Momentum er støttet af Odense Kommune, Kulturministeriet, Statens Kunstfond, Den A. P. Møllerske Støttefond og Møllerens Fond

Vol.10 plakater.indd 11 27/04/2016 16.59

INDHOLDSFORTEGNELSE

Om undervisningsmaterialet 2

1. Teater Momentum præsenterer: Det Ny Kgl. Teater 3 Om forestillingen HELLIGTREKONGERSAFTEN 4 Inden forestillingen 5 Efter forestillingen 5

2. Baggrundsmateriale 6 William Shakespeares Helligtrekongersaften 6 Handlingsreferat 6 William Shakespeare 7 Teater på Shakespeares tid 8She’s the Man 9 Handlingsreferat 9 Ligheder imellem HELLIGTREKONGERSAFTEN og She’s the Man 10

3. Temaer 11 Tema 1: Aktualitet 12 Tema 2: Hvad er køn? 13 Tema 3: Humor og alvor 15

4. Øvelser 17 Undersøgelse af replikker (særligt for drama) 18 Skriftligerefleksionsøvelser 20 Øvelse: Skriv en anmeldelse af HELLIGTREKONGERSAFTEN 21

Videre læsning 22

OM UNDERVISNINGSMATERIALET

Formålet med dette undervisningsmateriale til Helligtrekongersaften på Teater

Momentum er at åbne op for stykket og kigge nærmere på nogle af de vig-

tigste temaer. For at gøre Shakespeares ord mere tilgængelige for unge har vi

valgt at sammenligne komedien med filmen She’s the Man, som er inspireret

af stykket. Dette er også med til at understrege, hvorfor stykket (og Shakespe-

are) stadigvæk er relevant i dag, og ikke lige så gammeldags som man måske

kunne frygte.

Materialet henvender sig primært til fagene Engelsk og Drama, men kan også

bruges sammen med Mediefag, og det kan bruges både før og efter, at I har

set forestillingen.

Materialet er bygget op af følgende dele:

• Første del har fokus på forberedelse og bearbejdelse af selve

forestillingen på Teater Momentum.

• Anden del giver baggrundsinformation om stykket, dets samtid

og lighederne med filmen.

• Tredje del består af forskellige temaer, som er værd at arbejde

med for at forstå stykket.

• Fjerde og sidste del består af oplæg til praktisk, dvs. dramatisk,

og skriftligt arbejde med stykket.

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Sarah Maria Rasmussen, kandi-

datstuderende i dramaturgi på Aarhus Universitet, som I er velkomne til at kon-

takte på sarah@raketten.net, hvis I har spørgsmål til materialet. Ved spørgsmål

om forestillingen kontakt da mira@teatermomentum.dk.

Vi håber, I vil nyde forestillingen og arbejdet med den.

2

1. TEATER MOMENTUM PRÆSENTERER: DET NY KGL. TEATER

Når Helligtrekongersaften får premiere på Teater Momentum, er det med in-

struktør og kunstnerisk leder Henrik Grimbäck i spidsen for Teater Momentum

vol. 10 aka. Det Ny Kgl. Teater. Henrik Grimbäck har sammen med sit hold af

relativt nyuddannede skuespillere, scenografer, lyd- og lysdesignere sat sig for

at opsætte det præcis samme repertoire som Det Kongelige Teaters skuespi-

lafdeling i København. Dette betyder, at Teater Momentum under navnet Det

Ny Kgl. Teater laver præcis de samme forestillinger som Det Kongelige Skue-

spilhus i sæson 2016/2017.

Konceptet bag at plagiere Det Kgl. Teaters sæsonprogram kommer af spørgs-

målet: ”Må man godt det her? Er det okay? Eller ender vi med at blive sag-

søgt?” Henrik Grimbäck synes netop, at det er spændende, fordi det er lidt

farligt at gøre det samme som et andet teater, samtidig med at de selv gør det.

Han kalder det selv for parallelvisninger, det som de laver på Det Ny Kgl. Teater

i Odense. For selvom titlerne er de samme både i Odense og København, så

bliver selve forestillingerne meget forskellige, da holdene bag dem og størrel-

serne på forestillingerne ikke er ens. Dette gør, at det bliver fortolkningerne af

stykkerne, som kommer i fokus, fordi det på samme tid vil være muligt at se to

udgaver af det samme stykke i Danmark. På den måde er man på Det Ny Kgl.

