Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen

21. januar 2016 kl 16.30

af

Erik Steen Kristensen

Hovedpunkter

1. Hvorfor er landbrugets udledning af kvælstof et problem for miljøet?

2. Tilbagerulning af Normreduktionen

3. Målrettet regulering -Hvad betyder det i praksis?

-Hvilke muligheder giver det for jordbrugssektoren?

4. Konklusion

Kvælstof deposition fra 1860 og frem til 2050

=20-50 kg N/ha

1860 1990

2050

N-overskud (kg N/ha) i forskellige EU-lande 1991-2005

Figure 3.4: Estimated cumulative N balance of European countries, 1991-2005 (Csathó and Radimszky, 2012). From 4th SCAR Foresight Exercise. Sustainable Agriculture, Forestry and Fisheries in the Bioeconomy - A Challenge for Europe.

Ændringer i N-overskud og –udnyttelse over de sidste 20 år i Danmark

(Vinther og Olsen, 2012)

- 70 kg N/ha/år

+ 50 %

2. Ulemper ved nuværende N-regulering

Stigning i økonomisk optimalt N-niveau ved lav (blå) og høj (rød) pris på korn

(Analyser baseret på landsforsøgene, Kristensen et al. 2013)

Vinterhvede Vårbyg

I dag er der brug for yderligere 10-30 kg N/ha i forhold til 1990 Tab: 3-5 hkg/ha(se notat fra DCA&IFRO juni 2013)

Tilbagerulning af normreduktion

Marginaludvaskning

på landsplan ca. 1/5

91 deloplande: 11-28 %

Afgrøder: 1-38 %

Mere info på http://dca.au.dk (i alt 14 dokumenter)

Hovedpunkter

1. Hvorfor er landbrugets udledning af kvælstof et problem for miljøet?

2. Tilbagerulning af Normreduktionen

3. Målrettet regulering -Hvad betyder det i praksis?

-Hvilke muligheder giver det for jordbrugssektoren?

4. Konklusion

Skitse over kvælstof kredsløbet på landskabsniveau

Handelsgødning

Husdyrgødning

Valg af afgrøder

Nuværende regulering

Målrettet regulering

Figur: Jens Chr. Refsgaard, GEUS, NiCA, www.nitrat.dk

Målinger af kvælstof fra ”jord til fjord”

Ny viden omkring belastning og kvælstofs vej ’fra jord til fjord’ i de danske vandoplande:

Supplerende målinger i form af ca. yderligere 100 målestationer.

Målinger opstrøms i vandløbssystemet....ca. 95-100 målepunkter.

Supplerende målestationer ….finansieret af fx organisationer eller lodsejere.

Drænmålinger – til vidensopsamling og effektiv placering af virkemidler bl.a. minivådområder.

Forskning i kvælstofomsætning på arealtyper, der i dag er ringe viden omkring, fx lavbundsarealer.

Kilde Fødevare- og landbrugspakken, MFVM

Fordeling af indsatsbehov i 90-oplande ved målrettet kvælstofregulering 2020/21

Kilde Fødevare- og landbrugspakken, MFVM

N-retention fra rodzone til kyst i oplande på ca 1400 ha (ID15

oplande)

National kvælstofmodel Revideret udgave september 2015 GEUS DCE DCA

Fordeling af indsatsbehov i 90 0plande ved målrettet kvælstofregulering 2020/21

Målrettet regulering giver en række nye muligheder

1. Væk fra en rigid kompliceret regulering. Baseret på input og hvor betydningen for N-udvaskningen er usikker, sfa vejrforholdene.

2. Valg af afgrøde og N-gødskning som optimer produktionen også under hensyn til N-udvaskningen.

3. Udvikling og anvendelse af nye miljøteknologier.

For at få punktopstilling

på teksten (flere niveauer

findes), brug ‘Forøg listeniveau’

For at få venstrestillet tekst

uden punktopstilling, brug ‘Formindsk

listeniveau’

Ændr 2. linje i overskriften

til AU Passata Light

N-udvaskning i forskellige afgrøder

0

25

50

75

100

125

150

Nit

rate

lea

chin

g (

kg

N h

a-1

)

Nitrate leaching 1.2 m

(accumulated, 1 Apr 2013-1 Apr 2014)

*

* Not calculated yet Kilde: Jørgensen et al 2015

Hvordan udpeger vi de sårbare arealer?

