MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 MÅLEBLADET NR1/2016€¦ · MÅLEBLADET NR1-2016 HR-Design.dk Enkel betjening - uovertruffen præcision Leica Geosystems A/S Salg & Service - Tlf 7023

1

MÅLEBLADET NR1-2016

ww

MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012

Det var dengang en medhjæl-pers største opgave var at holde

i enden af et målebånd, grave skelpæle og MV-blokke ned mv.

Ved hjælp af den moderne droneopmålingsteknik kan man,

Målebogen og de beskrivelser fra forne tider, dvs. et par hundrede

år tilbage, er ikke så forandret, før elektronikken tager over i midt

1970erne.

MÅLEBLADET NR1/2016

konvertere bygherrernes 2D-tegninger til 3D.

2


ISSN: 0905-085X

Hovedbestyrelse:Thomas Wester-Andersen, formand

2398 [email protected]

Henrik Pangel, næstformandTlf: 5092 1300

[email protected]

Jens Chr. Madsen, kassererTlf: 2372 [email protected]

Karsten Vognsen, sekretærTlf: 5151 7351

[email protected]

Sektion offentlig:Jimmy PetersenTlf: 2713 7533

[email protected]@stofanet.dk

Redaktion:

Jan Slot-CarlsenHouvej 187, 9370 Hals

Tlf. 2028 [email protected]

Jens Erik BundgårdSanatorievej 55, 6710 Esbjerg V

Tlf: 2334 [email protected]

[email protected]

JohnnyHumlebækViolvej 38, 8680 Ry


Jakob Højgaard PagelsHegelsvej 14, 4200 Slagelse


Peter T.R. HansenGåseholmsvej 95,3 tv. 2730 Herlev

telf. 4061 [email protected]

Layout: Jan Slot-CarlsenTryk: LaserTryk, Aarhus

Annoncepriser:Kontakt sekretariatet!

Deadlines i 2016:

Nr. deadline: udkommer:1 6/2 6/32 10/5 1/63 1/8 1/94 1/11 1/12

Link til KLF med QR kodetil Windows, Android eller I-phone.

Målebladet udgives afKort- og Landmålingsteknikernes Forening

Anelystparken 37D, 8381 Tilst.

Sekretariatets kontortidMandag - onsdag 10-1430

Torsdag: 10-17Fredag: lukketTelefon: 8614 6818Telefax: 8614 6712e-mail: [email protected]: www.kl-f.dk

Dijana IvanisevicTlf: 2695 3119

[email protected]

Sektion privat:Knud Meller Nielsen


Ditte Dahm NielsenTlf: 5477 9442

[email protected]

Charlotte Gosvig-NielsenTlf: 4095 3667

[email protected]

Martin AspelundTlf: 2532 8452

[email protected]

Seniorklubben:Johnny Humlebæk

eller Jan Slot-Carlsen

3


Frås, men spild ej!Da Københavns Rådhus blev opført fra 1892 til 1905 var det efter arkitekt Martin Nyrops ideer og tanker. Byggeriet blev gennemført med udsøgte materialer og efter de bedste håndværksmæssige traditioner. Det var nemlig tænkt som borgernes slot og skulle leve op til Nyrops slogan, som står oppe under loftet over en af håndvaskene: Frås, men spild ej.I KLF vil vi også gerne fråse for medlemmerne, men ej spilde deres tid eller penge. På forårets årsmøde i Middelfart vil vi have udsøgte fore-dragsholdere og efter bedste tradition, en stor og interessant udstilling. Kom og oplev et overflødighedshorn af nyheder og informationer, og spild ej muligheden for at møde tidligere, nuværende og kommende kollegaer. Jeg glæder mig til at bruge et par dage sammen med jer.

Vi ses!Thomas Wester-Andersen

formand

4


INDHOLDFormanden har ordet .................................................................. side 3

Allan Dalsgård, portræt af en lærer.... ........................................ side 6

Landinspektørens uvildighed i fare ........................................... side 10

Målebogen ................................................................................ side 12

Regionsmøde hos Spotland ..................................................... side 14

Seniorgruppen udstiller ............................................................... side 16

I lod ........................................................................................... side 16

Det tidligere matrikelvæsen i Frederiksberg Kommune............ side 18

Indbydelse til faglig temadag .................................................... side 20

Kort Nyt..................................................................................... side 24

Møde i seniorgruppen............................................................... side 26

Kort nyt

5


HR-

Des

ign.

dk

Enkel betjening - uovertruffen præcision

Leica Geosystems A/S

Salg & Service - Tlf 7023 0032 www.leica-geosystems.dk

Med Leicas LS 15 Digital Niveller får du markedets mest nøjagtige

resultater på den lettest tænkelige måde

6


En kendt lærer fortæller:

Allan DalsgaardKort- og landmålingstekniker og Master of Technology Management in Geoinformatic

Af Jens-Erik Bundgaard

periode. Derefter som arbejds-dreng på radio- og fjernsynsfa-brikken B&O i Struer, hvor jeg var en ”brik” i et stort samlebånd.

Da jeg fyldte 18 år, blev jeg arbejdsmand på en fabrik, der fremstillede kartoffelchips og pom-fritter. Fabrikken var ejet af BURIS og lå i Holstebro.

I dag kan jeg godt spise chips, men pomfritter hænger mig stadig langt ud af halsen. Arbejdet var sæsonbetonet, idet råvarerne var kartofler, som skulle anvendes inden for en kortere periode. Efter en kartoffelsæson fik jeg ansæt-telse som motoriseret bybud i RAV (Ringkøbing Amts Vareind-købsforretning), som lå i midten af Holstebro by. Her bragte jeg varer ud i både by og land.

En dag fortalte min mor, at hun syntes jeg skulle søge en stilling som landmålermedhjælper hos et firma i Holstebro. Det gjorde jeg så, og fik stillingen.

Det var dengang en medhjæl-pers største opgave var at holde i enden af et målebånd, grave skelpæle og MV-blokke ned mv.

Efter to års ansættelse kom jeg på kursus i Århus. Tre-måneders kurset på Jysk Teknologisk Institut på Marselis Boulevard, i de gamle røde barakker. Efter to år i Holste-bro flyttede jeg til Århus sammen med min kæreste, der også er fra Vestjylland.

