 8%

B.2.4. Svære,dagligesmerterogudenasymmetri 10%

39

B.2.5. Lette, daglige smerter og asymmetri 12%

B.2.6. Middelsvære,dagligesmerterogasymmetri 18%

B.2.7. Svære,dagligesmerterogasymmetri 25%

B.3. HALEBEN

B.3.1. Smerterefterlæsionmedellerudenbrud 5%

B.4. RYGMARVSLæSIONER

Skaderpårygmarvogcaudaequina(nervebundetfrarygmarven).Ménetsstørrelseafhængerafniveauetforskadenogantalletaffungerendemusklerunderniveauet(muskelstyrke≥3).Derkangivestillægforpåvirketblære-,tarm-ogsexualfunktionefterméntabellensøvrigeafsnit.InkomplettetraplegimedbehovforrespiratorbehandlingvilbliveindplaceretipunktB.4.4.Derkangives op til 120 % ved andre samtidige skader. Ved vurdering af méngraden anvendesideeltASIA-skemaet(AmericanSpinalInjuryAssociation).

B.4.1. Inkomplet paraplegi 5-100%

B.4.2. Komplet paraplegi 100%

B.4.3. Inkomplet tetraplegi 5-120%

B.4.4. Komplet tetraplegi 120%

40

41

BRYSTKASSE

C.1. RIBBEN

C.1.1. Følgerefterbrudpåetellerflereribbenmeddaglige smerter, uden nedsat lungefunktion 5-8%

Vedrørende nedsat lungefunktion se punkt E.2.

42

43


D.1. OVEREKSTREMITETER (ARME)


Vurderingenafenskadepåoverekstremitetenbyggerpåensamletvurderingafsmerter,bevægelighed,kraft,eventueltmuskelsvind,skurrenogløshed.

D.1.1. Fingre og mellemhånd

D.1.1.1. Fingerskader1.finger=tommelfinger2.finger=pegefinger3.finger=langfinger4.finger=ringfinger5.finger=lillefinger

D.1.1.1.1. Tabafallefingrepåenhånd Højre 55%Venstre 50%

D.1.1.1.2. Tabaftommelfingermedmellemhåndsben Højre 30% Venstre 25%

D.1.1.1.3. Tabaftommelfinger Højre 25% Venstre 20%

44

D.1.1.1.4. Tabaftommelfingersyderstykke 12%

D.1.1.1.5. Tabaftommelfingers1⁄2yderstykke 8%

D.1.1.1.6. Tommelfingermedstiftyderledigodstilling 5%

D.1.1.1.7. Tommelfingermedstiftgrundledigodstilling <5%

D.1.1.1.8. Tommelfingermedstiftyder-oggrundledigodstilling 15%

D.1.1.1.9. Beskadigelseafsideledbånditommelfingerensgrundledmedgenerendeløshed 5%

D.1.1.1.10. Brud,deromfattertommelfingerensrodled,meddaglige,belastningsudløste smerter 5-8%

D.1.1.1.11. Tommelfingermedstiftrodledigodstilling 8%

D.1.1.1.12. Tabaf2.finger 10%

D.1.1.1.13. Tabaf2.fingersyder-ogmidterstykke 10%


D.1. OVEREKSTREMITETER (ARME)


Vurderingenafenskadepåoverekstremitetenbyggerpåensamletvurderingafsmerter,bevægelighed,kraft,eventueltmuskelsvind,skurrenogløshed.

D.1.1. Fingre og mellemhånd

D.1.1.1. Fingerskader1.finger=tommelfinger2.finger=pegefinger3.finger=langfinger4.finger=ringfinger5.finger=lillefinger

D.1.1.1.1. Tabafallefingrepåenhånd Højre 55%Venstre 50%

D.1.1.1.2. Tabaftommelfingermedmellemhåndsben Højre 30% Venstre 25%

D.1.1.1.3. Tabaftommelfinger Højre 25% Venstre 20%

45

D.1.1.1.14. Tabaf2.fingersyderstykke 5%

D.1.1.1.15. 2.fingermedstiftgrundledistraktstilling 5%

D.1.1.1.16. 2.fingermed90gradersstrækkemangelimidterled 5%








D.1.1.1.24. Tabaf4.fingersyderstykke <5%


46





D.1.1.1.30. Tabaf1.og2.finger Højre 40% Venstre 35%

D.1.1.1.31. Tabaf1.og2.fingersyderstykke18%

D.1.1.1.32. Tabaf1.,2.og3.finger Højre 50% Venstre 45%

D.1.1.1.33. Tabaf1.,2.og3.fingersyderstykke20%

D.1.1.1.34. Tabaf1.,2.,3.og4.finger Højre 55%Venstre 50%

D.1.1.1.35. Tabaf2.og3.finger25%

D.1.1.1.36. Tabaf2.og3.fingersyder-ogmidterstykke20%













47

D.1.1.1.37. Tabaf2.og3.fingersyderstykke 10%


D.1.1.1.39. Tabaf2.,3.og4.fingersyder-ogmidterstykke 25%

D.1.1.1.40. Tabaf2.,3.og4.fingersyderstykke 12%


D.1.1.1.42. Tabaf2.,3.,4.og5.fingersyder-ogmidterstykke Højre 35% Venstre 30%

D.1.1.1.43. Tabaf2.,3.,4.og5.fingersyderstykke 15%

D.1.1.1.44. Tabaf3.,4.og5.finger 30%



D.1.1.1.47. Tabaf4.og5.finger 20%

D.1.1.1.48. Tabaf4.og5.fingersyder-ogmidterstykke 15%

D.1.1.1.49. Tabaf3.og4.fingerseller4.og5.fingersyderstykke 5%

48

D.1.1.1.50. 3.og4.fingermed90gradersstrækkemangelimidterled

Destivheder,derikkeernævntitabellen,afgøresindivi-duelt.

8%

D.1.1.2. Hvide fingre – morbus RaynaudHvidefingreerensygdomifingrene.Énellerflerefingre,påénellerbeggehænder,kanværeheltellerdelvistinddraget. Ud over variation i udbredelsen forekommer derogsåvariationianfaldsfrekvensen.

