Metode for beregning af individuelle effektiviseringskrav · Metode for beregning af individuelle effektiviseringskrav – benchmarking til brug for de økonomiske rammer 2021-2022

Metodeforbereg-

ningafindividuelle

effektiviserings-

kravBenchmarkingafdrikke-vandsselskabertilbrugfordeøkonomiskerammer2021-2022

September2020

SIDE 2 KAPITEL 1 FORMÅLET MED BENCHMARKINGEN

Metodeforberegningafindividuelleeffektiviseringskrav–benchmarkingtilbrugfordeøkonomiskerammer2021-2022

Konkurrence-ogForbrugerstyrelsen

Forsyningssekretariatet

CarlJacobsensVej35

2500Valby

Tlf.:+4541715000

E-mail:[email protected]

OnlineISBN978-87-7029-743-1

Metodeforberegningafindividuelleeffektiviseringskrav–benchmarkingtilbrugfordeøkonomiskerammer2021-2022erudar-

bejdetafForsyningssekretariatet

September2020

SIDE 3 METODE FOR BEREGNING AF INDIVIDUELLE EFFEKTIVISERINGSKRAV

Indhold

Kapitel1 5 Formåletmedbenchmarkingen.................................................................................................5

1.1 Hvorforbenchmarking?......................................................................................................................5

Kapitel2 6 Benchmarkingideøkonomiskerammer...............................................................................6

2.1 Efficiensscorenfrabenchmarking..................................................................................................6 2.2 Deteffektiveomkostningsniveau...................................................................................................6 2.3 Effektiviseringspotentialetogdetindividuelleeffektiviseringskrav.............................6

Kapitel3 8 Elementerneibenchmarkingen.................................................................................................8

3.1 Hvemindgåribenchmarkingen?....................................................................................................8 3.2 Hvadgørbenchmarkingen,oghvilkeelementerindgår?....................................................8

Kapitel4 10 Datagrundlagetibenchmarkingen........................................................................................10

4.1 Indberetningtilbrugforbenchmarking...................................................................................10 4.2 Kvalitetssikringafdata.....................................................................................................................12 4.3 Beregningafomkostningsgrundlaget........................................................................................12 4.4 BeregningafOPEX-netvolumenmålet.......................................................................................15 4.5 BeregningafCAPEX-netvolumenmålet.....................................................................................19 4.6 Korrektionafnetvolumenmålene................................................................................................20 4.7 Toårsdata..............................................................................................................................................21

Kapitel5 22 Benchmarkinganalysen..............................................................................................................22

5.1 DataEnvelopmentAnalysis(DEA)..............................................................................................22 5.2 StochasticFrontierAnalysis(SFA)..............................................................................................25 5.3 Costdriveranalysen.............................................................................................................................28 5.4 Benchmarkingafselskabermedfireårigerammer.............................................................28

Kapitel6 29 Frabenchmarkingtilkravideøkonomiskerammer.....................................................29

6.1 Deteffektiveomkostningsniveau................................................................................................29 6.2 Effektiviseringspotentialet..............................................................................................................30 6.3 Detindividuelleeffektiviseringskrav.........................................................................................31

Kapitel7 34 Ændringeriforholdtiltidligere..............................................................................................34

7.1 Anvendelseafdatafortoår............................................................................................................34 7.2 OpdateringafCAPEX-arkogstandardpriser..........................................................................34 7.3 Videreudvikletmetodeforkorrektionafnetvolumenmålforalderogtæthedi

DEA 34 7.4 VidereudvikletSFA-model..............................................................................................................35

SIDE 4 KAPITEL 1 FORMÅLET MED BENCHMARKINGEN

Kapitel Kapitel8 36 Bilagsoversigt.................................................................................................................................36


Kapitel1Formåletmedbenchmarkingen

1.1 Hvorforbenchmarking?

Vandogspildevanderforsyningsarterprægetafnaturligemonopoler,hvorforbrugerneikke

fritkanvælgeforsyningsudbyder.Vandselskabererdermedikkeudsatfordetkonkurrence-

pres,derpåetvelfungerendekonkurrenceudsatmarkedmedvirkertileffektivdrift,lavere

priser,bedrekvalitet,innovationogetbredereudbudafprodukterogydelser.Derforbliver

vandsektorenistedetøkonomiskreguleret.Formåletmeddenøkonomiskereguleringer,at

forbrugerneogvandforbrugendevirksomhedersåvidtmuligtopnårsammefordelesompå

velfungerendekonkurrenceprægedemarkeder–underhensyntilmiljø,forsyningssikkerhed

ogsundhed.

Denøkonomiskereguleringindebærerblandtandetrelativeevalueringerafselskabernesef-

fektivitet:benchmarking.Benchmarkinghartilformålatimitereetkonkurrencepresvedat

beregneselskabersomkostningseffektivtrelativttilhinanden.Resultatetfrabenchmarkingen

kanføretil,atselskabernepålæggesetindividuelteffektiviseringskrav,hvisselskabetfår

identificereteteffektiviseringspotentiale.Atselskaberneevalueresrelativttilhinandengiver

gennemsigtighed,ogeffektiviseringskravenehartilformålattilskyndeselskabernetilatpro-

ducereoginvestereomkostningseffektivttilgavnforforbrugernesråderumogdanskevirk-

somhederskonkurrenceevne.

Benchmarkingerbaseretpåselskabernesindberetningafegnedata.Selskaberneindberetter

bådeoplysningertilbrugforbenchmarkingenogtildenøkonomiskeramme.Denøkonomiske

rammefastlæggeretloftoverhvertvandselskabsårligeindtægter,somderstillesetindividu-

elteffektiviseringskravtilpåbaggrundafresultatetfrabenchmarkingen.Effektiviseringskra-

vetreducerergradvistselskabetsøkonomiskerammeogdermedovertiddenpris,vandkun-

derneskalbetale.

Itaktmedathvertselskabforetagereffektiviseringer,vilogsåresultatetafbenchmarkingen

ændresigforhvergang,etselskabbenchmarkes,daeffektiviseringskravetgenberegnesved

hvernybenchmarking.Dedynamiskeeffekter–derfølgerafresultatetfradeløbendebench-

markinger–imitererdeeffekter,somertilstedepåetvelfungerendekonkurrenceprægetmar-

ked.Deterdisseeffekter,derskalholdeselskabernepåtæerne.

Idettepapirgennemgås,hvordandatagrundlagettilbenchmarkingenberegnes,hvilkebench-

markingmetoderderanvendes,hvilkesupplerendeanalyserderforetages,samthvordanre-

sultatetafbenchmarkingenomsættestilindividuelleeffektiviseringskravidenøkonomiske

ramme.

SIDE 6 KAPITEL 2 BENCHMARKING I DE ØKONOMISKE RAMMER

Kapitel2Benchmarkingideøkonomiskerammer

Dettekapitelredegøroverordnetfor,hvordanresultatetafbenchmarkingenhængersammen

meddeindividuelleeffektiviseringskravideøkonomiskerammer.Idefølgendekapitlerbe-

skrivesdeanvendtemetoderogresultaternærmere.

2.1 Efficiensscorenfrabenchmarking

Benchmarkingenerenmetodetilatopgørehvertselskabsperformancemåltiforholdtilre-

stenafsektoren.Somresultatafbenchmarkingenfårhvertselskabenefficiensscore.Deteren

scoremellemnulogén,hvorénindikerer,atmanibenchmarkingenerenafde–ellerdén–

mestomkostningseffektiveblandtdeøvrigeselskaber.Enscoreunderénbetyder,atselska-

betsøkonomiskeperformancekanforbedres;jolavereenscore,desmerekandenforbedres.

Forbedringenkanskepåtomåder:Entenkanomkostningernereduceresfordeneksisterende

produktion,ellervedatomlæggeproduktionenpåenmåde,somsamletsetreducereromkost-

ningerne.Benchmarkingentilskynderpådenmådeselskabernetilheletidenateffektivisere

deresdriftoginvesteringer.

Efficiensscorenindgåriberegningenafetselskabseffektiveomkostningsniveau,dererafgø-

rendefor,omderstillesetindividuelteffektiviseringskravtilselskabet.

2.2 Deteffektiveomkostningsniveau

Det effektive omkostningsniveauangiverdetomkostningsniveau,hvoretselskaberligesåef-

fektivtsomdemesteffektiveisektoren.Deteretudtrykfordetomkostningsniveau,somsel-

skabetsøkonomiskerammepåsigtskalnå.1

Deteffektiveomkostningsniveauberegnespå

baggrundafselskabetsefficiensscoregangetdetsfaktiskeomkostninger.

2.3 Effektiviseringspotentialetogdetindividuelleeffektiviseringskrav

Deteffektiveomkostningsniveauharbetydningfor,ometselskabfårstilletetindividueltef-

fektiviseringskrav.Hvisdererenpositivdifferencemellemetselskabsøkonomiskerammeog

deteffektiveomkostningsniveau,identificereseteffektiviseringspotentiale.Størrelsenpåeffek-

tiviseringspotentialeteretudtrykfor,hvormegetetselskabsøkonomiskerammeskalreduce-

resfor,atselskabetsrammeerpåeteffektivtniveau.

Detskalherbemærkes,atderertaleomeffektivitetitohenseende:Ibenchmarkingenogi

denøkonomiskeramme.Etselskabkanfåberegnetenefficiensscorepåénogdermedvære

blandtsektorensmesteffektiveibenchmarkingen.Selskabetkanalligevelfåstilletetindividu-

__________________

1

Bemærk,atderdogkunstillesindividuelleeffektiviseringskravtildepåvirkeligeomkostningeridenøkonomiskeramme.Det

vilsige,atsåkaldteikke-påvirkeligeomkostningerikkeindgår.Læsmereomdetteiafsnit4.3.


elteffektiviseringskrav,hvisselskabetsøkonomiskerammeerhøjereenddeteffektiveom-

kostningsniveau,daselskabetsøkonomiske ramme isåfald erineffektiv.2

Detskyldes,atden

økonomiskerammeerhøjere,endhvadderernødvendigtfor,atselskabetkanudføredetsak-

tiviteter.Derstillessåledeseffektiviseringskravtilselskabermedøkonomiskerammer,derer

højereenddeteffektiveomkostningsniveau.Detgælderuanset,omselskaberharenefficiens-

scorepåénellerderunder.

Effektiviseringspotentialetindgårifastsættelsenafetselskabsøkonomiskerammesomdet

beløb,denøkonomiskerammejusteresmedoverenperiode.Foratsikreengradvisjustering

afselskabernesnuværendeomkostningsniveaumoddeteffektiveomkostningsniveauerdet

lagttilgrund,atselskaberneharotteårtilgradvistateffektivisereselskabetsaktiviteter.Når

effektiviseringspotentialetfordelesoverdenotteårigeperiode,fåsdetårligeindividuelle effek-

tiviseringskrav.Deterpolitiskbesluttet,atdeårligeindividuelleeffektiviseringskravmaksi-

maltmåudgøretopct.afdenårligeøkonomiskeramme.

Denløbendebenchmarkingbetyder,atselskaberpotentieltfåridentificeretetnyteffektivt

omkostningsniveauvedhverbenchmarking.Etnyteffektivtomkostningsniveauvilføretilen

justeringafdettidligereidentificeredeeffektiviseringspotentiale–ogdermedogsåeffektivise-

ringskravet,jf.figur2.1.Pådenmådeerbenchmarkingenetredskabtilløbendeatevaluere

selskabernesegneøkonomiskeperformanceiforholdtildeløbendeeffektiviseringerisekto-

ren.

Figur2.1Effektiviseringspotentialetideøkonomiskerammer

Anm.:BM21angiver,atresultateterfundetveddenbenchmarking,derindgårideøkonomiskerammerfor2021.MålBM21

angiverdeteffektiveomkostningsniveaufrabenchmarkingen,somindgårideøkonomiskerammerfor2021ogfrem.Denne

benchmarkingforetagesi2020påbaggrundafoplysningerfra2018og2019.Effektiviseringspotentialetfrahverbenchmarking

fordelesudpådenotteårigeindhentningsperiode.Detbetyderforbenchmarkingen,derbrugesideøkonomiskerammerfor

2021,atselskabetvedudgangenafkalenderåret2028skalnåetomkostningsniveausvarendetildeteffektiveomkostningsni-

veau.Forenkelhedensskyldantagestoårigereguleringsperioderoverheletidshorisonten.

