Mil;ø-ogvanclple;e Orientering fra Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje (JtJ

Nr. 18· Februar 1998

Vandml1 jøplanens falli terklæring Sommerens iltsvindskatastrofe i virkemiddel i en ny Vandmiljøplan, resultater. Ligeledes er man Mariager Fjord blev af mange da der så vil være tale om endnu endnu ikke helt klar over, hvor betegnet som Vandmiljøplanens en ny afgift, der i sidste ende vil længe en våd eng vil kunne endelige falliterklæring. På trods skulle betales af forbrugeme, fungere, eller om den på et af, at Vandmiljøplanen havde altså en ekstra skat. Vedtager tidspunkt vil være overbelastet været i funktion i 10 år, var det man afgifter, må statens indtæg- med kvælstof, så den, så at sige, ikke lykkedes at nå planens mål ter herfra anvendes til miljø- brænder sammen. Men med den om at nedbringe kvælstofudled- forbedrende foranstaltninger, for viden, der er tilgængelig idag;er ningen med 50 %. På grund af eksempel i form af tilskud til våde enge den bedste løsning på den massive mediedækning af etablering af flere våde enge. problemet med den høje den totale udsletning af alt liv i udledning af kvælstof. At engene Mariager Fjord reagerede politi- Våde enge samtidig vil kunne skabe en kerne hurtigt. Det blev vedtaget, Eksperterne fra Danmarks korridor gennem landskabet, hvor at der skulle ske en omfattende Miljøundersøgelser har peget på, vildt og fugle vil trives langt bedre revision af Vandmiljøplanen, og at etablering af våde enge vil end på dyrkede arealer, vil være senest 1. februar 1998 skal for- være den bedste løsning for at en ekstra gevinst ved etablerin-ligspartieme fremlægge lovfor- opnå en reduktion i tilførslen af gen af engene. slag til, hvordan man skal opnå en kvælstof til f jord- og havområder reduktion af kvælstofudledningen via vore vandløb. Erfaringeme Landsudvalget mener med 50 % i år 2002. Den viser indtil videre, at oplandets På baggrund af disse fakta mener endelige udformning af den nye bidrag af kvælstof til vandløbene Landsudvalget, at der bør gøres Vandmiljøplan kendes således kan halveres ved etablering af alt for at få iværksat etablering af ikke endnu. I den første del af våde enge langs naturlige våde enge langs alle naturlige og forhandlingerne blev der talt vandløb. højt målsCj.tte vandløb i Danmark. meget om nye afgifter på De.t er dog ikke ens ved alle Det vil betyde flere ting. Den landbrugets forbrug af kvælstof. vandløb. Nogle steder vil man væsentligste vil være, at man får Det bør dog efter Landsudvalgets opnå bedre resultater, mens man reduceret tilførslen af kvælstof til opfattelse ikke være eneste andre steder får då'rl igere søer, fjorde og havområder,

Af Hans-Martin Olsen, Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje

hvilket på sigt vil føre til forbedrin-ger af miljøet her. Etableringen af våde enge vil også have betydning for vandløbet.

Udvaskningen af sand og jord fra vandløbsnære arealer vil reduceres markant, og det vil reducere sandvandring betydeligt. Samtidig vil engene fungere som bufferzone for det vand, der kommer fra vandløbsoplandet mod vandløbet, og det vil medføre mindre udsving i vandføringen, og dermed et mere stabilt vandløb. Der vil således være mange sidegevinster ved etableringen af våde enge, udover reduktionen a:f kvælstof-tilførslen.

