Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret …separatvand.dk/download/Mulighedskort_BAGGRUNDSRAPPORT.pdf · Side 6 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret regnvand

Baggrundsrapport Udkast - oktober 2012

Søren Gabriel og Jes Vollertsen

Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut &

Orbicon A/S - 2012

Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret regnvand

Side 2 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret regnvand 25/10/12

Indholdsfortegnelse1 Formål....3

1.1 Baggrund....3

2 Mulighedskort for nedsivning af regnvand....4

2.1 Fysiske forhold – nedsivningsegnethed og grundvandsfølsomhed....4

2.2 Grund- og drikkevandsinteresser....7

2.3 Forurening og kildestyrke....7

2.3.1 Regnvandets forureningsgrad....7

2.3.2 Fladebelastning - andel af oplandet til nedsivning....8

2.3.3 Resulterende kildestyrke....9

2.3.4 Risikoaccept....9

3 Tre paradigmer for nedsivning i Allerød Kommune....10

3.1 Det historiske nedsivningsparadigme....10

3.2 Det restriktive nedsivningsparadigme....14

3.3 Det forsigtige nedsivningsparadigme....16

4 Yderligere vurderinger....20

5 Referencer....20

6 Bilag....21


1 FormålDette notat er udarbejdet som et led i projektet ”Teknologier til håndtering og rensning af separat regnvand”, støttet af Miljøstyrelsens program ”tilskudsordning til miljøeffektiv teknologi”, der er udarbejdet for Naturstyrelsen. Formålet med notatet er, med Allerød Kommune som konkret eksempel, at opstille og beskrive et operationelt koncept for myndighedens håndtering af ansøgninger om tilladelse til nedsivning af separatkloakeret regnvand.

1.1 Baggrund

Klimaændringer betyder sammen med vandplanernes skærpede miljøkrav, at der er behov for at øge kapaciteten af afløbssystemet i mange kommuner. Meget af det overfladevand, der opsamles i kommunerne kan håndteres ved lokal nedsivning af regnvand fra tage og veje som et cost-effektivt alternativ til udbygning af kloaksystemet.

Dette forudsætter, at nedsivningsløsningerne kan etableres uden risiko for grund- og drikkevandsressourcen og at kommunens miljømyndighed kan meddele tilladelse til nedsivning.

Formålet med nærværende rapport er derfor at bidrage til det vidensgrundlag kommunerne skal bruge ved behandling af ansøgninger om nedsivning af overfladevand af forskellige kvaliteter.

Rapporten rummer med udgangspunkt i Allerød Kommune som eksempel et konkret forslag til et koncept for, hvordan ansøgninger om nedsivning af overfladevand kan håndteres under hensyntagen til lokale geologiske og hydrogeologiske forhold og til forskelle i mængde og kvalitet af det opsamlede overfladevand.

Målet med konceptet er at begrænse myndighedens arbejde med ansøgninger om tilladelse til nedsivning af separatkloakeret regnvand til de sager, hvor nedsivningen udgør en potentiel risiko for grundvandsressourcen. Konceptet udmøntes konkret i nedsivningskort, der viser, hvor separatkloakeret regnvand af forskellig kvalitet kan nedsives, uden at myndighed kræver yderligere undersøgelser. Kortene bygger dels på geologiske og hydrogeologiske data og dels på en vurdering af kildestyrken af den potentielle forurening.

Desuden indarbejdes kommunens risikoaccept i kortene. Dette er illustreret ved udarbejdelse af tre forskellige sæt af paradigmer (kriterier) for hvilke typer af overfladevand, der kan nedsives hvor. De tre paradigmer fører til vidt forskellige scenarier for nedsivning og illustrerer derved nødvendigheden af, at kommunen lægger sig fast på nogle klare kriterier i sagsbehandlingen af ansøgningerne om nedsivningstilladelse.


2 Mulighedskort for nedsivning af regnvandMulighedskort for nedsivning af regnvand er udformet, så der for forskellige typer af regnvand er udarbejdet kort, der viser, hvor vandet kan nedsives uden yderligere vurderinger. På mulighedskortet er fire overordnede tilgange samlet i et kort. Mulighedskortet er således langt mere end et kort over de fysiske nedsivningsmuligheder.

1. Fysiske forhold – nedsivningsegnethed og grundvandsfølsomhed - Jordartskort – nedsivningsegnethed - Nedsivningsegnethed baseret på boredata - Mægtigheden af den umættede zone - Områder med grundvandsspejl nær eller over terræn - Lertykkelse over det primære magasin - Bufferzoner omkring drikkevandsboringer - V1 og V2-kortlagte grunde

2. Grund- og drikkevandsinteresser - OSD-områder og indvindingsoplande - Afstand til recipienter, bygninger og skel håndteres i sagsbehandlingen

3. Forurening og kildestyrke - Arealanvendelse i tre kategorier – åbent land, åben by og tæt by - Opdeling af overfladevand i tre kvaliteter – tagvand, vand fra småveje og vand stærkt befærdede veje.