Jeg aftjente min værnepligt hos Ingeniørtropperne i Randers, og efter hjemsendelsen fik jeg en elevplads som landmålingstek-niker i de 2½ år jeg manglede i uddannelsen, i Landinspektørfir-maet Vestergade 8, i Århus. Min kone var begyndt på sygeplejer-

Allan Dalsgaard er født i Herning i 1946. Opvokset i Bur vest for Holstebro, hvor hans far var ansat som møllersvend i virk-somheden BURIS, der bl.a. også eksporterede kartofler. Allan fortæller:

Jeg voksede op i en lille stati-onsby på landet - og dog, der var stor forskel på landsbyens kultur og landlivets kultur, f.eks. var sproget mere ”landligt” på landet end i landsbyen - gik i folkeskolen i Bur, fire år i 1. klasse og to år i 2. klasse. Der var kun to klasse-værelser på skolen. Fra 6. klas-setrin foregik nogle af timerne på Vemb skole, endnu 6 km længere vestpå. Realeksamen tog jeg på Vemb skole, fortæller Allan og fortsætter:

Jeg arbejdede som arbejdsdreng på en møbelfabrik i Vemb i en kort

Fra opmåling i ørkenen midt i Saudi Arabien i 1977. Det var ikke tøjbudgettet der tyngede den gang.

Opmåling med topometer i 1975. Topometeret blev opfundet og ud-viklet af landinspektør Erik Lund, Silkeborg. Allan var ansat i firmaet Topomatic i to år.

7


skeuddannelsen på Kommuneho-spitalet i Århus.

I foråret 1972 var vi begge nyud-dannede. Efter forskellige ansæt-telser i landmålerfirmaer og en periode som selvstændig, var jeg fra 1986 til1995 ansat på Teknisk Forvaltning i Silkeborg som sekti-onsleder. Fra 1985 til 2011 var jeg overlærer på VIA, Vitus Bering i Horsens. Det blev også til en ud-dannelse som merkonom i ledelse og samarbejde og en master i GIS fra Aalborg Universitet.

(Læs herom i næste nummer af MÅLEBLADET, samt om afhand-lingen Radon og Sundhed).

ArbejdslivetJeg har altid haft interesse for elektronik og EDB, hvilket jeg nu kan se afspejler sig i mine arbejdsområder og arbejdsplad-ser. Bl.a. var Landinspektørerne i Vestergade et af de første firmaer i landet, der købte en Distomat DI10. I en periode af min læretid kørte jeg rundt i Østjylland og målte afstande for andre landin-spektørfirmaer.

Vestergadefirmaet var også i front med EDB, og jeg husker den tid, hvor man skulle prikke hulkort, som ”føde” for en datamat, for at kunne beregne f.eks. afsætnings-data til en udstykning.

I 1983 var jeg arbejdsløs hele

året. Det benyttede jeg til at lære Comodore 64 at kende. Ikke bare som bruger, men også maskin-sproget og programmeringsspro-get Basic.

Det førte til, at jeg i 1984 blev ansat i søopmålingen, og her blev mine EDB kundskaber udvidet kraftigt.

Da jeg var i trediverne havde jeg som mål at blive offentlig ansat inden jeg blev fyrre. Grunden her-til var, at jeg kunne se, at det of-fentlige indkøbte nyt EDB-udstyr

og på mange områder var førende i EDB-verdenen.

Mit mål blev opfyldt med en ansæt-telse hos Silkeborg Kommune i 1986, som leder af en nyopstartet grundkortsektion. Her havde jeg næsten ti dejlige år med mange udfordringer og et interessant arbejde. Det var i den digitale kortverdens pionertid, hvor Jysk-Fynske Kortgruppe (JFK) var med til at skabe de digitale kort vi har i dag. I Silkeborg Kommune lærte jeg bl.a., hvor vigtigt samarbej-det er på landsplan og ikke kun inden for kommunens grænser. Ligeledes lærte jeg, hvor vigtigt efteruddannelse er for de forskel-lige faggrupper.

Ny digitaliseringsmetodeEn af mine specielle oplevelser i Silkeborg Kommune havde jeg, da jeg var med til at videreføre og ændre digitaliseringen af de analoge matrikelkort efter Fyns-projektet. Hvis resten af landet skulle have været digitaliseret efter Fynsmodellen, skulle vi have undladt at indkøbe jetjagere i flere hundrede år - så dyrt ville det blive. Der var brug for en anden model.

Kortgruppen i Århus Amt (en ufor-mel gruppe af de fleste kommuner

Uddannelsesmesse i Horsens, hvor VIA altid deltog med udstyr og personale.

Således fremstod en terminal til et stort EDB system i 1976.Bemærk telefon og modem!

8


i Amtet) sendte en anmodning til Boligministeriet om at påbegynde et forsøg med nye metoder hurtigst muligt, da både Århus og Silkeborg Kommunes analoge matrikelkort var i en elendig forfatning.

Boligministeriet greb handsken og nedsatte en gruppe med repræ-sentanter fra Kort- og Matrikelsty-relsen, Aalborg Universitet, Land-inspektørforeningen, Kampsax-Geoplan, Århus, Herning og Vi-debæk kommuner. Jeg var med i denne gruppe, og således med til at afprøve og udvikle nye metoder til digitalisering af matrikelkortet.

Det lykkedes på under et år at fin-de en anvendelig metode, der var langt billigere end Fynsmodellen.

Tiden som underviserI 1995 var der blevet vedtaget en ny uddannelsesplan for landmå-lingsteknikerne, som nu skulle hede Kort- og landmålingstekni-kere. Uddannelsen kunne tages både i Horsens og i København. Derfor søgte Byggeteknisk Høj-skole i Horsens en ny lærer til uddannelsen. Stillingsopslagets overskrift var: ”Landinspektør eller lign.”

Jeg søgte stillingen, var til sam-tale, og fik stillingen for foreløbig ét år, hvis jeg kunne få orlov fra Silkeborg Kommune. Jeg fik orlov og begyndte i Horsens.

Jeg glemmer aldrig det første år. Det var arbejde fra tidlig morgen til sen aften, syv dage om ugen. Jeg erfarede, at vil du vide noget om et fag, så giv dig til at under-vise i det.

Det var også dejligt at være sam-men med de unge videbegærlige

Fra en ferietur til London i 1978. Greenwich nulmeridianen og GMT

Allan siger: Jeg har den vane at se efter målemærker og brønd-dæksler, når jeg går. (En erhvervs-skade?). Jeg var med til at starte ledningsregistrering op i Silkeborg Kommune, så derfor samler jeg på billeder af dæksler. Dette er fra en ferie i Stockholm.

9


mennesker og se dem ”vokse” og blive til Kort- og landmålings-teknikere.

Efter det første år blev jeg så ansat på tjenestemandslignende vilkår, med titel som overlærer.

Året før jeg blev ansat var der opstartet et et-årigt kursus i kort-fremstilling af kort i stort må-leforhold (1:500.000 - 1:flere millioner). Kurset var støttet af Danida, og de studerende kom fra engelsktalende lande i Afrika og Asien. På dette kursus under-viste jeg i landmåling i mange år, samt også i landmåling og GIS på højskolens engelske hold for Byg-ningskonstruktører (Construction Architects).