Teater med til at sætte fokus på, at der ikke kun er én rigtig måde at opsætte

f.eks. klassikere som Shakespeare på, men at teksten kan spilles på mange

forskellige måder. Henrik Grimbäck siger selv, at ”det fine i teatret ligger i for-

tolkningen. Vi spiller de samme stykker igen og igen og igen, men det fede ved

det er, at det er forskellige versioner. Det lever, og så dør det. Vi er et lille teater,

der skal lave det samme som dem, og derfor kommer de to forestillinger til at

have nogle forskellige kvaliteter.”

Det Ny Kgl. Teater aka. Teater Momentum Kunstnerisk leder: Henrik Grimbäck

Scenografer: Ida Grarup og David Gehrt

Lysdesigner: Súni Joensen

Lyddesigner: Asger Kudahl

Skuespillere: Nanna Cecilie Bang, Katrine Leth, Tobias Shaw Petersen og

Nicklas Søderberg Lundstrøm

3

OM FORESTILLINGEN HELLIGTREKONGERSAFTEN

Det Ny Kgl. Teater får også en spændende udfordring, når de skal opsætte

Helligtrekongersaften, da de kun har fire skuespillere til rådighed til at spille et

stykke, hvori der indgår 15 karakterer plus det løse i form af budbringere, hof-

mænd osv. Derfor har de valgt ikke at holde sig helt tæt op ad teksten, men i

stedet fokusere på at fortælle grundhistorien i stykket. Det lille antal af spillere

giver også mulighed for, at der rigtigt kan leges med rollerne. Helligtrekon-

gersaften er den tredje og sidste af de større forestillinger, som spiller i denne

sæson. I løbet af disse forestillinger har Henrik Grimbäck og skuespillerne leget

med rollebegrebet, således at de i den første forestilling spillede en karakter,

i den anden forestilling spiller en udgave af sig selv, og her i den tredje har en

mere flydende overgang imellem skuespiller og rolle i forestillingen.

For Henrik Grimbäck er det vigtigt, at forestillingen bliver sjov, da det er en af

Shakespeares komedier, som de spiller. Derfor er noget af det, han gerne vil

arbejde med, nuancerne og kontrasterne i stykket. Det hele er nemlig ikke bare

sjov og ballade i Helligtrekongersaften, der er også flere alvorlige emner på spil

som død, sorg og ulykkelig kærlighed, og det er i kontrast til disse temaer, at

det komiske for alvor kommer til sin ret. Henrik Grimbäck siger, at karaktererne

i stykket er ”nogle lidt mishandlede karakterer, men de skal nok få noget kær-

lighed”. Det er vigtigt og interessant at dykke ned i de forskellige lag af stykket,

og det er også her, at Shakespeare viser, hvorfor hans stykker stadigvæk spil-

les i dag, da de netop har en stor dybde i sig. ”For at det kan blive sjovt, er det

nødt til at gøre ondt,” siger Henrik Grimbäck. ”Ligesom når man laver tragedier,

så er man nød til at have nogle sprækker af lys, så man lige kan nå at trække

vejret, før det går i gang igen.”

HELLIGTREKONGERSAFTENDramatiker: William Shakespeare

Oversættelse: Niels Brunse

Iscenesættelse: Henrik Grimbäck

Scenografi- og kostumedesign: Ida Grarup Nielsen & David Gehrt

Lyddesign: Asger Kudahl

Lysdesign: Súni Joensen

Medvirkende: Nanna Cecilie Bang, Katrine Leth, Nicklas Søderberg Lundstrøm

og Tobias Shaw

4

INDEN FORESTILLINGEN

Uanset om man er vant til at gå i teatret, eller om det er noget, man sjældent

gør, er det en god idé at sætte sig ind i, hvad det er, man skal se. Måske ken-

der I allerede Shakespeares komedie Helligtrekongersaften, måske er historien

ny for jer – uanset hvad, kan de næste par sider hjælpe jer med at forberede

jeres kommende teaterbesøg.

Se traileren til Helligtrekongersaften

Find traileren til Helligtrekongersaften og se den på

www.facebook.com/events/608471842648614/ eller på Teater Momentums

hjemmeside: www.teatermomentum.dk/event/helligtrekongersaften

(traileren udkommer i uge 1).

• Hvad lagde I særligt mærke til?

• Hvad glæder I jer til at se på scenen?

• Var der noget i kunne genkende/der mindede jer om noget, I

har set/oplevet før?

Efter forestillingen Vi anbefaler at alle individuelt bruger 3-5 minutter på at notere sig nogle indtryk

fra forestillingen på deres mobiler, et stykke papir eller i en lille notesbog. Dette

vil gøre det nemmere for jer at snakke om forestillingen i klassen.

