Minister besøger Højskolen

plexus 5 oktober 2001

Tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 31 nummer 4 september 1999PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 33 / nummer 5 / oktober / 2001

Minister besøgerHøjskolen

Hvad er der galt medeksamenssystemet?

Skal nye farmaceut-uddannelser løse behovet for flere farmaceuter?

2 plexus 5 oktober 2001

I det forrige nummer afPlexus var der en beskrivelse af enmulig model for DFH’s fremtidigestruktur. Det pågældende indlægomfattede desuden en kortfattetbeskrivelse af nogle af de elementer,der ligger til grund for det skitseredeforslag eller rettere for nødvendighe-den af, at der gennemføres en opti-mering af DFH’s struktur og funk-tion. Jeg tror, det står klart for alle, atdenne optimeringsproces er påkræ-vet i lyset af de nye og spændendeudfordringer, som et farmaceutiskarbejdsfelt i hastig forandring stilleros overfor.

Der er blevet presset på for at få den faglige debat i gang somgrundlag for de beslutninger vedrørende DFH’s fremtidigestruktur, der skal træffes. Det er vigtigt, at denne omstil-lingsproces på et solidt fagligt fundament bliver bragt ind ien operativ fase inden for vedtagne rammer. Det har gentag-ne gange været fremført, at DFH i nær fremtid ville blivekonfronteret med udfordringer af vidtrækkende karakter.Alle er bekendt med de nye faglinier på Aarhus og SyddanskUniversitet, Odense, henholdsvis medicinalkemi og farma-ceutisk kemi, som er inspireret af fagområdet medicinalke-mi ved DFH. Det ligger nu klart, at Aarhus Universitet harplaner om udbygning af denne aktivitet til en egentlig far-maceutisk uddannelse. Andre udfordringer med hensyn tilDFH’s størrelse, uddannelsesmæssige kapacitet og ledelses-mæssige struktur antager mere og mere konkret form. Vi erselvsagt centralt placeret i disse problemstillinger. Med enoptimeret struktur af DFH på plads vil vi have en solid plat-form for en stærk og motiveret deltagelse i kommendemøder, og muligvis forhandlinger, med eksterne partnere.

Med udgangspunkt i ovennævnte udspil er debatten nu vedat antage konkret og perspektivrig form. Vi er godt i gangmed rækken af møder mellem de enkelte institutters besty-relser og DFH’s ledelse. I denne, i stigende grad kvalificere-de, debat er der blevet fremlagt både spændende og perspek-

PLEXUS • tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 33 / nummer 5 / oktober 2001

DFH’s fremtidige struktur – det er nu formen støbes

tivrige forslag. Det er i disse måne-der, at formen støbes for det fremti-dige DFH, og i denne proces vil derblive taget hensyn til alle perspekti-verende forslag. Vil man have ind-flydelse på denne vigtige proces, erdet nu, man må fremkomme medideerne. Jeg modtager gerne kon-struktive og velargumenterede for-slag og vil lade alle sådanne indgå ibeslutningsprocessen. Der er ikkemegen gennemslagskraft i argu-menter som, vi må hellere lade”tingene blive ved det gamle” og atvi jo sagtens kan klare de fagligeudfordringer, der ligger foran os iden nuværende struktur. Det fore-

liggende udspil til strukturændringer har absolut ikke ulti-mativ karakter. Der er tale om et konkret udspil som plat-form for den faglige og strukturelle debat. Men det må ogsåstå klart for alle, at det ikke i enhver henseende vil væremuligt at tilgodese alle synspunkter og ønsker i den endeli-ge beslutning.

Den 24. oktober er datoen for det sidste møde i den igang-værende runde. Der vil derefter være behov for yderligeremøder mellem ledelsen og institutrepræsentanter. Kort førjul eller tidligt i januar vil vi indkalde til et stort møde, hvoralle studerende og medarbejdere ved DFH vil være velkom-ne. På dette møde forventer vi, at der kan foreligge en retdetaljeret skitse for DFH’s fremtidige struktur i uddan-nelses- og forskningsmæssig samt strategisk perspektiv. Vilægger op til afsluttende behandling i konsistorium tidligtnæste år.

Men vær med i denne debat vedrørende nye rammer og fag-lige sammenhænge for fremtidens DFH. Konturerne kanendnu kun anes. Men det er nu, at processen fra skitse tilkonkret struktur kører, og jeg håber, at alle ønsker at haveindflydelse på den fremtidige arbejdssituation.

Povl Krogsgaard-Larsen, rektor

6

10

21

33

3plexus 5 oktober 2001

IndholdViden skal deles

Hvad er der galt med eksamenssystemet? (1 & 2)

ULLA-sommerskolen i London

Et legendarisk samarbejde

DFH-Stafetten 2001

Skal nye farmaceutuddannelser løse behovet for flere farmaceuter?

Peptid med muligheder

Kunstforeningen

Nyt fra DSR

Apotek-Højskoleprojektet beriget

Danmarks Farmaceutiske Højskole er udnævnt til Marie Curie Training Site

Nyt om navne

180.000 kr. til IKT-udviklingsprojekter ligger og samler støv

Kandidatafslutning 31. august 2001:

IAESTE

Ph.d.

Efterårets SU-aktivitetskontrol

FKL – Levedygtigt center har passeret de første to år

Ministermøder

Plexus nummer 5 • oktober 2001 • volume 33: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Højskole / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende)

e-mail: [email protected] / Redaktionsudvalg: Bente Gammelgaard (A), Laila Launsø (S), Flemming Steen Jørgensen (M), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M),

Anne Zimmerman (stud.), Bente Helgeneseth (stud.), Charlotte Adrian (F), Anne Sørensen (U) (sekretær) / Forsidefoto: Jesper Munck / Layout: Mads Frederik /

grafisk design MDD / Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer, som udkommer 7. december, er 23. november 2001. / Artikler i bladet udtrykker

ikke nødvendigvis Højskolens mening. / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via e-mail skrevet med

enkelt linieafstand og uden koder. Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse

til Anne Sørensen: [email protected]. / ISSN: 1399-6606 / Annoncer: ADVICE DK ApS, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77, [email protected]

4

6

10

12

13

14

16

18

19

20

21

22

24

28

30

30

31

32

33

Officiel åbning af DanmarksElektroniske Forskningsbibliotek

Alice Nørhede, biblioteksleder

Fredag den 21. september var omkring 130 deltagere fralandets forskningsinstitutioner, -udvalg, -biblioteker samten række øvrige DEF-interesserede samlet på KøbenhavnsUniversitet for i selskab med IT- og forskningsministerBirte Weiss, undervisningsminister Margrethe Vestager ogfungerende kulturminister Johannes Lebech at fejre denofficielle åbningen af deff.dk - den samlede indgang til Dan-marks Elektroniske Forskningsbibliotek på Internettet.

Forskningsministeren startede med at fortælle den skræk-kelige historie om en kinesisk kejser, som samlede alinformation og viden i sit skatkammer – men nægte-de at dele den med andre, og derfor gik det ham natur-ligvis forfærdelig ilde.

Hurtig adgang til videnHun fortsatte: ”Når jeg kom til at tænke over den fabel, så erdet fordi jeg mener, at det vi gør hér i dag, reelt er det stikmodsatte. Der er tale om at dele viden, der er tale om at giveden brede adgang til nogle vidensressourcer, som samlet seter med til at få både det akademiske samfund og samfundeti det hele taget til at hænge bedre sammen.

…Vi lever i dag i et videns- og netværkssamfund, hvor vimå fokusere på begreber som bl.a. kompetenceudvikling,ændret brugeradfærd og ikke mindst livslang læring meddertil hørende aktive og interaktive læreprocesser.

For at et samfund skal kunne håndtere alt dette, er derbehov for en god infrastruktur og velfungerende netværk,noget vi har fået etableret i Danmark. DEF er - sammen medForskningsnettet - en af de komponenter, som skal til, for atvi inden for forsknings- og uddannelsessektoren kan omstil-le os til de krav et moderne IT-baseret samfund stiller til os.

DEFs hovedopgave er at sikre et fælles teknisk niveau på destore forskningsbiblioteker og videnscentre. Men DEF skalogså kunne levere elektroniske informationer.

At DEF som projekt er med til at gøre en forskel, når detdrejer sig om at skabe de bedst tænkelig forhold for bruger-ne kan meget godt illustreres med lidt fakta.

I arbejdet omkring DEF-portalen er ikke blot de storeforskningsbiblioteker, men også yderligere 18 andre involve-ret. Via portalen får brugerne adgang til ca. 300 netressour-cer i form af kataloger og informationsdatabaser. Via DEFslicensarbejde er der adgang til en stor mængde videnskabe-lige elektroniske fagtidsskrifter og databaser.

....Samarbejdet mellem DEF, Forskningsnettet ogforskningsinstitutionerne af afgørende betydning. Med

deff.dk bliver det muligt at opfylde en af hovedvisionernemed det elektroniske bibliotek, nemlig at skabe overblik oghurtig adgang til viden.”

Når lyset er slukket på biblioteketUndervisningsminister Margrethe Vestager tog i sin taleudgangspunkt i den handlingslammede brugers situation:studenten eller forskeren eller hvem som helst, der sidderhjemme og arbejder med noget væsentligt og pludselig harbrug for nogle oplysninger, for at kunne komme videre i tek-sten.

”Den rivende omstilling af vores biblioteksvæsen og her-under ikke mindst af forskningsbibliotekerne sigter mod, atvi fremover ikke skal opleve sådanne sindsoprivende situa-tioner. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek – DEF ifolkemunde - spiller en væsentlig rolle i denne proces.Omstillingen på bibliotekerne betyder først og fremmest etanden syn på videnopbevaring og videnformidling. Et biblio-tek er på trods af navnet ikke længere alene et opbevarings-sted for bøger og tidsskrifter, men et center for informa-tionsressourcer, der i mange tilfælde opbevares digitalt. Deter det centrale læringsrum i en uddannelsesinstitution.

Denne ny situation vil revolutionere opfattelsen af og bru-gen af bibliotekerne i vores uddannelsessystem, i vores


Viden skal deles

forskningssystem, i vores FoU-system og i vores samfund iøvrigt. Dette gælder ikke blot for formidlerne af information,altså bibliotekarerne, men også for producenterne og forbrugerne af informationsressourcerne.

For producenterne, altså forskerne og forfatterne, betyderudlægning af deres værker i det elektroniske univers enlangt nemmere adgang til et stort publikum, der ikke erbegrænset af barrierer mellem bibliotekssystemer og lande.Men dette kræver, at der er søgesystemer, der gør det muligtat finde værkerne.

For brugerne af bibliotekerne er forbedringerne endnustørre.

Der vil i takt med digitaliseringen blive adgang til viden,uanset hvor denne videns kilde rent fysisk befinder sig. Detvære sig et institutbibliotek, et universitetsbibliotek eller påen anden institution et helt andet sted i landet.

Der vil også være adgang til digitale informationer på ethvilket som helst tidspunkt af døgnet. Det er ligegyldigt,hvornår man har brug for sine informationer, så har databa-sen åben – døgnet rundt. Denne åbningstid er ikke afhæng-ig af, hvornår lyset slukkes i bibliotekssalen.”

Også kulturministerens stand-in: Johannes Lebech glæde-de sig over at initiativet, der støttes økonomisk af de treministerier, nu var nået frem til en officiel åbning.

Dagen blev holdt i tætte tøjler af Biblioteksstyrelsens direk-tør Jens Thorhauge og havde da også flere præsentationer afvellykkede DEF-projekter på programmet: Tove Bang fraHandelshøjskolens Bibliotek i Århus fortalte om METRO’en– et projekt, der har beskæftiget sig med vidensdeling i etlæringsmiljø, Karl Krarup fra Det Kgl. Bibliotek præsentere-de selve DEF-portalen (http://www.deff.dk) og dens mangeindgange til biblioteker, web-vejvisere og emneportaler,Alice Nørhede præsenterede ”Brugerundersøgelser i elektro-niske biblioteker – et samarbejdsprojekt mellem 5 bibliote-ker”, Thøger Kristensen fra Ålborg Universitetsbibliotek for-talte om succes og problemer omkring de elektroniske licen-ser o.s.v.

Umiddelbart tilgængeligt via computerenDagen sluttede af med et særdeles inspirerende indlæg ”Omnye forskningsparadigmer og e-research” fra Forskningsdi-rektør Hans Siggaard Jensen, Learning Lab Denmark. Fore-draget kan læses via et link på http://www.deflink.dk/nyhe-der/nyheder2.asp?id=751 - men lydfilen sammesteds kan pådet varmeste anbefales, da den mundtlige formulering påmange måder trak andre spor, end det skriftlige forlæg.

Siggaard Jensen slutter sit skriftlige indlæg således: ”Næs-ten ligegyldigt hvordan vi analyserer eller konceptualisererhvad der foregår, ser vi at viden skal være til rådighed på nyemåder, til rådighed som en integreret del af voresforskningssituation. Selvfølgelig har viden altid været til

stede. Ellers kan vi ikke arbejde intellektuelt. Men hvorviden tidligere først og fremmest fandtes i form af bøger ogtidsskifter i biblioteker og blev “kodificeret” i lærebøger, såforeligger viden i stigende grad for os umiddelbart tilgæng-elig via vort vigtigste intellektuelle arbejdsredskab - compu-teren. Vel at mærke computeren som element i et netværk.Med den enorme vækst i tilgang til viden må denne ogsåorganiseres anderledes, når den findes i netværk. Vi har setfremkomsten af hyper-medier, og vi ser nye organiserings-former opstå hele tiden. Viden kan jo ikke kun klassificeressom vi kender det i det klassiske bibliotek - f.eks. som iDewey-systemet, decimalklasse-systemet. Med “links” er derandre muligheder. Det er muligheder vi først nu er ved atopdage og kunne udnytte. Vi kan måske sige, at hele denneudvikling er en art kollektiv læreproces der faciliteres af denye kommunikationsmuligheder. Vi får nye muligheder forat reflektere over vores praksis og nye muligheder for atorganisere vores viden. ”


Birthe Weiss: Portalen er en indgang til de storeforskningsbiblioteker – og 18 andre.

Margrethe Vestager: Den nye situation vil revolutio-nere opfattelsen af og brugen af bibliotekerne ivores uddannelsessystem.

Fo

to

: JM

Fo

to

: JM


�

Tekst og foto: Jesper Munck

Arne Jakobsen, lektor på Center forDidaktik og Metodeudvikling, DTU ogPer Lauvås, professor på PedagogiskForskningsinstitution, Universitetet iOslo har netop udsendt bogen Eksa-men – eller hvad? Det er forfatternesopfattelse, at der er meget tungtvej-ende grunde til at ændre på eksa-mensinstitutionen, som vi kender deni dag. I bogen argumenteres forændringer og en mængde eksemplerdemonstrerer mulighederne (seanmeldelse af bogen side 8). Plexus har sat Arne Jakobsen i stæv-

ne for at høre, hvad det egentlig er,der er galt.

