Monitoreringsrapport PMTO - Socialstyrelsen · Som indikator på effekten af PMTO-indsatsen vurderer hhv. terapeuter og familien barnets problemadfærd samt forbedringer i forældrefærdigheder

Monitoreringsrapport PMTO

Monitorering af

Parent Management Training, Oregon (PMTO)

Data indsamlet fra 2009 - 2015

Udarbejdet af

Socialstyrelsen

Monitoreringsrapport 2016 vedr. Parent Management Training, Oregon

2

Indhold

Introduktion til monitoreringsrapport af PMTO ............................................................... 3

Rapportens opbygning....................................................................................................................................... 3

PMTO................................................................................................................................................................. 3

Datagrundlag ..................................................................................................................................................... 3

Benyttelsen af PMTO ......................................................................................................... 4

Antal og typer af forløb ...................................................................................................................................... 4

Køn og alder ...................................................................................................................................................... 4

Henvisningen til PMTO-forløb ........................................................................................................................... 6

Effekt af PMTO ................................................................................................................... 7

Problemadfærd og forældreevne ....................................................................................................................... 7

Forældrenes baggrundsvariables betydning for effekt af PMTO....................................................................... 9

Diagnosers betydning for effekten af PMTO-forløbet ........................................................................................ 9

Andre foranstaltningers betydning for effekt af PMTO .................................................................................... 11

Yderligere karakteristika ved forældrene ...................................................................... 12

Forældrenes indkomst ..................................................................................................................................... 12

Forældrenes forsørgelsesgrundlag ................................................................................................................. 13

Primært sprog i familien og tolkebistand ......................................................................................................... 13

Afslutning ......................................................................................................................... 14

Litteratur ........................................................................................................................... 15


3

Introduktion til monitoreringsrapport af PMTO Parent Management Training, Oregon (PMTO) er del af Socialstyrelsens Metodeudbredelsesprogram på

børne- og ungeområdet. Metodeudbredelsesprogrammet har til formål at udbrede vidensbaserede metoder,

der kan understøtte kommunerne i indsatsen over for udsatte børn og unge, samt deres familier. Der

indberettes løbende data fra en del af de udbredte metoder. Det drejer sig om DUÅ, PMTO, TFCO og MST i

forskellige databaser. Denne rapport præsenterer data registreret i forbindelse med Parent Management

Training, Oregon (PMTO) for børn i alderen 4-12 år og deres forældre. Formålet med rapporten er at

beskrive benyttelsen af PMTO ud fra de eksisterende data, for derigennem at give viden om indsatsen i en

dansk kontekst.

Rapportens opbygning

Rapporten præsenterer baggrundskarakteristika for de børn, der har modtaget indsatsen PMTO, og viser

gennem tal, tabeller og figurer, hvilke resultater indsatsen har frembragt. For at give et indblik i hvad PMTO

omfatter beskrives kort målgruppen, målet med indsatsen, samt hvorledes den bliver bragt i anvendelse.

Resultaterne er delt op så demografiske data for barnet og forælderen præsenteres først og herefter

præsenteres effekten af PTMO-indsatsen vurderet af forældre og terapeuter.

PMTO

PMTO står for Parent Management Training - Oregon og er en forældreorienteret træningsindsats, der

foregår enten som individuel eller gruppebaseret træning. Målgruppen er forældre med børn i alderen 4-121

år, der udviser problemadfærd eller er i risiko for udvikling af adfærdsproblematikker. Børnene kan fx have

diagnoser som ADHD, depression, lettere angst eller indlæringsproblemer. PMTO har bl.a. fokus på

forældrenes kommunikation med barnet, positiv involvering og opmuntring af barnet, problemløsning i

familien samt grænsesætning over for barnet. Målet er at ændre familiens uhensigtsmæssige adfærds-

mønstre og styrke barnets sociale kompetencer og evne til at indgå i sociale samspil.

Indsatsen har været implementeret i Danmark siden 2004 og anvendes primo januar 2015 af 27 kommuner.

Et individuelt forløb i Danmark indeholder typisk ét ugentligt møde af ca. 1 times varighed og har i

gennemsnit et omfang på 23 behandlingssessioner, men varierer ganske meget. En PMTO-gruppe har en

fast varighed på 14 sessioner af 1 time.

Datagrundlag

Socialstyrelsen igangsatte i 2009 PMTO-databasen med det formål, at styrke den viden vi har om de danske

PMTO-familier.