4. Risikoaccept - Opstilling af tre paradigmer for risikoaccept

2.1 Fysiske forhold – nedsivningsegnethed og grundvandsfølsomhed

Der er udarbejdet et baggrundskort, der viser mulighederne for nedsivning i Allerød Kommune. Kortet viser, hvor nedsivning er fysisk mulig og hvor nedsivning er acceptabel ud fra grundvandets sårbarhed.

Nedsivningskortet baserer sig på kort, der hver især viser:

1. Jordbundens nedsivningsevne

2. Grundvandets sårbarhed (det primære magasin)

3. Tykkelse af umættet zone (Afstand til det primære magasin)

4. Forurenede grunde og beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer

Sårbarheden er vurderet ud fra den kumulerede lertykkelse og opdelt således, at 0-15 m ler er sårbart, 15-30 m lettere sårbart og mere end 30 m ikke er sårbart. Lerlagstykkelserne er hentet fra NOVANA-modellen for Sjælland. Sårbarhedsklasserne er de samme som anvendes af Miljøcentrene for opdeling af sårbarheden af grundvandsressourcen


Forurenede grunde og 25 meter zoner omkring drikkevandsboringer friholdes for nedsivning og indikeres på nedsivningskortet med sort. 25 meter zone til recipienter indtegnes ikke på nedsivningskortene, men det forudsættes, at ansøgning om nedsivning inden for disse områder behandles som udledningstilladelser. Afstandskrav til bygninger og skel fremgår heller ikke af kortet.

Baggrundskortet viser altså en opdeling af nedsivningsmulighederne i tre klasser, egnet, måske egnet og mindre egnet til nedsivning. Der må ikke nedsives i de områder, der er indtegnet med sort (forurenede grunde og 25-meterzoner til drikkevandsboringer).

Figur 2.1: Kort over nedsivningsegnethed i Allerød Kommune på baggrund af jordbundsforhold og grundvandets følsomhed. Kortet viser, hvor

nedsivning er fysisk mulig og hvor nedsivning er acceptabel ud fra grundvandets sårbarhed.

Overfladejordens beskaffenhed

Kortlægningen af jordarterne er foretaget af GEUS i målestoksforholdet 1:25.000. Kortlægninger før 1978 blev dog foretaget i målestoksforholdet 1:20.000. Informationerne er indsamlet ved feltarbejde, hvor jordprøver tages med 100-200 meters mellemrum i ca. 1 meters dybde med et karteringsspyd. Den anvendte karteringsmetode indebærer, at en grænse mellem to jordarter kan ligge forskudt op til 50-100 meter i forhold til de faktiske forhold.


• Moræneler (ML) (till) er en sandet og siltet ler med spredte store sten og blokke. Hovedbestanddelen af sedimentet består af oparbejdet materiale fra ældre, sandede og lerede aflejringer samt andre sedimenter fra det danske område. Fremmede sten og blokke har kildeområde henholdsvis i det sydlige Norge og Sverige samt i Østersøområdet. Moræneleret er den dominerende jordart på Fyn, Sjælland og øerne. For moræneler gælder, at den hydrauliske ledningsevne kan være meget variabel. Moræneler kan have forholdsvis gode nedsivnings¬egenskaber, hvis der er tale om sandede typer, hvilket er tilfældet netop i dette område.

• Smeltevandssand og -grus (DS/DG) består af dårligt sorteret sand og grus afsat af smeltevandsfloder. Sandet er lagdelt og krydslejret, og kan stedvis være stærkt forstyrret af senere isoverskridelser. Grusforekomsterne kan optræde som åse og i forbindelse med israndsstrøg. Smeltevandssand og –grus har gode nedsivningsegenskaber.

• Smeltevandsler (DL/DI) er velsorteret, lagdelt ler, silt og finsand. De overfladenære dannelser er knyttet til issøaflejringer og findes som talrige, mindre overfladenære forekomster. Smeltevandsler og –silt har meget ringe nedsivningsegenskaber

• Postglaciale strandvolde (HG) består af grus og sten, og forekommer bl.a. som krumodder på det marine forland. Omkring Limfjorden afspejler strandvoldene en transport af grovkornet materiale langs tidligere kystlinjer. Strandvolde danner endvidere tanger og drag mellem glaciale øer.