For at de våde enge også skal fungere som et landskabsele-ment, og som en egnet biotop for vildt og fugle, er det vigtigt, at de ikke bare får lov til at springe i krat eller skov. Der bør være afgræsning af arealeme, eller der bør foretages høslæt mindst en gang årligt. D

Tema: Vedligeholdelse og vandløbsnære arealer Grøde, smådyr og fisk Annette Baatrup-Pedersen og Nikolai Friberg, biologer ved Danmarks Miljøundersøgel­ser, Afd . for Vandløb og Afstrømning, har beskrevet biologien i vandløbene, vores viden som den er i dag, og hvilke områder, der især træn· ger til at blive undersøgt i fremtiden .

side 2 - 4

Ørredens trivsel Frank Larsen, biologi­studerende fra Århus Universi­tet, beskriver nogle vedligeholdelsesforsøg han udførte i samarbejde med Århus Amt.

side 4 - 5

Effekt af strømrende­skæring Annette Sode, biolog fra Fyns Amt, har beskrevet effekten af strømrendeskæring på vandløbsmiljøet og betydningen af grøden i vandløbet.

side 6 - 9

Regulering uden nytte Rolf Christiansen, biolog ved Viborg Amt, har beskrevet undersøgelser af sætninger langs med regulerede vandløb.

side 10 - 14

MILJØ 1 VAND

Vandløbene - og biologien Af Annette Baattrup-Pedersen og Nikolai Friberg

Der har gennem de seneste 10 år været fokuseret på vandløbenes rolle som transportveje for vand og næringsstoffer og betydnin­gen af denne transport for de biologiske samfund i søer, fjorde og indre farvande, menS interes­sen for vandløbenes biologi har været begrænset. Vandløb er imidlertid andet og mere end blot transportveje for vand og næringsstoffer. Det ved folk der færdes i og ved vandløbene. Vandløbene kan rumme en mangfoldighed af dyr og planter, og sammen med de vandløbs- . nære arealer udgør de også en af de få "ubrudte" sprednings­korridorerfor dyr og planter i agerlandet.

Desværre har man i Danmark i de senere år stort set ikke beskæftiget sig med betydnin­gen af vandløbenes vandkvalitet og fysiske udformning for plante-, smådyrs- og fiskesamfun­dene (figur 1). Det betyder, at der i dag eksisterer en lang række ubesvarede spørgsmål vedrøren­de de biologiske forhold i vore vandløb og det vanskeliggør en målrettet indsats for at forbedre tilstanden. Dette er bekymrende set i lyset af, at mindre end 50% af alle danske vandløb i dag opfylder deres fiskevandsmålsæt­ning.

I denne artikel vil vi primært beskæftige os med vandløbenes fysiske udformning i relation til vandløbenes biologi og redegøre for hvorfor det er væsentligt at integrere hele vandløbssystemet, dvs. både vandløb og de vandløbsnære arealer, i vandløbs­forskningen. Til slut vil vi pege på områder, som vi mener bør have en central plads i den fremtidige vandløbsforskning, også for at sikre en optimal udsætning og pleje af fiskene i vore vandløb.

F~kta om de danske vandløb og ådale Betegnelsen vandløb omfatter både naturlige vandløb og menneskeskabte vandløb. Kilde-

Hydrologi (nedbør, fordampning, grundvands-til- og afstrømning,overfladisk tiI­og afstrømning, dræning mv.

\ . ' Uordbund , geologi, topografi, t=== ==-V'andkvalitet -- udstræ2ng,arealanvendelse mv.

Morfologi! Stofmængde og -kvalitet (skikkelse, substrat, (næringsstoffer, jern, pH, kulstof mv.) hældning, form dybde-

[""""~~"'::~~~ _~""" m") L

Figur 1. Grundlæggende faktorer som ' har indflydelse på levevilkårene for flora og fauna og deres nære omgivelser. .

væld, bække og åer er naturlige, mens grøfter og kanaler er men­neskeskabte. Mange af de små vandløb er grøfter gravet i våd­områder for at dræne vandet bort. De øverste dele af mange af-de små vandløb er derfor kunstige forlængelser af oprindelige vand­løb.

I Danmark findes ca. 30.000 km naturlige vandløbsstrækninger og ca. 30.000 km som er menneske­skabte (tabel 1 ). Ud af de 30.000 km naturlig vandløbsstrækning er kun ca. 900 km ureguleret.

ofte i udretninger og mindre uddybninger af vandløbene, rnens de senere reguleringer prirnært bestod i yderligere uddybninger og udvidelser af bundbredden i vandløbene. De regulerede vandløb leder vandet hurtigt af sted, fordi de har et større fald og fordi afstanden til udløb er kortere. Derfor over­svømmer de fleste vandløb i dag kun sjældent deres bredder. Det er primært i det nordvestlige Danmark, at der i dag findes

100

lange uregulerede vandløbs­strækninger - bl.a. i Karup å, dele af Skjernå, Simested å, Storå og Lilleå.

