Mette Carlsens

NEUROSLIDES SAMLET Modul 9

Samtlige Mette Carlsens 59 slides/overheads med nervebaner, diagrammer og oversigter til neuroanatomi og -fysiologi

Samlet og bogmærket uredigeret af Jens Guldborg, oktober 2012 Diagramskabeloner: Haines Neuroanatomy

Mette Carlsen

OVERHEADS / UNDERVISNINGSMATERIALE

1. CNS skabelon

2. Tr. corticospinalis (Pyramidebanen)

3. Tr. rubrospinalis

4. Tr. vestibulospinalis

5. Tr. reticulospinalis

6. Tr. tectospinalis

7. Det anterolaterale system (ALS)

8. Bagstrengs-lemniscus medialis systemet (BLM)

9. Corticonukleære/corticobulbære fibre

10. Oculomotorius (III), trochlearis (IV) og abducens (VI)

11. Trigeminus (V)

12. Facialis (VII)

13. Ambiguus (IX,X)

14. Hypoglossus (XII)

15. Cerebellum

16. Cerebellum

17. Cerebellum

18. Cerebellum

19. Cerebrocerebellum

20. Vestibulocerebellum

21. Spinocerebellum

22. Basalganglier

23. Basalganglier

24. Basalganglier

25. Basalganglier

26. Det limbiske system

27. Det limbiske system og formatio reticularis

28. Det limbiske system

29. Hukommelse

30. Hukommelse (hippocampus)

31. Hukommelse (long term potentation)

32. Sprog

33. Hormonakser

34. Ligevægtssans

35. Hørebaner

36. Høresans

37. Høresans

38. Smagssans

39. Synsbaner

40. Synsbaner

41. Ventrikelsystemet

42. Capsula interna

43. Hjernenerverne

44. Hjernenerverne

45. Brodmann’s areae - skematisk

46. Brodmann’s areae, cortex cerebri’s arterieforsyning

47. ØMN- og NMN-skader, hyppigt anvendte baner i klinisk kasus

48. Vaskulære syndromer i hjernestammen, hjernestammens kerner

49. Central smertemodulation

50. Strækrefleksen

51. Withdrawal refleksen

52. Balance og Rombergs test

53. Papilødem og ICP

54. Cornearefleks, kalorisk test (ligevægtssans) og høretests

55. Acusticusneurinom

56. Tværsnit – mesencephalon

57. Tværsnit – pons

58. Tværsnit – medulla oblongata

59. Tværsnit – medulla spinalis

Mette Carlsen

Page 1 of 59

Mette Carlsen

Page 2 of 59

Mette Carlsen

Page 3 of 59

Mette Carlsen

Page 4 of 59

Mette Carlsen

Page 5 of 59

Mette Carlsen

Page 6 of 59

Mette Carlsen

Page 7 of 59

Mette Carlsen

Page 8 of 59

Mette Carlsen

Page 9 of 59

Mette Carlsen

Page 10 of 59

Mette Carlsen

Page 11 of 59

Mette Carlsen

Page 12 of 59

Mette Carlsen

Page 13 of 59

Mette Carlsen

Page 14 of 59

Mette Carlsen

Page 15 of 59

Mette Carlsen

Page 16 of 59

Mette Carlsen

Page 17 of 59

Mette Carlsen

Page 18 of 59

Mette Carlsen

Page 19 of 59

Mette Carlsen

Page 20 of 59

Mette Carlsen

Page 21 of 59

Mette Carlsen

Page 22 of 59

Mette Carlsen

Page 23 of 59

Mette Carlsen

Page 24 of 59

Mette Carlsen

Page 25 of 59

Mette Carlsen

Page 26 of 59

Mette Carlsen

Page 27 of 59

Mette Carlsen

Page 28 of 59

Mette Carlsen

Page 29 of 59

Mette Carlsen

Page 30 of 59

Mette Carlsen

Page 31 of 59

Mette Carlsen

Page 32 of 59

Mette Carlsen

Page 33 of 59

Mette Carlsen

Page 34 of 59

Mette Carlsen

Page 35 of 59

Mette Carlsen

Page 36 of 59

Mette Carlsen

Page 37 of 59

Mette Carlsen

Page 38 of 59

Mette Carlsen

Page 39 of 59

Mette Carlsen

Page 40 of 59

Mette Carlsen

Page 41 of 59

Mette Carlsen

Page 42 of 59

Mette Carlsen

Page 43 of 59

Mette Carlsen

Page 44 of 59

Mette Carlsen

Page 45 of 59

Mette Carlsen

Page 46 of 59

Mette Carlsen

Page 47 of 59

Mette Carlsen

Page 48 of 59

Mette Carlsen

Page 49 of 59

Mette Carlsen

Page 50 of 59

Mette Carlsen

Page 51 of 59

Mette Carlsen

Balanceproblemer og Rombergs test

Balanceproblemer (pt svajer eller falder) = manglende bevægelseskoordinering = ataksi

Ataksi kan være cerebellar eller sensorisk, og Rombergs test kan afgøre, hvilken form der er tale om.

Med åbne øjne er der tre sensoriske systemer, som leverer input til cerebellum, som er med til at opretholde

balancen:

• Synssans

• Proprioceptiv sans

• Ligevægtssans

Rombergs test: Patienten anbringes stående med samlede ben og kigger ligeud. Hvis patienten ikke har

balanceproblemer i denne tilstand, bedes patienten om at lukke øjnene, hvorefter balancen igen vurderes.