I mit første ansættelsesår fremstil-lede jeg et GIS kursus som efter-uddannelse for Byggeriets tek-nikere. Et tredages kursus, som jeg kørte gennem flere år i både Horsens, Århus, Frederikshavn, Hjørring, Aalborg og Nykøbing Falster. Jeg udviklede senere et fjernundervisningskursus i samar-bejde med Hjørring og Frederiks-havn Kommuner, med støtte fra Undervisningsministeriet.

Kurset har jeg oversat til engelsk og har i mange år kørt det med deltagere fra hele verden. Kur-set har tre niveauer, begynder-, fortsætter- og projektniveau. Pro-jektstadiet er et 20 ugers kompe-tencegivende kursus med skriftlig og mundtlig eksamen.

Formand for DTLDa jeg blev ansat i Horsens meld-te jeg mig ind i Dansk Teknisk Lærerforening (DTL), en gammel forening for lærer på tekniske sko-ler og højskoler. En dag kom den siddende formand og spurgte, om jeg ikke lige kunne vikariere for ham, da han havde fået tre måneders orlov til at komme ud i praktik.

Det lød spændende, så jeg sagde ja. At han så ikke ville være for-mand igen, da han kom tilbage, havde jeg ikke regnet med, og at jeg blev valgt på generalforsam-lingen var også en overraskelse.

Arbejdet var interessant. Som for-mand for DTL var jeg automatisk medlem af SU. Her fik jeg et rigtig godt indblik i firmaets økonomi- og arbejdsmiljø. Var med til lokale overenskomstforhandlinger, an-sættelser og afskedigelser.

Ved næste generalforsamling lykkedes det mig at finde en kan-didat, der ville stille op. Han blev valgt, og jeg blev næstformand; men kort tid efter trak han sig, så jeg blev igen formand og var det fortløbende til kort før jeg holdte med at arbejde.

En anden post jeg havde i de sidste fem år, kan man næsten også kalde en tillidspost, var ud-dannelsesvejleder for nyansatte kollegaer, der skulle gennemføre først en pædagogisk uddannelse og derefter en lektorprøve. Jeg fik en rigtig god pædagogisk ud-dannelse, syntes jeg selv, på mit andet ansættelsesår hos DEL (Dansk Erhvervspædagogisk Læ-

Allan på tur Sydspaniens bjerge, 2015

reruddannelse), som har til huse på Marselis Boulevard i Århus (på Teknologisk Institut - men de røde barakker er væk).

Livet som seniorNu, hvor jeg er pensionist, er det mine fritidsinteresser, der fylder mest.

Jeg er stadig meget interesseret i EDB og forsøger at følge med. Men jeg må sige, at jeg er faldet tilbage (nogle vil sige frem) til MacIntosh. Macén købte jeg som privatperson første gang i slutningen af 90erne, og sådan en fik jeg også ved ansættelsen hos Silkeborg Kommune. I en lang periode var det Windowssyste-merne, med alle dens forskellige numre, der optog EDB verdenen; men på internettet er Macén me-get hurtigere.

Jeg har tre børnebørn, som alle bor i nærheden, og dem er det en stor fornøjelse at have besøg af og jeg følger med i deres liv og udvikling. Jeg har også kæmpet med en stor have og et gammelt hus i næsten 40 år, og lige nu er haven meget flot - helt hvid - men det varer jo ikke ved. Forude ven-ter en indsats.

Min kone og jeg elsker at rejse, og turen går ofte til varmere egne af Europa, en enkelt gang har vi været i Vietnam.

Vi er begyndt at lære spansk (hos Ældresagen), så nu går turene de næste år til Spanien.

Allan fortæller i næste nummer af MÅLEBLADET om masterud-dannelsen.

10


Regeringen har som element i en vækstpakke bebudet et lovforslag der med ét fjerner alle ejerskabs-restriktioner for landinspektørvirk-somheder. Dette vil betyde at alle virksomheder i Danmark fremover kan udføre matrikulære opgaver, bare de har ansat en landinspek-tør med beskikkelse. Bygge- og rådgivningsvirksomheder, der vil udføre matrikulære opgaver, kan nemt komme i en dobbeltrolle hvor virksomhedens eller kun-dens interesser vil overskygge den hidtidige uvildighed ved bl.a. skelfastlæggelser. I Danmark er skelfastsættelsen i årevis blevet varetaget af en praktiserende landinspektør, der fungerer som en uvildig part i den danske ejendomsdannelse. Siden indførelsen af landinspek-tørloven i 1963 har det været fastlagt, at matrikulære arbejder kun kan varetages af privatprak-tiserende landinspektører og at deres virksomheder ikke må have andre formål end at drive landinspektørvirksomhed. I loven er endvidere fastlagt, at flertallet

af bestyrelsesmedlemmer og di-rektion skal være landinspektører med beskikkelse og mindst 51 % af virksomheden skal være ejet af landinspektører med beskikkelse. Endelig hæfter landinspektøren personligt for ethvert krav der rejses mod virksomheden.Disse bestemmelser sikrer, at landinspektørvirksomheder er uafhængige af økonomiske in-teresser og ikke er underlagt en bygherre, en entreprenør eller en kommunes ønsker og interesser for et skels beliggenhed. Det be-tyder, at landinspektøren i en hver skelfastlæggelse ikke arbejder for bestemte parters interesse, men i stedet fungerer som den uvildige person, der sikrer den korrekte skelfastlæggelse som skellets ambassadør.

I Europæisk topklasseDen danske model for ejendoms-dannelse er yderst efterspurgt i andre europæiske lande, da den har skabt stor troværdighed om den private ejendomsret i Dan-mark. Dette skyldes ikke mindst, at man på grundlag af landinspektørens arbejde kan optage lån i fast ejendom, hvor panthaver – dvs. realkreditinsti-tutter og banker - ikke drager tvivl om en grunds størrelse og skelgrænser. En usikker ejendoms-registrering – som den f.eks. ses i Norge - vil medføre en svækket retstilstand for både grundejer, panthaver og myndig-heder og desuden øge antallet af tvister mellem grundejere betydeligt. På trods af landinspektørlovens mange beskyttelsesværdige hen-

Landinspektørens uvildighed i fareAf Steen Boe, Landinspektør og Partner, LIFA A/S

syn, der danner grundlag for en af Europas bedste modeller for ejendomsdannelse har statens embedsmænd forberedt et lovfor-slag, der lægger op til en afskaf-felse af ejerskabsrestriktionerne for landinspektørvirksomheder.

