Embed Size (px)
Citation preview
brYG
Geb
LADe
t m
AGAs
IN N
O. 1
4 1
5. s
epte
mbe
r 2
016
Foto: Ricardo Ramirez
SIDE
4-5
MO
TO
RIS
ER
ET
M
UD
DE
RK
LIR
E
Foto
: Cla
us C
hris
tens
en P
hoto
grap
hy
15. september 20162
– Du kan også bare tage en skovl og slå dig selv oven i hovedet
15. september 2016 3
Verdens undergang går forgæves, hvis den ban-ker på hos Mette Halling i Gunløgsgade. Den 53-årige musiker, sanger og sang-skriver har til gengæld porten vidt åben for fælles-skabet og optimismen og skriver tekster fulde af håb og tro på fremtiden
Tekst: Hans BuhlFoto: Ricardo Ramirez
M en, Mette, du må da indrøm-me, at det hele går ad helvede
til. Terror, tortur, krig og ufred, forurening og klima-forandringer, rovdrift på na-turen…?
– Ja, du kan da også bare tage en skovl og slå dig selv oven i hovedet med den. Jeg har så valgt en positiv tilgang til de store fælles udfordrin-ger, jeg er optimist, fordi jeg vil. Og så må du gerne kalde mig naiv. Det har jeg også valgt at være, jeg har valgt at tro på, at det kan blive bedre.
Nå, nå, små slag med den skovl.
Håbets sangeDer er kaffe i koppen, men intet fad med domme-dagsboller og pessimisti-ske spandauere på bordet hjemme hos mette Halling i lejligheden på bryggen. til gengæld bliver jeg budt på rigelige mængder af frihed, kærlighed og fællesskab – som jeg også blev det, da mette en fredag i forsomme-ren trådte op på udendørs-scenen ved Kulturhuset med ’songs for Change’.
– Jeg skriver ikke protest-sange, men sange, der kan være med til at give folk et håb.
Men helt ærligt, Mette, hjælper det noget at stå og synge om klimaet nede ved Kulturhuset, hvor sang og musik mest er et bagtæppe for weekendskummende fadølspalaver?
– Jeg tror på det, og jeg tror på, at hvis vi står sam-men, så kan vi ændre ver-den. Hvis vi alle, du og jeg,
gjorde det – i stedet for at tænke: ’Jeg kan alligevel ikke gøre noget’ og sige: ’Hvorfor gør de andre ikke noget?’. I verden i dag er det blevet så-dan, at vi for eksempel ikke orker at tale om, at vandet stiger. Vi orker ikke at for-holde os til det. men vi skal altså tro på vores egen po-wer!
bacillenmettes powerknap blev tændt i rødovre i de frem-gangsrige 60’ere. Og til ak-kompagnement af slæben-de fødder og ’quick, quick, slow’ – forældrene var stan-darddansere – tog mette en beslutning, der skulle blive melodien i hendes liv.
– Jeg kom i gymnasiet og tænkte, jeg skulle være læge eller noget. men efter eksa-men tog jeg en måned på en musikhøjskole i Jylland, og der blev jeg ramt af ’bacil-len’.
A-tju, det var fedt at spille trommer. Og fedt at trykke den af i et punkband.
– Før højskolen havde jeg kun spillet lidt lejrbålsguitar. men nu kunne jeg mærke, at jeg virkelig havde lyst til at satse på musikken. I be-gyndelsen tvivlede jeg på, om jeg kunne tillade mig det, om det var for usikkert. men man skal række ud efter det, der gør én glad. man skal turde tage sit liv på sig.
baby lovemette tog livet på sig iført læsebriller og guitarkasse.
– Jeg begyndte at læse musikvidenskab på univer-sitetet, men følte mig mal-placeret i et set up med kla-verundervisning og klassisk musik.
så når mozart og musik-teorien havde fyraften, tog
mette på job som musiker i tidens tern. rock, pop, jazz, all that jazz. Hun be-gyndte også at oplade sin røst – blandt andet i et kopi-band. De spejlede den sorte kvindetrio supremes, der toppede alverdens hitlister i 60’erne med sange som ’baby Love’.