__________________

2

Jf.bekendtgørelsenomøkonomiskerammerforvandselskaber(BEKnr.1623af27/12/2019,herefterØR-bekendtgørelsen),

somerenafdetilhørendebekendtgørelsertilvandsektorloven.

BM21

BM23

MålBM23

MålBM21

BM25

MålBM25

Denøkonomiskeramme(kr.)

SIDE 8 KAPITEL 3 ELEMENTERNE I BENCHMARKINGEN

Kapitel3Elementerneibenchmarkingen

Dettekapitelbeskriverkort,hvadbenchmarkingengør,oghvilkeelementerderindgåri

benchmarkingen.

3.1 Hvemindgåribenchmarkingen?

Deterdrikke-ogspildevandsselskabermedenårligtdebiteretvandmængdeover800.000m3

samtselskaber,derfrivilligtønskeratdeltageibenchmarkingen,somindgåribenchmarkin-

gen.3

Drikke-ogspildevandsselskaberbenchmarkesforskudt,såspildevandsselskaberbench-

markesiuligeårogdrikkevandsselskaberiligeår.

Iårbenchmarkes75drikkevandsselskaber.

3.2 Hvadgørbenchmarkingen,oghvilkeelementerindgår?

Benchmarkingersomnævntenmetodetilatlaverelativeevalueringerafvandselskabernes

performance.Performanceerheropgjortsomforholdetmellempådenenesideetselskabs

aktiviteterogaktiverogpådenandensidedetilhørendeomkostninger;jolavereomkostnin-

gerrelativttilaktiviteterogaktiver,johøjerevilproduktivitetenaltandetligevære.

Foratkunnebenchmarkevandselskaberogdermedberegneenefficiensscoreforhvertsel-

skab,erdetenforudsætning,atselskabernesomkostningersamtaktiviteterogaktiveropgø-

res.Omkostningerneergivetsomselskabernestotalesammenligneligedrifts-oganlægsom-

kostningerikronerogøre(herefteromkostningsgrundlaget),menderfindesikkeenligeså

”naturlig”mådeatopgøreselskabernesaktiviteterogaktiverpå.Afdenårsagerdertilbrug

forbenchmarkingenudvikletnetvolumenmål,derangiverproduktionsvolumenafhvertsel-

skabsdriftsaktiviteteroganlægsmasse.Ennærmeregennemgangafdetonetvolumenmål

fremgårafafsnit4.4og4.5.

Nåromkostningsgrundlagetognetvolumenmåleneeropgjort,blivervandselskabernesperfor-

manceberegnet.Deranvendestoforskelligebenchmarkingmetodertilatevaluereselska-

berne(sekapitel4forennærmerebeskrivelseheraf).Metodernehardettilfælles,atdepå

systematiskvisberegnerhvertselskabsomkostningseffektivitet,derudtrykkesvedensåkaldt

efficiensscore,mensmetoderneblandtandeterforskelligeidenmåde,efficiensscorernebli-

verberegnet.

Detgælderforbeggebenchmarkingmetoder,atomkostningsgrundlagetudgørmodellernes

input,mensnetvolumenmåleneliggertilgrundformodellernesoutputs,detvilsigeselskabets

produktion,jf.figur3.1.Hvertselskabbliverevalueretvedbeggebenchmarkingmetoder,hvil-

ketindebærer,athvertselskabfårberegnettoefficiensscorer.Kapitel5indeholderennær-

__________________

3

Jf.ØR-bekendtgørelsens§4


merebeskrivelseheraf.Nårselskabetsindividuelleeffektiviseringspotentialeberegnes,benyt-

tesenbest-of-twotilgang,hvilketvilsige,atselskabernefårfastsatderesindividuelleeffektivi-

seringskravpåbaggrundafdenbedsteafdetoefficiensscorer.Ennærmereforklaringafme-

todenbagfastsættelsenafdetindividuelleeffektiviseringskravfølgerafkapitel6.

Figur3.1Elementerneibenchmarkingen

Defølgendekapitlergennemgårbenchmarkingen,herunderhvordandatatilbrugforbereg-

ningernekvalitetssikres,oghvordanselskabernesefficiensscoreberegnesveddetobench-

markingmetoder.Hereftergennemgåsmetodenfor,hvordanresultatetafbenchmarkingen

indgårifastsættelsenafeffektiviseringspotentialetogdermeddeindividuelleeffektiviserings-

krav,somindgårideøkonomiskerammerfor2021-2022.

Idefølgendekapitlerangiverdegråbokse,atderertaleomdefinitionerellerforklaringafbe-

greber,mensdelyserødebokseindeholdereksempler.Sammenmedbilagenetildettepapir

erdetteårsdatamaterialetilbrugforbenchmarkingenoffentliggjorther.Bemærk,atBilag 1 –

Data til brug for fastsættelse af de individuelle effektiviseringskrav,somindeholderdatamateri-

aleinklusivselskabernesefficiensscorer,opdateresmedeffektiviseringspotentialerogindivi-

duelleeffektiviseringskravitaktmed,atdebenchmarkededrikkevandsselskabermodtager

deresudkastogendeligeafgørelseomdeøkonomiskerammerfor2021-2022.

SIDE 10 KAPITEL 4 DATAGRUNDLAGET I BENCHMARKINGEN

Kapitel4Datagrundlagetibenchmarkingen

Dettekapitelpræsentererdatagrundlagettilbrugforbenchmarkingen.Kapitletgennemgår

kvalitetssikringenafdetindberettededata,hvorefterelementerneibenchmarkingenbereg-

nespåbaggrundafdetkvalitetssikrededatagrundlag.

4.1 Indberetningtilbrugforbenchmarking

Foratkunneberegneselskabernesefficiensscorer,skalselskabernehvertårindberetteoplys-

ninger,derbrugestilatberegnehvertselskabsomkostningsgrundlagognetvolumenmål.Op-

lysningertilomkostningsgrundlagetindberetteshvertårunderØR-blanketteniindberet-

ningssystemet,VandData,mensoplysningeromnetvolumenmåleneindberetteshvertandetår

iforbindelsemedbenchmarkingunderBM-blanketteniVandData.4

Selskabernekaniforbindelsemedindberetningtilbenchmarkingensøgeomatfåkorrigeret

omkostningsgrundlagetforeventuelledrifts-og/elleranlægsomkostninger,somersærligeog

derforikkesammenlignelige,ogsomheltsæregentikkebørindgåibenchmarkingen.Detkan

entenværeiformafsåkaldtesærlige forholdellerøvrige aktiver.

Fordesærligeforholderdetenforudsætning,atansøgningenleveroptiltrekriterier,derer

nærmerebeskrevetidetteårsindberetningsvejledning.Aktiverkanvurderessomøvrige,hvis

dehverkendirekteellerindirekteerindeholdtienkategoriipris-oglevetidskataloget.Hvis

detvurderes,atderertaleometsærligtforholdelleretøvrigtaktiv,vilomkostningenhertil

blivefratrukketomkostningsgrundlagettilbrugforbenchmarkingen.

Selskaberneindberetterogsåoplysningertilbrugforberegningafalderenpåselskabetsakti-

verogtilberegningafettæthedsmål,somangiverbefolkningstæthedeniselskabetsforsy-

ningsområde.Alderenpåselskabernesaktiverogtæthediforsyningsområdetansessomto

rammebetingelser,derharbetydningforselskabernesomkostninger,ogsomderskalkorrige-

reseksplicitfor.Måleneforalderogtæthedhartilformålattagehensyntil,ometselskabfxer

underlagtenkompleksinfrastruktur(bådeoverellerunderjorden),ogometselskabharfor-

dyrendedrifts-og/elleranlægsomkostningernesomfølgeafgamleanlægsaktiver.Afsnit4.6

beskrivernærmere,hvordanmåleneanvendes.

PåbaggrundafselskabernesindberettededataberegnesOPEX-ogCAPEX-netvolumenmålene

forhvertselskab.Formåletmednetvolumenmåleneeratkonstrueremålforselskabernesout-

put,sombidragertilatøgesammenlignelighedenmellemselskaberne.GennemOPEX-ogCA-

PEX-netvolumenmålenetagesderblandtandethøjdeforforskelligesammensætningeraf

drifts-oganlægsaktiviterblandtselskaberne.Enstordelafdenforskelligartethed,derermel-

lemselskaberneivandsektoren,erderforindarbejdetinetvolumenmålene.

__________________

4

VandDataeretelektroniskindberetningssytem,somvandselskaberneårligtindberetteroplysningertilbrugforfastlæggelsen

afdeøkonoiskerammeri.


Tabel4.1beskriverhvilkeelementer,selskaberneskalindberetteoplysningeromtilbrugfor

omkostningsgrundlaget(input),OPEX-ogCAPEX-netvolumenmålene(output)samttilbrug

foreventuellekorrektionersomfølgeafderammebetingelser,selskaberneerunderlagt.Disse

bliverpræsenteretnærmereidefølgendeafsnit.

Tabel4.1Elementeribenchmarkingen

Input Beskrivelse

Omkostningsgrundlaget Beregnesudfraselskabetsfaktisketotaledrifts-oganlægsom-

kostninger(FATO),somfratrækkesgodkendteomkostninger

somfølgeafsærligeforholdellerøvrigeaktiver.

Defaktiskedriftsomkostninger(FADO)stammerfraårsregn-

skabetudenafskrivninger,tabpådebitorer,såkaldteikke-på-

virkeligeomkostninger,driftsomkostningerfratilknyttetakti-

vitetsamtreguleringafhensatteforpligtelser.

Anlægsomkostningerneindeholderderegulatoriskelineære

afskrivningerfrahistoriske(frafør2010)ognye,gennemførte

investeringersamtdefinansielleomkostningerfraårsregnska-

bet,dervedrørerselskabetshovedvirksomhed.Afskrivnin-

gernefrafør2010erregulatoriske,dadeerbaseretpåstan-

dardlevetidernefrapris-oglevetidskataloget(POLKA).

Hvisdetvurderes,atderersærligeomstændigheder,sombe-

tyder,atetselskabhardrifts-og/elleranlægsomkostninger,

somikkeersammenligneligeogderforheltsæregentikkebør

indgåibenchmarkingen,entenfordideopfylderkriterierne

forsærligeforholdellervurderessommidlertidigeøvrigeakti-

ver,vilomkostningsgrundlagettilbrugforbenchmarkingen

blivekorrigeretherfor.Læsmereomheromiafsnit4.3.

Output Beskrivelse

OPEX-netvolumenmålet Beregnespåbaggrundafselskabernesindberetningafderes

driftsaktiviteter,derindberettesiOPEX-fanernedirektei

VandData.

CAPEX-netvolumenmålet Beregnespåbaggrundafselskabernesindberetningafderes

anlægsmasse,derindberettesiCAPEX-arket,somuploadesi

VandData.

Rammebetingelser Beskrivelse

Tæthed Beregnespåbaggrundafselskabernesindberetningafantal

postadresserogkilometerledninger.

Alder Beregnespåbaggrundafalderenpådeaktiver,selskaberne

ejervedhverbenchmarking.


4.2 Kvalitetssikringafdata

Indberetningsperiodenløberhvertårfraden1.martstil15.april.5

Nårindberetningenlukker,

bliverdetindberettededatakvalitetssikret.Formåleteratmindskesandsynlighedenforfejl

ogdermedgørebenchmarkingensåretvisendesommuligt.Detkanikkeundgås,atdereren

visgradafusikkerhedidatagrundlaget,hvilketdogreduceresmedkvalitetssikringen.Kvali-

tetssikringenerderforenhøjprioritet,oggennemgangenafhverenkeltindberetningerom-

fattende.

Omkostningsgrundlaget

Ikvalitetssikringenafdriftsomkostningerne(FADO)ogfinansielleomkostningerforetagesen

kontrolaf,omindberetningernestemmeroverenshhv.medrevisorerklæringenogårsregn-

skabet.Selskaberbliverkontaktet,hvisdetvurderes,atderertaleomvæsentligeuoverens-

stemmelsermellemindberetningerneogårsregnskabet.

