•1

...OG UTROLIGT MEGET MERE

Merkel Helix Soundscope høreværnHärkila Hurricane Optifade

TEST & TIPS

BUKKEJAGT MED BUE BUKKEJAGT I ENGLAND

REAL HUNTING ADVENTURES

EN LAMMEDRÆBERS DØD

FUGLEDRÆBERE!

HUSKATTE ER

DE STØRSTE

Nummer 4-2014

4NUMMER

MAGASINET

Mit Jagtblad

2

Magasinet Mit Jagtblad påtager sig intet ansvar for materi-ale, som indsendes uopfordret .Alt materiale lagre digitalt og kan finde anvendelse i markedsføring.

Magasinet Mit Jagtblad er helt gratis for læserne. Det financieres gennem annoncer og sponsorater. I bladet linkes der til producenter, distributører, bu-tikker og forskellige arrangører

REDAKTØRJens Ulrik Høgh, som altid er meget interesseret i feed-back og gode ideer til kommende ar-tikler! juh@zone375.com

ANNONCERGitte Bach Høgh, er ansvarlig for annoncering. Er du interes-seret i de mange muligheder, så tøv ikke med at kontakte hende på (+46) 765 67 07 13 eller gitte@arsenalet.com

©

Hjælp os med at udbrede bladet Like og del!

F O T O S I M O N K B A R R

s22Ravnejagt med riffel

2•3

INDHOLDNummer 4-2014

Leder..................................................s4-5Katten - den største dræber?........s8-13Buejagt: Bukkebakkebukken.........s14-21 Riffeljagt: The lambeaters of Gränsbo............................................s22-31 Riffeljagt: En perfekt aften ........... s32-40 Praksistest: Merkel Helix Alpine s43-47Test: Härkila Hurricane Optifade s48-49 Bygones ........................................... s50-51 Real hunting adventures - Kudujagt ......................................... s54-67 Test: Soundscope høreværn ......... s68-69 Småvildtjagt: Hurtige fasaner ...... s70-78Test: Bearskin skæfteforhøjer ..... s80-81 Grejnyt ............................................ s82-83 Riffeljagt: Engelske bukke ............. s84-97Debat: Er elefantjagt nødvendigt?..s98-101 Mad: HardCORE kokken ............ s102-107 After Hunt med Lundén ..............s108-110

s22

4

Danske jægere nedlægger knap to milioner fugle om året. Af disse stammer cirka

halvdelen fra udsætninger, mens den sidste mi-lion er egentlige vilde fugle af forskellig art.

Der ydes fra alle sider en stor indsats for, at jagten forgår bæredygtigt og der ofres store summer (som jægerne betaler) og masser af mandetimer på at sikre et solidt videnskabeligt grundlag for forvaltningen. Dette er helt på sin plads. Jagten skal hvile på bæredygtighed og der må aldrig herske tvivl om, at den gør det.

Set i det lys undrer det mig voldsomt, hvor lidt opmærksomhed der fra myndigheders og grønne organisationers side ofres på andre menneskabte udfordringer for den vilde fauna. Det gælder f.eks. trafikdrab, kollisioner med vinduer, luftledninger, vindmøller, pesticidfor-giftninger osv. men det gælder også i høj grad de konsekvenser, vore kæledyr har for naturen omkring os. Underligt nok er der ikke megen debat om den største dræber af dem alle. Hus-katten!

Amerikanske forskere er kommet frem til nye opsigtsvækkende tal for kattenes fangs-tevner og passer de, gør det kattene til større dræbere i naturen end alle andre menneskeska-bte udfordringer tilsammen. Vi kan diskuttere om kattene dræber 10 eller 26 milioner fugle i Danmark om året, men det er indiskutabelt, at selv det laveste af de tal omfatter ti gange så mange vilde fugle som jægerne nedlægger og i modsætning til jægerne jager kattene primært fredede småfugle, gerne i yngletiden og helt uden hensyn til dyretisk forsvarlige drabsmeto-der.... Hvor er proportionerne i naturdebatten? Hvor er DOF og DN?Jens Ulrik Høgh

juh@zone375.com

LEDEREN

Proportioner...

4•5

Proportioner...

Netop lanceret på international messe

- snart i forretningerne!

VICTORY V8 2.8-20x56

/// VICTORYZEISS. PIONEER SINCE 1846.

ZEISS VICTORY® V8: The ultimate Super-Zoom riflescope. For any distance and any situation.

The new ZEISS VICTORY V8 sets a new standard in the premium class. From the driven hunt, stalking and stand hunting through

to longrange shooting – it is always the best choice and provides impressive proof of its superiority: No other riflescope has ever

demonstrated such flexibility and versatility. The main reason for this is the maximum zoom and reticle adjustment ranges. The

VICTORY V8 gets its outstanding image quality and target resolution from the light transmission of 92 % (unrivalled in this class),

FL lenses, SCHOTT HT glass and the extremely wide angle field of view. It always guarantees you absolute precision and perfection.

The only true all-rounder. Available as 1.8–14 x 50 and 2.8–20 x 56. www.zeiss.com/sports-optics

The moment when state of the art opticsachieve versatility in any situation.This is the moment we work for.

The new ASV LongRangeThe fact that the shooting distance is clearly displayed makes the ASV the mostintuitive and therefore the most precise long-range shooting concept on themarket. Thanks to the larger adjusting range with 100 clicks, it also allows youto maintain your aim even at long distances and is therefore of particularinterest to long-range marksmen.

/// VICTORY V8

Den ultimative super-zoom sigtekik-kert. Kan anvendes på alle afstande og i alle situationer. Model: 1.8-14 x 50 og 2.8-20 x 56.I forretningerne fra juni/juli 2014.

// CONQUEST DL

Denne sigtelikkert vil helt sikkert imponere både optisk og ydelsesmæssigt. Model: 1.2-5 x 35, 2-8 x 42 og 3-12 x 50.

/// VICTORY HT

Verdens mest lysstærke kikkert i premium klassen.Model: 8 x 54 og 10 x 54.

// CONQUEST HD

Moderne, alsidig og kompakt.Model 8 x 56, 10 x 56 og 15 x 56.

NYHEDER FRA ZEISS

•7

Netop lanceret på international messe

- snart i forretningerne!

VICTORY V8 2.8-20x56

/// VICTORYZEISS. PIONEER SINCE 1846.

ZEISS VICTORY® V8: The ultimate Super-Zoom riflescope. For any distance and any situation.

The new ZEISS VICTORY V8 sets a new standard in the premium class. From the driven hunt, stalking and stand hunting through

to longrange shooting – it is always the best choice and provides impressive proof of its superiority: No other riflescope has ever

demonstrated such flexibility and versatility. The main reason for this is the maximum zoom and reticle adjustment ranges. The

VICTORY V8 gets its outstanding image quality and target resolution from the light transmission of 92 % (unrivalled in this class),

FL lenses, SCHOTT HT glass and the extremely wide angle field of view. It always guarantees you absolute precision and perfection.

The only true all-rounder. Available as 1.8–14 x 50 and 2.8–20 x 56. www.zeiss.com/sports-optics

The moment when state of the art opticsachieve versatility in any situation.This is the moment we work for.

The new ASV LongRangeThe fact that the shooting distance is clearly displayed makes the ASV the mostintuitive and therefore the most precise long-range shooting concept on themarket. Thanks to the larger adjusting range with 100 clicks, it also allows youto maintain your aim even at long distances and is therefore of particularinterest to long-range marksmen.

/// VICTORY V8

Den ultimative super-zoom sigtekik-kert. Kan anvendes på alle afstande og i alle situationer. Model: 1.8-14 x 50 og 2.8-20 x 56.I forretningerne fra juni/juli 2014.

// CONQUEST DL

Denne sigtelikkert vil helt sikkert imponere både optisk og ydelsesmæssigt. Model: 1.2-5 x 35, 2-8 x 42 og 3-12 x 50.

/// VICTORY HT

Verdens mest lysstærke kikkert i premium klassen.Model: 8 x 54 og 10 x 54.

// CONQUEST HD

Moderne, alsidig og kompakt.Model 8 x 56, 10 x 56 og 15 x 56.

NYHEDER FRA ZEISS

Der findes omkring 600 milioner huskatte i verden – omkring en milion bor her i landet. Hvad betyder

dette for naturforvaltningen i Danmark?

A F J E N S U L R I K H Ø G H

JAGTEN, NATUREN OG SAMFUNDET

Den største dræber...

Et af de hede emner i naturdebatten lige nu er forvaltningen af invasive arter. Dvs.

ikke-hjemmehørende arter, som etablerer fritle-vende bestande og truer hjemmehørende arters eksistens. Det kan være gennem at æde dem, at konkurere om de samme fødekilder, som sygdomsbærer eller ved at parre sig med dem og forurene den hjemmehørende bestands genpul-je. Huskatte er kun at betragte som invasive i or-dets egentlige forstand i det omfang, de danner egentligt vildtlevende bestande. Langt de fleste ”vilde” katte i Danmark fodres i en eller anden udstrækning af mennesker og er dermed ikke rigtigt vilde som f.eks. mårhunde eller forvildede mink. Til gengæld er de negative konsekvenser af kattes færden i naturen kraftigt forstærkede af, at bestanden er voldsomt stor i kraft af netop menneskets forkærlighed for arten.

Der er langt flere katte i naturen end der ville være, hvis de skulle leve udelukkende af naur-ligt bytte. Andre steder i verden – f.eks. U.S.A. – skønnes kattebestanden at være i størrelses-ordenen 100 gange så stor som bestanden af de hjemmehørende rovdyr som jager de samme byttedyr. Mig bekendt findes der ikke et lignen-de skøn for Danmark, men da danskerne elsker

katte er der grund til at antage en lignende skævfordeling mellem hjemmehørende rovdyr og huskatte i naturen. I realiteten har katte med andre ord de samme negative konsekvenser i naturen som en invasiv art – men ”invasionen” er uforholdsmæssigt stor...

KONSEKVENSERNE ER TIL at tage og føle på. Ifølge IUCN (International Union for Con-servation of Nature) er huskatte verden over ansvarlige for totaludryddelsen af mindst 33 arter af fugle + masser af arter af små pattedyr og krybdyr. De mest voldsomme følgevirkninger af introducerede huskatte har man oplevet på øer rundt omkring i verden, hvor unikke arter nogen gange er forsvundet på ganske få år efter introduktionen af huskatte. Men katte er katte og der er ingen som helst grund til at tro, at deres prædationstryk på den øvrige fauna er mindre på fastlandet, blot fordi konsekvenserne af deres tilstedeværelse er mindre åbenlyse end på isolerede øer.

Hvor meget katte reelt betyder i narturen i et land som Danmark har i mange år været uklart og stærkt omdiskutteret. Først og fremmest for-di det rent teknologisk har været vanskeligt

8•9

Alle huskatte menes at nedstamme fra mellemøstlige vildkatte, som allerede da mennesket satte ploven i jorden for første gang for cirka 10.000 år siden fandt ind i menneskets bolig – lige i hælene på de rotter og mus, som den nyfundne overflod af landbrugsprodukter tiltrak. Siden den tid har huskatten fulgt mennesket overalt på kloden og det har haft ganske alvorlige konsekvenser for den lokale vilde fauna.

10

at belyse, hvor mange – og hvilke – dyr en kat dræber på sine togter. Mange gamle estima-ter er derfor baserede på, hvor mange ”lig” katteejerne blev præsenteret for, når kattene vendte stolte hjem til deres ejere.

MODERNE TEKNOLOGI i form af f.eks. radiohalsbånd, night vision udstyr og minika-meraer spændt på katte har imidlertid kastet et klarere lys over de faktiske tal de senere år. F.eks. har det vist sig at kattene dræber 4-5 gange så mange byttedyr som ejeren typisk præsenteres for.

I 2013 offentliggjorde en amerikansk forsk-ningsgruppe ledet af Scott R. Loss resultaterne af deres omhyggelige granskninger af tilgæng-eligt materiale omkring kattes prædation. Forskerne understregede at deres skøn var ”for-sigtige” – alligevel blev de alle overraskede over resultatet. Kort fortalt nåede man frem til, at U.S.A’s skønsmæssigt 120-165 milioner katte hvert år gør det af med 1,4-3,7 miliarder fugle og 6,9-20,7 miliarder små pattedyr. De laveste tal var cirka fire gange så høje som tidligere skøn men ganske velunderbyggede. Resultaterne placerer katten som den værste menneskeskabte

D E N S T Ø R S T E D R Æ B E R . . .MAGASINET

Mit Jagtblad

10•11

årsag til vilde fugles død i Nordamerika. Katte-ne tager livet af langt flere fugle end jagt, trafik, pesticider og kollisioner med bygninger, elled-ninger og andre menneskeskabte konstruktioner tilsammen!

AT DETTE ER et reelt problem understeges af at cirka en fjerdedel af U.S.A’s omkring 800 fuglearter er direkte truede eller i bekymrende tilbagegang. Katten er en effektiv fuglefanger og den udviser ingen hensyn til hverken bæredyg-tighed, fredninger eller sæsoner. Faktisk er de

fleste af kattens fjerklædte byttedyr totalfre-dede fugle som nedlægges i ynglesæsonen.

Selvom en stor del af de mindre pattedyr som nedlægges af katte naturligvis er almin-delige arter som mus og rotter finder man også her adskillige sårbare og truede arter – i Danmarks f.eks. hasselmus, birkemus, hare-killinger og flagermus.

Hvordan ser situationen ud i Danmark? Svaret hænger først og fremmest sammen med antallet af katte og deres levevis. Ifølge en rundspørge foretaget af Danmarks

Huskatte er ikke hjemmehørende i dansk natur. De jager gerne fredede fugle og pattedyr – ofte i ynglesæso-nen – og har en udpræget tendens til at lege med deres levende bytte i lang tid inden det dræbes. Da kattene er husdyr, er alt hvad de foretager sig pr. definition ejernes ansvar.

D E N S T Ø R S T E D R Æ B E R . . .

12

Sta tistik var der i år 2000 cirka 650.000 hus-katte med ejere i Danmark. Dertil kommer et ukendt antal mere eller mindre forvildede ejerløse katte i skikkelse af egentlige vildkatte, gårdkatte, bykatte, sommerhuskatte og ikke mindst ”dele-katte”, som fodres af flere hustande uden nogensinde at komme ind. Hvor mange af disse udekatte der findes, er der ingen der ved, men hvis vi gætter på, at der er halvt så mange katte uden ejere som katte med ejere, placerer det Danmark i den lave ende af skalaen. Holder vi fast i denne forsigtige antagelse, havner vi på omkring en million katte i det danske landskab.

IFØLGE DEN AMERIKANSKE undersøgelse nedlægger de ejede katte imellem 4 og 18 fugle om året. Jo oftere katten er ude, desto højere er antallet. Ikke kastrerede katte er mere aktive jægere end kastrerede. Jeg skyder på, at langt de fleste ejede danske katte får lov til at tilbringe mange timer på egen hånd i det fri og sætter for eksemplets skyld drabstallet for de ejede katte midt i intervallet til 11 fugle pr. kat om året. Vi ender dermed på godt 7 milioner fugle for huskattenes vedkommende. At tallene ikke er urealistiske understreges af en undersøgelse fra 2012, hvor forskere fra University of Georgia udstyrede 60 huskatte med minikameraer for at følge deres gøren og laden, når de ikke var hjem-me. I gennemsnit dræbte disse tamkatte 2,1 dyr om ugen. Omkring 30% blev ædt, halvdelen blev efterladt og kun ca. 20% blev hjembragt til ejeren.

TILSVARENDE ER man kommet frem til at ”udekatte” fanger mellem 23 og 46 fugle årligt. Med vort forsigtige gæt på 325.000 udekatte i Danmark og 34 årlige fugle pr. kat, tegner disse katte sig for godt 11 milioner fugle. Alt i alt munder det ud i et forsigtigt bud på, at cirka 18 milioner fugle ender deres liv i kløerne på danske katte hvert eneste år. Der hersker en

vis usikkerhed om resultatet. I henhold til de amerikanske forskningsresulter bør det virkelige antal befinde sig i intervallet 10 – 26 milioner fugle. For de små pattedyrs vedkommende er tallene mange gange højere!

Uanset hvor optimistisk eller pessimistisk man forholder sig til kattenes årlige ”vildtpara-der”, så må tallene siges at være betydningsfulde. Selv det mest optimistiske bud på 10 milioner fugle er ganske voldsomt og det er svært at forestille sig, at det er uden betydning for bio-diversiteten i den danske natur. I relation til de jagtbare arter, må kattens prædation reelt anta-ges at udgøre et problem for ganske få arter – det gælder f.eks. agerhøns og harer. Det er først og fremmest i forhold til alle de mindre arter af fugle og pattedyr vi finder de største negative effekter. Huskatte er med andre ord et problem for ALLE som ønsker er artsrig dansk natur – herunder jægere, ornitologer, naturfredere og naturelskere i almindelighed.