Summativ og formativ evalueringBogens undertitel er Former for summativ evaluering i profes-sionsuddannelser, og med summativ evaluering forstås enevaluering, der har konsekvenser udadtil i forhold til syste-met. En typisk summativ evaluering er eksamen. Karaktereropnået ved eksamen kan betyde, at man ikke rykker op inæste klasse, og på samme måde har en studerendes eksa-menskarakterer betydning for, om han/hun kan fortsættesom ph.d.-studerende.

En formativ evaluering er derimod en form for feed-backinde i systemet. Det kan komme til udtryk som et vink til enstuderende om at tage sig sammen på baggrund af en prøvemed dårligt resultat – eller være et tegn til læreren om atlægge yderligere vægt på bestemte områder i gennemgang-en af et stof. Den formative evaluering giver mulighed for atkorrigere.

Eksamen – eller hvad? fokuserer udelukkende på den sum-mative evaluering – og udelukkende på evaluering af stude-rende.

Bestå uden at forståDer er i dag tendenser - nationale og internationale - gåendei retning af at ændre på de gammelkendte eksamensformer.Man ønsker en bedre måde at evaluere summativt på, og her

kommer bogen med anvisninger på ændrede og forbedredeeksamensformer.

- Hvad er der galt med den traditionelle eksamensformsiden I vil have den ændret?

- Som studerende forventer man en bestemt type opgaver i eneksamenssituation – og det får man også! Det er vanskeligt atudforme opgaver - især firetimers skriftlige opgaver – der målerforståelsen hos de studerende. Der bliver oftest tale om stereotypeopgaver, som de studerende lærer sig pr. efterligning uden nød-vendigvis at forstå stoffet. Man lærer sig typen af opgaver, somikke er det samme som forståelsen af stoffet.

- Hvordan kan I egentlig vide, at de studerende ikke forstårstoffet i tilstrækkeligt omfang?

- Vi har udført forståelsestests som klart viste problemetsomfang. I forbindelse med efterhånden mange kurser på flereuniversiteter, har vi testet studerendes forståelse af det væsentligei et stofområde – det, som lærerne havde udpeget som det absolutvæsentlige i undervisningen. Sammenhængen med de karaktererde studerende opnåede til eksamen var meget svag. Halvdelen afde studerende havde en væsentlig ringere forståelse af stoffet endeksamenskaraktererne ellers tydede på.

- Når man læser eksamensorienteret går det ud over udbyttet?- Ja, der fokuseres på noget forkert. Og det forkerte består i, at

man ikke opnår forståelse af stoffet – men ikke nødvendigvis atman beskæftiger sig med forkerte dele af stoffet.

- Man kan altså bestå eksamen uden at forstå stoffet?- Ja. Vi udførte efterfølgende interviewundersøgelser af de stude-

rende, som bekræftede, at man som studerende meget stærktfokuserer på at aflure systemet bag eksamensspørgsmålene.

Større forståelse og mere vægt på kommunikation

- Det er dette forhold, der gør, at I med bogen opfordrer til atinddrage emner som kommunikation, samarbejdsevne ogevne til at kunne arbejde individuelt i den summative evalu-ering?

- Vi har to formål med bogen. Lad os tage det forståelsesmæssi-ge først. Ja, vi vil gerne have eksamensformer, der i højere grad ervalide. Som i højere grad måler det væsentlige i forståelsen af stof-fet. Det kan man faktisk også godt gøre i løbet af en skriftlig prøvepå fire timer. Vi har i bogen bl.a. et eksempel fra Danmarks Far-maceutiske Højskole, der viser det. Man kan også i højere gradinddrage de studerendes arbejder. Studerende kan i et kursusfor-løb løse et vist antal opgaver, der er centrale for stoffet. Opgaver-ne afleveres og rettes på almindelig vis, hvorefter opgaver og løs-ninger udleveres til de studerende til eksamen. De studerende ved

Hvad er der galt med eksamenssystemet? 1


på forhånd, at emnerne for opgaverne både udgør det centrale ikurset og det efterfølgende eksamensstof. Det er en måde at gen-nemtvinge et vist omfang af kursusaktivitet som øger forståelsen.

- Noget andet er, at mange gerne ser, at man lægger mere vægtpå kommunikation og formidling – at man eksempelvis skalkunne skrive ordentlige rapporter, og også kunne redegøre forresultater på andre måder, end i form af de ret stereotype rappor-ter man i de fleste tilfælde afleverer på universiteterne. Aftagerneråber på den type af kompetence.

Universitet eller skole?- I mange af de eksempler I fremhæver i bogen indgår envurdering af det arbejde den studerende har præsteret i kur-susforløbet, således at dette arbejde får indflydelse påbedømmelsen. Det kan jo minde lidt om folkeskolens oggymnasiets måde at udregne gennemsnit af års- og eksa-menskarakterer. Det kræver vel en tæt kontakt mellemundervisere og studerende – noget som ellers ikke har væretkendetegnende ved universitetsstudier. Det sker samtidigmed at det helt store mantra i folkeskolen i de senere år harværet ”ansvar for egen læring”. Er vi ved at vende op og nedpå det hele?

- At inddrage de studerendes arbejder i bedømmelsen er i et ellerandet omfang et udtryk for mistillid til at man i tilstrækkelig grader i stand til at måle det væsentlige ved en eksamen.

At måle på opgavebesvarelser og rapporter, er ikke i sig selv imodstrid med at tage ansvar for egen læring. Men når manbenytter eksamensformer, hvor de studerende får udleveret - ellerkan medtage - materiale de selv har udarbejdet i løbet af året, kandet betyde, at man smugler mødepligt ind ad bagdøren, og at detbliver ”skoleagtigt”. Og det er da rigtigt, at vi så i betænkelig grader inde at røre ved det fri universitetsstudium. Det kan jeg egent-lig ikke lide. Men det synes at give nogle væsentlig bedre resulta-ter. De studerendes forståelse bliver simpelthen bedre.

De lave gærders politik- Ligger der et eller andet sted i det hele, at de studerende vilspringe over hvor gærdet er lavest?

- Det lyder odiøst, når du siger det på den måde, men ja, det vilde da. De ved hvad der tæller i en eksamenssituation, og de opti-merer deres indsats i forhold til det. Alt andet vil være irrationelt.I flere af de eksempler vi har med i bogen, indgår da også påundervisernes foranledning kontrolforanstaltninger, som skalsikre, at eksempelvis afskrift umuliggøres.

- Eksemplerne i bogen er hentet fra den virkelige verden…- På nær et enkelt. Men de beskrevne eksamensformer er stadig

i deres vorden. Blandt andet derfor afholder vi på Danmarks Far-maceutiske Højskole den 29. oktober et møde (se opslag side 9,

red.) for at få flere lærere med til at afprøve ideerne.- Er der også midler til evt. at få foretaget føromtalte for-

ståelsestest, så man efterfølgende kan være sikre på, at deændrede eksamensformer rent faktisk også har øget de stu-derendes forståelse og studieadfærd, som jo skulle være heleideen?

- Det skulle der være midler til, og et sådant arbejde vil vi gerneindgå i. Men først og fremmest vil vi gerne have lærere med til atudvikle og afprøve forskellige eksamensformer. Og der er midler tilbåde konsulentbistand og andre udgifter i den forbindelse.

Arne Jakobsen: Måden man afholder eksamen på i dag spænderben for en bedre forståelse af stoffet.


Hvad er der galt med eksamenssystemet? 2

Bente Steffansen,

formand for pædagogisk udvalg på DFH

Boganmeldelse:

Arne Jacobsen og Per Lauvås:

Eksamensformer- eller hvad?

Former for summativ evaluering

i professionsuddannelser

Bogen er inddelt i to dele. Den første del omhandlerspørgsmålet om validitet og om eksaminers virkning på stu-derendes studieindsats. Endvidere omhandler den første delaf bogen eksamens kontrolfunktion validitet contra reliabili-tet.

Den anden del af bogen omhandler eksamensformer -summativ evaluering ved skriftlig, mundtlig, samt ved enrække eksamensformer hvor studerendes arbejder og/ellerhvor studerendes evaluering af egne og andres arbejder ind-drages. Denne anden del af bogen består af en lang rækkeeksempler på eksamensformer, der er afprøvet på forskelli-ge professionsuddannelser, herunder eksempler fra Dan-marks Farmaceutiske Højskole.

Første del: Hvad er der galt?Forfatterne fokuserer på summativ evaluering, der i bogendefineres som en evaluering - ved afslutningen af et under-visningsforløb, et kursus eller en uddannelse - af de stude-rendes viden og kompetence. Summativ evaluering står imodsætning til formativ evaluering, hvor man evaluerer destuderende med henblik på at give dem tilbagemeldinger

undervejs i studieforløbet om status i forhold til de krav somgælder, og dermed muligheder for at justere studieindsatsog/eller undervisning. Forfatterne fremkommer ikke med etegentlig veldefineret formål med deres bog, men tagerudgangspunkt i følgende kritikpunkt:

Validiteten, af en stor del af de eksaminer der gennemføres i pro-fessionsuddannelser, er lav fordi de i for ringe grad måler profes-sionel kompetence. Dette skyldes dels, at de studerende i højeregrad fokuserer på at løse forudsigelige eksamensopgaver, der kuni ringe grad afspejler professionel kompetence, end på forståelse affaglige centrale begreber, principper og modeller. Dels skyldes det,at eksaminer, som de praktiseres i dag, er med til at fastholde destuderende i elevrollen, i hvilken de i højere grad forholder sig tillærernes forventninger, end til det faglige indhold, som kvalifice-rer dem til arbejdsmarkedet.

Baggrunden for dette kritikpunkt er, at en række undersø-gelser har sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om der er en til-fredsstillende sammenhæng mellem en god eksamenska-rakter i et kursus og forståelse af de centrale begreber, prin-cipper og modeller, som er formålet med kurset.

Forfatterne mener, at den manglende sammenhæng pri-mært skyldes, at der anvendes standardopgaver i eksamine-ringen af de studerende, således at opgaverne kan besvaresalene ved eksamensteknik og kendskab til tidligere eksa-mensopgaver. Forfatterne forklarer dette forhold med, atprofessionsuddannelserne i højere grad fokuserer på reliabi-litet (pålidelighed) end på validitet (gyldighed). De metafo-riserer over Storm P’s berømte tegning af manden derunder gadelygten leder efter sin nøgle – ikke fordi det er ligeder han har tabt den, men fordi det er der, han kan se noget.Med andre ord, skal validiteten øges, må der åbnes op for ateksaminere i væsentlige elementer af kompetence, forstå-else af centrale begreber, principper og modeller og i løsningaf komplekse problemstillinger.

Anden del: Sådan kan det gøresI den anden del af bogen indleder forfatterne med at læggevægt på at beskrive evalueringsformer der er forståelsesret-tede og uforudsigelige, i den forstand at de studerende ikkekan forvente at bestå eksaminer ved blot at tilegne sig fær-digheder i at løse bestemte standardopgaver, men i højeregrad ved at kunne løse komplekse fagligt relaterede pro-blemstillinger. Endvidere beskriver de evalueringsformer,der knytter sig til de studerendes arbejde i løbet af kurset vedat inddrage rapporter, opgavebesvarelser og porteføljer i eva-lueringen, således at evalueringen i højere grad afspejler enreel professionel kompetence. Denne del af bogen består

sig især til os, som er ansat som lærere ved en pro-fessionsuddannelse.

Bogen lider dog under, at der hverken er et veldefi-neret formål eller en afsluttende konklusion. Tekstenslutter brat med det sidste eksempel.

Jeg kan kun beklage, at forfatterne, når de nu harværet så mange tanker og eksempler igennem, ikkehar brugt den fornødne tid til at sætte ”hoved og hale”på historien.

primært af en lang række eksempler. Forfatterne kommerind på eksempler på såvel brug af IKT til eksamen som påstuderendes evaluering af egne og andres arbejder. Bogenkommer også ind på evaluering af de studerende, ved at derfremlægges en portefølje. Dette afsnit er blandt andet rele-vant for Højskolens adjunkter og adjunktvejledere, som iskrivende stund arbejder på at opstille krav til udarbejdelseaf porteføljer i forbindelsen med evaluering af den pædago-giske del af adjunktuddannelsen.

Inspiration at henteJeg synes bestemt bogen er værd at læse. Man kan hente rig-tig megen inspiration i de mange eksempler som forfatter-ne angiver og kommenterer.

Indholdet er absolut anvendeligt for den, som arbejdermed udarbejdelse af eksamensopgaver, og den henvender

Mandag, den 29. oktober 2001 fra 12.30 – 16.00 i lokale 334

Program:12.30 – 13.00 Prorektor Bjarne Fjalland: Velkomst. Udvikling af eksamensformer - hvorfor?

13.00 – 14.30 Tre lærere indleder om erfaringer med udvikling og afprøvning af eksamensformer:Lektor Torben Schæfer: former der sigter på at afprøve forståelse Peter Thygesen: former der sigter på at inddrage studerendes arbejder ved eksamen Lektor Claus Emborg: mere autentiske eksamenssituationer

14.30 – 15.10 Undervisningsdekan, Gunnar Mohr, DTU: Demonstration af QuizComposer – et system til udarbejdelse, besvarelse og retning af opgaver

15.10 – 15.45 Prof. Per Lauvås: Eksamen og eksamensformer - internationale tendenser.

15.45 – 16.00 Afslutning

Pædagogisk Udvalg udbyder et

Seminar om udvikling af eksamensformer

De studerende ved hvad der tæller i en eksamenssituation


ULLA-sommerskolen i London

Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen

Så har ULLA endnu engangorganiseret en sommerskole for ph.d.-studerende: Den femte afslagsen, denne gang afholdt i Londonfra tirsdag den 21. august til lørdagden 1. september 2001.

ULLA-samarbejdet, som står for afholdelsen afULLA-sommerskolerne, har eksisteret i over 10 år med deoprindelige partnere: Faculty of Pharmacy, University ofUppsala; School of Pharmacy, University of London; Lei-den/Amsterdam Center for Drug Research, University ofLeiden og Vrije Universiteit Amsterdam samt fra 1996 Dan-marks Farmaceutiske Højskole og fra 1997 Faculty of Phar-macy, University of Paris South.

Det er ULLA-institutionerne, som finansierer sommersko-len via deres årlige kontingentbetaling til ULLA. Sommer-skolen i London har også fået væsentlig støtte fra EU og pri-vate virksomheder.

Deltagere på sommerskolerne kommer fortrinsvist fraovennævnte institutioner. I London var der i alt 124 deltage-re, heraf 26 ph.d.-studerende her fra Højskolen. Derudoverdeltog undervisere fra ULLA-institutionerne, dog kun 9 fraKøbenhavn.

