Upload
doanngoc
View
223
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Musik og sang som psykosocial indsats i demensomsorg
Aase Marie Ottesen, sygeplejerske, ph.d.
postdoc Aalborg Universitet.
Julie K. Krøier, musikterapeut, Ph.d. stud.
Aalborg Universitet.
JEG VED EN LÆRKEREDE
1 Jeg ved en lærkeredejeg siger ikke mer;den findes på en hedeet sted, som ingen ser.
2 I reden er der ungerog ungerne har dun.De pipper, de har tunger,og reden er så lun.
3 Og de to gamle lærker,de flyver tæt omkring.Jeg tænker nok, de mærker,jeg gør dem ingenting.
4 Jeg lurer bag en slåen.Dér står jeg ganske nærJeg rækker mig på tåenog holder på mit vejr.
5 For ræven han vil bideog drengen samle bær.Men ingen skal få vide,hvor lærkereden er.
Tekst: Harald Bergsted
Melodi: Carl Nielsen
SANG OG MUSIK SOM KOMMUNIKATIV INTERVENTIONSFORM
Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018
Målrettet brug afmusikpræferen-
cer og musikbiografi
Brug afarousalregule-ring og cues
Validering affølelser
Refleksion ogvidensdeling
Musikalsknærvær
PROGRAM
Hvorfor sang og musik i demensomsorgen?
Person-orienteret omsorg og musik
Hvilken musik?
Musik i plejen
PAUSE
Musik og validering
Musiklytning
Refleksion og vidensdeling
Tid til spørgsmål Foto: https://morguefile.com
CITAT FRA LØGSTRUP
”Det enkelte menneske har aldrig med et andet
menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i
sin hånd
(Løgstrup1991, s.25)”.
Foto: Colourbox
MUSIK OG FORSKNING
Forskning viser, at musik, når den anvendes i forskellige
former for musikaktiviteter, musikterapeutisk eller i
sammenhæng med plejesituationer, kan medvirke til at øge
livskvalitet og sociale færdigheder samt reducere agiteret
adfærd, angst og depression hos personer med demens
(Ridder 2012).
Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018
Foto: Aalborg Universitet
HVORFOR SANG OG MUSIK?
• Via musikken kan der skabes en kontakt, der ikke er baseret
på verbal kommunikation
• Udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, kompetencer og
motivation
• Positive erindringer og følelsesmæssige begivenheder kan
lokkes frem via bestemte sange eller musikstykker
• Musikterapi og brug af sang og musik indeholder regulerende
og stimulerende elementer; f.eks. gennem anvendelse af
stemmen, kropsholdning, bevægelser og vejrtrækning (Ridder
2012; Wigram et al. 2002)
HVORFOR SANG OG MUSIK?
• Kan danne basis for samvær og handlen, uden at stille krav
• Musikkens flertydighed kan enten erstatte eller kompensere for manglende sproglig kunnen (Ottesen 2016)
• Musik kan kompensere for manglende koncentrations- og opmærksomhedsfunktioner samt manglende muligheder og evner til at regulere arousal niveau (Ottesen 2014; Ridder 2014)
• Musik er ”kommunikation og samhandling”, hvor musikkens betydning bliver til i komplekse kommunikationsprocesser (Ruud, 1990).
EN PERSONORIENTERET TILGANG
• Personen kommer i første række
• Helhedsorienteret perspektiv på det at have en
demenssygdom med fokus på identitet,
selvbestemmelsesret, værdighed, selvværdsfølelse og
inklusion
• Svære samspilssituationer ses som relationsproblematikker
Foto: https://morguefile.com
DEN PERSONORIENTEREDE TILGANG-EN NØDVENDIGHED UANSET METODE
• Omsorgsopgaven er langt mere end det at opfylde de
basale fysiske behov
• Den socialpsykologiske holdning, der praktiseres har en
afgørende indflydelse på, hvordan den enkelte persons
demens udvikler sig
• En gennemgående værdi i hele organisationen (Brooker &
Surr 2007; Kitwood, 2003)
AGITATION
Defineres som:”Upassende verbal, vokal og motorisk aktivitet som af en
observatør vurderes til ikke at være et direkte resultat af individets behov eller forvirring (Cohen-Mansfield, 1991, p. 2)”
Symptomer på agitation omfatter f.eks. aggressiv adfærd mod sig selv eller andre, hensigtsmæssig adfærd udført med uhensigtsmæssig hyppighed; f.eks. at stille spørgsmål hele tiden, eller adfærd, der er upassende ifølge sociale standarder; f.eks. at tage sit tøj af i fælles opholdsrum (Cohen-Mansfield, 1991).
