13
Museologi – kursus d. 2. maj 2013. ELEVKIT: Et bud på en generel skabelon for museumsbesøg – med udgangspunkt i elevernes egne fortællestrategier En metode, hvor eleverne træner deres analyseevner og får aktiveret andre vidensområder. Desuden er RUNDVISNING (formidling af analyse) en del af metoden. Jagten på det skønne, det vilde og det meget underlige 1. JAGTEN Eleverne deles i mindre grupper – grupper på 2-3 (højst 4) kan anbefales. Gruppens opgave er at gå på opdagelse i museet og udvælge 3 værker/genstande, som de mener er henholdsvis det mest skønne, det mest vilde og det mest underlige på museet. Hvis man har god tid er 30-45 min. passende til den første fase. Et museum kan med fordel inddeles i områder, som dermed afgrænser en gruppes jagt. Men det sjoveste er faktisk at slippe grupperne helt løs. Det afhænger selvfølgelig af om man er i tidspres. 2. FORDYBELSEN Efter en defineret periode med opdagelses-jagt, skal gruppen nu vende tilbage til de 3 udvalgte genstande og foretage analyse. Igen er 30-45 min. et passende tidsrum. Her er et bud på generelle hjælpespørgsmål til analysen: Hvad er det for en genstand? Beskriv først så objektivt som muligt. Hvad ser I? Er der ekstra viden at hente i paratekster? Eller jeres fælles viden?

Museologi-elevkit med læsetekster og generelle øvelser

  • Upload
    lamthuy

  • View
    230

  • Download
    5

Embed Size (px)

Citation preview

Museologi – kursus d. 2. maj 2013.

ELEVKIT: Et bud på en generel skabelon for museumsbesøg – med udgangspunkt i elevernes egne fortællestrategier

En metode, hvor eleverne træner deres analyseevner og får aktiveret andre vidensområder. Desuden er RUNDVISNING (formidling af analyse) en del af metoden.

Jagten på det skønne, det vilde og det meget underlige

1. JAGTEN

Eleverne deles i mindre grupper – grupper på 2-3 (højst 4) kan anbefales.

Gruppens opgave er at gå på opdagelse i museet og udvælge 3 værker/genstande, som de mener er henholdsvis det mest skønne, det mest vilde og det mest underlige på museet.

Hvis man har god tid er 30-45 min. passende til den første fase.

Et museum kan med fordel inddeles i områder, som dermed afgrænser en gruppes jagt. Men det sjoveste er faktisk at slippe grupperne helt løs. Det afhænger selvfølgelig af om man er i tidspres.

2. FORDYBELSEN

Efter en defineret periode med opdagelses-jagt, skal gruppen nu vende tilbage til de 3 udvalgte genstande og foretage analyse. Igen er 30-45 min. et passende tidsrum.

Her er et bud på generelle hjælpespørgsmål til analysen:

Hvad er det for en genstand? Beskriv først så objektivt som muligt. Hvad ser I? Er der ekstra viden at hente i paratekster? Eller jeres fælles viden?

Hvilke fortællinger startes hos jer som beskuere? Hvilken anden viden aktiveres hos jer? Hvad bliver I nysgerrige efter at vide? Hvad tror I? Forsøg at ”komme ind i” genstandens historie.

Hvordan formidles genstanden (udstillingsprincipper - lys, lyd, tekst, billeder o.s.v.) ?

Har museet valgt en særlig kommunitations-strategi for at præsentere denne genstand? (Bliver I som museumsgæster inddraget på en bestemt måde for at skulle afkode genstanden?)

Hvorfor har I udvalgt netop denne genstand som enten VILD, SKØN eller UNDERLIG?

3. FORMIDLINGEN

Efter fordybelsesrunden skal grupperne nu lave en rundvisning i udstillingen efter deres udvalgte rute ”det skønne, det vilde og det underlige”.

Det er en god idé at parre grupperne fra start, så de ved hvem de skal mødes med og hvornår!

De skal præsentere deres værker og deres analyse helt kort for en anden gruppe. Derefter byttes, så alle grupper prøver rollen som rundvisere og at blive rundvist.

Det er fint, hvis der er god tid til præsentationerne, så grupperne kan nå at supplere hinandens viden og diskutere genstandene.

Til denne fase bruges ca. 45. min.

4. OPSAMLINGEN

Som afrunding på museumsbesøget kan det være interessant at samle hele flokken.