Universitetsstudierne førte til et job som musiklærer på et gymnasium. baby Love førte til to musikglade søn-ner – og til et sangskriver-kursus.
– selv at skrive sange var en stor forandring i mit liv. Det er mere nøgent og skrø-beligt at stå der foran pub-likum med sine egne ting. I starten tænkte jeg: Kan jeg overhovedet tillade mig det? men hvis man har noget på hjerte, og det har jeg, så ja. Det koster noget, men ellers kunne det også være lige meget.
Glasset er halvt fyldt og smilet stort og rødmalet, når Mette Halling og hendes guitar bestiger scenen.
15. september 20164
Dørtræk på motocrossbanen
Vandgraven midt på banen var et hit især blandt
publikum, men Camilla Müllers’ Honda Four var
en af dem der fik vand i elsystemet, og måtte skubbes tilbage i pit.
15. september 2016 5
Tekst: Kim ScholerFoto: Claus Christensen Pho-
U de i den fjerne ende af Artillerivej ligger to moto-crossbaner. Den
voldsomme af dem har alle de stejle hop og er derfor mest til store motocross-motorcykler med grove dæk og lang affjedring. Den lille bane er mere til børn på gan-ske små offroad-knallerter. men midt i august var den lille bane også rammen om et ’dørtræk’-arrangement i forbindelse med ’magic Car-pet Festival’.
– Vi syntes, der mang-lede lidt skæg med alle de mange værksteder og mc-klubber, der er dukket op i København de senere år, fortæller Kasper Krogh fra butikken ’motorious’. Vi kaldte det ’magic Carpet Festival’. Som i ’det flyven-de tæppe’. Han fik sidste år de forskellige klubber og andre til hver især at finde på noget, som kunne un-derholde specielt folk, der var interesserede i klas-siske og ombyggede mo-torcykler. Det blev til alt fra kurser i motorcyklers elsy-stemer over fester og auk-tioner til et ’erich Honecker Memorial Ride’ for oliefim-sende motorcykler fra den gamle østblok.
langsommere ’dørtræk’I år havde festivalen 13 for-skellige events, hvor et me-get populært indslag var en solid omgang ’dørtræk’ på den lille motocrossbane.
’Dørtræk’ er et gammelt fordansket udtryk for det en-gelske ’dirttrack’. Ligesom i gamle dage var folk mødt op på, hvad de havde af motor-cykler, også selv om de fær-reste var bygget til at hoppe hen over jordvolde og fræse sidelæns rundt i svingene.
– Det gik nu rigtig godt al-ligevel, fortsætter thomas
Krause, der også var invol-veret året før.
– men vi besluttede nu, at det skal gå lidt langsom-mere denne gang, af hensyn til sikkerheden. Det vil være ærgerligt, hvis nogen kom-mer til skade, for meningen er, at folk skal have det sjovt og ikke bare køre race.
Amager motocross Klub, der har banerne, var med på ideen, og klubbens ’micro-chief’ Jesper Kristiansen til-bød samtidig at lave banen om, så den blev kortere og med et par ekstra hop. At ro-kere rundt på banens bakker og jordvolde er standard-procedure derude, og man har de enorme gravemaski-ner klar til nemt at gøre det.
– Klubben har eksisteret i cirka 40 år, siden losseplad-sen herude lukkede. Når man graver i det, kan man se, hvor de lagde de forskel-lige ting, griner Jesper.
Faldet i testosteron-tønden
Vejrguderne var med årets ’magic Carpet Festival’, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel.
– Vi havde brugt nogle dage på at regne ud, hvor-dan banen skulle laves om og alt det andet praktiske, når man går i gang med den slags, siger thomas Krause. Der skulle hentes halmbal-ler, sættes skilte op, bankes elektrikerrør i jorden til af-spærring og så videre og så videre.