Kvalitetssikringenafdeindberettedeinvesteringertilbrugforomkostningsgrundlagetinde-

bærer,atderforetagesenkonkretvurderingaf,omdenpågældendeindberettedeinvestering

erafskrivningsberettiget.Omkostningertilkøbafgrundeerfxikkeafskrivningsberettigede,

daderregnskabsmæssigtikkeafskrivespågrunde,hvorfordisseomkostningerholdesudeaf

benchmarkingen.Kvalitetssikringenindebærerdesudenenvurderingaf,omdenpågældende

investeringerindberettetidenkorrektekategorimeddenkorrektetilhørendelevetid.

Netvolumenmålene

Tilbrugforberegningenafnetvolumenmåleneindberetterselskaberderesmængder,fxantal

km.ledning,antalpumperm.v.Kvalitetssikringenindebærerindledningsvist,atdetindberet-

tededatatilbrugfornetvolumenmålenebliverscreenet.Screeningenskalidentificere,om

indberetningernetildeunderliggendeforholdindeholdervæsentligeafvigelsermellemtopå

hinandenfølgendeår,åbenlyseindberetningsfejlellermanglendedokumentation.Kvalitetsik-

ringenindebærerherefter,atselskaberkanblivekontaktet,hvisdetpåbaggrundafenhel-

hedsvurderingafscreeningenvurderes,atsummenafafvigelserne,fejlog/ellermanglende

dokumentationkanhavevæsentligbetydningforresultatetafbenchmarkingen.

4.3 Beregningafomkostningsgrundlaget

Detteafsnitgennemgår,hvordanomkostningsgrundlagettilbrugforbenchmarkingenbereg-

nes.Omkostningsgrundlagetbestårafetselskabstotalesammenligneligedrifts-oganlægsom-

kostningerkorrigeretforeventuellesærligeforhold,øvrigeaktiverog/elleromkostningertil

erstatningeriPOLKA,jf.boks4.1.Korrektionerneafomkostningsgrundlagetskerforatskabe

størstmuligsammenlignelighedibenchmarkingen.

__________________

5

Bemærkatindberetningsperiodeniårførstsluttede1.maj2020grundetCOVID-19


Boks4.1Defaktiskedriftsomkostninger(FADO)

Driftsomkostningerne(FADO)stammerfraresultatopgørelsenihvertselskabsårsrapport.

FADOberegnesved,atdriftsomkostningernekorrigeresforenrækkeomkostninger,derikke

inkluderesibenchmarkingenfxsåkaldteikke-påvirkeligeomkostninger,tilknyttetaktivitet

m.v.,jf.tabel4.2.Formåletmedattrækkedisseomkostningerfraomkostningsgrundlagettil

brugforbenchmarkingener,atselskaberneikkeharmulighedforatpåvirke–ogdermedef-

fektivisere–disseomkostninger.

Tabel4.2Driftsomkostningerne(FADO)FADO

Svarertildriftsomkostningernefraregnskabetudenafskrivninger.Dissedriftsomkostningerfratrækkesdesuden:

» Tabafdebitorer

» Ikke-påvirkeligeomkostninger(sespecificeringnedenfor)

» Reguleringafhensatteforpligtelserfradriftsomkostningerne

» Driftsomkostningerfratilknyttetaktivitet

Deikke-påvirkeligeomkostninger,derfratrækkesdriftsomkostnin-

gernetilbrugforFADO,dækkerover:

» Tjenestemandspensioner,somindgåridriftsomkostningerne

» AfgifttilForsyningssekretariatet

» Købafydelserogprodukterfraandetvandselskab

» Ejendomsskat

» Erstatninger

» Vandsamarbejderihenholdtil§48

» Betalingertilmedfinansiering

» Forcemajeure

» Undersøgelsesudgifteriforbindelsemedfusion

» Tillægefter§11,stk.9,somindgåridriftsomkostningerne

» Omkostningeriforbindelsemedaftaleromdyrkningspraksiseller

andrerestriktioneriarealanvendelse,somindgåridriftsomkost-

ningerne.

Anm.:DeangivneparagrafferhenvisertilØR-bekendtgørelsen.Bemærk,atdebeskrevneomkostningeralenevedrørerposter,somindgåridriftsomkostningerneiårsregnskabet.Ikke-påvirkeligeomkostninger,somikkeerendelafdriftsomkostningerneiregnskabet,ogsomderforikkefratrækkesFADOer:Tjenestemandspensio-ner,somikkeindgåridriftsomkostningerne,selskabsskatter,afgiftforledningsførtvand,akkumuleretrestskat,tillægefter§11,stk.9,somikkeindgåridriftsomkostningerne,erstatningerindberettetsominvesteringsom-kostningerogomkostningeriforbindelsemedaftaleromdyrkningspraksisellerandrerestriktioneriarealan-vendelse,somikkeindgåridriftsomkostningerne.

Anlægsomkostningerne

Omkostningsgrundlagetbestårogsåafselskabetsanlægsomkostninger.Anlægsomkostnin-

gerneudgøresafsummenafselskabetsårligelineæreregulatoriskeafskrivningersamtdefi-

nansielleomkostningerfraårsregnskabet.Deregulatoriskeafskrivningerberegnesudfrade

årligelineæreafskrivningerfraselskabetsindberettedeinvesteringerfremtilåretforbench-

markingen.Foraktiver,dereranlagtfør2010,stammerafskrivningernefraselskabetsindivi-

duellepris-oglevetidskatalog(POLKA)(omtalesogsåsomdehistoriskeinvesteringer),mens

afskrivningerneforaktiveranlagti2010ogfremstammerfradeinvesteringer,selskaberne

Omkostningsgrundlaget= defaktiskedriftsomkostninger(FADO)

+anlægsomkostninger(deårligeregulatoriskeafskrivninger+

finansielleomkostninger)

–afskrivningerfraøvrigeaktiver

–omkostningerforsærligeforhold

–omkostningertilerstatningeriPOLKA.


årligtharindberettetiØR-blanketten(omtalesogsåsomgennemførteinvesteringer).Dermed

kommerderløbendenyeinvesteringertil.Deterårsagentil,atinvesteringerfortsatskalind-

berettestilbrugforbenchmarkingen,selvomdeikkeertillægsberettigedeogderforikkeind-

regnesiselskabernesøkonomiskerammer.6Definansielleomkostningerstammerfraresul-

tatopgørelsenihvertselskabsårsrapport.

Særligeforhold

Etselskabkansøgeomatfåbehandletomkostningersometsærligtforhold.Forholdetvurde-

ressomværendesærligt,hvisdetpåtidspunktetforbenchmarkingenleveroptiltrekriterier:

Aktivitetenskalværeusædvanlig,aktivitetenskalfølgeafenrammebetingelse,ogomkostnin-

genskalsomfølgeafaktivitetenhaveøkonomiskbetydningforselskabet.Hvisforholdetlever

optilsamtligeafdetrekriterier,inkluderesdetikkeibenchmarkingen,hvorforomkostningen

trækkesfradetomkostningsgrundlag,derbrugesibenchmarkingen.Derkanbådesøgesom

særligeforholdfordrifts-og/elleranlægsomkostninger.

Detgælderbådeforansøgningeromsærligeforholdfordrifts-oganlægsomkostninger,atsel-

skabetskalvedlæggedokumentation.Dokumentationenbørindeholdedeoplysninger,derer

nødvendigeforatforetageenretvisendesagsbehandlingafansøgningen.Hvisdetervores

vurdering,atselskabetharredegjortfor,atforholdetleveroptilkriterierneomsærlighed,

rammebetingelseogvæsentlighed,vilomkostningenknyttettildetsærligeforholdblivefra-

trukketomkostningsgrundlagettilbrugforbenchmarkingen.

Øvrigeaktiver

Øvrigeaktivereraktiver,derharennødvendigfunktionietselskabsproduktion,menhvor

aktivernespriserikkeerindeholdtipris-oglevetidskataloget.Detbetyder,atderfordisseak-

tiverikkefindesetsammenligneligtprissæt,somselskabernekanvurderesudfraibenchmar-

kingen.Hvisetselskabharsøgtomatfåbehandletaktiversomøvrige,ogdetervoresvurde-

ring,ataktivethverkendirekteellerindirekteindgårienkategoriafpris-oglevetidskatalo-

get,bliveraktivetsårligeafskrivningfratrukketdetomkostningsgrundlag,sombrugesi

benchmarkingen.

Særligtvedrørendeomkostningertilerstatninger

Omkostningsgrundlageterfornogleselskaberkorrigeretsomfølgeaf,atomkostningertiler-

statningerfejlagtigterindgåetiinvesteringsomkostningerne.Korrektionenskyldes,aterstat-

ningererikke-påvirkeligeomkostningerogderforikkeskalbenchmarkes.7

Detvilfremgåaf

deindividuelleafgørelseromøkonomiskerammer,hvorvidtderersketenkorrektionafom-

kostningsgrundlagetsomfølgeheraf.

Boks4.2illustrerereteksempelpå,hvordanetselskabsomkostningsgrundlagberegnes.Idet

følgendeereksemplernebaseretpåetfiktivtvandselskabogkanforforståelsensskyldvære

simplificeret.Defølgendeeksempleridettekapitelillustrerer,hvordanomkostningsgrundla-

getsamtOPEX-ogCAPEX-netvolumenmåletberegneshhv.for2018og2019.Deterførst,når

disseerberegnet,atdertagesetgennemsnitmellemdetoår.Metodenforbehandlingenafto

årsdataerbeskrevetnærmereiafsnit4.7.Deterdetgennemsnitligeomkostningsgrundlagog

degennemsnitligenetvolumenmål,derbenchmarkespå,ogsomdermedindgåriberegningen

afefficiensscorerne.

__________________

6

Derindregnestillægsberettigedeinvesteringer,fxtiludvidelserafforsyningsområdet7

Jf.ØR-bekendtgørelsen§9stk.4.


Boks4.2Eksempelpåopgørelseafomkostningsgrundlaget

4.4 BeregningafOPEX-netvolumenmålet

OPEX-netvolumenmåletudtrykkervolumenenafetselskabsdriftsaktiviteter.Driftsaktivite-

ternekaldesibenchmarkingencostdrivere,ogknyttettilhvercostdrivererderétellerflere

underliggendeforhold,jf.figur4.1.Selskaberneskalvedhverbenchmarkingindberetteoplys-

ningeromdeunderliggendeforhold.Disseindberettesimængderafentilhørendeenhedfxi

kubikmetervand,kilometerledningellerantalmålere.Læsmereom,hvadselskaberneskal

indberetteafdetteårsindberetningsvejledning.Driftsaktiviteterneblivergjortsammenligne-

ligeved,atdeindberettedemængdergangesmedfastsattegennemsnitsomkostninger,der

knyttersigtildenpågældendeaktivitet.

DrikkevandA/Sharindberettetdriftsomkostningerfraårsregnskabeteksklusivafskrivningerpå

20mio.kr.Selskabetharikke-påvirkeligeomkostningerpå5mio.kr.ogomkostningerforbundet

medtilknyttetaktivitetpå1.300.000kr.

Selskabetharårligeregulatoriskeafskrivningerforinvesteringerfra2009ogførpå10.000.000

kr.ogafskrivningerfrainvesteringerfra2010ogfrempå17.000.000kr.Selskabethardesuden

indberettetfinansielleomkostningerpå3.500.000kr.fraårsregnskabetogsøgtomatfåbehand-

letomkostningerfor800.000kr.sometsærligtforhold.Forholdetervurderettilatleveoptil

alletrekriterier,hvorforforholdetgodkendessomsærligt,ogderforfratrækkesomkostnings-

grundlaget.

DrikkevandA/S’omkostningsgrundlagudgørsamletset:

20.000.000–5.000.000–1.300.000+10.000.000+17.000.000+3.500.000–800.000=

43.400.000kr.


Figur4.1Costdrivereogdeunderliggendeforhold

Omkostningenknyttettilhvertafdeunderliggendeforholdkaldesomkostningsækvivalenten

ogafspejlerdengennemsnitligedriftsomkostningfordetgivneunderliggendeforhold.Om-

kostningsækvivalenterneerbaseretpåstatistiskeberegningerafsammenhængenmellemdet

underliggendeforholdogdetilhørendeomkostninger.Omkostningsækvivalenternetildeseks

costdrivereergivetafboks4.3.Disseomkostningsækvivalentererbaseretpåselskabernes

driftsaktiviteterogomkostningerfra2015.LæsdentekniskebeskrivelseiOPEX-metodepa-

piret.