MEN ET ER, hvad kattene dræber. Noget andet er, hvad deres tilstedeværelse iøvrigt betyder i naturen. I Danmark må katten formodes at være en væsentlig konkurrent til vore hjemmehøren-de mårdyr såvel som ræven. Ingen ved med sik-kerhed, hvad dette betyder for følsomme arter såsom skovmåren eller hermelinen som også må kæmpe med unaturlig konkurrence fra f.eks. mink. Positivt kan det umuligt være! Ligeledes er det dårligt belyst hvilken rolle katte spiller for udbredelse af sygdomme og parasitter blandt vilde dyr.

PÅ NEW ZEALAND har kattene været medvir-kende til at totaludrydde af hele ni fuglearter og truslen mod de tilbageværende oprindelige arter har fået flere naturfolk op af stolene. Mest kon-tant i sin udmelding er Gareth Morgan, som slet og ret startede en omstridt onlinekampagne i 2013 for at eliminere kattenes trussel mod New

D E N S T Ø R S T E D R Æ B E R . . .MAGASINET

Mit Jagtblad

12•13

Zealands naturværdier. Kampagnens primære råd er aldrig at anskaffe sig en kat. Har man allerede en eller flere bør man ifølge kampagnen ”Cat to go”:

Sætte en klokke i dens halsbånd – det nedsæt-ter dens jagtheld med små 50%

Få katten steriliseret / kastreret, hvis den ikke allerede er det

Holde katten inde så meget som muligtFå øjnene op for, at katte er en trussel imod

miljøet og undlade at anskaffe flereFå katten chip-mærket og registreret og arbej-

de for at det bliver et lovkrav

I DANMARK FINDES der intet krav om hver-ken mærkning eller registrering af katte. Derfor er der reelt ingen, som ved præcist, hvor mange der er. Til gengæld er katte omfattet af loven om mark- og vejfred på linie med hunde. Som katte-ejer er man derfor forpligtet til at sikre at katten holder sig på ens egen matrikel. At danske katte formentlig dræber 18 milioner fugle om året ty-der på, at katteejerne ikke rigtigt formår at holde sig inden for lovens nuværende rammer...

I et forsøg på at belyse kattes jagtinstinkt slap man levende unge rotter fri ved siden af huskatte imens disse spiste deres yndlingsmad. I samtlige tilfælde afbrød katten måltidet, dræbte rotten og vendte tilbage til madskålen! Selv de tammeste og mest mætte katte jager instinktivt, når lejlighed byder sig!

D E N S T Ø R S T E D R Æ B E R . . .

14 2•3

Bukkebakkebukken

14•152•3

BukkebakkebukkenENDELIG 16. MAJ

BUKKEJAGT!

16

En decideret “hitliste” blev skrevet ned, så bukkejagten, udover at være trofæjagt, også blev en mulighed for at fjerne de svage dyr som man ønsker ud af bestanden inden brunsten.“Splejsen” var en af de helt oplagte emner til afskydning. Råen havde forladt ham ret tidligt sidste som-mer og han havde i efteråret slået pjalterne sam-men med forskellige dyr, som nu gad have ham på slæb. Ofte så jeg ham på kameraerne ved fodertruget med en yngre buk indtil vinteren satte ind – der-

efter kom han mest alene. Han var nem at kende, for han blev angrebet af pelslus ret tidligt på vinteren og blev kun værre gennem foråret. Bagpartiet var pelsløst og i marts forsvandt så de fleste hår på halsen – han var et sølle dyr at se på. Kropsvægten har næppe passeret 13-14 kg.. Jo, han var en af bukkene på hitlisten og han holdt til på “Bukkebakken” “BUKKEBAKKEN” blev navngivet af min datter på 9, sidste år da hun var med på en pürsch hvor

Endelig oprandt dagen – den 16. maj!Med lidt hårdt arbejde med fordring og et par vildtkameraer, havde jeg fået et godt overblik

over bestanden af rådyr på reviret.

T E K S T O G F O T O M O R T E N V E S T E R G A A R D K N U D S E N

Splejsen fanget af et af vildtkameraerne på Bukkebakken. Splejsen var lidt sølle og en oplagt afskudsbuk

16•17

vi så hele 4 forskellige bukke samme aften. Terrænet skråner meget mod syd og er dækket af nordmannsgraner, plantet i 1995 og som i dag fungere som klippegrøntkultur. Råvildtet ynder at sætte sig på den tørre bakke hvor der næsten altid er lidt vind, der holder de værste sværme af myg væk. Derfor er det også et yndet territorium for buk-kene og der bor altid en god buk på bukkebakken. SAMTIDIG FORSØGER yngre bukke altid at stjæle et hjørne på den eftertragtede bakke og det er hårdt arbejde at holde den fri for rivaler. Jeg har gentagne gange filmet råbukke under stigen helt inde på få meter, og filmede “buk-kebakkebukken” i 2013 der fejede opsatsen på selve stigen – mens jeg sad i den!

Da jeg kender råvildtet ret godt, har jeg den uvane at navngive bukkene, da det gør det hele lettere: Den Store, Bukkebakkebukken, Krøllebukken, Enhjørningen, Spøgelsesbukken, Halte-fanden,

Nordbukken, Søbukken og så videre. Bukkene kan dog godt skifte navn fra år til år.

Den 18. maj 2014, satte jeg mig til rette i bukkebakke-stigen kl 0500, med buen klar. Bukkenbakken var allerede i marts blevet indtaget af en flot seksender, som naboen dog (igen i år) fik skudt allerede den 16. maj om morgenen. Så nu var slaget om bukkenbak-

ken åbent for yngre bukke igen. Mit bedste bud på en arvtager var bukkebakke-bukken der i en kort periode sidste år havde sat sig på tronen men fortrængt af seksenderen. JEG HAVDE DÅRLIGT fået sat mig til rette i stigen og var ved at afmontere pilekoggeret, da “Splejsen” dukkede op på sporet ca. 40-50 meter ude. Den luntede lidt frem og tilbage på sporet, men forsvandt til sidst ind i normannsgranerne. Jeg overvejede at gå ned ad stigen og pürsche,

H A N VA R E N A F B U K K E N E

PÅ H I T L I S T E N O G H A N

H O L D T T I L P Å ” B U K K E B A K K E N ”

Splejsen var lidt sølle og en oplagt afskudsbuk En af bukkebakken stærkere indbyggere - Krøllebukken

18

men skød tanken fra mig – nu ville jeg lige vente og se hvad der skete – jeg var jo lige ankommet.

Efter en stille halv time trådte Bukkebakke-bukken ud på sporet ca. 70 meter ude. “Bukkebakkebukken”, en en god 3 års buk. I år mangler han igen forsprossen på højre stang men med meget stort udlæg og stærkere horn end sidste år. Han er ret aggressiv og et fint stærkt dyr (ham der fejede på stigen i 2013). I næsten samme øjeblik sprang Splejsen ud på samme spor og løb op mod mig i fuld fart! Da han kun var 10 meter væk trak jeg buen hurtigt og bukken opda-gede bevægelsen og vendte 180 grader og løb ned mod bukkebak-kebukken, men stoppede 20 me-ter ude med bredsiden til. Skiftevis kiggede han i min retning og ned mod bukkebakkebukken, der var ved at lade sine aggressioner gå ud over en hyldebusk. G5 sigtet fandt skulderbladet og jeg lod pilen gå. Lysnocken afslørede en fin placeret pil der

smækkede gennem begge skulderplade med et højt smæld! Bukken styrtede til jorden og kun lysnocken var synlig, begravet i dyrets pjuskede rester af luse-bidt vinterpels.

BUKKEN LÅ OG sparkede lidt – så blev der stille – G5 T3 jagtspidsen havde igen gjort et perfekt stykke arbejde.

Mens jeg betragtede bukken, så jeg, at bukkebakkebukken hop-pede ind i granerne – han havde ikke ænset dramaet, kun 50 me-ter længere fremme. Da hørte jeg skrabelyde bag mig! – hva’ hulen var nu det.?Derinde bag mig, på sporet ind

til ahornbevoksningen, stod “krøllebukken” og mishandlede en lille Eg, der møgsommeligt hav-de kæmpet sig op gennem græsset.. Afstanden var 12 meter! – Jeg trak buen for an-den gang denne morgen og fandt bladet – NEJ! – dette her er for meget – 2 bukke inden for 5

S K I F T E V I S K I G G E D E H A N

I M I N R E T N I N G O G N E D M O D

B U K K E B A K K E -B U K K E N

B U K K E B A K K E B U K K E NMAGASINET

Mit Jagtblad

Pelslus er aldrig noget kønt syn Sidste års store Bukkebakkebuk gav en sølvmedalje - til naboen!

18•19

minutter var for meget af det gode – jeg tog ned igen og betragtede den fine 2-3 årsbuk med de buede horn. 1 buk var nok!

10 SEKUNDER EFTER rettede jeg jeg atter blikket mod “splejsen” og så til min store over-raskelse, at bukkebakkebukken stod midt i spo-ret, kun 14 meter væk! Jeg trak buen for 3. gang og fandt bladet… fo-restillede mig pilen suse gennem luften …. og tog ned igen… Bukken stod et kort øjeblik og stirrede på den forendte buk, kun 6 meter borte og rettede nu opmærksomheden mod krøllebukken, der lar-mende var ved at udgrave rodnettet på endnu et lille egetræ. De stod begge og nedstirrede hinanden et kort øjeblik – begge bukke var ikke længere borte end ca. 14 meter – Det var helt uvirkeligt dette her!! Bukkebakkebukken satte med et kort fnys i gang efter indtrængeren, og de forsvandt begge

larmende og for fuld fart ind i nordmannsgra-nerne…

BERUSET AF oplevelsen, lænede jeg mig til-bage mod ryglænet i stigen og lukkede øjnene – trak den friske, fugtige morgenluft dybt ned i lungerne og pustede langsomt ud – sikke en skøn oplevelse – sikke en morgen!

Jooo.. “Slaget om bukkebakken” var sandelig sat i gang med manér – af de “3 bukkebruse”

Det er skønt at være jæger…

FØLG MORTEN PÅ

WWW.GOHUNTING.DK

B U K K E B A K K E B U K K E N

Sidste års store Bukkebakkebuk gav en sølvmedalje - til naboen!

20

B U K K E B A K K E B U K K E NMAGASINET

Mit Jagtblad

20•21

B U K K E B A K K E B U K K E N

2•3

En gang imellem resulterer tilfældighedernes spil i jagtmuligheder, man aldrig havde drømt om. Det må også siges at være tilfældet i denne

beretning om reguleringsjagt på en højt specialiseret og yderst effektiv lammedræber.

T E K S T O G F O T O J E N S U L R I K H Ø G H

The lamb eaters

•232•3

of GränsboThe lamb eaters

Gränsbo er en lille gård beliggende på et større gods i det nordøstlige Skåne. Den

ligger i et afvekslende landskab med små blands-kovspartier imellem marker og enge.

De sidste mange år har der været får på Gränsbo. Fårene lemmer som regel på foldene i april og maj og lammene slagtes i november. En gang imellem er et lam bukket under for sygdom og af og til har en ræv eller en kongeørn taget et lam eller to. Men i år skulle det ikke gå, som det plejer at gå.

Det startede med, at et par lam forsvandt sporløst. Fårenes ejer – som i øvrigt også er dansk og har haft stedet i cirka 40 år – havde set en kongeørn i nærheden af fåreflok-ken og mistænkte en sammenhæng. Men i dagene, der fulgte, blev der fundet flere døde lam på folden. Lam, der aftenen inden havde sprunget raske rundt, lå næste morgen døde eller halvdøde med udhakkede øjne og åbnet bug. I løbet af få dage fandt man ni lam – ud af 33 – i denne makabre tilstand. Selvom det var lidt af en gåde.

24

lammedræberw

hvordan lammene – der var helt op til fire uger gamle – var blevet overmandede, var tegnene på de efterladte kadavere entydige. For første gang i mands minde, var ravnen, som altid havde været her, blevet et problem for fåreholdet.

I HAST BLEV fårene flyttet fra den afsideslig-gende fold til foldene omkring huset i håb om, at denne manøvre ville tage modet fra den lille flok på fire ravne, der morgen og aften kredsede om fårene. Men der skulle mere til at skræmme de intelligente fugle, nu hvor de havde fundet frem til en nærmest uudtømmelig kilde til lamme-steg. Livagtige fugleskræmsler og hyppig patrul-jering trak blot situationen i langdrag. Ravnenes tilstedeværelse blev hele tiden intensiveret og det stod klart, at det blot var et spørgsmål om tid, hvornår de igen ville praktisere deres nyligt

tillærte lammejagtsteknik. At spærre fårene inde var ikke

nogen praktisk løsning, eftersom flere lam var

på vej – indespær-ringen ville blive for langvarig.

SELV HAVDE JEG levet i lykkelig

uvidenhed om mas-sakren på Gränsbo,

men et tilfældigt møde mellem respektive fruer ved

grønsagsdisken i det lokale super-marked henledte min opmærksomhed på sagen. Sekunder efter at have hørt om sagen havde jeg fåreavleren ”himself” i røret og tilbød min hjælp til en ”praktisk løsning”, der involverede en .222’er og 3,24 gram hurtigtflyvende bly..... der er ikke meget at jage efter i Skåne i midten af maj måned – og slet ikke af så eksotisk karakter som ravne!

Min simple plan var at få skudt en enkelt ravn for at hænge den i benene fra et højt træ på fåre-nes fold – til skræk og advarsel for dens overle-vende kammerater. En kendt forholdsregel, der i reglen (havde jeg læst) giver positive resultater. Reaktionen fra fåreavlerens side var begejstret men let skeptisk. Var det muligt, var det lovligt og ville det overhovedet hjælpe, hvis ikke jeg

Overalt hvor denne store sorte fugle har været udbredt, findes den umådeligt rigt repræsenteret i myter og overtro. Som oftest er det fuglens høje intelligens, dens høje levealder og dens forsmag for kadavere, der ligger til grund for forestillingerne om dens egenskaber. I Norden er ravnen først og fremmest kendt som Gudekongen Odins budbring-ere i skikkelse af ravnene Hugin og Munin, der bragte guden nyt fra alle verdenshjørner. Senere i historien er ravnen blevet associeret med død og ondskab og generelt blevet set som et dårligt varsel.

ODINS FUGLE

•2524

lammedræberw

26

skød hver eneste ravn i sognet?I Sverige har ravnen i et antal år været to-

talfredet – undtagen, hvis den forgriber sig på husdyr. Sker det, er den jagtbar året rundt uden indhentelse af specielle tilladelser. En kontakt med jagtretsindehaveren på godset, der ikke selv var ovenud begejstret for at tilbringe et an-tal timer på ravnejagt, gav carte blanche til eli-minering af lammedræberne og dermed lå vejen åben for et forsøg på en løsning af problemerne.

Vi handlede med det samme. I en ladegavl, der vendte ud mod fårenes oprindelige fold, hvor ravnene så effektivt havde decimeret be-standen, savede jeg med en stiksav et aflangt hul, der lige netop tillod udsyn for kikkerten og frit skud for piben. Et antal halmballer blev lagt til rette med et tæppe på toppen og det sidst omkomne lam blev trukket ud af komposten og lagt strategisk ud sammen med diverse affald som madding på cirka 40 meters afstand. En

stor zinkbalje med bunden i vejret beskyttede lækkerierne mod natlige besøg af ræve. Næste morgen – den 16. maj – var jeg på plads ved mit glughul klokken 04:00.

NÅR MAN SÆTTER sig på anstandsjagt, er stemningen næsten altid forventningsfuldt spændt, når man sætter sig. Efter en halv time uden hændelser falder man lidt mere til ro og som timerne skrider frem, bliver det et spørgs-mål om sammenbidt stædighed og indædt tro på resultater i det lange løb, der holder søvnen på afstand. At se ud af et hul, der er så småt, at man kun ser noget med et øje af gangen er anst-rengende og man bliver hurtigt træt af det. Jeg gik derfor over til at lytte i det vindstille vejr og kun kigge, når lydbilledet var lovende. Jeg hørte ravne, der i lang afstand afpatruljerede området og et skadepar fandt vej til noget af affaldet. De-rudover var en flagspætte, der nysgerrigt inspi

lammedræberw

T H E L A M B E AT E R S O F G R Ä N S B OMAGASINET

Mit Jagtblad

26•27

lammedræberw

T H E L A M B E AT E R S O F G R Ä N S B O

28

cerede mit glughul, den eneste afveksling, inden jeg ved nitiden pakkede slukøret sammen.

Om aftenen var jeg arbejdsramt (og træt) og den næste dag skulle jeg til Danmark, så jeg sat-sede på et nyt forsøg efter to dage. Knapt så frisk og oplagt som den første morgen var jeg på plads klokken godt seks. Kedsomheden indfandt sig hurtigt og når jeg bare lå der i mørket med luk-kede øjne, blev trangen til at overgive sig til den hele tiden lokkende søvn stærkere og stærkere.

Om jeg var faldet i søvn eller bare godt på vej, da et fjernt ”krrroorppp” med et gjorde mig lysvågen, ved jeg ikke. Nogle sekunder senere hørtes det igen, denne gang nærmere. En eller flere ravne var på vej imod mig. Jeg bliver lige forundret, hver gang jeg oplever, hvor hurtigt man kan bringes fra søvnig kedsomhed til fuld opmærksomhed på et øjeblik, blot ved forvent-ningen om at det måske snart sker noget.