Hjælpende sætninger • Jeg lagde særligt mærke til...

• Jeg blev fanget af...

• Teaterforestillingen overraskede mig, fordi...

• Teaterforestillingen var anderledes end den dramatiske tekst,

fordi...

• Stikord: Skuespil, scenografi, kostumer, rekvisitter, lyd, lys,

arrangement etc.

5

2. BAGGRUNDSMATERIALE

De følgende sider indeholder baggrundsinformation om stykket Helligtrekon-

gersaften, dets handling, William Shakespeare og den tid som han levede i.

Derefter kommer der også et handlingsreferat af filmen She’s the Man og hvil-

ket ligheder, der er imellem den og Shakespeares stykke.

William Shakespeares HelligtrekongersaftenHelligtrekongersaften er den sidste af Shakespeares såkaldte ”romantisk ko-

medier” og også en af de mest populære. Det skyldes bl.a., at stykket om-

handler vigtige emner som kønsroller, kærlighed, seksualitet og død. Derud-

over er ikke bare hovedrollerne, men også birollerne meget velskrevne, hvilket

giver flere skuespillere mulighed for at brillere på scenen. Man mener, at styk-

ket er skrevet omkring år 1600-1602, og det blev skrevet på opfordring af

dronning Elizabeth I.

HandlingsreferatStykkets handling foregår i byen Illyrien. Byens Hertug Orsino er ulykkeligt for-

elsket i den smukke grevinde Olivia, som sørger over tabet af sin far og bror og

derfor ikke vil have noget med mænd at gøre i syv år.

Uden for byens kyst forliser et skib, hvorfra den unge Viola redder sig i land,

men tror at hendes tvillingebror Sebastian er druknet. Viola beslutter sig for

at forklæde sig som manden Cesario, før hun tager ind til byen, og kommer i

arbejde som Orsinos tjener. Hertugen er glad for Cesario og sender ham derfor

hen til Olivia for at overbevise hende om, at hun skal gifte sig med hertugen.

Dette gør Cesario, som jo i virkeligheden er Viola, med et tungt hjerte, da hun

selv er blevet forelsket i hertugen. Desværre bliver det hele endnu værre, da

Olivia til trods for sin sorg forelsker sig i Cesario, som, hun tror, er en mand. Og

således er linjerne tegnet op til et rigtigt godt trekantsdrama.

I mellemtiden udspiller sig et andet drama blandt dem, der har deres gang

hjemme hos Olivia. De er nemlig alle trætte af den negative og regelrette hov-

mester Malvolio, så derfor beslutter de sig for at narre ham til at tro, at Olivia

er forelsket i ham. Dette resulterer i, at Malvolio iklædt gule strømper opfører

sig højst upassende overfor Olivia, som tror, at han er blevet gal og derfor får

spærret ham inde.

6

Problemerne og forvirringen bliver kun større, da Sebastian, som ikke er druk-

net, også kommer til byen, da folk gang på gang får forvekslet ham og Cesario

med hinanden. Først kommer Sebastians ven Antonio Cesario til undsætning

i en duel imellem ham og en af Olivias andre beundrere. Dette er Viola (Ces-

ario) ham meget taknemlig for, da hun ikke kan duellere, men hun kan ikke

forstå, hvorfor Antonio bliver ved med at kalde hende Sebastian. Anden gang

forvekslingen sker, er da Sebastian møder Olivia, som tror, at han er Cesario,

og derfor vil giftes med ham. Sebastian er meget forvirret over dette, men da

Olivia er smuk og rig, går han med til at blive gift.

Det hele kumulerer i slutscenen, hvor Cesario og hertugen besøger Olivia, som

tiltaler Cesario som hendes mand til Violas store forvirring og Orsinos vrede.

Heldigvis dukker Sebastian op, og Cesario fortæller, at hun i virkeligheden er

Viola. Derudover kommer hele spøgen om Malvolio frem, og han bliver løsladt,

men er stadig vred og forlanger hævn. Sebastian og Olivia forbliver gift, og

Orsino beslutter sig for at gifte sig med Viola.