Boks4.3Omkostningsækvivalenterneforhvercostdriver

Hvertselskabsnetvolumenmålberegnesved,atselskabetsindberettedemængderforhvert

underliggendeforhold,sættesindidetilhørendeligninger,derergivetafboks4.3Summenaf

driftsaktiviteterneforhverafdesekscostdrivereudgørselskabetsOPEX-netvolumenmål.Et

eksempelpåhvordanOPEX-netvolumenmåletberegnes,fremgårafboks4.4.

Boringer

YBoringer =1,7∙(m3samletoppumpetvandmængde)0,91

Vandværker

YVandværker =285.172,5+1,2∙(m3udpumpetvandmængdemedingen

ellernormalbehandling)+1,9∙(m3udpumpetvandmængde

medavanceretbehandling)+1,4∙(m3udpumpetvand-

mængdemedreguleringafpH)

Trykforøger-ogtryk-

reduktionsstationer

YTrykforøger-ogtrykreduktionsstationer =72.371,4+15.076,4∙(antaltrykforøgerstationer,0-100

m3/t,ogtrykreduktionsstationer)+162,3∙(samletkapacitet

påtrykforøgerstationer,101-400m3/t)+65,7∙(samletkapa-

citetpåtrykforøgerstationer,over400m3/t)

Rentvandsledningerogstik

YRentvandsledningerogstik =248,44(antalstikilandzoneogsommerhusområde)+

7.395,1∙(kmrentvandsledningibyzone)+36.417,5∙(km

rentvandsledningicity-ogindrecity-zone)

Målereogkunder

YMålereogkunder =1,2∙248,9∙(antalmålere)0,91

Genereladministration

YGenereladministration =1,2∙4,3∙(debiteretvandmængde)0,90


Boks4.4EksempelpåberegningafOPEX-netvolumenmål

DrikkevandA/Sharindberettetfølgendeomderesunderliggendeforhold:

Boringer

Oppumpetvandmængde 1.500.000m3

Vandværker

Ingenvandbehandling(type1) 500.000m3

Almindeligevandbehandling(type2) 700.000m3

Avanceretvandbehandling(type3) 200.000m3

ReguleringafpH 100.000m3

Trykforøgerstationer

Antaltrykforøgerstationer,0-100m3/t 10stk.

Kapacitet,101-400m3/t 1.500m3/t

(6 stk. med en kapacitet på 250 m3/t)

Kapacitet,over400m3/t 2.600m3/t

(2 stk. med en kapacitet på 500 m3/t og 2 stk. med en kapacitet på 800 m3/t)

Trykreduktionsstationer 5stk.

Rentvandsledningerogstik

Ledningibyzone 200km.

Ledningicityzone 40km.

Ledningiindrecityzone 10km.

Stikilandzoneogsommerhusområde 2.000stk.

Målereogkunder 15.000målere

Genereladministration

Debiteretvandmængde 1.500.000m3

DrikkevandA/Sfårfrahvercostdriverfølgendenetvolumenbidrag:

Boringer =1,7∙1.500.0000,91=709.074,7

Vandværker =285.172,5+1,2∙(500.000+700.000)+1,9∙200.000+

1,4∙100.000=2.245.172,5

Trykforøgerstationer =72.371,4+15.076,4∙(10

+5)+162,3∙(6∙250)+65,7∙(2∙500+2*800)=712.787,4

Rentvandsledningerogstik =248,44∙2000+7.395,1∙200+36.417,5∙(40+10)=

3.796.775

Målereogkunder =1,2∙248,9∙15.0000,91=1.885.598,4

Genereladministration =1,2∙4,3∙1.500.0000,90=1.866.946,3

DermedfårDrikkevandA/SetsamletOPEX-netvolumenmålpå:

=709.074,7+2.245.172,5+712.787,4+3.796.775+

1.885.598,4+1.866.946,3=11.216.354,2


4.5 BeregningafCAPEX-netvolumenmålet

CAPEX-netvolumenmåletudtrykkervolumenafetselskabsanlægsmasse.Selskaberneskal

vedhverindberetningtilbenchmarkingenudfyldeCAPEX-arket,derliggertilgrundforbereg-

ningenafCAPEX-netvolumenmålet.CAPEX-arketeropbyggetioverensstemmelsemeddeka-

tegorier,somerindeholdtipris-oglevetidskataloget.Kategorierneerfordelteftertreover-

ordnedefunktionerhhv.produktions-,distributions-ogfællesfunktionsanlæg.

CAPEX-netvolumenmåletberegnesvedbrugafdegenanskaffelsespriserogstandardlevetider,

dererfastlagtforhverkomponentipris-oglevetidskataloget,jf.Bilag 2 - Genanskaffelsespri-

ser.ForhverkategoriiCAPEX-arketgangesdenindberettedemængdemeddetilhørendegen-

anskaffelsespriserogdivideresmeddetilhørendelevetiderfrapris-oglevetidskataloget.Det

ersummenafallekategorierne,somgiverCAPEX-netvolumenmålet.Deterdermedetudtryk

forafskrivningsværdiafdeaktiver,selskabetejer,ogetudtrykforselskabetsproduktionsvo-

lumenopgjorti2009-prisniveau.EteksempelpåberegningenafCAPEX-netvolumenmåleter

vistiboks4.5.

Boks4.5EksempelpåberegningafCAPEX-netvolumenmål

Særligtvedrørendenetvolumenmålforerstatninger

Nogleselskaberhariårfåetkorrigeretderesnetvolumenmålitilfældeaf,atselskabetharind-

berettetoplysningeromerstatningeriCAPEX-arket.CAPEX-arkeneeropbyggetefterpris-og

levetidskatalogetskategorier,ogherifindeskategorien”Erstatninger”.Daerstatningerikke

skalbenchmarkes,erdetenfejl,atderkanindberettesantalerstatningerogdermedgives

netvolumenmålherfor.DerforharvikorrigeretCAPEX-indberetningenvedatfjernedeindbe-

rettedeerstatninger.Detvilfremgåafselskabersindividuelleafgørelseromøkonomiskeram-

mer,hvorvidtderersketenkorrektionafnetvolumenmåletsomfølgeheraf.

DrikkevandA/Sharindberettetfølgendeomderesaktivmasse(eksempletersimplificeret,da

derertagetudgangspunktietbegrænsetantalaktiverfraCAPEX-arket).DrikkevandA/S’

samledeCAPEX-netvolumenmålersamletset19.850.000.

» Boringerinkl.etablering,forerør,filterogprøvepumpning:100dybdemeter

» Råvandsstationkompletmonteringogboringshus/tørbrønd:2stk.

» Pumpeinkl.stigrørogforerørsforsejlingermv.:10m3/h

» SRO-anlæg:2stk.

» Råvandsledningerilandzonen,Ø110mm<Ledningsnet≤Ø250mm:500meter

» Konstruktioniformafbeluftningsanlæg,bundbeluftning:100m3/h

DrikkevandA/SfårfølgendenetvolumenbidragtildetsCAPEX-netvolumenmål:

Boring .��

��⋅ �� = . ��

Råvandsstation ��. ��

��⋅ = �. ��

Pumpe �.��

��⋅ �� = . ��

SROanlæg �.��

��⋅ = �. ��

Råvandsledning,landzone�.��

��⋅ �� = �. � �

Beluftningsanlæg .��

��⋅ �� = �. ��

DermedfårDrikkevandA/SetsamletCAPEX-netvolumenmålpå:

8.460 + 3.854 + 2.943 + 5.851 + 6.787 + 5.534 = ��. ��


4.6 Korrektionafnetvolumenmålene

ForattagehøjdeforrammebetingelsernealderogtæthediDEA-benahmarkingenkorrigeres

netvolumenmåleneherfor.Korrektionenskerforattagehensyntil,ometselskabhargamle

anlægsaktiver,derfordyrerdrifts-og/elleranlægsomkostningerne,ogomselskabeterunder-

lagtenkompleksinfrastruktur(bådeoverellerunderjorden).Ennærmerebeskrivelseafana-

lysenfindesiBilag 3 – De korrigerede netvolumenmål.Iårerkorrektionenafnetvolumenmå-

leneforalderogtæthediSFA-modellenenintegreretdelafselvebenchmarkingen,sombeski-

vesiafsnit5.2.

KorrektionafnetvolumenmåliDEA

Korrektionenforalderogtæthedskerpåbaggrundafparameterestimaternefraenregression

afalderogtæthedmodderelativeomkostningerforhenholdsvisOPEX-ogCAPEX-netvolu-

menmålet.Alderogtæthedindgåriåriensamletregression,imodsætningtiltidligere,hvor

deindgikhverforsig.Dermedtagesderiregressionen–ogdermedogsåiresultaterne-højde

foralderogtæthedsamtidigt.Deterenfordel,nåralderogtæthederkorrelerede,detvilsige,

nårdererenpositivsammenhængmellemalderogtæthed,fxvedatselskabermedhøjalder

ogsåharhøjtæthed.Nåralderogtæthederkorrelerede,ogbeggepåvirkeromkostningerne,

opstårderiregressionensåkaldt”omittedvariablesbias”,hvisenafdemudelades.Detmedfø-

rer,atparameterestimaterneforhenholdsvisalderogtæthedbliveroverestimeret.Ensamlet

regressionmedalderogtæthedfjernerdennebiasoggivermereretvisendekorrektioneraf

netvolumenmåleneogmereretvisendebenchmarkingresultater.8

Ifortolkningenafresultaternelæggerviiårmindrevægtpådestatistiskesignifikansniveauer

ogmerevægtpåantagelsenom,atbådealderogtæthedpåvirkeromkostningerne.Tidligere

blevnetvolumenmålenekorrigeret,hvisdervarensignifikantsammenhængmellemhen-

holdsvisalderogtæthedogderelativeomkostninger.Hvisderikkevarensådansammen-

hæng,blevdeikkekorrigeret.Iårkorrigeresnetvolumenmåleneuansetresultatetafdestati-

stisketestforrammevilkårenealderogtæthed.Korrektionernebliverdermedmerekonsi-

stentefraårtilår.Deterikkeunormalt,atsignifikansniveauetfordenenkelteparameteræn-

drersig,nåralderogtæthedbenyttesiensamletregression.Parametrenealderogtætheder

relativttætkorrelerede,hvilketisigselvmedfører,atdetkanværesværereatopnåetstati-

stisksignifikantresultatfordenenkelteparameteriensamletregression.9

Parameterestimaternefraregressionenanvendestilatberegnehenholdsvisetkorrigeret

OPEX-netvolumenmålogetkorrigeretCAPEX-netvolumenmål:

» �� !""-netvolumenmål

» #$�� !""-netvolumenmål

Alder beregnesved,atalleselskaberfårberegnetetindividueltaldersmålpåbaggrundafalde-

renafderesaktiveridetindividuellepris-oglevetidskatalog(dehistoriskeinvesteringer)

samtfradeindberettedegennemførteinvesteringer.

__________________

8

EtarbejdspapirafE.HeescheogM.Asmild(2020),”ControllingforEnvironmentalConditionsinRegulatoryBenchmarking”,

IFROWorkingPaper2020/03fraDepartmentofFoodandRessourceEconomics(IFRO),beskriverudfordringerveddentidli-

geremetodeogforeslåralternativerhertil.Arbejdspapiretfindesunder”Benchmarkingogforsyningssikkerhediforsyningssek-

toren”her:https://www.kfst.dk/vandtilsyn/analyser/9

Korrelationskoefficientenmellemalderogtætheder0,34ogersignifikantforskelligfra0pået5-procentsignifikansniveau,

hvilketbetyder,atdetovariableerpositivtkorrelerede.


Tæthed beregnesved,athvertselskabfårberegnetettæthedsmål,derergivetvedantalletaf

postadresseriforsyningsområdetdivideretmedlængdenpåledningsnettet.Vihariårbrugt

oplysningeromantalkmledningsnetfradeindberettedeCAPEX-ark.

