Modersmåls- undervisning - Forside | Børne- og ... · •udnytte og forholde sig kritisk til it og medier i forbin - delse med informationssøgning og kommunikation •udnytte analoge

Fælles Mål 2009

Modersmåls-undervisning Faghæfte 46

Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 48 – 2009

Fælles Mål 2009

Modersmåls- undervisningFaghæfte 46

Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 48 – 2009

Formål for faget modersmålsundervisning 3

Slutmål for faget modersmålsundervisning 4

Trinmål for faget modersmålsundervisning 5

Slutmål og trinmål – synoptisk opstillet 7

Læseplan for faget for faget modersmålsundervisning 10 1. forløb - 1.-3. klassetrin eller for elever med forudsætninger, der svarer til højst et års skolegang på målsproget 10

Læseplan 2. forløb – 4.-6. klassetrin eller for elever med forudsætninger, der svarer til et par års skolegang på målsproget 12

3. forløb – 7.-9. klassetrin eller for elever med forudsætninger, der svarer til nogle års skolegang på målsproget 13

Undervisningsvejledning for faget modersmålsundervisning 16

Fælles Mål • Modersmålsundervisning • Indhold • side 2 / 30

Indhold

Formålet med modersmålsundervisningen er at elevernetilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kanforstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sigmundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidigudvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangs-punkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen.

Stk. 2.Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til atbeskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektivfremmes.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til at udvikle elevernesforudsætninger for at indgå aktivt i skole- og samfunds -liv samt forberede dem til videre uddannelse. Undervis-ningen skal give eleverne indsigt i oprindelseslandetskultur- og samfundsforhold, blandt andet for at letteelevernes eventuelle tilbagevenden til dette land.

Fælles Mål • Modersmålsundervisning • Formål for faget • side 3 / 30

Formål for faget modersmålsundervisning

Efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • forstå modersmålet i forskellige regionale og socialevarianter i målsprogets land(e)

• indgå i såvel samtaler som diskussioner • anvende sproget præcist og nuanceret i mundtligefremstillinger

• præsentere et forberedt emne• anvende kendskab til en række forskellige genrer indenfor såvel skøn- som faglitteratur

• få udbytte af autentisk sprog anvendt i spillefilm,nyhedsudsendelser, teaterstykker m.v.

• søge og anvende relevante informationer fra forskelligemedier

• anvende skriftsproget præcist og nuanceret.

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • anvende sproglig bevidsthed i relation til sprogvalg oganalyse af egne og andres sproglige udtryk

• vide, hvordan man tilegner sig sprog • udnytte den viden om sprogets opbygning og funktion,der har betydning for, at kommunikationen lykkes

• anvende et hensigtsmæssigt og varieret ordforråd• udnytte it og mediers muligheder• anvende analoge og digitale ordbøger og andre opslags-værker hensigtsmæssigt.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • anvende en grundlæggende viden om kultur- ogsamfundsforhold i målsprogets land(e)

• drage sammenligninger mellem kultur- og samfunds-forhold i Danmark og målsprogets land(e) i et globaltperspektiv.

Fælles Mål • Modersmålsundervisning • Slutmål for faget • side 4 / 30

Slutmål for faget modersmålsundervisning

Trinmål efter 3. klassetrin eller for elevermed forudsætninger, der svarer til højst etårs skolegang på målsproget


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • lytte til og forstå lærerens fortælling• lytte til og forstå tekster om nære og genkendeligeemner herunder fælles oplevelser og elevernes hverdagi og uden for skolen

• udtrykke sig på modersmålet om sig selv, familie,fritid og skole

• deltage i samtaler om fælles oplevelser i og uden forskolen

• gengive hovedindholdet i en kort, let tekst• præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af drama,illustrationer og medieproduktion

• læse og forstå hovedindholdet af korte, sprogligt enkletekster om almindeligt forekommende emner, evt.med støtte i billeder

• forstå hovedindholdet i udvalgte lydog billedmedierom kendte emner

• uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper,herunder tv-programmer og reklamer

• skrive tekster, herunder fortællinger, meddelelser ogbreve.

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • reflektere over eget sprogvalg• opbygge sproglig bevidsthed i forhold til eget og andressprog

• anvende en grundlæggende viden om sprogets opbyg-ning og funktion i relation til egne sproglige udtryk

• sammenligne modersmålet med dansk• samtale om egne og andres erfaringer om sprogtileg-nelse

• anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forståog tale om nære og genkendelige emner

• kende og bruge skrifttegnenes navn, form og lyd• anvende praktisk-musiske udtryk i forbindelse med enfremlæggelse

• udnytte it og mediers muligheder i leg og læring• foretage opslag i analoge og digitale ordbøger.


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • kende til eksempler på kultur- og samfundsforhold ioprindelseslandet inden for emner, der tager udgangs-punkt i elevernes hverdag og erfaringer

• sammenligne eksempler på kultur- og samfundsfor-hold i Danmark og oprindelseslandet inden for dereserfaringsverden.

Trinmål efter 6. klassetrin eller for elevermed forudsætninger, der svarer til et parårs skolegang på målsproget


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • lytte til og forstå det talte modersmål, som det fore-kommer i forskellige teksttyper og situationer

• anvende modersmålet som kommunikationsmiddel ikontakt med andre modersmålstalende

• deltage i samtaler og diskussioner om kendte emner• referere og kommentere inden for kendte emner• præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af drama,illustrationer og medieproduktion

• læse og forstå hovedindholdet af tekster inden forforskellige genrer

• forstå hovedindholdet om kendte såvel som ukendteemner i udvalgte lydog billedmedier

• søge og anvende informationer fra forskellige medier• skrive sammenhængende tekster, herunder i refere-rende, beskrivende og berettende form.

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at

Fælles Mål • Modersmålsundervisning • Trinmål for faget • side 5 / 30

Trinmål for faget modersmålsundervisning

Fælles Mål • Modersmålsundervisning • Trinmål for faget • side 6 / 30

• anvende viden om eget sprogvalg i hverdagen• anvende deres sproglige bevidsthed i forhold til eget ogandres sprog

• udnytte viden om sprogets opbygning og funktion, forat kommunikationen lykkes

• iagttage og samtale om ligheder og forskelle mellemmodersmålet og dansk, både hvad angår tale- ogskriftsprog

• samtale om og anvende egne og andres erfaringer omsprogtilegnelse

• anvende et hensigtsmæssigt og varieret ordforråd til atkunne forstå og tale om kendte emner

• stave så præcist, at meningen bliver tydelig• anvende praktisk-musiske udtryk i forbindelse med enfremlæggelse

• anvende it og andre mediers muligheder i informa-tionssøgning og kommunikation

• anvende analoge og digitale ordbøger hensigtsmæs-sigt.


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • anvende en grundlæggende viden om kultur- ogsamfundsforhold i oprindelseslandet inden for kendteemner i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa ogmedier

• sammenligne kultur- og samfundsforhold i Danmarkog oprindelseslandet især vedrørende børns og ungeslivsvilkår og interesser.

Trinmål efter 9. klassetrin eller for elevermed forudsætninger, der svarer til nogleårs skolegang på målsproget


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • lytte til og forstå modersmålet i forskellige regionale ogsociale varianter

• anvende modersmålet som kommunikationsmiddel ikontakt med andre modersmålstalende

• indgå i såvel samtaler som diskussioner• anvende sproget præcist og nuanceret i mundtligefremstillinger, herunder fortællinger og foredrag

• præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af drama,illustrationer og medieproduktion

• læse og forstå indholdet af forskellige tekster• anvende kendskab til en række genrer inden for såvelskøn- som faglitteratur

• få udbytte af autentisk sprog anvendt i spillefilm,nyhedsudsendelser, teaterstykker, m.v.

• søge og anvende relevante informationer fra forskelligemedier

• anvende skriftsproget præcist og nuanceret i projekt-lignende rapporter, fortællinger, debatindlæg og andretekster.

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • anvende viden om eget sprogvalg og sprogleje i forholdtil situation og samtalepartner

• anvende deres sproglige bevidsthed til analyse af egneog andres sproglige udtryk

• udnytte viden om sprogets opbygning og funktion,herunder grammatiske områder, der har betydningfor, at kommunikationen lykkes

• udnytte viden om ligheder og forskelle mellem moders-målet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog

• udnytte viden om, hvordan man tilegner sig sprog• anvende et hensigtsmæssigt og varieret ordforråd,herunder synonymer, faste vendinger og kulturbundneudtryk

• stave korrekt• understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiskeudtryksformer

• udnytte og forholde sig kritisk til it og medier i forbin-delse med informationssøgning og kommunikation

• udnytte analoge og digitale ordbøger og andre opslags-værker hensigtsmæssigt.


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne hartilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at • anvende en grundlæggende viden om kultur- ogsamfundsforhold, herunder levevilkår, værdier ognormer i målsprogslande(t) i arbejdet med skønlitte-ratur, sagprosa, medier samt billeder og andre æste-tiske udtryk

• drage sammenligninger mellem kultur- og samfunds-forhold i Danmark og i målsprogslande(t) i et globaltperspektiv især vedrørende uddannelse, erhverv ogmedborgerskab.

Fælles Mål • Modersmålsundervisning • Slutmål og trinmål – synoptisk opstillet • side 7 / 30

Slutmål efter 9. klassetrin

forstå modersm

ålet i forskellige regionale og

sociale varianter i målsprogets land(e)

indgå i såvel samtaler som

diskussioner

anvende sproget præcist og nuanceret i mundt-

lige frem

stillinger

præsentere et forberedt emne

anvende kendskab til en række forskellige

genrer inden for såvel skøn- som

faglitteratur

få udbytte af autentisk sprog anvendt i spille-

film, nyhedsudsendelser, teaterstykker m.v.

søge og anvende relevante inform

ationer fra

forskellige medier

anvende skriftsproget præcist og nuanceret

Efter 3. klassetrin eller for elever m

ed forudsætninger, der svarer til højst et års

skolegang på målsproget

lytte til og forstå læ

rerens fortælling

lytte til og forstå tekster om nære og genkende-

lige em

ner, herunder fælles oplevelser og

elevernes h

verdag i og uden for skolen

udtrykke sig på modersm

ålet i et enkelt sprog

om sig selv, fam

ilie, fritid og skole

deltage i sam

taler om fæ

lles oplevelser i og uden

for skolen

gengive hovedindholdet i en kort, let tekst

præsentere et forberedt emne, bl.a. i form

af

dram

a, illustrationer og medieproduktion

læse og forstå hovedindholdet af korte, sprogligt

enkle tekster om almindeligt forekom

mende

emner, evt. m

ed støtte i billeder

forstå hovedindholdet af udvalgte lydog billed-

medier om kendte em

ner

uddrage og anvende inform

ationer af enkle

teksttyper, herunder tv-programmer og

reklam

er

skrive tekster, herunder fortællinger, m

edde-

lelser og breve


ed forudsætninger, der svarer til et par års


lytte til og forstå det talte modersm

ål, som

det

forekommer i forskellige teksttyper og situa-

tioner

anvende modersm

ålet som kom

munikations-

middel i kontakt med andre modersm

ålstalende

deltage i sam

taler og diskussioner om kendte

emner

referere og kommentere inden for kendte em

ner

præsentere et forberedt emne, bl.a. i form

af

dram

a, illustrationer og billedm

edieproduktion

læse og forstå hovedindholdet af tekster inden

for forskellige genrer

forstå hovedindholdet af kendte såvel som

ukendte em

ner i udvalgte lydog billedm

edier

søge og anvende inform

ationer fra forskellige

medier

skrive sammenhæ

ngende tekster, herunder i

refererende, beskrivende og berettende form


ed forudsætninger, der svarer til nogle års


lytte til og forstå modersm

ålet i forskellige

regionale og sociale varianter

anvende modersm

ålet som kom

munikations-

middel i kontakt med andre modersm

ålstalende

indgå i såvel samtaler som

diskussioner

anvende sproget præcist og nuanceret i læ

ngere

mundtlige frem

stillinger, herunder fortæl-

linger og foredrag

præsentere et forberedt emne bl.a. i form

af

dram

a, illustrationer og medieproduktion

læse og forstå hovedindholdet af forskellige

tekster

anvende kendskab til en række genrer inden for

såvel skøn- som faglitteratur

få udbytte af autentisk sprog anvendt i spille-

film, nyhedsudsendelser, teaterstykker, m

.v.

søge og anvende relevante inform

ationer fra

forskellige medier

anvende skriftsproget præcist og nuanceret i

projektlignende rapporter, fortællinger,

debatindlæg og andre tekster.