Vækstpotentiale?Lovforslaget er født i et tværmini-sterielt udvalg, der skulle under-søge muligheden for afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for land-inspektørselskaber. Udvalget ud-arbejdede en rapport hvor vækst-potentialet skulle undersøges og de samfundsmæssige kon-sekvenser belyses. I rapporten anslås det, at der kan ske en øget produktivitet i branchen på 1-2 %, hvis ejerskabsrestriktionerne fjer-nes. Produktivitetsberegningerne hviler på et ukorrekt grundlag, hvor der ikke tages højde for, at antallet af sager ikke styres af ejerskabsforholdene, men af konjunkturerne i samfundet. Samtidigt kan Praktiserende Landinspektørers Forening i en analyse om konkurrencen i landin-

spektørbranchen - som udvalget behændigt und-lod at inddrage i deres arbejde – påvise, at der er fri konkurrence i landinspektør-branchen. Det har der været, siden man afskaffede først det sønder-jyske matrikelvæ-sen og senere de

kommunale matrikelvæsner i København og på Frederiksberg. Samtidigt dokumenterer analysen et prisfald på op til 70% på udstyk-ninger af ejendomme, siden de offentligt fastsatte honorarregler blev ophævet i 1994

”Den danske model for ejendomsdan-

nelse er yderst efterspurgt i andre europæiske lande, da den har skabt stor troværdighed

om den private ejen-domsret i Danmark”

Steen Boe, Landinspektør og Partner, LIFA A/S

11


Farvel til skellets ambas-sadørMed andre ord holder forslagets initierende præmisser om øget konkurrence og styrket beskæf-tigelse ikke. Tværtimod vil en af forslaget største konsekvenser være øget bureaukrati, flere rets-sager og en bøvlet sagsproces, hvor interessevaretagelse for begge naboer omkring et skel fremover skal udføres af mindst to landinspektører, der repræ-senterer hver sin grundejer. Det vil heller ikke – trods et betydeligt merarbejde - være i landinspek-tørens interesse, at dennes hidti-dige uafhængige og troværdige arbejde som skellets ambassadør kan blive antastet. Spørgsmålet er om regeringen er villig til at gamble for en udo-kumenteret gevinst. Jeg håber det ikke. For kommer der først en troværdighedsproblem om skellet, vil den uvildige og tillids-baserede tilgang til matrikulært arbejde være historie.

Yderligere information:• Praktiserende Landinspektø-rers Forening, har udarbejdet en hjemmeside hvor vækstinitiativet, branchens analyser m.m. er sam-let. www.PLFportalen.dk• Bekendtgørelse af lov om land-inspektørvirksomhed. Bektg. nr. 680 af 17. juni 2013.

Billeder fra det virkelige liv!En skelforretning pågår under

ledelse af landinspektøren. De involverede parters advokater, landinspektøren og hans tekni-kere, øvrige vidner og tilskuere

ser til.

12


MålebogenAf Johnny Humlebæk

-022

-023

-024 -025 -028

-027-026

-029

-031

-011

-012

-017

-013-014

På museet forefindes en ældre målebog fra 1959. Der er ind imellem er en del yngre KLTere, der efterlyser information om gammeldags opmålingsmetoder og målebogsføring, så har vi valgt at omtale målebogen under museumsnyt denne gang.

Målebogen var tidligere en sær-deles vigtig og væsentlig doku-mentation af opmålingsarbejdet. Her stod alle de oplysninger og data/mål og informationer om det pågældende arbejde. Den skulle føres omhyggeligt og tydeligt, så enhver med faglig indsigt kunne forstå den. Når en ny målebog blev taget i brug skulle den for-synes med navn og adresse samt pagineres, ligesom der ved enhver måling skulle angives, hvem de udførende var og hvor-dan vejret var på det pågældende tidspunkt.

Den mest almindelige gengivelse af opmålingen var baseret på ortogonal måling, dvs. man målte fodpunkter og perpendikulæ-rer. Ved større målinger var der sædvanlig et hovednet, hvorfra detailmålingen foregik, samt de linier (polygonsider) der indgik i opgaven. Med vinkelprisme (instrument til nedfældning af vin-kelrette på målelinjen) blev der sat en stikke i projektionens skæring med målelinjen. Herefter blev der målt fodpunkter og ”dikler” og må-lene skrevet i målebogen. Nettet blev selvfølgelig målt med vinkler og afstande og alt hvad dertil hø-rer. Ligeledes er endemål på en linie med dobbelt understregning. Signaturer er en anden vigtig ting og markerer levende hegn, sten-diger og moser og meget andet efter de gældende normer.

Man skulle selvfølge tilstræbe at skrive målene og diverse angivel-ser så tydeligt som muligt, også

på de mindre optimale dage, så som en fugtig efterårsdag. Så en træblyant af god kvalitet gik man aldrig fejl af.

Målebogen og de beskrivelser fra tidligere tider, dvs. et par hundre-de år tilbage, er ikke så forskel-lige, før elektronikken tager over i midt 1970erne. Men siden da er er målebogen nærmest udfaset.

13


Alt. målebogsføringSituationen er skitseret i måle-bogen og selve målelinien kan være angivet mellem to lodrette streger, hvor fodpunkterne var tallene i mellem stregerne og perpendikulærer angivet til den side de ligger; idet målebogen føres nedefra og opad. Andre vigtige mål kan være markeret med en streg.

Alm. målebogsføringDe målte punkters projektion på grundlinien markeres med en stålstikke og målene optages med målebånd. Dengang skulle målebåndene være justeret ved det statslige justervæsen, så de målte nøjagtigt ved en lufttempe-ratur på 200 celsius og trækket 7 kg. Nye bånd skulle indsendes til Justervæsenet og være forsynet med fast ring til hold.

14


Regionsmøde og besøg hos Spotland i Kvistgård

Den 8. marts blev der afholdt KLF regionsmøde hos Spotland i KvistgårdSpotland lagde lokaler til regi-onsmødet. Spotlands leder, adm. direktør, landinspektør Jens-Peter Lund, indledte med at fortælle om firmaets historie. Spotland er en del af Barslund Group, og ligele-des entreprenørfirmaet Barslund, blev startet i 1980. Da der senere opstod behov for egen landmå-

selv prismerobotter til opmåling på vanskeligt tilgængelige områ-der bliver brugt. Man en førende med det nyeste indenfor skan-ning, en 3D-skanner, som man skubber rundt med indendørs i f.eks maskinrum og udstillings-haller, hvorefter man processerer en punktsky med foto-overlay - viola, alt opmålt med millimeters nøjagtighed, og nøjagtighedens modsvar - præcision - behersker de også med de afsætningetek-nikker, de benytter i dagligdagens arbejde.Ved hjælp af den moderne dro-neopmålingsteknik kan man, efter at have konverteret bygherrernes 2D-tegninger til 3D, fejlrette den projekterende parts tegninger og være behjælpelig med udlusning af små og store fejl. Nogle få timers arbejde med computeren kan man konstatere fejl i ud-budsmaterialet og derved spare millioner af kroner i slutfasenMan må sige at Spotland har udviklet sig eksplosivt siden de startede i 2012. Fra udelukkende at betjene egne projekter, til i dag at sevicere andre firmaer i entreprenørbranchen med land-målingsassistance, instrumenter

af Jan Slot-Carlsen

lingsafdeling, blev resultatet som man ser i dag.Mødet blev indledt af Jens-Peter Lund, der fortalte om de mange projekter, som firmaet er invol-veret i og landmålingstekniker, business manager, Peter Larsson gennemgik projekterne mere i detaljer.Der bliver spillet på alle tangenter: GNNS, maskinstyring, droner, 3D-skannere, målerobotter, ja