RAVNEN – JEG blev ret hurtigt overbevist om, at der kun var en – gav med jævne mellemrum lyd fra sig, og jeg kunne tydeligt høre at den vendte og begyndte at cirkle omkring den udlagte madding. Først nogle hundrede meter borte men hele tiden nærmere og nærmere i en stadigt mere snæver spiral. Jeg var overbevist om, at min chance var nært forestående og følte mig så klar, at jeg var næsten helt gennemsig-tig.... Højre tommel havde for længst fundet sikringen.

Men ravnen gik ikke uden videre ”i fælden”. Sekunder blev til mange, lange minutter, mens den larmende kredsede rundt og rundt langt uden for mit snævre synsfelt. Efter op imod ti minutter lød det som om, den slog sig ned i en klynge høje birketræer et halvt hundrede meter fra maddingen, hvorfra den sad og kaldte igen og igen. I de næste tyve minutter flyttede den sig blot lidt rundt i træerne og jeg begyndte så småt at tvivle på, om den overhovedet var in-teresseret i lokkemaden. Den forvoksede sorte

spurv havde tydeligvis betydeligt bedre tålmo-dighed end undertegnede.

Pludselig afslørede et gennemtrængende ”krraaaa – krraaaa – krraaa” at nogle krager havde opdaget ravnen i træet, hvilket straks havde udløste de mobbende angreb, der er så karakteristiske for kragerne imod alt, hvad der minder om et rovdyr, der kunne tænkes at true deres yngel. Ravnen svarede ophidset og fuglene flaksede omkring fra træ til træ – stadig uden at jeg havde set andet end deres skygger på jorden. Snart var de på min venstre side, snart på min højre og det stod mere og mere klart, at ravnen ikke frivilligt havde planer om at trække sig fra området. Så måske var der alligevel håb om, at den ville nærme sig de sørgelige rester af det udlagte lam?

Pludselig landede en fugl på tagryggen af det tynde bliktag, jeg lå under. Den skramlende lyd af kløer mod blik mindre end halvanden meter over mit hoved efterlod ingen tvivl om, at det var en fugl af en vis størrelse, der sad deroppe. ”Krrråååååårp!”. Det var ravnen – så tæt på og alligevel fuldstændigt uden for rækkevidde! Jeg vågede dårligt nok at trække vejret. Den søvnige stemning var langt, langt borte i dette øjeblik.

EFTER NOGLE SEKUNDER på tagryggen fløj ravnen ned på jorden cirka 20 meter fra lok-kemaden. Jeg kunne fortsat ikke se den, uanset hvor meget jeg end vred mig. Kragerne var stadig efter den, men det var tydeligt, at den nu arbejdede sig frem mod lokkemaden. Kra-gerne angreb hvert fjerde eller femte sekund, men imellem angrebene lykkedes det ravnen at komme nogle skridt nærmere. Sekunderne sneglede sig af sted og jeg krøb forsigtigt frem mod glughullet i det spinkle håb, at jeg snart kunne se målet for min tålmodige venten.

Efter en lang tids venten kunne jeg endelig se ravnen og dens plageånder. Den skinnende

lammedræberw

T H E L A M B E AT E R S O F G R Ä N S B OMAGASINET

Mit Jagtblad

28•29

metallisk blåsort i sollyset og spændingen steg et hak eller to, nu hvor jeg med egne øjne kunne se mit bytte.

Ravnen tog to eller tre vraltende skridt og vendte det lange halvåbne næb mod himlen for hvæsende at forsvare sig mod kragerne, der fløj tæt side om side. Sekundet efter var kragerne på vej væk for at starte indflyvning til næste angreb, ravnen vraltede målrettet videre og det hele gentog sig igen og igen.

JEG HAVDE ET skudfelt på højest fem meters bredde og inden ravnen nåede så langt, skulle den forcere små fem meter mark - skjult for mig bag en stor sten.

Jeg trak mig tilbage fra glughullet så stille, som det var muligt, når man ligger på tørt halm og gjorde mig klar til skud, så snart ravnen var fri af stenen. Jeg var klar over, at der i bedste fald kun ville byde sig en enkelt chance.

Efter yderligere et halvt minuts venten kun-ne ravnens skygge skimtes bag stenen. Med sit næste skridt eller to ville den komme ind i mit skudfelt. Jeg afsikrede Sako’en i samme øjeblik, som ravnen med et kort spring kom godt og vel fri af stenen. Med venstreøjet tjekkede jeg en sidste gang, at mundingen var ud for hullet uden at piben rørte væggen. Jeg holdt vejret og fandt ravnenes brede ryg i trådkorset. Skuddet bra-gede og ravnen lå stille på stedet med en lysende rød dråbe blod i det kulsorte næb. Kragerne var i samme nu skrålende på vej væk, sikkert forund-rede over, hvilken voldsomhed deres indædte had mod ravnen tilsyneladende havde udløst. Det var jagt forbi for Odins sorte fugl – så fre-mover må den enøjede asegud enten rekruttere en ny budbringer eller nøjes med Mugins ensidi-ge syn på verdens gang...

RAVNEN BLEV – efter en hel del glædesytring-er over dens død fra fåreavlerens side – hængt med hovedet nedad og vingerne spredte af en

bøjle af hegnstråd i en lang snøre fra et træ på den fold, som fårene var flyttet til. Den mindste vind fik den til at svinge og snurre som en stor makaber uro til skræk og advarsel.

Senere samme morgen kom en lille flok af ravne for at se til ”deres” lam, men synet af den døde makker fik dem til at fortrække med det samme. I flere dage holdt de sig helt væk og selvom de siden blev set i området af og til, så omkom der ikke flere lam.

Tilbage stod gåden om, hvordan en fugl på cir-ka et kilo kan overmande et sundt og raskt lam på ti kilo. En gåde der ikke blev mindre gådefuld af, at lammets mor også forsvarer sine unger.

Fåreavleren, der er pensioneret læge, havde flere gange bemærket, at nogle lam var blevet hakkede i hovederne, hvilket havde givet dem små sår. Men det var ikke så voldsomt, at det lod til at påvirke dem det mindste. Om aftenen, når han gik sin runde, havde de sprunget friske omkring. Når han tidligt næste morgen så til dy-rene og fandt døde lam med udhakkede øjne og indvolde, var det de samme som aftenen inden havde haft småsår efter ravnenes angreb.

I ET ENKELT TILFÆLDE fandt han en morgen et afkræftet men levende lam, der kun havde småsårene i hovedbunden. Dette dyr blev bragt til dyrlægen og aflivet på grund af en voldsom hjernehindebetændelse, der ikke kunne gøres noget ved. Dette affødte en mulig teori om, at ravnene simpelthen tilføjede lammene en galo-perende infektion med bakteriefloraen på deres næb og altså blot behøvede at hakke lammene lidt for så at vende tilbage næste morgen og mæske sig i de nu døde eller døende lam. Præcis som komodovaraner overmander deres bytte. Viser denne teori sig at holde vand, stiller det ravnen som rovdyr i et enestående lys. For så er der igen øvre grænse for, hvor store dyr, den er i stand til at nedlægge. Teorien vil i den kommen-de tid blive efterforsket af svenske veterinærer.

lammedræberw

T H E L A M B E AT E R S O F G R Ä N S B O

30

lammedræberw

T H E L A M B E AT E R S O F G R Ä N S B OMAGASINET

Mit Jagtblad

30•31

Ravnen – Corvus Corax – er den største af alle kragefugle. En voksen fugl måler ca. 70 cm. fra næb til halespids og vejer omkring 1.250 g. Vingefanget er cirka 1 meter. I fangenskab kan ravnen blive op imod 50 år gammel. Den er udbredt over hele den nordlige halvkugle. Ravnen er altædende med en udtalt forkærlighed for ådsler, men den overmander gerne sit eget bytte, hvis lejlighed byder sig. Ravnen er i dag i fremgang overalt i dens udbredel-sesområde og den er blevet kendt som en problemfugl i de områder, hvor bestanden vokser sig tæt. Ravnen er en intelligent fugl, der lokalt kan lære sig nye måder at udnytte en fødekilde på og hurtigt give ”fidusen” videre til sine artsfæller. I Dan-mark har særligt bønder med frilandsgrise haft store problemer med ravne. I Sverige omfatter problemerne i høj grad også får. På øen Øland ud for Sveriges østkyst er fåreavlernes problemer med flokke af ravne, der hakker lammene ihjel, blevet så store, at man har ansøgt myndighederne om tilladelse til en bortskydning af alle ravne på øen.

RAVNEN

lammedræberw

T H E L A M B E AT E R S O F G R Ä N S B O

bæverjagtEn perfekt aften

32

bæverjagtEn perfekt aften Hvis Björn Isaksson selv kan

vælge, går han våren i møde ved sin barndoms å, Aleån.

32•33

Findes der nogen bedre måde at tilbringe de før-ste foråraftener end ved bredden af et skandinavisk bævervand? Sneen er næsten smeltet bort, isen er

brudt op og der er fuld fart på bæverne.

T E K S T O C H F O T O J O A K I M N O R D L U N DW W W. P R E S S P R O . S E

bæverjagt

Sneen er netop smel-tet bort i Norrbotten

og beboerne i den lille by Ale udenfor Luleå arbejder for fuld kraft med at rive alt det visne løv sammen, som havde gemt sig under snedæk-ket. Nede ved byens gamle mølle brænder et lille bål ved den lille grillplads og kun fem-ter meter borte risler Aleåen.

MEN DER ER FLERE som er ude i det fine forår-svejr. 22-årige Björn Isaksson overtog sine beds-teforældres hus for et halvt år siden og er i færd med at renovere garagen, hvor der skal støbes betongulv i stedet for det gamle trægulv. Men uanset hvor meget arbejde, der endnu ligger i den opgave, er der andre ting, som Björn tager sig tid til. Bæverjagten hører foråret til og er for Björn en jagttradition han ikke kan forestille sig at undvære.

- For mig er dette den perfekte måde at gå foråret imøde, siger han.

Mellem han hjem i Ale og nabobyen Långnäs snor Aleåen sig gennem gammelt landbrugs-land. Björn kender strækningen som sin egen bukselomme.

- Jeg var nok 13 år gammel, da jeg skød min første bæver. Det var tidligt, men jeg havde en

erfaren jæger med mig, så det gik helt efter bogen, siger han med et grin.

Denne aften har han tænkt sig at gå langs åen og da han passerer hustets udestue, mødes han af et par triste hundeøjne fra den karelske bjørnehund Ruff.

- Du kommer med næste gang kam-merat, siger han og ser på sin firbenede ven.

Så vender Björn sig mod mig:- Han synes nok det er omsorgssvigt

af værste skuffe, at han ikke får lov at følge med. Jeg må hellere gå en lang tur med ham, når jeg kommer hjem...

KLOKKEN HAR PASSERET halv otte, det er stadig lyst og folk er i fuld sving i haverne vi går forbi. Nu er det imidlertid aktiviteten i åen, som er mest interessant og Björn fortæller, at en af hans kammerater så bæver der for nogle dage siden og at der derfor er fine forudsætninger for en god jagt.

Tre dage tidligere havde han jaget i nogle mindre bække, men idag vil han koncentrere sig om at filme. Netop det at filme har udviklet sig til et interssant supplement til jagten for Björn og mange gange har han kun kameraet med sig i skoven.

- Jagten vil for mig altid være det vigtigste, men jeg føler ikke længere den samme trang til at nedlægge alt jeg ser, som jeg gjorde tidligere, forklarer han.

Pludselig blev overfladen brudt og sekunder sener dukkede bæveren op.

34

bæverjagt

Bæveren havde sat tæn-derne i adskillige træer. Denne fældning var dog mindre vellykket og som amatørskovhugger følte man sig i godt selskab!

•3534

3644•45

SELVFØLGELIG ER DET LILLE videokamera også med på denne tur og på vejen til åen får vi tid til at kaste et nærmere blik på nogle gamle opta-gelser på hukommelseskortet. Björn er også en passioneret elgjæger og i den senere tid, har lok-kejagten fascineret ham mere og mere.I efteråret havde han held til at nedlægge to elge, som han lokkede ind og det ser unægteligt imponerende ud, når man på filmen ser elgtyren komme tæt-tere og tættere på inden den til sidst vender om og stikker af.

- Her var der virkelig et par fine skudchancer, men ham her filmede jeg bare. Men du kan tyde-ligt se, hvor tæt på de kan lokkes, siger han.

I år bliver elgjagten ekstra interessant, for nu skal Ruff med ham i skoven for første gang. Han fik mulighed for at købe den rolige ”kareler” i

foråret og i ham har han fået en virkelig jagtkam-merat.

- Det var mit store held, at jeg fik lov til at overtage ham. Han er superfin. Rolig, klog og al-tid glad. Jeg har endnu ikke skudt noget for ham, men det er der andre, der har, siger han.

Vi begynder at gå ned langs Aleåen. Hvor de fleste andre vælger at tage sig frem i båd eller ka-no, fortrækker Björn at gå langs bredden, efter-som der ofte ligger en masse væltede træer i åen. Lige nu havde det ganske vist fungeret udmærket at flyde frem med en båd, for vandstanden i åen er høj nu efter tøbruddet uden at strømmen er alt for voldsom. På den anden side er der ikke grund til at klage over terænnet. Åen slynger sig som nævnt gennem fine gamle landbrugsmarker.

bæverjagtNår pilene prydes af hvide gæslinger er det tid for bæverjagt!

Da vi nåede Långnäs efter endt jagt, var mørket begyndt at sænke sig over Aleåen.

På engene rundt om byerne Ale, Alvik og Långnäs samles alle mulige fugle. På denne jagt så vi ikke bare gæs men også urfugl, traner, storspover og sangsvaner.

36•3744•45

bæverjagtBONUSSELSKABET ER HELLER IKKE at kimse af. En håndfuld traner spankulerer rundt om-kring 100 meter fra os og over os passerer små flokke af ænder. Tre dage tidligere – på vor første aftentur sammen – havde vi set urfugle, rådyr og svaner.

- Se – der er ræven! Siger Björn og peger mod den røde prik 400 meter borte.

Vi fortsætter vor færd i det fine selskab og efter godt en kilometers vandring, når vi frem til de første birke, som er tydeligt mærkede af bævertænder. Småtræer og grene på op til 2 cm i diameter er klippet rent af med så fint et snit, at man skal se nærmere efter for at konstatere, at det ikke er gjort maskinelt. Nogle hundrede me-ter længere fremme passerer vi en bæverhytte og jeg ser på Björn, at jægeren i ham er vågnet. Han

har det samme koncentrerede blik i øjnene, som da han nogle dage tidligere fik øje på en gruppe rådyr, som faldt i et med skoven næsten fem hundrede meter borte, men nu afsøger han vandoverfladen i ly af nogle træer hvis grene strækker sig langt ud over vandet.

- Det føles som om, vi nærmer os. Indtil vi-dere er der ingenting, men vi skal tjekke bag det næste sving, for der var de i vinters, siger han.

Efter yderligere 300 meter hæver han hånden som tegn til, at vi skal standse. Han knæler og hvisker:

- Der, ved kanten lidt foran strømhvirvlen kommer der en.

”JAGTEN VIL ALTID KOMME FØRST, MEN JEG

FØLER IKKE L ÆNGERE DET SAMME BEHOV

FOR AT NEDL ÆGGE ALT, JEG SER”

At filme vildtet er Björns nye interesse og selvføl-gelig var kameraet også med denne aften ved åen.

Bestanden er blevet lidt mindre i de seneste år, men der er stadig mange bævere ved Aleåen.

bæverjagt

Da bæveren fik færten af os, forsvandt den på dramatisk vis

38•39

bæverjagtVI VENTER I STILHED PÅ, at den skal komme endnu nærmere, for Björn vil skyde så tæt på kanten som muligt så han hurtigt kan få bæver-en ud af vandet. Klokken er halv ni om aftenen og lyset er begyndt at forsvinde. Et hurtigt kik gennem objektivet får mig til at øge kameraets lysfølsomhed ved at vride ISO-tallet i bund. Bjørn forsøger at sætte sit lille kamerastativ op, men opgiver hurtigt i erkendelse af, at der ikke er tid. Bæveren er nu kun 30 meter borte og vi ved begge, at den sandsynligvis vejrer os, når den kommer tættere på.

I næste sekund forsvinder den med et kæm-pe plask og jeg regner med, at det var aftenens skudchance, der røg der. Nogle sekunder senere kommer den imidlertid atter op til overfladen. Björn er ubarmhjertig og sætter hurtigt et skud i hovedet på den.

- Jeg var forberedt, for de plejer at komme op

en gang eller to, hvis de ikke er helt sikre på, at der er fare på færde, siger han.

BJÖRN UDTÆNKER med det samme en plan for at bjærge bæverkroppen, som nu flyder langsomt med strømmen. Det viser sig snart, at han ken-der denne å ud og ind, for i den bugtning, hvor han stiller sig med sin gren kommer bæveren sejlende næsten helt ind til kanten. Han løfter den ud af vandet og må bruge kræfter for at holde den ud fra kroppen.