Slutmål og trinmål – m

odersm

ålsund

ervisning –syno

ptisk op

stillet


Undervisningen skal lede frem

mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sæ

tter dem

i stand til at



anvende sproglig bevidsthed i relation til sprog-

valg og analyse af egne og andres sproglige

udtryk

vide, hvordan man tilegner sig sprog

udnytte den viden om

sprogets opbygning og

funktion, der har betydning for, at kom

muni-

kationen lykkes

anvende et hensigtsm

æssigt og varieret

ordforråd

udnytte it og mediers muligheder

anvende analoge og digitale ordbøger og andre

opslagsværker hensigtsm

æssigt.




reflektere over eget sprogvalg

opbygge sproglig bevidsthed i forhold til eget og

andres sprog

anvende en grundlæggende viden om sprogets

opbygning og funktion i relation til egne sprog-

lige udtryk

sammenligne modersm

ålet med dansk

samtale om egne og andres erfaringer om

sprogtilegnelse

anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne

forstå og tale om nære og genkendelige em

ner

kende og bruge skrifttegnenes navn, form

og

lyd

anvende et praktisk-musiske udtryk i forbin-

delse med en frem

læggelse

udnytte it og andre mediers muligheder i leg og

læring

foretage opslag i analoge og digitale ordbøger.




anvende viden om

eget sprogvalg i hverdagen

anvende deres sproglige bevidsthed i forhold til

eget og andres sprog

udnytte viden om

sprogets opbygning og funk-

tion for, at kom

munikationen lykkes

iagttage og samtale om ligheder og forskelle

mellem modersm

ålet og dansk, både hvad

angår tale- og skriftsprog

samtale om og anvende egne og andres erfa-

ringer om sprogtilegnelse


æssigt og varieret

ordforråd til at kunne forstå og tale om kendte

emner

stave så præcist, at m

eningen bliver tydelig

anvende praktisk-musiske udtryk i forbindelse

med en frem

læggelse

udnytte it og andre mediers muligheder i infor-

mationssøgning og kom

munikation

anvende analoge og digitale ordbøger hensigts-

mæssigt.




anvende viden om

eget sprogvalg og sprogleje i

forhold til situation og samtalepartner

anvende deres sproglige bevidsthed til analyse

af egne og andres sproglige udtryk

udnytte viden sprogets opbygning og funktion,

herunder grammatiske områder, der har betyd-

ning for, at kom

munikationen lykkes

udnytte viden om

ligheder og forskelle mellem

modersm

ålet og dansk og mellem modersm

ålet

og andre sprog

udnytte viden om

, hvordan man tilegner sig

sprog


æssigt og varieret

ordforråd, herunder synonym

er, faste

vendinger og kulturbundne udtryk

stave korrekt

understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-

musiske udtryksform

er

udnytte og forholde sig kritisk til it og medier i

forbindelse med inform

ationssøgning og

kommunikation

udnytte analoge og digitale ordbøger og andre

opslagsværker hensigtsm

æssigt.

Sproglig refleksion



tter dem

i stand til at





tter dem

i stand til at


anvende en grundlæggende viden om kultur- og

samfundsforhold i målsprogets land(e)

drage sammenligninger mellem kultur- og

samfundsforhold i Danmark og målsprogets

land(e) i et globalt perspektiv




kende til eksem

pler på kultur- og samfundsfor-

hold i oprindelseslandet inden for emner, der

tager udgangspunkt i elevernes hverdag og erfa-

ringer

sammenligne eksem

pler på kultur- og

samfundsforhold i Danmark og oprindelses-

landet inden for deres erfaringsverden





samfundsforhold i oprindelseslandet inden for

kendte emner i arbejdet m

ed skønlitteratur,

sagprosa og medier

sammenligne kultur- og samfundsforhold i

Danmark og oprindelseslandet især vedrørende

børns og unges livsvilkår og interesser





samfundsforhold, herunder levevilkår, værdier

og normer i målsprogslande(t) i arbejdet med

skønlitteratur, sagprosa, m

edier sam

t billeder

og andre æstetiske udtryk

drage sammenligninger mellem kultur- og

samfundsforhold i Danmark og målsprogs-

lande(t) i et globalt perspektiv især vedrørende

uddannelse, erhverv og medborgerskab

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningensindholdsområder: kommunikative færdigheder, sprogligrefleksion og kultur- og samfundsforhold. De tre centralekundskabs- og færdighedsområder er indbyrdes afhæn-gige og bør derfor integreres i de enkelte undervisnings-forløb.

Modersmålsundervisningen skal betragtes som et samlethele fra 1.-9. klasse uden mærkbare overgange mellemforløbene.

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes alder, idet sprog eleverne allerede har udviklet og i kendskabettil sprog, sprogbrug og begreber. Endvidere tages derafsæt i elevernes kulturelle baggrund, i deres kendskabtil dansk, i forståelse af deres omverden samt i brug af it.

For de elever, der har påbegyndt skolegangen i hjem-landet, bygges der videre på disse erfaringer.

Eleverne opbygger igennem hele forløbet deres selvtillidsom brugere af modersmålet og deres forståelse af godearbejds- og samarbejdsformers betydning for tilegnelsenaf faget. Der skiftes således mellem forskellige organisa-tionsformer (individuelt, par, gruppe) afhængig afemnet/indholdet og aktiviteternes art.

Aktiviteterne tilrettelægges således, at eleverne møder enmangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktiskmusiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammen-hænge, hvor de kan fremme sprogtilegnelsen.

1. forløb – 1.-3. klassetrin eller for elevermed forudsætninger, der svarer til højst etårs skolegang på målsproget

Eleverne skal arbejde med sproget i mange forskelligesituationer ved at tale med og lytte til andre, ved at læseog skrive og ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg ogeksperimenter.

Hovedvægten lægges på at videreudvikle elevernes tale-sprog og på deres møde med skriftsproget. Der arbejdesmed konkrete emner, der udspringer af eleverneshverdag, og med emner der appellerer til deres fortælle-lyst og fantasi.

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes indivi-duelle sproglige forudsætninger.


Undervisningen tilrettelægges, så den danner mulighedfor, at eleverne opdager og oplever sprogets mangemuligheder, fx gennem samtaler, gruppearbejde, rolle-lege og fortællinger.

Det talte sprog

Eleverne opøver deres færdighed i at udtrykke sig mundt-ligt ved at lytte, fortælle og indgå i samtaler.

Det prioriteres, at eleverne er aktive sprogbrugere, ogundervisningen skal lægge op til situationer, hvorsamtalen er omdrejningspunktet.

Der arbejdes med elevernes evne til at formulere sig i småog større grupper. Eleverne øver sig i at give udtryk forfantasi og oplevelser vedrørende aldersvarende emner ogaktiviteter, fx i form af korte fremlæggelser ved hjælp afplancher og rollespil.

Eleverne opfordres til at referere og fortælle om egneoplevelser og om erfaringer, som er tilegnet gennemforskellige medier eller via fælles oplevelser i og uden forskolen.

Der arbejdes med varierede lytteaktiviteter med forskel-lige formål: Eleverne skal kunne forstå lærerens og andreelevers fortællinger om nære og genkendelige emnersamt fortællinger, beretninger og information henvendttil aldersgruppen givet via medier, fx film og tv.

Eleverne skal arbejde med at• lytte til andre elever og lærerens fortælling og oplæs-ning samt til aldersvarende tekster formidlet via lyd-og billedmedier

• samtale om fælles oplevelser, fælles undervisningsstofog elevernes hverdag i og udenfor skolen

• gengive hovedindholdet af en kort let tekst• fremlægge emner, fx ved hjælp af plancher og illustra-tioner.

Det skrevne sprog

Eleverne skal erfare, at det at læse er kimen til oplevelseog information. Læseindlæringen må derfor tage

Fælles Mål • Modersmålsundervisning • Læseplan for faget • side 10 / 30

Læseplan for faget modersmåls-undervisning


udgangspunkt i elevernes erfaringer med at lytte til,forstå og tale modersmålet.

Fokus er på såvel sikkerhed i læsningen som på forstå-elsen af indholdet. Centralt er elevernes tilegnelse aflæseforståelsesstrategier – herunder før-, under og efter-læseaktiviteter.

Elevernes højtlæsning anvendes i forbindelse med parvislæsning eller læsning i mindre grupper. Teksterne tagerudgangspunkt i nære og genkendelige emner.

Forskellige medier inddrages i såvel receptive somproduktive forløb. Computeren udnyttes til tekstbehand-ling, spil, informationssøgning og kommunikation.

Eleverne bør skrive meget allerede fra starten af forløbet.Den tidlige skriveundervisning kan indledes med forskel-lige former for legeskrivning på baggrund af fælles ople-velser.

Eleverne eksperimenterer med skriftsproget, bl.a.gennem arbejde med korte billedtekster, sms, digte ogmeddelelser.

I starten er der ikke fokus på korrekthed, men efter-hånden stilles der større krav afhængig af den enkelteelevs forudsætninger.

Eleverne skal arbejde med at• læse enkle tekster med støtte i billeder • træne læsefærdighed• forudsige teksters indhold i samtale om forside, titel ogillustrationer

• gengive handlingen i det læste, fx gennem tegninger,genfortælling og dramatisering

• skrive tekster ud fra fantasi og egne erfaringer,herunder fortællinger, meddelelser og breve/mails.

Sproglig refleksion

Centralt i dette forløb er elevernes selvtillid som sprog-brugere af to sprog og deres mod og lyst til at bruge sprogi mange forskellige sammenhænge.

Der lægges vægt på, at eleverne udvikler deres bevidsthedom, hvordan de vedligeholder og udvikler deresmodersmål. Elevernes nysgerrighed og sprogligeopmærksomhed er udgangspunktet for sammenlig-ninger mellem modersmålet og dansk.

Eleverne opmuntres til at finde forskelle og lighedermellem modersmålet og dansk. Gennem samtaler medlærer og andre elever om sprogvalg i forskellige situa-tioner bliver eleverne opmærksomme på sprogetsnuancer og på forskellige måder at tilegne sig sprog på.

Undervisningen tilrettelægges, så den giver mulighedfor, at eleverne opdager og oplever sprogets mange

muligheder, fx via samtaler, sms, gruppe- og pararbejde,rollelege, fortællinger og tekstarbejde. Der fokuseresherunder på, at sprog består af form og indhold.

Eleverne arbejder med at udvikle et præcist og varieretordforråd via lytteaktiviteter, leg, rollespil, læsning,arbejde med tekster, billedmedier, mv.

Bevidstheden om sammenhængen mellem sprog oghandling opbygges, bl.a. gennem leg og musisk kreativeaktiviteter.

Eleverne vænnes til at slå op i analoge og digitaleordbøger, bl.a. for at understøtte retstavning og ordfor-rådstilegnelse. Der bør være et udvalg af billedordbøgertilgængeligt i klassen.

Eleverne bliver via forskellige mundtlige og skriftligeaktiviteter fortrolige med sammenhængen mellem lyd ogskrifttegn.

Eleverne anvender it-baserede spil og legeaktiviteter isprogtilegnelsen.

Undervisningen i 1. forløb omfatter især• skrifttegnenes navn, form og lyd• ordforråd• udtale, rytme, intonation• grammatik, som er nødvendig for elevernes udtryk-sfærdighed

• sproglig opmærksomhed.

Eleverne skal arbejde med at• anvende strategier, der fremmer mundtlig og skriftligkommunikation

• gætte kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læse-tekster

• eksperimentere med praktisk musiske udtryk,herunder it, i forbindelse med en fremlæggelse

• benytte billedordbøger og andre passende digitale ogelektroniske hjælpemidler

• anvende it i sprogtilegnelsen.


Valg af emner tager udgangspunkt i elevernes egne erfa-ringer og det nære og genkendelige. Modersmåletanvendes som kommunikationsmiddel, fx i forbindelsemed kontakt til jævnaldrende børn i oprindelseslandet ogandre modersmålstalende børn. Sammenligningermellem dansk kultur og kultur i oprindelseslandetindgår.