UdbrudsfrekvensSjældneanfald:MånedligtJævnligeanfald:Månedligt/ugentligtHyppigeanfald:Næstendagligt

D.1.1.3. Brudpåenellerfleremellemhåndsknoglermeddagligebelastningssmerterogletbevægeindskrænkningifingreellerfejlstilling/fejlrotation. 5%

D.1.2. Hånd og håndled

D.1.2.1. Tabafhånd Højre 60% Venstre 55%

D.1.1.1.37. Tabaf2.og3.fingersyderstykke 10%





D.1.1.1.42. Tabaf2.,3.,4.og5.fingersyder-ogmidterstykke Højre 35% Venstre 30%

D.1.1.1.43. Tabaf2.,3.,4.og5.fingersyderstykke 15%

D.1.1.1.44. Tabaf3.,4.og5.finger 30%



D.1.1.1.47. Tabaf4.og5.finger 20%

D.1.1.1.48. Tabaf4.og5.fingersyder-ogmidterstykke 15%

D.1.1.1.49. Tabaf3.og4.fingerseller4.og5.fingersyderstykke 5%

Anfaldsfrekvens/udbredelse Sjældne Jævnlige Hyppige

Fingerspidserpåénellerflerefingre 5 8 8

Yder-ogmidterstykkepåénellerflerefingre 8 10 12

Deflestefingresfuldeudstrækning 10 12 15

49

D.1.2.2. Håndledsbrudheletmedlettesmerterogletnedsat bevægelighed 5%

D.1.2.3. Håndledsbrudheletmedmiddelsværesmerterogmid-delsværtnedsatbevægelighed,samteventuelforskydningog skurren 8%

D.1.2.4. Håndledsbrudheletmedsværesmerterogsværtnedsatbevægelighed,samteventuelforskydningogskurren

Vedeventuelkomplikationtilbrudpåhåndled,foreksem-pelkarpaltunnelsyndromellerandennervepåvirkning,vur-deres følgerne med baggrund i regel om multiple skader. Se generelt afsnit 3.2.3.

12%

D.1.2.5. Stivhedafhåndledigodarbejdsstilling 10%

D.1.2.6. Følgerefterbrudog/ellerbløddelslæsionerpåhånd/un-derarm,hvordefireulnarefingresblommervedknytningafhåndenharenafstandpå2cmfrahulhånd 12%


D.1.2.8. Brudpåhåndrodsknogleellerledbåndsskadeihåndrodmeddagligebelastningssmerterogletnedsatbevægelig-hedihåndled 5%

(vedmereudtaltnedsættelseafbevægeligheden(sjæl-dent)gradueresmedreferencetilD.1.2.3.ogD.1.2.4).

50

D.1.3. Underarm

D.1.3.1. Seneskedehindebetændelse–tiltiderbelastningsudløstesmerterognormalbevægelighed <5%

D.1.3.2. Seneskedehindebetændelsemeddaglige,belastningsud-løstesmerterognormalbevægelighed 5%

D.1.3.3. Seneskedehindebetændelsemeddagligesmerterogletbevægeindskrænkning 8%

D.1.4. Albue Følger efter forvridninger, ledskred, brud og belastnings-skader.

D.1.4.1. Tiltiderbelastningsudløstesmerterognormalbevægelighed <5%

D.1.4.2. Daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed 5%

D.1.4.3. Daglige,belastningsudløstesmerterogmiddelsvært nedsatbevægelighedvedbøjningog/ellerdrejning 8%

D.1.4.4. Daglige,belastningsudløstesmerterogsværtnedsat bevægelighedtilbøjning90grader 12%

D.1.4.5. Ophævetdrejebevægelighedafunderarmmedhåndenihøjkantstilling 20%

D.1.2.2. Håndledsbrudheletmedlettesmerterogletnedsat bevægelighed 5%

D.1.2.3. Håndledsbrudheletmedmiddelsværesmerterogmid-delsværtnedsatbevægelighed,samteventuelforskydningog skurren 8%

D.1.2.4. Håndledsbrudheletmedsværesmerterogsværtnedsatbevægelighed,samteventuelforskydningogskurren

Vedeventuelkomplikationtilbrudpåhåndled,foreksem-pelkarpaltunnelsyndromellerandennervepåvirkning,vur-deres følgerne med baggrund i regel om multiple skader. Se generelt afsnit 3.2.3.

12%

D.1.2.5. Stivhedafhåndledigodarbejdsstilling 10%



D.1.2.8. Brudpåhåndrodsknogleellerledbåndsskadeihåndrodmeddagligebelastningssmerterogletnedsatbevægelig-hedihåndled 5%

(vedmereudtaltnedsættelseafbevægeligheden(sjæl-dent)gradueresmedreferencetilD.1.2.3.ogD.1.2.4).

51

D.1.4.6. Stivhedialbueledmed90gradersbøjning 25%

D.1.4.7. Velfungerende kunstigt albueled 10%

D.1.4.8. Ikke velfungerende kunstigt albueled 12-25%

D.1.4.9. Tennisalbue eller golfalbue – til tider belastningsudløste smerterognormalbevægelighed <5%

D.1.4.10. Tennisalbueellergolfalbuemeddaglige,belastningsud-løstesmerterognormalbevægelighed 5%

D.1.4.11. Tennisalbueellergolfalbuemeddaglige,belastningsud-løstesmerterogletnedsatbevægelighed 8%

D.1.5. Skulder Følger efter forvridninger, ledskred, brud og belastnings-skader.