• Postglaciale ferskvandsdannelser er både organiske (tørv og gytje, FT/FP) samt mineralske (ler og sand FS/ FL). Forekomsten af ferskvandsaflejringer er knyttet til nuværende og tidligere vandløbssystemer og søområder, og fordelingen af ferskvandsaflejringerne afspejler det overordnede dræneringsmønster eller beliggenheden af større forsumpningsområder enten knyttet til tidligere havbundsområder eller vandskelsmoser. Ferskvandsdannelserne er knyttet til det senglaciale erosionsmønster i det glacialmorfologiske landskab. Både fersvandssand og ferskvandstørv kan have gode nedsivningsegenskaber. Tørveaflejringerne er i enkelte boringer beskrevet som dyndede, hvilket stærkt reducerer den hydrauliske ledningsevne. Ferskvandsgytje og ferskvandsler her meget ringe nedsivningsegenskaber.

De øvre dæklag

På grund af jordartskortets fremstillingsmåde er dette ikke altid dækkende for en beskrivelse af nedsivningsmulighederne, idet de alene beskriver jordarten i én meters dybde. Der kan således findes egnede jordlag umiddelbart under dæklagene som ikke afsløres af jordartskortet. Der er derfor fremstillet et kort, der afspejler en vurdering af nedsivningsforholdene baseret på jordartsbeskrivelsen i de øvre jordlag på basis af GEUS boringsdatabase. Jordlagene i hver enkelt boring er vurderet, således at tilstedeværelsen af nedsivningsegnede jordarter i de øvre ca. 5 m bliver afspejlet.

Afstand til grundvandsspejlet

Potentialet i det primære kalkmagasin er bestemt i forbindelse med Region Hovedstadens synkronpejlerunde i 2008. Normalt regnes områder med dybder større end 3 m til potentialeoverfladen at være egnede nedsivning. Dybder på 1 til 3 meter regnes for måske egnede til nedsivning og dybder mindre end 1 meter regnes for mindre egnede til nedsivning. Vandløbsnære ådale regnes for egnede til nedsivning uanset grundvandets afstand til terræn.


Sekundært grundvandspejl og bluespots

Erfaringsmæssigt kan nedsivningsanlæg til regnvand have problemer med afledning af vand i områder, hvor det sekundære grundvandsspejl står højt. Dette er særligt et problem om vinteren og i det tidlige forår og i faskineanlæg, hvor magasinvolumen er etableret under jorden.

Placeringen og udbredelsen af det sekundære grundvandsspejl indgår ikke i mulighedskortet, da der som regel kun findes spredte og lokale data for dette.

Bluespots er lavninger i terrænet, hvor vandet vil samle sig, hvis det strømmer på overfladen. Der er ofte sammenfald mellem bluespots og områder, hvor det sekundære grundvandsspejl står højt.

Dimensionering af nedsivningsanlæg

Nedsivningsanlæggets funktion afhænger af, at det er korrekt udformet og dimensioneret. Anlæg udformes og dimensioneres som beskrevet i Rørcenteranvisning 016 /7/.

2.2 Grund- og drikkevandsinteresser

I lighed med andre kommuner er grundvandsinteresserne i Allerød Kommune kortlagt, og hele kommunen er i praksis udlagt som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Kort over drikkevandsinteresserne indgår i mulighedskortene for nedsivning.

Nedsivning af regnvand er underlagt afstandskrav til recipienter, bygninger og skel. Disse zoner indgår ikke i mulighedskortene for nedsivning af regnvand, idet de forudsættes at indgå i sagsbehandlingen af nedsivningsansøgninger.

2.3 Forurening og kildestyrke

Forureningsbelastningen fra nedsivning af regnvand vurderes på oplandsniveau som en kildestyrke. Kildestyrken er produktet af regnvandets forurening og hvor stor en andel af oplandet, der afledes til nedsivning.

2.3.1 Regnvandets forureningsgrad

Flere studier, der har sammenfattet danske analyser af regnvand viser, at der på trods af store variationer fra analyse til analyse er sammenhæng mellem oplandets karakter og forurenings-graden af det afledte regnvand. Vand fra tage er således generelt mindre forurenet end vejvand, lige som forureningen afspejler trafikintensiteten. Hertil kommer, at de materialer, der afvandes, kan forurene det afledte vand. Dette gælder f.eks. for metaltage.

Som udgangspunkt for udarbejdelsen af nedsivningskort for Allerød Kommune ligger baggrundsnotatet Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand /1/

De foreliggende data for regnvand kan suppleres med en kvalitativ vurdering af vandets kvalitet i forhold til det opland, det stammer fra. På den måde kan der arbejdes med vand i flere kvaliteter ud fra belastningsforholdene i forskellige oplandstyper.