Der var som sagt især fokus på det med sikkerhe-den, hvor publikum tydeligt skulle være adskilt fra dem, der kørte. Hvor man sidste år havde taget tid på, hvor hurtigt folk kørte deres om-gange, var der i år begræns-ninger på, hvad slags motor-cykler der kunne være med.
– Vi sagde nej til de store, hurtige offroad-motorcykler, og det var der selvfølgelig nogle, som tog fortrydeligt op, kommenterer Kim Domi-
nique, en af arrangørerne. – men lur os, om de ikke
formåede at sætte fut i fe-jemøget alligevel ved bare at købe nogle små, billige gademotorcykler og sætte motocrossdæk på. De folk må være faldet i testosteron-tønden som børn.
lægen og syge-plejerskenUd over en person til at hol-de overordnet styr på dør-trækket, var der en starter-pige med det ternede flag, én til at samle teams til at køre sammen, og fem-seks flagmænd rundt omkring til at advare, hvis der var styrt. samt en læge og en syge-plejerske, der begge var i fuld uniform. De kunne hel-digvis nøjes med at forbinde en enkelt finger, der ikke en-gang var blevet skadet ude på banen.
Ghazanfar Ali Khan var med til forberedelserne:
– Jeg kørte på banen sidste år, og det var rigtig skægt. Denne gang var min rolle bare at banke huller til afspærringen og hente for-syninger til resten af holdet.
den våde grav – Da vi var ude at se på ste-det, fik vi den glimrende idé at etablere en vandgrav midt på banen, sagde thomas Krause.
– I teorien skulle det få folk til at køre lidt langsommere, og vi var sikre på, at publi-kum ville finde det rigtig un-derholdende.
Det sidste viste sig at være mere korrekt end det første, blandt andet fordi graven var lavet, så det var bedst at give fuld gas, lige før man nåede den. Det var nok til at leve med for den, der kom først derhen, men dem lige bag-ved fik selvfølgelig en solid gang mudder i hovedet.
– Ulempen var, at den vandgrav holdt mange fra at deltage i dette års show. sidste år var der så mange, som ville ud at køre, at man
kunne sammensætte hele hold af for eksempel knaller-ter eller veteranmotorcykler.
– Vi var ude at teste ba-nen, inden publikum mødte op, for at være sikre på den kunne køres. Da flere af vo-res motorcykler døde i vand-graven, sænkede vi vand-standen ti centimeter, siger Kim Dominique.
Det hjalp på driftsikkerhe-den, selv om der stadig var enkelte, der skulle skubbes tilbage i pit og tørre ud, før de kunne køre igen. en af de uheldige var Camilla müller på en matsort, pelsbeklædt Honda. en anden var Car-sten Grønquist Knudsen, som sidste år var fløjet hen over hoppene på en gammel Nimbus fra 1938.
tourings-lagskibetDørtrækket var åbent for alle, men der blev alligevel hævet en del bekymrede øjenbryn, da Kenn Jørgen-sen fra Christiania skrev sig ind på listen. Han kom nem-lig på et stort touringslag-skib af en Honda GoldWing, som med fører og det hele vejer over et halvt ton (!)
– Jeg ville være med i år. Jeg kommer lige fra ferie i spanien og har stadig al bagagen med. Det var ikke meningen, jeg skulle ud på banen, men ved indgangen til banen var der én, der sag-de: ’Du tør ikke!’ så er det jo bare at gøre det.