- Den er tæt på ty-ve kilo!, siger han

På den anden side af åen ligger der en rydning, hvor bæver-en har fældet

BJÖRN ISAKSSON jager uden båd, men har held til at bjærge bæveren med en lang pind.

Björn anslog bæverens vægt til ca. 20 kg.

mindst tyve birke. På vejen tilbage standser vi ved nogle stammer, den har gnavet i. Man kan ikke undgå at blive imponeret af disse dygtige træfældere. Alle som har gået langs en bævertæt bæk, å eller elv ved, at skoven nogle gange ser helt sønderbombet ud og alligevel fascinerer synet mig hver eneste gang.

- For nogle år siden var der flere bævere her. Der er stadig en pæn bestand, men jeg forsøger ikke at skyde hver gang, jeg får chan-cen. Som jæger har man et ansvar. Bæveren skal være her, det mener jeg i hvert fald, siger Björn.

Vi fortsætter turen nedstrøms, mens mør-

ket sænker sig over området. På lang afstand kan vi se lysene fra gårdene inde i Långnäs og Björn Isaksson kan se tilbage på endnu en vel-lykket aften ved hans barndoms å, Aleåen.

- For mig begynder jagtåret med bæverjag-ten. Det er forlængst blevet en tradition og jeg synes det er den perfekte måde at møde våren på, siger han.

En storspove synger aftenens siste strofe samtidigt, som Björn går over broen til åens nordside.

Og hjemme i huset i Ale venter Ruff på en lang aftentur med sin herre inden det atter er sengetid.

bæverjagt

”FOR MIG BEGYNDER JAGTÅRET MED BÆVERJAGTEN”

På spørgsmålet om, hvor mange gange han har gået langs åen, griner Björn Isaksson. Han er op-vokset her og kender hver en meter af åens løb.

•41

Chiruca er spansk pro-ducerede jagtstøvler i udsøgte lokale materia-ler fremstillet af erfarne håndværkere.Derfor får du også både komfort og pasform i kombination med holdbar-hed og Gore-tex garanti for at du forbliver tør om fødderne.

Pointer: Lav støvle eller høj sko? afgør selv men Pointer er superlet og vandtæt sommerfodtøj der giver fodleddet mak-simal bevægelsesfrihed og dermed mak-simal lydløshed. Fremstillet i kraftigt ru-skind, blød behagelig sål, lydløs og kølig i sommervarmen, den perfekte støvle når du går meget på pürschen.Vejl. udsalg kr. 1.299,-

torCAZ BAnDeLetA: Klassisk grøn jagt-støvle i kraftig ruskind, med gummiforstær-ket kant for ekstra slidstyrke. Torcaz er nok de letteste jagtstøvler på markedet, med cordura indsatser for at mindske vægten og øge åndbarheden af Gore – Tex membra-nen for optimal ventilation, uden at gå på kompromis med vandtætheden, den bløde polyurethan sål gør, at du virkeligt kan føle hvad du træder på, så hvis du støder bukken, er det sikkert ikke støvlens skyld.Vejl. udsalg kr. 1.649,-

HiKer Plus: denne superpopulære jagt-støvle har bevist sit værd på de danske jagtrevirer i mange år, topkvalitets støvle i kraftig nubuck med Gore – Tex membran, gummiforstærkning på næsen, blød be-hagelig polyurethansål, der gør den lyd-løs og smidig som en panter, stærk som en kamptyr, let som et par sommersko og komfortabel som et par fine handsker.Vejl. udsalg kr. 1.699,-

LABrADor BoA: Lav pürschstøvle med det praktiske BOA wire system i stedet for traditionelle snørebånd.Det har aldrig været lettere at få en jagt-støvle af eller på.BOA systemet i kombination med kraftig nubuck i topkvalitet, lette lydløse poly-urethan såler, høj komfort og lav vægt gør Labrador til den ultimative jagtstøvle.Vejl. udsalg kr. 2.249,-

SerBAL: Super behagelig og let fritidssko i kraftig nubuck med terrængående Poly-urethan sål. Nok en af de mest velsiddende sko du no-gensinde har stukket dine fødder i.Vejl. udsalg kr. 779,-

SenDero: Flot vandresko med Gore-tex membran i ergonomisk design. Let, komfor-tabel og elegant. Sendero passer lige godt til sommerbukkejagt som til en vandretur med hunden eller en løbetur i skoven.Vejl. udsalg kr. 1.499,-

HG Agencies

Tlf. 20 15 97 34 henviser til nærmeste forhandler.

På listefødder efter bukken uden at få våde tæer

Se mere på www.korsholm-jagtrejser.dkEller kontakt: Polen: Jesper Nielsen, tlf: 51836588 mail: jesper@korsholm.dk Skotland: Brian Madsen, tlf: 25370036 mail: brian@korsholm.dk

42•43

Se mere på www.korsholm-jagtrejser.dkEller kontakt: Polen: Jesper Nielsen, tlf: 51836588 mail: jesper@korsholm.dk Skotland: Brian Madsen, tlf: 25370036 mail: brian@korsholm.dk

HELIXTEST

Tre test på en gang under en magisk hjortejagt i Portugal. Merkel RX Helix Alpinist, Kahles Helia

2,4-12x50 og RWS Silver Selection 11,7 g UNI Pro-fessional blev alle sat på prøve...

T E K S T O G F O T O J Ø R U N D L I E N

LIVEtesti Portugal

monteria

KAHLES HELIA

Kahles Helia 2,4-12x56Vægt 689 gramLængde 361 mmBelyst sigtemiddel Æjenafstand 95 mmSynsfelt100 m/2,4x: 16,5 mSynfelt100 m/12x: 3,3 m www.guntex.dk

Jeg må tilstå, at jeg har oplevet mindre

behagelige jagtdage end denne. Tænk at man kan sidde under en korkeg i strålende sol og femten graders varme den første uge i december...

Jagtdagen bliver be-stemt ikke dårligere, da drevet nærmer sig og jeg hører skud både her og der i terænnet foran mig!

Jagten er en klassisk monteria i Portugal afviklet af Mancha Maior med topmoderne jagtudrustning. Merkel RC Helix Alpinist med RWS Silver Selection 11,7 g UNI Professional i kammer og magasin og på riflen sidder den nye Kahles Helia 2,4-12x56.

BAGGRUNDEN FOR JAGTEN er helt enkelt, at et udvalg af europæiske jagt og våbenskribenter skal introduceres for disse nyheder fra Merkel, Kahles og RWS og ikke mindst få en chance for at afprøve produkterne i praksis på både skyde-bane og jagt.

Den første dag byder på testskydning på bane med professionel instruktør: Det handler om indskydning, sigte, patroner og skydeteknik. Senere er der hurtigskydning mod forskellige mål for at få jægerne toptunede til skydning på monteria, hvor vildtet næsten altid er i bevægel-se. De fleste skytter når i dagen løb at affyre mere end hundrede skud med Merkel Helix riflerne. Det sker helt uden problemer – måske med undtagelse af en og an-den lettere øm skulder...

Men nu er monteriaen igang. Det er et faktum, det er svært at overse med mere end 250 løse hunde i drevet. Drevet bølger frem og tilbage. Jeg er blevet posteret på en

bakke, hvor jeg sid-der under en solitær korkeg. I dalen foran mig er der ganske åbent frem til skov-brynet 150 meter borte. Oversigten er derfor fremragende. Lidt for god faktisk, for vildtet undgår

helt tydeligt, at bevæge sig ud på det åbne styk-ke under drevets første timer. Derimod ser jeg hele tiden vildt i skoven på toppen af bakken små 200 meter borte, men der er intet andet for end at nyde skuespillet uden at skyde – bag-grunden udgøres af blå himmel uden kuglefang.

Ikke desto mindre er det en sand fryd bare at sidde stille og finde nye dyr i håndkikkerten. Store og små, hjorte, hinder, kalve – små flokke, store flokke, ensomme dyr. En velkommen kontrast til et efterår præget af en ganske tynd bestand af elg, hjort og rådyr på de hjemlige jagtmarker.

PÅ PAROLEN OM MORGENEN var beskeden klar: Alle jægere måtte nedlægge en hjort og to hinder. Ikke mere. Derimod var afskydningen af vildsvin fri med undtagelse af søer med grise.

Endnu vigtigere var det, at ingen skud måtte afgives uden sikkert kuglefang og det var totalt forbudt at forlade passet inden man blev hentet af den, som havde sat en ud. Enkle og fornuftige regler!Med tanke på det åbne terræn havde jeg skruet forstørrelsen på Kahles kikkerten til 6X.

Min tanke var, at der sandsynligvis ville blive chancer for skud på vildt, som kom ud af skoven mere end 100 meter ude. Men tiden gik og jeg havde set over 100 hjorte uden at en eneste havde vovet sig ud i det åbne område. Men pludselig blev der en febrilsk

monteria

HELIX ALPINIST

Merkel RX Helix AlpinistStraightpull med kuglespænder Syntetskæfte med justerbar skæfterygFluted pibe med åbne sigtemidler Løbslængde 56 cmVægt 3,0 kgLængde 107 cmwww.classicvapen.se

44•45

monteria

monteriaaktivitet oppe på bakken ikke langt fra min post og så kom en hind og en hjort springende næsten direkte imod mig.

UDEN AT NEDJUSTERE forstørrelsen følger jeg dem i kikkertsigtet og da de når frem til det åbne stykke i dalen foran mig er der opstået lidt afstand imellem hjorten og hinden som fører an. Jeg kan derfor trygt sætte kuglen mel-lem skulderen og halsen. Hinden braser frem og når alene i kraft af sin høje fart at bevæge sig seks meter fremad, inden hun rammer jorden. Jeg har allerede repeteret og det røde center-punkt, hviler nu på hjorten.

Han er imidlertid ikke særligt stor, så aft-rækkerfingeren kommer ud af bøjlen. Det er heldigt nok, for sekunder senere bliver jeg opmærksom på en bevægelse i udkanten af synsfeltet: Hind, kalv og hjort kommer i fuld fart ad det samme spor som de første. Det er

bare at vente som i situationen umiddelbart før – hjorten springer bag hinden og kalven lige i mod mig og der er ingen mulighed for skud.

Men i samme øjeblik de kommer ud på de åbne stykke sakker hjorten bagud og Helixen brager igen. Kronhjorten rammes af den 11,7 g tunge RWS UNI Professional på samme sted som hinden: På indersiden af skulderen med kurs mod den fjerne skulder. Flugtstrækningen bliver lidt længere, men ikke voldsommere

monteriaRWS SILVER

30-06 RWS Silver Selection 11,7 g UNI ProfessionalUdgangshatighed 850 m/sBc 0,367Dobbelte blykerner. Den forreste skal ekspandre / fragmentere, den bagerste skal holde sammen og give god dybdevirkning. Ny facon med højere BC og bedre præcision end UNI Classic.RWS Silver Selection UNI Professional levereres i 308 Winchester, 30-06 och 300 Winchester Mag-num.

www.rws-munition.de / www.guntek.dk

end at jeg ser den styrte til jorden efter cirka 20 meter. Reaktionen efterlod nu heller ingen tvivl om udfaldet, selvom hjorten accellerere-de de første meter efter skuddet.

Afstandsmåleren i 10x42 EL Range kikker-ten viser 40 meter til skudpladsen. Det fung-erede faktisk helt fint selvom forstørrelsen var skruet op på 6X. Men selvfølgelig er det store synsfelt på 2,4X forstørrelse at fortrække, hvis man posteres i tæt skov.

EFFEKTEN AF DEN NYE 11,7 g RWS UNI Pro-fessional i .30-06 var helt uangribelig med stor dybdevirkning. Hinden havde indgangshullet i forkanten af skulderen og udgangshullet midt på dyret. Hjorten var større og stoppede kuglen helt. Præcis hvilken effekt skuddet havde, ved jeg ikke, for dyrene lagdes hele på paraden, hvorefter de blev slagtet af personalet fra en vildthandler.

Selvom jeg altså ikke fik lejlighed til at bræk-ke dyrene selv tør jeg alligevel med sindsro betegne skudvirkningen som god. Jeg hørte da heller ingen af de andre jægere klage over hverken ammunition, våben eller optik. Eller vildtmængden for den sags skyld...

Umiddelbart efter at hjorten var skudt, kom der flere dyr for. Kun fem minutter senere kom der en mindre hjort, en hind og selvfølgelig også en hjort som sandsynligvis var noget større end den, jeg lige havde nedlagt. Jeg fotografere-de naturligvis de majestætiske dyr og skænkede det ikke en tanke at forpurre fotomuligheden ved at nedlægge hinden. Efter dette så jeg kun hjorte resten af dagen.

Men næste dag, da kun vildsvin måtte ned-lægges, myldrede det med kronhinder som hoppede og dansede omkring mig eller stod stille og gloede på mig.

Jagt er jagt!

46•47

48

osynligHÄRKILATEST

T E X T O C H F O T O R I C K A R D FA I V R E

Optifade er et camouflagemønster udvilket af Gore-Tex som siges at være særligt ef-

fektivt ved jagt på klovbærende vildt. Mønsteret er blevet utrolig populært på kontinentet og det breder sig i øjeblikket som en løbeild blandt skandinaviske jægere. De tider, hvor der blev rynket på næsen af camouflage blandt danske jægere er forlængst forbi.Vi har gennemført en test af dette nye sæt jagttøj fra Härkila i det skandinaviske forår.

JAKKEN ER FREMSTILLET i 100% polyester og er en såkaldt soft shell jakke, hvilket indebærer, at den er helt uden foer. Dette er en fordel, hvis man vil kunne variere tykkelsen af sit tøj. Desu-den er jakken blød og helt stille. Jakken bygger

på Gore Windstopper 3-layer teknikken, som i princippet gør den både vind- og vandtæt. Man må acceptere både fordele og ulemper med en membranjakke som denne. Den ånder fint, men er aktivitetsniveauet for højt, kan den ikke følge med til at slippe al fugten ud og så er det godt at kunne lukke op for ventilationsåbningerne under armene. Hvis en jakke kan lukke vand ud, så kan den pricipielt også lukke vand ind. Hvis det styrtregner i lang tid ender du med an-dre ord med at blive våd. Vil du undgå dette, er det kun fuldstændigt tætte gummijakker, som løser opgaven. Jakken har to forlommer med lynlås og en radiolomme på venstre side med både lodret og vandret lynlås. På indersiden findes der en netlomme til telefonen og en stor

H U R R I C A N E O P T I FA D E F O R E S T G R E E N J A K K E

GENNEMTÆNKT

usynlig

48•49

osynligGENNEMTÆNKT

usynlignetlomme med lynlås, hvor min iPad til min store glæde får plads, som om at den var syet til netop dette. Hætten kan ikke tages af, hvilket jeg bare finder godt, for så har man den altid, når man behøver den. Det gør dog jakken lidt mindre smidig, hvis man som jeg har en ten-dens til at hænge fast i ting under pürschjagt. En god detalje med hætten er, at den kan juste-res med velcro bagtil. Jeg havde dog gerne set, at den var lidt større for at give bedre plads til høreværn.

JAKKEN KAN OGSÅ TILPASSES i ærmerne og omkring livet for at få den bedste pasform. Jak-ken virker vældigt lovende til efterårsjagterne. Den er meget stille og som jeg fandt ud af på skydebanen, hvor jeg trænede på løbende vildt,

så er den vældigt bekvem at bevæge sig i. Der er ingen tendens til at stramme til, når man vrider overkroppen og bevægelserne bliver meget frie. Det er ikke en billig jakke, men den er med Gore-Tex membran og kvalitet koster. Desuden er den alle pengene værd, når vinden suser og regnen falder, for du holder dig varm og tøt hele vejen frem til skuddet. Jakken kan købes i størrelserne 48-60. Jeg er normalt størrelse 48, men 50 passede faktisk fint og gav lidt ekstra bevægelsesfrihed. Senere på sæsonen planlægger jeg en mere omhyggeligt test, som også kommer til at inkludere bukser-ne. Forhåbentlig kommer der også lidt nedlagt vildt på billederne – takket være camoufla-gemønsteret.www.harkila.com

Bygones...Jens Ulrik Høgh presenterer

50

USA omkring 1910. At jage rovdyr,

som i dette tilfælde prærieulve,

med en flok hunde var helt almindeligt

ved forrige århundredeskifte. Som regel

medbragte man også en salonriffel eller

en lille revolver, så man kunne gøre en en-

de på det hundeflokken ikke klarede selv.

Ikke desto mindre var så opsigtsvækken-

de nok at nedlægge fire på en dag at denne

unge mand slæbte både prærieulve, hun-

de og riffel med til byens fotograf for at

forevige øjeblikket. Desværre er billedets

bagside helt blankt. Ingen tænkte på at

nedfælde nogen form for information, så

identiteten af den unge dræbermaskine er

ærgerligt nok ukendt. Det samme gælder

alle detaljer om jagten. Lad os se det fra

den lyse side: Det er bestemt ikke umu-

ligt, at den unge mand er en af vore læse-

res farfar eller oldefar – hvor sejt ville det

ikke være? Kontrasten til dagen ungdom

er utrolig – ingen cykelhjelm, knæ- eller

albuebeskyttere eller nogen beskyttende

voksne i umiddelbar nærhed – og det var

nok ikke hans mor som kørte ham ud

på jagten... Fotoet stammer fra en gård

i Nebraska og er formentlig taget i den

del af USA. I samme periode dræbte den

professionelle ulvejæger Peter A Watson

mere end 4.000 ulve med sine hjortehun-

de i samme delstat.