Her ses en oversigt over karakternes interne relationer og hvem, der er forel-

sket i hvem:

William ShakespeareWilliam Shakespeare blev født i april 1564 i Stratford-on-Avon, og han døde i

1616. Man ved ikke meget om hans liv med sikkerhed, men i 1586 kom han

til London og blev medlem af teaterkompagniet Strange’s Men, hvorfra han

begyndte at skrive, opføre og spille roller i sine egne stykker. Ud af de 39 skue-

spil som han skrev, blev kun 16 udgivet som piratkopier i hans egen levetid,

og først i 1623 udkom 36 af dem i en samlet version kaldet First Folio, takket

7

være venner og kollegaerne i kompagniet, John Heminge og Henry Condell.

Hans skuespil bliver typisk opdelt i kategorierne: tragedier, komedier og histo-

riske stykker. Udover skuespil er Shakespeare også kendt for sine digte og

sonetter.

Shakespeares skuespil var allerede populære i hans samtid og fra 1800-tallet

begynder en egentlig Shakespearetradition inden for teatret. Shakespeares

popularitet selv den dag i dag skyldes hans evne til at veksle imellem komik,

alvor og poesi, hvorved han skaber dramatisk variation. Dertil kommer hans

rytmesans og musikalitet, hans mange sproglige nuancer, hans indsigt i livets

aldre, stemninger og politiske konflikter samt hans intense og kontrastrige per-

sontegninger.

Teater på Shakespeares tidTeater var meget populært, imens Shakespeare levede og selv var en aktiv del

af teaterverden. Uden for Londons bymure fandtes flere teatre, som opsatte

mange forskellige stykker. Fælles for dem var, at de blev opført under åben

himmel på en scene omringet af en plads, hvorpå publikum stod, dertil var der

også dyrere siddepladser under et tag. Scenen var ofte meget bar og uden

stor brug af scenografi, således at det var lettere at gå fra den ene scene til den

næste, hvilket er grunden til, at der tit er replikker med i starten af en ny scene,

der angiver, hvor karaktererne befinder sig. Til gengæld spillede kostumer en

stor rolle i renæssanceteatret, da de blev brugt til at angive en karakters sta-

tus, således at publikum let kunne se, at nu kom der en præst, en konge eller

ridder ind på scenen.

På denne tid var det forbudt for kvinder at spille teater, så alle roller blev spillet

af mænd, hvor det tit var de yngste, der spillede kvinderollerne. Dette betyder,

at når der i stykker som Helligtrekongersaften optræder crossdressing, så har

vi at gøre med en dobbelt crossdressing, da det var en mandlig skuespiller,

som spillede en kvindelig karakter, der forklædte sig som en mand. Crossdres-

sing optræder i flere af Shakespeares komedier, og det dobbelte element har

nok været med til at gøre stykkerne endnu sjovere, hvilket tit er et element, der

går tabt i moderne opsætninger.

Dog skal det siges, at på Shakespeares tid var homoseksualitet imellem mænd

ikke noget, man anså som et problem, da det på den tid var socialt anset, at

mænd havde et forhold til yngre mænd. Mange af Shakespeares sonetter me-

nes også, at være skrevet til mænd.

8

SHE’S THE MAN

Filmen She’s the Man er en amerikansk romantisk ungdomsfilm fra 2006 in-

strueret af Andy Fickman. Filmen er baseret på Shakespeares stykke Helligtre-

kongersaften, men nu sat i moderne tid på en amerikansk high school.

HandlingsreferatDa pigefodboldholdet bliver nedlagt på Violas skole, og hun ikke kan få lov at

komme ind på drengeholdet, beslutter hun sig for at udgive sig for sin tvillin-

gebror, Sebastian. Ved at overtage hans plads på hans nye skole, imens han

er i London, vil hun komme ind på drengeholdet her, så hun i sæsonens første

kamp kan slå drengeholdet på hendes gamle skole, som hendes ekskæreste

Justin spiller på.

Med hjælp fra vennerne Paul, Kia og Yvonne forvandles Viola til ”Sebastian”,

og senere hen bliver hun/han også accepteret af drengene på den nye skole,

som ellers først synes, at han/hun er en nørd.

Da ”Sebastian” bliver laboratoriepartner med Olivia, beder roommaten Duke

Orsino ham/hende om at lægge et godt ord ind for Duke, da han er vild med

Olivia. Desværre er Olivia mere interesseret i ”Sebastian”. Dette bliver kun yder-

ligere kompliceret af, at Viola selv falder for Duke, da de to kysser i en kysse-

bod til et tivoli.

Da den rigtige Sebastian dukker op, aftenen inden den store fodboldkamp,

ser Duke, hvordan Olivia kysser Sebastian, og han smider derfor den inteta-

nende ”Sebastian” ud af værelset. Dette gør, at ”Sebastian” kommer for sent

op til kampen, hvorfor Sebastian i stedet må spille, hvilket han ikke er god til.