Kendskab til strømningsveje fra mark til recipient

Figur: Jens Chr. Refsgaard, GEUS, NiCA, www.nitrat.dk

Dræning

Lavbundsarealer

Eksempler på behov for ny viden

Drænafstrømning, kortlægning, monitering

Projekter • iDRÆN, GUDP (2010-2015) • Dræn, VFL (2012-2014) • Sorbicell, Højtek. (2013-2015) • Soils2Sea, Bonus (2013-2017) • Future Cropping (2015-2020) • Trends (2015-2019)

Sorbicell, monitering

iDRÆN, GUDP

Danske drænafstrømningsdata

Eksempler på behov for ny viden

Virkemidler/miljøteknologi målrettet næringsstoftab via dræn Drænfilterteknologier og konstruerede vådområder • SupremeTech, DSF (2010-2016) • iDRÆN, GUDP (2011-2015) • Monitering af konstruerede vådområder, NAER

(2012-2016) • Future Cropping (2015-2020)

Kontrolleret dræning • Kontrolleret dræning, GUDP (2012-2016)

Ny teknologi til at gøde/behandle efter afgrødens tilstand og jordens egenskaber

Mere info i Future Cropping

Det nye er også digital kortlægning af: -jordens egenskaber -evne til at frigive kvælstof og -bevoksning om efteråret (efterafgrøder som virkemiddel)

Kilde: Knadel et al 2013 og Gislum et al. 2013

GUDP projekt: Implementing soil spectra in the assessment of soil quality (SOIL-SPEC). Aarhus Universitet, FOSS og Patriotisk Selskab

For at få punktopstilling

på teksten (flere niveauer

findes), brug ‘Forøg listeniveau’

For at få venstrestillet tekst

uden punktopstilling, brug ‘Formindsk

listeniveau’

Ændr 2. linje i overskriften

til AU Passata Light 1. Målrettet regulering er et paradigme skift i reguleringen som giver mindre udvaskning pr produceret enhed.

2. Stort behov for flere koordinerede målinger af N-udvaskning og N-balancer fra ”Jord –Fjord” for at identificere de mest sårbare arealer.

3. Behov for flere virkemidler/miljøteknologier til anvendelse via dræn.

4. Behov for ny teknologi som kan maksimere udnyttelsen af det anvendte kvælstof.

Konklusion

Bolderslev Løgumkloster Foulum

Forfrugt Kløvergræs Majs Korn

Periode 14.08 – 24.03 14.08 – 24.03 10.10 – 24. 03

Afgrøde Efterafgrøder

Kg N/ha Kg N/ha Kg N/ha

Majs Ingen 171 a 84 abc 39 bc

Majs Alm. rajgræs

133 abc 95 ab 50 b

Majs Hundegræs 142 ab 77 abc 41 bc

Majs Cikorie 96 bc 100 a 32 c

Vårbyg Ingen 116 abc 68 bc 76 a

Vårbyg Alm. rajgræs

79 c 58 c 25 c

LSD.05 54 26 22

Efterafgrøde i majs sået 10.-12. juni 2014 Efterafgrøder i vårbyg sået 30. april – 5. maj 2014

Udvaskning EfterMajs 2014-15

Kilde Hansen&Kristensen (2015) Oversigt landsforsøgene s. 193-7

23

Bolderslev 2014-15 Forfrugt kløvergræs

Mdr. Afstrømning, mm

NO3-N mg/l

Majs med græs-efterafgrøder Vårbyg uden efterafg.

Majs uden efterafgrøde

Majs med cikorie

Vårbyg med efterafg.

Grovsandet jord

Kilde Hansen&Kristensen (2015) Oversigt landsforsøgene s. 193-7