Formand Thomas Wester Andersen informerer de ca. 20 forsamlede klfére om foreningstiltag

15


og know-how på maskinstyring og 3D-projektering og meget mere. Der er for tiden ansat 40 medarbejdere i Spotland og de kan vist godt bruge flere. Spot-land har flere teknikere/repræ-sentanter placeret på stratetisk vigtige steder i hele landet, samt Sydsverige.Spotland er meget opmærksom på sikkerhed, da man sidste år var udsat for en tragisk ulykke på en af deres arbejdspladser. De mange rutiner bliver dagligt ind-skærpet, og kravene er beskrevet i en udførlig manual, der skal følges til punkt og prikke!Og så til sidst et lille hjertesuk! - der appeleres til uddannelsesin-stitutionerne! Lav en brancherela-teret uddannelse. Der mangler virkeligt mange kvalificerede teknikere i entreprenørbranchens meget specielle dagligdag.KLF´s formand berettede til slut om de seneste ting og tiltag, der er sket foreningsmæssigt, bl.a. at KLF og Spotland vil indlede et

3D-modelering afslører her fejl i projektmateriale

Jens Peter Lund og Rasmus Petersen diskuterer detaljer i visualisering

Sidste nye anskaffelse - en fjern-styret gummiged!

Peter Larsson viser det nyeste ”must have” skanneudstyr frem

samarbejde på løn- og pensions-området! Tak for et godt og spændende værtsskab!

16


Peter B. Kristensen, tidlige be-styrelsesmedlem i FFL (KLF´s gamle navn), har indsendt dette landmålingsrelevante billede fra Charlottenborg kunstudstilling! Det er vist Peter B´s søn der stirrer efter loddernes ophæng.

På årsmødet vil Seniorgruppen fremvise gammelt, men engang meget anvancerede udstyr til et moderne landinspektørkontor. Rekvisitterne er skænket af Geo-partner i Vejle, og deres brug vil blive forklaret på udstillingen!

Seniorgruppen udstiller på Årsmødet

Gammel landmålingsrekvisit indgår nu i kunstinstallation!

17


- Hotellet med sjæl og service

For syvende gang i træk danner Milling Hotels

Hotel Park i Middelfartrammen om KLF´s årsmøde

- Hotellet der er centralt beliggende i Middelfart

- Hotellet med de fantastiske konferencefaciliteter

Annonce

18


For at afslutte historien om de tid-ligere Matrikelvæsener i Danmark, et tema Målebladet har kørt i et par år, må vi lige en tur omkring Frederiksberg Kommune, der i perioden 1925 til 2010 drev deres eget Matrikelvæsen. Emnet har været beskrevet før i Målebladet nr. 2009 side 8, men i nærvæ-rende beskrivelse har vi lidt andre vinkler på.

Vi må dog begynde med lidt histo-rie. Grundlaget for Frederiksberg, er landsbyen Solbjerg, der måtte vige for den ny bebyggelse Fre-deriksberg. Hollænderbønder fra Amager blev flyttet til Allégade-kvarteret Ny Holland, som skulle sørge for friske grøntsager til det nybyggede slot på toppen af Valby Bakke. Frederiksberg Slot kastede, som et mini-Versailles, glans over om-rådet. Den nydannnede by tiltrak i første omgang folk, der skulle ser-vicere hoffet, såsom handels og forsyningsfolk, embedsmænd og soldater m.m. Disse skulle være tæt på slottet og deres beboere for at betjene dem.Efter at man i 1852 havde sløjfet de såkaldte demarkationslinier rundt om Københavns befæstning samt ophævet sognefællesskabet med Hvidovre i 1857, tog udvik-lingen rigtig fart. Fra at have en befolkning på 5.500 indbygger, voksede byen til hundrede år se-nere at runde 119.000. Byen har i dag 103.000 indbyggere, så det er stadig en forholdsvis stor by.

At man fra staten har tænkt på at give mere fysisk plads, og dermed mere luft til byen Frederiksberg,

fremgår bl.a. af, at man allerede i 1890, i kommunens bygnings-reglement, har bestemt, at der ikke måtte bygges højere end fem etager, samt større afstands-krav til bygninger. Ligeledes blev gadebredden fastsat til 30 alen dvs. næsten 19 m. Til sammenlig-ningen var en normal landevejs-bredde fastsat til 22 alen knap 14 m efter vejforordningen af 1793.

Til det historiske forløb hører også beretningen om Frederiksberg Kommunes eget matrikelvæsen, som man forvaltede i perioden 1925 til 2010. Som den eneste by i landet havde Frederiksberg et Stadslandinspektørembede, hvor der i perioden var været fire stadslandinspektører siden 1925. Den første, N.F. Jensen, blev egentlig aldrig udnævnt, men var konstitueret indtil han døde i 1930. Den næste i rækken var Svend Broholm, som virkede til 1960. Den tredie, Anton Gotthard-sen, virkede fra 1960 til 1987 og sidste kom Tom Kjærbye fra 1987 til 2010.

Landinspektør N.F. Jensen havde drevet almindelig landinspek-tørforretning siden 1893. Han overtog fra L.M. Lauritzen ved dennes død, en forretning han havde været assistent i siden han blev kandidat i 1879. Han havde derfor gennem årene oparbejdet en betydelig kundekreds inden-for kommunen. Samtidig havde han beklædt forskellige kommu-nale tillidsposter, både for egen forretning, og hans forgænger Lauritzen. I 1918 kom det til en forhandling om overdragelse af Jensens forretning til kommunalt regi under teknisk forvaltning.I 1919 gik man så i gang med forhandling med Landbrugs-ministeriet/Matrikeldirektoratet om forvaltningen af matriklen i kommunen. I de næste par år arbejdede man med udformning af love og regler for overdragelse af dokumenter, kort og andre arkivalier, heriblandt de tre Matri-kelprotokoller. I 1925 kunne N.F. Jensen så i en alder af 70 år, og efter mange og til tider vanskelige forhandlinger, konstitueres i em-bedet som stadslandinspektør, hvilket, efter lov nr. 187 af 1. maj 1923 §1, skulle stadsfæstes af kongen.I tiden forud for overdragelsen af matriklen til Frederiksberg var der en del kritiske røster fremme, bl.a. af N.J. Jensen i Landinspektører-nes medlemsblad Landinspektø-ren, om oprettelsen af dette nye ”væsen”.Det matrikelvæsen, der blev ned-lagt i Frederiksberg Kommune 1. oktober 2010 og overdraget Kort- og Matrikelstyrelsen, var på alle måder en moderne og tidssvarende enhed. Denne var