Orbicon anbefaler, at der i Allerød Kommune arbejdes med tre kvaliteter af regnvand, der omfatter:

1. Mindre forurenet regnvand - Tagvand og vand fra ikke trafikbelastede arealer,

2. Mellem forurenet regnvand - Vand fra småveje og parkeringspladser mindre end 20 biler og

3. Forurenet regnvand - Vand fra større parkeringspladser samt mellem og stærkt befærdede veje.

2.3.2 Fladebelastning - andel af oplandet til nedsivning

Mængden af regnvand til nedsivning vurderes ud fra fladebelastningen, dvs. hvor stor en andel af oplandet, der opsamles til nedsivning (lav, mellem og høj befæstelsesgrad til nedsivning).

• Lav befæstet andel svarer til befæstelsesgraden fra ejendomme og veje uden for byerne

• Mellem befæstet andel svarer til befæstelsesgraden i parcelhusområder og åben by.

• Høj befæstet andel svarer til befæstelsesgraden i tæt by og tæt udbyggede industrikvarterer

Figur 2.1: Befæstelsesgrad i Allerød Kommune. Befæstelsesgraden er vurderet ud fra arealanvendelsen.


2.3.3 Resulterende kildestyrke

Kildestyrken af forureningen angives som produktet af vandets forureningsgrad og flade¬belast-ningen fra oplandet. Med en opdeling af vandets forureningsgrad efter tre oplandstyper kan nedenstående tabel over kildestyrken opstilles:

2.3.3 Resulterende kildestyrke

Kildestyrken af forureningen angives som produktet af vandets forureningsgrad og fladebelast-ningen fra oplandet. Med en opdeling af vandets forureningsgrad efter tre oplandstyper kan nedenstående tabel over kildestyrken opstilles:

Kildestyrketabel Lav befæstet andel Mellem befæstet andel

Høj befæstet andel

Mindre forurenet regnvand

Lav kildestyrke Lav kildestyrke Lav kildestyrke

Mellem forurenet regnvand

Lav kildestyrke Mellem kildestyrke Høj kildestyrke

Forurenet regnvand Mellem kildestyrke Høj kildestyrke Høj kildestyrke

Tabel 2.1: Kildestyrke for nedsivning af regnvand vurderet som produktet af befæstelsesgraden og regnvandets forureningsgrad.

2.3.4 Risikoaccept

En aktivitet, i dette tilfælde nedsivning af regnvand, har altid en miljøpåvirkning og rummer altid en forureningsrisiko. Formålet med udarbejdelsen af mulighedskortet for nedsivning er at udpege de områder, hvor nedsivning kan ske uden uacceptabel risiko for, at miljøpåvirkningen bliver til et miljøproblem problem. Vurderingen af miljøpåvirkningens og risikoens størrelse er en teknisk vurdering, der er indbygget i mulighedskortet. Men i sidste ende er det en politisk beslutning, om miljøpåvirkningen er et problem og om risikoen er uacceptabel. En beslutning, der altid har konsekvenser for aktiviteten eller for miljøet.

Behovet for at lægge sig fat på en risikoaccept (eller et beskyttelsesniveau) gælder uanset, om der skal tages stilling til et enkelt nedsivningsanlæg eller til en samlet strategi for nedsivning som den, der er præsenteret i mulighedskortet. Mulighedskortet er udviklet for at løfte beslutningen op til et strategisk niveau, så den enkelte sagsbehandler ikke skal sidde og tage den i hver enkelt sag. Formålet med mulighedskortet er således at der for regnvand af forskellig forureningsgrad udpeges nogle områder, hvor nedsivning accepteres så der umiddelbart kan gives tilladelse til nedsivning. Herved får myndighed mulighed for at bruge ressourcerne på vurdering af ansøgninger i om nedsivning i områder, der kræver en nærmere vurdering.

For at illustrere, hvad det beskyttelsesniveau, kommunen vælger for grundvandet, betyder for mulighederne for at nedsive regnvand, præsenteres i det følgende tre forskellige nedsivnings-paradigmer, det historiske nedsivningsparadigme, det restriktive nedsivningsparadigme og det forsigtige nedsivningsparadigme.

Paradigmerne er beskrevet som nogle krav til, hvornår nedsivning med forskellig kildestyrke kan accepteres uden yderligere vurderinger.


2.3.4 Risikoaccept

En aktivitet, i dette tilfælde nedsivning af regnvand, har altid en miljøpåvirkning og rummer altid en forureningsrisiko. Formålet med udarbejdelsen af mulighedskortet for nedsivning er at udpege de områder, hvor nedsivning kan ske uden uacceptabel risiko for, at miljøpåvirkningen bliver til et miljøproblem problem. Vurderingen af miljøpåvirkningens og risikoens størrelse er en teknisk vurdering, der er indbygget i mulighedskortet. Men i sidste ende er det en politisk beslutning, om miljøpåvirkningen er et problem og om risikoen er uacceptabel. En beslutning, der altid har konsekvenser for aktiviteten eller for miljøet.