Udover de 7 kursusdage var deltagernes postere tilgænge-lige under hele sommerskolen, og de blev bemandet på en


Der blev afholdt 32 kurser af hver 1-2 dages varighed under sommerskolen

Der var såkaldte redskabskurser som • Teaching and Learning Strategies• Scientific Writing - A Framework for Writing

a Scientific Paper• Presentation Skills• Development of Teaching Skills • Bioinformatics

Der var mere generelle kurser som• Medicinal Chemistry: Basic Course• Near-Infrared Spectroscopy/New Trends in Analyti-

cal Luminescent Spectroscopy• Combinatorial Chemistry• Safety Assessment of Medicinal Drugs• Drug Research in Humans: Practical and Ethical

Aspects• Licencing Human Medicines• Macromolecules in Pharmaceutical Sciences• European Patenting and Intellectual Property

Endelig var der mere specifikke kurser som• Genomics in Drug Research and Development -

Possibilities and Pitfalls• Drug Transport to the Brain: Basic Aspects and

Therapeutic Implications• Microdialysis in Drug Research• Apoptosis in Drug Discovery and Safety• Applied Protein Purification and Characterisation

Techniques for Production, Crystallisation andProteomics

• Cancer Chemotherapy: Worse than the Disease?• Drug Metabolism: Recent Developments and

Approaches• Phytotherapeutics in Traditional and “Western” Societies• Pulmonary Drug Delivery• Induction of Drug Metabolism: Significance for

Drug Use and Development• Biopharmaceutics Drug Classification• Steroid Action on the Brain in Health and Disease• Cloning Vectors and Strategies for Bacteria:

Basic Course• Colloidal Systems for the Delivery of

Oligonucleotides and Peptides• Colloidal Carriers• Introduction to PK/PD• Natural Products Research• Novel Techniques in Bioanalysis• Design, Synthesis and Study of Drugs Targeted

to DNASchool of Pharmacy, University of London

Vi vandt!

posterdag lørdag den 25. august i forbindelse med afhol-delsen af et symposium om “Non-Viral Gene Delivery”:• Jean-Paul Behr fra Université Louis Pasteur i Strasbourg

talte om “Keynote - Towards Synthetic Viruses”, • Mark Gumbleton fra Welsh School of Pharmacy i Cardiff

talte om “Barriers to Effective Lung Delivery of pDNA”, • Holm Schneider fra University of Erlangen-Nuremberg

talte om “Elucidation of Targeting Moieties for Non-ViralVectors Using Phage Display” og

• Claus Lehr fra Saarland University talte om “Surface Mod-ified Silica-Nanoparticles as a New Platform for Non-ViralGene Transfer”.

På sommerskolen var en række ph.d.-afhandlinger fra deforskellige ULLA-institutioner udstillet. Her fra Københavnkunne ses ph.d.-afhandlinger fra følgende personer: HansChristian Lützhøft, Majid Sheykhzade, Karin LöwensteinChristensen, Christina Kasper og Claus Møldrup.

Derudover var arrangeret en række sociale aktiviteter, somHanne Ziegler og Anne Techau Jørgensen fortæller om i detefterfølgende.

Billeder fra ULLA-sommerskolen i London kan ses i Ph.d.-administrationen.

Næste ULLA-sommerskole afholdes i Paris i 2003.

Hanne Ziegler og

Anne Techau Jørgensen, ph.d.-studerende

Masser af nye mennesker og ny viden, masser af ølog masser af sol. Det var i år opskriften på en vellykketULLA-sommerskole, som fandt sted på London School ofPharmacy fra den 21. august til den 1. september.

Allerede her skal vi gøre opmærksom på, at Danmarks Far-macutiske Højskole IGEN vandt den famøse ULLA-Cup. Vifik også prisen for ”the loudest and most scary drinkingsong” der stolt blev overrakt af A.T. Florence (forfatter afPhysicochemical Principles of Pharmacy).

Formålet med ULLA-sommerskolen er at skabe kontaktmellem ph.d.-studerende ved de farmaceutiske læreanstalterog give dem mulighed for at tage nogle kurser, der kan øgederes viden på mange fronter. Deltagerne bliver direkteopfordret til at deltage i kurser der ikke ligger op af deresprojekter. Dette skal tages alvorligt. Det er vores erfaring, atde, der deltog i kurser, hvor de havde viden om emnet, ikkefik ret meget ud af det - så er kommende deltagere advaret!

Altid en fornøjelse…Efter 12 dages ULLA med kurser fra 9-17, og socialt samværtil klokken 23 (hvor landet lukker) var det en træt gruppeph.d.-studerende som vendte hjem. Det er hårdt at sidde neden hel dag og lytte på en forelæser (god eller dårlig), detHAR vi vænnet os af med. Det gik nemmere med det socia-le. Der var kurser der var dårlige, kurser der var gode, nogle

Seriøse ph.d.-studerende�

Formanden forULLA-samar-bejdet, BirtheJensen ogph.d.-studerendeCrilles Larsenbeundrer ULLA-pokalen, somatter får enplads et par årpå Højskolen.


Vi vandt!Et legendarisk samarbejdeJørgen Stage Johansen 25 år på DFH

Højskolens sikkerhedsleder Jørgen Stage Johansenkunne den 30. august fejre sit 25-års jubilæum. Højskolensrektor Povl Krogsgaard-Larsen var blandt de mange gratu-lanter, og netop rektor var manden man skulle gå til, hvisman ville høre historier fra dengang Jørgen Stage Johansenstartede som fondsaflønnet laborant i 1976.

- Da Jørgen kom til Højskolen havde vi netop oplevet voresførste internationale gennembrud i form af GABA-uptakeinhibitorer. Jørgen var med i tilløbet til det næste gennem-brud, som vedrørte stoffet THIP. Jørgen var den første, sommed møje og besvær fik syntetiseret 50 mg af stoffet, somjeg kunne tage med til Australien og teste. Her fandt jeg udaf, at der var tale om et enestående stof, som vi ønskede atpatentere. For at give patentet perspektiv aftalte vi, at Lund-beck skulle overtage patentet, som i første omgang blevfinansieret af Forskningsrådet. Lundbeck stillede imidlertidden forudsætning, at vi leverede 20 gram af stoffet.

- Det blev indledningen til en fantastisk hektisk periode formig og Jørgen. Vi kunne naturligvis ikke fremstille 20 grami ét hug, men måtte gøre det i flere trin. Jørgen gik i en læng-ere periode og syntetiserede mellemproduktet til THIP idagtimerne. Jeg overtog hans mellemprodukter, og om afte-nen og natten syntetiserede jeg videre indtil vi nåede op påde 20 gram THIP. Det var en helt og aldeles udmattendeperiode vi havde sammen på daværende tidspunkt.

- Uden Jørgens meget minutiøse, omhyggelige og samvit-tighedsfulde indsats var projektet aldrig blevet til noget!Senere arbejdede vi sammen om andre projekter, og Jørgensindsats var altid kendetegnet af en umådelig omhyggelig-hed. Hans bidrag var så væsentlige, at han står som medfor-fatter til flere videnskabelige artikler fra perioden. Det var etlegendarisk samarbejde vi havde dengang!

Jørgen Stage Johansen blev som tiden gik mere og merearbejdsmiljømenneske, og de seneste mange år har væretpræget af hansutrættelige arbejdemed at forbedresikkerhedsforhol-dene på laborato-rierne på landetshøjere læreanstal-ter – et arbejde,som bl.a. har førttil udgivelse afflere publikationerog som indbragteham Dansk Labo-r a n t - Fo r e n i n g sMiljøpris i 1996.

JM

� var for lange og andre for korte. Uden at opremse alle fore-læsere (der hver især er blevet evalueret) kan vi vist roligtsige at Tony Moffat og Douglas Westerlund vil gå over iULLA-historien for hver deres præstation.

Der var (heldigvis) indlagt to dage med sociale arrange-menter midt i sommerskolen, så der kom et afbræk i kur-serne. Søndag fik vi udleveret billetter til Tower of Londonog så bl.a. kronjuvelerne. Det er et meget spændende sted atbesøge, og det er altid en fornøjelse at passere de 50 men-nesker, der står i kø for at købe billet, og bare vandre direkteind af porten. Om aftenen var hele sommerskolen på en bel-gisk restaurant uden air-condition, så der var meget, megetvarmt. En del menukort måtte denne aften lade livet, fordide blev brugt som vifter. Dette var dog en udmærket måde atskabe et socialt sammenhold, ”hvis du vifter mig, så vifterjeg dig bagefter”.

Fast grund under sengenBeklageligvis skulle vi næste morgen op endnu tidligere endvi havde været de andre dage, fordi vi skulle op i ”LondonEye” - et 135 m højt pariserhjul. Turen rundt gik stille ogroligt, så vi havde god tid til at nyde udsigten over London.Det var muligt deroppefra, at se de mange kendte steder iLondon, som vi ikke nåede at besøge, fordi programmet varså omfattende (og fordi London er så stor). Efter pariserturensejlede vi tur på Themsen, og resten af dagen havde vi langtom længe fri.

De danske ph.d.-studerende er blevet rystet rigtig godtsammen og vi har mødt vores kollegaer fra de andre lande.Nu ved vi bl.a., at svenskerne synger hele tiden, men ikkesærligt højt, at hollænderne ikke er sikre nok på hændernetil at vinde i klodsmajor (Jenga), at franskmændene ikke kanspille fire-på-stribe, at englænderne ikke har nogle festsange(men at de har lovet at skrive en til næste ULLA-sommrsko-le) og at danskerne slår så hårdt med staven i ”smack therat”, at staven knækker.

Det er rart at være hjemme igen, hvor sengene ikke gyng-er under os, og hvor alting ikke lukker kl. 23.00, men alt i altvar det 12 sjove, hårde og knap så lærerige dage.

Den danske delegation ved årets udgave af sommerskolen

DFH-Stafetten 2001

Af Ulla Kirkegaard

16 friske hold stod klar da den 10. DFH-stafet blev sati gang lørdag den 22. september. Rammerne var lagt for engod dag med løb og hygge, hvor der blandt deltagerne ikkeblot var studerende og ansatte fra DFH, men også flere holdfra apotekerne.

Igen i år var vejrguderne med os, og det holdt tørvejr underhele løbet til trods for regn både før og efter. Alle klarede sigigennem den 5 km lange rute i fin stil, og bagefter var dervelfortjent frugt og jubistar sportsdrik.

Et væld af sponsorgaver gav efter løbet DFH-Runnersmulighed for den store uddeling af lodtrækningspræmierblandt alle hold. Også de eftertragtede vandrepokaler blevuddelt til vinderne af de fire deltagerklasser. Derefter var derdækket op til hygge i tagkantinen med spisning af medbragtmad, og alle kunne gå hjem efter en frisk og dejlig dag.

DFH-Runners vil gerne sige tak til alle deltagere, officials ogsponsorer og på gensyn næste år til 10 års jubilæet for DFH-stafetten!

Den kommende tid med DFH-RunnersEfter en god start på semesteret med mange, især nye stu-derende, til træning, håber vi der er stor lyst til at deltage ivores aktiviteter. Foruden den ugentlige træning om onsda-gen afholder vi her i efteråret den 7. træningstur. Det bliveri weekenden fra d. 26.-28. oktober, og turen går til en dejlighytte ved Hareskoven. Der vil blive god mulighed for at fåformen forbedret, men endnu vigtigere er det gode samværog muligheden for at lære nogle flere bedre at kende. Du kanlæse mere på vores opslagstavle, hvor opslag om vores andreaktiviteter også vil blive sat op.


3 Kvinder Samlet tid

DFH-Runners Women Christina 22:20 Bolette 23:09 Ulla 23:39 69:08

2 Kvinder og 1 mand Samlet tid

HS-Apotektet Stræberne Lene 23:15 Gunna 25:33 Niels 22:42 71:30Karin og formandsskabet Karin 25:08 Steffen 23:37 Majken 25:09 73:54Homokulus Majken 34:03 Lisbeth 26:52 Theis 22:11 83:06

1 Kvinde og 2 mænd Samlet tid

Ioinnk Mette 22:28 Kasper 19:07 Tai 24:53 66:28Cand. heller ikke i år få vejret Peter 26:25 Karsten 24:16 Dana 20:14 70:55DSR-Runners Rasmus 23:55 Hans 22:57 Anne 25:23 72:15

3 Mænd Samlet tid

DFH-Runners Junior Jesper 19:12 Søren 17:32 Hans-Chr. 18:52 55:36Senior-Runners The Rat Pack Erik 15:44 Jesper 20:54 Kim 20:07 56:45Running Bananas Kasper 19:45 Kasper 20:14 Jesper 20:34 60:33Farmakologi I Erik Wind 22:08 Jesper 20:10 Robert 20:09 62:27Tænker over det Kasper 20:25 Mathias 21:07 Rune 21:56 63:28Uden navn Rasmus 22:58 Anders 19:46 Jonathan 21:51 64:35Sexløberne Martin 20:21 Kasper 21:05 Kristian 24:16 65:42Farmakologi II Teddy 26:33 Erik 19:50 Uffe 24:28 70:51DJM Dennis 22:26 Jannich 26:00 Mikkel 22:59 71:25


Jesper Munck

Lægemiddelindustriforeningen (LIF) har iløbet af sommeren ved flere lejligheder gjort Folketingetopmærksom på at den skærpede efterspørgsel efter farmaceu-ter fører til rekrutteringsproblemer – rekrutteringsproblemersom Højskolen allerede mærker følgevirkningerne af.

LIF’s henvendelser førte til at Sonja Mikkelsen, medlem afFolketingets forskningsudvalg og erhvervspolitisk ordfører forSocialdemokratiet, den 4. september i en pressemeddelelseforeslår, at den farmaceutiske uddannelseskapacitet øges medoprettelse af egentlige farmaceutiske uddannelsessteder påuniversiteterne i Aarhus eller Odense.

- Vi bør ikke tøve, når vi kan se for os, at der er gode beskæf-tigelsesmuligheder i fremtiden med denne type uddannelse,siger Sonja Mikkelsen – Det vil være oplagt at skabe denneuddannelsesmulighed, så rekrutteringsgrundlaget også bre-des ud til en større del af landet – og dermed i højere grad til-godeser behovene for farmaceutisk arbejdskraft i resten af lan-det.

Den 18. september havde Højskolen besøg af undervis-ningsminister Margrethe Vestager, som ved den lejlighed kon-fronteres med forslaget. Undervisningsministeren er pådaværende tidspunkt ikke bekendt med forslaget – og altsåheller ikke den del af pressemeddelelsen der lyder "Sonja Mik-kelsen vil nu opfordre Århus Universitet til sammen medUndervisningsministeren at vurdere de praktiske mulighederfor at etablere en ekstra farmaceutuddannelse i tilknytning tiluniversitetet."

En undervisningsminister, der ikke kendte forslaget, og enpressemeddelelse, der ikke har sat sig spor i pressen, begyn-der at tyde på, at forlaget er skudt ned endnu før det er kom-met op at stå.

Interesse i både Odense og AarhusMen den 25. september dukker Sonja Mikkelsens forslag op ide fire stifttidender. Forslaget modtages positivt i både Oden-se og Århus.

- Vi dækker omkring 80% af uddannelsens indhold på for-hånd, siger lektor Karl Pedersen, dekan ved Det Naturviden-skabelige Fakultet på Aarhus Universitet. - Der er noget far-maceutisk, vi ikke dækker, og vi må så diskutere, hvordan vi igivet fald skal dække det. Det vil typisk nok være noget, derkan placeres henne i studieforløbet, så hvis det er rigtigt hvadder er sagt til mig, er der ikke noget til hinder for, at vi kanstarte med det samme.