ResultaternetilbrugforkorrektionenafhenholdsvisOPEX-ogCAPEX-netvolumenmålene

fremgårnedenfor,ogkansesiBilag 3 – Beregning af de korrigerede netvolumenmål:

�� !"" = %0,6341 + 0,0059 ∗ $'()* + 2,2683 ∗ +æ-ℎ)(/ ∗ �� 0)-12'34)0

#$�� !"" = %1,6507 − 0,0249 ∗ $'()* + 2,3244 ∗ +æ-ℎ)(/ ∗ #$�� 0)-12'34)0

Eteksempelpå,hvordandekorrigeredenetvolumenmålberegnesfremgårafboks4.6.

Boks4.6EksempelpåkorrektionafnetvolumenmåliDEA

4.7 Toårsdata

Deteriforbindelsemeddetteårsbenchmarkingførstegang,atdrikkevandsselskaberbench-

markespåbaggrundafdatafratoår,hhv.2018og2019.Formåletmedatbrugedatafortoår

eratmindskeeffekternefratilfældeafårligeudsvingidataogdermedogsåmindskedisseud-

svingsbetydningforresultatetfrabenchmarkingen.Detindebærer,atselskabernefortsatfår

beregneténefficiensscoreihverafdetobenchmarkingmetoder,hvorallevariablerepræsen-

tereretgennemsnitmellem2018og2019.

Alleomkostningerfor2018prisfremskrivestil2019-prisniveau,indenderberegnesetgen-

nemsnit.Pådenmådeudgørinputtetibenchmarkingendetgennemsnitligeomkostnings-

grundlagopgjorti2019-prisniveau.

Netvolumenmåleneopgøresved,atdeindberettedemængderforbåde2018og2019ganges

hhv.medomkostningsækvivalenterneforOPEX-netvolumenmålet,somerifastepriser(2015-

prisniveau),oggenanskaffelsesprisernefrapris-oglevetidskatalogetforCAPEX-netvolumen-

målet,somogsåerifastepriser(2009-prisniveau).Herefterberegnesetgennemsnitmellem

2018og2019.

Derberegnespåtilsvarendevisetalders-ogtæthedsmålsometgennemsnitaf2018og2019,

somanvendesiSFA-modellen,ogsomanvendesikorrektionenafhenholdsvisOPEX-ogCA-

PEX-netvolumenmåletiDEA,somerbeskrevetiafsnit4.6.

DrikkevandA/Sharenalderpå33år,someropgjortpåbaggrundafoplysningerfrapris-og

levetidskatalogetsamtdegennemførteinvesteringer(eksemplettagerforenkelthedensskyld

kunudgangspunktikorrektionenafOPEX-netvolumenmålet.Sammefremgangsmådebenyttes

tilkorrektionafCAPEX-netvolumenmålet).

DrikkevandA/Sharindberettet200kmledningerog20.000postadresser.Påbaggrundheraf

beregnesselskabetstæthedsmåltil0,1(20.000/200.000)

DrikkevandA/Sharetgennemsnitligtnetvolumenmålfor2018og2019på11.216.354,2,jf.

boks4.4.

DrikkevandA/S’alders-ogtæthedskorrigeredeOPEX-netvolumenmåler:

�� !"" = %0,6341 + 0,0059 ∗ 33 + 2,2683 ∗ 0,1/ ∗ 11.216.354,2 = ��. ��. ��

SIDE 22 KAPITEL 5 BENCHMARKINGANALYSEN

Kapitel5Benchmarkinganalysen

Tilbrugforbenchmarkingenanvendesdatagrundlaget,somerfastlagtudframetodernebe-

skrevetikapitel4.

Selskabernefårberegnetenefficiensscorevedbrugaftoforskelligebenchmarkingmetoder.

DeterhenholdsvisData Envelopment Analysis (DEA)ogStochastic Frontier Analysis(SFA).Me-

toderneharhverisærnoglefordele,meneftersomdepåhversinvisopgørselskabernesef-

fektivitet,evalueresselskaberneibeggemetoder.IDEAudgøresfrontenafspecifikkeselska-

ber,somrestenafsektorensammenlignesmed,mensfronteniSFAfastlæggesafalleselska-

ber.FordelenvedDEAerblandtandet,atderkunlavesgenerelleantagelseromforholdetmel-

lemomkostningerogoutputforudforanalysen,mensderiSFAanvendesantagelseromden

funktionelleformforatkunneberegneparametreneimodellen.FordelenvedSFAerblandt

andet,atdetermuligtatadskillestøjidatafrainefficiens.

Metodernehardettilfælles,atdeforhvertselskabberegnerenefficiensscore.Efficienssco-

rernefraDEAogSFAkombineresienbest-of-two-tilgang.Detbetyder,athvertselskabvurde-

resibeggemodeller,menatdetforhvertselskaberdenhøjesteafdetoefficiensscorer,som

efterfølgendeanvendestilatfastlæggeselskabernesindividuelleeffektiviseringskrav.Best-of-

twoerenmådeattageetforsigtighedshensynifastlæggelsenafefficiensscorerne.Detinde-

bærer,atdetenkelteselskabsendeligeefficiensscoreimindregraderafhængigafdetspeci-

fikkemetodevalg.

Idetfølgendegennemgåsforhhv.forDEAogSFA,hvordanselskabernesefficiensscorerbe-

regnes.BeregningernekanlavesisoftwareprogrammetRpåbaggrundafdetdatamateriale,

somfremgårafBilag 6 – Data til R-koderogvedbrugafkoderneiBilag 7 – R-koder til brug for

benchmarking af drikkevandsselskaber.

5.1 DataEnvelopmentAnalysis(DEA)

DEAerenikke-parametriskmetode,deranvenderlineærprogrammeringtilatsammenligne

vandselskabernemedhinandenforhervedatbestemmeeffektivitetenafdisseselskaber.Der-

forerDEAmegetvelegnetogudbredttilbenchmarking.

Selskabernesammenlignespåbaggrundafderesomkostningsgrundlag,somermodellensin-

put,samtmodellensoutputOPEX-ogCAPEX-netvolumenmålet,dertagerhøjdeforalderog

tæthed:10

» Omkostninger(input)

» ��6!"" − 0)-12'340)4å'(output)

» #$��6!"" − 0)-12'340)4å'(output)

__________________

10

Imodellenminimeresomkostningerneogerderforinputorienteret,ogderanvendeskonstantskalaafkast,hvilketuddybes

nedenfor.


IDEAbliverselskabernesefficiensscorerberegnetudfradenkombinationafdekorrigerede

OPEX-ogCAPEX-netvolumenmål,sommaksimererhvertselskabsscore.Herskalkombination

forståssomenvægtningmellemdeto,somkanafvigepåtværsafselskaber.Deranvendes

alenekorrigeredenetvolumenmåliDEA-benchmarkingen.Dermedindgårdeukorrigerede

netvolumenmålikkelængereimodellen.Deukorrigeredenetvolumenmålertidligereblevet

brugtikombinationmeddekorrigeredenetvolumenmål,såselskaberblevevalueretpådet

netvolumenmål(ellerkombinationerafnetvolumenmål),derstillededembedst.Dabådedet

alders-ogtæthedskorrigeredenetvolumenmålertransformationerafdetukorrigeredenetvo-

lumenmål,opstårdermeddentidligeremetodeimidlertidetproblemibenchmarkingenmed

korreleredeoutput,sommedføreretbrudpåenafstandardantagelserne(free-disposability)i

DEA-benchmarking.11

NårderaleneanvendesetkorrigeretOPEX-ogCAPEX-netvolumenmål,

ognårdisseiårkorrigeressamlet,ermodellenmereteoretiskkorrekt,hvorforresultatetfra

benchmarkingenermereretvisende.

IDEAfastlæggerdemesteffektiveselskaberenfront–ellerenrand–somomslutterdeandre

selskaber.Demesteffektiveselskaberliggerdermedpåfronten,mensdemindreeffektivesel-

skabervilliggeiområdetunder.Jolængereetselskabbefindersigfrafronten,jomindreef-

fektivterselskabet.Demesteffektiveselskabervilfåenefficiensscorepå1,hvilketsvarertil,

atdeer100pct.effektiveibenchmarkingen.Enefficiensscorepå0,85indikerer,atselskabet

burdekunneopereremed85pct.afdetsnuværendeomkostninger,ogdermednådetseffek-

tiveomkostningsniveau.Detteerillustreretifigur5.1,somvisereteksempelmedniselska-

bersresultatfrabenchmarkingenienmodelmedkonstantskalaafkastogétoutput.

SelskabA,BogCerfrontselskaberogdannerderfordenfront,somdeøvrigeselskaberbliver

sammenlignetmed.SelskabDerikkeblandtdemesteffektiveselskaber,hvorforselskabet

placerersig”under”fronten.Figurenviser,atselskabDsomkostningsniveaueripunkt�89 ,

hvorselskabetfårenefficiensscorepå0,85.Hvisselskabetaltandetligereducerersineom-

kostningertildetseffektiveniveau(punktet�8∗ ),vilselskabetværeblandtdemesteffektive

ogdermedliggepåfronten.

__________________

11

SemereomstandardantagelserneiDEA-benchmarkingher:P.BogetoftogL.Otto(2011),“BenchmarkingwithDEA,SFA,and

R”,InternationalSeriesinOperationsResearchAndManagementScience.


Figur5.1GrafiskillustrationafDEAbenchmarking

Anm.:DerertaleomensimpelillustrationafDEA-benchmarkingmedétinputogétoutputogkonstantskalaafkast.

Kilde:Egentilvirkning

IDEAafhængerformenpåfrontenblandtandetafenantagelseomsammenhængenmellem

inputogoutput.Dennesammenhængkaldesogsåskalaafkastet.Vianvenderkonstant skalaaf-

kast,hvilketbetyder,atdetfordrikkevandselskaberneantages,athvisomkostningsgrundla-

getfordobles,fordoblesstørrelsenafdrifts-oganlægsvolumenogså.Medkonstantskalaafkast

antagesdetdermed,atderikkeersignifikanteulempervedentenatværeetstortelleretlille

selskab.Detberorblandtandetpå,atderifastlæggelsenafomkostningsækvivalenterneerta-

gethøjdeforeventuellestordriftsfordele.Ennærmerebeskrivelseafomkostningsækvivalen-

ternesfunktionelleformerfremgårafdettekniskemetodepapiromOPEX-modellen,mensen

nærmerebeskrivelseafDEA-metodenfremgårafdokumentationsnotatetomDEA-modellen.

Frontenogoutliers

IDEAerdetdesåkaldtefrontselskaber,derfastsætterdenfront,somdeøvrigeselskaberfår

beregnetenefficiensscorepåbaggrundaf.IDEAharfrontselskabernederforstorbetydning

fordeøvrigeselskabersefficiensscore.

Benchmarkingentagerudgangspunktienantagelseom,atalleselskaberersammenlignelige.

Detetnetopformåletmedatanvendenetvolumenmåleneogforetagekorrektioneriomkost-

ningersomfølgeafsærligeforholdogøvrigeaktiver.Dogundersøgesdetiforbindelsemed

hverbenchmarking,omdererselskaber,somikkebørindgåifrontfastsættelsen,mender-

imodbørbehandlessomoutlier.EnoutlieriDEAkanværeetselskab,dererunderlagtfor-

hold,derkanmedføre,atselskabetisammenligningmeddeøvrigeselskaberfremstårvæ-

sentligtbedreibenchmarkingen.Hvisdetertilfældet,foretagesenkonkrethelhedsvurdering

af,omselskabetderforikkekanværefrontselskabogderforbørbehandlessomenoutlier.

Outliersekskluderesforatmindskeeventuelleusikkerhederibenchmarkingenogdermed

opnåsåretvisenderesultatersommuligt.