•5150

52

Præcis, enkel, let...

Vejer kun 600g og Måler kun 65cm, adskilt

Lavet af det stærkeste aluminium 7075T, som også bruges til flyproduktion.

Patenteret

Kr. 1.795,- Inkl. moms + levering

Klik ind pa shop.diana.dk og bestil allerede i dag

o

4Stable Stick er enhver rejsende jægers bedste venPrincippet er velkendt og ekstremt stabilt. At skyde fra disse er bogstaveligt talt som at skyde fra en bænk!

Hvad der virkelig gør 4stable til den ideelle løsning for den rejsende jæger er at den er let, stille, justerbar og kan skilles ad på sekunder og pakkes i en almindelig kuffert.

Prøv den - og du vil aldrig se dig tilbage!

KLIK HER og se en demovideo

52•53

JAKTMATCH - DET FØRSTE SKRIDT MOD EN SUCCESFULD JAGT!

22 FORSKELLIGE LADNINGER FRA 22 LR TIL 9,3X62

www.norma.cc

54 2•3

Kæmpernes landFølg med Jens på jagt efter kudu i et vildt hjørne af Afrika, hvor sorte

næsehorn færdes frit imellem utrolige kuduer, bushbukke og waterbucks…

T E X T O C H F O T O J E N S U L R I K H Ø G H

Real hunting adventures

54•552•3

Kæmpernes landReal hunting adventures

56

Jeg tager altid på jagt med store forventninger. At rejse uden den mindste ide om de eventyr, der venter, giver en boblende frydelfuld fornem-melse i maven, som minder mig om nætterne før det første dusin fødselsdage, jeg oplevede som dreng. Visheden om, at den følgende dag ville blive fantastisk i kombination med uvisheden om, hvad der faktisk ville ske, var spænding i sin reneste form. Efterhånden blev fødselsdagene forudsigelige og sommerfuglene før mærkeda-gene forsvandt, men de kommer heldigvis tilba-ge, når drengen i mig skal på jagt!

I dette tilfælde havde jeg virkelig noget at se frem til. Jagtområdet, som benyttes af Limpopo Safaris, er et enormt privatejet naturreservat, der strækker sig over ufattelige 65.000 hektar. Jeg har været der før. To gange tidligere faktisk og jeg betragter outfitteren Mias Cronje og hans yndige hustru Bella som mine gode venner.

Da jeg ankom prøveskød vi Mauseren sent om aftenen i billygternes skær. Mias ville på kudu-jagt tidligt næste morgen og han ville ikke spilde yderligere tid på skydebanen. Det behøvede han heller ikke. Den ramte som altid, hvor den skulle.

VI INDLEDTE VOR FØRSTE jagtdag med en lang gåtur langs Nzehelelefloden – en biflod til den mægtige Limpopoflod, der udgør revirets – og Sydafrikas – grænse til nabolandet Zimbabwe. Landskabet var vildt og imponerende. Det samme var vildtbestandene. Langs den dybe og stenede flodseng så vi masser af waterbuck, bushbuck, kudu, nyala og bush pig. Store kro-kodiller patruljerede det lave vand og en gnaven gammel sort næsehornstyr lagde konstant beslag på vor fulde opmærksomhed.

Det ville være en underdrivelse at betegne trofækvaliteten i området som god. Den er EK-STREMT god! Det skyldes som altid en kom-bination af bæreevne, arveanlæg og forvaltning.

Effektiv forvaltning! For kun 15 år siden var om-rådet en række vildt- og kvægfærme med masser af hegn på kryds og tværs og uden den store variation i det vilde dyreliv. En investor med en særlig interesse i naturbevarelse opkøbte farme-ne og rensede op i bushen. Det enorme område blev hegnet og en efter en blev alle de oprindeli-ge arter genudsat i området, hvor mange af dem havde manglet i et helt århundrede. I dag breder vild bush sig over kvægets tidligere græsgange og arealet er hjemsted for mere end 30 jagtbare arter af storvildt.

Alle bestandende er selvforyngende og der er rigeligt plads til ”besværlige” arter. Derfor har området også en stærk og voksende bestand af leopard, brun og plettet hyæne, afrikansk vild-hund, krokodille og alle de små katte, som hører til i denne del af verden. Kun løven mangler fortsat – på grund af besværlig lovgivning – men den er også på vej. For ejerne handler det om at genskabe et lukket afrikansk økosystem – et åndehul for det vilde Afrika. Jagt er kort og godt et forvaltningsredskab og et tilskud til finan-cieringen af det hele. Afskydningskvoterne er meget strikse.

PÅ VORES VEJ TILBAGE fra morgenpürschen var Mias og Hassan ekstrem forsigtige. De havde ingen ide om, hvor vores ven Hr. Rhino befandt sig og de standsede ofte i håbet om at se ham før han så os. Denne del af jagtområdet benyttes normalt ikke sammen med jagtgæster. Jeg havde kun held til at overbevise Mias om, at han skulle tage mig med, fordi jeg insisterede på, at jeg er en ørn til at klatre i træer og fordi han aldrig ind-så, at jeg har en udpræget tendens til at overvur-dere mine egne evner (eller mangel på samme)...

De fik øje på vores tunge ven på den modsatte bred. Han tyggede fredsommeligt på nogle tørre buske. Vi stoppede for at fotografere den store fyr. Han bevægede sig langsomt i vores retning og snart var han inde på 50 meter. Vi betragtede

Realhunting adventures

56•57

Realhunting adventuresham i tavshed og havde forlængst udset os vores personlige klatretræer i tilfælde af, at situatio-nen pludselig eskalerede.

Da vi mærkede brisen mod vore baghoveder, var det allerede for sent. Den knapt mærkbare vind var vendt og bar nu vor fært direkte ned til det sorte næsehorn i bunden af flodsengen. Han blinkede med sine små pirrende øjne, løftede sit hovede og snuste mod vinden. I det næste se-kund eksploderede han i afsindigt raseri.

“Pfussss – pfussss - pfusssss”, den vrede tyr snøftede, mens han accellererede fra nul til top-fart i et par spring. Han havde sat kurs direkte imod os. Jeg sprang op og løb de få meter hen til mit træ, mens Mias roligt distraherede mas-todonten. Jeg røg langt op i træet på et øjeblik. Faktisk er jeg ret overbevist om, at jeg havde kunnet bestige en poleret flagstang indsmurt i brun sæbe – med hænderne på ryggen. Efter få

minutters opvisning i brutal kraft tøffede tyren tilbage til sin egen side af floden og vi sneg os ned og luskede tilbage til bilen.

Det siges, at frygt ikke er virkeligt. At det er en følelse, vi vælger. Jeg ved ikke, om det passer. Men jeg ved, at jeg valgte at smide mine under-bukser ud da vi kom hjem og jeg glemte ikke at kysse Härkila Rhino støvlerne godnat i taknem-melighed over deres træklatringskvaliteter...

VI VAR TIDLIGT UDE den næste morgen for at lede efter en af de stærke kudutyre, som er så typiske for dette område. Vi havde kørt i mindre end en time, da Hassan spottede to kudutyre gennem tæt mopani bush. Han kunne dog ikke se deres horn tydeligt, men han var ikke desto mindre overbevist om, at det var stærke tyre og fik overtalt Mias til at

t

Sorte gamle næsehornstyre er mere sure end tysklærere i pensionsalderen - kommer man mere end 1,80 meter op i et træ er man dog i sikkerhed.

58

forsøge at komme nærmere.Tyrene var flere hundrede meter fra bilen og

på vej imod en stejl klippeformation langt fra jordvejen vi kørte på. 500 meter længere frem-me svingede Mias Land Cruiseren i retning af klipperne i håbet om, at vi ville få en chance for at se tyrene fra toppen af de røde klipper.

Sporet ledte hele vejen til toppen. Mias stop-

pede dieselmotoren længe før vi nåede kanten og vi forlod stille bilen. Vi befandt os på et fladt plateau højt over sletten, der strakte sig fra foden af klipperne og helt frem til floden med dens tætte grønne bevoksning, som fik den til at ligne en gigantisk grøn slange, der bugtede sig gennem landskabet.

Direkte under os kom et par unge water-buck-tyre på benene. De fornemmede tydeligt

Real hunting adventures

vor tilstedeværelse uden egentlig at indse truslens alvor. Jeg fik et godt kig på disse stærke dyr, mens de langsomt fandt vej ned ad klipperne og starte-de små stenskred for hvert skridt de tog.

Ud af øjenkrogen så jeg Mias falde ned på sine knæ. Instinktivt fulgte jeg hans eksempel uden at kende den præcise årsag. Han kastede kikkerten op foran øjnene og stirrede målrettet i en helt an-den retning end de førnævnte waterbucks.

Han hviskede ophidset: ”Kan du se den kudu-

tyr?”Jeg fulgte retningen hans kikkert pegede imod

og der – kun omkring 100 meter nede – voksede en gigantisk kudutyr ud af skyggerne under det træ, den stod og tyggede på. Jeg fik lynhurtigt min egen kikkert i brug og et krystalklart billede åbenbaredes for mine øjne. Mit hjerte sprang et slag eller to over. Dette var et syn for guder! Tyrens lange horn snoede sig mod himlen i dybe sorte kurver i perfekt V-formation. De ravfarvede spidser lod til

58•59

Med knapt 50 meter til tyren er mødet ganske spændende...

t

Real hunting adventures

60•61

Real hunting adventures

•6160•61

Real hunting adventures

62•63

Foran tyren skimtede jeg en åbning mellem to træer. Med et enkelt knaptryk på min afstands-måler målte Mias afstanden til 312 meter. Jeg skruede ASV+ tårnet op til 310 meter og kunne enkelt sende den sidste kugle i magasinet gen-nem ryggen på tyren, og afslutte dens lidelser på stedet.

Underligt! Både Mias og jeg var overbeviste om, at den første kugle sad perfekt og selvom tyren tydeligvis var døende, burde den ikke ha-ve været i stand til at løbe så langt.

Ti minutter senere nåede vi frem til den døde

at befinde sig langt væk fra baserne, der så ud til at være så tykke som en voksen mands arme.

”Jeg vil ha’ at du skyder den tyr....NU!” Mias insisterede – og jeg var ikke svær at overtale.

Jeg kravlede tilbage for at hente Mauseren. Så stille, som jeg kunne, listede jeg en patron i kammeret og sikrede mig, at slagfjederen ikke var spændt. Hurtigt krøb jeg tilbage til Mias og Hassan som stadig stirrede på kudutyren under os. Jeg bevægede mig det sidste stykke som en slange på klipperne og fandt på plads imellem de andre. Jeg var linet op til et ganske enkelt liggende skud med klippefast anlæg i bogstave-lig forstand.

Jeg skruede Zeiss-kikkerten til 10X forstør-relse og satte lys på centerprikken for at få be-dre kontrast mod tyrens mørke silhouet. Med tommelfingeren spændte jeg riflen og og min pegefinger fandt aftrækkeren, da jeg gled i posi-tion bag kikkerten..

Han stod lige i udkanten af mit sigtebillede mod front imod os i en let skrå vinkel. Jeg lod det røde punkt finde midten af hans bringe og lod skuddet gå.

TYREN SPRANG OP og sparkede voldsomt ba-gud. Hans venstre forben dinglede fra kroppen og mørkt rødt blod pumpede ud af udgangshul-let bag hans skulder. Han vendte sig på tre ben og satte i løb ned ad bakken med kurs mod den tætte bush under ham. Skudtegnene var enty-dige – alt så fint ud. Men tyren standsede ikke og faldt, som vi alle forventede.

Han fortsatte bare og var snart 200 meter ude. Jeg sendte endnu et skud igennem trætop-pende mod den mørke skygge. Kuglen bøjede af i grenene og gik højt over ryggen på dyret. Tyren var nu nede i trav. Et skud mere – denne gang på godt og vel 250 meter – kom slet ikke igennem mopani bushen. Men kuduen satte farten ned tydeligt påvirket af det første skud.

Real hunting adventures

•6362•63

tyr mellem Mopani træerne. Det store trofæ var ikke mindre imponerende tæt på. Den stærke gamle kæmpe havde ikke ligget på den lade side og havde formentlig vundet de fleste af kampe-ne om hans plads i genpuljen.

En nærmere inspektion afslørede, hvorfor han havde været så sejlivet. Mit første skud havde kun sat den ene af tyrens lunger ud af spillet. Den var døende da min sidste kugle slog den til jorden, men den ville have været død inden for få sekunder, hvis jeg havde sat det første skud ordentlig gennem toppen af hjertet.

En vigtig erfaring rigere og med et utroligt trofæ i kogekarret, brugte vi resten af mit besøg i det fantastiske område på at tage fotos af det rig-holdige dyreliv, fange fisk imellem flodens kro-kodiller og med en let ironisk distance bekræfte hinanden i, at vi har en tendens til give os selv alt for sparsom anerkendelse...

Jeg så masser af kudu, bushbuck og nyala med helt utrolige trofæer og jeg bliver oprigtigt overrasket, hvis ikke dette område kommer til at dominere trofælisterne for waterbuck i de kom-mende årtier. Jeg har set mere end en kandidat til top ti med mine egne øjne! n n

Real hunting adventures

Real hunting adventures

Vil du også afsted?Rejsen til Limpopo Safaris

område nær Musina i Sydafrika blev arrangeret af Limpopo Tra-vel. Alt du behøver at vide om rejsen, finder du her - KLIK!

•65

Real hunting adventures

At betegne denne kudu som fantastisk virker næsten som en underdrivelse. Bemærk hvordan de mægtige horn er mærkede efter utallige hårde kampe om hunnernes gunst.

Real hunting adventures

•67

MIN UDRUSTNINGZEISS: På denne rejse har jeg medbragt en Victory HT 8x42 håndkikkert og en Victory 8X26 PRF afstandsmåler for at supplere riffelkikkerten, en Zeiss Victory HT 2,5-10x50 udrustet med ASV+ ballistiskt tårn. Det bedste af det bedste!

MAUSER: Riflen er en Mauser African PH i kaliber 300 Winchester magnum. Den viste sig at fungere rigtigt godt med 180 gr. Norma Oryx ammunition. Jeg føler mig tryg ved Mauserens kuglespænder, som jeg synes fungerer bedre end andre kuglespændere på markedet.

HÄRKILA: De stærke Oryx bukser sidder lige så godt som et par gode jeans. En klassisk safariskjorte holder mig sval og giver god beskyttelse mod den brændende sol. Både bukser og skjorte er af bomuld. På fødderne havde jeg et par Rhino støvler af læder. Et godt valg til Afrika.

Real hunting adventures

pluggar

LANGTIDSTEST

Små favoritter

Du skal passe på din hørelse. Vi ved det alle, men mange af os snyder. Jeg har anvendt

Soundscopes formstøbte høreværn et par år – jeg er tilfreds selvom der findes ulemper...

T E K S T O G F O T O M AT S G Y L L S A N D

S O U N D S C O P E P R O - T E C T I H U N T

68•69

pluggar

Små favoritter

T E K S T O G F O T O M AT S G Y L L S A N D

Jeg har jaget med Soundscope i fem år.De har været med på jagt i helke verden

uden noget besvær. Jeg er glad for dem.

Jeg kan lide deres enkelhed og at jeg kan sætte dem i om morgenen og lade dem sidde resten af dagen.

På jagt i Afrika bliver jeg ikke svedig af dem.På skandinavisk vinterjagt kan jeg uhindret

trække en hue over ørerne.De er aldrig i vejen og de beskytter altid min

hørelse.Jeg ved det lyder som et manuskript til en re-

klamefilm, men det er faktisk mine egne ord. Jeg ved godt at et par kopper beskytter bedre,

men hvis jeg ikke bruger dem beskytter de ikke noget som helst.

Det er den største fordel med Soundscope. Jeg bruger dem.

Har man først lært sig at sætte dem i om mor-

genen glemmer man hurtigt, at man har dem på. Gillar dess enkelhet och att jag kan sätta i dem på Elektronikken forstærker lyden hvis jeg ønsker det. det er, til forskel fra billigere produk-ter, aldrig noget problem at lokalisere hvorfra lyden kommer. Jeg bruger også at koble jagtradi-on trådløst til via den slynge man kan købe som ekstraudstyr. . der er ingen ledninger i vejen.

Hvis man ønsker det, kan man endda indbyg-ge Bluetooth og bruge dem med sin telefon.

Og ulemperne?’Producenten påstår, at bat-terierne kan holde i cirka 300 timer. Det passer ikke.