Giv evt. ordet til hver gruppe i 2 min. og lad dem fremhæve noget interessant fra den rundvisning, de har oplevet (den anden gruppes version af Det skønne, det vilde og det underlige)

Det kan give inspiration til sidste oplevelsesfase på museet – DEN HELT FRIE – hvor eleverne snuser rundt som de har lyst.

Museologi – kursus d. 2. maj 2013.

ELEVKIT: Et bud på en generel skabelon for museumsbesøg – med inddragelse af de tre udstillingsprincipper

Spørgsmål, som vil være interessante at undersøge på ethvert museum mhp at afkode udstillingsarrangørens hensigter samt årsagerne til, hvordan vi oplever udstillingen.

1. Find i udstillingen eksempler på hvert af de 3 udstillingsprincipper – tag billeder af de bedste eksempler. (Er der tale om ”rene” eksempler, eller er der en blanding af flere forskellige udstillingsprincipper?).

2. Hvilket udstillingsprincip er generelt dominerende i udstillingen som helhed?

3. Hvilken betydning har det for din oplevelse af udstillingen?

4. Giv forslag til, hvordan (dele af) udstillingen kunne ændres sådan at et af de andre udstillingsprincipper blev dominerende. Hvilken virkning ville det have?

Hvis man via museets hjemmeside eller andre steder kan finde billeder fra udstillingerne desuden:

Billederne herunder viser forskellige eksempler fra udstillingerne på XXX Museum. a. Find det sted, billedet er taget og noter dominerende udstillingsprincip.b. Hvilket udstillingsprincip dominerer som helhed i den udstilling, billedet er taget fra? Begrund

jeres svar.c. Vurder hvordan det konkrete udstillingseksempel (i billedet) kunne udstilles, hvis man

valgte at bruge et af de 2 andre udstillingsprincipper.

Evt.:

Din analyse af museets formidling ovenfor siger også noget om, hvordan museet opfatter sig selv som videns-institution. Hvilket viden(skab)s-syn, mener du, ligger bag udstillingernes formidling?

Museologi – kursus d. 2. maj 2013.

ELEVKIT: Tekst om udstillingsprincipper. Fra Museumsgrundbogen, Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen, Systime 2008, side 121-129.

De tre udstillingsprincipper - en sammenfatning

Museologi – kursus d. 2. maj 2013.

ELEVKIT: Et bud på en generel skabelon for museumsbesøg – med inddragelse af de 4 kommunikationsstrategier

Spørgsmål, som vil være interessante at undersøge på ethvert museum mhp at afkode udstillingsarrangørens valg af kommunikationsstrategi og disses konsekvenser for den besøgendes oplevelse og udbytte af udstillingen.

1 Hvilken /hvilke kommunikationsstrategi(er) kan I finde i udstillingsområde XXX1. Laissez-faire tilgang?2. Transmissionstilgang?3. Konstruktivistisk tilgang?4. Narrativ tilgang?

Tag billeder til dokumentation. Er der tale om ”rene” eksempler, eller er der en blanding af flere forskellige kommunikationsstrategier?

2 Hvilken kommunikationsstrategi er dominerende i udstillingsområde XXX som helhed?

3 Roller

a. Hvilke forventninger har museet til gæsten inden for den kommunikationsstrategi, I fandt frem til i spørgsmål 2? (Underbyg jeres svar med konkrete eksempler fra udstillingen)

b. Hvad er det primære formidlingsmål i denne kommunikationsstrategi? (giv konkrete eksempler)

-At påføre viden/faktuel kommunikation?-At opfordre til fri rundgang og oplevelse?-At opfordre til at gæsten kan få nye viden ved at inddrage sine egne erfaringer?-At opfordre til at gæsten er medfortæller/medskaber af udstillingens indhold?

c. I hvor høj en grad fremstår museet som vidensautoritet iflg. denne kommunikationsstrategi? Begrund jeres svar.

4. Giv konkrete forslag til, hvordan (dele af) udstillingen kunne ændres sådan at en af de andre kommunikationsstrategier blev dominerende.Hvilke konsekvenser vil det have for-gæstens rolle?-museets autoritet?-formidlingsudbyttet af udstillingen

5. Jeres analyse af museets valg af kommunikationsstrategi ovenfor siger også noget om, hvordan museet opfatter sig selv som videns-institution. Hvilket viden(skab)s-syn, mener I, der ligger bag udstillingens formidling?

Museologi – kursus d. 2. maj 2013.

ELEVKIT: Tekst om kommunikationsstrategier. Fra Museumsgrundbogen, Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen, Systime 2008, side 55-59.

Kommunikationsstrategier