Foratidentificereoutliersanvenderviforskelligemetoder.Vibenytterdelsenmetode,hvor

deidentificeredefrontselskaberenkeltvistbliverekskluderetfrafronten,hvormedderfor


hvertfrontselskabfindesenfiktivfrontbeståendeafalledeandreselskaber,somdetpågæl-

dendeselskabikkekanpåvirke.12

Detpågældendefrontselskabfårberegnetenefficiensscore

påbaggrundafdenfiktivefront.Ipraksissvarerdettil,atdetnæstmesteffektiveselskabnu

indgårpåfronten.Detbetyder,atdetpågældendefrontselskabkanfåberegnetenefficiens-

score,somerhøjereend1,daselskabetbefindersig”over”denfiktivefront.Dettegentages

enkeltvistforsamtligefrontselskaber.Disseefficiensscorerkansessometudtrykfor,hvor

storbetydningdetpågældendefrontselskabharforfronten,ogkandermedværeenindika-

tionpå,atselskabetbørbehandlessomenoutlier.

Vibenytterogsåenmetode,hvorfrontselskaberundersøgesfor,omdererforholdveddem,

somindikerer,atetselskabbørbehandlessomoutlierogdermedikkekanværeetfrontsel-

skab.Detvilsige,atderblandtandetsespå,omselskabetharstorebidragfraenkeltecostdri-

vere,hvordanomkostningerneharudvikletsigovertid,omalders-ogtæthedsmåleneadskil-

lersigmarkantfraresten,omdererstorusikkerhedidatam.v.

Somenyderligerekvalitetssikringbliverbådefrontselskabersamtpotentiellefrontselskaber

kontaktetmedspørgsmål,omdererforholdvedrørendeselskabetsproduktion,somførertil

usikkerhedom,hvorvidtmodellenhåndtererdisseforholdkorrekt.Hvisdetvurderesatvære

tilfældet,vilselskabetblivebehandletsomenoutlierogdermedbliveekskluderetfrafronten.

Detvilisåfaldføretilennyfront,derkvalitetssikrespåsammemåde.

Vedpotentiellefrontselskaberforståsdeselskaber,somliggertætpåfronten,ogsompotenti-

eltkanblivefrontselskaber,hvisdetsomfølgeafkvalitetssikringenvisersig,atetellerflereaf

defundnefrontselskaberbørbehandlessomenoutlier.

Allefrontselskaberblivervurderetudfraresultaterneafovenståendeundersøgelser.Derer

taleomenhelhedsvurderingogikkeenkelteaspekter.

Nåroutlierseridentificeret,fastlæggesdenendeligefront.Detteårsfrontselskaberogoutliers

fremgårafBilag 4 – Fronter og outliers i DEA og SFA.

Detskalunderstreges,atdetibenchmarkingenikkeharkonsekvenserforetselskab,hvisdet

vurderestilatværeenoutlier.Detskyldes,atetselskab,derfjernesfrafronten,vilhaveenef-

ficiensscorepå1,uansetomdetindgårifrontfastsættelsenellerej.

Beregningafefficiensscorerforoutliers

Outliersfårberegnetenefficiensscoreved,atdeenkeltvistblivertilføjetiDEA-benchmarkin-

gen,hvormeddefårfastsatindividuellefronter,somdeselvermedtilatfastlægge.Hverout-

lierfårberegnetenefficiensscorepåbaggrundafoutlierensindiviudellefront.Denneproces

gentagesforhveroutlier,såoutliersikkebliversammenlignetmedhinanden.Ipraksisbety-

derdet,atoutliers’scorerbliver1,dadeerfrontselskabidenmodel,hvordeselvindgår.

5.2 StochasticFrontierAnalysis(SFA)

SFAanvenderregressionsanalysetilatberegneselskabernesefficiensscorerudfraomkost-

ningsgrundlaget,derermodellensafhængigevariabel,ogdeukorrigeredenetvolumenmålfor

OPEXogCAPEXsamtalderogtæthed,somermodellensforklarendevariable.SFAanvender

deukorrigeredenetvolumenmålogkontrollererforalderogtætheddirekteiestimationenaf

SFA-modellen.Selskabernesefficiensscorerberegnesvedatestimereenomkostningsfunktion,

__________________

12

Dennemetodeerensåkaldtsuperefficiens-analyse.LæsmereomdeniP.BogetoftogL.Otto(2011),“Benchmarkingwith

DEA,SFA,andR”,InternationalSeriesinOperationsResearchAndManagementScience,kap5.


hvordetermuligtattagehøjdeforbådestokastiskstøjoginefficiens.Detvilsige,atmetoden

kanestimereselskabsspecifikefficiens,hvilketgørSFAtiletoplagtredskabtilbenchmarking.

EnnærmerebeskrivelseafSFAfremgårafbaggrundsnotatetomSFADokumentationsnotat til

beskrivelse af Forsyningssekretariatets SFA-model, somfindespåvoreshjemmeside.13

ISFAkanalleselskaberpåvirkedeestimeredeefficiensscorer.Efficiensscorernefastsættespå

baggrundafenøkonometriskregression,hvorselskabernesammenlignesmedhinanden,og

hvorfraderesindividuelleefficiensscoreberegnes.Udfraselskabernesscoreerdetmuligtat

beregne,hvormegetdetpågældendeselskabkanreduceresineomkostningerforatopnået

effektivtomkostningsniveau-ienrelativbetragtning.Fortolkningenafefficiensscorenersom

iDEA.

Vianvenderfraiårentranslog-omkostningsfunktionfremforCobb-Douglas,somtidligere

harværetanvendt.Detskyldesprimærttranslogsformensfleksibilitet,somgiverdengode

egenskabertilatmodellereproduktionenivandsektoren,ogatdenermindrerestriktivifor-

holdtilantagelseromproduktionsteknologien.Korrektionforrammebetingelsernealderog

tæthedskerdirekteimodellen.

SFA-modellenergivetved:

log%=$+�>/ = ?@ + ?9 log%��>/ + ?A log%#$��>/ + ?99 log%��>/A + ?AA log%#$��>/A

+ ?9A log%��>/ log%#$��>/ + B9C'()*> + BA-æ-ℎ)(> + 1> + 3>

Rammebetingelsernealderogtæthedindgårlog-lineærtimodellenudenlogaritmetransfor-

meringogudeninteraktionmedOPEX-ogCAPEX-netvolumenmålene.Detbetyder,atdetan-

tages,ateffektenfraalderogtæthedikkeafhængeraffxoutputmængderne,såledesateffek-

tenaframmebetingelserneikkeerstørreellermindreforstørreselskaber.

Modellenkorrigeres,fordideriåretsestimationopstårbrudpåantagelsenommonotoniciteti

omkostningsfunktionenforotteselskaber.Hvisdenneantagelseerbrudt,betyderdet,atderi

estimationenkanværesituationer,hvorselskabersomkostningerfalder,nårOPEX-ellerCA-

PEX-netvolumenmåletstiger.MetodenforkorrektionenfindesiDokumentationsnotat til be-

skrivelse af Forsyningssekretariatets SFA-model.

FormåletmedændringerneiForsyningssekretariatetsSFA-modeleratgøremodellenmere

retvisendeogrobust.ÆndringerneførertilbedrestatistiskeegenskabervedSFA-modellen,

derihøjeregraderioverensstemmelsemeddetforudsatteogderforbedrebelysersammen-

hængenmellemomkostningerogforklarendevariable.Detførertilmerepræciseestimater

forefficiensscoren.

Outliers

Somudgangspunktvurderesalledrikkevandsselskaberatværesammenlignelige,mendetun-

dersøges,omdererselskaber,somefterenkonkrethelhedsvurderingskalbehandlessærligti

analysen–somsåkaldteoutliers.

ISFA-modellenbenyttesPseudo-Cook’sDistancetilatvurdereetselskabsgradafindflydelse

pådeestimeredeefficiensscorersomledivurderingenafoutliers.14

Pseudo-Cooks’sDistance

__________________

13

SFA-baggrundsnotatetfindesunder”Baggrundsmetoderne”påvoreshjemmesideher14

Pseudo-Cook’sDistanceerudvikletafAssociateProfessorArneHenningensenfraKøbenhavnsUniversitetiforåret2020,og

erbeskrevetnærmereiA.Henningsen(2020),”InfluentialObservationsinStochasticFrontierAnalysis”,25.marts2020,som


erenmetodeudvikletspecifikttilatidentificereobservationeriSFA-modellermedhøjgradaf

påvirkningpådeestimeredescorer.Cook’sDistance,somtidligereblevanvendt,kankunbru-

gesimodeller,derikkekantagehøjdeforbådestøjoginefficiens,fxOLS-regressioner.Ved

brugafPseudoCook’sDistanceanvendesetmerepræcistmålforgradenafindflydelse,etsel-

skabharpåefficiensscorerneiforholdtil,hvaddertidligereerblevetanvendt.

SelskabermedenhøjPseudo-Cook’sDistance15

bliverikkeekskluderetfraestimationenauto-

matisk.Detskyldes,atenhøjPseudo-Cook’sDistancehverkenergodtellerdårligtisigselv,da

enhøjværdiligesåvelkanbetyde,atselskabetervigtigtiforholdtilatkommesåtætpåde

sandeefficiensscorersommuligt.Menenhøjværdigiverenindikationaf,atselskabetkan

gøremodellensresultatermindrekorrekte.Enevt.ekskluderingvilaltidbaserespåenindivi-

duelvurdering.Derbliverblandtandetsetnærmerepå,omdererforholdvedselskabet,som

yderligereindikerer,atselskabetbørbehandlessomoutlier.Detindebærer,atderblandtan-

detsespå,omselskabetharstorebidragfraenkeltecostdrivere,hvordanomkostningernehar

udvikletsigovertidm.v.Derertaleomenhelhedsvurderingogikkeenkelteaspekter,nårdet

skalafgøres,ometselskabskalbehandlessomoutlier.

DerudoverharSFAdenfordel,atdeneksplicittagerhøjdeforstokastiskstøj.Hvisetselskab

erunderlagtforhold,derbidragertilengradafusikkerhedimodellen–meniøvrigtvurderes

somsammenligneligt–vilselskabetsomudgangspunktikkebliveekskluderetfraanalysen.

DetskyldesSFA’segenskabtilattagehøjdeforusikkerhedgennemdetstokatstiskestøjled.

Derforvilefficiensscorernestadigværeretvisende.

Etselskab,dererunderlagtforhold,derkanmedføre,atselskabetisammenligningmeddeøv-

rigeselskaberfremstårvæsentligtforskelligt,kankunovervejesatskullebehandlessomout-

lieridettilfælde,atselskabetogsåpåvirkerefficiensscorenfordeøvrigeselskaber,dvs.hvis

PseudoCook’sDistanceerhøj.Haretselskabikkebåde erunderlagtforhold,somgiveranled-

ningtilenvæsentliggradafforskellighedfradeøvrigeselskaber,ogharindflydelsepådeøv-

rigeefficiensscorer,indgårselskabetiSFA-benchmarkingen.

Ibenchmarkingeni2020indgåralleselskaberiSFA-modellen.IBilag 4 – Fronter og outliers i

DEA og SFAfremgårresultaterneafoutlieranalysensombeskrevetovenfor.

Fronten

FronteniSFAbliverdannetpåbaggrundafregressionsanalyseafligningenovenfor,hvorden

udgøresafdenestimeredeomkostningsfunktion.

DeterikkemuligtatkvalitetssikrefronteniSFA-modellenpåsammemådesomiDEA.Det

skyldes,atSFA-modellenikkefinderkonkretefrontselskaber.ISFA-modellenharalleselska-

berindflydelsepåfronten,ogderforbestårkvalitetssikringenafundersøgelserneforoutliers

sombeskrevetovenfor.

IBilag 4 – Fronter og outliers i DEA og SFAfindesresultatetfraregressionenafåretsSFA-mo-

del.

__________________

findesunderbaggrundsmetoderher.Pseudo-Cook’sDistancekanentenangivehvormegetindflydelseetselskabharpådefor-

ventedeomkostningsniveauer(dvs.defittedeværdierforFATOidennesammenhæng)ellersometudtrykforhvormegetind-

flydelseetselskabharefficiensscorerne.Vianvendersidstnævnte.15

Somudgangspunktanvendesengrænseværdipå0,5,hvilketerudbredttilvurderingafCook’sDistance.Derfindesdogingen

fastegrænseværdiertilatevaluere,hvornårhverkenenCook’sDistanceværdiellerenPseudo-Cook’sDistanceværdierhøj.