Gennem lærerens oplæsning og fortælling, film og tv-udsendelser præsenteres eleverne for forskellige eksem-pler på kultur- og samfundsforhold i oprindelseslandet.

Undervisningen omfatter brug af gæstelærere og foræl-drebesøg samt kontakter med andre modersmålshold og


modersmålstalende, også i oprindelseslandet, når det ermuligt.

Eleverne motiveres til med udgangspunkt i aldersrele-vante tekster, lydog billedmedier, rim, remser etc. atfinde ligheder og forskelle mellem dansk og egen kultur.Gennem arbejdet med kultursammenligninger kaneleverne både blive bevidste om egne og lære andreskulturgrundlag og værdier at kende.

Undervisningen i 1. forløb omfatter især:• oprindelseslandets børnekultur, fx sange, rim, lege ogfortællinger

• oprindelseslandets børnekultur, fx billedbøger, eventyrog fagtekster for børn

• forskellige teksttyper, fx tegneserier, avistekster,reklamer og it-baserede tekster

• kultur- og levevilkår i oprindelseslandet.

Læseplan 2. forløb – 4.-6. klassetrin ellerfor elever med forudsætninger, der svarertil et par års skolegang på målsproget

Sproget som mundtlig og skriftlig kommunikations-middel er i centrum. Der arbejdes med mange forskelligeteksttyper, og der veksles mellem individuelt, par-,gruppe- og klassearbejde.


Det talte sprog

Eleverne udvikler deres kommunikative færdigheder imange forskellige situationer, fx i forbindelse med refe-rater, dramatiseringer, fremlæggelser, diskussioner ogsamtaler parvis, i mindre grupper og i klassen. Hervedopøves eleverne i at samtale, diskutere, argumentere,stille spørgsmål og fremlægge et forberedt emne.

Eleverne øves i at være aktivt lyttende og i at stille rele-vante spørgsmål både til indhold og form, således atdialogen kvalificeres.

Læreren vælger tekster til oplæsning, som sprogligtudfordrer elevernes forståelse. Eleverne får dervedindblik i lytning som kilde til oplevelse og indlevelse.

Eleverne skal arbejde med at• lytte til forskellige varianter af modersmålet, fx fra lydog billedmedier

• samtale og tale i både improviserede og forberedtesituationer

• tale modersmålet med andre i forskellige situationer ogi denne sammenhæng at bruge stemme og kropssprog ioverensstemmelse med situationen

• referere, fremlægge og kommentere, fx ved hjælp afdrama og præsentationer.

Det skrevne sprog

I dette forløb er det centralt at fastholde elevernes læse-og skrivelyst.

Elevernes læsefærdighed udvikles gennem arbejdet medaldersvarende, varieret, skønlitterært og fagligt læsestof,som samtidig kan inspirere til fortsat læsning. Teksterneskal give mulighed for identifikation, oplevelser ogmedleven.

Der lægges vægt på et målrettet arbejde med forskelligelæseformål, læsemåder og læsestrategier, herunder før-,under- og efterlæsestrategier. Eleverne skal herved bl.a.lære at forholde sig kritisk til egen læseforståelse.

Der arbejdes med indholdsforståelse, bl.a. gennemgenfortælling og diskussion af de læste tekster.

Forskellige medier inddrages i såvel receptive somproduktive forløb, fx tekster fra internettet, billeder ogreklamer fra tv.

Elevernes skrivelyst stimuleres gennem arbejdet medforskellige slags tekster og forskellige modtagere.

Med henblik på at udvikle elevernes selvstændige tekst-produktion arbejdes med kreative skriveaktiviteter indenfor forskellige genrer som fx digte, breve, historier,skuespil og fagtekster.

Eleverne skal arbejde med at• læse forskellige teksttyper inden for forskellige genrerog fagområder

• genfortælle og diskutere hovedindholdet af læstetekster

• skrive forståelige og sammenhængende tekster indenfor forskellige genrer

• skrive med henblik på fastholdelse af informationer ogtanker

• se, lytte og uddrage informationer fra forskellige typeraf tekster i udvalgte lydog billedmedier.

Sproglig refleksion

Elevernes nysgerrighed er udgangspunkt for arbejdetmed sproglig refleksion. Der lægges vægt på, at elevernevidereudvikler deres sproglige bevidsthed, så de kanbruge sproget hensigtsmæssigt i forhold til den aktuellesituation. Sammenligninger mellem modersmålet ogdansk indgår.

Eleverne opmuntres til at beskæftige sig med forskelligeteksttyper og genrer med henblik på at øge deres forstå-else for sprogets nuancer.

Elevernes sproglige opmærksomhed trænes ved iagtta-gelse og diskussion, bl.a. gennem arbejdet med lyd- ogbilledmedier og feedback fra læreren og de andre elever.


Samtaler om sprogbrug inden for forskellige sprog er ennaturlig del af undervisningen og er med til at øgeelevernes sproglige bevidsthed. Der samtales bl.a. omeksempler på ligheder og forskelle i tale- og skriftsprogmellem modersmålet og dansk.

Der arbejdes med bevidstgørelse om og brug af forskelligekommunikationsstrategier, så eleverne udvikler deresmodersmål og bevarer lyst og mod til at anvende det. Derarbejdes målrettet med elevernes lytteforståelse gennemførlytte-, lytte- og efterbearbejdningsaktiviteter.

Der arbejdes med udvikling af elevernes gættestrategiergennem aktiviteter knyttet til billed-, lydog læsetek-ster.

Der lægges vægt på elevernes tilegnelse af et præcist ogvarieret ordforråd. Arbejdet tager udgangspunkt i dereserfaringer som sprogbrugere af to eller flere sprog.

Eleverne støttes i arbejdet med retstavning, tegnsætningog sproglig korrekthed, bl.a. gennem lærerens responspå skriveopgaver. Det er vigtigt, at eleverne oplever, atdette arbejde er en funktionel del af skrivearbejdet.

Centrale grammatiske områder relateres til arbejdet medde grundlæggende færdigheder: lytte, tale, læse, skrive.De præsenteres i varierede, meningsfulde sammen-hænge.

I arbejdet med ordforråd opmuntres eleverne til at stillespørgsmål samt at anvende analoge og digitale ordbøgerog leksika. Bevidstheden om sammenhængen mellemsprog og handling udbygges, bl.a. gennem praktiskmusiske aktiviteter.

Forskellige medier inddrages i såvel receptive somproduktive aktiviteter, herunder internettet i forbindelsemed kommunikation med andre modersmålstalende.

Undervisningen i 2. forløb omfatter især• grammatik, herunder sprogets opbygning, ordklasser

og bøjningsformer• forholdet mellem sprogets form og funktion• ordforråd• udtale, rytme og intonation• retstavning.

Eleverne skal arbejde med at • anvende strategier, der fremmer mundtlig og skriftlig

kommunikation• anvende læsestrategier i forhold til læseformål• anvende gættestrategier• anvende it til informationssøgning og kommunikation• anvende analoge og digitale opslagsværker• anvende skriveprocessen og dens faser• anvende praktisk musiske udtryk i forbindelse med

fremlæggelser.


Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige tilogså at omfatte fx geografiske, biologiske og historiskeforhold i oprindelseslandet. De fleste af emnerne givermulighed for at drage sammenligninger til forhold iDanmark. Eleverne skal have mulighed for at kommuni-kere med andre, der anvender modersmålet, fx via e-mail.

Eleverne motiveres til at finde ligheder og forskellemellem børn og unges livsvilkår i Danmark og målsprogs- landet. Gennem arbejdet med kultursammenligningerkan eleverne både blive bevidste om egne og lære andreskulturgrundlag og værdier at kende.

Der arbejdes med et bredt udvalg af aldersrelevantetekster, som kan give eleverne en nuanceret forståelse afmenneskelige relationer og kulturforhold, herunder isæraf børn og unges livsvilkår og interesser i målsprogs-landet.

Gæstelærere og forældrebesøg udnyttes, når det ermuligt.

Eleverne opmuntres til også uden for skolen at anvendemodersmålet ved at holde kontakt til fx familie, skole-kammerater og venner i oprindelseslandet, bl.a. via e-mail.

Undervisningen i 2. forløb omfatter især:• forskellige teksttyper og lydog billedmedier, der har

fokus på oprindelseslandets kultur- og samfundsfor-hold

• oprindelseslandets børne- og ungdomskultur, fxudtrykt i medier og musik.

3. forløb – 7.-9. klassetrin eller for elevermed forudsætninger, der svarer til nogleårs skolegang på målsproget

Hovedvægten lægges på den præcise og nuancerede brugaf sproget. Eleverne skal møde et udbud af aldersvarendetekster, emner og aktiviteter. Eleverne anvender istigende grad selvstændige arbejdsformer.


Det talte sprog

Der arbejdes målrettet med samtalen som redskab oggenstand for undervisningen og med, at eleverneudvikler deres evne til at forstå modersmålet i forskelligevarianter, såvel i naturlig tale som via elektroniskemedier.


Erfaringer fra tidligere forløb med forskellige lytteaktivi-teter udbygges. Arbejdet med lytning omfatter bådekendte og ukendte emner.

Eleverne anvender sproget i forskellige sammenhængeog med forskellige samtalepartnere. Der arbejdes efter-hånden med længere mundtlige fremstillinger, fxfortællinger og foredrag.

Der stilles øgede forventninger til elevernes præcise ognuancerede brug af sproget i deres mundtlige fremstil-linger.

Gennem par- og gruppediskussioner, rollespil og impro-visation udvikles elevernes evne til at diskutere, argu-mentere, stille spørgsmål og give udtryk for meninger.

Eleverne skal arbejde med at• lytte til modersmålet i forskellige regionale og socialevarianter og i naturlig tale og elektroniske medier

• referere, fremlægge, holde foredrag og deltage isamtaler og diskussioner

• præsentere et forberedt emne ved brug af drama, illu-strationer og/eller medieproduktion.

Det skrevne sprog

Elevernes selvstændige læsning har en central plads iundervisningen, og der fokuseres på tekstanalyse ogkritisk informationssøgning. Der arbejdes fortsat medlæsestrategier, læseformål og læsemåder.

Gennem diskussioner af både fælles læste tekster ogtekster af eget valg lægger undervisningen op til, ateleverne problematiserer og reflekterer over indholdet.

Et alsidigt valg af tekster er fortsat centralt for eleverneslæselyst. Der skal således arbejdes med forskellige litte-rære genrer og fortolkninger, som giver mulighed foridentifikation, oplevelse og medleven.

Forskellige medier inddrages i såvel receptive somproduktive forløb, fx tekster fra internettet, billeder ogreklamer fra tv, nyhedsudsendelser og spillefilm.Eleverne arbejder bl.a. med at uddrage og anvende infor-mationer.

I det skriftlige arbejde lægges især vægt på elevernes selv-stændige tilrettelæggelse af skriveprocessen fra idé tilfærdigt produkt, og der arbejdes specielt med elevernesbevidsthed om genrer og modtagere.

Der arbejdes med elevernes tekstproduktion med henblikpå, at de skriver et forståeligt klart og varieret sprog.Kreative skriveaktiviteter som digte, breve, artikler,beretninger og lignende inddrages for at give eleverneforskellige skriveerfaringer.

Eleverne skal arbejde med at• læse forskellige typer af tekster, fx nyhedstekster,reklamer, noveller, digte og sangtekster med henblikpå refleksion, diskussion og perspektivering af indhold

• uddrage og bearbejde informationer fra forskelligeinformationskilder med anvendelse af hensigtsmæs-sige søgemetoder

• skrive tekster, hvor indhold og stil afpasses efterlæseren og formålet, fx i fiktive tekster, beskrivelser,referater, projektlignende rapporter, debatindlæg,mails og sms’er.

Sproglig refleksion

Eleverne videreudvikler deres sproglige bevidsthed, så dekan benytte sproget hensigtsmæssigt i forhold til denaktuelle situation. Elevernes nysgerrighed og aktivite-ternes art er fortsat udgangspunkt for arbejdet medsproglig refleksion. Sammenligninger mellem moders-målet, dansk og andre sprog indgår.