Nogenlunde samme melding lyder fra Syddansk Universiteti Odense, hvor dekanen fra Det Naturvidenskabelige ogTekniske Fakultet Henrik Pedersen vil undersøge universite-tets muligheder for at uddanne farmaceuter. – Jeg tror ikke,

det er et problem for os, for vi har allerede farmaceutisk kemiog sundhedsvidenskaberne.

LIF: Ikke vores idéI pressen præsenteres forslaget på en måde, så man kunneforledes til at tro, at Sonja Mikkelsen med sit forslag i virke-ligheden blot viderebringer en bøn fra LIF: "…Sonja Mik-kelsen siger, at hun blandt andet reagerer efter en henven-delse til Folketinget fra LIF. Foreningen efterlyser flere farma-ceuter til industrien."

LIF afviser imidlertid at have været involveret i Sonja Mik-kelsens forslag. I LIF’s henvendelse til Folketinget har manpeget på, at manglen på farmaceuter tværtimod burde afhjæl-pes ved at koncentrere indsatsen - ikke mindst ressource-mæssigt - om farmaceutuddannelsen på Danmarks Farma-ceutiske Højskole.

Herudover foreslår LIF også en styrkelse af de komplemen-terende kompetancer i Aarhus og Odense på de områder, hvorde i forvejen er gode – og at Aarhus og Odense kunne levereph.d.-studerende til DFH med disse kompetancer.

Odense og Aarhus: Vi dækker allerede 80%Den 8. oktober kommenterer undervisningsminister Mar-grethe Vestager forslaget i pressen. Hun siger hverken ja ellernej, men tvivler på, at der vil være studerende nok til flereegentlige farmaceutuddannelser, og oplyser i øvrigt at hendesministerium snart vil komme med en analyse af behovet forkandidater og ph.d.’er indenfor biotek og farmaci.

På Syddansk Universitet i Odense vil man lave enbehovsundersøgelse. – Viser den, at der vil være meget lillesøgning til uddannelsen, kan en model måske være en over-bygningsuddannelse på DFH, siger Henrik Pedersen, somparallelt med meldingerne fra Aarhus Universitet påpeger, at80% af farmaceutuddannelsens indhold allerede er til stede iOdense. – De sidste 20% kan så fås på en overbygning iKøbenhavn.

I en kommentar til de fire stifttidender pointerer LIF’s for-mand Børge Diderichsen, at han ikke mener der skal etable-res nye farmaceutuddannelser i hverken Odense eller Aarhus.- Det er vigtigt, at vi samler ressourcerne om at gøre Dan-marks Farmaceutiske Højskole så stærkt og lysende et fyrtårnsom muligt, og ikke spreder ressourcerne. Skolen lider allere-de i dag under mangel på dels ressourcer, dels mennesker –både studerende og lærere.

Skal nye farmaceutuddannelser løse behovet for flere farmaceuter?


Overbygning på DFH 1Også tidligere rektor på Odense Universitet Carl Th. Peder-sen, dr.phil. Kemisk Institut, Syddansk Universitet afviserideen om flere farmaceutuddannelser. – Det er min opfattelse,at man med disse to uddannelser [medicinalkemi i Aarhus ogfarmaceutisk kemi i Odense, red.] kan tilgodese medicinalind-ustriens behov for farmaceutisk relaterede kemikere. Der vilikke være noget behov for at supplere med endnu en farma-ceutuddannelse af klassiske farmaceuter til industrien. Denbør man lade blive på Farmaceutisk Højskole i København,som har speciel ekspertise inden for dette område. Det villederimod være en hensigtsmæssig løsning, hvis man på Dan-marks Farmaceutiske Højskole oprettede en overbygning, såkandidater fra Aarhus og Odense i henholdsvis medicinal ogfarmaceutisk kemi, der ville skabe sig en karriere i apoteker-sektoren, kunne få de fag de manglede for at blive "apoteks-farmaceuter" ved at tage denne overbygningsuddannelse.

Overbygning på DFH 2Højskolens studiechef Ilse Fjalland tror ikke meget på inter-essen for en model med en overbygning på kandidatuddan-nelserne i farmaceutiske kemi/medicinalkemi med henblikpå en efterfølgende apotekskarriere. - Til gengæld synes jegdet kunne være rigtigt spændende, hvis Højskolen gik i gangmed at overveje igangsætning af en eller flere 2-årige kandi-datuddannelser i de farmaceutiske videnskaber som overbyg-ning både på bacheloruddannelserne i farmaceutisk kemi/medicinalkemi og på andre bacheloruddannelser baseret på

en kombination af kemiske og biologiske fag. Jeg er overbevistom, at en sådan farmaceutisk rettet kandidatoverbygning fraDFH (førende til titlen cand.scient. i farmaceutiske videnska-ber) kunne vække betydelig interesse både blandt studerendeog vore aftagere i lægemiddelindustrien. Der er ingen tvivlom, at samfundet mangler akademikere med farmaceutiskekspertise - ikke alene i lægemiddelindustrien. Derfor harHøjskolen et stort samfundsmæssigt ansvar for at overveje,hvordan vi vil kunne bidrage til, at der uddannes flere akade-mikere med farmaceutisk ekspertise.

Mere end apoteksdelen til forskelTilgodeser de allerede eksisterende uddannelser i Odense ogAarhus nu også industriens behov for farmaceutisk relateredekemikere, som Carl Th. Pedersen anfører? Hertil svarer IlseFjalland: - Kemiuddannelserne i medicinalkemi og farmaceu-tisk kemi på henholdsvis Aarhus og Syddansk Universitet erkarakteriseret ved, at de er kemiuddannelser suppleret medfarmakologi m.m. I modsætning til farmaceutuddannelsen påDFH er de to uddannelser ikke hele vejen igennem uddan-nelsen centreret omkring lægemidler. Men en kemisk kandi-datuddannelse, der også indeholder biologiske fag og kurser imedicinalkemi o. lign. vil naturligvis kunne benyttes i læge-middelindustrien inden for den kemiske og biologiske udvik-ling af lægemidler. For at opnå farmaceuternes meget bredeansættelsesmuligheder i lægemiddelindustrien mangler disseuddannelser efter min vurdering især uddannelse i lægemid-delformulering, lægemiddelfremstilling, kvalitetssikring,væsentlige dele af samfundsfarmacien samt farmakoterapi.

CGRP over en kop kaffe. Fra venstre:Karl Messlinger (Tyskland), IngerJansen Olesen (DFH), Ray Hill(England) og Ian Dickerson (USA).

Peptid med muligheder

Danmarks Farmaceutiske Højskole varfra den 28. september - 30. septembervært for det 4. internationale mødeom calcitonin gene-related peptide(CGRP) med 60 udenlandske gæsterfra bl.a. USA, England, Canada, Aus-tralien, Schweiz og Tyskland som del-tagere.

Inger Jansen Olesen, lektor. Foto: JM

Calcitonin gen-relateret peptid blev først opda-get i starten af 80’erne ved kloning af calcitonin-genet.CGRP er en naturligt forekommende neurotransmitterbestående af 37 aminosyrer. Signalstoffet findes overalt ikroppen både centralt og perifert sammen med en rækkeandre neuropeptider (f.eks. substans P). Det har en megetkraftig karafslappende effekt og er involveret i en lang rækkefysiologiske og patofysiologiske mekanismer i kroppen.Heriblandt kan nævnes migræne, smertetransmission, hjer-teiskæmi, hypertension og udvikling af morfintolerance.

Ikke nemt at have med at gøreMan har i årrække prøvet at syntetisere peptidderivater ognon-peptid derivater, der selektivt kan efterligne eller bloke-re CGRPs effekt, for at kunne behandle forskellige syg-domstilstande i klinikken, men stoffet er ikke umiddelbartnemt at have med at gøre. Dette skyldes dels stoffets struk-tur, dels dets bivirkninger. Desuden har man konstateret, atCGRP minder strukturelt om to andre peptider; amylin og

adrenomedullin, hvilket betyder at peptiderne indbyrdes kanpåvirke hinandens receptorer.

Resultaterne fra kloning af CGRP-receptorer viser klart, atekpressionen er betinget af tilstedeværelsen af tre proteiner,nemlig et 7-transmembran protein (CRLR) samt to protei-ner med enkelte transmembrane segmenter (RAMP ogRCP). Man har ved hjælp af molekylære biologiske teknikkerfundet 3 forskellige RAMPs, og der er stærke indicier for, atCGRP, adrenomedullin og amylin anvender det samme 7-transmembranøse protein (CRLR), men forskellige RAMPsfor signaltranduktionen.

Nye fundBlandt de mange interessante fund der blev præsenteret tilmødet kan nævnes en ny non-peptid CGRP-receptor antago-nist BIBN4096BS, der udviser en selektiv hæmmendeeffekt for humane CGRP receptorer frem for CGRP-recep-torerne i andre dyrearter. Denne forskel skyldes en mutationi RAMP1 molekylet.

Foruden CRLR og RAMP blev det vist, at et tredje peptidmed et enkelt transmembran-segment (RCP) har en vigtigrolle i forstærkning af CGRP-induceret signaltransduktion.

Patofysiologisk blev det vist at CGRP var involveret i udvik-ling af morfin-tolerance samt at CGRP-receptorantagonistkunne hæmme denne morfininducerede tolerance.

CGRP frigøres i hovedet under migræneanfald, og vedinfusion til migrænepatienter påvistes det således, at CGRPkunne inducere migræneanfald. En CGRP-receptor antago-nist er blevet afprøvet klinisk, men resultatet er endnu ikkeoffentligt tilgængeligt.

Gen-transfer af CGRP ved hjælp af adenovirus blev, eftervellykkede forsøg i mus og rotter, lanceret som en muligbehandlingsstrategi for hypertension.

Mødet arrangeredes af lektor IngerJansen Olesen fra DFH og professorLars Edvinsson fra Lunds Universitetmed assistance af Majid Sheykhzade(adjunkt, DFH), Anette Sams (NovoNordisk A/S) og Messoud Ashina(læge, Rigshospitalet).



Patrick Sexton – forsker i samspillet mellemCRLR, RAMPs og G-proteiner.

Donald Heistad og Andrew Russo i samtaleom genterapi som mulig behandling forcerebrale vasospasmer.

Postersession ved CGRP2001-mødet

Professor Jan Fischer har påtaget sig opgaven atarrangere det næste CGRP-møde i Zürich 2004.

Initiativtagerne fra hver sin side af Øresund: Professor Lars Edvinsson og lektor Inger Jansen Olesen.

Hunter Champion. Manden der har vist, at mankan overføre CGRP-receptorgenet ved adenovirusgene-transfer.

Glade medarrangører: Anette Sams og Majid Sheykhzade.

Torsdag den 25. oktober har Kunstforeningen arrangeretomvisning på Sophienholm kl. 16.30.

Ib Spang Olsen er kendt af hvert et barn i Danmark forsine vidunderlige tegninger til en række elskede børnebøger,mens vi voksne også kender ham som illustrator til enrække danske klassikere, heriblandt Kongens Fald.

Som med al anden kunst ligger der mange bevidste over-vejelser og eksperimenter bag det tilsyneladende ubesvære-de udtryk, vi kender fra de mange levende illustrationer.

Få har som Ib Spang Olsen arbejdet så bevidst med ogvidereudviklet de teknisk-grafiske muligheder, som f.eks.avismediet giver tegneren. Derfor når stregen, poesien,tværs igennem det tekniske bulder ud på den anden side tilbeskueren.

Sophienholm har samlet en retrospektiv udstilling blandtkunstnerens store produktion og vi håber, at rigtig mange

har lyst til at tage til Lyngby denne eftermiddag for at se nær-mere på Ib Spang Olsens kunst.

Arrangementet koster 30 kr - gæster er velkomne til en prisaf 40 kr.Tilmelding senest den 23. oktober til Alice Nørhede:[email protected] eller Anne-Mette Nielsen: [email protected] - evt.lokal 241.Adressen er: Nybrovej 401, 2800 Lyngby. Der går bus tildøren. Bus nr. 191 går fra Lyngby Station mod Sorgenfri kl. 07 og 37.Vi mødes inden for i udstillingsbygningen kl. 16.15. Se evt. Sophienholms hjemmeside for nærmere informa-tion http://www.sophienholm.dk

Torsdag den 15. november kl. 16.00 har Kunstforeningenarrangeret omvisning i de tørlagte vandreservoirer – desåkaldte Cisterner under Valby bakke. I det grotteagtigemørke under en raffineret lys-iscenesættelse kan manopleve spændende kunstværker i farvet glas af bl.a. RobertJacobsen, Carl-Henning Pedersen, Per Kirkeby, BjørnNørgaard, Peter Brandes og mange flere.

Arrangementet koster 35 kr. for medlemmer - gæster ervelkomne til en pris af 45 kr.Tilmelding senest den 12. november til Anne-Mette


Kunstforeningen

Besøg Cisternerne - Museet for Moderne GlaskunstNielsen: [email protected] - evt. lokal 241 eller Alice Nørhede:[email protected] er: Søndermarken på plænen overfor ZoologiskHave/Frederiksberg Slot, 2000 Frederiksberg. Vi mødesved indgangen 15.45. Busstoppested forefindes tæt ved Cisternerne, nemlig påPile Alle (bus nr. 6, 18), Valby Langgade (bus nr. 6, 18),Sønder Fasanvej (bus nr. 39,100S) og Roskildevej (bus nr.28, 550S). Læs mere om cisternerne på hjemmesiden :http://www.cisternerne.dk/

Se på Ib Spang

Olsens tegninger Ib Spang Olsen var andet og mere end børnetegninger. I 1972 teg-nede han NEJ ikke ind i EF-UNIONEN for Folkebevægelsen mod EF

Nyt fra DSR

Rasmus Engelbrecht, Formand DSR

På studenterpolitisk eftermiddag den 2. oktoberstillede DFH’s studenterpolitikere op med information oghvervekampagne i Alternativet. På opslagstavler kunne manorientere sig om det arbejde, der udføres i Studienævn, Kon-sistorium, institutbestyrelser og i De Studerendes Råd. For-målet var, på en anderledes måde, at få budskabet ud til såmange studerende som muligt og håbet er, at se flere stilleop til valg til de kollegiale organer.

Det skal endnu engang understreges, at der er både pladstil og behov for, at flere studerende engagerer sig i diskus-sionerne og arbejdet for en bedre Højskole på alle niveauer.

I forbindelse med dagen kunne man vinde et semestersforbrug af noter, hvis man satte sig lidt ind i regler, vedtæg-ter og besvarede de 13 spørgsmål rigtigt. Det var der et parstykker som kunne. Den heldige vinder blev ved lod-trækning Martin Jensen (1. årgang) - måske en kommendestudenterpolitiker? De rigtige besvarelser er at finde påRådets opslagstavle.