5.3 Costdriveranalysen

Nårefficiensscorerneerberegnet,undersøgesdet,ombest-of-twoefficiensscoreneruaf-

hængigafhvilkeaktiviteter,selskabernehar.Deterensåkaldtsecondstageanalyse,somefter

selvebenchmarkingenundersøger,omderkanidentificeressærligeproduktionskombinatio-

ner,somstillerselskabernedårligereibenchmarkingen.Fxundersøgesdet,omselskabermed

mangekilometerledningersystematiskfårenlavereefficiensscore,ogdermedklarersigdår-

ligereibenchmarkingen.Deterenmådeattagehensyntil,atderkanværeusikkerhederi

benchmarkingen,somkanhaveennegativeffektpåudvalgteselskabersefficiensscore.

Undersøgelsenudføresvedregressionsanalyse,derserpå,omdererensignifikantsammen-

hængmellemetselskabsefficiensscoreoghvertafdeenkeltenetvolumenbidrag.ForOPEX-

netvolumenmåleterdetbidragetfradeenkeltecostdriverne,derundersøges,mensdetfor

CAPEX-netvolumenmåleterbidragenehhv.franetvolumenmåleneforproduktions-,distribu-

tions-ogfællesfunktionsanlæggene,derundersøges.Pådenmådeundersøgesdet,omderer

eventuelleskævhederimodellen,somkanføretil,atmodellenikkeerretvisendefornogle

selskaber.

Hvisdetvisersig,atdererskævhederimodellen,foretagesenopjusteringafefficiensscoren

forselskaber,derharetsærligtstortnetvolumenbidragfradenpågældendecostdriver.

Detteårscostdriveranalyseviser,atderergrundlagforenkorrektionforselskabermedet

særligtstortrelativtnetvolumenbidragfrafølgendecostdrivere:

» Rentvandsledningerogstik(OPEX)

» Målereogkunder(OPEX)

» Distributionsanlæg(CAPEX)

Detskyldes,atdererfundetenstatistisksignifikantnegativsammenhængmellemefficiens-

scorerneogdetrelativenetvolumenbidragfradissecostdrivere.Resultaternefraanalysenfin-

desiBilag 5 - Costdriveranalyse.

Omogihvorhøjgraddetenkelteselskabskalhaveopjusteretsinefficiensscore,vilafhænge

afdetenkelteselskabsnetvolumenbidragfradenenkeltecostdriversamtafgradenafsam-

menhængmellemdetrelativenetvolumenbidragfracostdriverenogefficiensscoren.Detbety-

derblandtandet,atselskabetsnetvolumenbidragskalafvigevæsentligtfradetgennemsnit-

ligenetvolumenbidragframålereogkunder,førscorenkorrigeres.Samtidigindebærerdet,at

etselskabistørreomfangvilfåopjusteretsinscore,hvisdenfundnesammenhængmellem

efficiensscorenognetvolumenbidrageterstærk,detvilsige,hvisenstigninginetvolumenbi-

dragetførertiletrelativtstortfaldiscoren,endhvisdererensvagsammenhæng.Detfrem-

gårafBilag 1 – Data til brug for fastlæggelse af de individuelle effektiviseringskrav,omderer

sketenkorrektionafdetenkelteselskabsefficiensscore.

5.4 Benchmarkingafselskabermedfireårigerammer

Drikkevandsselskaberblevsidstbenchmarketi2018.Deselskaber,derpåbaggrundafden

efterfølgendeberegningafeffektiviseringspotentialetikkefiktildeltetindividuelteffektivise-

ringskrav,fikmulighedenforatsøgeomfireårigeøkonomiskerammeristedetfortoårige.Det

drejersigomseksselskaber.Detbetyder,atdisseseksselskaberførstfårudmeldtnyeøkono-

miskerammeriforbindelsemeddennæstebenchmarkingafdrikkevandsselskaberi2022.

Selvomselskaberneførstfårfastsatnyeøkonomiskerammeri2022,indgårdealligevelidette

årsbenchmarkingpåsammemådesomøvrigeselskaber,hvorfordeogsåharindberettettil

benchmarkingeniår.Detskyldes,atbenchmarkingenskalgiveetsåretvisendebilledesom

muligtafsektorensperformanceudvikling.Resultatetafdetteårsbenchmarkingændrerdog

ikkeveddeseksselskabersalleredeudmeldteindividuelleeffektiviseringskrav,derallerede

indgårideresøkonomiskerammerfor2021-2022.


Kapitel6Frabenchmarkingtilkravideøkonomiskerammer

Deterikkeefficiensscoren,deraleneafgør,ometselskabvurderesineffektivtogderforfår

stilletetindividuelteffektiviseringskravideøkonomiskerammer,menefficiensscorenharbe-

tydningfor,hvor stortdetindividuelleeffektiviseringskravbliver.Dettekapitelgennemgår,

hvordanselskabernesindividuelleeffektiviseringskravberegnespåbaggrundafefficienssco-

rernefrabenchmarkingen.

6.1 Deteffektiveomkostningsniveau

Hvertselskabsefficiensscoreindikerer,hvoromkostningseffektivthvertselskaberudfraen

relativ sammenligning. En efficiensscore på 1 angiver, at selskabets omkostningsniveau er

blandtdemesteffektivegivetdeproduktionsaktiviteter,somselskabethar.Efficiensscorener

dermedetudtrykfor,hvorgodthvertselskabklarersigibenchmarkingen.Deterdogikkeens-

betydendemed,atselskabetopnårsammeeffektivitet,nårdeterniveauetfordenøkonomiske

ramme,dervurderes.

Foratkunnevurdere,omdenøkonomiskerammeereffektiv,fastlæggesførstdeteffektive om-

kostningsniveau vedatgangeefficiensscorenmeddetotaleomkostninger.16

Deteffektiveomkostningsniveauergivetved:

�DD)E-F1) 24E2G-0F0HG0F1)C3 = =$+� ⋅ )DDFIF)0GGI2*)

Johøjereefficiensscoreetselskabfår,jomindreerforskellenpådeteffektiveogdetfaktiske

omkostningsniveau.Deteffektiveomkostningsniveauerdermedfaldendemedefficienssco-

ren.

__________________

16

Deteffektiveomkostningsniveaueriårberegnetpåbaggrundafetgennemsnitmellemdetotaleomkostningeri2018og

2019(2019-prisniveau).16

SIDE 30 KAPITEL 6 FRA BENCHMARKING TIL KRAV I DE ØKONOMISKE RAMMER

Boks6.1Eksempelpåberegningafdeteffektiveomkostningsniveau

6.2 Effektiviseringspotentialet

Deteffektiveomkostningsniveauernuidentificeret,ogdeterherframuligtatberegnedetin-

dividuelleeffektiviseringspotentiale17

.Effektiviseringspotentialetberegnessomforskellen

mellemdenpåvirkeligedelafdensenesteøkonomiskerammeogdeteffektiveomkostningsni-

veau.Dadenøkonomiskerammerindeholderomkostninger,derikkeskalstilleseffektivise-

ringskravtil(såkaldteikke-påvirkeligeomkostninger),erdetalenedenpåvirkeligedelafden

økonomiskeramme,dersammenholdesmeddeteffektiveomkostningsniveau.

Effektiviseringspotentialeteretudtrykfor,hvormegetselskabetsøkonomiskerammeskalre-

duceres,foratselskabetopnårsiteffektiveomkostningsniveau.18

Effektiviseringspotentialet

angivermedandreord,hvormegetselskabetsøkonomiskerammepåsigtjusterestil,ogder-

medogsåhvadforbrugergevinstenaltandetligekanblivepåsigt.

Etselskabfåridentificereteteffektiviseringspotentiale,hvisselskabetsøkonomiskeramme,jf.

definitionenovenfor,erhøjereenddeteffektiveomkostningsniveau.

Effektiviseringspotentialetberegnessom:

�DD)E-F1FG)*F0HGJ2-)0-FC') = ØE2024FGE *C44) − )DD)E-F1- 24E2G-0F0HG0F1)C3

__________________

17

Bemærk,ateffektiviseringspotentialetidennehenseendealenehenvisertilselskabetsindividuelleeffektiviseringspotentiale,

someridentificeretpåbaggrundafbenchmarkingen,ogdermedikkeeretudtrykforsektorenssamledeeffektiviseringspotenti-

alesomfølgeaffxkonsolidering,teknologiudviklingellerdenforventedeproduktivitetsudvikling.Læsmereheromivoresana-

lyseomsektorenseffektiviseringspotentialeher.18

Iberegningenafpotentialeterdetdenøkonomiskerammefor2020,somfratrækkesdetberegnedeeffektiveomkostningsni-

veauopgjorti2020-prisniveau.Selveberegningenkanfindesibilag6,somoffentliggøresitaktmed,atselskaberfårderesud-

kasttilafgørelseromøkonomiskerammer

Forenkelthedensskyldantagesdet,atDrikkevandA/S’gennemsnitligetotaledrifts-ogan-

lægsomkostningermellem2018og2019er44.200.000kr.Daderskalstilleskravomeffekti-

viseringtilalleomkostninger,somerpåvirkelige,jf.ØR-bekendtgørelsens§9,stk.4,indgår

selskabetsomkostningertilsærligeforholdheri.Selvomomkostningenikkeindgåribench-

markingen,erdetikkeensbetydendemed,atderikkeskalstilleseffektiviseringskravtilom-

kostningen.

DrikkevandA/Sharfåetberegnetenbest-of-twoefficiensscorepå0.93ogerderforikke

blandtdemesteffektiveisektoren.

DeteffektiveomkostningsniveauforSpildevandA/Sberegnestil:

�DD)E-F1) 24E. 0F1)C3 = 44.200.000 ∙ 0,93 = 41.106.000 E*


Boks6.2Eksempelpåberegningafeffektiviseringspotentiale

Ifastlæggelsenafselskaberneseffektiviseringspotentialekanviisærligetilfældeforetageet

skønafdeteffektiveomkostningsniveauforselskaber,dereridentificeretsomoutlieribench-

markingen.Hvorvidtderskalskeenkorrektionafdeteffektiveomkostningsniveauafhænger

afårsagentil,atdeellerdétpågældendeselskabikkeerrepræsentativt.Detvilfremgåafsel-

skabetsafgørelseomdeøkonomiskerammer,hvisdererforetagetetskøniforbindelsemed

fastsættelsenafselskabetseffektiveomkostningsniveau.

6.3 Detindividuelleeffektiviseringskrav

Derstillesetindividuelteffektiviseringskravtilselskaber,derfåridentificereteteffektivise-

ringspotentiale.Detindividuelleeffektiviseringskravangivessomdenårligeprocentsats,sel-

skabetsrammejusteresmedoverenotteårigperiode.Detindividuelleeffektiviseringskrav

opgøresdesudenideøkonomiskerammersomdetbeløb,selskabetsøkonomiskerammebli-

verjusteretmed.Længdenpåperiodenforindhentningafpotentialetpåotteårerberegnet

udfraetgennemsnitaf,hvorhurtigtetselskabkanindhenteeffektiviseringerhhv.pådets

drifts-oganlægsomkostninger,jf.boks6.3.

DrikkevandA/S’effektiviseringspotentialeergivetveddifferencenmellemselskabets

økonomiskerammefor2020ogdeteffektiveomkostningsniveaufradetteårsbenchmar-

kingopgjorti2020-prisniveau.Selskabetsøkonomiskerammeer46.000.000kr.

EffektiviseringspotentialetforDrikkevandA/Sopgørestil:

�DD. J2-)0-FC') = 46.000.000 E*. −41.106.000 E*. = 4.894.000 E*.

DetsvarertiletsamleteffektiviseringspotentialepåM.NOM.@@@

MP.@@@.@@@∙ 100 JI-. = 10,6 JI-.

SIDE 32 KAPITEL 6 FRA BENCHMARKING TIL KRAV I DE ØKONOMISKE RAMMER

Boks6.3Metodetilfastlæggelseafindhentningsperiode

Derfastsættesetindividuelteffektiviseringskravforalleselskaber,somfåridentificeretetef-

fektiviseringspotentialeideresøkonomiskeramme.Deårligeindividuelleeffektiviseringskrav

kanimidlertidikkeoverstigetopct.afdenpåvirkeligedelafdenøkonomiskeramme.Detsva-

rertil,atdetindividuelleeffektiviseringspotentialemaksimaltkanudgøre16pct.afdenpåvir-

keligedelafdenøkonomiskeramme.Deterenpolitiskfastlagtgrænseværdi.19

Denøvreårligegrænsefordetindividuelleeffektiviseringskravpåtopct.afdenpåvirkelige

delafdenøkonomiskerammegælderforalledeeffektiviseringskrav,derstillesiregulerings-

perioden.