Samtaler og diskussioner parvis, i mindre grupper og iklassen fortsætter som en væsentlig mulighed for atanvende sproget og for at få og give feedback på bådeform og indhold.

Undervisningen tilrettelægges, så eleverne fastholdermotivationen til fortsat at udvikle og anvende deresmodersmål. Elevernes forståelse af, hvordan de bedstvedligeholder og udvikler modersmålet styrkes, bl.a.gennem opgaver og oplevelser på holdet – også uden forskolen.

Arbejdet med både kommunikationsstrategier, lyttefor-ståelse og gættestrategier udvikles og forfines, så disseelementer bliver en naturlig del af elevernes tilgang tilsprogarbejde.

Eleverne opmuntres til at bruge it til bl.a. internetsøg-ning, e-mail og kontakter med andre modersmålstalende– i Danmark, i oprindelseslandet og i andre lande.

Elevernes opmærksomhed skærpes over for ord, fastevendinger og begreber, der anvendes forskelligt på de tosprog, og derfor kan give anledning til misforståelsermellem modersmålet og dansk. Eleverne kan i denforbindelse arbejde med at sammenligne og vurdere deforskellige måder, som medier formidler stof på iDanmark og i oprindelseslandet.

Der lægges vægt på elevernes tilegnelse og anvendelse afet stadig mere præcist og varieret ordforråd. Ordbøger ogandre opslagsværker, analoge såvel som digitale,inddrages systematisk i arbejdet med sproget. Gramma-tiske øvelser kan være med til at skabe overblik, når dekædes sammen med den funktionelle brug af sproget,sådan at de indgår i en meningsfuld sammenhæng.Opmærksomheden over for retstavningens og tegnsæt-


ningens betydning for en teksts forståelighed skærpesgennem skriftlige aktiviteter og den respons, der gives aflærer og andre elever.

Praktisk musiske udtryk anvendes i fremlæggelser for atunderstøtte det sproglige udtryk.

Undervisningen i 3. forløb omfatter især• grammatik, herunder sprogets opbygning, ordklasserog bøjningsformer

• forholdet mellem sprogets form og funktion• ordforråd• udtale, rytme og intonation• retstavning

Eleverne skal arbejde med at • anvende strategier og virkemidler, der fremmermundtlig og skriftlig kommunikation

• anvende læsestrategier i forhold til læseformål• anvende gættestrategier• anvende it til informationssøgning og kommunikation• anvende analoge og digitale opslagsværker• anvende skriveprocessen og dens faser, også ved hjælpaf elektronisk tekstbehandling

• anvende praktisk musiske udtryk i forbindelse medfremlæggelser.


Valg af emner omfatter, fx geografiske, biologiske, histo-riske og uddannelsesmæssige forhold i oprindelses-landet. De fleste af emnerne giver mulighed for at dragesammenligninger til forhold i Danmark og den øvrigeverden. Eleverne bør ud over dialogen på holdet også fåmulighed for at kommunikere med andre på moders-målet, fx gennem kontakt via internettet med jævnald-rende unge i oprindelseslandet.

Eleverne arbejder med generelle personlige og samfunds-mæssige problemstillinger og deltager i diskussioner, derbredt vedrører levevilkår i oprindelseslandet.

Eleverne udvikler gradvist deres evne til at perspektiveredansk kultur gennem arbejdet med et bredt tekstudvalg,forskellige medier og aktiviteter. Teksterne bidrager bl.a.til at udvide elevernes viden om og holdninger til forholdi målsprogslandet og Danmark.

Gennem arbejdet med kultursammenligninger blivereleverne bevidste om egne og andres kulturgrundlag ogværdier.

Undervisningen i 3. forløb omfatter især• forskellige teksttyper og lydog billedmedier, der harfokus på oprindelseslandets kultur- og samfundsfor-hold

• oprindelseslandets ungdomskultur sammenlignet medungdomskulturen i Danmark og andre lande, udtrykt ifx medier og musik.

Fælles Mål • Modersmålsundervisning • Undervisningsvejledning for faget • side 16 / 30

Undervisningsvejledning for faget modersmålsundervisning

Indledning 18

Elevernes sproglige forudsætninger 20

Kommunikative færdigheder – Det talte sprog 20Oplæsning 21

Kommunikative færdigheder – Det skrevne sprog 21Læsning 21Den første læseundervisning 22Den fortsatte læseundervisning 22Strategier i forbindelse med læsning 23Den første skriveundervisning 23Den fortsatte skriveundervisning 24

Sproglig refleksion 24Sprogets virkemidler og funktioner 24Sprogets opbygning 24Ligheder og forskelle 25

Kultur- og samfundsforhold 25Valg af emner og tekster 25Traditioner og mærkedage 26Elevernes opfattelse af livet i oprindelseslandet 26

Undervisningsmidler 26

It, medier og gæstelærere 26

Undervisningsdifferentiering 27

Praktisk musiske aktiviteter 28

Evaluering 29

Samarbejde mellem modersmålslærere 29

Årsplan 29

Skole-hjem-samarbejde 30


Indhold


Indledning

Modersmålsundervisning skal tilbydes undervisnings-pligtige børn, som forsørges af en i Danmark bosiddendeperson, der er statsborger i en anden medlemsstat i DenEuropæiske Union eller i en stat, der er omfattet afaftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-råde, endvidere undervisningspligtige børn i hvis hjemfærøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog.

Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland

I medfør af § 5, stk. 7, og § 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli2000, som ændret ved lov nr. 412 af 6. juni 2002, fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for undervisningspligtige børn, som forsørges afen i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i Den EuropæiskeUnion eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-råde. Herudover finder bekendtgørelsen tilsvarende anvendelse for undervisningspligtige børn,i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog.

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde elever, der er omfattet af § 1, undervisning i det pågæl-dende lands officielle sprog, henholdsvis færøsk eller grønlandsk.

Stk. 2. Modtager eleven efter reglen i stk. 1 tilbud om modersmålsundervisning i flere sprog,vælger forældrene og eleven, hvilket sprog eleven skal modtage undervisning i.

Stk. 3. Forældrene skal orienteres om de lokale muligheder for modersmålsundervisning.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for tilmeldinger til det følgende skoleår.

§ 3. Tilmeldes mindst 12 elever til modersmålsundervisning i et sprog, og kan der tilknyttes enkvalificeret lærer, jf. § 6, skal kommunalbestyrelsen oprette sådan undervisning. Undervis-ningen placeres så vidt muligt på elevens egen skole. Hvis dette ikke er muligt under hensyn tilelevtallet eller af andre grunde, henvises eleverne til en anden skole i kommunen.

Stk. 2. Er elevtallet i kommunen under 12, jf. stk. 1, og træffer kommunalbestyrelsen beslutningom ikke at oprette undervisningen, skal kommunalbestyrelsen henvise eleverne til moders-målsundervisning i en anden kommune inden for amtet, hvis der her er oprettet undervisningi sproget. I kommuner inden for hovedstadsområdet henvises elever til andre kommuner indenfor dette område.

Stk. 3. Forpligtelsen efter stk. 1 og 2 gælder ikke for elever, der får tilbud om undervisning i detpågældende sprog gennem valgfagsundervisning i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 6.

Som det fremgår af fagets formål, skal undervisningen: • sikre at eleverne får og vedligeholder og udvikler kund-skaber og færdigheder, så de kan forstå det talte ogskrevne modersmål og selv udtrykke sig mundtligt ogskriftligt

• fremme elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog ogkultur

• styrke elevernes internationale forståelse og sikre dereseventuelle tilbagevenden til oprindelseslandet.

Undervisningens rammer fremgår af Bekendtgørelse nr.618 af 22. juli 2009 om folkeskolens modersmålsundervis-ning (der gøres opmærksom på, at den seneste bekendt-gørelse af folkeskoleloven er fra 28. august 2007):


Et modersmål er det sprog, et barn tilegner sig i hjemmeti omgangen med forældrene eller andre centrale personeri de første leveår. Hvis forældrene taler hver sit sprog, fårbarnet altså to modersmål. Modersmålet er således deteller de sprog, barnet først møder og dermed forbindersine første centrale erfaringer med og det sprog, barnethar lært først: Derfor kaldes det barnets første sprog.

Nogle af de elever, som kommunerne kan etableremodersmålsundervisning for, kommer fra lande, hvorflere sprog er en del af dagligdagen. Sammen med natio-nalsproget kan der således tales ét eller flere sprog, ogforældrene har måske et af disse sprog som modersmål.

Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes aktuellesituation og vilkår i Danmark som et supplement til denøvrige undervisning i folkeskolen og kan derfor ikke væreen imitation af undervisningen i oprindelseslandet.

Undervisning i modersmål har både en sproglig, enkulturel og en samfundsmæssig dimension. Dissedimensioner danner fundament for fortsat udvikling afelevernes samlede kompetence på de sproglige, kulturelleog samfundsmæssige områder.

Undervisningen er rettet mod, at eleverne vedligeholderog udvikler deres kompetence på modersmålet og deres

§ 4. Modersmålsundervisningen gives i særskilte timer på 1.-9. klassetrin. Undervisningen kanefter kommunalbestyrelsens beslutning tillige omfatte børnehaveholdet.

Stk. 2. Timerne gives så vidt muligt på aldersinddelte hold.

Stk. 3. Undervisningen omfatter 3-5 ugentlige timer. Timetallet kan dog nedsættes til 2, hvisholdet omfatter højst 3 klassetrin, og elevtallet højst er 8. Timetallet kan ligeledes fastsættes til2, hvis kommunen har oprettet modersmålsundervisning uden at være forpligtet hertil ihenhold til § 3, stk. 1.

§ 5. Modersmålsundervisningen gives så vidt muligt i fortsættelse af elevens almindeligeskoletid. I særlige tilfælde kan undervisningen med forældrenes tilslutning henlægges tillørdage.

§ 6. Modersmålsundervisningen varetages af lærere, der har gennemført uddannelsen til læreri folkeskolen, og som tillige har særlige forudsætninger for at undervise i det pågældendesprog. Undervisningen kan også varetages af lærere med læreruddannelse fra en medlemsstat iDen Europæiske Union eller fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økono-miske Samarbejdsområde, henholdsvis fra Færøerne eller Grønland. Herudover kan undervis-ningen varetages af andre, der på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Lærerne skalbeherske dansk i skrift og tale.

Stk. 2. Lærere, der varetager modersmålsundervisning, skal gennemføre en relevant efteruddan-nelse, hvis kommunalbestyrelsen tilbyder dem en sådan uddannelse.

§ 7. Kommunalbestyrelsen godkender efter forslag fra skolebestyrelserne skolernes læseplanerfor modersmålsundervisningen.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 536 af 12. juni 2001 om folkeskolens modersmålsun-dervisning for tosprogede elever.

Undervisningsministeriet, den 22. juli 2002

P.M.V.Kim Mørch JacobsenUddannelsesdirektør


kendskab til forholdene i oprindelseslandene for at gøredet muligt at vende tilbage.

Elevernes sproglige forudsætninger

Elevernes sproglige baggrunde og forudsætninger kanvære meget forskellige:

• Der kan være stor aldersspredning • Nogle elever kan have haft skolegang i oprindelses-landet

• Eleverne kan have opholdt sig i oprindelseslandet ikortere eller længere tid

• Der kan være stor forskel på, i hvor høj grad moders-målet bruges i familien og i elevens hverdag.

Eleverne behersker derfor modersmålet på forskelligtniveau.

Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelteelevs forudsætninger for den fortsatte sproglige udvik-ling. Den pædagogiske opgave for modersmålslærerener, at hver enkelt elev oplever, at vedkommende bidragerpositivt til den fælles undervisning. Det stiller store kravtil differentiering af undervisningen.

Modersmålet er tæt knyttet til individuelle erfaringer ogde dermed forbundne følelser gennem opvæksten. Detenkelte menneske forbinder modersmålet med sine sans-ninger, erfaringer og erindringer i livets centrale situa-tioner. Derved bliver det stærkt knyttet til oplevelsen afden enkeltes personlige identitet. Alle sprog kan varetagealle sproglige funktioner, men modersmålet tilføjerekstra dimensioner af intellektuel, æstetisk og følelses-mæssig dybde.