ValgbarI forbindelse med valget, hvor vi håber at se nogle nye stu-derende engagere sig, arrangeres der i år en valgbar. Denneer at sammenligne med en frebar, blot vil det være stude-rende på valg, som står for en snak om studenterpolitik hen-over baren. Valget til de kollegiale organer (Studienævn,Konsistorium og Institutbestyrelser) finder i år sted tirsdag27. november. Fristen for at stille op er tirsdag 23. oktober oginteresserede bedes henvende sig til DSR ([email protected]).Forinden valgets afholdelse vil DSR udgive en valgavis mednavne og præsentationer af kandidaterne, som man altsåkan møde personligt til valgbaren fredag 23. november.

Studenterhuset (Vivi’s Minde)De studerendes nye bygning, som har været under lang tidsrenovation og midlertidigt været udlånt til institut for Far-maci, ser nu endelig ud til at lade sig overtage helt af detsnye ejere – de studerende. Huset rummer ni grupperummed netstik og tavler, som kan bruges i projektarbejdet, etIAESTE-kontor og et DSR-arbejdslokale. Desuden er der etstørre konferencerum og i kælderen holder både festudvalg,frebar og vinklubben til. Det er med andre ord lykkedes atsamle et udsnit af de studerendes aktiviteter under ét tag. Desidste ting mangler lige at falde på plads, inden vi med enofficiel reception kan lade Studenterhuset indvie til fulde.

MinisterbesøgFor et par uger siden gæstede Undervisningsminister Mar-grethe Vestager DFH. Der blev tid til en lille times snak medde studerende, repræsenteret ved Hans Peter Juhl, Betina

Koch, Jacob Grønne,Lisbeth Nilsson ogundertegnede.

Der blev udveksletmange synspunkterog vi gjorde detklart, at vi overord-net set var meget til-fredse med at gåherinde og med den uddannelse vi modtager.

Rusturene, som var oppe i medierne, blev også vendt engang, og vi gjorde det klart, at vi betragter dem som etvæsentligt socialt element i studentermiljøet. Ministerenforsikrede, at hun ikke agtede at indskrænke noget i den ret-ning. Uanset medieomtale er ruskurset en lokal aktivitet ogmed de positive traditioner vi har på DFH, er der al muliggrund til at bakke op om kurset.

GeneralforsamlingDer udskrives hermed generalforsamling i De StuderendesRåd onsdag 14. november kl. 17. Der vil være lidt snacks ogdrikkevarer til de tørre ganer. Dagsordenen vil snaresthænge på Rådets opslagstavle, årsberetningen udkommerugen inden og regnskabet kan allerede nu inspiceres vedhenvendelse til Rådets kasserer.

Vi opfordrer så mange som muligt at deltage og vi håber atse nogle nye ansigter stille op til bestyrelsen, som vælges fornæste år på generalforsamlingen. Det understreges at allestuderende er velkomne, hvad enten de er nysgerrige,ønsker at engagere sig eller bare ønsker at nasse en øl.


Noter i din kalender!• Opstillingsfrist til valg 23. okt., henvendelse DSR• DSR Generalforsamling 14. nov. kl. 17 i aud. 3• Valg til de kollegiale organer 27. nov. foran Benzon

Alle midler blev tageti brug til den

studenterpolitiskeeftermiddag under

valgsproget: Vi bliverikke alene holdt

ansvarlige for det vigør, men også det vi

ikke gør. Blivstudenterpolitiker!

Apotek-Højskoleprojektet beriget

Lektor Ellen Westh Sørensenhar modtaget 100.000 kr. fra Hørslev-fon-den til Apotek-Højskoleprojektet, som er etsamarbejdsprojekt inden for apoteksprak-sis.

En gruppe bestående af apoteksfarmaceu-ter og hospitalsfarmaceuter på uddannel-sesapotekerne, farmaceutstuderende påstudieophold på apotek og forskere fra Dan-marks Farmaceutiske Højskole og Pharma-kon A/S, i alt 18 personer, leder og udviklerløbende materiale til projektet. Projektetblev startet i 1998 og hører organisatoriskunder FKL-centret (Center for Kvalitetssik-ret Lægemiddelanvendelse).

Projektet handler om at give grundlag forforbedret rådgivning til patienter ud frapatientens viden. Det videre sigte er en for-bedret lægemiddelanvendelse. Projektethandler desuden om kvalitetssikring af apotekspraksis.

De overordnede spørgsmål i projektet er • hvad er patienternes lægemiddelrelaterede erfaringer,

viden, opfattelser og problemer og hvorledes handler de iforhold til de problemer?

• hvorledes etableres og udføres samarbejde om implemen-tering og udvikling af ny praksis mellem forskere, stude-rende og apoteksfarmaceuter, hvilken læring finder stedfor studerende, og hvilken ændring af praksis igangsættespå apoteket ?

I perioden fra 1999-2001, projektets 1. del, er der blevet ind-samlet en indgående viden via patientinterviews om anginapectoris patienters, type 2 diabetikeres og astmapatienterslægemiddelrelaterede viden, holdninger og handlinger.

Resultaterne afdækker, at der blandt disse patientgrupper ermange og store lægemiddelrelaterede problemer.

I projektets anden del ønskes projektets resultater derforformidlet i en lettilgængelig form til patientforeninger, apo-teker, privatpraktiserende læger, sygehusambulatorier ogamtets lægemiddelkonsulenter som led i disses arbejde meden forbedret lægemiddelanvendelse overfor disse udvalgtepatientgrupper.

Til 1. del modtog projektet 1 mio. kr. fra Apotekerfonden af1991. Til 2. del er modtaget i alt 250.000 kr. dels fra Apotekerfon-den af 1991, dels fra Hørslev-fonden.


Projektgruppen bag Apotek-Højskoleprojek-tet kan sagtens være glade.

Fordi diskontoen er faldet, er renten af SU-lån og FM-gæld(For Meget modtaget SU) faldet med en halv procent fra 1.oktober 2001.

• Renten på SU-lån efter endt uddannelse er nu 4,75%, sva-rende til diskontoen plus 1%.

• Renten på SU-lån, mens du læser, er ikke bestemt af dis-kontoen, og er derfor stadig 4% om året.

• Har du modtaget for meget SU og betaler tilbage via enafdragsordning, er renten nu 8,75% om året, svarende tildiskontoen plus 5%.

Hvis du har spørgsmål om SU, er du altid velkommen påSU-kontoret. Vi har normalt åbent kl. 09.30–12.30. Du kanogså benytte SUstyrelsens hjemmeside: www.su.dk

Gitte UlriksenSU-kontoret

Renten på SU-lån og FM-gæld er igen FALDETmed virkning fra 1. oktober 2001

Fo

to

: JM

Det er ikke til at se det hvis man ikke ligeved det – men Danmarks FarmaceutiskeHøjskole er blevet udnævnt til MarieCurie Training Site.

Danmarks Farmaceutiske Højskole erudnævnt til Marie Curie Training Site

Hvad betyder så det?

48 måneders opholdDer er umiddelbart tale om enblåstempling af institutionen,som er af værdi i sig selv, menmere kontant sker der det, atEU Kommissionen yder øko-nomisk støtte i en størrelsesor-

den svarende til små 10.000 kr. pr. måned til ph.d.-stipen-diaten og et tilsvarende beløb til værtsinstitutionen tildækning af forsknings- og administrationsudgifter.

Danmarks Farmaceutiske Højskole er blevet tildelt120.000 Euro svarende til i alt 48 måneders ophold af uden-landske ph.d.-stipendiater.

Professor, ph.d. Sven Frøkjær, der er koordinator bag Høj-skolens ansøgning under overskriften PharmaBiotec: DrugDesign and Transport, oplyser at bevillingen giver mulighedfor, at ph.d.-studerende kan opholde sig på Højskolen i enperiode fra 3 måneder og op til et akademisk år (i EU-termi-nologi svarende til 10 måneder).

De første Marie Curie stipendiater forventes at starte påHøjskolen i 2002.

Kun de allerbedsteEU-kommisionen udtalte i forbindelse med søsætningen afMarie Curie-programmet, at man forventede et stort antal

ansøgere, og gjorde det samtidig klart,at ”only the very best groups for doctoraltraining will have chances to be selected.”

- På baggrund af de skrappe krav derstilles til en forskningsinstitution for atkunne opnå betegnelsen Marie CurieTraining Site, er vi naturligvis glade forog stolte over den anerkendelse af Dan-marks Farmaceutiske Højskole der liggeri udnævnelsen – en anerkendelse og blå-stempling, som også er af værdi i andresammenhænge en de rent formelle, der erknyttet til programmet, fortæller SvenFrøkjær.


Sven Frøkjær: Vi er gladeog stolte!

Jesper Munck

Marie Curie Training Sites baserer sig på et EUrammeprogram – nærmere bestemt det 5. der løber undertitlen ”Improving Human Research Potential and the Socio-economic Knowledge Base.”

Baggrunden for programmet er, via økonomisk støtte atgøre det muligt for ph.d.-studerende i EU-landene at tageophold og modtage kyndig faglig vejledning på forsk-ningsinstitutioner i andre EU-lande som led i forskeruddan-nelsen.

Og kyndig skal den faglige vejledning være. For at kommei betragtning som Marie Curie Training Site, skal forsk-ningsenheden nemlig kunne opfylde forskellige kvalitets-krav, der bl.a. indebærer at:• Man har bevist sit værd inden for ”Doctorial Training” –

og dermed er garant for en høj forskningsmæssig kvalitet.• Man er internationalt anerkendt inden for sit forsk-

ningsområde, og at forskningsområdet har ”EuropeanValue”, hvilket vil sige, at forskningen ikke kun er relevantfor danske forhold, men også i bredere europæisksammenhæng.

• Man repræsenterer et tydeligt afgrænset og identificerbartforskningsområde.

Et vurdering baserende sig på ovennævnte kriterier afgør,om ansøgeren kan komme i betragtning – og udnævnelsentil Marie Curie Training Site er et håndgribeligt bevis på, atDanmarks Farmaceutiske Højskole har formået at leve op tildisse krav.

Fo

to

: JM

Nyt om navneInstitut for Analytisk og Farmaceutisk Kemi

Tiltrådt:Jingjie Zhang er ansat som ph.d.-studerende fra den 1.februar 2001.Ann-Louise Steinicke Larsen er ansat som forskningsassis-tent fra den 1. august 2001.Anders Bach Nielsen er ansat som ph.d.-studerende fra den15. august 2001.Karen-Marie Olesen er ansat som amanuensis fra den 1.september 2001.Morten Manzenski Pedersen er ansat som amanuensis fraden 1. september 2001.Su Sølvsteen er ansat som rengøringsassistent fra den 1.september 2001.Anne-Marie Jacobsen er ansat som forskningsassistent fraden 12. september 2001.Christian Skonberg er ansat som ph.d.-studerende fra den 1.oktober 2001.Dorrit Bjerg Larsen er ansat som amanuensis fra den 1.oktober 2001.

Fratrådt:Martin Sidenius, amanuensis fra den 1. september 2001.Hans-Christian Holten Lützhøft, adjunkt fra den 1. oktober2001.

Orlov:Jette Tjørnelund, lektor er bevilget orlov fra den 1. oktober2001 - 30. september 2002.

Institut for Farmaci

Tiltrådt:Eva Horn Møller er ansat som adjunkt fra den 1. spetember2001. Carsten Uhd Nielsen er ansat som adjunkt fra den 1. oktober2001. Marco van de Weert er ansat som post. doc. fra den 1. okto-ber 2001. Lisbeth Hjort Nielsen er ansat som amanuensis fra den 10.oktober 2001.

Fratrådt:Mette Maria Juul Sørensen, amanuensis fra den 1. septem-ber 2001. Rene Holm, ph.d.-studerende fra den 1. oktober 2001. Jacob Bower, ph.d.-studerende fra den 1. oktober 2001.

Institut for Farmakologi

Tiltrådt:Christoffer Bundgaard er ansat som ph.d.-studerende fra den1. juli 2001.Grethe Tang Dalsgaard er ansat som forskningsassistent fraden 21. august 2001.Henrik H. Hansen er ansat som adjunkt fra den 27. august2001.

Kirsten Aagaard Busk er ansat som laborantvikar fra den 1.september 2001.Lars Harder Christensen er ansat som scholarstipendiat fraden 1. september 2001.Søren N. Rasmussen er ansat som ekstern lektor i undervis-ningsåret 2001/02.Peter Thygesen er ansat som ekstern lektor i undervisnings-året 2001/02.

Fratrådt:Arne Jakobsen, ekstern lektor fra den 1. august 2001.Birthe Moesgaard, forskningsadjunkt fra den 1. september2001.

Institut for Medicinalkemi

Tiltrådt:Jacob Ravn er immatrikuleret som ph.d.-studerende fra den1.september 2001 - 31. august 2004.Rune Severinsen er immatrikuleret som ph.d.-studerendefra den 1.september 2001 - 31. august 2004.Dorte K. Seir Petersen er ansat som amanuensis fra den 1.september 2001 - 31. december 2001.Else Birgitte S. Hertz er ansat som amanuensis fra den 1.september 2001 - 15. januar 2002.Jan Pawlas er ansat som amanuensis fra den 1. september2001 - 31. maj 2002.Petrine Wellendorph er ansat som forskningsassistent fraden 1. september 2001 - 31. december 2001.Lea D. Brown er tildelt et ph.d.-stipendium fra den 1. januar2002 - 31.december 2004.

Institut for Samfundsfarmaci

Tiltrådt:Bertel Rüdinger er ansat som ph.d.-studerende fra den 1.oktober 2001.

Fratrådt:Rasmus Prior Gjesing, forskningsassistent fra den 1. oktober2001.

Administrationen

Fratrådt:Wivi Møller Jensen, overassistent fra den 4. oktober 2001.

Biblioteket

Tiltrådt:Henrik Hornemann, bibliotekar har fået forlænget sit vikari-at til den 31. december 2001.

Fratrådt:Trond Aagesen, biblioteksbetjent fra den 31. oktober 2001.

Orlov:Annemette Møller Hansen, forskningsbibliotekar cand.pharm. vender tilbage efter endt orlov den 1. november2001.


Lundtoftevej 266

2800 Lyngby

Tlf.: 4596 0817

Fax.: 4588 1351

[email protected]

- giver dig mulighed for at gennemgå en 3-årig forskeruddannelse i et samarbejde mellem et universitet og en virksomhed. Uddannelsen fører til en ph.d.-grad med titel af Erhvervsforsker.

Som erhvervsforskerstuderende er du ansat i en virksomhed, hvor du skal gennemføre dit forskningsprojekt med vejledning fra både virksomheden og universitetet. Du skal derfor også selv arbejde både i virksomheden og på universitetet.

Udover universiteternes ph.d.-kurser får du mulighed for at følge et særligt erhvervsfor-skerkursus indenfor bl.a. teknologiledelse og teknologiskabelse. Uddannelsen giver dig samtidig mulighed for studieophold i udlandet og for deltagelse i konferencer.

Er du ved at afslutte din kandidatuddannel-se, eller blevet færdig inden for en kortere årrække, og kender du til en virksomhed, hvis forskningsaktiviteter du gerne vil en-gagere dig i, bør du overveje en erhvervs-forskeruddannelse.

På www.atv.dk/atvefu oplyses om ansøg-ningsfrister, ansøgningsskema, vej-ledning, betingelser og uddannelsens opbygning.Kontakt ATV, hvis du har brug for flere oplysninger.