(Albevægelighedregnesmedufikseretskulderblad)



D.1.5.3. Daglige,belastningsudløstesmerterogmiddelsværtned-satbevægelighedtilaktivtfrem-opogud-op90grader 10%

52

D.1.5.4. Daglige,belastningsudløstesmerterogsværtnedsatbevægelighedtilaktivtfrem-opogud-op45gradersamtobjektivt muskelsvind 25%

D.1.5.5. Tilbagevendende ledskred i skulderleddet 10%

D.1.5.6. Velfungerende kunstigt skulderled 10%

D.1.5.7. Ikke velfungerende kunstigt skulderled 12-25%

D.1.5.8. Stivhediskuldermedarmenindtilkroppensamtobjektivtmuskelsvind 35%

D.1.5.9. Forandringer i skulderleddets rotatorsener – til tider belastningsudløstesmerter–ognormalbevægelighed <5%

D.1.5.10. Forandringer i skulderleddets rotatorsener – med daglige, belastningsudløstesmerterognormalbevægelighed 5%

D.1.5.11. Forandringer i skulderleddets rotatorsener – med daglige, belastningsudløstesmerterogletnedsatbevægelighed 8%

D.1.6. Kraveben

D.1.6.1. Følgerefterbrudpåkraveben–tiltiderbelastningsudløstesmerter–ognormalbevægelighed <5%

D.1.6.2. Følgerefterbrudpåkravebenmeddaglige,belastnings-udløstesmerterogletnedsatbevægelighed 5%

D.1.4.6. Stivhedialbueledmed90gradersbøjning 25%

D.1.4.7. Velfungerende kunstigt albueled 10%

D.1.4.8. Ikke velfungerende kunstigt albueled 12-25%

D.1.4.9. Tennisalbue eller golfalbue – til tider belastningsudløste smerterognormalbevægelighed <5%

D.1.4.10. Tennisalbueellergolfalbuemeddaglige,belastningsud-løstesmerterognormalbevægelighed 5%

D.1.4.11. Tennisalbueellergolfalbuemeddaglige,belastningsud-løstesmerterogletnedsatbevægelighed 8%

D.1.5. Skulder Følger efter forvridninger, ledskred, brud og belastnings-skader.

(Albevægelighedregnesmedufikseretskulderblad)



D.1.5.3. Daglige,belastningsudløstesmerterogmiddelsværtned-satbevægelighedtilaktivtfrem-opogud-op90grader 10%

53

D.1.6.3. Følgerefterbrudpåkravebenmeddaglige,belastnings-udløstesmerterogmereudtaltbevægeindskrænkning 8%

D.1.7. Skulderhøjdeled

D.1.7.1. Følgerefterlæsionafskulderhøjdeled–tiltiderbelast-ningsudløstesmerter–ognormalbevægelighed <5%

D.1.7.2. Følgerefterlæsionafskulderhøjdeledmeddaglige, belastningsudløstesmerterogletnedsatbevægelighed 5%

D.1.7.3. Følgerefterlæsionafskulderhøjdeledmeddaglige,belastningsudløstesmerterogmereudtaltbevæge-indskrænkning 8%

D.1.8. Arm

D.1.8.1. Tab af arm Højre 70%Venstre 65%

D.1.8.2. Amputationpåoverarm Højre 65%Venstre 60%

D.1.8.3. Amputationpåunderarmmedgodbevægelighedialbue Højre 60%Venstre 55%

54

D.1.8.4. Ikke helet ruptur af biceps (ved skulderleddet)

D.1.8.4.1. Med god kraft 5%

D.1.8.4.2. Mednedsatskulder-/albuefunktion 10%

D.1.8.5. Ikke helet ruptur af biceps (ved albueleddet)

D.1.8.5.1. Med god kraft 8%

D.1.8.5.2. Med nedsat albuefunktion 12%

D.1.9. Nervelæsioner

D.1.9.1. Plexus brachialis

D.1.9.1.1 Totallammelseafplexusbrachialis Højre 70% Venstre 65%

D.1.9.1.2. Partiellammelseafplexusbrachialis Højre 20-60%

D.1.9.1.3. Total trapeziuslammelse Højre 20% Venstre 15%

D.1.6.3. Følgerefterbrudpåkravebenmeddaglige,belastnings-udløstesmerterogmereudtaltbevægeindskrænkning 8%

D.1.7. Skulderhøjdeled

D.1.7.1. Følgerefterlæsionafskulderhøjdeled–tiltiderbelast-ningsudløstesmerter–ognormalbevægelighed <5%

D.1.7.2. Følgerefterlæsionafskulderhøjdeledmeddaglige, belastningsudløstesmerterogletnedsatbevægelighed 5%

D.1.7.3. Følgerefterlæsionafskulderhøjdeledmeddaglige,belastningsudløstesmerterogmereudtaltbevæge-indskrænkning 8%

D.1.8. Arm

D.1.8.1. Tab af arm Højre 70%Venstre 65%

D.1.8.2. Amputationpåoverarm Højre 65%Venstre 60%

D.1.8.3. Amputationpåunderarmmedgodbevægelighedialbue Højre 60%Venstre 55%

Venstre 15-55%

55

D.1.9.2. Nervus radialis (spolebensnerven)

D.1.9.2.1. Totallammelseafnervusradialispåoverarm Højre 25%Venstre 20%

D.1.9.2.2. Partiellammelseafnervusradialis Højre 5-20%Venstre 5-15%

D.1.9.3. Nervus ulnaris (albuebensnerven)

D.1.9.3.1. Totallammelseafnervusulnarispåoverarm Højre 30%Venstre 25%

D.1.9.3.2. Partiellammelseafnervusulnaris Højre 5-25%Venstre 5-20%

D.1.9.4. Nervus medianus (midternerven)

D.1.9.4.1. Totallammelseafnervusmedianuspåoverarm,medbådesensoriskeogmotoriskeskader

Højre 35%Venstre 30%

D.1.9.4.2. Partiellammelseafnervusmedianus Højre 5-25%Venstre 5-20%

56

D.1.9.5. Karpaltunnelsyndrom

D.1.9.5.1. Med smerter og lette objektive føleforstyrrelser Højre 5%Venstre 5%

D.1.9.5.2. Medsmerter,sværeføleforstyrrelserogmotoriskesymptomer


D.1.9.5.3. Med smerter, total lammelse, muskelsvind ogobjektive føleforstyrrelser


D.1.9.6. Læsion af fingernerve til pincetgrebet

D.1.9.6.1. Totaltføletabpådenhalvdelaftommelfingerensyderstykke,somvendermodpegefingeren(pincetgrebet),somfølgeaflæsionaffingernerve