AGITATION FORSTÅET UD FRA EN PERSONORIENTERET TILGANG
• Et led i sygdomsprocessen
• Et udtryk for uopfyldte psykosociale behov
… og derfor et forsøg på at kommunikere disse behov
(Kitwood, 2003)
… og at cope (Woods, 2001)
Foto: https://morguefile.com/
VORES TILGANG
• Det salotogenetiske perspektiv
• Nuets betydning
• Den anden frekvens
• Musikalsk nærvær
Danske Demenskoordinatorers Årskursus 2018
KVALITATIV MUSIKBIOGRAFIMODEL UDARBEJDET AF AASE MARIE
OTTESEN
Mindre positive begivenheder, hændelser og oplevelser
Positive begivenheder, hændelser og oplevelserAt synge/deltage i sang
At udøve musik/spille på
musikinstrumenter
Sange, der forbindes med
særlige oplevelser
Musikstykker, der forbindes
med særlige oplevelser
Forskellige typer musik, der
ikke falder inden for
personens smag/der
foretrækkes
Musikalske
højdepunktsoplevelser
Barndom Ungdom
Tidlige
voksenliv Voksenliv
De seneste
livsår
ØVELSE- MIN MUSIK
• Noter en sang som du husker blev
sunget i dit barndomshjem
• Noter en sang du har danset kinddans til
• Noter en sang som gør dig rigtig glad
• Noter en sang som let gør dig rørt
• Et stykke musik du hører meget for tiden
AROUSALREGULERING OG CUES
De 3 R-er:
• Ramme: Opmærksomhed, cuing, genkendelse,
hukommelse.
• Regulering: arousal, stimulere, berolige, tryghed.
• Relation : validering, holding, dække psykosociale behov
(Ridder 2005 a og b; Ridder et al. 2006; Ridder 2014)
ET EKSEMPEL – MUSIKSESSIONER (OTTESEN 2014)
At afholde musiksessioner med
udgangspunkt i de fire trin – et
eksempel:
Aase Marie Ottesen &
Julie Kolbe KrøierDanske Demenskoordinatorers Årskursus 2018
MUSIK I PLEJEN
Bruge musikken bevidst til at:
• Rammesætte
• Skabe tryghed
• Skabe kontakt
• Aflede
• Guide
• Fastholde opmærksomhedFoto: Aalborg Universitet :
IDEER TIL MUSIK I PLEJEN
Borger som aktivtdeltagerende:
• Syng med borger
• Dans med borger til afspilletmusik
• Aftensange/nat
• Lav sang til borger, eks. Så gørvi sådan når vi vasker hår.
• Syng eller bank en rytme, når I går.
• Rim og remser
Borger som lyttende
modtager:
• Afspil musik under
pleje i seng
• Syng for borgeren.
IDEER TIL PLEJE-SANGE
Ved vækning:
I østen stiger solen op
Jeg ved en lærkerede
Årstidssange
Op af seng:
Op lille Gerda
Sig godmorgen
Ved gang:
Vi skal gå hånd I
hånd
Ud og gå en tur
Først det ene ben
Aftenpleje:
Solen er så rød
Vuggesange
Salmer
Pleje:
Enebærbusk
Se min kjole
Du skal børste dine
tænder
Boogie-woogie
EKSEMPEL PÅ PLEJESANG
Morgenvers:
God morgen kære Hannenu skal du vågne opog vi skal starte sammenså dagen bli’r i top.
TIL PLEJEN:
Nu skal du ud og vaskestra la la la la laFor det er tid at vasketra la ….
Nu skal du have creme påtra la ….For det er tid til creme påtra la ….
Nu skal du have tøj påtra la ….For det er tid til tøj påtra la ….
Nu skal du børste tændertra la ….For det er tid til tændertra la ….
Nu skal du vaske ansigttra la ….For det er tid til ansigttra la ….
GODE RÅD
• Rim og remser.
• Spørg borger eller pårørende.
• Brug dig selv som termometer.
• Syng sange, du selv føler dig tryg ved og
er glad for.
• HUSK: Alle har en medfødt musikalitet
VALIDERING AF FØLELSER
Naomi Feil
Aase Marie Ottesen &
Julie Kolbe KrøierDanske Demenskoordinatorers Årskursus 2018
EKSEMPEL - VITA
Hvordan kan viden om validering, arousalregulering og brug af
grundlæggende terapeutiske improvisationsmetoder omsættes i
praksis?
At vise nye sider af sig selv, åbner for nye
kommunikationsmåder
Aase Marie Ottesen &
Julie Kolbe KrøierDanske Demenskoordinatorers Årskursus 2018
EKSEMPEL – VITA
Vita spiller på trommer, hvor hun viser hun kan styre og navigere i kaos, hun kan improvisere, formidle og påkalde sig kontakt gennem hendes trommespil. Vita ”soler sig” i al den ros hun får.
Musikken åbner for nye veje og handlemuligheder
• I vanskelige plejesituationer kan omsorgsgiverne møde Vita relationelt via trommespil
• Omsorgsgiverne validerer hendes følelser
• Omsorgsgiverne hjælper Vita ned i arousal niveau, så hun bliver rolig og kan tage imod den hjælp hun har behov for (Ottesen & Ridder 2012; Ottesen 2014)
Aase Marie Ottesen &
Julie Kolbe KrøierDanske Demenskoordinatorers Årskursus 2018
MUSIKALSK OMSORGSPLAN
En måde at arbejde struktureret med
musik i medarbejdergruppen
Omsorgsplanen indeholder info om:
Hvilken musik borger holder af?