Erhvervsforskeruddannelsen administreres af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og finansieres af Erhvervs-fremme Styrelsen og private fonde.

Erhvervsforsker-uddannelsen

Navn:

Adresse:

Cpr. nummer:

Jeg er ansat som:

Jeg arbejder timer pr. uge

Arbejdspladsens navn og adresse:

Jeg ønsker optagelse i Arbejdsløshedskassen: Ja Nej

Personlig underskrift:

Dato:

RestaurationsBranchens Forbund

Thoravej 29-33

+++ 3270 +++

2400 København NV

Sendes ufrankeretModtageren betaler portoen

Jeg melder mig hermed ind i RestaurationsBranchens Forbund

Klip ud og send

Job på café eller restaurant?Mange tjener til studierne ved jobpå café og restaurant, og efterbranchens overenskomst skal time-lønnen være ca. 100 – 135 kr.I RestaurationsBranchens Forbund(RBF) kan du få at vide, hvilkearbejdspladser der betaler efteroverenskomst.

Vi anbefaler, at du melder digind i RBF. Så er du sikker på faglighjælp, hvis du får problemer. Detkoster ca. 125 kr. pr. måned, hvis duarbejder under 15 timer om ugen,og ca. 225 kr. pr. måned, hvis duarbejder op til 29 timer om ugen.

Kontakt RBF på telefon 38 33 89 00. Se www.rbf.dk, eller meld dig ind her og nu.

PublikationerForskningsstyrelsen: • Årsberetning 2000, Udvalgene vedrørende

Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Analyseinstitut for Forskning: • Årsberetning 2000 samt Virksomhedsregnskab 2000.• Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren.

Forskningsstatistik 1999.• Mobility among Researchers, Working papers 2001/7.• Job Mobility for the HRST population - Implications

and evidence from register data, Working papers 2001/8.• Et forsøg på Benchmarking, rapport 2001/6.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: Beretning 2000.

Undervisningsministeriet: • IT-arbejdskraft og -uddannelser, udbud og efterspørgsel.• Kandidater i Matematik-, Fysik- og Kemifagene:

Hvor gik de hen? Juli 2001.• Naturvidenskabelige ph.d.er. Juli 2001.

Øforsk, Öresundsregionens Forsknings- och Utvecklingskommitté: • Årsberetning 2000.

Forskningsenheden for Almen Medicin, Århus: • Årsberetning 2000.

Datatilsynet: • Årsberetning 2000.

Ovenstående publikationer kan ses hos AnneSørensen i Sekretariatet, Administrationen.

Undervisningsministeriet: • Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet

Ovenstående publikation kan ses hos studiechef IlseFjalland.


Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole udbyder kursus i

Pædagogisk og teknisk brug af værktøjer til netstøttet undervisning

Kursus for undervisere ved universiteter – efterår 2001/forår 2002.

Kurset er arrangeret af IT Servie Centret på KVL og henven-der sig til undervisere med særlig interesse for IT i undervis-ningen. Deltagerne bør i forvejen have kendskab til edb påalmindeligt brugerniveau. Formålet med kurset er at læredeltagerne at beherske IT værktøjer til anvendelse af IT iundervisningen, både i den traditionelle undervisning somsupplement og i rene netstøttede forløb. Derudover lærerdeltagerne at strukturere materiale til brug på internettet,distribuere forelæsningsplaner mm. Deltagerne vil blive istand til at tilrettelægge og tilbyde de studerende en langtmere fleksibel og individuel undervisning.

Ud over de fem fremmødedage må hver enkelt deltagerregne med at bruge ca. en dag ugentlig på hjemmeopga-ver. Der er i dette kursus lagt op til, at hver enkelt deltagerselv vælger sin hjemmeopgave og derfor kan det være van-skeligt at sætte tidsforbrug på. Deltagerne kan også vælgeimellem forslag til hjemmeopgaver, som IT Service Centretudarbejder.

Der etableres en elektronisk helpdesk, som vil være til-gængelig under hele kursusforløbet.

Tilmelding kan ske via internettet på følgende adresse:http://www.it.kvl.dk/dcn/tilmelding eller ved henvendelse til:Gitte Preisler [email protected] eller på telefon 35 28 23 69

Frist for tilmelding er den 12. november 2001. Der er pladstil 16 deltagere.

Kursusprogram26. november 2001• Velkomst og introduktion til kurset, herunder oplysning-

er om helpdesk og debatforum.• Frontpage – editor til opbygning af hjemmesider. Hver

kursist får sin egen site på KVLs server.• Frokost• Frontpage fortsat – herunder hensigtsmæssig design og

struktur. Tilpasning af eksisterende materiale og udarbej-delse af nyt.

• Undervisningsmetode og valg af IT værktøjer. Konsulentfra DTV/LRC.

13. december 2001• Opsamling fra første kursusdag. Spørgsmål mm om

Frontpage.• Grundlæggende HTML • Frokost• Søgning på internettet• En KVL undervisers erfaring med IT i undervisningen. 8. januar 2002• Billedbehandling og grafisk forståelse, herunder indscan-

ning af billeder, publicering på internettet. De forskelli-ge fil-formater gennemgås med henblik på korrektanvendelse.

• Frokost• Cumulus – et billeddatabaseprogram, anvendelse og

muligheder. Projekt på KVL.• SOTA – demonstration af dette program til hurtig

opbygning af kursushjemmesider udviklet på KVL.24. januar 2002• Video, optagelse og redigering. Muligheder og anven-

delse i undervisningen.• Frokost• Demonstration af videokonference og netmeeting. Hvad

kan de hver især, i hvilke sammenhænge bruges de. • Global Seminar – et globalt samarbejde, baseret på inter-

nettet. 5. februar 2001• CampusNet – et webbaseret værktøj til studieadministra-

tive rutiner og kommunikation mellem underviser ogstuderende og studerende indbyrdes. Gennemgang vedkonsulent fra DTV/LRC.Deltagerne får selv mulighed for at afprøve CampusNet.

• Erfaringer med DSHnet ved underviser fra DSH.• Frokost• Oplæg fra et andet universitet, der i dag har hele kursus-

forløb omlagt til netstøttet undervisning. (KøbenhavnsUniversitet, RUC eller CBS.)

• Spørgsmål og diskussion.


180.000 kr. til IKT-udJesper Munck

En pulje indeholdende 180.000 kr. øremærket udvi-klingsprojekter inden for IKT i undervisningen ligger og ven-ter på at blive udnyttet.

For at få del i midlerne skal man have et undervisningspro-jekt af større eller mindre karakter, som har til formål at im-plementere IKT – forstået i bred forstand – i undervisningen.

Først og fremmest er der mulighed for at benytte midlernetil at frikøbe lærere, der arbejder med undervisningsrelateredeIKT-projekter, men i princippet kan midlerne også bruges tilhard- eller software. Det er Pædagogisk Udvalg som tager sigaf ansøgningerne og vurderer, om de falder inden for ram-merne.

- Jeg tror at mange går omkring med gode ideer. Udstyr ogfaciliteter er i de fleste tilfælde i orden, men man har jo under-visningen at tage vare på, så der er ikke tid til at udvikle pro-jekterne. Her er der en oplagt mulighed for at søge af IKT-

Objective:For the year 2002 Novo Nordisk and Novozymes offer scholarships tosupport graduate training of some of the best students in biotech-nology and pharmaceutical sciences, including bioinformatics, mole-cular biology, microbiology, medicinal chemistry, pharmacology,pharmacy, drug delivery systems, medico-techniques and biomedicalengineering at Danish Universities. The purpose is to allow thesestudents to devote themselves to their MSc thesis (speciale).

The Scholarships:The scholarship amounts to approx. DKK 61,000 for a full year andcannot be prolonged. It is expected that the student does not takeon paid work during the scholarship. For further information, pleasesee below. For up to six months after the expiration of the scholar-ship, a limited allowance for the student to participate in interna-tional meetings to present the results of the project may be appliedfor, max. DKK 6,000.

Contact persons:All projects must be supported by a contact person at Novo Nordiskor Novozymes, who wants to follow the project and occasionallygive good advice. However, the contact person has no formal tuitionresponsibilities. In order to identify suitable projects, university rese-archers and students may contact relevant scientists or departmentsat Novo Nordisk/Novozymes. Alternatively, Novo Nordisk/Novozymesscientists may contact a Danish research institute.

Location of the project:The student’s base is a Danish university institute. The student may,however, spend some time at a laboratory at Novo Nordisk/Novo-zymes or elsewhere. While the students must be enrolled at aDanish university, his/her master project may be undertaken abroad.

The project:The research project must be of high scientific quality, suitable for agraduate student, and enthusiastically supported by both the univer-sity supervisor and the contact person at Novo Nordisk/Novozymes.

The application:Application forms can be obtained from Berit Albrechtsen, CorporateResearch Affairs, Novo Nordisk A/S, DK-2880 Bagsværd, tel: 4442 3810,fax 4442 1286, e-mail: [email protected]. Please use e-mail whe-never possible.

Deadline for applications:November 30th, 2001 at 12.00.

Activation of scholarships:February 1st to September 1st, 2002. Decisions will be communicatedbefore December 21, 2001. A minisymposium for the scholars andsupervisors will take place on January 29th, 2002 at NovoNordisk/Novozymes.

Further information:Susanne Ibsen, Novo Nordisk e-mail: [email protected]. 4442 3747

Lene Lange, Novozymese-mail: [email protected]. 4442 3717

Børge Diderichsen, Novo Nordiske-mail: [email protected]. 4442 3401

Novo Scholarship Programmein Biotechnology and Pharmaceutical Sciences

viklingsprojekter ligger og samler støv

midlerne, fortæller formanden for Højskolens IKT-udvalgTommy Liljefors. - Det behøver ikke dreje sig om store forkro-mede projekter. Alle typer kan komme på tale. Vi håber på ihøjere grad at kunne få implementeret IKT i undervisningenved at lærerne selv starter projekter, hvorved de erfarer mulig-hederne. I anden omgang håber vi, at de igangsatte projektermedfører at endnu flere projekter kommer op at stå. Midlernei puljen til at frikøbe lærere skal være en hjælp i den henseen-de. Jeg ved, at det ikke altid er let at finde lærere til erstatningfor de frikøbte, men hvis institutterne vil være i udviklingen,tror jeg også de finder en løsning.

Pengene har faktisk været til rådighed et stykke tid - også sid-ste år - uden nogen tilsyneladende rigtig har vidst af det, ellerhvordan man fik del i midlerne.

Hvis man er interesseret i at få del i midlerne, henvenderman sig til Pædagogisk Udvalg, som tager sig af det videre for-nødne.


Ring ikke til SU-styrelsen...Din kontakt til SU-systemet går altid igennem SU-kontoret.Du skal altså aldrig ringe til SU-styrelsen, sende ansøgning-er til SU-styrelsen eller skrive til SU-styrelsen, men altsåkontakte os her på Højskolens SU-kontor.

Der er nogle få undtagelser fra denne regel, nemlig:• når du skal sende dit underskrevne gældsbrev retur, skal

du sende det til SUstyrelsen• når du skal tale om afbetalingsaftaler vedrørende FM-gæld

(For Meget udbetalt støtte)

Sidste fristDen 1. november 2001 er sidste frist for at søge SU ellerændre i din SU for 2001. Dit ansøgningsskema skal derforvære SU-kontoret i hænde senest denne dato. Efter den 1.november 2001 kan der kun afleveres ansøgninger, der ved-rører 2002.

Der er nogle få undtagelser fra denne regel – se påwww.su.dk eller spørg på SU-kontoret, hvis du er i tvivl.

5.000 kroner for et barnDet blev sidste år muligt for uddannelsessøgende forældre atfå hjælp hos kommunen.

I december 2000 vedtog Folketinget et lovforslag, somændrede loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag. Den nye lovgivning betyder, at der for 1. januar2001 kan udbetales et særligt børnetilskud til uddannelses-søgende forældre. Blot kræver det, at man søger om tilskud-det i bopælskommunen.

Så hvis du har et barn, og ikke i forvejen får dette tilskud,foreslår vi, at du kontakter din bopælskommune.

Med venlig hilsenGitte UlriksenSU-kontoret


CNS Dopamine Research – a Tribute to Nobel Laureate Arvid Carlsson

Danmarks FarmaceutiskeHøjskole lagde fredag den 21.september 2001 lokaler til etvelbesøgt minisymposium,arrangeret af H. Lundbeck A/S,med titlen CNS DopamineResearch – a Tribute to NobelLaureate Arvid Carlsson.

Ud over indlæg af ClausBræstrup, Uli Hacksell, JørnArnt og Nicholas Waters holdtArvid Carlsson, professor vedGøteborg Universitet, et fore-drag med titlen Dopamine inBrain: A Cinderella Story - ombetydningen af dopamin icentralnervesystemet for ud-viklingen af lægemidler modpsykiske lidelser.

JM

GeneChip seminar November 29th, 2001

Title: GeneChip expression analysis in biological research.

Place: Teilum building auditorium B, Frederik V’s vej 11, 2100 Copenhagen, Denmark.

Time: 13:00-17:00 on November 29th, 2001.

Language: English.

Who should attend? Participation is free for anybody interested in gene expression profiling on a massive scale. The speakerswill cover various applications of gene expression profiling as well as basic and advanced bioinformatics topics.

The seminar is organized by the Institute for Inflammation Research, Rigshospitalet.

Preliminary program

13.00-13.10 Wellcome Klaus BendtzenInstitute for Inflammation Research, Rigshospitalet

13.10-13.30 GeneChip investigation of gene expression Mikkel W. Pedersenmediated by a cancer specific truncated Department of Radiation Biology, epidermal growth factor receptor Finsen Center, Rigshospitalet

13.30-13.50 Drug induced differential gene expression Søren Skovin human T-cells in relation to apoptosis Laboratory of Cellular Cybernetics, Panum Institute

13.50-14.10 Discoveries from genome wide expression Lennart Friis-Hansenprofiling of gastrin knock-out mice Dept of Clinical Biochemistry, Rigshospitalet

14.10-14.30 Break+refreshments Steen Knudsen

14.30-15.20 Computational Analysis of DNA Microarray data CBS, DTU

15.20-15.25 Break

15.25-16.15 After Target Identification Using Affymetrix Jacques RetiefGene Expression Technology: The Pathway Affymetrix, USABack to Biology

16.15-16.20 Break

16.20-16.40 Classification of cancer using microarrays Lars Dyrskjøt AndersenDept of Clinical Biochemistry, University of Århus

16.40-17.00 Exploring rheumatoid artritis by expression Lone F. Bovin and Klaus Rieneckprofiling, and Differential gene expression Institute for Inflammation Research, Rigshospitaletrelated to treatment of rheumatoid arthritis

Each talk includes 5 min discussion.


Helle Bechgaard:Farmaceuter har

aldrig haft størremuligheder for

at skabe sig en alternativ

karriere.