Der var nu ingen grund til bekymring, for Kenn er gam-mel motorcykel-stuntkører og havde fuldstændig styr på situationen. Der var pænt med klapsalver, hver gang skrumlet uden nævneværdig slinger i valsen pløjede sig gennem vandgraven. Derfra stod det på hjulspin på de få lige stræk, med katastrofe-blinket på.
titanic-prisen efter et par timer i støv og muddersprøjt tog arrangø-rerne de sidste tre runder og
endte forudsigeligt nok lige så tilmøgede som alle andre. Hvorpå det var tid til præmi-erne, som blev uddelt efter, hvem der havde vist den bedste stil. Kim Dominique fortæller:
– ’titanic-prisen’ kunne vi dårligt give til andre end den store Honda, selv om den ikke gik ned derude. en ung fyr på en lille kineser-motor-cykel var en af dem, som fløj højst og længst, og fik om ikke andet bevist, at det ikke var størrelsen, der talte, når man skulle have det skægt. Så han fik ’Hubertus-prisen’, opkaldt efter en vis jagt, som overklassen dyrker oppe i champagnebæltet nord for København.
– Den sidste præmie var en donation fra ’motorious’-butikken og forfatteren Jon Nordstrøm: bogen ’Dansk porno/Danish porn’. Den gav vi til en fyr på en gam-mel bmW-politimotorcykel, der var styrtet i et sving og havde ødelagt en af sine lyg-ter. så har han lidt trøstelæs-ning derhjemme.
næste år, uden tøj på– Nu var det nok de færreste på Islands brygge der havde hørt om det her. Kommer I igen næste år?
– ’Dørtrækket’ var et sepa-rat arrangement under ma-gic Carpet Festival, og hvad der sker med den næste år, ved vi selvfølgelig ikke end-nu, siger Kim Dominique.
– men den fortsætter ret sikkert, og det gør dørtræk-ket også. Vi lader nok dem på de store offroad-motor-cykler få lov at køre med igen. men det bliver under forudsætning af, at de har hjelm, støvler og rygbeskyt-ter på – og intet andet.
Dørtræk
✚ blev i sin tid kørt på jordbaner og var en meget populær sport frem til 1950’erne. Folk mødte ofte op på deres almindelige motorcykler og afmonterede lygter og andet unødvendigt udstyr, før de gik på banen. Når løbet var ovre, blev alt sat på igen, så man kunne køre lovligt hjem. ✚ Amager motocross bane har eksisteret, siden man lukkede lossepladsen for cirka 40 år siden. Amager motocross Klub kører derude undtagen i december og januar. Adressen er Ved slusen 2, 2300 s. ✚ www.amck.info
Læs mere om festivallen og dens ar-rangører her:
✚ www.motorious.dk ✚ www.magiccarpetfestival.com✚ www.facebook.com/motoriouscopenhagen✚ www.facebook.com/magiccarpetfestival
15. september 20166
Tour de havn
Da det langt om længe lykkedes for Inderhavnsbroen at kysse, blev den så-kaldte Havnering også sluttet. Men hvordan er havnens nye cykelrute egentlig? I public servicens navn har Bryggebladet testkørt turen
Tekst: Hjalte JosefsenFoto: Ricardo Ramirez
D Den skandale-ramte og stærkt forsinkede Inder-havnsbro står
langt om længe færdig. Og med åbningen falder den sidste brik på plads i den stort anlagte cykelring rundt om hele Københavns havn. broen er den sidste store brik i en cykelring om-kring havnen. I princippet kan man køre langs vandet hele vejen. I virkeligheden er dette dog ikke helt muligt endnu, da der grundet byg-geri stadig mangler mindre dele af ruten.
turen starter og slutter un-der Langebro og bringer én gennem Christianshavn, Ny-havn, Kalvebod og enghave brygge, sydhavnen, Amager Fælled og Islands brygge. Den tager cirka en time og 20 minutter i et stille og ro-ligt tempo, men kan gøres på under en time, hvis man tramper til.
to broerFra starten på Christians-havn kører man langs havne-fronten, under Knippelsbro og videre imod Inderhavns-broen. Det er dejligt, at man kan køre så tæt på vandet. Omgivelserne er behagelige med havnen og Kalvebod brygge på den ene side og Christianshavn på den an-den. stilfulde nye bygninger, gamle romantiske havne-bygninger og masser af vand og kanaler. Det første stykke er fint at cykle. Brostenene, de mange lystbådehavne og kanalerne giver dog proble-mer. Der er nemlig ikke broer over dem alle, og man bliver nødt til at køre uden om. til gengæld kommer man forbi restaurant Noma, og om-givelserne er stadig dejlige. turen er fed, men den egner sig mere til spadsereture. er man på cykel, vil jeg anbe-fale, at man kører gennem Christianshavn i stedet, spe-cielt hvis man skal hurtigt frem.