Højre 5% Venstre <5%

D.1.9.6.2. Totaltføletabpåbøjesidenafheletommelfingerensyderstykkesomfølgeaflæsionafbeggefingernerver


D.1.9.6.3. Totaltføletabpådenhalvdelaftommelfingerensyderstykke,somvendermodpegefingeren,ogsamtidigttotaltføletabpådenhalvdelafpegefingerensyderstykke,dervendermodtommelfingeren(pincetgrebet),somfølgeaflæsionaffingernerver

Højre 8%Venstre 5%

D.1.9.6.4. Totaltføletabpådenhalvdelafpegefingerensyderstykke,dervendermodtommelfingeren(pincetgrebet),somfølgeaflæsionaffingernerve

Højre 5%Venstre <5%

D.1.9.2. Nervus radialis (spolebensnerven)

D.1.9.2.1. Totallammelseafnervusradialispåoverarm Højre 25%Venstre 20%

D.1.9.2.2. Partiellammelseafnervusradialis Højre 5-20%Venstre 5-15%

D.1.9.3. Nervus ulnaris (albuebensnerven)

D.1.9.3.1. Totallammelseafnervusulnarispåoverarm Højre 30%Venstre 25%

D.1.9.3.2. Partiellammelseafnervusulnaris Højre 5-25%Venstre 5-20%

D.1.9.4. Nervus medianus (midternerven)

D.1.9.4.1. Totallammelseafnervusmedianuspåoverarm,medbådesensoriskeogmotoriskeskader


D.1.9.4.2. Partiellammelseafnervusmedianus Højre 5-25%Venstre 5-20%

57

D.1.9.7. Funktionstab som følge af kvæstelserForeksempelrefleksdystrofiogneurogenesmerter.

Vedvurderingenafrefleksdystrofivilbådesmerterogvægtningafandreforhold,somforeksempelnedsatbevægelighed,muskelsvindogtrofiskeforstyrrelser,indgåi vurderingen af ménet.

Nårdersamtidigertaleomområder,hvordererfastlagtsatseriméntabellen,skerderikkeautomatiskenfuldsammenlægningafsatserne.Densamledeménprocentvilblivefastsatefteretskøn,hvordetsamledefunktions-niveau vurderes.

D.2. UNDEREKSTREMITETER (BEN)

Vurderingenafenskadepåunderekstremitetenbyggerpåensamletvurderingafsmerter,bevægelighed,kraft,eventueltmuskelsvind,skurrenogløshed.

D.2.1. Fod

D.2.1.1. Tab af fod med god protesefunktion 30%

D.2.1.2. Tabaffodmeddårligprotesefunktion 40%

D.2.1.3. Amputation gennem mellemfod 15%

Amputation gennem fodrod (ChopartsellerLisFrancsled) 20%

(Amputationgennemankelled,Symesoperation,(sjælden)betragtessomtabaffod).

58

D.2.1.4. Tabafalletæerpåénfod 10%

D.2.1.5. Tabaf1.tåognogetafdensmellemfodsben 8%

D.2.1.6. Tabaf1.tå 5%

D.2.1.7. Tabaf1.tåsyderstykke <5%

D.2.1.8. 1.tåmedstivhedigrundled 5%

D.2.1.9. 1.tåmedstivhediyderled <5%

D.2.1.10. Tabaf2.tå 5%

D.2.1.11. Tabafenafdeandretæer <5%

D.2.1.12. Brudpåenellerfleremellemfodsknoglermeddaglige belastningssmerterognedsatbevægelighedimellemfodog/ellerbagfodellerdeformitet 5-8%

D.2.1.13. Brudpåfodrodsknoglerandreendhælbenogrulleben ellerledskrediLisFrancsledellerChopartsledmed dagligebelastningssmerterognedsatbevægelighed imellemfod/bagfodellerdeformitet 5-8%

D.1.9.7. Funktionstab som følge af kvæstelserForeksempelrefleksdystrofiogneurogenesmerter.

Vedvurderingenafrefleksdystrofivilbådesmerterogvægtningafandreforhold,somforeksempelnedsatbevægelighed,muskelsvindogtrofiskeforstyrrelser,indgåi vurderingen af ménet.

Nårdersamtidigertaleomområder,hvordererfastlagtsatseriméntabellen,skerderikkeautomatiskenfuldsammenlægningafsatserne.Densamledeménprocentvilblivefastsatefteretskøn,hvordetsamledefunktions-niveau vurderes.

D.2. UNDEREKSTREMITETER (BEN)

Vurderingenafenskadepåunderekstremitetenbyggerpåensamletvurderingafsmerter,bevægelighed,kraft,eventueltmuskelsvind,skurrenogløshed.

D.2.1. Fod

D.2.1.1. Tab af fod med god protesefunktion 30%

D.2.1.2. Tabaffodmeddårligprotesefunktion 40%

D.2.1.3. Amputation gennem mellemfod 15%

Amputation gennem fodrod (ChopartsellerLisFrancsled) 20%

(Amputationgennemankelled,Symesoperation,(sjælden)betragtessomtabaffod).

59

D.2.2. Fodled

D.2.2.1. Ledbåndsskadeifodledmedsmerterogkliniskløshed 5%

D.2.2.2. Brudpåfodledheletmedlettesmerterogletnedsatbevægelighed 5%

D.2.2.3. Brudpåfodledheletmedmiddelsværesmerterogmiddelsværtnedsatbevægelighed,samteventuelskurren 8%

D.2.2.4. Brudpåfodledheletmedsværesmerterogsværtnedsatbevægelighed,samteventuelskurren 12%

D.2.2.5. Fodled stift i ret vinkel eller let spidsfod (10 grader – 15 grader) 15%

D.2.2.6. Fodled stift i udtalt spidsfodstilling 25%

D.2.2.7. Indsat ankelprotese med god protesefunktion 10%

D.2.2.8. Indsatankelprotesemeddårligprotesefunktion 12-25%

D.2.3. Akillessene

D.2.3.1. Følgereftersprængningafakillessenemednedsatbevægelighedifodledogmuskelsvindaflæg,samteventuelt smerter 5%