Behovet for at lægge sig fat på en risikoaccept (eller et beskyttelsesniveau) gælder uanset, om der skal tages stilling til et enkelt nedsivningsanlæg eller til en samlet strategi for nedsivning som den, der er præsenteret i mulighedskortet. Mulighedskortet er udviklet for at løfte beslutningen op til et strategisk niveau, så den enkelte sagsbehandler ikke skal sidde og tage den i hver enkelt sag. Formålet med mulighedskortet er således at der for regnvand af forskellig forureningsgrad udpeges nogle områder, hvor nedsivning accepteres så der umiddelbart kan gives tilladelse til nedsivning. Herved får myndighed mulighed for at bruge ressourcerne på vurdering af ansøgninger i om nedsivning i områder, der kræver en nærmere vurdering.

For at illustrere, hvad det beskyttelsesniveau, kommunen vælger for grundvandet, betyder for mulighederne for at nedsive regnvand, præsenteres i det følgende tre forskellige nedsivnings-paradigmer, det historiske nedsivningsparadigme, det restriktive nedsivningsparadigme og det forsigtige nedsivningsparadigme.

Paradigmerne er beskrevet som nogle krav til, hvornår nedsivning med forskellig kildestyrke kan accepteres uden yderligere vurderinger.


3 Tre paradigmer for nedsivning i Allerød

KommuneDe opstillede nedsivningsparadigmer rummer en accept af mulighederne for lokal nedsivning af forskellige fraktioner af regnvand (mindre forurenet, mellem-forurenet og forurenet regnvand) i områder med forskellig sårbarhed og drikkevandsinteresser (OBD: Områder med begrænset drikkevandsinteresse, OD: områder med drikkevandsinteresse og OSD: Områder med særlig drikkevandsinteresse). Som baggrundskort benyttes baggrundskortet for nedsivningsmuligheder.

For hvert nedsivningsparadigme er udarbejdet tre kort, der illustrerer mulighederne for nedsivning af hhv. mindre forurenet, mellem-forurenet og forurenet regnvand. Mulighederne for at meddele tilladelse til nedsivning angives på nedsivningskortene inden for en af nedenstående tre kategorier:

1. Nedsivning kan etableres uden yderligere vurderinger

2. En eventuel tilladelse til nedsivning kræver yderligere vurderinger eller foranstaltninger

3. Beskyttede områder - Nedsivning kan ikke etableres

3.1 Det historiske nedsivningsparadigme

Det historiske nedsivningsparadigme repræsenterer Orbicons sammenfatning af den tidligere praksis i kommuner, der ligesom Allerød i vidt omfang har betjent sig af nedsivning af regnvand for at reducere belastningen af kloaksystem og renseanlæg. I dette paradigme arbejdes kun med regnvand i to kvaliteter. Derfor udarbejdes også kun to mulighedskort for nedsivning til dette paradigme:

1. Mindre forurenet og mellem-forurenet regnvand (Tagvand og vand fra småveje og parkeringspladser til færre end 20 biler)

2. Forurenet regnvand (Vand fra større parkeringspladser samt mellem og stærkt befærdede veje)

De resulterende kildestyrker fremgår af nedenstående tabel.

3 TRE PARADIGMER FOR NEDSIVNING I ALLERØD KOMMUNE

De opstillede nedsivningsparadigmer rummer en accept af mulighederne for lokal nedsivning af forskellige fraktioner af regnvand (mindre forurenet, mellem-forurenet og forurenet regnvand) i områder med forskellig sårbarhed og drikkevandsinteresser (OBD: Områder med begrænset drikkevandsinteresse, OD: områder med drikkevandsinteresse og OSD: Områder med særlig drikkevandsinteresse). Som baggrundskort benyttes baggrundskortet for nedsivningsmuligheder.

For hvert nedsivningsparadigme er udarbejdet tre kort, der illustrerer mulighederne for nedsivning af hhv. mindre forurenet, mellem-forurenet og forurenet regnvand. Mulighederne for at meddele tilladelse til nedsivning angives på nedsivningskortene inden for en af nedenstående tre kategorier:

1. Nedsivning kan etableres uden yderligere vurderinger 2. En eventuel tilladelse til nedsivning kræver yderligere vurderinger eller

foranstaltninger 3. Beskyttede områder - Nedsivning kan ikke etableres

3.1 Det historiske nedsivningsparadigme

Det historiske nedsivningsparadigme repræsenterer Orbicons sammenfatning af den tidligere praksis i kommuner, der ligesom Allerød i vidt omfang har betjent sig af nedsivning af regnvand for at reducere belastningen af kloaksystem og renseanlæg. I dette paradigme arbejdes kun med regnvand i to kvaliteter. Derfor udarbejdes også kun to mulighedskort for nedsivning til dette paradigme:

1. Mindre forurenet og mellem-forurenet regnvand (Tagvand og vand fra småveje og parkeringspladser til færre end 20 biler)

2. Forurenet regnvand (Vand fra større parkeringspladser samt mellem og stærkt befærdede veje)

De resulterende kildestyrker fremgår af nedenstående tabel.