Tosprogede elevers brug af og kompetence på flere sproggiver mulighed for at udvikle en særlig grad af sprogligopmærksomhed. Det er naturligt i forlængelse afarbejdet med sproglig opmærksomhed at beskæftige sigmed, hvordan man tilegner sig sprog, og hvilke strate-gier der er hensigtsmæssige i sprogtilegnelsen.

I elevernes fortsatte sprogtilegnelse af modersmålet harbarnets hjem en central betydning. Kontakt til bedstefor-ældre, familie, venner og fx tidligere klassekammerater ioprindelseslandet er ligeledes af afgørende betydningfor, at barnet vedligeholder og udvikler sine kundskaberog færdigheder og får lyst til at beskæftige sig medmodersmålet, således at en eventuel tilbagevenden tiloprindelseslandet kan foregå bedst muligt.

Kommunikative færdigheder – Det taltesprog

I modersmålsundervisningen arbejdes der med at videre-udvikle elevernes talesprog, således at det kan fungeretilfredsstillende og nuanceret, ikke kun i hverdagsag-

tige, men også i mere undervisningsprægede situa-tioner. I den forbindelse arbejdes der også med elevernesevne til at lytte aktivt og forstå modersmålet talt påforskellige måder.

Eleverne må forventes dagligt at få autentiske sprogligeoplevelser i hjemmet. Mulighederne for at bruge sprogetsom kommunikationsmiddel i undervisningen imodersmål kan udvides med at få forældre og andregæstelærere på besøg.

Centralt i arbejdet med det talte sprog er samtalen. Detgælder for alle typer af samtale, at man udtrykker sigbedst, når man har noget på hjerte, og at kvalitetenhænger sammen med opmærksomhed og nærvær. Hvadder i øvrigt betinger en dynamisk kommunikation, er fxstemningen på holdet, klasseværelsets indretning ogudsmykning og muligheden for, at deltagerne kan haveøjenkontakt med hinanden.

De mundtlige genrer kan groft deles op i dem, deranvendes, når vi taler med hinanden, og dem der bruges,når vi taler til andre. Begge sider er en del af undervis-ningen.

At tale med dækker mundtlige genrer, som er dialogiske.Eleverne bringer hverdagssamtalen ind i undervis-ningen, hvor den underlægges andre krav om relevans iemnevalg, tydeliggørelse af strukturen og større deltage-rantal. I undervisningen skal der ikke blot skabes rum formange forskellige typer af samtaler, men også for, ateleverne gennem øvelser og eksperimenter opnår erfa-ring med og dermed bevidsthed om samtalens mangefacetter. Samtalerne kan danne udgangspunkt både foren lærerstyret samtale og indbyrdes samtaler mellemelever i grupper og parvis.

De mundtlige former, man kan træne og arbejde med,kan bl.a. være: • argumentation, fx stillingtagen til samfundsmæssigespørgsmål

• håndtering af konflikter • vurdering af æstetiske udtryk • samtaleroller: rollespil og sproglig iagttagelse afindbyrdes roller i en samtale

• samtaler parvis, i grupper og i klassen om fagligtindhold af fx en læst tekst.

Drama og rollespil er velegnet til at bruge og analyseredet mundtlige sprog. Man opnår herved en vis eksperi-menterende frihed i forhold til “rollen” og dens sprogligeudtryk. Den aktive medskaben i rollespillet holder såvelintellekt som følelser virksomme og opøver lydhørhedenfor sproglig præcision. Man kan således før, under ogefter rollespillet træne alle typer af mundtlige situationerog sætte et bredt spektrum af sprogfunktioner i spil.

Det er af stor betydning, at eleverne vænner sig til atformulere deres tanker og synspunkter på en måde, derfår andre til at lytte og blive inspirerede til at argumen-


tere. Ethvert mundtligt arbejde må betragtes som enstadig øvelse i at formulere sig, hvor eleven bearbejder ogforbedrer sit mundtlige udtryk, hvor kammeraternesdømmekraft er lige så brugbar som lærerens.

Det er vigtigt, at læreren stiller autentiske spørgsmål,der viser ægte interesse for elevernes bidrag i samtalen.Læreren kan med sine spørgsmål bygge videre på det,eleverne har sagt, og dermed støtte elevernes egen reflek-sion. Der kan lægges mere op til åben debat, hvor detikke gælder om at få ret, men om at gennemskue, forståog argumentere.

Gennem en bred vifte af aktiviteter møder eleverneudfordringer og styrkes i deres lyst til at bruge moders-målet. Læs mere på evalueringsportalen, www.evalue-ringsportalen.dk. Træning i at lægge mærke til, hvornårkommunikation fungerer og ikke fungerer, giver demerfaring og analytisk gehør for sproglige nuancer.

At tale til dækker den formelle og forberedte tale, fortæl-ling eller oplæsning. Eleverne skal kunne følge med i ogforstå fortællinger og informationer, der gives af andre,der taler i en længere sammenhængende form, fx iforbindelse med nyhedsudsendelser, oplæsninger ogindlæg i radio og tv. Desuden skal de selv lære at tale tilandre i forskellige situationer.

At blive bedre til at udtrykke sig inden for de forskelligemundtlige genrer kræver, at eleven bliver bekendt medden sammenhæng, genrerne fungerer i, og kender dekrav, som den mundtlige form stiller. De mundtligeformer, man kan træne og arbejde med individuelt,parvis og i grupper, kan bl.a. være at:• læse en fortælling, et digt eller anden fiktiv tekst for

andre • fortælle frit om en oplevelse eller gengive en fortælling

med egne ord • fremlægge noget, man har arbejdet med • holde et foredrag om et emne, man selv har søgt infor-

mationer om • give et resumé af fx en film eller tekst.

En særlig genre er elevens beretninger fra eget liv. Eleven kan fortælle om:• sin ferie • sin weekend • sit kæledyr• sin bedste ferieoplevelse• sin skolevej• sin yndlingsbog • en sjov fest • det menneske, eleven holder mest af eller frygter mest

osv.

Eleven kan fortælle i plenum eller i mindre grupper.Begge organisationsformer indebærer, at det individuellefortællestof bliver til fælles oplevelser på holdet.

Oplæsning

Oplæsning rummer kimen til oplevelse, indlevelse ogfortolkning. Heri ligger en væsentlig motivation forelevernes egen læsning på modersmålet, også uden forskolen.

Endvidere betyder oplæsning, at man på et hold kanarbejde med tekster af en sværhedsgrad, der ligger over,hvad nogle af eleverne selv kan læse, men som deindholdsmæssigt godt kan forholde sig til. Oplæsningenvil da ofte være elevernes første møde med nye ord og etsprog, der udfordrer dem og åbner for nye sammen-hænge og problemstillinger. Lærerens oplæsning fårsåledes en værdi som et fælles erkendelsesmiddel og somen ramme om individuelle og fælles fortolkninger aftekstens indhold, som er af vital betydning for udvik-lingen af sproget.

Endvidere kan lærerens oplæsning danne udgangspunktfor arbejdet med strategier:• eleverne kan gætte indhold ud fra titel og forside• i løbet af oplæsningen kan læreren stoppe op og lade

eleverne danne hypoteser om den videre handling• evt. illustrationer kan være udgangspunkt for

elevernes forslag til, hvad der videre sker.

Elevernes egen oplæsning har mange funktioner imodersmålsundervisningen og er en værdifuld del afderes læreproces i læsning, tekstproduktion og i arbejdetmed sprog og litteratur. Oplæsning er ikke en færdighed,der automatisk følger læsefærdigheden, hverken hosbørn eller voksne. Den kræver forberedelse og træning,og i arbejdet med oplæsning skærpes elevernes forståelseog tolkning af teksten.

Forberedelsen kan med fordel finde sted i en gruppe, dergennem eksperimenter og afprøvninger finder frem tilden bedste måde at læse en given tekst op på. Øvelser iudtale, tonefald, rytme, betoning og frasering er skridtpå vejen til god oplæsning og til en nuanceret forståelseaf samspillet mellem teksten, oplæseren og tilhørerne.

Kommunikative færdigheder – Det skrevnesprog

Læsning

Der er tre læseaktiviteter, som er grundlæggende forlæseudviklingen hele skoleforløbet igennem: 1. lærerens oplæsning 2. elevens læsning af kendt tekst, fx læsebog og egne

tekster 3. elevens læsning af ukendt tekst.

http://www.evaluering.uvm.dk/templates/velkomst_layout.jsf

http://www.evaluering.uvm.dk/templates/velkomst_layout.jsf


(1.) Gennem oplæsning viser læreren eleverne glæden ogudbyttet af læsning af bøger. Eleverne får erfaringer medfortællestrukturer og genrer og med syntaks, semantik,indhold, sprogmelodi, rytme, betoning og tryk samtbilleder. De udvider deres forråd af ord og begreber.

(2.) I arbejdet med fælles læsetekst er fællesskabet ogsamtalen om teksten af stor betydning. Her stimulereselevernes nysgerrighed, her undrer de sig, her møder dekendte og ukendte livssituationer. Teksten kan væreudgangspunktet for en ikke på forhånd defineretsamtale, men også genstand for en fælles undersøgelse,der får eleverne til at involvere sig og inddrage deres egenerfaringsverden. Ved valget af læseteksterne må lærerenvære opmærksom på teksternes læsbarhed og kvalitet. Entekst skal have et indhold, som appellerer til eleverne, entypografi og et layout, som gør den let at læse, og ensproglig form og en begrebsverden, som er passende iforhold til elevernes udvikling. Illustrationer af forskelligart kan støtte læsningen.

(3.) Elevernes selvstændige læsning er en forudsætningfor, at deres læsefærdigheder udvikles, herunder forstå-else af det læste og øgning af læsehastighed. Eleverneslæselyst opmuntres bl.a. gennem samtaler om indholdog form og gennem udbud af et alsidigt læsestof.Eleverne kan også indbyrdes udveksle oplevelser medindividuelt læst litteratur, bl.a. i form af mundtlige ogskriftlige boganmeldelser.

Den første læseundervisning

Elevernes læsning fremmes ved fortællinger og godehistorier, både ved at eleverne selv fortæller, og ved, atde hører andre fortælle. Hermed får de stimuleret fanta-sien og lysten til at fortælle, de lærer nye genrer og etanderledes ordvalg at kende således, at de får udvikletderes tekstforståelse. Af disse grunde er det af stor værdi,at der læses meget op for dem, både i skolen og ihjemmet.

Metodisk tager man bedst udgangspunkt i elevernesviden ved at gå analytisk til værks. Det vil sige, at mangår ud fra helheden og dermed betydningen af såveltekster som ord. Derefter deler man disse i mindrebestanddele og ender med fokus på stavelser og skrift-tegn. Der er imidlertid også forskel på sprogene. I noglelydrette sprog er der forholdsvis stor overensstemmelsemellem tale og skrift, i andre er der betydelig uoverens-stemmelse. Ved de lydrette sprog kan den analytiskefremgangsmåde tidligt suppleres med en syntetisk (dvs.en elementbaseret), i andre sprog bør fokus på sprogetsmindste bestanddele vente til senere.

Tidligt i læseindlæringen skal eleverne opdage, atlæsning hænger sammen med skriftbilledet. Det kan fxgøres ved en fælles læsning af bøger i så stort format, aten flok elever rundt om læreren kan følge med, nårlæreren læser og peger i teksten. Som et næste trin kaneleverne komme med bud på ord, de genkender, og gætte

på, hvilke ord der følger efter. Samme fremgangsmådekan anvendes ved brug af tavlen eller elektronisk forstør-relse af skriften.

Desuden anbefales det, at elever i den tidlige læseunder-visning præsenteres for rim og remser i rigelig mængde,fordi de er lette at huske. Eleverne kan derfor lege, at delæser, mens de peger på ordene.

Det er vigtigt for elevernes læseforståelse, at teksterneindeholder billeder, så eleverne kan inddrage teksternesillustrationer i samtalen om det læste, og efterhåndenbliver eleverne bedre til at skabe forventninger tilindholdet inden læsningen.

Den fælles læsning kan fortsætte som meningsfuldelæseopgaver, dvs. en arbejdsform, hvor eleverne selvlæser teksten, mens de styres af lærerens spørgsmål ommening og sammenhæng. Efterhånden lærer eleverneselv at stille spørgsmål til teksten og dermed udforskedens muligheder.