60

D.2.4. Hælben

D.2.4.1. Brudpåhælbenmedlettesmerterogletnedsatbevægelighedibagfoden 8%

D.2.4.2. Brudpåhælbenmedsværesmerterogudtaltnedsatbevægelighedibagfoden 10%

D.2.4.3. Brudpåhælbenmeddeformitet,sværesmerterogophævetbevægelighedibagfoden 15%

D.2.5. Ben

D.2.5.1. Tab af et ben 65%

D.2.5.2. Amputationiknæetellerpålåretmedgodprotesefunktion 50%

D.2.5.3. Amputationiknæetellerpålåretmeddårligprotesefunktion 60%

D.2.5.4. Tab af underben med god protesefunktion 30%

D.2.5.5. Tabafunderbenmeddårligprotesefunktion 40%

D.2.5.6. Forkortning mindre end 3 cm <5%

D.2.5.7. Forkortning mindst 3 cm 10%

D.2.2. Fodled

D.2.2.1. Ledbåndsskadeifodledmedsmerterogkliniskløshed 5%

D.2.2.2. Brudpåfodledheletmedlettesmerterogletnedsatbevægelighed 5%

D.2.2.3. Brudpåfodledheletmedmiddelsværesmerterogmiddelsværtnedsatbevægelighed,samteventuelskurren 8%

D.2.2.4. Brudpåfodledheletmedsværesmerterogsværtnedsatbevægelighed,samteventuelskurren 12%

D.2.2.5. Fodled stift i ret vinkel eller let spidsfod (10 grader – 15 grader) 15%

D.2.2.6. Fodled stift i udtalt spidsfodstilling 25%

D.2.2.7. Indsat ankelprotese med god protesefunktion 10%

D.2.2.8. Indsatankelprotesemeddårligprotesefunktion 12-25%

D.2.3. Akillessene

D.2.3.1. Følgereftersprængningafakillessenemednedsatbevægelighedifodledogmuskelsvindaflæg,samteventuelt smerter 5%

61

D.2.5.8. Postthrombotisksyndromietben 5-20%

D.2.5.9. Væsentligforværrelseafåreknuderellerskinnebenssår 8%

D.2.6. Underben

D.2.6.1. Brudpåskaftetafskinnebenheletudensmerterogudenfejlstilling, fejlrotation eller forkortning <5%

D.2.6.2. Brudpåskaftetafskinnebenheletmedsmerterogletfejlstilling, fejlrotation eller forkortning 5%

D.2.6.3. Brudpåskaftetafskinnebenheletmedsmerterogmiddelsværfejlstilling,fejlrotationellerforkortning 8%

D.2.6.4. Brudpåskaftetafskinnebenheletmedsmerterogsværfejlstilling, fejlrotation eller forkortning 12%

D.2.7. Knæled

D.2.7.1. Knæstiftigodstilling 25%

D.2.7.2. Knæmedindtil5gradersstrækkemangel <5%

D.2.7.3. Knæmedbøjeevnenedsattil90grader 10%

D.2.7.4. Læsionafbruskiknæleddetmedsmerter,letmuskelsvindogeventueltbevægeindskrænkning 5%

62

D.2.7.5. Læsionafbruskiknæleddetmedsmerter,nogenmuskel-svindognogenbevægeindskrænkning 8%

D.2.7.6. Læsionafmeniskudensmerterogmednormalbevæge-lighed <5%

D.2.7.7. Læsionafmeniskmedlettesmerter,letmuskelsvind,eventueltletnedsatbevægelighedogeventueltindeklemningstilfælde 5%

D.2.7.8. Habituelt,hyppigtledskredafknæskal 10%

D.2.7.9. Tabafknæskal 10%

D.2.7.10. Læsionafkorsbåndmedgenerendeskuffeløshedogbeskedne objektive fund 5%

D.2.7.11. Læsionafkorsbåndmedmoderatskuffeløshedogletmuskelsvindog/ellerletbevægeindskrænkning 8%

D.2.7.12. Læsionafkorsbåndmedmoderatskuffeløshed,moderatmuskelsvindog/ellermoderatbevægeindskrænkning 10%

D.2.7.13. Læsionafkorsbåndmedsværskuffeløshed,sværtmuskelsvindog/ellerstørrebevægeindskrænkning 15%

D.2.7.14. Læsionafkorsbåndmedsværskuffeløshed,sværtmuskelsvindog/ellerstørrebevægeindskrænkningsamtsværsideløshed 20%

D.2.5.8. Postthrombotisksyndromietben 5-20%

D.2.5.9. Væsentligforværrelseafåreknuderellerskinnebenssår 8%

D.2.6. Underben

D.2.6.1. Brudpåskaftetafskinnebenheletudensmerterogudenfejlstilling, fejlrotation eller forkortning <5%

D.2.6.2. Brudpåskaftetafskinnebenheletmedsmerterogletfejlstilling, fejlrotation eller forkortning 5%

D.2.6.3. Brudpåskaftetafskinnebenheletmedsmerterogmiddelsværfejlstilling,fejlrotationellerforkortning 8%

D.2.6.4. Brudpåskaftetafskinnebenheletmedsmerterogsværfejlstilling, fejlrotation eller forkortning 12%

D.2.7. Knæled

D.2.7.1. Knæstiftigodstilling 25%

D.2.7.2. Knæmedindtil5gradersstrækkemangel <5%

D.2.7.3. Knæmedbøjeevnenedsattil90grader 10%

D.2.7.4. Læsionafbruskiknæleddetmedsmerter,letmuskelsvindogeventueltbevægeindskrænkning 5%

63

D.2.7.15. Læsionafkorsbåndmedsværskuffeløshed,svært muskelsvindog/ellerstørrebevægeindskrænkning,sværsideløshedsamtbehovforkonstantogdagliganvendelseaf stabiliserende bandage

Erderforetagetkorsbåndsrekonstruktion,vilvurderingenskeefterovenståendesatserpåbaggrundafoperations-resultatet.