Kampen bliver stoppet af skoleinspektøren, Horatio, som er blevet informeret

om, at Viola udgiver sig for at være hendes bror. Dette har han fået at vide af

Malcome, som også er forelsket i Olivia, og Monique, som er Sebastians eks-

kæreste. Da de forsøger at afsløre Violas forklædning, får Sebastian, som er

på banen, etableret, at han ikke er sin søster.

I halvlegen får Viola fat i Sebastian, og de to bytter tøj, så Viola endelig (som

”Sebastian”) kan komme ud og spille kampen færdig. Dog opstår der yderli-

gere problemer i kampen, da Duke nægter at spille sammen med ”Sebastian”,

så Viola må til sidst afsløre, hvem hun virkelig er alligevel. Hun får lov at spille

kampen færdig – som sig selv! – og ender også med at score det afgørende

mål. Viola får dog først Duke til allersidst ved debutantballet, hvor de følges ad,

og hvor Sebastian og Olivia ligeledes følges ad. 9

Ligheder imellem Helligtrekongersaften og She’s the Man

• Tvillingeparret Viola og Sebastian går igen i de to film, dog tror

de ikke, at den anden er død i filmen

• Viola udgiver sig for at være en mand, men i stykket opfinder

hun sin egen persona, Cesario, og bliver kun forvekslet

med broderen Sebastian

• Viola som mand knytter et bånd (herre/tjener og venner) med

Orsino, som i stykket er hertug og i filmen hedder Duke

• Orsino er forelsket i Olivia, som i stedet bliver forelsket i Viola

som mand, men ender sammen med Sebastian

• Olivia er sammen med Sebastian, således at Orsino bliver vred

og føler sig forrådt af den intetanende Viola

• Viola og Orisino ender sammen

• I filmen hedder Dukes venner Toby og Andrew, som er navne

hentet fra stykket

• Det samme gælder Olivias veninde, Maria, også selvom det

aldrig helt gøres klart i filmen, at det er venindens navn

• Malcome har også en fugleedderkop i filmen, som hedder

Malvolio

• Den restaurant, som karakterne spiser på undervejs i filmen,

hedder Cesario

• Skolen, som Sebastian går på, hedder Illyria, hvilket er den by,

som stykket foregår i

• På skolen reklamerer de med, at de skal spille As you will, som

er et andet navn for Helligtrekongersaften

• Til fodboldkampen citerer Duke stykket (og Mavolio), når han

siger ” Some are born great, some achieve greatness, and

some have greatness thrust upon them.”

10

3. TEMAER

De følgende sider kan bruges til arbejdet med stykket både før og efter, at I

har set forestillingen. I kan bruge både stykket, filmen og forestillingen som

udgangspunkt for diskussioner og analyser, så derfor er det vigtigt at skelne

imellem, hvilken en af versionerne, man taler om hvornår.

Tema 1Aktualitet – Hvorfor spiller vi stadigvæk Helligtrekongersaften i dag? (Særligt

fokus på She’s the Man)

Tema 2 Hvad er køn? – Om kønsroller, kærlighed og seksualitet i Helligtrekongersaften

Tema 3 Humor og alvor – Hvilke alvorlige temaer tages der op undervejs i komedien,

og hvorfor er disse vigtige?

11

TEMA 1: AKTUALITET

Selvom Shakespeare døde for 400 år siden, er han stadigvæk meget populær

den dag i dag. Ikke blot bliver hans stykker opsat og læst rundt om i verden, vi

citerer ham også i vores dagligdag uden at vide det, når vi f.eks. siger ting som

at ”forsvinde i den tynde luft” eller ”for meget af en god ting”. Flere moderne

film er også baseret på Shakespeares stykker, også flere børne- og ungdoms-

film – Simba fra Løvernes konge er Hamlet, hans datter er Julie, og ungdoms-

filmen Ten things I hate about you er baseret på Taming of the Shrew. Så hvad

er det ved Shakespeare, der gør, at han stadigvæk er aktuel den dag i dag?

• Hvilke af William Shakespeares stykker kender du? Hvilke store

temaer eller grundhistorier er der på spil i disse stykker?

• Hvorfor tror I, at man stadigvæk opsætter disse stykker i dag?