Det tidligere matrikelvæseni Frederiksberg KommuneAf Thomas Wester-Andersen og Johnny Humlebæk

Tom Kjærbye

19


i besiddelse af elektronisk udstyr og digitaliseret matrikel, som man havde konverteret til i 1990. Dette indebar bl.a., at man havde en intern og hurtig sagsgang til gavn for alle implicerede.KLFs nuværende formand, Tho-mas Wester-Andersen, har væ-ret ansat i det frederiksbergske matrikelvæsen og kan bekræfte, at de mangesidige opgaver man udførte, var i moderne standard, lidt i lighed med det, der var i Sønderjylland før 1999. Thomas tilbragte iøvrigt sin praktikperiode 1991/92 ved KMS i Åbenrå under sin uddannelse til landmålings-tekniker.Det matrikelvæsen, som Thomas var ansat ved fra 2006 og til fusio-neringen med KMS i 2010, bestod af et personale på ti personer og omfattede to landinspektører, tre landmålingsteknikere, to tek-niske designere, to kommunalt

uddannet kontoransatte og en målemedhjælp. Denne stab varetog, og løste mange forskellige arbejdsopga-ver, såsom ajourføring og kvali-tetssikring af grundkort, WEB-GIS og geodata samt dynamisk opda-tering af temakort og dataindsam-ling til disse samt fremstilling af analoge og digitale kort. Af registreringsopgaver kan næv-nes oplysning til BBR registeret samt jordforurening og andre databaser af tilsvarende art.Opmålingsopgaver af matrikulær art, ejerlejligheds- og tekniske opmålinger, endvidere afsætning af matrikulære opgaver og byg-nings- og teknisk afsætning.Endelig ekspedition af telefonisk, elektronisk /skriftlig og personlige borgerhenvendelser.Så, alt i alt en bred vifte af diverse matrikulære og tekniske opgaver

frem til 2010, hvor, det ligesom i de foregående historier om den Sønderjyske matrikel frem til 1999 (Målebladet nr. 4/13 s.6 og 1/14 s.6 ) og Københavns kommunes matrikelvæsen frem til 2010 (Må-lebladet nr. 3/14 s.14, 4/14 s.14 og 1/15 s.6) var definitivt slut.Det gælder også for dette tema og vi kan på bedste manér afslutte med: Snip Snap Snude, så er den historie ude!

DemarkationslinieGrænse for det areal uden for en fæstning, som af hensyn til forsvaret fra volden måtte un-derkastes en indskrænkning af grundejerens brugsret. Demarka-tionsservitutter kunne begrænse såvel grundens anvendelse som byggeri på arealet. Allerede i de skøder, der blev udstedt i Østre og Vestre Forstad i 1650’erne, blev det indskærpet, at byggeriet ikke måtte komme for tæt på Hovedvolden

20


Kort- og Landmålingsteknikernes Forening indbyder til faglig temadag og fagligt årsmøde fredag, den 29. april 2016 på Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

GEO-data i krig, Himlen og ”Hvem er vi?”

PROGRAM:Kl. 0945–10 Kaffe og velkomstKl. 10–12

Satellitbaseret GeodataDet europæiske jordobservationsprogram Copernicus er p.t. verdens største af sin slags. Det består af en lang række web-baserede tjeneste/services, som tilbyder dynamisk kort-lægning af alt lige fra identifikation af smuglerskibe over byudvikling til algeblomstring. Copernicus er drevet af data og billeder optaget fra 18 nye satellitter.Specialkonsulent Niels Henrik Broge, Geodatastyrelsen vil fortælle om anvendelsesmulig-heder som bl.a. kan være i forbindelse med kommuners arbejde med klimatilpasning og forsyningssektorens arbejde med vedligeholdelse af kloak- og spildevandsnettet.

GIS anvendelse i HærenHærens geospatiale kapaciteter er placeret ved Ingeniørregimentet i Skive. Med en orga-nisation, der gennemfører studie- og udvikling, kurser og uddannelse og støtter Hærens brugere nationalt og internationalt er denne driveren i anvendelse af og udvikling af GIS i Forsvaret. Kaptajn Henrik Svenningsen, Ingeniørregimentet Skive vil bl.a. fortælle om hvilke projekter de arbejder med samt ikke mindst hvordan de støtter deres soldater. Han vil endvidere komme ind på de direkte/indirekte udfordringer der er ved at arbejde med GIS i Forsvaret. Der vil under instrumentudstillingen være mulighed for at besøge en af Hærens operative og deployerbare geospatiale containere Programmet forsættes på side 22

faglig temadag og årsmøde 2016

KORT

- OG LANDMÅLING

STEKNIKERNES FORENING

o

21


DELTAFIXApS

DELTAFIX ApS. Birkevænget 5, DK-7130 Juelsminde. Tlf. +45 76 83 01 40 Fax +45 76 83 01 41Mail: [email protected] www.deltafix.dk

Kontakt os hvis du ønsker at modtage vore tilbud, m.m.Ud over udstyr til landmåleren har vi alt i udstyr til: • Hydrometri • Vandkvalitet • Meteorologi • Vejrstationer • Jordfugtighed • Glatføremålestationer

Dette er kun et lille udsnit af vort store tilbehørsprogram på mere end 1000 artikler.

Alt i måleudstyr

22


Kl. 12–13 FrokostKl. 13–14Selvforståelsen i vores brancheHvem er vi ? Hvor tror vi selv vi er ? Hvem tror vores omgivelser vi er ?Det er nogle af de relevante spørgsmål vi skal kigge nærmere på i dette oplæg. Vi har inviteret Henrik Kjeldsen fra Konceptas, som er vant til at arbejde med markedsføring og kommunikation og som har brugt tid på at sætte sig ind i vores branche. Det er sågar lyk-kedes at få både branchefolk og samarbejdspartnere til at sætte ord på vores selvopfat-telse. Der bliver anledning til både at få et godt grin og samtidig blive klogere. Så kom, lyt og lær, hvis du tør.. ?Kl. 14–1430 Pause og indkvartering – der serveres lidt at drikke, samt kaffe/the og kage.Kl. 1430–15 Åbning af instrumentudstilling

Udstillerne vil præsentere deres virksomheder samt produkterKl. 15–1730 Instrumentudstilling og workshopsKl. 1730–1745 PauseKl. 1745–1845 Sektionsmøder i Sektion Privat og Sektion OffentligKl. 1930 Festmiddag og underholdning i løbet af aftenen.

Overnatning og afrejse lørdag formiddag efter opsamling og evaluering af dagen.

PRISPrisen for den faglige temadag er fastsat til 1.950 kr. som inkluderer alle programsatte aktiviteter og overnatning på DOBBELTVÆRELSE.Ønskes overnatning på ENKELTVÆRELSE er prisen fastsat til 2.350 kr.