Kandidatafslutning 31. august 2001:

Vi har gjort hvad vi kunne…


- Det farmaceutiske “billede” udvider sigkonstant med masser af nye udfordringer og muligheder.Det, der var sandheden for et år siden, er det måske ikke idag. Har vi så skabt et tilstrækkeligt fagligt fundament tilden verden i nu skal ud i? spurgte Højskolens rektor PovlKrogsgaard-Larsen retorisk ud i salen til de nyslåede kandi-dater, der var samlet til kandidatafslutningen den 31. august.Han gav selv noget af svaret: - Vi har i al fald gjort hvad vikunne. Vi har skabt en bred uddannelsesplatform somåbner for en masse muligheder. Når jeg nu tager forbehold,er det netop fordi den farmaceutiske virkelighed udvikler sigså hurtigt, at vi i sagens natur aldrig kan gøre det godt nok.Vi kan ikke forberede jer på alle de situationer I kommer udfor. Mulighedernes mangfoldighed er næsten uoverskuelig,og det kan måske gøre jeres faglige beslutninger vanskelige.

Direktør, cand.pharm. Helle Bechgaard, Plougmann, Ving-toft og Partners A/S fortalte efterfølgende med sig selv someksempel om et mangeartet liv som farmaceut, som har førttil, at hun p.t. arbejder med at kommercialisere forsknings-resultater.

Også Helle Bechgaard lagde vægt på de mange mulighederfarmaceuter står over for i dag, og som hun selv i vidudstrækning havde nydt godt af. – Hold jer i bevægelse, så Ikan klare jer i en verden i kaos. Vær villige til ændringer, ogI vil have store muligheder for at skabe jer en alternativ kar-riere.

Fonden til det Farmaceutiske Studiums FremmeRektor Povl Krogsgaard-Larsen rettede på dagen en specieltak til dem, som i løbet af studiet også brugte tid og energipå at engagerede sig i andet end det specifikt fagrelaterede.I den forbindelse uddeltes tre legatportioner af Fonden tildet Farmaceutiske Studiums Fremme til Christoffer Schous-boe, Rikke Larsen og Kasper Harpsøe. De tre kandidater hari deres studietid vist betydelig interesse for at være med til atintroducere nye studerende til DFH og har spillet en aktivrolle i det sociale liv blandt de studerende på Højskolen.


For første gang i rollen som rektor kunne PovlKrogsgaard-Larsen uddele eksamensbeviser ogfaglige håndtryk til de nye kandidater.

Tre kandidater som har engageretsig i studentersocialt arbejde i

løbet af studietiden: Rikke Larsen,Christoffer Schousboe

og Kasper Harpsøe.

Største antal kandidater nogensinde122 studerende afsluttede i perioden 23.2 - 31.8. 2001 deresuddannelse som cand.pharm. I hele det forløbne undervis-ningsår fra september 2000 til og med august 2001 harHøjskolen produceret det højeste antal kandidater nogen-sinde, nemlig 165. Hermed er det siden 1994 øgede opta-gelsestal til 200 nye studerende om året for alvor slået igen-nem på kandidatproduktionen.

- Det er en stor glæde for os at kunne levere så mange kan-didater i en tid, hvor samfundet har så stærkt brug for dem,påpeger studieleder Ilse Fjalland.

7% af disse 165 kandidater har ikke været på studieopholdpå apotek, men har været på alternativt studieophold i andenfarmaceutisk virksomhed.

Blandt kandidaterne var 70% kvinder og 30% mænd.

StudietidDen gennemsnitlige studietid for årets kandidater var 5,9 år(korteste studietid var 5 år og længste 10 år). 40 af kandida-terne gennemførte uddannelsen på den normerede studie-tid (5 år). 76% af alle kandidaterne har gennemført uddan-nelsen på 6 år eller derunder.

Den gennemsnitlige kandidatalder var 26,8 år.

EksamenskvotientDen gennemsnitlige eksamenskvotient var 8,1. Gennem-snittet af specialekaraktererne var 10,2.

Kandidatlistefor perioden 23. februar 2001 - 31. august2001

Henrik Ravn AageAnette Kildegaard AndersenLene Ejstrup AndersenRikke AndersenCharlotte ArpPeter BaadeAllan Christian BeckTenna Bruhn BekkerJesper BendtsenMette Line BergendorffSigne Farsø BomholtRikke Mumm BrodersenBettina BruunMaria BuggeHelle Houlbjerg CarlsenAnne Fjeldsted EriksenCristina Høy FischerAdam Preben GuhleMarie-Louise West HaagensenSofia Magdalena HagmanMette Krogh HansenMikael HansenStina Westergaard HansenKasper HarpsøeCaroline Marie HastedElse Birgitte Søndergård HertzAnja Claudia HoffmannMille Holst-JørgensenMikala Holt-PedersenCatrine Haugsted HøyerFida Yousef IssaLouise Vendelbo JacobsenLærke JacobsenLone Friis JensenMikkel Rostgaard JensenUlrikke Lynge JensenGeorgina Amissah Johnson

Shahin JolainiGitte Louise JuhlLisbet Emmery JørgensenAllan Astrup KahJeannet Ettrup Rittig KallMehdi KazemalilooLene KjærNaja KlinkbyJakob Gjelstrup KristensenLisbeth KristensenSusanne KristensenBørge Myrlund LarsenHanne LarsenJesper Lund LarsenRikke LarsenAnne-Mette LilleøreIben Skovgaard LundLars LundtorpLars Lundager MadsenLine Torp MadsenJesper Mosolff MathiesenPernille MeldalKjersti MelingAlma MustaficLotte NederbyBente NicolaysenAnne Flachs NielsenKristian Østergaard NielsenLisbeth Hjorth NielsenLise Johanna Laurbjerg NielsenMette Tholstrup NielsenNina Bornhøft NielsenSofie Paarup Kirkeby NielsenThomas Berg NielsenVibeke Rydlund NielsenKristine Juul NilssonMaja NøddekærTanna Friis NönneckeMerethe OffCharlotte Ullits OlesenKaren-Marie OlesenTina Olesen

Lotte Vestergaard OlsenMonica Hovmand OlsenCharlotte Reif PaulsenAnnemette Due PedersenMorten Becker PedersenMorten Manzenski PedersenSandie Lykke PedersenPetrine Wellendorph PetersenKim Bech PoulsenMiguel Vittrup PoulsenHenrik QuaadeMartin Søe RasmussenPeter RasmussenJeanette ReschkaMorten Kristoffer RiisBertel Olesen RüdingerLea Maria RønnebergAlan SarupPernille SaxovChristoffer Von Sehested SchousboeMaria Alexandra SchrøderMartin SchultzAnne Piechowicz SchwartzAnja Hviid SimonsenBaljit SinghCaja Pehrsson SkettrupKristin SkogstrandBrian Abel Jacob SkoleAnne SvegårdenArne Hagsten SørensenPeter SørensenJamila TahtahMette ThorvaldsenMette ThunLine ThygesenQuoc Huong Thi TranHan Trung UngHanh Trung UngThomas VilhelmsenSigne WalmarJon Torstein WollMette Wulff


Farmaceutiske kandidater 23. februar 2001 - 31. august 2001


IAESTE Hyttetur-2001Hele gruppen af nye såvel som gamle IAESTE-medlemmer er netopvendt hjem fra en vellykket hyttetur, som traditionen tro fandt sted i“Klinteborg” i weekenden 28.9 – 30.9.

Hytteturens formål var dels at afholde generalforsamling, da alle lan-dets IAESTE-komitéer på dette tidspunkt er samlet, dels at introduce-re vores nye medlemmer til de opgaver, de vil blive stillet over for i for-bindelse med IAESTE-arbejdet. De nye medlemmer deltog i træning-en med stor entusiasme, så vi glæder os allerede til at kunne gøre brugaf deres friske kræfter i komitéerne!

Hvis der er nogle af de nye (-eller gamle!) studerende, der har lyst tilat blive medlem af IAESTE er det naturligvis ikke for sent, selvom Iikke har deltaget i træningen, da der senere vil blive fulgt op på, hvadden bestod af.

Pratikophold med IAESTETil de studerende, der har lyst til at komme på et praktikophold iudlandet med IAESTE, er det en god idé at begynde at overveje, om derer en bestemt type arbejde i visse lande, som vil være af særlig inter-esse.

Hvis det er tilfældet, vil der nemlig i løbet af efteråret være mulighedfor at aflevere en forhåndsregistrering, som er en foreløbig tilkendegi-velse af hvilke jobs, vi skal forsøge at skaffe til de danske studerende.

Forhåndsregistreringen er på ingen måde bindende, men den giverden delegation, der til januar 2002 skal til Norge for at deltage i deninternationale udveksling af jobs, et fingerpeg om, hvad det især er forlande og jobtyper, der har interesse.

Fristen for aflevering af forhåndsregistrering er tirsdag d. 20. novem-ber 2001. Skemaet kan afleveres på IAESTE-kontoret eller i vores due-slag på Rådet.

HalloweenEn anden dato, der måske erværd at lægge mærke til forDFH’s studerende er den26.10, hvor IAESTE arrangererden årlige halloweenfest, hvorI alle er inviteret. Man opfor-dres til at komme til festenudklædt, så måske er det påtide at få Dracula-kostumetned fra loftet? Til gengældgaranterer vi for en uhyggeligog skræmmende oppyntningog drinksudvalg, så den auten-tiske halloween-stemning fårde bedste betingelser.

Der vil blive opsat opslag om festen rundt omkring på skolen, og visælger billetter i kantinen i dagene op til festen. Vel mødt d. 26.10!

Nyt kontorIAESTE er netop flyttet kontor og har nu til huse i Vivi’s Minde rum106. Interesserede er velkommen til at kigge forbi kontoret, hvor vimødes hver tirsdag kl. 16.30.

Ph.d.Ph.d.-graden

Carsten Uhd Nielsen tildeltes den 20. august 2001ph.d.-graden.

Carsten Uhd Nielsen, ph.d. Den 16 august 2001afsluttede cand.pharm. Carsten Uhd Nielsen sitph.d.-studium med en forelæsning med titlen“Intestinal Peptide Transporter mediated drug delive-ry using Stabilized dipeptide Pro-moieties: Affinity,Transport, Drug Release and Regulation”.

Ph.d.-arbejdet har koncentreret sig om at undersø-ge muligheden for at udnytte den intestinale pep-tidtransporter (hPepT1) til at øge optagelsen af lav-permeable lægemidler i form af prodrugs. Peptid-transporteren er nødvendig for optagelsen af di- ogtripeptider stammende fra nedbrydning af fødensproteiner. Desuden er transporteren delvis ansvar-lig for optagelsen af blandt andet oralt aktive (-lak-tam antibiotika. De fremstillede prodrugs er base-ret på de stabiliserede dipeptider D-Asp-Ala og D-Glu-Ala som transportdel.

Forskningens resultater viser, at det er mulig atmodificere stabiliserede dipeptider med model-lægemidler og samtidig opnå binding til og trans-port via hPepT1. Det er dermed principielt muligtat videreføre denne strategi for forskellige lav-molekylære lægemiddelstoffer, der i sig selv ikkeer oralt aktive. Fremtidig forskning vil derfor foku-sere på videre at udnytte hPepT1 som et muligtdrug delivery system.

Til de studerende på 7. semesterEksamen i Lægemiddelekspedition og kundekommunikation

Den ordinære eksamen i Lægemiddelekspeditionog kundekommunikation flyttes fra den 3. decem-ber 2001 til den 20. december 2001.

Reeksamen i Lægemiddelekspedition og kunde-kommunikation flyttes fra den 2. januar 2002 tilden 16. januar 2002.

Studienævnet


SU-bekendtgørelsen § 2 stk. 1

En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippe-

kortet, er studieaktiv, indtil den uddannelsessøgende er mere end 12

måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem

klip, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang

efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder

Aktivitetskontrollen i septemberSU-kontoret har i september måned foretaget årets sidsteaktivitetskontrol for alle SU-berettigede studerende på Høj-skolen. I alt 11 studerende som ikke opfyldte STÅ-kravene(se oversigten) har i oktober modtaget brev fra os, medbesked om at fravælge klip til de igen opfylder reglerne.

SU-reglerne for studieaktivitetIfølge SU-bekendtgørelsen er det pålagt uddannelsessteder-ne at sikre sig, at kun studerende der er studieaktive, fårudbetalt SU. For at være studieaktiv (dvs. berettiget til SU),må du som studerende ikke være mere end 12 måneder for-sinket i uddannelsen. Perioder, hvor der er fravalgt klip, tæl-les ikke med.Ved beregningen af nettoforbruget af klip, ses der bort fraklip forbrugt i perioder, hvor der er givet tillæg pga. rådsar-bejde, sygdom eller andre særlige forhold. Der ses endvide-re bort fra forbrugte fødselsklip.

Aktivitetskontrol 2 gange om åretVi foretager aktivitetskontrol fast 2 gange årligt på Højsko-len. I slutningen af august og slutningen af februar, umid-delbart efter at eksamenskaraktererne er indtastet på studie-kontoret. Studerende som ikke opfylder STÅ-kravene (jf.oversigten, som angiver hvor mange STÅ, der skal værebestået for, at du er berettiget til at få udbetalt SU), vil mod-tage brev fra SU-kontoret, med opfordring til at fravælge klipomgående, da de ellers vil blive erklæret for studieinaktivefra henholdsvis 1. oktober og 1. april.

Hvis du ligger tæt på grænsenHvis du - ud fra skemaet - kan se, at du ligger tæt på græn-sen, vil det være en god idé fremover at planlægge fravalg,når det passer dig, eventuelt i sommerferien hvor du måskealligevel tjener penge, eller enkelte måneder fordelt overhele året. Det kan også være en idé at optage SU-lånet i månederneforud (hvis du ikke allerede har det) og lægge pengene tilside, til de måneder hvor du fravælger klip. Du skal væreopmærksom på, at du, i de måneder hvor du fravælger klip,ikke får tildelt lån.

Danmarks Farmaceutiske HøjskoleOversigt over ståkrav i forhold til antal forbrugte SU-klip:

Klip STÅ Klip STÅ Klip STÅ Klip STÅ

1 0 21 0,4 41 1,5 61 3,4

2 0 22 0,4 42 1,5 62 3,4

3 0 23 0,4 43 2,0 63 3,4

4 0 24 0,4 44 2,0 64 3,4

5 0 25 0,6 45 2,0 65 3,4

6 0 26 0,6 46 2,0 66 3,4

7 0 27 0,6 47 2,0 67 4,3

8 0 28 0,6 48 2,0 68 4,3

9 0 29 0,6 49 2,5 69 4,3

10 0 30 0,6 50 2,5 70 4,3

11 0 31 1,0 51 2,5

12 0 32 1,0 52 2,5

13 0 33 1,0 53 2,5

14 0 34 1,0 54 2,5

15 0 35 1,0 55 2,8

16 0 36 1,0 56 2,8

17 0 37 1,5 57 2,8

18 0 38 1,5 58 2,8

19 0,4 39 1,5 59 2,8

20 0,4 40 1,5 60 2,8

Af skemaet kan læses hvor mange STÅ du skal have bestået for atfå udbetalt et givet klip. Eksempel: Du skal have bestået 0,4 STÅ for at få udbetalt klip 19.