I takt med at vandløbene er blevet regulerede er ådalene blevet afvandet. I perioden 1930-1950 blev der i gennemsnit afvandet ca. 400 krn2 pr. år og ådalene er derfor så tørre at de kan udnyttes i landbruget. Det betyderat de fugtige arealer i dag kun udgør en meget ~ille del af Danmarks areal og at de vandløbsnære arealer langt de fleste steder er begrænset til en smal 2 m bred bræmme.

Regulerede og uregulerede vandløb Vandløbene kan huse en lang række dyr og planter. Men den kemiske og fysiske vandløbs­kvalitet er afgørende for hvilke arter og hvor mange der findes både når det gælder planter, smådyr og fisk. Fisk stiller store krav til det fysiske vandløbsmiljø; der skal være rigeligt med standpladser med strøm læ, rigeligt med føde i strømrenden, egnede skjulesteder og gyde­grus som ikke sander til eller udtørrer ved lave vandføringer i sommerhalvåret.

I en nyere undersøgelse harvi set på hvordan forskellige fysiske og biologiske forhold varierer i regulerede og uregulerede vandløb. På syv uregulerede og syv regulerede vandløbs-

Uregulerede vandløb har et slyn­get forløb; i slyngningernes yder­sider graver strømmen af bred­den, mens der i slyngningernes indersider bliver aflejret materiale, hvilket i praksis betyder at vand­løbet ganske langsomt flytter sig.

90 [] Uregulerede vandløb

Denne dynamik er frataget ho­vedparten af de danske vandløb som er reguleret i mere eller min­dre grad. Når et vandløb regule­res bliver det naturligt bugtede forløb erstattet af en lige kanal, ofte dybt nedgravet i landskabet. De første reguleringer bestod

'2 GI 'C

'Cl: \Il :::I ... .0 Cl(/) (/).0 CI& 1:-.- 'C I: I: ,x \Il 1\1 > 0,; ~

80 • Regulerede vandløb

70

60

50

40

30

20

10

O

sten sand mudder Uregulerede Regulerede

grus

Naturlige vandløb ca. 900 km ca. 30.000 km (kildevæld, bække, åer) Kunstige vandløb - ca. 30.000 km (grøfter og kanaler)

Tabel 1. Oversigt over de danske vandløb

MILJØ 2 VAND

Substrat

Figur 2. Gennemsnitlig dækning af sten, grus, sand og mudder i de regulerede og uregulerede vandløb. Grus dækker en signifikant større del af vandløbsbunden i de uregulerede vandløb (t-test, p<O,05).

strækninger på 100 m belig­gende i det nordvestlige Jylland lavede vi en grundig undersø­gelse af bundsubstrat, dybde­forhold, vandføring, strømforhold og fordelingen af planter. Vi undersøgte strækninger i Skals å, Simested å, Lerkenfeld å, Karup å, Jordbro å, Tange å, Tvis å ­strækninger som var meget ens med hensyn til størrelse, hvilket vil sige bredde, gennemsnits­dybde og vandføring (tabel 2). De regulerede vandløb havde stejlere vandløbsbrinker end de uregulerede (59 mod 14 cm/m), hvilket afspejler at vandløbene blev uddybet i forbindelse med reguleringeme (tabel 2).

Bundsubstrat, dybdeforhold og fordelingen af planter blev undersøgt i mindst 200 kvadrater på 25x25 cm på hver vandløbs­strækning. Vi fandt, at grus udgjorde en signifikant større del af bundsubstratet i de uregule-

. rede vandløb (figur 2) og at substratfordelingen var mere variabel udtrykt som substrat­heterogenitet (tabel 2). Dette afspejler formodentligt, at i naturlige uregulerede vandløb former strømmen vandløbet og vandløbet får et slynget forløb, hvilket skaber mulighed for en stor variation i substrat- og dybdeforhold.