Til gengæld koster nye batterier stort set intet og de er nemme at skifte med lidt fingerspidsfor-nemmelse. Mine har været til reparation en en-kelt gang og fejlen var min egen. Jeg havde vendt batteriet forkert, hvilket låget som holder det på plads ikke brød sig om. Jeg sendte dem ind og fik dem tilbage nogle dage senere så gode som nye.

De er temmelig dyre - 5.900 kr. for at være præcis - men det synes jeg er billigt, hvis du bru-ger dem og det redder din hørelse.

For det gør de.På lange dage på skydebanen med masser af

skydning anvender jeg stadig kopper - der passer de bedst.

Men på jagt følger de små formstøbte altid med mig.... og sådan bliver det nok ved med at være!

pluggar

apport

HURTIGE FASANERN O V E M B E R J A G T P Å F U G L E V I L D T

apport

HURTIGE FASANERN O V E M B E R J A G T P Å F U G L E V I L D T

FOKUS PÅ

JAGTHUNDE

70•71

Haglsværmen rammer sit mål, men fasanen er meget levende. Han dumper til jorden foran Ferret

og tæven er hurtigt fremme for at gribe fuglen. Men hanen finter og springer til siden. I flere minut-ter er det kattens leg med musen men til slut vinder

Ferret kampen.

T E K S T O G F O T O M A R I N Ä L S É N

apport

Kalenderen siger novem-ber. Det er en af årets

sidste jagter. Der skal jages ænder, fasan og hare. En virksomhed har købt repræ-sentationsjagt for en halv snes jægere. Skal jagten blive rigtigt god, kræves der veltræ-nede klappere, hunde og en massiv organisation. Alt dette er på plads. Herregårdsskytten Svenne Svensson har styr på situationen, da han orien-terer jægerne om den kommende jagtdag. Han pointerer særligt sikkerheden og understreger, at der findes mange klappere og hundeførerere i såterne under dagen jagt.

Tina Larsson Andresen og labradortæven Fer-ret er en af syv apportører denne fredag og for dem står der mere på spil en på en almindelig jagtdag. Tina har lånt Ferret af en bekendt og i dag skal de se, om kemien passer, så de to kan samarbejde effektivt. Går det godt, bliver Ferret Tinas hund.

- Lige nu er jeg sikker på, at hun bliver, siger Tina. Indtil videre trives vi sammen.

SOLEN STRÅLER, det er vindstille og hele tret-ten grader varmt. Det føles mere som en lun septemberdag end midten af november. Dog mere vådt. Leren klistrer fast på støvlerne og gør dem dobbelt så tunge, når man kæmper sig frem. To skridt frem og et tilbage, så fedtet og

mudret er det.Første såt er en andesåt og

skytterne tager plads omkring vandhullet. Hver skytte har mindst en apportør i nærhe-den. Ud over at hente de ned-lagte fugle, skal de også holde styr på, hvor mange fugle der

falder og prioritere, hvis noget bliver anskudt. Holdet af hundeførerere idag er rutinerede og godt sammentømrede. Alle ved nøjagtigt, hvad deres opgaver er og forventningen stiger, indtil jagthornet blæser dagen igang og det er tid til arbejde.

ÆNDERNE LETTER og kommer over trætoppene, inden det første skud falder. Så udbryder en sand kanonade af skud. En and falder i vandkan-ten og Tina sender Ferret efter den. Præcis som hun skal, springer hun den korteste vej til fuglen og griber den. Ruten leder tilfældigvis over et væltet træ. Ingen svinkeærinder, vildtet skal ind for hver en pris. Hun er hurtigt tilbage for at aflevere anden, inden hun straks sendes efter den næste.

At være på andejagt er en intensiv oplevelse for en hund. Det kan lede til en frygteligt masse stress, hvis ikke hunden er trænet målrettet på opgaven. Tina er tilfreds med det indledende arbejde. Da skuddende begynder at stilne lidt af, sender hun Ferret på et frit søg for at hente de

TINA Larsson Andrésen.

72

T E K S T O G F O T O M A R I N Ä L S É N

•7372

resterende fugle. Da-ges første såt resul-terer i et stort antal ænder og det er hårdt arbejde for hundende i det udfordrende terræn at få dem alle hentet.

I såt nummer to skal der jages fasaner og skytterne poste-res om. En spanielfører med et par cockere går igennem og hjælper de andre klappere med at drive såten af. Der rejses nogle fasaner og sågar nogle harer, men der kommer intet vildt for bøs-

serne. Det føles næsten lidt underligt, da Svenne blæser såten af. Ikke et eneste stykke vildt. Det er man virkelig ikke vant til på disse marker.

- Gad vide om det nogenside er sket før? Jeg tror det ikke, siger Peter Andresen, Tinas mand, som også er med som hundefører i dag. Han går med den gule labradortæve Smilla.

DET ER ATTER tid til ænder. Vandhullet ligger i en dal med marker rundt om. I den fjerne ende er der tæt kratværk og så en stejl bakke med løvtræ, inden man når frem til jernbanen, som ligger helt oppe på toppen. Her gælder det om at have kontrol over sin hund. Ganske mange hun-de rammes af tog og slås ihjel eller må aflives.

apport

apportDet er også sket i denne gruppe.

Da Svenne blæser såten igang, ligger der ganske få ænder i van-det og da de letter, flyver de i den mindst heldige retning. Der lyder derfor ikke en masse skud, men ænderne kommer i mindre flokke og jagten bliver ikke så intensiv. Hundende kan arbejde i deres eget tempo og alle fugle kommer ind efterhånden, som de fældes. Såtens mest spektakulære apport står en dygtig lille cocker for. Anden er tydeligt anskudt, men svæver langt på stive vinger . Cockeren må arbejde hårdt, men får til sidst bjærget anden fra et krat omkring en drænbrønd.

Tiden går hurtigt i godt selskab og nu er det allerede frokosttid. I den lokale skytteforenings klubhus serveres der sprængt gås med flødepeberrod og kartoffelmos. Et måltid for konger!

Frokosten giver også hundene en chance for at komme lidt til hægterne. De bliver tørret, fodret og får sig en time på øjet under

74•75

84•85

varme tæpper i bilerne. Ferret falder øjeblikkeligt i søvn bag i bilen sammen med familien Larssons andre hunde. Solen står højt på himlen, da vi ge-noptager jagten. Nu venter to såter med fasaner og harer.

HALVDELEN AF SKYTTERNER er sat på post og resten går i en kæde gennem tor-nekrat, jordskogger og rørskov mod de posterede jægere. De får selskab af spanielførere og Tina med Ferret.

Der er fuld fart på såten fra begyndelsen. Ef-ter nogle få meter knaser det i skoven og et rådyr springer ud bag os. Lidt senere rejses en hare i en fart, så skytten ikke når at reagere. Derefter let-ter et par fasaner og flyver mod skytterne. Skud høres og vi ser fugle falde til jorden.

Når der er vildt skal kæden af skytter og klap-pere standse. Hver eneste gang sidder Ferret helt stille ved Tinas fod og det trods at en hare næsten løb hende ned. Tina stryger kærligt Fer-

ret over hovedet og føler sig meget tilfreds med hundens arbejde. De fungerer fint som et team, selvom de endnu ikke kender hinanden særligt godt.

DA VI STÅR DER i stilhed og venter, sker der pludselig en hel

masse.En råbuk kommer farende ud fra den del af såten, vi endnu ikke har været igennem. Der er kun nogle få meter mellem Tina og skytten og bukken passerer midt imellem. Hjertet slår nog-le ekstra slag i begejstring over nærkontakten. At komme så tæt på et vildt dyr er altid en oplevel-se, selvom vi ikke er ude efter rådyr. Hvis Ferret er blevet ophidset, så skjuler hun det godt. Hun ser overhovedet ikke påvirket ud og hendes kloge brune øjne udstråler ro og koncentration.

Da vi atter bevæger os fremad, varer det ikke længe, før vi atter har en hare på benene, men heller ikke denne når skytterne at afgive skud til.

apport

•7784•85Føres i alle velassorterede jagtbutikker. Se forhandlerliste på www.guntex.dk

www.guntex.dk

Se helekataloget påguntex.dk

Frys flåterne ud!Nyhed i daNmark

Vejl. pris i butikkerne kr. 169,-

Nyheder, koNkurreNcer, iNSpiratioN: Følg guNtex på Facebook

1. Find flåten. 2. Påfør dosis som anvist.

3. Fjern flåten med pincetten.

Ved hjælp af hurtig tørfrysning minimerer atix Flåtfrysespray risikoen for smitte med tægebårne sygdomme.

Svækkelse af flåtens opkastnings refleks

Øger sammentrækningen af flåtens mundorgan

Godkendt til anvendelse på mennesker og dyr

indeholder 60 doser og en pincet

ingen allergener eller ozon-påvirkende midler

hurtigt, nemt og effektivt

78•79

apport

Da vi når frem til de posterede skytter, vender vi bare kæden og går på linje ud mod en holm, som ligger for sig selv langt ude på de vidtstrakte marker. Langt borte tårner en vindmølle sig op og endnu længere ude ses solen glimte i vingerne på flere hvide møller.

HER MIDT UDE PÅ MARKEN er det ikke usæd-vanligt at harerne ligger og trykker. Der skal blot nogle få centimeter plantedække til for at skjule dem og de springer op og løber , når man mindst af alt venter det.

Men i dag er der ingen harer, eller også ser vi dem helt enkelt ikke.I stedet slår vi ring rundt om holmen og slipper et par spaniels ind. Nu bliver der fart over feltet! Fasankokkene kom-mer på vingerne en efter en. Fuldfjerede og med lange haler stiger de til vejrs. Fjerdragtens farver forstærkes i solen og de er overjordisk smukke.

En af hanerne flyver over skytten, som Tina og Ferret står bag. Han svinger bøssen og ram-mer hanen, som falder ned nogle meter fra hun-den. Kokken er på benene med det samme og sætter i løb. Tina sender Ferret efter den. Hun er hurtigt fremme og forsøger at gribe fuglen, men opgaven viser sig at være en hård nød at knække.

Hanen er frisk og vrider sig ud af munden på Ferret gang på gang.

Der går flere minutter, inden labradoren vin-der kampen. Mod stor begejstring bærer hun fuglen til Tina, som nu er endnu mere sikker i sin sag. Denne hund er virkelig en pålidelig jagt-kammerat.

- At hente en død fugl som ligger frit fremme kan enhver hund gøre men at at indhente og slås med en hane på den måde, er det ikke alle hunde som klarer, siger hun højt. Specielt ikke når hunden sekunder tidligere var rolig som en portion ymer!

MØRKET FALDER TIDLIGT I NOVEMBER og tiden er kommet til at afrunde en fin dag i godt sels-kab. Både skytter og hundeførere er tilfredse. Vejret har været fantastisk og i vildtvognen hænger udbyttet på et par hundrede fugle.

Det er helt mørkt da minibussen svinger ud på hovedvejen med kurs mod nord. Nu venter en køretur på tre timer. I burene bag i bilen sover Ferret og hendes firbenede venner, trætte og veltilfredse. Efter dagens oplevelser er Tina ikke i tvivl. Ferret er hendes nye jagtkammerat og apportør.

EN GOD DAG går på hæld. Nu er det bare at pakke hundene sammen og komme hjem.

•7978•79

Driftsikker selv under ekstreme temperaturer

Stødsikker

Vandtæt

Nitrogen-fyldt

STEINER ekstrem robusthed:

Sigte 4A-I

Steiner Ranger Xtreme

Steiner Ranger Xtreme er med High-Definition XP-optik, som giver stor lysgennemgang og med Nano-protection overflade-belægning på optikken, som får snavs, vand, dug og sne til at prelle af.ErgoFlex hudvenlige og indstillelige øjestykker i silikone er vel-egnede for brillebrugere, ligesom det stærke NBR Longlife gummiarmerede Makrolon kikkerthus sikrer et godt greb under alle forhold.Stort centerfokus hjul betjenes nemt, også med handsker.Ranger Xtreme er naturligvis nitrogenfyldte og 100% vandtætte.

• Diamond-Night-Coating giver en ekstrem høj lystransmission på 94%. Billedet står knivskarpt med stor kontrast. • Smart Illumination er en lysende rød prik hvor lysstyrken kan justeres. En bevægelsesføler deaktiverer belysningen, så snart riflen ikke er i skudposition. Aktiveres atter i den sidste ind- stilling, når der skydes igen.• Steiner Nano-Protection belægning giver linser- ne en smuds- og vandafvisende overflade. • 5 x Power Zoom med ComfortUse (letbetjent, også med handsker)

• One Tube 30 mm stålkonstruktion• Præcist kliksystem med 1 cm/100 m samt nulstilling• Præcis forstørrelse uden tolerancer• Leveres med neopren cover samt ekstra batteri.

1-5x24, 610 g. Vejl. pris, kr. 14.999,-

1,6-8x42, 710 g. Vejl. pris, kr. 15.999,-

2-10x50, 750 g. Vejl. pris, kr. 17.999,-

3-15x56, 810 g. Vejl. pris, kr. 18.999,-

Steiner Nighthunter Xtreme med belyst sigte

Steiner Nighthunter Xtreme vil give passionerede riffeljægere helt nye oplevelser under vanskelige lysforhold.

www.normark.dk - Tlf. 87 11 41 80 anviser nærmeste forhandler

Tysk kvalitet i topklasse

8x32, 620 g. Vejl. pris, kr. 4.999,-

8x42, 780 g. Vejl. pris, kr. 5.999,-

10x42, 790 g. Vejl. pris, kr. 6.099,-

8x56, 1130 g. Vejl. pris, kr. 6.499,-

NYHED!

10x42

smart

BEARSKINTESTT E K S T O G F O T O R I C K A R D FA I V R E

Det er vigtigt for skydningen med både hagl og kugle at højden på skæfteryggen passer

dig som skytte. Der er flere forskellige løsninger på markedet, som kan løse dette problem. Det dyreste er nok at få skæftet tilpasset af en dygtig skæftemager. Den næstdyreste løsning er at fp installeret en justerbar skæfteryg. Det billige alternativ, som de fleste ender med at vælge er et neoprenovertræk med plastindlæg til at forhøje skæfteryggen med. Det er ganske vist en billig løsning, men efter min mening spild af penge eftersom både neoprenovertrækket og plaststykkerne glider rundt når man bruger våbnet og bare leder til irritation og mistede skudchancer.

MED BAGGRUND I mine tidligere erfaringer med lignende produkter havde jeg ikke de store forhåbninger til, at dette kit fra Bearskin skulle være anderledes. Den følelse blev kun forstærket, da jeg åbnede posen og en masse dele raslede ud på gulvet. Men alle fortjener en årlig chance, tænkte jeg, og samlede stumper-ne op for at tage dem med til skydebanen. Jeg skulle teste en Sako 85 Black og vi blev nogle stykker på banen så det passede fint.På skydebanen noterede jeg mig, at den ene kammerat anvendte en hjemmelavet skæfte-rygsforhøjning af karton, som blev holdt på plads af rigelige mængder gaffertape. Han fik lov at prøve Sakoen på læbende gris og jeg pressede ham til at forsøge sig med to skud i

hver retning. Han sænkede riflen noget, når han repeterede og sagde selv at han ikke havde tilstrækkeligt godt hold på våbnet til at få det andet skud afsted i tide, så jeg fandt skæfte-rygsforhøjeren frem og begyndte at montere.

NU VISTE DET SIG at sættet var betydeligt mere gennemtænkt end hvad jeg først havde forestillet mig. I stedet for at bakse med at få et neoprenovertræk trukket over kolben, går holderen rundt om og fæstes med velcro. På undersiden er der hul til evt. rembøjle og dette er faktisk også med til at holde holderen på plads. Bagsiden er desuden belagt med ma-teriale med høj friktion , så den bliver faktisk siddende, hvor man sætter den.Afstandsstyk-kerne sætter man i en lille lomme, hvor de ikke kan forsvinde fra under selv kraftigt brug.Selve holderen sidder også fast med velcro. Det efterlader ledig plads på kolbens yderside og den kan bruges til flere forskellige ting. Der følger f.eks. tre forskellige patronholdere med,

B E A R S K I N G U N S T O C K C O M B K I T

Smart tilpasning

t

80•81

Smart tilpasning

så man kan vælge imellem otte riffelpatroner, seks haglpatroner eller en kombination med fire riffel- og tre haglpatroner. Vil du ikke an-vende patronholderen, kan du istedet montere den lille taske med plads til f.eks. vindmåler eller lakridser...

NU KOM KAMMERATEN direkte på målet un-der repeteringen takket være tilpasningen af kolben. Omkring 50 skud senere var der intet, som havde flyttet sig, hvilket var en positiv overraskelse, for jeg var sandt at sige stadig skeptisk, men måtte konstatere, at denne bli-ver, hvor den skal blive. Med tanke på prisen, variationsmulighederne, det lille svenske flag, letheden den monteres med og dens formåen at blive siddende, synes jeg virkelig, at Bearskin er lykkedes med denne. Den er så lethåndterlig, at man sagtens kan flytte den mellem forskellige våben uden at frygte lang tids møjsommeligt arbejde, hver eneste gang. Så hvis du ikke vil

skære i kolben og synes, at det er for dyrt at få specialfremstillet et skræddersyet skæfte eller helt enkelt er på udkig efter en lidt kønnere løsning end karton og gaffertape, så er dette en udmærket løsning! Har du ikke brug for en for-højning, men er blot ude efter en blødere for-nemmelse med nogle ekstra skud ved hånden, vil du også få glæde af denne.