25%

D.2.7.16. Isoleretlæsionafsideledbåndmedgenerendesideløshedog lette objektive fund 5%

D.2.7.17. Isoleretlæsionafsideledbåndmedsværsideløshedogsværeobjektivefund

Erderforetagetledbåndsrekonstruktion,vilvurderingenskeefterovenståendesatserpåbaggrundafoperations-resultatet.

10%

D.2.7.18. Velfungerendekunstigtknæled 10%

D.2.7.19. Ikkevelfungerendekunstigtknæled 12-25%

D.2.8. Lårben

D.2.8.1. Brudpåskaftetaflårbenheletudensmerterogudenfejlstilling, fejlrotation eller forkortning <5%

D.2.8.2. Brudpåskaftetaflårbenheletmedsmerterogletfejlstilling, fejlrotation eller forkortning 5%

64

D.2.8.3. Brudpåskaftetaflårbenheletmedsmerterogmiddelsværfejlstilling,fejlrotationellerforkortning 8%

D.2.8.4. Brudpåskaftetaflårbenheletmedsmerterogsværfejlstilling, fejlrotation eller forkortning 10%

D.2.9. Hofte

D.2.9.1. Brudpålårbenshals,heletmedsmerterogletnedsatbevægelighed 5%

D.2.9.2. Brudpålårbenshals,heletmedsmerterogmiddelsværtnedsatbevægelighed 8%

D.2.9.3. Brudpålårben,gennemomdrejningsknoerne,heletmedsmerterogletnedsatbevægelighed 5%

D.2.9.4. Brudpålårben,gennemomdrejningsknoerne,heletmedsmerterogmiddelsværtnedsatbevægelighed 8%

D.2.9.5. Hoftemedsværindskrænkningafhoftefunktionen(Girdlestone’sstatus) 35%

D.2.9.6. Velfungerendekunstigthofteled 10%

D.2.9.7. Ikkevelfungerendekunstigthofteled 12-25%

D.2.7.15. Læsionafkorsbåndmedsværskuffeløshed,svært muskelsvindog/ellerstørrebevægeindskrænkning,sværsideløshedsamtbehovforkonstantogdagliganvendelseaf stabiliserende bandage

Erderforetagetkorsbåndsrekonstruktion,vilvurderingenskeefterovenståendesatserpåbaggrundafoperations-resultatet.

25%

D.2.7.16. Isoleretlæsionafsideledbåndmedgenerendesideløshedog lette objektive fund 5%

D.2.7.17. Isoleretlæsionafsideledbåndmedsværsideløshedogsværeobjektivefund

Erderforetagetledbåndsrekonstruktion,vilvurderingenskeefterovenståendesatserpåbaggrundafoperations-resultatet.

10%

D.2.7.18. Velfungerendekunstigtknæled 10%

D.2.7.19. Ikkevelfungerendekunstigtknæled 12-25%

D.2.8. Lårben

D.2.8.1. Brudpåskaftetaflårbenheletudensmerterogudenfejlstilling, fejlrotation eller forkortning <5%

D.2.8.2. Brudpåskaftetaflårbenheletmedsmerterogletfejlstilling, fejlrotation eller forkortning 5%

65

D.2.9.8. Hoftemedstivhedigunstigstilling 30%


D.2.10.1. Nervus ischiadicus

D.2.10.1.1. Let lammelse 10%

D.2.10.1.2. Moderat eller partiel lammelse 30%

D.2.10.1.3. Total lammelse 50%

D.2.10.2. Nervus femoralis


D.2.10.2.2. Totallammelsemedfølelsesløshed 30%

D.2.10.3. Nervus tibialis communis

D.2.10.3.1. Let eller partiel lammelse 12%


66

D.2.10.4. Nervus peroneus



D.2.9.8. Hoftemedstivhedigunstigstilling 30%


D.2.10.1. Nervus ischiadicus


D.2.10.1.2. Moderat eller partiel lammelse 30%

D.2.10.1.3. Total lammelse 50%

D.2.10.2. Nervus femoralis



D.2.10.3. Nervus tibialis communis



67

LUNGE- OG HJERTEKARSYGDOMME OG PERIFERE KARSKADER

E.1 ASTMA

E.1.1. Sikkerastma,meningensymptomer,nårpågældendestofundgåsogdeterletatundgå <5%

E.1.2. Sjældneanfald,menafhængigafmedicin 10%

E.1.3. Hyppigeanfaldogafhængigafmedicin(herunderanfaldudløstvedanstrengelse,løbmedvidere) 25%

E.2. BEGRæNSNING I FUNKTIONSKAPACITET VED LUNGE- OG HJERTEKARSYGDOMME

Lunge-oghjertekarsygdommevurderesunderhensyntagentildenbegrænsningifunktionskapaciteten,derbetingesafsygdommen, ud fra følgende inddeling i funktionsgrupper:

E.2.1. Ingenbegrænsningafdenfysiskeaktivitet <5%

E.2.2. Letbegrænsningafdenfysiskeaktivitet,symptomernefremkommer kun ved kraftig aktivitet 20%

E.2.3. Betydeligbegrænsningafdenfysiskeaktivitet,symptomernefremkommerogsåvedlettereaktivitet

50%

68

E.2.4. Enhverfysiskaktivitetudløsersymptomer,ogsymptomernekanværetilstedeihvile

100%

Funktionsinddelingen søges understøttet ved obstruktive lungesyg-domme,eksempelvisastmaogkroniskobstruktivlungesygdom(KOL),medobjektivemålingersommålforlungefunktionen,såledesforceretekspirationsvolumen i første sekund, FEV1.0.

Underforudsætningaf,atderertaleompermanentreduktionafFEV1.0, er funktionsgruppe1:FEV1.0=80-100procentfunktionsgruppe2:FEV1.0=50-79procentfunktionsgruppe3:FEV1.0=30-49procentfunktionsgruppe4:FEV1.0<30procent

E.3. FØLGER EFTER PERIFERE KARSKADER

Karskaderopereretmedgodtresultatmedindsættelseafkarprotesevurderes individuelt efter den anatomiske position, det anvendte materialeoglængdenafrekonstruktionen.