Hvordan borger gerne vi lytte til musik?
Ca. længde af musiklytning?
Mulighed for at evaluere borgers oplevelse
MUSIK OG SANG SOM INDGANGSPORT TIL AT DÆKKE PSYKOSOCIALE BEHOV
Dansk Gerontologisk Selskabs Konference
Aase Marie Ottesen - 10. november 2017
Musiklytning
Kvalitativ
musikbiografiMusikremini-
scens
Plejesang
Musik i plejen
Musik i plejen
Musik-
reminiscens
Nynnen som
beroligelse
Musikalsk
nærvær
Musikalsk
nærvær
Dans
Sang
Plejesang
Musiklytning
Validering af
følelser
DIVERSE LINK OM MUSIK OG SANG
Forskningsprojekternes hjemmesider
http://www.musikogdemens.aau.dk/ og https://www.musictherapy.aau.dk/pami/
Link til antologi, kapitel 10: At mødes gennem musikken - kan downloades frit her:
http://gerodan.dk/nb/wp-content/uploads/2016/11/AtSkabeGodeDage_webversion_021116.pdf
CEDOMUS, Aalborg Universitet:
http://www.musikterapi.aau.dk/cedomus/neuro-kognitive_forstyrrelser/demens/
Links til viden om brug af musik på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
https://www.sst.dk/da/aeldre/demens/viden-og-metoder/tema-om-kommunikation/brug-musik-og-sang
https://www.sst.dk/da/aeldre/demens/viden-og-metoder/tema-om-musik
Nationalt Videnscenter for Demens
http://www.videnscenterfordemens.dk/pleje-og-behandling/pleje-og-omsorg/metoder-til-pleje-og-omsorg/musikstimulering/
Aase Marie Ottesen &
Julie Kolbe Krøier
REFERENCER
Brooker, Dawn, C. Surr (2007). Dementia Care Mapping: Principper og praksis.
Birkerød: Danmarks Institut for Ældrepædagogik (Daniæ).
Cohen-Mansfield, J. (1991). Instruction Manual for the Cohen-Mansfield Agitation
Inventory (CMAI). Rockville, MD: The Research Institute of the Hebrew Home
of Greater Washington.
Kitwood, T. (2003). En revurdering af demens – personen kommer i første række
Munksgaard, Danmark.
Løgstrup, K.E. (1991). Den etiske fordring. København: Gyldendal.
Ottesen, Aa. M., & Ridder, H. M. O. (2012). Vitalitetsformer og spejlneuroner–
anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Dansk Musikterapi,
9(2), 3-12.
Ottesen, Aa.M. (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en
læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos
omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang.
(Ph.d.-afhandling, Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet).
http://vbn.aau.dk/en/publications/i-en-laeringsmodel(54c91089-bc2e-4d18-
8f48-531c36d05582).html
Ottesen, Aa.M. (2016). At mødes gennem musikken. Nærvær og
kommunikation med personer med demens. I: Beck, A.M, Højlund, B. &
Thomasen, L. S. (red). Svækkede gamle menneskers hverdagsliv. København:
Dansk Gerontologisk Selskab.
REFERENCER
Ridder, H.M. (2005a). Musik & Demens. Musikaktiviteter og musikterapi med
demensramte. Århus: Forlaget KLIM.
Ridder, H.M.O(2005b): Musikbiografi og musikreminiscens som led i
musikterapeutisk behandling af personer med frontotemporal demens.
Musikterapi i Psykiatrien, Årsskrift 4.
Ridder, H. M. O. (2012). Forskning i musikterapi-personer med demens. Dansk
Musikterapi, 9(1), 3-12.
Ridder, H.M.O. (2014). Musikterapi med personer med demens. I: Bonde, L. O.
(red). Musikterapi: Teori-Uddannelse-Praksis-Forskning: En håndbog om
musikterapi i Danmark. Århus: Forlaget KLIM.
Ridder, H. M. O., Ottesen, A. M., & Wigram, T. (2006). Pilotprojekt: Musikterapi
som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Aalborg:
Videnscenter for Demens, Region Nordjylland.
REFERENCER
Ruud, E. (1990). Musikk som kommunikasjon og samhandling. Teoretiske perspektiv
på musikterapien. Oslo: Solum Forlag.
Wigram, T., Pedersen, I.N., & Bonde, L.O. (2002). A comprehensive guide to
musictherapy. London: Jessica Kingsley Publishers.
Woods, R.T. (2001).Discovering the person with Alzheimer’s disease: cognitive,
emotional and behavioural aspects. Aging & Mental Health, 5 (Supplement
1),(7-16)
REFERENCER