8

Click here to load reader

Motion i centrum

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Det er nu, du kan hjælpe din badmintonklub derhjemme. Vi har løsningen på Fremtidens moderne badmintonklub. Glem alt om baneleje, fællestræning er fremtiden. Herved kan alle komme direkte fra gaden, uden at have en makker på forhånd, og spille verdens bedste sportsgren. Vi har et behov for, at folk kan starte med at spille vores individuelle sport ved blot at melde sig selv ind i en badmintonklub. Men det kræver, at der er et tilbud til den enkelte. Det er her, vi kan hjælpe med at omstrukturere til fremtiden.

Citation preview

Page 1: Motion i centrum

1

Motion i CentruM rekruttering af flere motionister til din klub

Page 2: Motion i centrum

2

en god idé!Ønsker din klub flere voksne spillere, der træner og hygger sig sammen? Så kan du glæde dig til at læse om Motion i centrum, og om hvordan det kan blive virkelighed i din klub med hjælp fra Badminton Danmark.

Tidligere erfaringer med badminton målrettet motionstræning for voksne har vist, at det giver medlemsfremgang i klubberne, så læs videre og få inspiration til dit klubarbejde!

Badminton Danmarks udviklingskonsulenter

Page 3: Motion i centrum

3

Hvad kan din klub opnå?Hvis I som klub har bare én af disse ønsker for jeres klubarbejde den kommende sæson, vil ”Motion i centrum” være en god løsning for jeres klub. Med ”Motion i centrum” kan klubben opnå:

• At motivere flere voksne til at spille badminton.

• At sætte fokus på sundhed og motion blandt voksne.

• At gøre badminton for voksne mere fleksibelt.

• At sætte fokus på det sociale fællesskab i klubben.

Hvad er “Motion i centrum”?Motionstræning for voksne er for begyndere eller let øvede voksne i alderen 18-60 år, der ønsker at spille med og mod andre voksne uden at have en fast bane eller en fast makker. Tanken er, at man møder op til træning en fast aften, hvor der er afsat 1-2 timer i hallen til motions-træning for voksne. Man starter med at varme op sammen. Derefter kan der være lidt slagtræning eller småspil og nogle spillerunder. Træningen afsluttes med lidt fælles hygge.

Nogle af fordelene ved denne form for træning er, at man tilmelder sig holdet og betaler et kontingent inkl. fjerbolde. Derefter deltager man på træningen – men man har mulighed for at ”holde fri” uden at det går ud over andre på samme måde, som hvis man var 4 personer, der havde en bane sammen.

Når man er til træning kan man spille både mix og double og er der plads i hallen, så kan man også prøve sit talent for single.

Nogle klubber starter op med fx to forskellige træninger inddelt efter alder eller efter niveau – andre klubber oprettet et hold og tager den derfra. Udgangspunktet er, at de voksne motionsspillere skal motionere og have det sjovt med ketcher og fjerbold samt få et godt socialt sammenhold på holdet.

Page 4: Motion i centrum

4

Støttemuligheder Alle klubber, der er medlem af Badminton Danmark, kan ansøge om tilskud, men der gives fortrinsret tilskud til klubber, der ikke i forvejen har oprettet motionstræning for voksne i klubben.

Der ydes støtte til flere ”Motion i centrum”-indsatser – i alt 35 klubber har mulighed for at søge støtte i sæsonen 2012/2013. Støtten gives efter følgende kriterier:

• Klubber, der ønsker at oprette et nyt hold Motionfællestræning for voksne, og har 1-2 personer klar til at arbejde for, at trænignen bliver en succes.

• Klubben har talt med deres udviklingskonsulent om mulighederne i deres klub.

Der kan ansøges om 1.000 kr. i støtte til motionstræning for voksne løbende indtil 1. maj 2013. Klubbens tilbud om motionstræning for voksne skal være startet op senest 1. oktober 2013.

Ansøgning skal ske til Nete Andersen – [email protected] – mærket ”Motion i centrum”.

Når holdet med motionstræning har været til to træninger, sendes information om forløb, deltagerantal samt kontonummer til Badminton Danmark, hvorefter de 1.000 kr. vil bliver overført til klubben.