I PMTO indberetter terapeuterne baggrundsdata for de familier, der modtager PMTO-forløb. Som indikator

på effekten af PMTO-indsatsen vurderer hhv. terapeuter og familien barnets problemadfærd samt

forbedringer i forældrefærdigheder. Det er ikke obligatorisk at benytte PMTO’s indberetningssystem, men

Socialstyrelsen anbefaler kommunerne at indberette data for PMTO-forløb. Alle data er indtastet af

terapeuten på vegne af forældrene2. Det skal bemærkes, at for flere af spørgsmålene mangler fædrenes

besvarelse, hvorfor data fra fædrene i nogle af tabellerne ikke er vist.

I nedenstående tabeller præsenteres data fra 2009-2015. Derudover viser vi for nogle af tabellerne året 2015

særskilt for at give et indblik i de nyeste data, som Socialstyrelsen har adgang til. Det skal bemærkes, at det

er frivilligt at indberette, hvorfor ikke alle terapeuter indberetter alle PMTO-forløb. Nedestående opgørelser

giver således ikke et fuldt dækkende billede af PMTO-indsatsen i Danmark.

1 Aldersgruppen er i 2015 blevet udvidet til 3-16 år

2 Fra 2015 har forældrene selv indtastet data


4

Benyttelsen af PMTO Antal og typer af forløb

I det første afsnit ser vi på hvor mange forløb, der er gennemført samt på demografiske data vedrørende de

børn og familier som deltog i et PMTO-forløb.

Der er i perioden 2009-2015 indtastet data fra i alt 1019 gennemførte forløb svarende til et gennemsnit på

145 forløb pr. år. I 2015 var antallet lidt under gennemsnittet (135). Dette kan både skyldes færre forløb eller

færre indberetninger.

Tabel 1: PMTO-forløb. 2009-2015.

2009-2015 2015

PMTO-forløb 1019 135

Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.

Størstedelen af PMTO-forløbene (75,3 pct.) er i perioden 2009-2015 givet som individuelle forløb. Denne

tendens vendes i 2015, hvor ca. 54 pct. har fået gruppeforløb. Et PMTO-individuelt familieforløb vil typisk

foregå som en § 52 indsats efter Serviceloven. Et PMTO-gruppeforløb vil derimod ofte foregå som et

rådgivningsforløb efter § 11 i Serviceloven og således være en indsats på et lavere indsatsniveau.

Tabel 2: PTMO-forløb fordelt på forløbstype. 2009-2015.

2009-2015 2015

Forløbstype* Antal Andel (%) Antal Andel (%)

Gruppe 246 24,1 74 54,8

Individuelt 767 75,3 59 43,7

Missing 6 0,6 2 1,5

Total 1019 100 135 100

* Spørgsmålet er besvaret for 1013 børn ud af de i alt 1019 børn, der modtog indsatsen. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.

Køn og alder

Af nedenstående tabel, fremgår det, at en overvægt af børn i PMTO-indsatsen er drenge.

Tabel 3: PMTO-forløb fordelt på køn. 2009-2015.

2009-2015 2015

Køn* Antal Andel (%) Antal Andel (%)

Dreng 732 71,8 95 70,4

Pige 278 28,2 40 29,6

Total 1019 100 135 100


PMTO gives primært til børn i alderen 4-12 år, og det har da også været den målgruppebeskrivelse, der har

været gældende i Danmark frem til 2015. Aldersgruppen er i 2015 blevet udvidet til 3-16 år.

De fleste børn, der modtager indsatsen, fordeler sig omkring 8-års alderen, som også er gennemsnittet.

Drengene er typisk lidt yngre, når de modtager indsatsen end piger. Flere kommuner beretter, at PMTO ofte

gives som et tilbud til drenge i indskolingen.


5

Figur 1: Antallet af PMTO-forløb fordelt på køn og alder. 2009-2015.


Figur 2: Antallet af PMTO-forløb fordelt på køn og alder*. 2015.


0 0 0

18

36

48

87

119 111

103

93

51 44

20

4 0 2 0 0 0 3

17 18 23

36

53

41 35

31

12

2 0 0 0 0

20

40

60

80

100

120

140

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

An

tal

Alder

Dreng

Pige

0 0 0 1

4

6 5

9

14 14

10

12

3 2

0 0 1

0 0 0 1

3

7 8

3

8

4 5

1 1 2

0 0 1

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

An

tal

Alder

Dreng

Pige


6

Henvisningen til PMTO-forløb

Typisk er det familiens socialrådgiver, der tager initiativ til, at familien skal henvises til et PMTO-forløb. Det

sker i op til 60 pct. af forløbene, men familien tager i nogle tilfælde også selv initiativ til at blive henvist til et

PMTO-forløb. Der er en lille øget tendens til, at familien selv henvender sig for at få en PMTO-indsats i 2015.