Den fortsatte læseundervisning

Den fortsatte læseundervisning bygger på, at læsningvedblivende skal være en kilde til oplevelse og forståelseaf verden. Det anbefales, at det fortsatte arbejde medlæsning struktureres i tre faser i undervisningen, og atder veksles mellem lærerstyrede aktiviteter, gruppear-bejde og selvstændig læsning:

• Forforståelsesarbejdet, som skal forberede eleverne påindhold og genre i den tekst, der senere skal læses.Eleverne kan fx bladre i bogen og danne sig et overblikover omfang, kapitler og billedmateriale. De kan læsebagsideteksten og diskutere mulige betydninger aftitlen. De kan arbejde med centrale ord, oversætte framodersmålet til dansk eller omvendt, samle ordene ibegrebsmæssige kategorier osv. Førlæsningen skalskabe en relevant forforståelse, herunder en formule-ring af de spørgsmål til teksten, som eleverne gerne vilhave svar på. Desuden tjener førlæsningen til at læreeleverne noget generelt om læsestrategier og forståel-sesprocesser.

• Tekstlæsningen, hvor eleverne skal have mulighed for atlæse i deres eget tempo, og hvor de samtidig kan øvesig i at gætte betydningen af ord ud fra konteksten,forstå forbindelsen mellem enkeltafsnit og helheden,fastholde forventninger til teksten osv. De kan stoppeop ved udvalgte punkter, tage notater eller tegne. Deter vigtigt, at læsehastigheden gradvist forøges.

• Efterbehandlingen, der i form af gruppe- eller klassesam-tale kan give eleverne en yderligere forståelse afteksten. Det kan ske ved, at eleverne giver udtryk forderes personlige mening om det læste, fx om perso-nerne og deres handlinger eller om slutningen påhistorien. Her kan tekstens sproglige form også disku-teres, og der kan med udgangspunkt i det læste


arbejdes med aktiviteter, der støtter elevernes beher-skelse af deres mundtlige og skriftlige sprog. Elevernekan lave en kritisk analyse af teksten og eventueltsammenligne den med andre. De kan arbejde med deni uddrag, skrive korte resuméer og omskrive den til enanden genre. De kan for eksempel dramatisere skønlit-teratur eller skrive faglitteratur om til en andenmålgruppe.

Strategier i forbindelse med læsning

Gennem arbejdet med forskellige teksttyper udviklereleverne deres evne til at bruge forskellige strategier altefter formålet med læsningen, men bevidstgørelse ogviden om, hvilke strategier eleverne har til deresrådighed, kan også udgøre selvstændige undervisnings-forløb.

Det kan være relevant at skelne mellem læseteknikker, læse-måde og læseforståelsesstrategier.

Læseteknikker omfatter begreber som skimning, skan-ning, nærlæsning, intensiv læsning, m.m., hvorlæseren skal lære at tilpasse læseformen til den enkeltetekst og formålet med læsningen.

Skimning, hvor eleverne hurtigt lader øjnene løbe nedover teksten for at få fat i hovedindholdet, fx vil næsteuges tv-tilbud i avisen ofte blive læst på denne måde.

Skanning, hvor eleverne leder efter en bestemt oplys-ning. Når de fx leder efter den udsendelse i tv-programmet, som de plejer at se, bruges denne læsestra-tegi ofte.

Nærlæsning, hvor eleverne læser i dybden for at fangehvert ord, forstå hver linje.

Intensiv læsning, hvor eleverne i kortere eller længere tidbeskæftiger sig kun med læsning.

Læsemåde handler om den måde, læseren vælger at læseteksten på ud fra sin baggrundsviden og kendskab tilgenrer, fx at en opskrift læses som en anvisning og ikkeet digt, et eventyr som fiktion og ikke fakta. Eleverneskal derfor kende til og være bevidste om forskellen påforskellige genrer..

Læseforståelsesstrategier omfatter strategier, der rela-terer sig til forståelsen af det læste, og strategierne kantages i anvendelse både før, under og efter læsningen.

Det kan fx være at• aktivere baggrundsviden• sikre forforståelse• udarbejde story-map• udarbejde semantiske ordkort• fokusere på relevant ordforråd• arbejde med skrivelog.

I tilknytning til ovenstående læseforståelsesstrategierskal fremhæves vigtigheden af, at der i forbindelse medmødet med ukendte ord undervises i hypotesedannelse,således at eleverne bevarer evnen, modet og lysten til atgætte kvalificeret. Man kan fx med fordel samtale ombrugen af konteksten, samt hvornår de skal søge hjælptil et ord, slå ord op i en synonymordbog, og hvornår dekan lade være.

Den første skriveundervisning

Fælles for undervisningen i det skrevne sprog er, at denskal tage udgangspunkt i elevernes talesprog og i dereslyst til at fortælle. Vigtig er også elevernes forhåndskend-skab til tekster og deres viden om skriftens betydning ogfunktion. Lige fra de første skoleår skal eleverne havelejlighed til at skrive i forskellige genrer og teksttyper og imange sammenhænge.

I legeskrivningen opfordres eleverne til at skrive småhistorier eller beskeder, før de har et egentligt skrifts-prog. Ved at bruge de bogstaver eller efterligninger afskrift, de kender, kan de skrive “tekst” til egnetegninger. Eleverne ved selv, hvad der står, og kan derforogså selv læse deres tekster for læreren, andre elever ellerforældrene. Dette giver dem fra starten en fornemmelseaf, at det skrevne har en funktion og et indhold, de kantilegne sig. I begyndelsen indeholder elevernes tekstermåske ingen eller kun få rigtige bogstaver, men efter-hånden kan eleverne skrive flere og flere af de bogstaverog ord, de har lært, og det skrevne bliver gradvist læseligtogså for andre end dem selv.

Det er vigtigt, at forældrene er orienteret om denneproces i elevernes første skrivning. Modersmålslærerenbør forklare forældrene intentionerne med legeskriv-ningen, så de støtter positivt op om deres børns umiddel-bare skriveglæde og stolthed over det skrevne. Lærerenmå samtidig forklare, at korrekthed nok er et af målenefor skriveundervisningen, men ikke det vigtigste i denførste fase.

En anden fremgangsmåde består i, at eleverne fortæller,og læreren skriver ned. Hermed kan eleverne ret tidligt iforløbet producere egne tekster af en vis længde, derbagefter kan bruges som læsetekster. Eventuelt kaneleverne selv skrive på computer efter lærerens kladde. Ibegge tilfælde får eleverne øvelse i at genkende ordbil-leder og tænke i tekstsammenhænge. Ved brug af tekst-behandling kan elever, der endnu er usikre skrivere, fåhjælp til at skrive egne mere færdige tekster, fx illu-streret af deres egne tegninger, der scannes ind, eller afbilleder der hentes fra internettet eller er taget med etdigitalt kamera.

Eleverne skal fra begyndelsen fastholdes i, at det skrevnehar en hensigt. Eleverne kan skrive egne historier, ombegivenheder fra hverdagen, om deres familie, ferieople-velser og fester eller højtider. Det er en god idé at samle


deres tekster i et lille hæfte, fx holdets bog, som ertilgængelig for alle. Herved styrkes elevernes bevidsthedom, at tekster har både en afsender og en modtager, ogat de må være bevidste om, hvem de skriver til.

Den fortsatte skriveundervisning

I den fortsatte skriveundervisning arbejdes med en nuan-cering af elevens skriftsproglige udtryk.

Skrivning handler i første omgang om at få sine tanker,fantasier, viden eller holdninger ned på papiret og ianden omgang om at få rettet de sproglige formuleringertil.

Den procesorienterede skrivepædagogik, hvor der læggesvægt på skrivelyst og responsskrivning, rummer mangefordele for elever og lærer både i den første og fortsatteskriveundervisning. Skrivningen tilrettelægges som enproces, der er kendetegnet ved stadige omskrivninger, oghvor arbejdet med tekstens indhold adskilles fra arbejdetmed de formelle krav til genre og korrekthed. Desudenlægger den procesorienterede undervisning op til under-visningsdifferentiering, hvilket er betydningsfuldt forlæreren i modersmålsundervisningen, hvor der på ethold samles elever fra forskellige klassetrin og medmeget forskellige sproglige og vidensmæssige kompe-tencer.

Et procesorienteret skriveforløb består i en række faser,som dog ikke alle behøver at indgå hver gang. Det er engod idé sammen med eleverne at starte med at finde fremtil det emne, der skal skrives om. Det er en fordel, hvisemnet hænger sammen med det, eleverne i forvejenarbejder med, således at eleverne tager afsæt i en videnom emnet og genren.

Den første egentlige skrivefase består i, at eleverneskriver et udkast til deres opgave. Denne proces kanstarte med små skriveøvelser, idet det handler om at fåskrevet sin viden, sine tanker, meninger og idéer omemnet ned i den rækkefølge, de dukker op. Især elevermed lille erfaring med skriftligt arbejde har gavn af, atder ikke stilles korrekthedskrav i den indledende skrive-fase.

Nogle elever har glæde af, at man i den indledende faselaver en disposition. Deres skrivefærdighed er måske såudviklet, at de med det samme kan skrive både flydendeog korrekt, og kravene til formen lægger ikke en dæmperpå skrivelysten.

Uanset om der arbejdes med skrivning i procesoriente-rede forløb eller ej, er det en fordel at lade elevernearbejde sammen to og to. Samarbejde om tekstproduk-tion trækker på én gang på alle deres kommunikativefærdigheder (lytte, tale, læse og skrive), og elevernesdiskussion undervejs er med til at udvikle deresbevidsthed om sprog og tekster. Talesproget knyttes

hermed nærmere til skriveprocessen, samtidig med atdet sociale aspekt fremmes.

Eleverne kan skrive videre på hinandens historier, skrivefælles breve til venskabsklasser i udlandet, skrivebeskeder til hinanden eller chatte på internettet.

Sproglig refleksion

Sprogets virkemidler og funktioner

Undervisningen bygger på elevernes eksperimenter oglege med sproget, på deres arbejde med at udvikle dereseget sprog,og på samtaler om det sprog, som både de selvog andre producerer.

En vigtig sprogpædagogisk overvejelse er spørgsmåletom, hvordan eleverne vedligeholder og videreudviklerderes naturlige nysgerrighed over for sprog. Refleksionerover sprog kan udspringe af situationer, der opstår spon-tant, når eleverne stiller spørgsmål om et sprogligtfænomen, eller når eleverne indbyrdes diskuterer sprog,fx i forbindelse med et skriftligt arbejde.

Eleverne skal udbygge deres bevidsthed om sprog ogsprogbrug, fx om sprogenes systematik, virkemidler ogde variationer, som det sproglige udtryk giver mulighedfor. Eksempelvis kan der i undervisningen indgå aktivi-teter, hvor eleverne ud fra forskellige sproglige eksem-pler enkeltvis, parvis eller i mindre grupper arbejder medat få øje på sproglige regler eller regelmæssigheder. Lige-ledes kan eleverne opfordres til at samle på sprogligeeksempler inden for et bestemt område.

Med afsæt i modersmålet kan der arbejdes med sprogligopmærksomhed. Eleverne kan fx arbejde med: • hvad kendetegner sproget • hvor sproget bruges (i Danmark, i oprindelseslandet, iverden)

• hvem bruger sproget • hvordan har det udviklet sig • slægtskab med andre sprog• kodeskift (i hvilke sammenhænge eleverne skiftermellem deres sprog)

• regionale og sociale forskelle i brug af sproget.

Sprogets opbygning

For at blive bevidste om forskellige sproglige fænomenerog få kendskab til sprogets opbygning skal elevernearbejde med ordforråd, ordklasser, sætningsled, sprog-brug mv.

Arbejdet med ordforråd indebærer bl.a., at eleverne gørerfaringer med, hvordan ordene får deres betydning isamspil med hinanden, fx skal de øve sig i at anvendeover- og underbegreber og synonymer og antonymer.


Der skal arbejdes med at identificere ordklassernesvigtigste kendetegn og med at identificere de centralesætningsled, subjekt og verballed samt afsnitsinddelingog de vigtigste sætningstegn.

At de er bevidste om sprogets brug vil sige, at eleverne fårerfaringer med, at både det talte og det skrevne sprogbruges forskelligt i forskellige situationer og til forskel-lige formål. Desuden skal de opdage, at sprog variererefter regionale, sociale og aldersmæssige forhold.