Den nye bro ligger lige ef-ter Noma. Kommer man fra prinsessegade, skal man først passere den tredelte bro over kanalen. Ideen med,
at den skal sammenkoble både papirøen og de to sider af kanalen, er god. I praksis bliver man dog lidt forvirret, når man når midten af broen, og fodgængere og cyklister fra tre sider støder sammen. Den nye cykelbro er til gen-gæld smart. Den er måske ikke så vigtig for bryggebo-ere, der vel nok tager en af de andre broer, hvis de skal over vandet. Den har været længe undervejs og har sik-kert givet flere fra kommu-nen grå hår. Alligevel skal den skandaleramte bro have ros. Det farvede glas giver den et lidt futuristisk look, og æstetisk er den også fin, i hvert fald isoleret set. broen passer nemlig ikke så godt ind i området, der på begge sider primært består af flotte gamle bygninger. til gen-gæld er det rigtig fedt, at der er siddepladser på broen. selv om det måske blæser en del, er det altid godt, når der bliver skabt nye steder at hænge ud i byrummet, og det må være dejligt at sidde der og kigge ned på vandet.
Forbi diamantenNæste etape går igennem Nyhavn. Her er dejlig glat as-falt, ikke så meget trafik og i det hele taget let at komme frem. Det er en lettelse oven på Christianshavns mange brosten. Man flyver gennem Nyhavns hyggelige gader og under Knippelsbro. Derefter videre gennem Christians brygge og forbi Den sorte Diamant. Lige inden Lange-bro opstår der dog proble-mer. Det nye byggeri bLOX står midt på vejen. bygnin-gen er eksperimenterende og egentlig ret spændende. Det er meningen, at man skal kunne køre gennem den, men indtil videre er det en glæde, der kun er forbe-holdt bilister. Derfor bliver man tvunget ind i Indre by og forbi Christiansborg for at komme uden om.
efter Langebro strækker Kalvebod brygge sig. Her kan man enten køre langs vandet med udsigt over bryggen eller via den store allé op imod Dybbølsbro. Den første mulighed byder på lækker udsigt, men tager også længere tid, da man jo
kører langs vandet og ikke på en rigtig vej. Alleen er hurti-gere, men til gengæld bliver man i højere grad plaget af Kalvebod brygges uendelig kedelige arkitektur. selv om der virkelig gemmer sig per-ler imellem de grå hotel- og kontorbygninger, er det en lettelse at bestige Dybbøls-bro og langsomt se Vester-bros gamle, flotte bygninger åbenbare sig for en.
rå industri og Fint nybyggeri Når man har passeret Fi-sketorvet, går turen gennem Havneholmen. De flotte hvi-de bygninger er stilfulde, og en lille husbådehavn hjælper til, at området ikke bliver for velfriseret. Grundet byg-geri kan man ikke køre langs vandet til sydhavnen. turen dertil går i stedet gennem et område, der minder lidt om Kalvebod brygge, men dog langt mere øde. Området har imidlertid en vis industriel charme over sig. specielt Dong-kraftværket er smukt, om end på en lidt dyster måde.