Figur 3: Antallet af PMTO-forløb fordelt på initiativtager* til henvisningen. 2009-2015.


Figur 4: Antallet af PMTO-forløb fordelt på initiativtager* til henvisningen. 2015.


30

74

2

12 17

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Familien selv Familienssocialrådgiver

PALS-skole Andre Missing

An

tal

Initiativtager

184

554

66

169

46

0

100

200

300

400

500

600

Familien selv Familienssocialrådgiver

PALS-skole Andre Missing

An

tal

Initiativtager


7

Effekt af PMTO Med baggrund i henholdsvis terapeuternes og forældrenes vurdering af PMTO-forløbet beskrives effekten af

forløbet. Terapeuter og forældre vurderer reduktionen i barnets problemadfærd samt forbedringer i forældre-

færdigheder, herunder om forældrene har fået brugbare redskaber til at håndtere samspillet med børnene på

en skala fra 1 til 6, hvor 6 betyder størst ændring. Det skal bemærkes, at svarprocenten er meget lav, idet

ca. en tredjedel af terapeuterne og halvdelen af forældrene ikke har svaret for det enkelte barn.

Forældrene er generelt mere positive i deres vurderinger, end terapeuterne (højere gennemsnit), både hvad

angår vurdering af reduktion af barnets problemadfærd og forbedring af egne kompetencer.

Problemadfærd og forældreevne

Figur 5 viser andelen af henholdsvis forældre og terapeuter, der vurderer, at der er sket en reduktion i

problemadfærden hos barnet efter et endt PMTO-forløb. Tabellen viser, at et flertal af både forældre og

terapeuter vurderer problemadfærden væsentligt reduceret. Det fremgår, at 73 pct. af forældrene har

vurderet, at barnet i tilfredsstillende eller høj grad har reduceret har problemadfærden. Ligeledes fremgår

det, at 61 pct. af terapeuterne har vurderet, at barnet i et endt PMTO-forløb i tilfredsstillende eller høj grad

har reduceret problemadfærden.

Figur 5: Vurdering af reduceret problemadfærd hos børn i et PTMO-forløb fordelt på terapeuter* og

forældre**. 2009-2015. Pct.

* Der mangler besvarelser for 294 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. ** Der mangler besvarelser for 509 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.

4

10

21

34

27

4 1

5

14

29

44

7

05

101520253035404550

Pro

cen

t

Terapeuter

Forældre


8

Figur 6 viser ændringer i forbedrede forældreegenskaber. Også her scorer forældrene højere end

terapeuterne. Terapeutens vurdering er 4,0 svarende til ”tilfredsstillende grad”, mens forældre selv vurderer

sig til 4,9 svarende til ”i høj grad”.

Det fremgår, at 70 pct. af forældrene har vurderet, at de i høj eller meget høj grad har fået forbedrede

forældrekundskaber. Ligeledes fremgår det, at 41 pct. af terapeuterne mener, at forældrene i høj eller meget

høj grad har fået forbedrede forældrekundskaber.

Der er ikke nævneværdig forskel på terapeuternes og forældrenes vurderinger fordelt efter barnets køn.

PMTO vurderes dermed i terapeuternes og forældrenes optik at have samme effekt for piger og drenge.

Figur 6: Vurdering af forbedret forældreredskaber i et PTMO-forløb fordelt på terapeuter* og

forældre**. 2009-2015. Pct.

* Der mangler besvarelser for 287 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. ** Der mangler besvarelser for 509 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.

3

8

17

30 34

7

0 2

8

20

42

28

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Pro

cen

t

Terapeuter

Forældre


9

Forældrenes baggrundsvariables betydning for effekt af PMTO

I dette afsnit undersøger vi betydningen af forældrenes uddannelsesniveau til børn i PMTO-forløb og dets

sammenhængen til forældrenes og terapeuternes vurderinger af henholdsvis reduceret problemadfærd og

forbedret forældreevne.

Figur 7 viser fordelingen af uddannelsesniveau for mødrene til børn i PMTO-forløb for 2009-2015. Som det

fremgår af figuren, har ca. 20 pct. af mødrene afsluttet 9. klasse. Som det fremgår af figur 7 har 46 pct. enten

en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. For både forældre og terapeuter gælder det, at jo

højere uddannelsesniveau forældrene har, desto større vurderes reduktionen i barnets problemadfærd og

desto mere forbedres forældrefærdighederne.

Figur 7: Højeste uddannelsesniveau* for møderne til børn i et PMTO–forløb. 2009-2015. Pct.