Kildestyrketabel Åbent land Parcelhusområder og åben by

Tæt by

Mindre forurenet og mellem-forurenet regnvand



Tabel 3.1: Kildestyrke for regnvand i tre typer af oplande. Regnvandet er opdelt i to forskellige kvaliteter med udgangspunkt i aktiviteterne på det afvandede areal.

Tabel 3.1: Kildestyrke for regnvand i tre typer af oplande. Regnvandet er opdelt i to forskellige kvaliteter med udgangspunkt i aktiviteterne på det

afvandede areal.


Nedenstående tabel sammenfatter i hvilke områder regnvand af forskellig kildestyrke kan nedsives uden yderligere vurderinger eller vilkår.


OBD OD OSD Lav sårbarhed Alle kildestyrker Alle kildestyrker Alle kildestyrker Mellem sårbarhed

Alle kildestyrker Alle kildestyrker Mellem og lav kildestyrke

Høj sårbarhed Alle kildestyrker Mellem og lav kildestyrke

Lav kildestyrke

Tabel 3.2: Det historiske nedsivningsparadigme. Tabellen viser kriterierne for i hvilke områder der uden yderligere vurderinger er givet tilladelse til nedsivning af regnvand af forskellig kildestyrke (OBD: Områder med begrænset drikkevandsinteresse, OD: områder med drikkevandsinteresse og OSD: Områder med særlig drikkevandsinteresse).

Alle nedsivningsløsninger forudsætter, at jordbunden er nedsivningsegnet. I områder med dårlig nedsivningsevne skal der ske en yderligere vurdering af nedsivningsmulighederne (nedsivningstest).

Tabel 3.2: Det historiske nedsivningsparadigme. Tabellen viser kriterierne for i hvilke områder der uden yderligere vurderinger er givet tilladelse til

nedsivning af regnvand af forskellig kildestyrke (OBD: Områder med begrænset drikkevandsinteresse, OD: områder med drikkevandsinteresse og

OSD: Områder med særlig drikkevandsinteresse).



Kort for Mindre forurenet og mellem forurenet regnvand (Tagvand og vand fra småveje)

De steder, hvor kortet ikke er skraveret, kan man frit nedsive mindre forurenet regnvand (tagvand). De steder, hvor kortet er skraveret, kræver nedsivning en yderligere vurdering eller opfyldelse af skærpede vilkår til nedsivningsanlægget.

Begrænsninger for nedsivning (skravering) findes de steder, hvor et af følgende kriterier gælder:

• Der er OSD og mellem eller høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er høj

• Der er OSD og høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er mellem

• Der er OD og høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er høj

Figur 3.1: Det historiske nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for mindre forurenet og mellem-forurenet regnvand, omfattende tagvand og vand

fra mindre veje og parkeringspladser. Nedsivning af mindre forurenet og mellem-forurenet regnvand kan efter det historiske nedsivningsparadigme

gennemføres over alt i Allerød kommune uden yderligere vurderinger.


Kort for Forurenet regnvand (befærdede veje og industri)

De steder, hvor kortet ikke er skraveret kan man frit nedsive forurenet regnvand. De steder, hvor kortet er skraveret, kræver nedsivning en yderligere vurdering eller opfyldelse af skærpede vilkår til nedsivningsanlægget.


• Der er OSD og mellem eller høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er høj eller mellem

• Der er OSD og høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er lav

• Der er OD og høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er høj

• Der er OD og høj sårbarhed samtidig med at befæstelsesgraden er høj eller mellem

Figur 3.2: Det historiske nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for forurenet regnvand, omfattende vand fra mellemstore og store veje og

parkeringspladser. Nedsivning af forurenet regnvand kræver efter det historiske nedsivningsparadigme, at der i næsten hele Allerød Kommune

gennemføres yderligere vurderinger før der meddeles tilladelse til nedsivning.


3.2 Det restriktive nedsivningsparadigme

I det restriktive nedsivningsparadigme er hensynet til beskyttelsen af grundvandet skærpet væsentligt i forhold til tidligere gældende praksis i f.eks. Allerød Kommune.

I paradigmet arbejdes med tre kvaliteter af regnvand, og den resulterende kildestyrke fremgår af tabel 3.3.