Filmen She’s the Man er et glimrende eksempel på, hvordan man har valgt at

genfortælle et Shakespearestykke i nyere tid. Man har holdt fast i store dele af

grundhistorien, men har ændret eller udeladt andre dele som f.eks. narren og

hele sidehistorien, hvori Mavolio bliver snydt.

Diskuter i grupper eller parvis og præsenter jeres pointer i plenum

• Hvordan har man valgt at modernisere Helligtrekongersaften i

filmen She’s the Man? Hvordan fungerer denne modernisering?

• Hvilken forskel gør det, at Viola i filmen vælger at udgive sig for

broren Sebastian i stedet for den ukendte mand Cesario som i

stykket?

• Diskuter Violas forvandling til en mand – kunne I forestille jer en

situation, hvor det ville være lettere at have det modsatte køn?

F.eks. i forhold til venskaber, kærester, sport, børn?

• Sammenlign evt. jeres diskussion og Violas situation med

denne historie fra det virkelige liv:

www.dailymail.co.uk/news/article-2184539/The-girl-boys-I-idea-boyfriend-gi-

rl.html

12

TEMA 2: HVAD ER KØN?

I Shakespeares komedie Helligtrekongersaften leges der med en stereotyp

opfattelse af kønnene, både i Violas forklædning som mand, men også med

nogle af de andre mande- og kvindekarakterer, som vi bliver præsenteret for

undervejs. Det er derfor interessant at stille Shakespeares karakterer op imod

de mere klassiske kønsroller.

Diskuter i grupper eller parvis og præsenter jeres pointer i plenum • Hvordan vil vi beskrive en ”klassisk mand” og ”klassisk kvinde”?

• Hvad kan kønnene lære af hinanden?

• Hvordan fremstår tvillingerne set op imod stereotypisk mande-

og kvinderoller? I stykket? I filmen?

o Diskuter evt. dette ift. deres reaktioner på at tro, at den

anden er død i akt 1, scene 2 & akt 2, scene 1.

• Hvilke udfordringer er det, som den kvindelige hovedrolle Viola

står overfor, som hun ikke kan klare som kvinde, men er nød til

at forklæde sig som mand for at overvinde?

Kærlighed er et stort tema i Helligtrekongersaften, hvor alle forelsker sig i én,

der er forelsket i en anden. Karakterne snakker meget om både kærlighed og

forelskelse i deres forsøg på at vinde hinanden over i løbet af stykket, og igen i

slutningen hvor (næsten) alle ender op med den helt rigtige for dem.

Det, der er særligt interessant for denne komedie, er elementet af crossdres-

sing, som vi får igennem Violas figur. Dette gør, at vi i flere konstellationer ender

op med mulige par, hvor der på den ene eller anden måde, er to af det samme

køn involveret f.eks. Olivia som er forelsket Cesario, som i virkeligheden er

Viola, eller Viola som er forelsket i hertugen, som tror, at hun er Cesario. Dette

giver os både mulighed for at diskutere, hvordan seksualitet spiller en vigtigt

rolle i stykket, og for at se hvordan Viola taler om kærlighed som henholdsvis

mand og kvinde.

13

Diskuter i grupper eller parvis og præsenter jeres pointer i plenum

• Hvilke kvaliteter forelsker karaktererne sig i hos hinanden? Ville

du klassificere dem som værende typisk feminine eller

maskuline? I stykket? I filmen?

o Olivias forelskelse i Cesario (Viola) se evt. akt 1, scene 5,

linje 214-290, akt 3, scene 1, linje 92-162 samt akt 2,

scene 2, linje 17-41

o Hertugens forhold til Cesario og senere Viola se evt. akt

2, scene 4, linje 15-41 og akt 5, scene 1, linje 121-134

+ 263-273 + 315-319 + 378-381

o Violas forhold til kærlighed se evt. akt 2, scene 4, linje

79-123

• Giver det mening at læse homoseksualitet ind i stykket eller

filmen? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvordan ændrer det din oplevelse af stykket at vide, at det i sin

samtid kun blev spillet af mænd?

14

TEMA 3: ALVOR OG HUMOR

William Shakespeares stykker indeholder altid mange nuancer, som han skifter

frem og tilbage imellem undervejs. Dette betyder, at hans tragedier ikke kun

er sørgelige og alvorlige, men faktisk også fyldt med humor. Typisk kommer

de humoristiske scener i tragedierne lige før eller efter de virkelige grusomme

scener, som f.eks. i Macbeth, hvor portneren fortæller en ”knock-knock”-joke,

lige inden mordet på kongen bliver opdaget (Macbeth: akt2, scene 3, linje 1-8.)