* Der mangler besvarelser for 175 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb.Grundet mange manglende besvarelser er fædrenes uddannelsesniveau ikke inkluderet. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.

Diagnosers betydning for effekten af PMTO-forløbet

I PTMO-databasen registrerer terapeuten, om barnet og, eller barnets forældre har en psykiatrisk diagnose

f.eks. ADHD. Over halvdelen af drengene og knap halvdelen af pigerne har en diagnose.

I nedenstående afsnit undersøger vi barnet og forældrenes psykiatriske diagnoser samt kobler det med

vurderinger af effekten af PMTO. Nedenstående figurer viser, at 24 pct. af alle drenge registreret i PMTO-

forløb har en psykiatrisk diagnose og 17 pct. af pigerne. Derudover er der 21 pct. af mødrene og 12 pct. af

fædrene, som har en diagnose.

18

7 7

21 20 20

6

0

5

10

15

20

25

Pro

cen

t


10

Hvis man sammenholder børn med og uden psykiatriske diagnoser vurderer forældrene reduktionen af

problemadfærd ens.. Dog skal det bemærkes, at PMTO-terapeuterne vurderer, at forældre til børn med en

psykiatrisk diagnose i mindre grad end forældre til børn uden forbedrer deres forældrefærdigheder.

Figur 8: Andelen af børn i et PTMO-forløb med en eller flere psykiatriske diagnoser* fordelt på køn.

2009-2015.

* Der mangler besvarelser for 60 af de i alt 1019 børn i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.

Ligeledes ses ingen forskel på reduceret problemadfærd mellem børn med eller uden en forælder med en

psykiatrisk diagnose. Dog vurderer PMTO-terapeuterne, at forældre uden en psykiatrisk diagnose i højere

grad forbedrer deres forældrefærdigheder end forældre med.

Figur 9: Forældre med børn i et PTMO-forløb med en eller flere psykiatriske diagnoser* fordelt på

køn. 2009-2015. Pct.

* Der mangler besvarelser for 72 af de i alt 246 forældre i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.

78

70

22

30

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

En eller flere diagnoser Ingen diagnoser

Pro

cen

t

Dreng

Pige

21

79

12

88

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

En eller flere diagnoser Ingen diagnoser

Pro

cen

t

Mor

Far


11

Andre foranstaltningers betydning for effekt af PMTO

I nedenstående afsnit undersøger vi familier med børn i et PMTO-forløb, der modtager andre foranstaltninger

eller støttetiltag og kobler det med vurderinger af effekten af PMTO.

39 pct. af familierne modtog, ved henvisningen til PMTO-forløbet, også andre foranstaltninger eller støtte-

tiltag i kommunen. Der er en tendens til, at andelen af familier, som modtager en anden indsats, stiger efter

et PMTO-forløb. Det kan måske forklares ved, at terapeuten lærer familien bedre at kende og derigennem

ser nye eller yderligere behov for støtte, men det kan ligeledes fortolkes som om, at PMTO familierne er

mere komplekse og kræver en flerstrenget kommunal indsats.

Der er en tendens til, at børn i familier, der modtager andre foranstaltninger eller støttetiltag, vurderes af

terapeuten, som havende mindre reduceret problemadfærd end børn i familier, der ikke modtager andre

foranstaltninger eller tiltag.

Figur 10: Familier med børn i et PMTO-forløb, der modtager andre foranstaltninger eller støttetiltag*.

2009-2015. Pct.


39

61

43

57

0

10

20

30

40

50

60

70

En eller flere henvisninger Ingen henvisninger

Pro

cen

t

Ved henvisning til PMTO

Ved afslutning af PMTO


12

Yderligere karakteristika ved forældrene I nedenstående afsnit vises forskellige karakteristika for forældre med børn i et PMTO-forløb. Disse data

relateres ikke til effekten af PMTO, men fortæller, hvad der kendetegner forældre med børn i et PMTO-forløb

ift. indkomst, forsørgelsesgrundlag, primært sprog og tolkebistand.

Forældrenes indkomst

Figur 9 viser den procentvise fordelingen af husstandsindkomst for PMTO-familierne i perioden 2009-2015,

mens figur 10 viser forsørgelsesgrundlaget.

Man kan se af fordelingen på indkomst, at en relativ høj andel af PMTO-familierne har en høj indkomst. 25

pct. har en indkomst på 500.000 kr. eller mere.

Figur 11: Husstandsindkomst* for forældre til børn i PMTO-forløb. 2009-2015. Pct.


6

29

21 19

25

0

5

10

15

20

25

30

35

0 - 125.000 kr. 125.001 - 250.000kr.