Prisen for det faglige årsmøde er fastsat til 450 kr. som inkluderer deltagelse fra kl. 14 - instrumentudstilling, sektionsmøder samt festmiddag og overnatning på DOBBELTVÆ-RELSE. Ønskes overnatning på ENKELTVÆRELSE er prisen fastsat til 750 kr.

TRANSPORT Det faglige arrangement afholdes tæt på gode transportforbindelser og der arrangeres ikke fællestransport.

TILMELDING Tilmelding kan ske til sekretariatet enten elektronisk via hjemmesiden www.kl-f.dkeller ved fremsendelse af mail til [email protected]

Sidste frist for tilmelding er mandag, den 4. april 2016.Umiddelbart efter tilmelding vil deltagerne modtage en bekræftelse på optagelsen. Afmel-ding kan ske vederlagsfrit frem til tilmeldingsfristens udløb. Ved afmelding derefter opkræves et administrationsgebyr på 20% af den fastsatte pris, dog 90% såfremt afmelding først foretages i ugen inden temadagens begyndelse.

23


Hero Image(300 dpi CMYK)

Søger du professionelt måleudstyr til større byggeprojekter, er andersen & nielsen det rigtige sted at starte.

Spectra Precision GNSS modtagereMed en GPS fra Spectra får du en eksibel løsning, der kan bruges til alle opgaver. Du har mulighed for at bruge samtlige satellitsystemer, og måleprogrammet Survey Pro leveres med alle funktioner, fx opmåling, afsætning, vejprogram og areal- og volumenberegning.

Spectra Precision totalstationerSpectra totalstationer fås både i en mekanisk udgave og som robot. Fælles for dem er at måleprogrammet Survey Pro leveres med alle funktioner, fx opmåling, afsætning, vejprogram og areal- og volumenberegning. Robotmodellen har naturligvis automatisk prismesøgning, prismelås, friktionsfrie servomotorer og re ektorfri afstandsmåling. Perfekt til præcisionsopgaver der skal udføres af én mand.

DigPilot trådløs maskinstyringHvis du er træt af kabler, der knækker på maskinstyringen, er DigPilot løsningen. Det norsk producerede maskinstyringssystem var det første på markedet med trådløse sensorer forbundet med en PC i førerhuset. Systemet er ideelt, hvis du skal grave nøjag-tige grøfter eller pro ler med envejsfald og tovejsfald, og det kan nemt yttes fra den ene gravemaskine til den anden. Fås også med GPS og 3D-styring.

Vi kommer gerne på uforpligtende besøg hos dig og afdækker dine behov.

©2015, Trimble Navigation Limited. All rights reserved. Trimble, the Globe & Triangle logo and Spectra Precision are trademarks of Trimble Navigation Limited, registered in the United States Patent and Trademark of ce and in other countries. All other trademarks are the property of their respective owners. (2015/10)

Har du brug for hjælp til at vælge måleudstyr?

andersen & nielsen asMeterbuen 2-42740 Skovlundewww.anlaser.dk

åSe

SMmm

FOCUS 35 totalstation SP80 GNSS modtager og T41 Datacollector

24


NYT fra SekretariatetElektronisk MålebladHusk at det nu er muligt at mod-tage Målebladet i en elektronisk udgave direkte til din mailadresse. Det elektroniske blad udsendes forud for hver bladudgivelse, og nyhederne er deraf tilgængelige tidligere end i den trykte udgave. Ønsker du fremadrettet at modta-ge bladet elektronisk, kan du en-ten tilmelde dig via hjemmesiden: www.kl-f.dk eller ved henvendelse til sekretariatet.

Aftale med GF-forsikringVi har indgået samarbejde med forsikringsselskabet GF, hvilket betyder, at du som medlem af KLF får mulighed for at tegne at-traktive forsikringer. Se mere på hjemmesiden www.kl-f.dk

65+Når du har rundet de 65 år, kan der ske ændringer i dit organi-sationsforhold, dog ikke hvis du fortsætter på arbejdsmarkedet. Ændringerne er overordnede regler og retningslinier/love vedrørende arbejdsmarkedet, og er i mange tilfælde ikke særlig kendte.Ifølge SKAT har pensionistmed-lemmer af faglige organisationer som udgangspunkt ikke fradrags-ret for kontingentbetalingen. Det skyldes, at pensionistmedlemmer ikke kan siges at have økonomi-ske interesser, der varetages af de faglige organisationers ydel-ser. Der er dog fire undtagelser, hvor fagligt kontingent kan være fradragsberettiget for personer over 65 år eller for efterlønsmod-tagere, førtidspensionister og tjenestemandspensionister:1) Medlemmet har erhvervsar-bejde og dermed A-indkomst

2) Medlemmet er tjenestemands-pensionist3) Medlemmet er efterlønsmodtager4) Medlemmet er førtidspensionistPensionistmedlemmer i KLF uden erhvervsarbejde betaler et nedsat kontingent og som følge deraf er pensionistmedlemsskabet ikke omfattet af KLF rådgivnings- og forhandlingsydelser. Har man erhvervsarbejde eller a-indkomst bibeholdes det fulde medlemskab med alle rettigheder.Har du yderligere spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte KLF for at blive informe-ret om dit seniorliv.Østre Landsrets dom Nr.SKM2006 528. ØLR. ligger til grund for rede-gørelsen. JH

SeniorgruppenHvis du inden længe træder tilbage fra arbejdsmarkedet, vil vi opfordre dig til at blive passiv medlem, ikke mindst for at bevare tilknytningen til dine kolleger.Som pensionist og passivt med-lem vil du fortsat modtage Måle-bladet og blive inviteret med til de kommende seniorgruppemøder, udflugter og øvrige arrangemen-ter afholdt af foreningen.

NYE MedlemmerVi byder velkommen til nye med-lemmer:Thomas Vejrup Pedersen, GørdingRune Sylvester, TørringNethe Siff Delailah HenriksenKøbenhavn S.Ken Eghøj, Viby Sj.Bent Lund Hansen, RingeHans Christian Haase, København S.

SINUSDen Svenska Kart-& Mätningstek-niska Forening udgiver forenings-

og fagbladet SINUS. I SINUS er jævnligt nogle rigtig gode artikler, som også vi på Vestsiden af Øresund kan have glæde af at læse. I Sinus nr.3/2015 var bl.a. en spændende og interessant artikel om Meterens historie af Anna Moberg. Vi får her baggrund og referencer omkring arbejdet med fastlæggelse og definering af meteren midt under den store Franske revolution, og frem til prototypen af platin og iridum til afløseren i form af laseren.For interesserede findes bladet Sinus på Sekretariatet og kan lånes derfra.