Page 5: Motion i centrum

5

træner/lederDet er frivilligt om der er fast en træner tilknyttet holdet, men mange klubber har stor succes med, at der kommer en instruktør hver gang eller fx den første træning i hver måned.

Der skal dog være en leder, der tager sig af de nye spillere og sætter gang i træningen (fælles opvarmning, viser lidt småspil, står for et par spillerunder og efterfølgende inviterer til kaffe) de første gange.

Det er muligt at bestille en gratis trænerguide hos Badminton Danmark, der giver gode råd og vejledning til sammensætningen af en god træning for motionister, hvor der er fokus på både teknik, fysiske øvelser, sjove spil og kampe.

Nye muligheder og fællesskab

“Jeg skiftede sammen med mine medspillere, fordi vi her ikke bliver nødt til at aflyse, hvis en enkelt af os ikke kan spille. Det er også sjovt at spille med nogle personer, jeg ikke er vant til at spille med, og Henning er god til at sammensætte nogle interessante konstellationer på banerne,” siger Jeppe Bjerrum.

”Jeg så en annonce i avisen, hvor der stod, at man bare kunne troppe op. Så det gjorde jeg, og nu er det femte gang, jeg er med. Jeg kendte ikke nogen af de andre spillere på forhånd. Nogle af mine venner spiller i Odense, og jeg overvejede at begynde at spille med dem der, men jeg synes, at det var for langt at køre. Hvis det her tilbud ikke havde været der, så havde jeg ikke spillet badminton,” siger Peter Digens

Page 6: Motion i centrum

6

Markedsføring af “Motion i centrum”Badminton Danmark tilbyder hjælp til markedsføringen af klubbens motionstilbud. Der er mulighed for at bestille postkort til uddeling i lokalområdet. På postkortet kan klubben tilføje informationer om deres tilbud. Derudover er der udarbejdet skabeloner til pressemed-delelser, hvor klubben også kan tilføje deres informationer. Send gerne pressemeddelelser til dagblade, ugeblade, lokalradioer og evt. lokalt TV. Pressemeddelelsen kan afleveres personligt, og gerne af “en kendt person” – det øger muligheden for succes.

Når motionstræningen for voksne er i gang giver god reklame fra del-tagerne på holdet ofte flere deltagere - nabo, venner og familie - og inden længe er holdet fyldt. Så udnyt deltagerne til at uddele postkort med informationer til venner og bekendte i området. Dette kan også give flere medlemmer!

Page 7: Motion i centrum

7

Sådan kommer i i gang!Når beslutningen om at komme i gang med målrettet motionisttræning er truffet, står Badminton Danmark klar med gode råd og vejledning til opstarten og driften af træningen. Det eneste I skal gøre er at tage fat i os!

I det følgende kan I læse, hvad træningsmodellen indebærer – både i tid, arbejdsbyrde og arbejdskraft.

Vores udviklingskonsulentteam står altid parat til at hjælpe jer med jeres udfordringer i klubben.

Kontakt os til en uforpligtende snak og hør om din klubs muligheder.

Husk, at al konsulenthjælp er gratis hos Badminton Danmark. Det er er en naturlig del af vores service til vores medlemmer.

Motion i centrum

“Et nyt og spændende projekt. En anderledes måde at håndterer motionister på og en anderledes måde at rekruttere motionister på. Til gengæld fantastisk spændende og det er blevet positivt modtaget. Spillerne er begejstrede for at modtage læring. Et aktiv for badminton sporten.”

Vejle Badminton Klub

Page 8: Motion i centrum

8

Mere information

Badminton Danmarks udviklingskonsulenter giver gerne yderligere råd og vejledning om mulighederne i klubsamarbejder samt tips til optimering af jeres klubdrift og bestyrelsesarbejde.

Kontakt Badminton Danmarks udviklingskonsulenter. Se kontaktinformation på badminton.dk/kontakt.

Badminton DanmarkIdrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - DK-2605 BrøndbyTlf.: 43 26 21 52 - Fax: 43 26 21 50 [email protected]