250.001 - 375.000kr.

375.001 - 500.000kr.

500.000 kr. ogderover

Pro

cen

t


13

Forældrenes forsørgelsesgrundlag

Når man ser på forsørgelsesgrundlag viser data, at den største andel af forældrene er i fuldtidsbe-

skæftigelse, 70 pct. af fædrene og 35 pct. af mødrene. Dog er det bemærkelsesværdigt, at 43 pct. af

mødrene enten er på kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge eller dagpenge.

Figur 12: Forsørgelsesgrundlag* for forældre til børn i et PMTO-forløb. 2009-2015. Pct.

* Der mangler besvarelser for 172 af de i alt 370 forældre i et PMTO-forløb. Socialstyrelsens monitoreringsrapport vedrørende Parent Management Training - Oregon (PMTO), 2016.

Primært sprog i familien og tolkebistand

I databasen registrerer terapeuterne hvilket sprog, der primært tales i familier med børn i PMTO-forløb. Som

det fremgår af nedenstående figur, er det overvejende familier med dansk som førstesprog, der modtager

PMTO-forløb.

Figur 13: Primære sprog* i familier med børn i et PMTO–forløb. 2009-2015. Pct.


21

5 5

17 10

35

8 9 5 2

6 2

70

7

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pro

cen

t

MorFar

93

3 0 0 1 0 3

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Dansk Arabisk Engelsk Somalisk Tyrkisk Farsi Andet

Pro

cen

t


14

Da kun 7 pct. ikke har dansk som førstesprog, er behovet for tolkebistand tilsvarende lille. I nedenstående

figur ses, at terapeuterne i perioden 2009-2015 benyttede tolk i 17 tilfælde svarende til 2 pct.. Der er ikke her

nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem primært sprog i hjemmet og vurderingen af outcome-

målene for reduceret problemadfærd for børnene og forbedrede forældrefærdigheder for forældrene. Den

lave andel af børn med andet end dansk som primærsprog kunne indikere, at der er et u-udnyttet potentiale i

forhold til at tilbyde PMTO-behandling til forældre med andet sprog end dansk som førstesprog.

Figur 14: Tolkebistand* til forældre med børn i PMTO-forløb. 2009-2015. Antal.


Afslutning Der foreligger ingen effektstudier af PMTO i dansk sammenhæng endnu. Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd (SFI) udfører i samarbejde med Socialstyrelsen et randomiseret og kontrolleret sammenlignende

studie mellem PMTO og de metoder/indsatser, som almindeligvis anvendes for samme målgruppe i

Danmark (TAU). Målet er at dokumentere effekten af PMTO. Undersøgelsen foregår i perioden 2013-2016

og 11 kommuner deltager. For yderligere information om PMTO henvises til Socialstyrelsens Vidensportal på

det sociale område og nedenstående litteraturliste.

17

836

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Ja Nej

An

tal


15

Litteratur

Atferdssenterets hjemmeside (2013): Parent management training – Oregon-modellen (PMTO) D. 6. juni

http://www.atferdssenteret.no/pmto/category385.html

Bjørnebekk, G., Kjøbli, J., & Ogden, T. (2015). Children with conduct problems and co-occurring ADHD:

Behavioral improvements following Parent Management Training. Child & Family Behavior Therapy 37, 1–19.

DOI: 10.1080/07317107.2015.1000227.

Kazdin, A.E. (2005). Parent Management Training. Treatment for Oppositional, Aggressive, and Antisocial

Behavior in Children and Adolescents. Oxford University Press.

Kjøbli, John & Terje Ogden (2009): Gender differences in intake characteristics and behavior change among

children in families receiving parent management training. Children and Youth Services Review.

Socialstyrelsen (2016) Vidensportal: PMTO: Parent Management Training, Oregon. D. 6. juni

http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/dokumenterede-metoder-born-og-unge/om-dokumenterede-

metoder/pmto



http://statsbiblioteket.dk/videnskabeligeartikler/index.jsp?query=Gender+differences+in+intake+characteristics+and+behavior+change+among+children+in+families+receiving+parent+management+training&keepFilter=false&first_search=true

http://statsbiblioteket.dk/videnskabeligeartikler/index.jsp?query=Gender+differences+in+intake+characteristics+and+behavior+change+among+children+in+families+receiving+parent+management+training&keepFilter=false&first_search=true

Documents

Monitoreringsrapport PMTO - Socialstyrelsen · Som indikator på effekten af PMTO-indsatsen vurderer hhv. terapeuter og familien barnets problemadfærd samt forbedringer i forældrefærdigheder