SKÆFTEFORHØJER

I pakken: 3 stk indlæg i 3 højder S, M och L 1 stk kindpudeholder 1 stk patronholder til 8 st k riffelpatroner1 stk patronholder til 6 st k haglpatroner 1 stk patronholder til 4 riffel- og 3 haglpatroner 1 st k taskeCirkapris 500 kroner

Se mere på bearskin.se

smart

Rigtige jægere røger! Med en fuldautomatisk røgeovn fra Bradley kan du forvandle vildt, fisk og ”købekød” til velsmagende nyrøgede delikatesser uden besvær. Det er bare at følge anvisningerne, fylde røgbriketter på og lade ovnen klare resten. Utroligt enkelt og du kan for-vente professionelle resultater hver gang. Priserne starter ved knap 4.000 kr - de er hurtigt sparet hjem, hvis I bruger meget pålæg! Set hos Danish Outdoor som også har alt i tilbehør!

Prisbillig kuglefaldskompensator Amerikanske Burris har lanseret en 3-12x56 kikkert - Four X Long - med kuglefaldskompensator efter samme funk-tionsprincip som kendes fra europæiske kikkerter i den dyreste klasse, men i en prisklasse cirka 70% lavere. Bur-ris er en del af samme koncerns som Beretta og Sako og forhandles i Danmark af Normark - www.normark.dk.

R8 i kulfiber? Her er en nyhed til Blaserejere som er interes-seret i et både lettere og stærkere skæfte til riflen end mere almindelige kunststofskæfter. Det todelte skæfte vejer kun 340 gram og er bomstærkt. En helt oplagt løsning for dem som gør rigtigt meget med riflen og måske oven i købet jager i bjerge, hvor hvert eneste gram tæller. Fin-des også til R93. Pris 1 150 euro for selve skæf-tet. Set hos christenseneurope.com

82•83

Smukt og smart foderal Härkila har udviklet et længdejusterbart foderal i en rigtig gedigen kvalitet. Justering-smuligheden gør det muligt at anvende det samme foderal til alle de forskellige våben i skabet - med og uden lyddæmper - og så giver det jo masser af mening at betale for et virkeligt kvalitetsfoderal. Foderalet er vandtæt og naturligvis foret med tykt blødt foer for optimal beskyttelse af dine våben. Foderalet koster omkring 1.000 kr. www.harkila.com

Get the power Svenske P4H® har udviklet en handy power bank til jægere som både giver strøm til telefon, tablet og alt andet som kan lades via USB men som også kan fungere som lommelygte og håndvarmer! Det er da smart!. Kapacitet 6000 mAh. Pris 549 SEK set i netbutikken vildmar-ken.se

Norsk innovation Norske GRS (GrodasRifleStocks) er blevet verdenskendte for deres superegono-miske riffelskæfter. Lige nu tester de et nyt skæfte, som er udviklet specielt til præcisionsskydning på lange afstande. Skæfterne ventes færdige til august men man kan allerede nu anmelde sin interes-se og komme forrest i køen. Se mere på grsriflestocks.com

En ny Blaserstil I løbet af efteråret introducerer Blaser sin populære R8 som Classic Sporter med udelt skæfte i kaukasisk valnød og med Prince of Wales-greb. Et langt mere traditionelt riffel-look end vi er vant til med Blaser-riflerne men iøvrigt er funktionen nøjagtigt den samme. www.guntex.dk

B E D R E O G B I L L I G E R E

Ø-riget mod vest er et slaraffenland for bukkejægere. Her er masser af råvildt, høj trofækvalitet og rimelige priser i forhold til Østeuropa. Jeg var et smut derov-

re for nogle få uger siden...

T E K S T M AT S G Y L L S A N D F O T O T W E E D M E D I A

pürschjagtBUKKEJAGT I ENGLAND

pürschjagtBUKKEJAGT I ENGLAND

84•85

Jeg lander i Heathrown lige uden for London. Heathrow er et sted, som du så vidt muligt

bør undgå. Det er forfærdeligt og værst af alt er Terminal 3, hvor vi skandinaver oftest havner.

Fyldt med uvenlige paskontrollanter og tol-dere, som lader til at leve udelukkende for at genere de rejsende.

Efter en evighed har jeg passeret alle forhind-ringer og sidder i en bil på vej sydover.

Det tager ikke mere end en halv time, inden jeg er fremme ved hotellet, hvor jeg skal bo de kommende dage.

Ved første øjekast minder hotellet mest af alt om Fawlty Towers og da jeg går igennem døre-ne, forventer jeg næsten at Basil kommer mig imøde.

Foyeen er mørkelagt.Bag disken i receptionen står der en tydeligt

frustreret og lettere ophidset kvinde. Basils hustru?

Noget oprørt forsøger hun at forklare, hvorfor hotellet er mørkelagt.

Det skyldes tydeligvis renoveringsarbejde, men hun er ikke helt sikker.

pürschjagt

pürschjagt

Jeg får i hvert fald min nøgle og ved hjælp af lommelygten i min telefon, lykkes det at finde vej gennem de lange korridorer til mit rum.

RUMMET ER – som det er almindeligt i England – et orgie af væg-til-væg-tæpper.Til og med i badeværelset forsvinder fødderne dybt ned i det lådne underlag.

Der er helt sikkert både rent og prydeligt, så et par dage her skal nok fungere.

Jeg er jo ikke kommet for rummets skyld, det er jagtabstinenserne, som ført mig til England.

86•87

pürschjagt

pürschjagt

Senere samme eftermiddag skal vi teste våben. Jeg bestemte mig sent for at komme, så det var ikke en mulighed at medbringe eget våben. Det kan tage flere måneder at få midlertidige engel-ske våbentilladelser på plads. Jeg låner derfor et våben af arrangøren, Owen Beardsmore. Riflen viser sig at være en helt ny Merkel Helix i kaliber 308 W – en kombination jeg faktisk er vant til hjemmefra. På våbnet sidder der en helt ny Lei-ca-kikkert – det føles trygt.

EFTER TO HURTIGE skud for at se om våbnet fungerer – og for at vise Owen, at jeg ved hvad jeg gør, kører vi tilbage til hotellet og klæder om

inden den første aftens jagt.Det er forsommer i England. Det mærker jeg

tydeligt, da jeg indklemt i en gammel Defender rasler frem ad snoede småveje. Der er grønt ove-raltog grøftekanten blomstrer, så det er en fryd. Det er en fantastisk følelse netop nu, hvor vinte-ren knapt har sluppet sit tag derhjemme.

Peter – guiden som jeg jager med – arbejder egentlig som betjent i det centrale London. Det-te er hans ekstrajob og han har det mest for at få lejlighed til at jage på disse fine revirer.

Han svinger ind gennem en åbning i en af de mange stenmure og standser motoren.

Vi stiger ud og gør os klar.

88•89

JASON HORNADY var rigtigt glad for sin råbuk

pürschjagt

pürschjagt

Vil du jage i England?www.cervus-uk.co.uk

90•91

- Det er bedst, hvis du lader med det samme, der kan komme dyr når som helst, hvisker hantil mig.

Som altid føles det for-kert at gå omkring med et ladt våben, men jeg gør, som han siger.

PETER HAR TAGET SIN jagtlabbe med sig.Den viger ikke en centimeter fra hans knæ, da vi bevæger os op ad en lille bakke i den smukke bøgeskov.

- Deroppe er der en grusvej. Vi skal følge den, til vi kommer frem til et tårn, hvor vi sætter os og kigger lidt, siger Peter stille.

Det blæser ganske kraftigt langs vejen, så vi forsøger at bruge kikkerter-ne så meget vi kan. Det er helt umuligt at høre noget oppe i tårnet.

Vi har ikke siddet længe, før den første buk dukker op bag os.

Det er en lille fyr, man kan dårligt se hans horn, så vi lader ham æse forbi os.

Da vi har siddet en time, uden at der er sket noget, beslutter vi at gå videre langs vejen til et andet tårn.

Labben som hele tiden har ligget helt stille ved tårnets fod finder igen sin plads ved Peters knæ.

Pludseligt rasler det i løvet ved siden af vejen og en rå løber ud over markerne. Den rigtige art men det gale køn, så der er ingen skade sket.

Vi klatrer op i det næste tårn, sætter os tilret-te og venter.

Vi behøver ikke at vente længe.

Efter kun et par minutter kommer der en buk frem 200 meter fra os.

Langsomt men sikkert kom-mer den lidt nærmere.

Jeg følger den i Leica kikker-ten med afstandsmåler og da den er inde på 150 meter, gør

jeg mig klar.Bukken kommer endnu et par

meter nærmere.Han står med hovedet imod

mig, det er ingen god vinkel.Jeg sigter og venter.Efter et stykke tid vender han

bredsiden til. Jeg klemmer forsig-tigt et skud af.

- Good shot! siger Peter, da han ser bukken falde sammen på stedet.

JEG GØR MIG KLAR til at klatre ned fra tårnet og tage mig af bukken, men Peter stopper mig.

- Vi bliver siddende. Der kan komme flere, siger han.

En halv time senere får han ret.En fin buk i medaljeklasse kommer gennem

skoven med retning mod tårnet, hvor vi sidder.På 75 meters afstand standser han og sikrer.

Vi han vinden i vore ansigter, så han har ikke en chance for at vejre os.

Men et eller andet får ham alligevel til at tvivle.

Til slut kommer han lidt nærmere og begyn-der at æse på en lille lysning i skoven.

Et par minutter senere får jeg chancen serve-ret på et sølvfad og skyder.

Vi går tilbage til bilen med to bukke på slæb. Da vi kommer ned til engen, hvor bilen er par-keret, standser Peter og peger.

pürschjakt

pürschjakt92•93

94

VÅ R B O C K I E N G L A N D

tager sigte.Skydestokken er vældigt stabil, så jeg er

tryg ved at skyde.I skuddet springer bukken lige i vejret og

falder sammen på stedet.

FØRSTE AFTEN i det engelske kun 30 minutter fra milionbyen London har resulte-ret i tre fine bukke.

Senere samme aften samles alle jægerne på pubben.

Vi gør dem selskab og klokken når at blive et, inden jeg ligger i min seng.

Tre timer senere ringer vækkeuret.Jeg føler mig nogenlunde frisk og er tak-

nemmelig for, at det kun blev til et par engel-ske øl aftenen før.

Efter en hurtig kop kaffe kører vi ud til jagtområdet, som kun ligger nogle minutter fra hotellet.

Det er endnu en fin dag, men vinden har stort set lagt sig.

En ny guide tager mig med til et tårn midt inde i skoven.

Tårnet står i en lille lysning, som er tæt besat med blå klokkeblomster. Som aftenen før er skoven en rigtig eventyrskov med store gamle bøgetræer.

Da vi har siddet i næsten to timer uden at se noget, beslutter vi os for at gå en tur. Vi går ud af skoven og følger kanten af en blomstrende rapsmark.

Efter en tid hører vi en speciel lyd.Det minder om en gøende hund.Et eller andet sted foran os går der en

muntjac og skælder ud.

DEN GØENDE HJORT med sit karak-teristiske udseende og hugtænder er i de senere år blevet Englands mest almindelige hjortedyr. t

114•115

pürschjagt

94•95

VÅ R B O C K I E N G L A N D

114•115

pürschjagt

MIT GREJ

Jeg lånte våben i England for at slippe for bureaukratietæ Jeg skød med en Merkel RX Helix i kaliber 308W. Ammunitionen var Hornadys blyfri GMX. På riflen sad der en Leica ERi 2,5–10x42 och jeg holdt øje med bukkene med en Leica Geovid HD-R kikkert med indbygget afstandsmåler

DEN LEGENDARISKE JAGTJOUR-NALIST Craig Boddington var en af jægerne, jeg mødte under jagten i England.

96•97

- Dernede går der en til, hvisker han.200 meter foran bilen går der en fin buk.Det er garanteret aftenens største.Vi slipper vore rådyr og forsøger at pürsche os

lidt nærmere. Vi standser med 175 meter til bukken.Peter stiller skydestokken op. Jeg lægger an og

lette brise vender og snart hører vi den gøende hjort længere fra os.

Klokken ni er vi tilbage på hotellet uden at have set mere.

På hotellet venter en traditionel engelsk mor-genmad med pølser, æg, tomater, championer, bacon og toast med marmelade.

Det smager godt efter fem timers jagt.Efter jagten havde jeg sat næsen op efter en

middagslur. Tre timers nattesøvn rækker ikke. Men der var ikke andet for end at aflyse

luren, da arrangørerne havde booket plads på Bisley skydebanerne. Bisley er udgangspunktet for skydning i England og anlægget ligger na-turskønt i udkanten af London. På banen fik vi chancen for at teste ny ammunition fra Hornady og også træffe virksomhedens ejer Jason Horna-dy, som fulgte med på jagten om aftenen.

KLOKKEN FEM sidder vi og spiser middag på ho-tellet, mens vi diskutterer aftenens forestående jagt.

Reviret vi jager på er på omkring 6.000 hek-tar. Owen lejer hele området og sælger jagterne til jagtturister.

Han fortæller, at de nedlægger omkring 100 bukke om året og jeg indser, hvor godt området må være. Normalt regner man med en buk pr. 100 hektar på gode bukkerevirer.

Senere samme aften står det klart for mig, at afskydningen næppe har påvirket bestanden. Jeg

er ude i en ny del af reviret med en ny guide og jeg ser i alt tretten råbukke, hvoraf jeg skyder en.

For mig som kommer fra Wärmland i Sverige er mængden af råvildt magisk og minder mig om den svenske rådyrseksplosion i 1990’erne.

SENERE PÅ AFTENEN samles vi atter på pubben. Vi er ottejægere og på tre outings har vi nedlagt 16 bukke og en muntjac. Med sorg indser vi, at der kun er en enkelt outing tilbage morgenen efter inden vore veje skilles.

Da jeg vågner klokken fire efter tre timers søvn føles det egentlig meget rart, at det er sidste dag.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg havde klaret flere dage med tre timers søvn hver nat.

Det var dog godt, at jeg kæmpede mig igen-nem den morgen også.

Et par timer senere er min femte engelske buk nemlig nedlagt og det er garanteret et medal-jetrofæ.

Vi gik ud på en mark og klatrede forsigtigt op i et tårn for at undersøge omgivelserne.

400 meter borte fik vi hurtigt øje på en hel gruppe råer, som blev opvartede af to bukke.

Det var naturligvis for langt at skyde, men vi forsøgte at lokke dem nærmere.

Det lykkedes ikke, men i stedet dukkede der en anden buk op umiddelbart bag os.

En rigtig fin seksender.Jeg skød, da den var 25 meter fra os.Det var en perfekt afslutning på et par perfek-

te dage i England.Billigere end jeg troede og slår absitinenserne

til igen næste år kommer jeg tilbage.Eventuelt et par måneder tidligere, hvor mere

sparsom vegetation gør det lettere at få øje på den gøende hjort muntjacen.

pürschjakt

Baggrund: De amerikanske myndigheder – repræsenteret ved US Fish and Wildlife Sevice - har nedlagt forbud mod import af

elefanttrofæer fra Tanzania og Zimbabwe til USA under henvisning til øget krybskytteri I de to lande. Det har ledt den kendte afrikanske PH

Robin Hurt til at publicere følgende åbne brev om konsekvenserne af importforbudet. God læsning for alle med

interesse i forvaltningen af Afrikas vilde dyr:~ ~ ~

Ja! Afrika har et alvorligt problem med krybskytteri, som er blevet forstærket af en hidtil uset efterspørgsel efter elfenben og næ-

sehorn. Forbudet mod import af elefanttrofæer fungerer i realiteten som et forbud mod at Amerikanske statsborgere jager elefanter i Tanzania og Zimbabwe. På trods af at myndighederne i begge lande ser et klart

behov for at opretholde licensjagten på elefanter, er det urealistisk af fo-restille sig, at amerikanske jægere vil drage på dyre elefantjagtsafarier,

når de ikke tillades at importere deres trofæer.Safarijægere er – I modsætning til krybskytter – ikke slagtere, som er

drevet af udsigten til hurtige økonomiske gevinster. Tvært imod er de parate til at betale store pengesummer for det privilegiet at kunne jage

et udvalgt dyr og beholde trofæet som et minde.Forbud virker ikke. Forbud er ingen løsning. Det er bedre at støtte

bedre forvaltningsmetoder og anti-krybskytteprogrammer. Endnu vig-tigere er det at finde måder at håndtere slutbrugerne af de illegale dyre-

produkter, som er den egentlige årsag til den illegale jagt.Jeg har selv oplevet de negative konsekvenser af tre afrikanske

jagtforbud. Efter jeg fik min første PH-licens i Tanzania i 1963 har jeg arbejdet som professionel jæger på fuld tid lige siden. Ikke kun i Tanza-nia men også i de fleste andre afrikanske lande som gennem årene har

tilladt jagt. ~ ~ ~

Kort fortalt er safarijagt et vigtigt redskab i forvaltningen af Afrikas vildt. Jagten skaber vigtige indtægter for regeringer, vildtreservater og lo-kale safarioperatører på baggrund af lovlig og gennemreguleret jagt på overskudsdyr i bestanden. Jagten er af afgørende betydning for økono-mien af fødevareforsyningen for de mennesker, som til daglig lever side om side med vilde dyr i naturreservater og i nærheden af disse. Indtæg-

terne er vigtige i financieringen af anti-krybskytte indsatser udført

Åbent brev til US Fish & Wildlife Service

98•99

af såvel safarioperatører som myndigheder. Jagten er først og fremmest baseret gamle dyr, som ikke længere kan bidrage til avlen. Amerikanske jægere tegner sig for omkring 60% af safarioperatørernes omsætning i

Tanzania og Zimbabwe.Jeres importforbud vil I alvorlig grad mindske de indtægter some er

så ekstremt nødvendige for at financiere indsatsen imod illegal jagt I Zimbabwe og Tanzania. De safariaflysninger som uundgåeligt kommer i

kølvandet på importforbudet, vil påføre jagtområderne svære økonomiske tab og lokalbefolkningen vil ikke forstå baggrunden for jeres beslutning.