HedeselskabetDen 28. marts er det 150 år siden, at E. M. Dalgas sammen med en række fremsynede mænd, som man sagde, stiftede Det danske Hedeselskab på hotel Royal i Aar-hus. Siden da (1866 ) er der sket store ændringer i nævnte selskab. Fra at have opdyrkning med an-læg af læhegn og plantager som hovedopgave til den moderne internationale virksomhed, som selskabet er i dag med ca. 1400 ansatte. Senere nærmere be-stemt i nr. 3/2016 regner vi med at bringe en mere omfattende artikel om Hedeselskabet.Indtil da så husk, at som KLF medlem har du mulighed for at deltage i de arrangementer, som Hedeselskabet afholder i form af ture o.l. igennem de medlemska-ber, som KLF har tegnet.

MotorvejenMotorvejen ved Silkeborg, som vi en til flere gange har sat spot på her i Målebladet ( nr.3/15 s.14 og nr.4/15 s. 20), skulle efter det oplyste være klar til brug den 11. september 2016.

Kort Nyt

25


FÅ NYT OM NETOP DIN PENSION DIREKTE I DIN MAILNu kan du få et bedre overblik over din pensionsordning. Du skal blot udfylde dine oplysninger og give tilladelse til, at vi kan kontakte dig. Så får du en mail fra os med personlige råd og anbe-falinger, når der er noget, du med fordel kan gøre eller bør vide om PFA koncernens løsninger. Det giver dig overblik over lige præcis de ting, der er vigtige for dig – som fx. hvor meget har du sparet op hos PFA? Hvor meget er din pension vokset? Hvor højt er dit Pensionstal? Se, hvor meget ekstra der er til dig og din pension på mitpfa.dk

VIL DU HAVE OVERBLIK OVER DIN PENSION?

Ann Kundeprogram 210x297mm.indd 1 06/05/15 10.22

26


FormandsskiftPå den Den danske Landinspek-tørforenings, DDLs nylig afholdte generalforsamling 5. februar i Nyborg takkede Henning Elstrøm af efter mange år som formand for foreningen. Som ny formand blev Torben Juulsager valgt. Torben Juulsager er partner i landinspek-tørvirksomheden Geopartner og har siden 2009 været formand for Praktiserende Landinspektører.

Nye Styrelser1. januar 2016 blev de to nye styrelser Geodatastyrelsen (GST) og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering etableret ved en opdeling af den daværende Geodatastyrelsen. Opdelingen er en del af regeringens store

udflytningsplan, ”Danmark i bedre balance”.Hvad betyder så det? Geodata-styrelsen flytter til Aalborg og får ansvaret for søkortlægning og ejendomsregistrering.Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering bliver i København og får, ud over landkortlægning og ansvaret for referencenettet, også til opgave, at understøtte en bredere anvendelse af data til modernisering og effektivisering af den samlede offentlige admini-stration, samt skabe bedre ram-mer for vækst i den private sektor via lettilgængelige offentlige data.Hvad betyder dette så for vore medlemmer, der er ansat i styrel-serne og den tidligere Geodata-styrelsen? 44 personer blev ud-

peget til at skulle med til Aalborg, men allerede i skrivende stund kan det konstateres, at vores ar-bejdskraft er værdsat både i andre styrelser, men også hos de privat praktiserende landinspektører og andre private arbejdsgivere, så det bliver ikke 44, der flytter til Aalborg. Dette gælder også andre faggrupper, der også er attraktive på det offentlige/private arbejdsmarked.Det betyder derfor, at en del stillinger er/bliver slået op i Geo-datastyrelsen i Aalborg. Det er lykkedes styrelsen, at få nye velkvalificerede medarbejdere, der nu selvfølgelig skal igennem et læringsforløb. Henrik Pangel

I februar måned havde Senior-gruppen et godt og konstruktivt møde.Ni seniorer deltog i mødet som foregik i sekretariatet i Tilst.Fra mødet kan berettes:

MUSEUMSUDVALGETDer er kommet en del flere gen-stande til fra Geopartner i Vejle. Genstandene vil blive vist i de kommende numre af MÅLEBLA-DET.Stor tak til Geopartner for mate-rialet.Det landmålingstekniske museum udvikler sig i hele tiden. Der er således nu kontakt til et kommu-nalt museum med et permanent tilholdssted.

Udvalget arbejder videre med en sådan løsning.Museumsudvalget vil stå for en historisk stand på KLF Årsmødet i april måned. TURUDVALGETDer blev orienteret om et regi-onsmøde den 5. april 2016 på Århus Havn.Flere ture er under forberedelse. Herom vil der nærmere tilgå op-lysninger til medlemmerne.Der var forslag om et regions-møde med SOK og der var også en ide fremme om at arrangere en vandretur med overnatning.

Møde i seniorgruppenPermanent landmålingsteknisk museum på vejAf Jens-Erik Bundgaard

ÅRSMØDEUDVALGETPå Årsmødet til april vil udvalget tage imod gæster, udstillere og studerende.Til slut på mødet foreslog Allan Dalsgaard, at seniorgruppen skub-ber på for at få en overbygning til den eksisterende uddannelse.Næste møde i Seniorgruppen er fredag d. 7. oktober kl. 10 i sekretariatet i Tilst. Her vil temaet blive uddannelse.

27


- Overlegen ydelse med hele 226 universal kanaler

- Vanguard™ GNSS teknologi

- LongLink™ teknologi for langtrækkende RTK

- GPRS Rover setup på kun 2500g

www.topptopo.dk

[email protected]

28


GPSnet.dk – altid foran!

→ Vi har udskiftet og fornyet vores reference stationer rundt om i landet med nyt state-of-the-art udstyr.

→ Vi har optimeret den fysiske placering af vores i alt 39 reference stationer.

→ Vi har udskiftet og opdateret vores centrale server-system.

Samtidigt har vi klargjort systemet til at kunne håndtere signalerne fra de nyeste satellitter Beidou og Galileo. Disse satellitter sikrer sammen med de nuværende, GPS og GLONASS, at korrektionerne du får bliver endnu bedre og præcise.

→ Vi leverer selvfølgelig i alle anvendte dataformater.

→ Vi har en effektiv support, der hjælper dig, hvis du

har behov for det.

SUPPORTRing og hør nærmere, eller bestil dit

abonnement på telefon: 77 33 22 33

DANMARKS SUVERÆNE RTK NETVÆRKGPSnet.dk er blevet fornyet og forbedret i 2015. Vi har sikret at du får en endnu højere præcision på dine positioner, og en meget sikker drift og oppetid.

DANMARKS SUVERÆNE

BA

fs:K

LFA

nelystparken 37D,

8381 Tilst

Documents

MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 MÅLEBLADET NR1/2016€¦ · MÅLEBLADET NR1-2016 HR-Design.dk Enkel betjening - uovertruffen præcision Leica Geosystems A/S Salg & Service - Tlf 7023