På samme måde er Shakespeares komedier langt hen ad vejen dybt alvorlige,

og der ser ikke ud til at være nogen løsning på karakternes problemer, før de

alle sammen (heldigvis) løser sig i den sidste scene.

Diskuter i grupper eller parvis, og præsenter jeres pointer i plenum • Hvilke nuancer er der på spil i løbet af stykket? I filmen? I

forestillingen?

• Hvordan virker disse nuancer i historien? Hvorfor er de vigtige?

• ”For at det kan blive sjovt, er det nødt til at gøre ondt,” udtaler

instruktøren, Henrik Grimbäck. Kan du finde eksempler på det i

hans opsætning?

• ”Karaktererne er alle lidt mishandlede, men de skal nok få

lidt kærlighed,” siger Henrik Grimbäck. Hvordan oplever du/I

karaktererne? Hvordan kan man se, at de er ’lidt

mishandlede’? Gør det dem f.eks. mere troværdige – eller det

modsatte?

Døden spiller en stor rolle i Helligtrekongersaften, men modsat mange af tra-

gedierne, hvor publikum oplever dødsfaldene på scenen, er Olivias far og bror

allerede døde, inden handlingen begynder. Derfor giver stykket os et bedre

indblik i, hvordan vi håndterer vores sorg.

15

Diskuter i grupper eller parvis, og præsenter jeres pointer i plenum • Olivia, Viola og Sebastian har, eller tror alle, at de har mistet

deres søskende. Hvordan håndterer de hver især denne sorg?

o Olivia se evt. akt 1, scene 2, linje 33-38, akt 1, scene 3,

linje 1-2, akt 1, scene 5, linje 62-68

o Viola se evt. akt 1, scene 2, linje 39-61

o Sebastian se evt. akt 2, scene 1, linje 14-39

• Hvordan kommer de sig over denne sorg i stykket?

• Hvilken forskel gør det for emnet sorg, at det her bliver

behandlet i en komedie i stedet for en tragedie? Hvordan ville

det være blevet behandlet anderledes i en tragedie?

• Hvorfor tror du/I, at dette sorgelement er taget ud af filmen

She’s the Man? Hvad har man erstattet det med?

16

4. ØVELSER

De følgende sider indeholder øvelser, som kan bruges til arbejdet med stykket

både før og efter, at I har set forestillingen. I kan bruge både stykket, filmen og

forestillingen som inspiration til de praktiske og skriftlige øvelser.

Øvelser • Uddrag af stykket, som egner sig til at undersøge, hvad der

sker, når henholdsvis en kvinde eller mand spiller de forskellige

roller (særligt for drama).

• Oplæg til skriftlige refleksionsøvelser, som kan bruges til videre

bearbejdelse af stykket.

• Skrive en anmeldelse af Momentums forestilling. På den måde

får I både repeteret, hvad I har snakket om og bearbejdet jeres

indtryk individuelt.

17

Undersøgelse af replikker (særligt for drama)I Shakespeares stykke er replikkerne skrevet til henholdsvis mænd og kvinder,

men når Viola forklæder sig som Cesario, får vi i stedet en kvinde til at sige en

mands replikker. I sin samtid blev stykket kun spillet af mandlige skuespillere,

hvilket har givet replikkerne et andet udtryk også – i hvert fald set med moder-

ne øjne.

Derfor foreslår vi en øvelse, hvor I arbejder med uddrag af stykket, og skiftevis

lader drenge og piger læse de samme karakterers replikker højt, for at under-

søge hvordan dette ændrer udtrykket. Dette giver jer mulighed for at eksperi-

menter med tekstens fortolkningsmuligheder og betydninger. Find så mange

forskellige måder at spille det lille tekststykke på for alle figurer, og spil det for

hinanden. I kan overveje at benytte jer af kostumer også, der skulle være god

mulighed for begge køn at prøve kræfter med crossdressing i denne øvelse.

• Hvordan ændres scenens dynamik og/eller tone sig?

• Bliver det mere eller mindre sjovt?

• Ændres vores forståelse af handlingen og/eller karaktererne sig?