• Balanceproblemer allerede med åbne øjne: Negativ Romberg

Tyder på at ataksien er cerebellær.

• Udelukkende balanceproblemer med lukkede øjne: Positiv Romberg (påvisning af Rombergs tegn eller

Rombergisme)

Tyder på at ataksien er sensorisk dvs. lokaliseret til proprioception eller vestibulær sans.

Hvis pt kan opretholde balance med åbne øjne, er cerebellum intakt.

Hvis to af de tre øvrige systemer er i orden, bør personen være i stand til at påvise en rimelig grad af balance.

Når pt bedes om at lukke øjnene bortfalder synssansen. Dette efterlader kun to af de tre resterende systemer.

Hvis der enten er en vestibulær sygdom eller en proprioceptiv dysfunktion, vil patienten have svært ved at

opretholde balancen, dvs. der optræder sensorisk ataksi.

Page 52 of 59

Mette Carlsen

Papilødem og ICP

Papilødem (stasepapil) er en opsvulmning af discus nervi optici, så den rager tydeligt frem foran

øjenbaggrunden. Dette kan konstateres ved oftalmoskopi. Papilødem tyder på, at der er forhøjet

intrakranielt tryk (ICP).

ICP er trykforholdene i det intrakranielle rum (hjernevævet, ventrikelsystemet og subaraknoidalrummet).

ICP kan måles ved placering af trykmålere i ventrikelsystemet, i hjernevævet eller uden på hjernen

(subaraknoidalt eller epiduralt) eller ved trykmåling i forbindelse med lumbalpunktur. Sidstnævnte

forudsætter fri forbindelse mellem ventrikelsystemet og rygmarvskanalens subaraknoidalrum. Det normale

intrakranielle tryk er under 10 mm Hg.

Et forøget volumen af hjernen medfører stigende ICP. Forhøjet ICP skyldes oftest rumudfyldende

intrakranielle processer, sjældnere meningitis, dissemineret sklerose, sinustrombose eller hjerneødem pga.

hjernekvæstelse. Hindret afløb fra hjerneventriklerne med ophobet cerebrospinalvæske (hydrocefalus) får

desuden også ICP til at stige.

Andre symptomer på øget ICP er hovedpine, opkastning, sløret bevidsthed og i udtalte tilfælde

bevidstløshed. Er hjernetrykket så højt, at det overstiger blodtrykket, ophører hjernens blodcirkulation, og

der indtræder hjernedød.

Page 53 of 59

Mette Carlsen

Cornearefleksen/blinkrefleksen:

Receptor: Sensoriske nerveender i cornea

Afferent led: n. trigeminus (n. ophthalmicus)

1. reflekscentrum: nc. trigeminalis spinalis

2. reflekscentrum: nc. facialis

Efferent led: n. facialis

Effektor: m. orbicularis oculi (pars palpebralis)

Kalorisk test:

Kalorisk stimulation af øregangen med hhv. varmt og koldt vand. Forårsager hos raske mennesker nystagmus

Nystagmus: skiftevis sakkadebevægelse i den ene retning og følgebevægelse i den anden retning

Kalorisk stimulation � temperaturforskel mellem væv og endolymfe � flow af endolymfe � påvirkning af hårceller �

vestibulære baner via nc. vestibulares til de forskellige øjenmuskelkerner � nystagmus.

Ved stimulation med koldt vand � øjnene bevæger sig til den modsatte side

Ved stimulation med varmt vand � øjnene bevæger sig til den samme side.

(følgebevægelserne udgør den primære bevægelse)

Manglende reaktion: defekt vestibulærapparat eller vestibulære baner.

Høretests:

Rinnes og Webers test sammenligner lydopfattelsen, som overføres ved hhv. luft- og knogleledning.

Disse tests hjælper med at afgøre, om der er:

- neurogen døvhed (forårsaget af problemer i cochlea eller hørebanerne)

- ledningsdøvhed (forårsaget af problemer i det ydre øre eller mellemøret)

Rinnes test: en anslået stemmegaffel sættes på processus mastoideus. Når den ikke høres længere, anbringes den lige ud

for øret.

Normal hørelse: lyden høres bedst ved luftledning (R+, "positiv Rinne")

Neurogen døvhed: lyden høres bedst ved luftledning (R+, "positiv Rinne")

Ledningsdøvhed: lyden høres bedst ved knogleledning (R-, "negativ Rinne")

Webers test: en anslået stemmegaffel sættes mod panden

Normal hørelse: Lyden høres lige stærkt i begge ører

Neurogen døvhed: Lyden høres stærkest på den raske side

Ledningsdøvhed: Lyden høres stærkest på den syge side

Page 54 of 59

Mette Carlsen

Acusticusneurinom

Acusticusneurinom (vestibularisschwannom): en godartet, langsomt voksende tumor, som udgår fra den

schwannske skede omkring n. vestibulocochlearis.

Page 55 of 59

Mette Carlsen

Page 56 of 59

Mette Carlsen

Page 57 of 59

Mette Carlsen

Page 58 of 59

Mette Carlsen

Page 59 of 59