OBD OD OSD Lav sårbarhed Lav og mellem

kildestyrke Lav og mellem kildestyrke

Yderligere vurderinger

Mellem sårbarhed

Lav og mellem kildestyrke

Lav kildestyrke Yderligere vurderinger

Høj sårbarhed Yderligere vurderinger



Tabel 3.4: Det restriktive nedsivningsparadigme. Tabellen viser hvor der uden yderligere vurderinger kan gives tilladelse til nedsivning af regnvand af forskellig kildestyrke. I dette paradigme kræver nedsivning af regnvand af høj kildestyrke i alle tilfælde yderligere vurderinger.

Alle nedsivningsløsninger forudsætter, at jordbunden er nedsivningsegnet. I områder med dårlig nedsivningsevne skal der ske en yderligere vurdering af nedsivningsmulighederne (nedsivingstest).













OBD OD OSD Lav sårbarhed Lav og mellem

kildestyrke Lav og mellem kildestyrke


Mellem sårbarhed


Lav kildestyrke Yderligere vurderinger

Høj sårbarhed Yderligere vurderinger



Tabel 3.4: Det restriktive nedsivningsparadigme. Tabellen viser hvor der uden yderligere vurderinger kan gives tilladelse til nedsivning af regnvand af forskellig kildestyrke. I dette paradigme kræver nedsivning af regnvand af høj kildestyrke i alle tilfælde yderligere vurderinger.




Tabel 3.4: Det restriktive nedsivningsparadigme. Tabellen viser hvor der uden yderligere vurderinger kan gives tilladelse til nedsivning af regnvand

af forskellig kildestyrke. I dette paradigme kræver nedsivning af regnvand af høj kildestyrke i alle tilfælde yderligere vurderinger.



Kort for Mindre forurenet regnvand (Tagvand)



• Der er OSD

• Der er høj sårbarhed

Som det ses af figur 3.3 er hele kortet skraveret, idet hele Allerød Kommune er udlagt til OSD.

Figur 3.3: Det restriktive nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for alle typer af regnvand, da nedsivning af regnvand efter dette paradigme

kræver yderligere vurderinger i OSD-områder og da hele Allerød Kommune er udpeget til OSD.

Kort for Mellem forurenet regnvand

Begrænsninger for nedsivning af mellem-forurenet regnvand efter det restriktive nedsivningsparadigme omfatter de steder, hvor et af følgende kriterier gælder:

• Der er OSD • Der er høj sårbarhed • Der er høj befæstelsesgrad• Der er OD og mellem sårbarhed samtidig med mellem befæstelsesgrad

Begrænsninger for nedsivning af mellem-forurenet regnvand fremgår af figur 3.3.



Begrænsninger for nedsivning af forurenet regnvand efter det restriktive nedsivningsparadigme omfatter de steder, hvor et af følgende kriterier gælder:

• Der er OSD

• Der er høj sårbarhed

• Der er høj befæstelsesgrad

• Der er mellem befæstelsesgrad

• Der er OD og mellem sårbarhed

Begrænsninger for nedsivning af forurenet regnvand fremgår af figur 3.3.

3.3 Det forsigtige nedsivningsparadigme

I det forsigtige nedsivningsparadigme er hensynet til beskyttelsen af grundvandet skærpet i forhold til tidligere gældende praksis i f.eks. Allerød Kommune. Paradigmet har dog fokus på, at nedsivning af regnvand også i fremtiden skal kunne bidrage til at løse kommunens afledningsbehov.


Kort for Forurenet regnvand (befærdede veje og industri) Begrænsninger for nedsivning af forurenet regnvand efter det restriktive nedsivningsparadigme omfatter de steder, hvor et af følgende kriterier gælder:

Der er OSD Der er høj sårbarhed Der er høj befæstelsesgrad Der er mellem befæstelsesgrad Der er OD og mellem sårbarhed














OBD OD OSD Lav sårbarhed Alle kildestyrker Alle kildestyrker Lav og mellem

kildestyrke Mellem sårbarhed

Alle kildestyrker Lav og mellem kildestyrke


Høj sårbarhed Alle kildestyrker Lav og mellem kildestyrke

Lav kildestyrke

Tabel 3.6: Det forsigtige nedsivningsparadigme. Tabellen sammenfatter, hvor der uden yderligere vurderinger kan gives tilladelse til nedsivning af regnvand af forskellig kildestyrke.


Kort for Forurenet regnvand (befærdede veje og industri) Begrænsninger for nedsivning af forurenet regnvand efter det restriktive nedsivningsparadigme omfatter de steder, hvor et af følgende kriterier gælder:

Der er OSD Der er høj sårbarhed Der er høj befæstelsesgrad Der er mellem befæstelsesgrad Der er OD og mellem sårbarhed














OBD OD OSD Lav sårbarhed Alle kildestyrker Alle kildestyrker Lav og mellem

kildestyrke Mellem sårbarhed

Alle kildestyrker Lav og mellem kildestyrke


Høj sårbarhed Alle kildestyrker Lav og mellem kildestyrke

Lav kildestyrke

Tabel 3.6: Det forsigtige nedsivningsparadigme. Tabellen sammenfatter, hvor der uden yderligere vurderinger kan gives tilladelse til nedsivning af regnvand af forskellig kildestyrke.