Generelt var fordelingen af planter også mere variabel på de uregulerede strækninger (tabel 3). Enkeltpindsvineknop varden .

hyppigste art i de regulerede vandløb og udgjorde 30% af den totale plantedækningsgrad , mens

'. den hyppigste art i de uregule­

rede vandløb var Storblomstret vandranunkel, som kun udgjorde 11% af den totale plante­dækningsgrad.

Vandløbets egnethed som levested for vandplanter er bestemt af en række fysiske faktorer såsom størrelse og form, vandføringens størrelse og variation, vanddybden, sedimentets sammensætning og struktur samt sediment­transporten . Den mere homo­gene plantefordeling i de regulerede vandløb afspejler derfor sandsynligvis de mere ensartede fysiske rammer i vandløbet. Men det er vigtigt at understrege, at vandplanter også påvirker de fysiske forhold. Store

Bredde (m) Dybde (m) Vandføring (l/s/km2

)

Brinkhældning (cm/m) Substratheterogenitet Planteheterogenitet

Uregulerede 5,9 (3,4-8,1) 62 (52-14) 9 (6-13) 14 * (6-22) 0,1* (0,6-0,8) 0,49* (0,34-0,63)

Regulerede 5 ,6 (3,3-8,5) 62 (29-82) 8 (6-11) 59* (31-81) 0,8 * (0,1-0,9) 0,62 * (0,41-0 ,16)

Tabel 2. Fysiske forhold og plantefordeling i syv uregulerede og syv regulerede vandløb· beliggende i det nordvestlige Jylland. Middelværdier, minimum og maksimum værdier er angivet for de enkelte parametre. Værdier mærket med en • er signifikant forskellige (t-test, p<O.05). For både substrat- og planteheterogenitet gælder, at jo lavere tal desto større variation.

bestande af Enkelt pindsvine­

knop kan derfor medvirke til at gøre de fysiske forhold endnu mere ensartede i de regulerede vandløb.

De fysiske forhold og plantes- . ammensætninger i vandløb har formodentlig stor betydning for antallet og fordelingen af egnede levesteder for fisk og smådyr. Foreløbige resultater fra en undersøgelse i Gelså i Sønderjyl-' land viser at plantesammen­sætningen kan være afgørende for mængden og størrelsen af fisk på en given vandløbs­strækning (tabel 4). Vi fandt således kun store havørreder på den vandløbsstrækning, hvor der var mange forskellige plantearter og hvor sammensætningen var meget varieret som følge af at der ikke var blevet skåret grøde i mere end 20 år.

Samspillet mellem vandløb og ådale De danske vandløb er generelt små hvis vi sammenligner med vandløb i andre lande. Det ~etyder at mulighedeme for et egentligt samspi l mellem vandløb og ådal er gode.

Ligesom de fysiske forhold i vandløbet kan også ådalen eller de vandløbsnære arealers udformning derfor få betydning for hvilke biologiske samfund der udvikles i vandløbene.

Tilførslen af organisk materiale i form af blade og grene til vandløbet kan være betydelig i især skovområder og mængde samt kvalitet er afgørende for tætheden af smådyr (figur 3). Tilførslen af organisk stof fra omgivelserne vil være langt mindre i lysåbne vandløb, men eler vi I i stedet ofte være en vækst af vandplanter hvis betydning som føde for smådyr­samfundet er mere uklar. En nyere undersøgelse fra danske '

vandløb har vist, at smådyr­samfundene var identiske i små skovdækkede og åbne vandløb, hvilket tyder på at forskellen i fødeudbud mellem de to typer vandløb er mindre end man umiddelbart skulle formode. Der eksisterer formentlig en overord­net sammenhæng mellem mængden af føde og mængden af smådyr i vandløb. Det er væsentligt, da en tidligere

6000

'" 5000

E ...: Cl. 4000 GI Lo GI > 3000 ';: :::I

== iii 2000 -C et

1000

o

En lang række af de planter der vokser i vandløbet kan også vokse på land langs vandløbene og i fugtige enge. Derfor kan de vandløbsnære arealers udform­ning og biologi også få afgørende betydning for vand­plantesamfundene i vandløbet og dermed også for de fysiske forhold i vandløbet.