Forslag til uddrag

• Olivia og Cesarios (Violas) første møde: akt 1, scene 5, linje

214-290

• Hertugen og Cesarios (Violas) samtale om kærlighed: akt 2,

scene 4, linje 15-41+ 79-123

• Optakt til at Andreas vil duellere med Cesario (Viola): akt, 3,

scene 4, linje 267-304

• Slutscenen: akt 5, scene 1, linje 121-273

Som opvarmning til dette arbejde foreslår vi en øvelse, hvor eleverne eksperi-

menterer med at bevæge sig som det modsatte køn. Det går ud på, at f.eks.

pigerne først stiller sig med ryggen til drengene, så disse hver især kan vælge

en pige, som de vil observere, uden at pigerne selv ved hvem, der observerer

hvem. Man kan godt være flere om at observere den samme person. Herefter

går pigerne rundt i rummet så naturligt som muligt, imens drengene observerer

deres bevægelser. Efter nogle minutter bytter de, så det nu er drengene, der

går rundt i rummet. Finten her er dog, at drengene nu skal gå rundt på sam-

me måde, som den pige de observerede, således at pigerne forhåbentlig kan

gætte, hvilken dreng der imiterer dem.

18

Hvis dette lykkedes kan de for sjov skyld gå rundt efter hinanden, så man kan

se ligheden i deres bevægelser. Når alle er gættet, byttes der, således at det

nu pigernes tur til at imitere drengene.

Formålet med øvelsen er at give begge køn en forståelse for, hvordan det mod-

satte køn bevæger sig, hvilket kan hjælpe dem, når de nu skal eksperimente-

re med crossdressing i undersøgelsen af replikker i Helligtrekongersaften. En

anden forberedelse hertil kan være, at eleverne forud for øvelsen observerer,

hvordan det modsatte køn bevæger og opfører sig i det offentlige og/eller pri-

vate rum (på samme måde som man ser Viola gøre det i filmen She’s the Man).

19

SkriftligerefleksionsøvelserSom en del af arbejdet med Helligtrekongersaften kan eleverne lave en skrift-

lig opgave på et par sider, hvori de undersøger og reflekterer over et særligt

tema i stykket. Denne undersøgelse kan tage udgangspunkt i et af de tidligere

spørgsmål eller i diskussionen omkring disse. Men det er også muligt at under-

søge noget helt andet for eksempel:

• Hvilken betydning/virkning har Mavolios historie i stykket? Og

hvorfor findes der ikke en tilsvarende sidehistorie i filmen? Eller

gør der?

• Hvordan arbejder Shakespeare med nuancer i sin komedie?

Hvilke mere alvorlige temaer tages op?

• Hvilken funktion har narren i stykket?

• Hvordan kan stykket relateres til vores dages syn på køn?

• Hvordan fungerer forvekslingerne af tvillingerne i komedien?

Hvordan er de med til at forme historien?

• Hvilke former for kærlighed er repræsenteret i stykket?

• Hvordan behandles identitet i stykket?

• Hvordan fungerer stykkets afslutning, hvor alle trådene reddes

ud?

• Hvad bidrager Sebastian og Antonios forhold/venskab med til

komedien?

• En nærmere undersøgelse af en eller flere af karaktererne i

stykket.

20

Øvelse: Skriv en anmeldelse af HelligtrekongersaftenSkriv en anmeldelse af forestillingen Helligtrekongersaften. I kan både bruge

jeres umiddelbare indtryk og noter samt jeres tematiske bearbejdelser og re-

fleksionsøvelser til inspiration i anmeldelsen.

Anmeldelsen skal indeholde

• Et fokusområde – kan være hentet fra forestillingen eller

jeres perspektiveringer, eksempelvis scenografiens rolle,

skuespillet, opdatering af klassisk drama til vores tid osv.

(i journalistik kaldes dette for vinkling)

• En beskrivelse af forestillingen/noget af forestillingen

• En dom – hvad synes du faktisk om forestillingen? Du kan evt.

vælge at give stjerner, hjerter, gummiænder osv.

• En fængende overskrift (i journalistik kaldet for rubrik).

Hvis I har lyst, er I meget velkomne til at sende jeres anmeldelser til

Teater Momentum på mira@teatermomentum.dk.

21

VIDERE LÆSNING

History of the Theatre af Oscar G. Brockett og Franklin J. Hildy: ”Chapter 5: English Theatre to 1642” side 109-141.

- Generelt om teater i denne tidsperiode

- Kort gennemgang af William Shakespeares liv

Twelfth Night - The Arden Shakespeare redigeret af Keir Elam: ”Introduction” side 1-155.

- Stykkets historie og tidligere opsætninger

- Gennemgang af vigtige temaer

Essential Shakespeare af Pamela Bickley & Jenny Stevens: ”Twelft Night: Disguises and desires” side 53-76.

- Gennemgang af vigtige temaer

22