Tabel 3.6: Det forsigtige nedsivningsparadigme. Tabellen sammenfatter, hvor der uden yderligere vurderinger kan gives tilladelse til nedsivning af

regnvand af forskellig kildestyrke.



Kort for Mindre forurenet regnvand (Tagvand)


På grund af de fysiske forhold i Allerød Kommune og de forudsætninger, der er opstillet i det forsigtige nedsivningsparadigme er der ingen områder med skraveringer og altså ingen begrænsninger for nedsivning af mindre forurenet regnvand (tagvand). Der må dog ikke nedsives inde for de områder, der er fremhævet med sort (forurenede grunde og 25-meterzoner omkring boringer).

Figur 3.4: Det forsigtige nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for mindre forurenet regnvand, omfattende tagvand og vand fra pladser

uden trafikbelastning. Nedsivning af mindre forurenet regnvand i Allerød Kommune kræver ikke yderligere vurderinger efter det forsigtige

nedsivningsparadigme.


Kort for Mellem forurenet regnvand (Småveje)

De steder, hvor kortet ikke er skraveret kan man frit nedsive mellem forurenet regnvand. De steder, hvor kortet er skraveret, kræver nedsivning en yderligere vurdering eller opfyldelse af skærpede vilkår til nedsivningsanlægget.


• Der er OSD og høj befæstelsesgrad

• Der er OSD og høj sårbarhed samtidig med, at befæstelsesgraden er mellem

• Der er OD og høj eller mellem sårbarhed samtidig med, at befæstelsesgraden er høj

Figur 3.5: Det forsigtige nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for mellem-forurenet regnvand, omfattende vand små veje og parkeringspladser

op til 20 biler. Nedsivning af mellem-forurenet regnvand kræver efter det forsigtige nedsivningsparadigme, at der i dele af Allerød Kommune

gennemføres yderligere vurderinger, før der meddeles tilladelse til nedsivning



De steder, hvor kortet ikke er skraveret kan man frit nedsive forurenet regnvand. De steder, hvor kortet er skraveret, kræver nedsivning en yderligere vurdering eller opfyldelse af skærpede vilkår til nedsivningsanlægget.


• Der er OSD og højt eller mellem befæstet areal

• Der er OSD og høj sårbarhed samtidig med lav befæstelsesgrad

• Der er OD og høj eller mellem sårbarhed samtidig med højt eller mellem befæstet areal

Figur 3.6: Det forsigtige nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for forurenet regnvand, omfattende vand fra mellemstore og store veje og

parkeringspladser. Nedsivning af forurenet regnvand kræver efter det forsigtige nedsivningsparadigme yderligere vurderinger i næsten hele Allerød

Kommune.


4 Yderligere vurderingerI områder, hvor nedsivning af regnvand kræver yderligere vurderinger, kan disse f.eks. omfatte vurdering af jordbundens nedsivningsevne, af stofbelastningen, af risikoen for at forurene grundvandet og af nogle muligheder, der kan reducere risikoen for grundvandsforurening.

• Vurdering af nedsivningsevne - Nedsivningstest og boreprøver - Dimensionering - Risiko for afløb på terræn

• Vurdering af risiko for forurening af grundvand - Vurdering af massestrøm af f.eks. klorid og mulighed for at reducere denne - Vurdering af grundvandsflow og fortynding

• Opstilling af relevante vilkår - Krav til nedsivningsanlæg eller forudgående rensning (BAT) - Krav til aktiviteter på afvandede arealer – saltning mm.

5 Referencer/1/ Baggrundsnotat om Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand. Udført for Naturstyrelsen under projektet ”Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand” 2012


6 Bilag: Følgende bilag ligger til grund for udarbejdelse af nedsivningskortene.

1: OSD-områder og indvindingsoplande

2: Bufferzoner omkring drikkevandsboringer

3A: Jordartskort

3B: Jordartskort – nedsivningsegnethed

3C: Nedsivningsegnethed baseret på boredata

4A: Mægtigheden af den umættede zone

4B: Områder med grundvansspejl nær eller over terræn

5: Lertykelse over det primære magasin

6: V1 og V2-kortlagte grunde

7: Arealanvendelse

8A: Konklusivt kort – det historiske nedsivningsparadigme

8B: Konklusivt kort – det forsigtige nedsivningsparadigme

8C: Konklusivt kort – det restriktive nedsivningsparadigme

Documents

Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret …separatvand.dk/download/Mulighedskort_BAGGRUNDSRAPPORT.pdf · Side 6 af 21 Mulighedskort for nedsivning af separatkloakeret regnvand