De vandløbsnære arealer kan også have en mere indirekte

Lav Middel

Fødemængde og kvalitet

Høj

Figur 3. Sammenhængen mellem mængde og kvalitet af de blade der findes i forskellige skovvandløb og mængden af iturivere. Iturivere er den smådyrsgruppe som lever af nedfaldne blade. Til denne gruppe hører f.eks. ferskvandstangloppen Gammarus pulex, de fleste slør vinger og mange hUSbyggende vårfluer.

undersøgelse har vist, at mængden af ferksvandstang­loppen Gammarus pulex, der er det dominerende smådyr i dan­ske vandløb, kan være afgørende for hvor hurtigt ørreder vokser {tabel 5).

Dette understreger vigtigheden af at forstå de mekanismer og veje, der har betydning for transporten af energi gennem fødekæden - fra bladet der falder i vandløbet til ørreden som vi gerne vil fange.

betydning for de biologiske samfund i vandløbene. Hovedpar­ten af vandløbenes smådyr er insekter, som har flyvende voksenstadier der skal sprede og parre sig på land. De vandløbs­nære arealers udformning og tilstand kan derfor pludselig blive ligeså afgørende for vandløbets smådyrsamfund som vandkvalite­ten.

Uregulerede (%) Regulerede (%)

Der er kun lavet få studier som belyser betydningen af de vandløbsnære arealers udform­ning for vandløbenes biologi, men ovenfor er nævnt en række gode grunde til i højere grad at fokusere også på de vandløbs­nære arealer når det drejer som om vandløbenes biologi. Også i forbindelse med målsætning af vandløb vil en øget viden

Storblomstret vandranunkel 16,9 Enkelt pindsvineknop 29,5 Hjertebladet vandaks 12,1 Vandstjerne sp, 12,3 Vandpest 11,4 Vandpest 8,9 Vandstjerne sp. 1,3 Høj sødgræs 5,8 Enkelt pindsvineknop 6,6 Storblomstret vandranunkel 5,6

Tabel 3. De fem hyppigste arters relative dækningsgrad (%) i de uregulerede og de regulerede vandløb.

MILJØ 3 VAND

indenfor området være værdifuld.

Viden omkring betydningen af de

vandløbsnære arealers tilstand for

smådyrssamfundene i vandløbet

vil således kunne medvirke til en

bedre og mere nuanceret

målsætning af vandløb.

Vandløbene i fremtiden Der eksisterer i dag en lang

række ubesvarede økologiske

spørgsmål indenfor vandløbs­

biologien. Selvom vi på nogle

områder har en god viden, er vor

forståelse af hvordan de fysiske

rammer i vandløbene påvirker de

biologiske samfund ufuldstændig.

Vi ved, at fisk stiller store krav til

det fysiske miljø, men vi står i den

paradoksale situation, at der

eksisterer relativt få u ndersøgel­

ser som belyser samspillet

mellem fisk og det fysiske

vandløbsmiljø. Noget tilsvarende

gør sig gældende for smådyrene i

vandløb. Vort kendskab til,

hvordan planter påvirker det

fysiske vandløbsmiljø og dermed

betingelseme for smådyr og fisk

er også ufuldstændig. Det

betyder også, at vor viden i dag er

utilstrækkelig til at sikre optimal

udsætning og pleje af fisk i de

danske vandløb. I den fremtidige

vandløbsfbrskning bør der derfor

satses på undersøgelser som

kobler fysiske forhold med de

biologiske samfund. Også set i

lyset af at ringe fysiske forhold

anses for at være den væsentlig­

ste årsag til, at under halvdelen af

alle danske vandløb i dag lever

op til deres fiskevands-

målsætning. O

Varieret strækning Ensartet strækning Antal Størrelse (cm) Antal Størrelse (cm)

Havørred 9 53 (35-70) O -Bækørred 1 34 10 22 (17-30) Ørredyngel 1 9 0 -

Tabel 4. Fangst ved elbefiskning af 2x100 m strækninger i Gelså, Sønderjylland. Den ene strækning var med et varieret planteliv og varierede fysiske forhold, mens den anden strækning var. mere ensartet. I tabellen er angivet antallet af fisk og deres gennemsnitlige størrelse. Tallene i parentes er variationen i størrelse.