Ligheder og forskelle

Børn med flere sprog begynder ofte helt af sig selv atreflektere over ligheder og forskelle mellem sprogeneindbyrdes og mellem de situationer, de hver isæranvendes i. Disse sproglige erfaringer med flere sprogudgør et godt pædagogisk grundlag for en videreudvik-ling af elevernes opmærksomhed på sprog i skolen.

Undervisningen omfatter sammenligninger af elevernesmodersmål, dansk og evt. andre sprog, som eleverne harkendskab til. Herved gives eleverne mulighed for atudnytte og videreudvikle deres forståelse for, at man iforskellige sprog grundlæggende kan udtrykke detsamme, men gør det på forskellige måder.

Faste udtryk vil i nogle tilfælde kunne oversættes, mensandre udtryk ikke findes parallelt på forskellige sprog.Det vil være relevant at arbejde med ordsprog, billed-sprog og faste vendinger.

Yderligere kan eleverne blive bevidste om, at brugen afsproget varierer efter formål, modtager og situation, ogat ords betydning afhænger af den sammenhæng, deindgår i. I de senere forløb er det vigtigt at inddrage:• betydningen af kropssprog i mundtlig kommunikation • betydningen af præcision og variation i brugen af sprog• forskelle mellem skrift- og talesprog• forskelle mellem forskellige typer af tekster og desproglige former, som karakteriserer dem.


Arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier tilbelysning af levevilkår, værdier og normer i målsprogetslande er et centralt element i modersmålsundervis-ningen. Elevernes situation i Danmark er udgangspunktfor udvælgelsen af temaer. Uanset hvilket emne ellertema, læreren tager op i undervisningen, skal elevernesegen forhåndsviden inddrages. Det kan ske ved, ateleverne får lejlighed til at give udtryk for deres egneforestillinger, viden og følelser om emnet. Læreren fårdermed mulighed for at bygge på denne forforståelse ogfår samtidig en fornemmelse af, hvor meget der er behovfor at konkretisere og eksemplificere i undervisningen.Samtidig styrkes elevernes interesse og engagement.

Valg af emner og tekster

Modersmålsundervisningen har både betydning for densproglige udvikling og for den fortsatte begrebsudvik-ling. I denne forbindelse er det af stor betydning, hvilkeemner og temaer lærer og elever vælger at tage op iundervisningen. Både indhold og arbejdsform kanmedvirke til et forøget udbytte af den øvrige fagligeundervisning i skolen.

Eleverne skal præsenteres for et udvalg af teksttyper om -fattende skønlitteratur og sagprosa, der viser en kulturelmangfoldighed, og som rummer sproglige udfordringerog kvaliteter. Det er vigtigt, at de valgte tekster svarer tilde tekster, som jævnaldrende børn læser i oprindelses-landet, og at eleverne møder såvel nyere som ældre litte-ratur på modersmålet. Det kræver, at læreren har en storviden om oprindelseslandet, og at denne viden hele tidener opdateret, så læreren er i stand til at vælge relevanteog aktuelle emner og materialer. Hvis læreren haropholdt sig længe i Danmark, er det nødvendigt at ajour-føre sin viden, bl.a. gennem læsning af fx aviser og tids-skrifter på modersmålet og ved, gerne sammen medeleverne, at følge med i, hvad tv, radio, internet og andremedier bringer.

I samarbejde med eleverne vælges aktuelle emner ogtekster, som giver en nuanceret opfattelse af det pågæl-dende land eller en problemstilling. I begynderfasen vilhovedvægten ofte ligge på konkrete emner fra hverdags-livet, men hurtigt vil også andre områder kunneinddrages. Det gælder fx fortællinger eller eventyr fraoprindelseslandet og tegnefilm og tegneserier, someleverne måske kender til. Uanset elevernes alder vileventyr og myter rumme udfordringer. For de yngsteelever har de en umiddelbar fascinationskraft, mens defor de ældre elever giver mulighed for på en mere bevidstog analytisk måde at få indsigt i den menneskeligepsykes dybde og kompleksitet gennem forståelse af desymbolske udtryk, som netop disse genrer rummer.Gennem en sammenligning med danske eventyr ogmyter vil eleverne kunne opleve ligheder, fordi der er taleom de samme menneskelige fænomener, men ogsåforskelle, fordi kulturerne beskriver disse grundvilkår påforskellige måder.

De fleste emner kan behandles eller gentages forskelligesteder i forløbene. Det er ikke så meget emnet, men detekster, opgaver og arbejdsformer, man vælger, der erafgørende for placeringen. Generelt gælder det dog, atdet er hensigtsmæssigt at gå fra det konkrete i begynder-fasen til det mere abstrakte i de sidste forløb.

Man kan inddrage forskellige tekster fra lydog billed -medier, internettet og bøger om børns hverdag i oprin-delseslandet og undersøge forskelle og ligheder mellemDanmark og det pågældende land. I 3. forløb kan emnetomfatte fritidsliv og ungdomskulturer, som det afspejlersig i musik og billedkunst, tøj og mode, litteratur ogungdomsblade.


Modersmålslæreren skal medvirke til, at eleverne bliveropmærksomme på f.els. børne- og ungdomslitteratur,der er skrevet på modersmålet – bl.a. ved, at der hentestekster på internettet både fra oprindelseslandet og evt.andre lande, hvor modersmålet bruges.

Traditioner og mærkedage

Hvert land har sine traditioner og mærkedage. I moders-målsundervisningen bør der arbejdes med, hvad deforskellige traditioner og mærkedage indebærer og deligheder og forskelle, der er i måden at markere dem på.Det vil være relevant at inddrage kreative aktiviteter iforbindelse med traditioner.

Det er samtidig naturligt at inddrage og sammenlignemed danske traditioner, fx Sankt Hans, og opdage, at defejres på en anden måde eller måske slet ikke findes ioprindelseslandet. Ved juletid kan man inddrage forskel-lige af oprindelseslandets juletraditioner og sammen-ligne med de danske.

Elevernes opfattelse af livet i oprindelseslandet

Eleverne har et vist forhåndskendskab til kultur- ogsamfundsforhold i oprindelseslandet. Med udgangs-punkt i dette kendskab og i elevernes nysgerrighed skalde opmuntres til fortsat at tilegne sig viden om oprindel-seslandets levevis og generelle udvikling. Der skal læggesop til en perspektivering af denne viden i forhold til deresegen hverdag i Danmark. Det er vigtigt, at eleverneoplever landenes mangfoldighed, – at et samfund beståraf mange etniske og socialt forskellige befolknings-grupper, og at man fx ikke kan tale om en “typisk borgeri oprindelseslandet” eller en “typisk hverdag” i oprindel-seslandet. Undervisningen skal medvirke til, at eleverneudvikler bevidsthed om, at ethvert land, også Danmark,ikke har én, men mange kulturer.

Afstanden fra hjemlandet kan være med til, at elevernefastholder et romantisk, stereotypt billede af hjem-landet. Det er derfor vigtigt, at undervisningen altid ermed til at nuancere denne opfattelse. Ligeledes må denmedvirke til at udvikle elevernes tolerance og forståelseaf, at levevis og levevilkår har mange fremtrædelses-former og kan være helt forskellige fra deres egen. Deskal derfor lære at acceptere forskellighed og forholde signysgerrige og positive over for kulturel mangfoldighed.

Undervisningsmidler

Undervisningsmidler kan være alle former for mate-rialer, der medvirker til, at eleverne udvikler deres aktiveanvendelse af modersmålet. Nøgleord i forbindelse medvalg af materiale er differentiering, fleksibilitet ogautentisk sprog både i tekster og opgaver.

De materialer, som kan anskaffes på de forskellige sprog,er ofte produceret til en anden form for undervisning ilande, hvor sproget tales. Materialerne kan også væreberegnet til en anden skolekultur end den danske og tilanderledes læreplaner. Dette må der tages hensyn til vedbrugen af materialerne.

En systematisk opbygget samling af undervisnings-midler giver gode muligheder for undervisningsdifferen-tiering. Forskellige materialer kan bl.a. udnyttes til, ateleverne formidler viden og oplevelser til hinanden. Forat vække og vedligeholde elevernes læselyst samt støttedem i deres automatisering af læsefærdigheder er det enfordel, hvis der i undervisningslokalet er et godt udvalgaf læsematerialer.

I undervisningen bør en varieret række af undervisnings-midler inddrages, fx: • materialer om sprog, herunder grammatikbøger,ordbøger, opslagsbøger samt adgang til relevantehjemmesider

• skønlitteratur, fortællinger, legender, myter og sagnog andre eksempler på modersmålets kultur, noveller,romaner og digte, bl.a. til arbejdet med æstetiske ogetiske problemstillinger

• medier, fx film, radio- og tv-programmer, som inde-holder autentisk og nutidigt sprogbrug

• musik, billeder og fotos, som med eller uden ord kanformidle følelser og sproglige og kulturelle udtryk

• lærebogssystemer, læse- og opgavebøger, som systema-tisk behandler et givent emne

• faglitteratur, som lægger op til faglig fordybelse i enundervisning præget af aktiviteter og eksperimenter

• it, som dækker over tekstbehandling, multimediepro-grammer, informationssøgning, kommunikation viainternettet og spil

• multimedier, som er interaktive og giver elevenmulighed for selv at fremstille egne produkter

• spil, som bl.a. kan lægge op til arbejde med ordforråd.

It, medier og gæstelærere

Eleverne skal blive opmærksomme på, at mediernespiller en vigtig rolle for deres videre sprogtilegnelse.Hvis eleverne i hjemmet har DVD, adgang til internettetog kan se tv fra oprindelseslandet, vil det være oplagt atudnytte denne mulighed, fx i relevante former for hjem-mearbejde:• find ord i reklamer • se tv-nyheder en bestemt aften og tag notater om enbestemt begivenhed

• se tv-nyheder og notér begivenheder fra et bestemtområde

• se en nærmere angiven udsendelse i morgen aften • medbring en sang, du er glad for • find baggrundsviden på internettet.


I undervisningen følges der herefter op på både det kultu-relle indhold og det sproglige, bl.a. ved “læg-mærke-til”opgaver. Sådanne opgaver kan fx udformes som en rækkespørgsmål, som eleverne præsenteres for før og efter deser/lytter/læser. Opgaverne kan for eksempel omfattebåde lydog billedsiden på en video.

Mediestoffet indeholder et stort potentiale i modersmåls-undervisningen. Det her-og-nu billede, der gives, inde-holder en umiddelbar fascinationskraft, og formidlingener som regel let tilgængelig.

De moderne medier anvender en bred vifte af genrer, derpå forskellig vis formidler og reflekterer særlige kultu-relle værdier og traditioner. Det gælder ungdomsserier,quizprogrammer, talkshow og andre underholdendeprogrammer, dokumentarudsendelser, tv-serier og ikkemindst nyhedsudsendelser. Men ud over det kulturelleaspekt findes også et sprogligt. Via forskellige mediepro-dukter formidles enten et moderne talesprog eller ethistorisk præget talt sprog, som man kan tage op iundervisningen.

Et andet karakteristisk træk ved medierne er, at derummer mere end blot én specifik kultur. Inden for tvimporteres programtyper, som oversættes inden forrammerne af en national eller etnisk kultur. Herafspejler medierne et kulturmøde, hvor noget nyt søgesintegreret i en bestående kultur. Pædagogisk kan dettegive anledning til at diskutere kultur, kulturbegreber oginternationalisering samt at fokusere på forskelligemåder at integrere det fremmede på. Kulturaspektet kansåledes gøres til genstand for såvel en tilegnelsesprocessom en kritisk refleksion i undervisningen.

Brugen af medier i undervisningen understøtter sam -tidig elevernes sprogtilegnelse, idet det levende billedestøtter forståelsen.

Det er også oplagt at benytte de muligheder, der er, for atinddrage modersmålstalende personer i undervisningen:

forældre, udvekslingsstuderende, turister mv. Det kanstyrke elevernes motivation og føre til mange personligeoplevelser, hvis der er mulighed for at kommunikeremed en klasse i målsprogslandet, fx gennem samarbejds-projekter eller almindelig korrespondance, fx via e-mail.