Deøkonomiskerammerreducereshvertårsomfølgeafbådedegenerelleogindividuelleef-

fektiviseringskrav,hvorfordennominelleværdiafdetindividuelleeffektiviseringskravaltan-

detligevilfaldehvertår,dadetindividuelleeffektiviseringskravfastsættessomenprocent-

sats.

__________________

19

Vandsektorlovens§6stk.5

Sidendenførstebenchmarkingi2011hardetværetenforudsætning,atselskaberneomåret

kanindhente25pct.afdetidentificeredeeffektiviseringspotentialesomfølgeafeffektivisering

afdriftsomkostningerne.De25pct.eretskøn,somerbaseretpå,athvertselskabskalbrugetid

påatindfrisiteffektiviseringspotentialevedattilpassesineaktiviteterpåenfornuftigmåde.

Skønneterdesudenbaseretpåenvurderingaf,atdetpåbaggrundafproduktivitetsudviklingeni

andrebranchertildelsermuligtforvandselskaberatgennemførestoreeffektiviseringeriétår

ogtildelsenvurderingaf,hvordaneffektiviseringskravenemeldesudiandrereguleredesekto-

rerfxel-sektoren.Dissevurderingerharikkeændretsigsidendeførsteårmedbenchmarkingi

sektoren.1

Sidenintroduktionenaftotaløkonomiskbenchmarkingi2016,hvoranlægsomkostningerblev

inkluderetibenchmarkingen,hardetværetenforudsætning,atselskaberneomåretkanind-

hente1,53pct.afdetidentificeredeeffektiviseringspotentialesomfølgeafeffektiviseringafan-

lægsomkostningerne.Deteretskøn,somerbaseretpåberegningerafhvorstorenandelafden

samledeaktivmasse,derårligtbliverudskiftet,ogsomselskabernedermedharmulighedforat

påvirke.Deterberegnetsomforholdetmellemsummenafallegennemførteinvesteringeri2015

ogdensamledeaktivmassefraCAPEX-indberetningen.

Pådenbaggrundantagesdet,atselskabernehvertårkanindhente(ellereffektivisere)13,27pct.

afdetsidentificeredeeffektiviseringspotentiale.Detsvarertiletsimpeltgennemsnitafdeto

skønnedeindhentningsperioderovenfor(0,25+0,153)/2.

Deterimidlertidvoresvurdering,atdenneprocentsatskorrigeressomfølgeafusikkerhedi

data.Derforantagesdet,atderårligtkanindhentes12,5pct.afdetsamledeeffektiviseringspo-

tentiale.Detsvarertil,atheleeffektiviseringspotentialetvilværerealiseretefterenperiodepå

otteår.


Boks6.4Eksempelpåberegningafdetindividuelleeffektiviseringskrav

Trineneforhvordandenendeligeefficiensscorefrabenchmarkingenindgåridenefterføl-

gendeberegningafetselskabsindividuelleeffektiviseringskravogdermeddenendeligevur-

deringaf,ometselskabereffektivtellerej,eropsummeretifigur6.1.

Figur6.1Triniberegningafdeindividuelleeffektiviseringskrav

DrikkevandA/S’samledeeffektiviseringspotentialeerberegnettilatvære10,6pct.Detsvarer

til,atselskabetsårligeeffektiviseringskravipct.er:

Å*'FH) )DD)E-F1FG)*F0HGE*C1 = 10,6 JI- ∗ 0,125 = 1,325 JI-.

Detsvarertiletårligtkravpå(46.000.000*0,01325)=609.500kr.Detsvarertil,atselskabets

økonomiskerammerfor2021bliverkorrigeretmedetårligtkravpå609.500kr.

DrikkevandA/S’effektiviseringskravidenøkonomiskeramme2022vilaltandetligevære

(45.390.500*0,01325)=601.424,13kr.Idefølgendeårsøkonomiskerammerindregnesdetår-

ligeprocentviseindividuelleeffektiviseringskravpåsammemåde.

Efficiensscore(pct.) Totaleomkostninger(kr.)

Deteffektiveomkostningsniveaurepræsentererdetenkelteselskabseffektiveomkostningsniveaufundetvedhjælpafbenchmarkingen.Efficiensscorenfrabenchmarkingenudtrykkerhvormangeprocentafselskabetsfaktiskeomkostninger,somselskabetburdekunneopereremed,givetderesnetvolumenmål.

Effektivtomkostningsni-veau(kr.)

Økonomiskramme(kr.) Effektivtomkostningsni-veau(kr.)

Effektiviserings-potenti-ale(kr.)

Effektiviserings-potenti-ale(pct.)

Detårligeindividuelleeffekti-viseringskrav(pct.)

Effektiviseringspotentialetudgørforskellenmellemselskabetsøkonomiskerammeogdeteffektiveomkostnings-niveau.Effektiviseringspotentialetkanbådeværepositivtellernegativtafhængigtaf,omdeteffektiveomkostnings-niveauoverstigerselskabetsøkonomiskeramme.Itilfældeafetpositivteffektiviseringspotentialestillesselskabetoverforetindividuelteffektiviseringskrav.

Indendetindividuelleeffektiviseringskravkanberegnes,opgøresførstdetidentificeredeeffektiviseringspotenti-alesomandelenafdenøkonomiskeramme.Detprocentviseeffektiviseringspotentialegangesefterfølgendemedenottendedel,dadetantages,ateffektiviseringspotentialetkanindhentesiløbetafenotteårigindhentningsperiode.Hervedfåsselskabernesårligeindividuelleeffektiviseringskrav,derangiverdenårligeprocentsats,somdenøkono-miskerammejusteresmed.Kravetkanmaksimaltvære2pct.årligt.

0,125

SIDE 34 KAPITEL 7 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL TIDLIGERE

Kapitel7Ændringeriforholdtiltidligere

Hvergangvibenchmarkerogstillereffektiviseringskravtilvandselskaber,anvendervidese-

nestindberettedeoplysninger.Altefterhvordansektorensomhelhedudviklersig,oghvordan

detenkelteselskabseffektivitetudviklersig,vilresultatetfordetenkelteselskabændresigfra

benchmarkingtilbenchmarking.Størrelsenafeffektiviseringskravetvilligeledesændresigi

taktmed,athvertselskabsøkonomiskerammeløbendejusteressomfølgeafresultatetaftid-

ligereeffektiviseringskrav,oghvismetodernetilbrugforbenchmarkingenændrersig.

Dettekapitelgiveretoverblikoverdeændringer,dererforetagetmellembenchmarkingenaf

drikkevandsselskaberhhv.iårogfortoårsiden,hvordrikkevandsselskabernesenestblev

benchmarket.Formåletmedændringereraltidmererobusteogretvisenderesultater.

7.1 Anvendelseafdatafortoår

Somnogetnytanvendesiåroplysningerfradrikkevandsselskabernefortoår.Detvilsige

bådefor2018og2019.Datafortoårblevligeledesbrugtisidsteårsbenchmarkingafspilde-

vandsselskaber.Formåleteratforbedredatagrundlagetimodellen,såudsvingidataoverår

udlignes,hvilketbetyder,atmodellensresultaterblivermererobusteoverforsådanneud-

sving.Denkonkretemetodeerbeskrevetiafsnit4.7ogløbendeigennempapiret,hvordeter

relevant.

7.2 OpdateringafCAPEX-arkogstandardpriser

StandardpriserneforelektroniskemålereiPOLKAerblevetopdateret,sådeelektroniskemå-

lerekanindgåibenchmarkingengennemCAPEX-netvolumenmålet,sombeskrivesiafsnit4.5.

Elektroniskemålereharværetundladtfrabenchmarkingenafdrikkevandselskaberi2017og

2019,dastandardprisernefraPOLKAikkevarretvisendefordeegentligeomkostningerfor-

bundetmedelektroniskemålere.Ibenchmarkingentilbrugforfastsættelsenafdeøkonomi-

skerammerfor2021og2022kanelektroniskemålereigenindgåiberegningenafCAPEX-net-

volumenmåletsamtiberegningenafaldersmålet,derbenyttestilatudregnedealderskorrige-

redenetvolumenmål.

Kategorien”arbejdsplads”ertilføjetunderfanen”fællesfunktionsanlæg”iCAPEX-arket,såin-

vesteringerrelaterettilenarbejdspladskanindberettesher.Kategoriendækkerfxoverstole,

bordeogreolerknyttettilenarbejdsplads.

7.3 Videreudvikletmetodeforkorrektionafnetvolumenmålforalderogtæthedi

DEA

NetvolumenmålenetilbrugforDEAkorrigeresiårforalderogtæthedsamtidigtistedetfor

separatsomtidligere.Nårkorrektionenskersamtidigt,bliverresultaternemereretvisende,

fordidertageshøjdeforatbådealderogtæthedpåvirkerderelativeomkostninger,hvilket

derikkeblevveddentidligeremetode.Semereiafsnit4.6.

Tilbrugforatfastlæggetæthedsmåletanvendesiårdetsamledeantalkilometerledningfra

CAPEX-arketistedetforfraOPEX-indberetningen,sombeskrevetiafsnit4.6.Detskyldes,at


OPEX-indberetningenikkelængereindeholderensamletopgørelseoverselskabetsantalkilo-

meterledningiallezoner,fordiantalstiknuanvendesforlandzonen.

7.4 VidereudvikletSFA-model

SFA-modelleneriårvidereudvikletmeddetformålatgøremodellenogdensefficiensscorer

mereretvisendeogrobuste.Ennærmerebeskrivelseafændringernekansesiafsnit5.2ogi

Dokumentationsnotat til beskrivelse af Forsyningssekretariatets SFA-model.20

Ændringerneindebærer,atderiåranvendesentrans-logfunktionsformistedetforCobb-

Douglas.Translogformenharfærrerestriktioneromantagelsernevedproduktionsteknolo-

gienogharpågrundafinteraktionsleddeneenmerefleksibelform,derbedrekanimøde-

kommedeforskelle,dererivandsektoren.Desudeninkluderesrammebetingelsernealderog

tæthediårdirekteiSFA-modelleniénsamletregressionfremforitreforskelligeregressioner

somtidligere.Rammebetingelserneindgårdermeddirekteimodellensammenmeddeukorri-

geredenetvolumenmål.Modellenkorrigeresdesudenforatsikre,atantagelsenommonotoni-

citeteropfyldt.

TilidentifikationafoutliersbrugesiårPseudoCook’sDistanceistedetforCook’sDistance.

Detteerimplemteret,daCook’sDistanceikkekanbrugestilidentifikationafgradenafindfly-

delse,sometselskabhariSFA.TidligereblevdisseobservationeridenficeretienOLS-regres-

sion,altsåvedbrugafenandenregresionsmodelendSFA.PseudoCook’sDistanceberegner

bl.a.,hvorstorindflydelseetselskabharpådeandreselskabersefficiensscore.

__________________

20

Dokumentetfindesunder”Baggrundsmetoderne”påvoreshjemmesideher

SIDE 36 KAPITEL 8 BILAGSOVERSIGT

Kapitel8Bilagsoversigt

Følgendebilaghørertildetteårsmetodeforberegningafindividuelleeffektiviseringskrav:

» Bilag1–Datatilbrugforfastlæggelseafdeindividuelleeffektiviseringskrav

» Bilag2–Genanskaffelsespriser

» Bilag3–Beregningafdekorrigeredenetvolumenmål

» Bilag4–FronterogoutliersiDEAogSFA

» Bilag5–Costdriveranalyse

» Bilag6–DatatilR-koder

» Bilag7–R-kodertilbrugforbenchmarkingafdrikkevandsselskaber

Documents

Metode for beregning af individuelle effektiviseringskrav · Metode for beregning af individuelle effektiviseringskrav – benchmarking til brug for de økonomiske rammer 2021-2022