Ved sydhavns plads dre-jer ruten ind gennem tegl-holmen og tilbage til vandet. Området minder lidt om ny-byggeriet på bryggen. Det hele er lidt for nyt, poleret og ensartet, men til gengæld præget af spændende mo-derne arkitektur. specielt den efterhånden gamle byg-ning ude i vandet er interes-sant. man kan selvfølgelig diskutere, om der overho-vedet skal være en bygning midt i havnen, men de ovale vinduer og den gråblå farve henleder tankerne på et skib og passer godt til vandet. Asfalten i området er for øv-rigt også af høj kvalitet, så her er let at cykle, om end lidt svært at finde rundt.
gennem skov og kratAt køre over sjællandsbroen kan være en næsten surrea-listisk oplevelse. Udsigten fra broen er flot, men man føler lidt, man er midt på en motorvej. så kører man væk fra vejen og under broen, og pludselig er man midt ude i naturen. ruten går langs havnen med skoven og se-nere Nokken på den ene side og vandet på den an-den. Det er dejligt at komme ud i mere grønne omgivel-ser efter at havde kørt gen-nem byen i lang tid. Her er ingen biler. man kører på en grusvej, som ikke er helt så lækker som asfalt, men til gengæld bevarer idyllen. Det er første gang siden Ny-
havn, at jeg har haft lyst til at stå af cyklen og holde en pause. Det er der også god mulighed for. Der er rigeligt med bænke, perfekt place-ret lidt afsides og med ud-sigt over vandet. et minus er havnefronten på den anden side af vandet. Den forstyr-rer naturens ro, og specielt bygningen ude i vandet vir-ker meget intimiderende. man får næsten følelsen af, at den er på vej over vandet og ud foran cykelstien for at spærre vejen.
Langsom går turen tilbage imod byen. Første tegn på civilisation er de små og ofte lidt primitive lystbådehavne. så kommer Nokken med sine hyggelige små huse og frodige haver. pludselig, nærmest fra det ene øjeblik til det andet, befinder man sig på Islands brygge. Over én knejser høje bygninger igen. bebyggelsen er virke-lig tæt, og der er stadig me-get byggeri i gang. Oven på skovturen bliver man næsten lidt stresset. man vænner sig dog hurtigt til byens puls, og turen gennem bryggen er fed, først med de nye og smarte og senere de gamle og hyggelige bygninger, forbi græsplænerne, isbutik-kerne og alt det andet, der er og sker på Islands brygge.
mangFol-digHedDen nye cykelring bringer altså én vidt omkring. Fra Christianshavns og Ny-havns hyggelige gader og kanaler til Kalvebod bryg-ges gigantiske allé og Dyb-bølsbros shoppingcenter. Forbi magtens centrum ved Christiansborg og så vide-re ud til folket på Nokken. Gennem industri- og bebo-elseskvarterer og gennem skoven og naturen på Ama-ger Fælled. rutens diversi-tet er helt klart også dens styrke. Den egner sig altså godt til en god, lang cykel-tur, hvor man virkelig får set lidt af hvert.
som en transportmulig-hed giver den sammenlagte rute til gengæld ingen me-ning, da man jo kører i ring. I den henseende bliver man nødt til at se på de enkelte dele af ruten. Nogle steder er rigtig fine og praktiske. Andre steder, som Christi-anshavn, giver det ikke me-ning at køre langs vandet. Om den nye cykelbro kom-mer til at gøre den store for-skel for os bryggeboere er svært at sige. Hvis man skal ind til byen, vil det i mange tilfælde nok være smartere at tage en af de mange an-dre broer, som ligger tættere
på. Alligevel kan vi vel nok glæde os over den. sammen med den gamle cykelbro til Fisketorvet er den med til at integrere Christianshavn og Amager med resten af byen. Og det er nok det vigtigste, Havneringen kan. Den kan få byen til at hænge sammen på en ny måde, nemlig rundt om og over vandet.
Bryggebladets cykelkorrespondent prøvekører havnens
nye cykelrute.
15. september 2016 7
Tour de havn
Havneringens 13 kilometer cykelrute
strækker sig fra Nyhavn i nord til
Slusen i syd og binder havnen
sammen med fire cykel- og gangbroer:
Inderhavnsbroen, Cirkelbroen,
Bryggebroen og Slusen.
KULTURHUSET ISLANDS BRYGGE
KULTUR PÅ BRYGGEN