STÅ = beståede studenterårsværk (1 STÅ = 60 ECTS-points = 12moduler).NB! Hvis du har bestået nogle eksaminer med karakteren 5 med-tælles de to 5-taller med højest STÅ-værdi.

Efterårets SU-aktivitetskontrol

er nu afsluttet

FKLLevedygtigt center har passeret de første to år


Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddel-anvendelse, i daglig tale FKL, kunne i september fejre sin to-års fødselsdag. Og selv om der ikke er tale om et center i 50-millionersklassen, sker der i allerhøjeste grad noget, forsik-rer centerets daglige leder professor Ebba Holme Hansenfra Danmarks Farmaceutiske Højskole.

Bevillingsmæssigt kom FKL op at stå via en to-årig bevil-ling på 4 millioner kr. i 1999 fra Apotekerfonden - på initia-tiv fra Apotekerforeningen, som var interesseret i forskninginden for apotekspraksis. Man ville samle kræfterne påPharmakon og Danmarks Farmaceutiske Højskole, og satteEbba Holme Hansen til at se på mulighederne for et pro-jektprogram. Forskningsområdet blev med Apotekerfor-eningens velsignelse udvidet til at dække kvalitetssikret læge-middelanvendelse, og med midlerne fra Apotekerfonden varman i gang.

Den periode man nu har taget hul på, bliver finansierings-mæssigt stikket sammen fra flere sider, men en bevilling på2,5 millioner fra Apotekerfonden vejer tungt i den henseen-de.

Tværfagligt arbejdeHar man sagt forskning i kvalitetssikret lægemiddelanven-delse, har man også sagt tværfagligt samarbejde. Derfor harman allieret sig med folk der arbejder med lægemidler indenfor sundhedstjenesteforskningen. Samarbejdspartnerne tæl-ler en flerfaglig gruppe bestående af bl.a. Institut for RationelFarmakoterapi, Institut for Folkesundhedsvidenskab påKøbenhavns Universitet, Statens Institut for Folkesundhed,Vestsjællands Amt og Fyns Amt. Pharmakon er samarbejds-partner inden for området farmaceutisk praksis.

Personskaren tæller således både farmaceuter, læger, socio-loger og Masters of Public Health.

- Forskningsmæssigt beskæftiger vi os med lægemiddelan-vendelse på mange niveauer, og vi dækker også den kliniskefarmaci. Og det er mit håb, at klinisk farmaci her på Høj-

skolen kommer med i centersamarbejdet fremover, udtalerEbba Holme Hansen.

Anvendelsesorienteret forskning med sidegevinstInden for FKL er der overvejende tale om anvendelsesorien-teret forskning, hvor man støder på emner som naturmed-icinforbrug, hvad opfatter folk som medicin og holdninger tilinformationskilder. Apotek-Højskoleprojektet (se side 20) ind-går også som projekt under FKL’s brede vinger.

Projekterne i FKL fokuserer ikke kun på danske forhold,men er også internationalt orienteret. Et projekt om børns ogunges lægemiddelforbrug indgår således i et internationaltforskningsgruppesamarbejde, et europæisk projekt medcenterdeltagelse beskæftiger sig med brugernes erfaringermed psykofarmaka og endelig fokuserer et internationalt pro-jekt på farmaceutisk omsorg.

Omkring halvdelen af den forskning der foregår på Insti-tut for Samfundsfarmaci ligger inden for rammerne afCenteret, som i øjeblikket har fem ph.d.-studerende i gangmed FKL-forskningsprojekter.

- En sidegevinst ved at have centeret hjemmehørende påHøjskolen er, at også Institut for Samfundsfarmaciforskningsmæssigt har fået et løft, fortæller Ebba HolmeHansen. – Det tværfaglige arbejde og hele det drive, derligge i at have et center, er af stor betydning.

Resultaterne er også ved at finde vej til offentligheden.Ikke mindst resultaterne fra undersøgelsen af børn og ungesmedicinforbrug fandt vej til medierne.

- FKL har nu to år på bagen, og det er dejligt, at se den storeinteresse der er for de resultater, der nu for alvor begynderat blive publiceret, slutter Ebba Holme Hansen.


Dejligt med denstore interesse

for FKL’sresultater,

udtaler center-leder Ebba

Holme Hansen.

Ministermøder

Onsdag den 19. september havdeHøjskolen besøg af undervisnings-minister Margrethe Vestager. Besøgetvar kommet i stand på initiativ fraundervisningsministeren, som selvhavde bedt om at måtte møde stude-rende, VIP’er og Højskolens ledelse.



Ministeren indledte besøget med en times snak med studenter-repræsentanter, og hun havde næppe sat sig til rette før DSR-formanden Rasmus Engelbrect konfronterede hende med spørgs-målet Hvad ved du om farmaceuter?Svaret afslørede en ualmindeligt velforberedt minister, somberedvilligt delagtiggjorde de tilstedeværende i sin viden omfarmaceuter og deres arbejds- og forskningsområder.

- Jeg ved også, at den voksende biotekindustri har et stort behovfor jer, og at der er et område i sygehussektoren som kunne brugejer i større udstrækning end i dag, svarede ministeren med tankepå markedet for de kliniske farmaceuter. Det positive billedeMargrethe Vestager tydeligvis havde af farmaceuter glædede destuderende, som dog ikke undlod at gøre opmærksom på, at depopulære og eftertragtede farmaceuter ikke resulterede øgetsøgning til farmaceutuddannelsen.- Jeg tror ikke de unge har et negativt billede af farmaceuter. De har snarere ikke noget billede. Måske er Højskolen ikke”brandet” godt nok, var ministerens bud. I den sammenhængnævnte hun, at det internationale billede af farmaceuter var flim-rende, grundet forskelligheder i uddannelse og arbejdsområder. �

Margrethe Vestager lovede at skrive sig bag øret, at de studeren-de ikke så noget formål med at placere en nye farmaceutuddan-nelser i Århus eller Odense i en situation, hvor det kan væresvært at fylde studiepladserne ud. På tidspunktet for ministerensbesøg, var MF Sonja Mikkelsens forslag om at dublere farmaceut-uddannelsen (se side 14) endnu ikke blevet kommenteret i pres-sen – og undervisningsministeren var tydeligvis ikke taget i ed iforbindelse med forslaget.

Ministeren fik et billede at farmaceutstuderende, som altovervej-ende var glade og tilfredse med tingenes tilstand og det bredefundament uddannelsen hviler på. Ikke mindst den nærhed sompræger det social liv og de daglige kontakter på en uddannelses-institution af en størrelse som Højskolens fremhævedes – for-hold, som også blev taget til indtægt for det i forhold til andreinstitutioner ringe frafald og en studiegennemførelselstid pågennemsnitligt kun knapt 6 år. Til ministerens spørgsmål omhvorvidt det ikke snarere kunne tænkes at have baggrund godeundervisere, svarede de studerende undvigende: - Njaeh, under-visningsformerne har måske stået lidt i stampe her på stedet…..

Også problemet med at fastholde Højskolens VIP’er blev frem-draget. Billedet syntes ikke at være ukendt for ministeren, somdog ikke kunne komme med anvisninger til at komme problemettil livs.Var de studerende og ministeren enige i mangt og meget, såskiltes vandene dog når talen faldt på den farmaceutiskebacheloruddannelse. Det nærmeste ministeren kunne imøde-komme de studerendes betænkeligheder var en indrømmelse af, at merit skal bygge på faglige og ikke strukturelle over-vejelser.

Også hos VIP’erne stod Højskolens sårbarhed over for den perso-nalemæssige afgang til lægemiddelindustrien på dagsordenen. - Det er særlig uheldigt fordi det falder sammen med et genera-tionsskifte. Opgaverne bliver dermed meget overvældende for deunge, der skal tage over, påpegede lektor Bente Steffansen. Her-til supplerede professor Sven Frøkjær: - Når folk rejser skalundervisningen stadig passes. Men vi måles på forskningen – og her kan det ikke ses, når vi underviser mere.Skal samfundets behov for farmaceuter opfyldes, skal der uddan-nes flere farmaceuter. Flere farmaceuter betyder flere studerende– som igen kræver flere forskere og undervisere. Og hvor skal dekomme fra? spurgte VIP’erne for at understrege situationensalvor.


�

Med Højskolens to lukkede centre - CD2T og PharmaBiotecNeuroScience – som eksempler illustreredes de store udsving ikonditionerne – forhold som heller ikke virker befordrende på”fastholdelsespolitikken”. Efter en snak om evaluering og de bl.a. dermed forbundne stigen-de administrative byrder kunne Margrethe Vestager afslutte etmøde forløbet i en positiv ånd med ordene: - Nogle rammer minpsykologi bedre end andre. Det er meget nemmere at støtte folk,der er glade for deres arbejde, end klynkere.


Herefter fulgte en diskussion forskningsmidler og om balancenmellem frie midler og programmidler. Adjunkters problemer med

at skaffe større forskningsmidler og vanskeligheder i det heletaget med apparaturinvesteringer – apparatur som også er med

til at sikre en tidssvarende undervisning, blev fremhævet.- Bliver vi for afhængige af programmidler, kan den enkelte ligeså godt tage et væsentligt bedre lønnet job i industrien. Vi skalvære en magtfaktor – og det bliver vi kun i kraft af medfinansie-

ring. Ellers bliver vi reduceret til at være konsulenter, sagde Sven Frøkjær hvis synspunkt vandt gehør hos Undervisnings-ministeren, som selv påpegede, at hun følte, at de frie midler

var ved at komme under pres.

Professor Tommy Liljefors kunne fortælle, at Danmarks Farmaceutiske Højskole er enunik institution i den forstand at den integrerer forskning og undervisning over helefeltet. – Det er et fantastisk, men sårbart system. Hvis bare få nøglepersoner falderfra vælter korthuset – og det tager lang tid at bygge nye forskningsmiljøer op.- Samtidig er noget af det, der for alvor kan holde på folk et godt forskningsmiljø.Det betyder nemlig værdifulde kolleger, supplerede Bente Steffansen.Igen drejede samtalen sig ind på problemet med at rekruttere nye studerende i til-strækkeligt omfang. Og hvad var vel mere naturligt, når nu undervisningsministerensad for bordenden, end at påpege, at problemet peger tilbage på gymnasieskolerne,hvor der ikke længere synes at være prestige i at vælge kemi, fysik og biologi.- Der er sammenlignet med tidligere en mængde nye uddannelsestilbud, som deunge giver sig i kast med. Det kan mærkes på de ”gamle” naturvidenskabeligeuddannelser, mente lektor Bent Halling. Hertil påpegede Margrethe Vestager igenværdien i og nødvendigheden af at blive brandet – at have en klar profil over foromverdenen. - De unge siger, at de ikke vil have naturvidenskab alene. Jeres bredeuddannelse burde passe som hånd i handske til deres bønner.

Farmaceutuddannelsen blev sat i perspektiv ved en sammenlig-ning med de ”konkurrerende” uddannelser i henholdsvis farma-ceutisk kemi (Odense) og medicinalkemi (Aarhus). Ikke mindstdet allestedsnærværende lægemiddelsigte blev pointeret.- Kombinationen af institutionens størrelse og det enstrengedeforløb med lægemiddelsigtet må give en stærk faglig identitet.Kommer det ændrede farmaceutiske arbejdsmarked til udtryk iuddannelsen? ville ministeren vide.Hertil kunne de tilstedeværende kun svare bekræftende, og atman i hvert fald på kandidat- og ph.d.-området gjorde hvad manmagtede.- Vi er afhængige af at kunne levere en postgraduate uddannelse påhøjt niveau for at kunne klare os, understregede Sven Frøkjær. Ogvaren fejler ikke noget. Ministeren blev informeret om, at de ph.d.-studerende får ansættelse allerede inden de har færdiggjort deresstudier. - En succes som desværre ikke betyder at vi får glæde afdem som undervisere og vejledere, indskød Tommy Liljefors.

�

At dette ikke er ens-betydende med etdårligt forhold tilmedicinalindustrienkunne MargretheVestager forvissesig om i forbindelsemed information omHøjskolens nyeerhvervsrettede for-skerskoleinitiativ,som i høj grad byg-ger på samspil medindustrien. – Vi harøvet os i mange år iat samarbejde medindustrien, sagderektor og fortsatte: -Vi har en kommuni-kationsform og et

tillidsforhold som gør, at alt fungerer. Det er faktisk industriender siger ”Vi skal passe på, at I ikke forsker på vores præmisser.”Det passer vi så på. Hver dag.Ministeren ville vide om tankerne og debatten om nye ledelses-strukturer på universiteterne havde sat sig spor på Højskolen,hvortil rektor svarede, at man naturligvis var bekendt med, at derfandtes andre ledelsesformer, og at bestyrelsestanken qua for-skerskolearbejdet ikke var fremmed for Højskolen. – Men jeg tror,at tanken om en bestyrelse med eksternt flertal hvad selve Høj-skolen angår er fremmed for de fleste.

- Alle regioner ilandet vil have alleuddannelser. Menvi må varetage defaglige interesserog se på det bære-dygtige. Det er let-tere realiserbart atudvide og konsoli-dere noget eksiste-rende frem for atopbygge noget nytet andet sted, sva-rede Undervis-ningsministeren. - Men at optage

flere kræver også at flere søger. Hvordan kan man give Højskolen enklarere profil så vi sikrer dette? For de fleste kender jer vel som folk medkittel og kolbe? Undervisningsminister Margrethe Vestagers imponerede ikke mindst vedsin lydhørhed og de mange indsigtsfulde udtalelser, der faldt i løbet afdagen. Derfor var det næsten en lise, at sidstnævnte ikke hørte til slag-sen: - Var det bare en kolbe, men det er nu snarere en skranke, var derforrektor Povl Krogsgaards-Larsens afsluttende bemærkning, serveret medet skævt smil.

At de støtte depositive fremforklynkernevar ord,der var som tagetud af munden pårektor PovlKrogsgaard-Larsen, somsammen medprorektor BjarneFjalland, adminis-trator JudithChristiansen ogfungerendestudieleder Jette

Jacobsen udgjorde målet for undervisningsministerens næste ogsidste stop på Højskolen.Povl Krogsgaard-Larsen indledte med at fortælle om farmaceuter-nes vidtforgrenede arbejdsfelt og hvordan Højskolen søger atomstille sig efter forholdene. Havde ministeren på noget tids-punkt været i tvivl om, at man fra Højskolens side ser med alvorpå problemet med at fastholde og rekruttere videnskabelige med-arbejdere, blev det bortvejet, da hun nu for tredje gang i løbet afdagen konfronteredes med problemet omkring medicinal- og bio-tekindustriens strandhugst i de farmaceutiske rækker.

Efter en samtale om behovet for og eksisterende aktiviteter indenfor efter- og videreuddannelsesområdet, var det de konkurreren-de uddannelser der var emnet for meningsudveksling. Rektor for-talte om de allerede eksisterende kemiuddannelser, der sigtermod snævre områder i lægemiddelindustrien, og at han så medbekymring på Sonja Mikkelsens udspil om etablering af egent-lige farmaceutiske uddannelsessteder i Aarhus eller Odense.

�

Documents

Minister besøger Højskolen