E.3.1. Autologveneproteseoverkortforløbpåkropellerben <5%

E.3.2. Autologveneproteseoverlængereforløbpåben 5%

E.3.3. Darcronprotese over aortofemoralt forløb 8%

E.3.4. PTFE-proteseoverlængereforløbpåben 12%

Karskadermedpåvirkningafblodforsyningenefteroperationvurderesindividuelt med udgangspunkt i tabellens satser for skader i det ramte organ.

69

INDRE ORGANER

F.1. BUGHULE/BUGVæG

F.1.1. Tab af milten 5%

F.1.2. Kroniskesmerterefteroperationforlyske-ellerbugvægsbrok ≤8%

F.1.3. Bugvægsbrok,derikkekanopereres ≤25%

F.1.4. Bugvægsrelaksation,derikkekanopereres ≤20%

F.1.5. Spiserørsforsnævring,derikkekanopereres 10-30%

F.1.6. Gastrointestinalbypass-operation 5-30%

F.1.7. Kroniskleverbetændelse 20%

F.1.8. Velfungerende transplanteret lever 40%

F.1.9. Kroniskbugspytkirtelbetændelse 5-20%

F.1.10. Subjektive mavesmerter uden objektive fund ≤8%

F.1.11. Læsionafdybegaldeveje,medbevaretanatomitiltarmogudenleverpåvirkning,udensmerter <5%

70

F.1.12. Læsionafdybegaldeveje,medstenoseelleranastomosetiltarmogudenleverpåvirkning 5-10%

F.1.13. Læsionafdybegaldeveje,medstenose,somkrævertilbage-vendendedilatationsbehandlingellerstent 10-20%

F.2. TARME/AFFØRINGSFORSTYRRELSER

F.2.1. Korttarmssyndrom 10-40%

F.2.2. Ileostomi 30%

F.2.3. Kolostomi, venstre 20%

F.2.4. Kolostomi,midtoghøjre 25%

F.2.5. Inkontinens for luft 8%

F.2.6. Inkontinens for afføring, let 15%

F.2.7. Inkontinensforafføring,svær,derikkekanopereres ≤50%

F.3. NYRER/URINVEJE

F.3.1. Tab af en nyre 10%

71

F.3.2. Tab af nyrefunktion med permanent dialyse 65%

F.3.3. Velfungerende transplanteret nyre 25%

F.3.4. Internblærerekonstruktion(blæresubstitution) 10-15%

F.3.5. Urostomimedreservoir(Kock’s) 25%

F.3.6. Urostomiudenreservoir(Bricker) 30%

F.3.7. Kunstiglukkemuskel,afhængigaffunktion 15-30%

F.3.8. Let inkontinens 8%

F.3.9. Middelsværinkontinens,derikkekanopereres 40%

F.3.10. Sværinkontinens,derikkekanopereres 50%

F.3.11. Permanentblærekateter 20%

F.3.12. Selvkateterisation(RIK) 15%

F.4. KØNSORGANER

F.4.1. Tabafbeggetestikler,afhængigtafhormonelleogfertilitetsmæssigekonsekvenser 5-25%

72

F.4.2. Tabafbeggeæggestokke,afhængigtafhormonelleogfertilitetsmæssigekonsekvenser 5-25%

F.4.3. Tabafbeggeæggeledere,afhængigtaffertilitetsmæssigekonsekvenser 5-10%

F.4.4. Tabaflivmoder,afhængigtaffertilitetsmæssigekonsekvenser 5-15%

F.4.5. Impotens,fysiskårsag ≤15%

F.4.6. Andreskaderigenitalregionen(tabaféntestikel,énæggestokellerénæggeleder,samlejeproblemer,herundersmertervedrejsningmedvidere) ≤15%

73

HUDSYGDOMME

G.1.2. og G.1.3. kan adderes til andet mén, jf. reglen om multiple skader.

G.1. EKSEM

UdbrudsfrekvensSjælden:FågangeårligtJævnlig:ÉngangikvartaletHyppig: Mere end det

Vedvurderingenafgradenafdekroniskeforandringerindgårbådeud-bredelse, lokalisation og art.

G.1.1. Håndeksem alene

G.1.1.1. Megetsværtkroniskhåndeksemmedkonstantaktivitet 35%

G.1.2. Eksem på arme ved samtidigt håndeksem

G.1.2.1. Leteksempåarmenemedsamtidigthåndeksem 5%

Udbrudsfrekvens/kroniskeforandringer Sjælden Jævnlig Hyppig

Ingen <5 5 8

Lette 5 8 10

Moderate 10 12 15

Svære 20 25 30

74

G.1.2.2. Moderateksempåarmenemedsamtidigthåndeksem 8%

G.1.2.3. Sværteksempåarmenemedsamtidigthåndeksem 10%

G.1.3. Allergi over for udbredt forekommende stoffer, for eksempel nikkel, krom, formaldehyd, gummitilsætnings-stoffer og latex

Samtidigallergioverforflerestofferadderesikke.

5%

G.1.4. Eksem på mindre dele af kroppen (bortset fra ansigt og hænder), for eksempel på ben eller arme uden samtidigt håndeksem


Ingen <5 <5 5

Lette <5 5 8

Moderate 8 10 12

Svære 15 20 25

75

G.1.5. Eksem i ansigtet

Vedbedømmelsenaf,omeksemiansigtetersvært,indgårogsåenvurderingafgradenafvansir,somtilgengældikketillægges.

G.1.6. Eksem udbredt til større dele af kroppen

G.1.6.1. Lettetilmiddelsværekroniskeforandringerpåhænderogmedjævnligeudbrudpåstørredeleafkroppen 50%

G.1.6.2. Sværthåndeksemsamtsværteksemmedkroniskaktivitetpåstørstedelenafkroppen 65%


Ingen <5 5 8

Lette 5 8 10

Moderate 10 12 15

Svære 20 25 30

76

77

VANSIR

Tabellens satser for varigt mén omfatter normale operationsar og lignende, der er en direkte følge af skaden.

Følgendesatserfinderanvendelse,hvorderertaleomvansiruden andre fysiske gener af betydning.

Hvisderbådeervansirogandreskader,foretagesvurderingenpåbaggrundafreglenommultipleskader(segenereltafsnit3.2.3.).