Undervisningsdifferentiering

Undervisning på modersmålshold kræver udstrakt gradaf undervisningsdifferentiering. Det er vigtigt at få etgrundigt kendskab til det enkelte barns forudsætningerog muligheder, som kan bruges til at planlægge,gennemføre og evaluere undervisningen ud fra.

Holdet i modersmålsundervisningen udgør et fællesskab.Eleverne kan lære sammen og lære af hinanden, såledesat de både tilegner sig kundskaber og færdigheder oglærer at arbejde sammen. Uanset graden af differentie-ring er der nogle fælles mål, som alle elever arbejder henimod. En differentieret undervisning bygger således påsamspillet mellem det fælles og det individuelle arbejde.

Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæg-gelse og gennemførelse af undervisningen i en klasseeller gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidigmed at man bevarer fællesskabets muligheder.

En undervisning, der tilgodeser undervisningsdifferen-tiering, tilrettelægges, så den styrker og udvikler denenkelte elevs interesser, forudsætninger og behov ogindeholder fælles oplevelser, der forbereder eleverne til atsamarbejde om at løse opgaver. Herved udvikles ogsåelevernes forståelse af et medansvar for egen læring og etmedansvar for det fælles arbejde på holdet.

Afhængig af de fastlagte mål, elevernes varierede behov,undervisningsaktiviteten og materialerne kan undervis-ningen tilrettelægges med inspiration fra nedenståendespørgsmål:


• Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til fælles arbejdepå holdet?Lærers og elevers oplæsning, fortællen og andenoptræden, fælles samtale, fælles instruktion oggennemgang, ideudveksling, aftale om arbejdsop-gaver, fælles oplevelse af tekster og andre udtryks -former.

• Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til individueltarbejde? Elevens individuelle læsning og skrivning, ofte medsærligt fokus på individuelle læringsmål.

• Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til pararbejde? Ideudveksling, parskrivning, parlæsning, fælles forbe-redelse af paropgaver til evt. fremlæggelse, rollespil,meddigtning, tale- og lyttefærdigheder.

• Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til gruppear-bejde? Bearbejdning af læst stof, brainstorm i forhold til engiven opgave, drama, rollespil, produktion af andreudtryksformer, fx enkle hørespil og videooptagelser.

• Hvilke dele af undervisningsindholdet kan især give anledning tilindividuelle samtaler med eleverne til støtte for deres forståelse ogeget fortsatte arbejde med indholdet? Lærer-elev-samtaler om idéudvikling, læse- og skrive-strategier, anvendelse af hjælpemidler som computerog båndgengivelse, samtaler ud fra portfolio og logbog,individuel respons på opgaver og produkter.

• Hvilke dele af et undervisningsforløb giver især mulighed for atfremme elevernes sociale forståelse og adfærd? Samarbejde inden for faglige rammer, samtaler omnormer, hvor man møder dem i litteratur og eget liv,rollespil, kontakter uden for skolen.

• Hvordan kan eleverne som hold, gruppe eller hver for sig deltage iplanlægning og evaluering? Indflydelse på valg af emner og materialer, fagligeangrebsvinkler, præsentation af stof, fremlæggelses-form og produkt, selvevaluering, vurderingsskemaer,logbog.

• Hvilke arbejdssituationer er især fremmende for elevernes tileg-nelse/udvikling? Individuelt arbejdstempo og selvstændige arbejds-former, fagligt fleksible indholdsrammer, værksteds-undervisning, fastlæggelse af individuelle læringsmålsammen med eleven.

• Lærerens hjælp til grupper eller enkeltelever? Fastlæggelse af præcise læringsmål, som eleverne harmedvirket til og kan følge, tydelige undervisningsmål,som eleverne har adgang til (opslagstavle, logbogm.m.), præcise faglige opgaver, gruppe- og holdar-bejde med baggrund i elevernes udnyttelse af indbyrdesfærdigheder.

• Kammerathjælp? Opgaver, der lægger op til, at de kan løses af to elever,responsarbejde, parlæsning med evt. efterfølgendeparopgave, opgaver, der trækker på enkeltelevers speci-elle erfaringer, færdigheder eller kundskaber.

• Hvordan kan det, eleverne har lært, bruges i forhold til hele klassen? Fælles oplevelse ved fremlæggelser af elevarbejder,elevens valg af præsentationsform og produkt, pro -dukt orienterede arbejdsformer, udveksling af viden ogidéer.

Det er hensigtsmæssigt at introducere det fagligeindhold af et tema meget bredt for eleverne, så de fårderes viden og nysgerrighed skærpet med henblik på atforetage kvalificerede valg med hensyn til deres egnearbejdsprocesser og udtryksformer.

For at tilgodese elevernes forskellige faglige og personligekompetencer skal undervisningen have meget viderammer. Et undervisningsforløb kan typisk deles op ifølgende faser: • fælles introduktion med præsentation af forskelligevinkler på det pågældende projekt eller tema

• fælles idéudvikling og indkredsning af temaet • individuel og/eller gruppevis målsætning • individuel eller gruppevis fordybelse • fælles fremlæggelse • individuel og fælles evaluering.

Undervisningsdifferentiering indebærer ikke alene, atlæreren kender elevernes forskellige forudsætninger ogmuligheder for at lære noget. Den forudsætter også ettæt samarbejde mellem læreren og den enkelte elev, hvorman sammen drøfter, hvordan eleven bedst lærer noget,og hvor man opstiller læringsmål og planlægger under-visningsforløb for den enkelte elev. Når disse drøftelsertillige omfatter en vurdering af den enkelte elevs udbytteogså ud over det faglige, danner den interne evalueringgrundlaget for undervisningsdifferentieringen.

Praktisk musiske aktiviteter

Det praktisk musiske islæt er ikke blot et “frikvarter” iundervisningen. Det er en holdning til undervisning,som tilgodeser det hele, skabende menneske, involvereralle sanser og giver plads til individuelle tilegnelsesstra-tegier.

De kreative arbejds- og udtryksformer tilgodeser ogsåundervisningsdifferentiering. Eleverne anvender i disseaktiviteter sproget på det niveau, som de personligt ernået til, og mange af aktiviteterne indeholder fællesoplevelser.

Der kan arbejdes med mere bundne rollespil eller simula-tioner, hvor indholdet styres af:• en bestemt situation


• bestemte roller• bestemte holdninger• udvalgte sproglige områder, der kan observeres oganalyseres (overtale, give afslag, hilse, brug af byde-form)

Eleverne kan lave en avis med nyheder eller et magasinbygget over et tema. I produktet medtænkesmålgruppen, fx forældrene. Der kan skrives på computerog arbejdes med layout. En radioudsendelse kan fx inde-holde simulerede debatter med forskellige interesse-grupper, reklamespots og quiz. Video kan anvendes tiloptagelser af fx nyhedsudsendelser.

Evaluering

For en nærmere definition af evaluering og til inspirationi arbejdet med evaluering af forskellige undervisnings-forløb i modersmålsundervisningen se www.evalueringsportalen.dk

Udgangspunktet for den interne evaluering er, atelevernes udbytte af undervisningen sættes i forhold tilFælles Mål. Denne evaluering foregår løbende i forbin-delse med hvert undervisningsforløb og er en integreretdel af undervisningen.

Evalueringen skal danne grundlag for undervisningensvidere planlægning og omfatter ud over en vurdering afden enkelte elevs faglige udbytte også udviklingen af desociale kompetencer, fx samarbejdsevne, demokratiskindstilling og kritisk stillingtagen, som fremgår af folke-skolens overordnede formål.

Ethvert undervisningsforløb tager udgangspunkt i lære-rens overvejelser over, hvilke kompetencer og potentialerholdet råder over. Ud fra disse overvejelser opstiller lærerog elever i fællesskab en række faglige og pædagogiskemål for det pågældende undervisningsforløb. Målene skalvære styrende både for lærerens vejledning af eleverne ogfor den efterfølgende evaluering.

Lærerens evaluering omfatter vurdering af, om undervis-ningen har givet eleverne tilstrækkelig mulighed for:• fordybelse • indflydelse • sproglig udfordring • oplevelse • eftertanke • udfoldelse af fantasi • engagement.

Lærerens evaluering af den enkelte elevs udbytteomfatter: • elevens udbytte i forhold til den fælles målsætning • elevens udbytte i forhold til egen målsætning • personlig, social, faglig og sproglig udvikling.

Lærerens evaluering sammen med holdet kan omfatte: • fælles overvejelser over elevernes udbytte i forhold tilden fælles målsætning

• temaets aktualitet i forhold til holdet som helhed • overvejelser over undervisningens forskellige faser, fxintroduktionen – vakte den elevernes nysgerrighed?

• arbejds- og udtryksformer – var de tilstrækkeligt udfor-drende?

• evalueringsmetoder – var de dækkende?

Elevernes individuelle evaluering af eget arbejde: • fagligt udbytte, fx hvad har jeg lært? • fremadrettet refleksion over arbejdet, fx hvad vil jeggerne blive bedre til?

• socialt udbytte, fx er jeg blevet bedre til at fremlæggefor holdet?

• samarbejdsrelationer og erfaringer.

Samarbejde mellem modersmålslærere

Et godt fagligt miljø kan have stor betydning for moders-målslærernes mulighed for at planlægge og drøfte derespraksis. Det kan fx være i et fagligt udvalg, der består aflærere fra flere skoler, der underviser i det samme moders -mål. I det faglige udvalg vil der være mulighed for atudvikle det faglige og pædagogiske arbejde med moders-målsundervisningen. Et fagudvalg af modersmålslærere,der underviser i det samme sprog, kan fx udarbejdeforslag til anskaffelse af relevante undervisningsmate-rialer fra ind- og udland, og de kan inspirere hinanden tilat udvikle deres undervisningspraksis samt holde sigorienteret om faglitteratur, efteruddannelsestilbud ogskrivelser fra centrale instanser.

Modersmålslærere, der varetager undervisning af eleverpå tværs af kommuner og amter, kan have svært ved atindgå i et team eller i et udvalg. Men der er god mulighedfor at oprette konferencer og lignende på internettet ogad den vej kommunikere med kolleger i både ind- ogudland.

Endelig kan modersmålslærere på tværs af sprog indgå ifællesskaber for gensidigt at inspirere hinanden, socialtog fagligt.

Uanset hvilke samarbejdsrelationer, der etableres, er detvigtigt fra starten at afstemme deltagernes forventningeri forhold til den organisatoriske ramme, mødefrekvens,mødeformer og indhold.

Årsplan

Årsplanen er et nyttigt redskab, der hjælper læreren til atfå overblik og fastholde didaktiske overvejelser overundervisningens form og indhold samt progressionen idet pædagogiske og faglige arbejde.


Årsplanen kan synliggøre, fx:• faglige forløb med angivelse af mål og indhold• tidsplan• undervisningens tilrettelæggelse• planlagte arrangementer • samarbejde med skolens øvrige fag • tværfaglige forløb med angivelse af faglige metoder ogovervejelser.

Undervisningsforløb, som er angivet i årsplanen, skalvære åbne over for elevernes indflydelse, idet detailplan-lægningen skal foregå i samarbejde med eleverne.

Skole-hjem-samarbejde

Samarbejdet mellem modersmålslæreren og forældrenehar stor betydning for modersmålsundervisningen. På etforældremøde vil det være naturligt, at modersmålslæ-reren gør rede for formål med samt mål og indhold imodersmålsundervisningen.

Derudover kan det anbefales, at forældre er vidende om:• at modersmålsundervisningen i Danmark er nogetandet end undervisningen i modersmål i oprindelses-landet såvel i form som indhold

• årsplanen, arbejdsformer og materialer • rettigheder og pligter i forældresamarbejdet, herunderunderretning om elevens udbytte af undervisningen

• praktiske informationer vedrørende undervisningen,fx mødepligt, vikardækning m.v.

Derudover er det vigtigt at understrege, at forældrene haren væsentlig rolle i at støtte deres barn i tilegnelsen afmodersmålet. Det er lærerens opgave at give forældreneeksempler på, hvordan dette kan gøres.

Documents

Modersmåls- undervisning - Forside | Børne- og ... · •udnytte og forholde sig kritisk til it og medier i forbin - delse med informationssøgning og kommunikation •udnytte analoge