En del vil simpelthen slå sig på illegal jagt for at kompensere for den manglende indtægt. Alt dette er I klare over. Hvad I muligvis ikke kender

til, er de negative konsekvenser af tidligere jagtforbud.~ ~ ~

Tanzania forbød jagt i 1973. På den tid var der en anslået bestand på 380.000 elefanter og 18.040 sorte næsehorn i landet. Da regeringen genåbnede jagten i 1983 var elefantbestanden faldet til og bestanden af

næsehorn til mindre end 100 dyr. Regeringen i Tanzania indså, at jagtfor-buddet var en fejltagelse som havde åbnet bushen for uhæmmet illegal jagt og genindførte jagten efter 10 års pause. Elefantbestanden blev øjeblikke-ligt større og voksede frem til 2009 (umiddelbart før den nuværende bølge af illegal jagt) til 130.000 dyr. Der er ingen tvivl om, at bestanden lige nu

er mindre, men jeres forbud vil accellerere tilbagegangen. Kenya forbød jagt i 1977. På den tid blev elefantbestanden anslået til

176.000 dyr og der var mere end 8.000 sorte næsehorn tilbage i landet. I dag er der forskellige bud på bestandsstørrelserne, men vi ligger sandsyn-

ligvis på godt 20.000 elefanter og godt 500 næsehorn. Kenya er fortsat lukket for storvildtjagt. Indtil videre har årene uden legal jagt kostet lan-det mere end 150.000 elefanter og 7.500 næsehorn. Krybskytteriet er – og

vil også fremover være – omfattende.~ ~ ~

Den demokratiske republic Congo (tidligere Zaire), der tidligere var den afrikanske skovelefants vigtigste bastion lukkede for safarijagt i 1984 og der er ingen udsigter til genindførelse af jagten. I årene siden da er den nordlige underart af hvidt næsehorn forsvundet og må formodes uddødt. Skovelefanterne er i dag en stor sjældendenhed i landet. Igen er hele til-

bagegangen sket under en periode UDEN legal jagt. ~ ~ ~

Der er en vigtig pointe i alt dette. Når man fjerner legale jægere, som forvalter vildtet ud fra et bæredygtighedsprincip, fra bushen, skabes der et tomrum i vildmarken, som snart udfyldes af illegale vildt-tyve – kryb-

skytter.

100•101

~ ~ ~Ja, der er store problemer med krybskytter i Afrika overalt, hvor der

er elefanter og næsehorn. Problemet er ikke begrænset til Tanzania og Zimbabwe. Men jeg kan forsikre jer om, at hvis I undergraver den lovlige

tilstedeværelse af safarijægere i bushen, hvilket er effekten af jeres import-forbud, vil krybskytteriet tage til i omfang i alarmerende tempo. Dette kan true elefanternes fortsatte tilstedeværelse i Tanzania og Zimbabwe. Vi har alle en fælles interesse i vildtets trivsel og det gælder ikke blot elefanter. De professionelle jægere er blandt de mest motiverede for at passe på vildtet.

Det er selve deres levebrød og livsstil som afhænger af sunde vildtbestande.Savner I midler mod krybskytteri? Følgende var nok værd at overveje:

~ ~ ~ I stedet for at anvende importforbud som straf, burde I opmuntre til bedre forvaltningspraksis. Allier jer med afrikanske myndigheder, samarbejd

med dem og hjælp dem i stedet for at gøre jer uvenner med dem med ødelæg-gende importforbud.

En del af problemet er, at legal jagt og vildttyveri i skikkelse af krybskyt-teri ofte forveksles på grund af misinformation. Legal, reguleret jagt er na-

turbevarelse, krybskytteri er simpelt tyveri.Find og straf slutbrugere af illegale vildtprodukter og mellemhandlerne,

som når alt kommer til alt er de virkelige skurke og den direkte årsag til krybskyttebølgen. Det virker ofte som om, det er de legale jægere som be-brejdes, mens de kriminelle slipper ustraffede afsted med deres gerninger.

Dette skal ændres!~ ~ ~

Hjælp til med financiering af krybskyttebekæmpelsen. Tanzania og Zim-babwe har begrænsede ressourcer. Anti-krybskytte programmer er ekstremt kostbare. USA kan gøre en enorm forskel ved at hjælpe med

at betale for indsatsen mod den illegal jagt.Vær med til at uddanne lokalbefolkningen i værdien af vilde dyr og invol-

ver dem i at udnytte disse værdier gennem udvikling af jagt- eller økoturis-me. Begge dele er vigtige i forhold til at tilføre de vilde dyr langsigtet værdi.

~ ~ ~Et enkelt spørgsmål: Hvis importforbuddet mod elefanttrofæer nedlagt af

lagale jægere som forventet medfører en stigning af krybskytteriet i bade Zimbabwe og Tanzania, hvem vil så påtage sig ansvaret for dette?

US Fish and Wildlife Service?Med venlig hilsen

Robin Hurt

102

102•103

vildtSteg

Ovnstegt muntjacIngredienser: En benfri kølleKødsnøre eller net¾ dl olivenolie2 spsk fersk timian2 spsk fersk rosmarinSaften af en halv citron1 fed hvidløg2 tsk friskkværnet hvid peber

2 tsk salt

Sådan gør du: Varm ovnen til 125 grader. Hæld olien og alle krydderi-er i en blender og kør, til det hele er finmalet.

Læg kødet i en dyb tallerken eller et fad og hæld krydderolien ind i midten, hvor benet sad. Brug dine hænder til at sikre dig at hele indersiden af stegen er godt indsmurt. Bind stegen op med kødsnøre eller net. Sæt et stegetermometer i og stil det på 56 grader. Læg stegen i en bradepande og stil den i midten af ovnen. Når stegen er klar, skal den pakkes ind i alu-folie og hvile mindst en time.

Mens stegen er i ovnen, er der tid til at tage sig af res-ten.

vildtPÅ EN VELBAL ANCERET TALLER-

KEN FINDER MAN IKKE BARE

SMAGE MEN OGSÅ FORSKELLIGE

TEKSTURER OG KONSISTENSER.

SØDT, SURT, SALT, SPRØDT,

KNASENDE, BLØDT OG SE JT.

SAMMEN SK ABER DET EN

SPÆNDENDE HELHEDSOPLEVELSE

”KØDET SK AL HVILE LIGE SÅ L ÆNGE,

SOM DET HAR VÆRET I OVNEN”

104•105

106

vildt

Rodselleripure

Ingredienser:½ rodselleri2,5 dl flødeSaltHvid peber

Muskatnød

Sådan gør du: Skræl rodsellerien og del den i 2x2 cm terninger. Læg terningerne i en kasserol-le og dæk dem med fløde. Lad det koge forsigtigt op og pas på, det ikke koger over. Lad det små-simre i 25 minutter, indtil sellerien er helt blød.Hæld det meste af fløden fra, men smid det ikke ud. Hæld sellerien i en blender og kør, til det er helt jævnt. Det skal være en tyk pure. Tilsæt den tilbageværende flæde i små portioner, indtil kon-sistensen passer. Det skal til slut være cremet. Tilsat salt, peber og muskatnød. Vær ikke nærig med salten – den er nødvendig for at få smagsnu-ancerne frem.

Karameliserede skorzonerrødderIngredienser4 figner1 dl. solbærgele0,5 kg. skorzonerrødder1 citronSmør

Salt

Sådan gør du: Del fignerne i kvarte og læg dem i kasserollen sammen med solbærgeleen og saften af en halv citron. Kog det langsomt op og lad det

koge uden låg i ca. 20-25 min. Rør rundt og mas fignerne lidt undervejs for at frigøre aromaerne. Si saften fra og stil det til siden.Skræl skorzonerrøderne og læg dem i en kas-serolle med lidt citronsaft, så de ikke misfarves. Del dem i 6-7 cm stykker og kog dem i letsaltet vand i ca. 15 minutter, til de er bløde med lidt bid i kernen.Steg skorzonerrødderne med lidt smør i en pan-de. Hæld nogle spiseskefulde figen-solbærsgele i panden og rør rundt. Først koger det op og så begynder det at karamelisere og næsten brænde fast i panden. Kast skorzonerrødderne rundt i panden, så de dækkes af geleen og tag så panden af varmen.

Røget rødvinssauceIngredienser: 3 schalotteløg4 grillede soltørrede tomater5 hvide peberkorn3 kviste timian1 laurbærblad2 hele stjerneanis1 strøget tsk. Røget paprika150 g røget flæsk eller bacon1 spsk olivenolie3 dl rødvin

3 dl kalvebulllion

Sådan gør du: Skær flæsket i tern, skræl og del schalotteløgene, hak de soltørrede tomater i mindre stykker. Varm lidt olivenolie i en kasserolle, steg flæsk og løg, til det får god farve uden af blive brændt.

106•107

vildtLæg de soltørrede tomater og alle krydderierne i og lad det hele stege lidt. Hæld rødvinen i, lad det koge op, sænk varmen og lad det koge i 10 minutter.Tilsæt bulllionen og lad det hele koge indtil der er mindre end 1 dl. tilbage. Saucen skal nu være mørk og kraftig og have tydelige lag af forskellige smage. Si saucen og stil den til side.Ønsker du en lidt tykkere konsistens, kan sau-cen jævnes med en halv teske maizena udrørt i en spsk. Vand. Hæld ikke det hele i på en gang men prøv dig frem dråbe for dråbe.

KartoffelstompIngredienser:800 g. melede kartofler 100 g. røget flæsk75 g. feldsalat100 g. smør

Ferskmalet hvid peberSalt

Sådan gør du: Tern flæsket i 3x3 mm små tern. Steg dem på lav varme til de er gyldenbrune og sprøde. Læg dem på et stykke køkkenrulle for at dryppe af og sæt dem til siden.Hak feldsalaten og stil den til side.Skræl kartoflerne og del dem, hvis de er store. Sæt dem på komfuret i let saltet vand.Kog kartoflerne, hæld vandet fra og lad dem dampe ordenligt af. Hæld smøret, feldsalaten og flæsketerningerne i og kværn lidt peger og salt i gryden. Stamp det hele groft – der skal være stykker og struktur, det er ikke kartoffelmos.

ServeringVarm saucen og selleripureen.

Skotlands magiske øer

after hunt

Hej igenMange læsere har spurgt, om ikke vi

på en mere grundlæggende, udtømmende og informativ måde kunne beskrive de forskel-lige Single Malt producenter på Skotlands whisky-producerende øer.

Hvorfor ikke, tænkte vi. Det er en både spændende og berigende opgave, som vi gerne kaster os ud i.... og vi begynder med den største ø i de indre Hebrider, the Island of Skye eller på gælisk: An t-Eilean Sgitheanach. 1.700 km2 med afgrundsdybe dale, høje bjerge, grønne enge og dramatiske kyststrækninger gør denne sceniske ø til en ”must-see-and-do” destination for whisky-elskere.

Men først: Hvad er det, som gør alle dis-se forskellige øer så spændende ud fra en whisky-synsvinkel?

Øerne ligger strøet rundt om Skotland i nærkontakt med Atlanten, Det Irske Hav og Nordsøen og påvirkes af disse vande på nøjagtig samme måde som Vesterhavet påvirker befolk-ningen i Thyborøn. Saltet, fugten og de mildere vintre – der er et helt andet mikroklima i nær-heden af havet!

Samtlige ”ø-destillerier” har været igang i meget lang tid. Mange i flere hundrede år og de har udviklet deres personlige karakter og stil i overensstemmelse med de lokale forudsæt-ninger. Intet ø-producerende destilleri vil ligne noget andet og stræber derfor efter at skabe et produkt som repræsenterer den særegne lokale følelse netop der, hvor destilleriet hører hjemme.

De øer jeg kommer til at berøre i dette og

108

Skotlands magiske øer

after hunt

AFTER HUNT med Micke Lundén

kommende numre af www.mitjagtblad.dk er: Skye, Jura, Orkney, Arran, Islay, Lewis og Mull.

Vi starter som nævnt med Skye og destilleriet Talisker får æren af at lægge ud. Det er nemlig det eneste destilleri på Skye.

Talisker blev grundlagt i 1830 i den lille by Carbost af brødrene MacAskill, som var sønner af øens læge. Destilleriet blev flyttet to gange under de første år og først i 1843 fandt det sin nuværende plads ved Loch Harport. Talisker trippeldestillerede sin whisky frem til 1928, hvilket i høj grad skyldtes det usædvanligt tør-vesmagende vand.

I 1960 blev destilleriet fuldstændigt raseret af en brand. Efter genopførelsen blev et nyt destillationsanlæg skabt som en nøjagtig kopi af det gamle. Taliskers velkendte whisky er tydeligt maritim med masser af salt, hav, tang, jernbanesveller og en lettere pikant sødme. Røgsmag er der også, men den integreres på enestående vis i den kraftfulde totaloplevelse. Talisker har gennem årene forsynet os for-brugere med skønheder som 10-åringen, en

18-åring, en 25-åring, en 30-åring samt en hel del såkaldte limited editions (dvs. begrænsede serier af specialwhiskies)

Come home to Skye, the world’s favourite island, recently voted ’4th best island in the world by National Geographic magazine. Ing-en dårlig udmærkelse for denne enestående smukke ø!

Hvad kan man se og gøre på Skye? Jeg fristes til at sige: Alt hvad hjertet kan begære! For den kulturhistorisk interesserede er det passende at begynde med Eilean Donan Castle, som ligger på en klippe med en helt ubeskrivelig udsigt over hav og land. Fortsætter vi ud på øen, kommer vi til Armadale Castle og naturligvis, noget senere, til det verdenskendte Dunvegan Castle...et absolut must for alle slotsnørder og haveinteresserede. Stedet har været MacLeo-dklanens hjemsted i over 800 år! I dag er det det ældste beboede slot i Skotland og som Sun-day Times for nylig skrev: ”Den bedste dagsud-flugt i Skotland”.

108•109

110Mikael Lundén, Keeper of the

Quaich, jæger og sybarit

Desuden findes der et sandt mylder af lokale småvirksomheder, som er leveringsdygtige i alt fra smykker til tøj og kunsthåndværk af alle slags. De majestætiske havørne på Skye og od-derne ved Kylerhea sikrer de naturinteresserede en fantastisk vildmarksoplevelse.

Og ikke mindst...for os som er tørstige ... begiv jer til Talisker Destillery og deres visitor center! Her vil I blive rigeligt belønnede med nogle af de mest spændende dråber single maltwhisky, som produceres i dag. A ’wee dram’ har jo aldrig skadet nogen.... eller hva’?

after hunt

Nogen af talliskers vigtigste ambassadører gennem tiderne har været Robert Louis Steven-son og Henry Vollam Morton.

Hold jer muntre og vederkvægede til næste nummer... Slaínte

110•111

I gør Mit Jagtblad gratis - gratis er godt!

NÄR DET GÄLLER SEKUNDER

Z6 – ANDRA GENERATIONEN. DET FULLÄNDADE ORIGINALET

Den förbättrade smäckra formen och de avancerade funktionerna gör den välkända optiska överlägsenheten hos Z6 kikarsikten

fulländad. De nykonstruerade mekanismerna på Ballistiktornet och parallaxtornet gör hanteringen optimal. SWAROLIGHT-tekniken

med automatisk till-/frånslagsfunktion av riktmedelsbelysningen ökar batteriets livslängd.

SEE THE UNSEENWWW.SWAROVSKIOPTIK.COM

SWAROVSKI OPTIK NORDIC ABTel. +46 (0)8 544 715 40info-se@swarovskioptik.comfacebook.com/swarovskioptik

H20_Jaktjournal_230x297_SV_oB.indd 1 05.02.13 10:04

JAKTMATCH - DET FØRSTE SKRIDT MOD EN SUCCESFULD JAGT!

22 FORSKELLIGE LADNINGER FRA 22 LR TIL 9,3X62

www.norma.cc

STORT TAK!til vore annoncører og sponsorer