H.1. Ikkeskæmmendeariansigtetellerpåkroppenellerekstremiteterne <5%

H.2. Skæmmendeariansigtet,foreksempelstørremisfarvning, ellerdeformeredeøjenlågellermundomgivelser 5-15%

H.3. Deformnæse 5-15%

H.4. Størrearpåkroppenellerekstremiteterne 0-50%

H.5. Tabellersværdeformeringafkvindebryst 10-15%

H.6. Tab af et ydre øre 8%

H.7. Skalpering 10%

78

79

KRæFTSYGDOMME

Kræftsygdommeharsåforskelligefølger,atdetikkeermuligtatudar-bejde en egentlig tabel. Følgende tjener imidlertid som udgangspunkt forvurderingenafdekræftsygdomme,somdetkankommepåtaleatanerkendesomerhvervsbetingede.

I.1. Kræftsygdom,radikaltbehandletvedoperationellerandenbehandlingmedskønnetringerisikofortilbagefald ≤5%

I.2. Kræftsygdom,radikaltopereret/behandlet,menmedstor eller meget stor risiko for tilbagefald ≤15%

I.3. Kræftsygdom,somikkekanhelbredesogmedbeskedneyderligerebehandlingsmuligheder-somudgangspunkt 100%

Vedinoperablekræftsygdomme,hvortilskadekomneerifysikvelbefin-dendevedafgørelsen,kanménetfastsættestil50procent.Dervilisåfald straks ske revision, og tilstanden vil blive fulgt løbende. Méngraden afspejlerdenpsykiskebelastningogændringilivssituation,somkræft-lidelsenunderalleomstændighedermedførerogsåvedfysiskvelbefin-dende.

Følgerefterkræftbehandlingafenhverartderudovervurderesiover-ensstemmelse med tabellens øvrige satser.

80

81

PSYKISKE SKADER EFTER VOLD ELLER CHOK

Udsættelseforubetydeligvold,truslerellerchokpågrundafmindrepsykisktraumeantagesikkesomenesteårsagatkunnemedførevarigtpsykiskménpå5procentellerderover.

J.1 POSTTRAUMATISK BELASTNINGSREAKTION

Vedvurderingafsværhedsgradenlæggesvægtpå,hvormangesymp-tomerderoptræder,disseshyppighed/intensitetsamtderesindflydelsepådendagligepersonligelivsførelse.

Overtidskerderofteenændringafsymptomerneiretningafdiag-nosenpersonlighedsændringefterkatastrofeoplevelse,såledesatnoglegenersvinder/aftager,mensandrekankommetil.Ménmæssigtbehandlesdisse2tilstandederforunderetmedenfællesméngradjf.tabellen.Ideflestetilfældeerenposttraumatiskbelastningsreaktionforbigående.

Hvisenposttraumatiskbelastningsreaktioneraftaget,sådiagnose-kriteriernevedménvurderingenikkelængereeropfyldt,kandergivesménsvarendetilmindreendletsværhedsgrad,detvilsige5-8procent.

J.1.1. Let posttraumatisk belastningsreaktion 10%

J.1.2. Moderat posttraumatisk belastningsreaktion 15%

J.1.3. Middelsværposttraumatiskbelastningsreaktion 20%

J.1.4. Sværposttraumatiskbelastningsreaktion 25%

82

J.1.5. Sværesymptomerpåposttraumatiskbelastningsreaktionogsamtidigesymptomerpåandenpsykisksygdomsompsykoti-skesymptomerog/ellersværesymptomerpåkroniskdepres-sionellerpersonlighedsændring 35%

J.2 USPECIFICERET BELASTNINGSREAKTION

Vedenuspecificeretbelastningsreaktionersymptomernemindrespe-cifikkeendvedposttraumatiskbelastningsreaktion.Oftedrejerdetsigomvagtsomhed,irritabilitet,koncentrationsbesvær,støjfølsomhed,tristhedoglignende.Isammenligningmedsymptomernevedposttrau-matiskbelastningsreaktionerdeogsåilangtdeflestetilfældemindreomfattende.Sværhedsgradenvurderesudfraforekommendesympto-mer,dissessværhedsgradogindflydelsepådendagligelivsførelse.

J.2.1. Lettereuspecificeretbelastningsreaktion 5%

J.2.2. Sværereuspecificeretbelastningsreaktion 10%

J.3 KRONISK DEPRESSION

Veddepressionforståsdiagnosendepressionihenholdtilsygdoms-klassifikation.Deflestedepressionererforbigående,menetmindretaludvikler sig i kronisk retning. I overensstemmelse med sygdomsklassi-fikationenvurderessværhedsgradenihenholdtilforekommendegener,dissessværhedsgradogderesindflydelsepåhverdagen.

J.3.1. Let kronisk depression 10%

J.3.2. Moderat kronisk depression 15%

J.3.3. Sværkroniskdepression 20%

83

J.3.4. Sværkroniskdepressionmedpsykotiskesymptomer 25%

J.4 POSTTRAUMATISK ANGST

Vedposttraumatiskangstforståstilstande,hvorderikkeervæsentligegenerudoverangst.Imangetilfældevilderværetaleomforbigåendegener,meninogletilfældebliverangstenvarig.Sværhedsgradenvur-deres som ved øvrige psykiske tilstande.

J.4.1. Let posttraumatisk angst 5%

J.4.2. Sværposttraumatiskangst 10%

Dergivesvarigtmènfordentungestvejendediagnose,idetangsthyp-pigt er et symptom ved posttraumatisk belastningsreaktion. Depres-sionogdepressivesymptomererhyppigevedposttraumatiskbelast-ningsreaktion/personlighedsændring.

84

Arbejdsskadestyrelsen

Sankt Kjelds Plads 112100 København Ø

Telefon: 72 20 60 00Fax: 72 20 60 [email protected]

Mé

nta

be

lJa

nu

ar 2

012

Documents

Méntabel - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - Forsideaes.dk/upload/ASK/pdf/Tabeller/Mentabel-web-20112012.pdf · Den vejledende méntabel er udarbejdet og udgivet af Arbejdsskadestyrelsen