Vandløb 1 Vandløb 2 Gammarus pulex, Biomasse (mg tørvægt pr. m2

) 5 715 2541 Ørred, vækstrate (pr. dag) 0,039 0,022

Tabel 5. Biomasse af det i danske vandløb dominerende smådyr, ferskvandstangloppen, Gammarus pulex, og vækstraten af ørred i to danske skovvandløb.

FIe're ørreder ved skånsom vedligeholdelse af vandløb Frank R.K. Larsen, stud. scient, FFI, Silkeborg.

Allerede som yngel er ørreden

terrietoriehævdende, og dens

aggressive adfærd styres af synet

(ref. 1). Straks den erfremkom­

met a.f gydegruset, starter

kampen der-for om stand­

pladseme. Antallet af skjul i

vandløbet regulerer såle-des

tætheden af fiskene.

De ørreder der ikke finder et

velegnet sted, dør eller må søge

nedstrøms. Man kender ikke

værdien af de enkelte skjul. Om

sten således er et bedre skjul

end eksempelvis underskåme

brinker er endnu ikke besvaret.

Den generelle opfattelse er,.at

en større fysisk variation i et

vandløb giver en større ørred­

bestand. Når man i Danmark laver

udsætningsplaner, er det ansatte

fra FFI, Silkeborg, der undersøger

vandløbet. De laver en vurdering (

en bonitering) af hvor mange

ørreder der kan være i vandløbet

ud fra vandløbets fysiske forhold.

Da det er vanskeligt at måle

værdien af skjul, beror boniterin­

gen på et skøn foretagetaf de

folk, derforestår undersøgelsen.

Ved at sammenholde boniterin­

gen med (I1ængden af fisk i

vandløbet, vurderes det, om der

er behov for udsætninger. Er et

MILJØ 4 VAND

vandløb eksempelvis præget af

ringe fysisk variation, vil boniterin­

gen have en lille værdi, og

bærekapaciteten af ørreder

skønnes derfor tilsvarende at

være lille.

Underligt nok, er det først i de

senere år, man er begyndt at

forbedre fysiske forhold. Dette

kan synes lidt uforståeligt, da

langt de fleste danske vandløb

har været reguleret een eller flere

gange.

Ved en regulering forstås der,

ifølge Vandløbsloven, enhver

ændring af et vandløbs fysiske

tilstand. Som regel er der tale om

en udretning eller uddybning,

tiltag som væsentligt har

reduceret antallet af skjul og

dermed bærekapaciteten for

ørreder.

En løsning på dette kunne

være at føre vandløbene tilbage i

deres gamle leje dvs. genskabe

svingene. Disse restaureringer er

dog ofte dyre, og den samme

effekt kan i mange tilfælde opnås

til langt billigere penge.

Billig restaurering Med den nye Vandløbslov af d. 1. november 1983 skal vandløbs­

regulativerne ikke længere kun

sikre vandafledningsinteressen,

men skal tillige tilgodese de

miljømæssige krav til vandløbs­

kvaliteten. Dette indebærer

blandt andet, at man ikke

længere blindt skal skære al

grøden og bredvegetationen ved

vedligeholdelsen. Mange udrettede vandløb vil

uden en hård vedligeholdelse til

stadighed søge at ændre

vandløbets form til den mere

varierede form, som kendetegner

natur-vandløb. Landbruget

accepterer næppe, at et reguleret

vandløb påny vil udvikle et stærkt

slynget forløb, hvorimod et

mindre svagt slynget forløb i

højere grad ville kunne accepte­

res.

Det er på>denne baggrund de

fleste nye vandløbsregulativer

bliver udformet, hvor man søger

at udnytte grødens effekt som

strømkoncentrator. Ved denne

form for vedligeholdelse skæres

en strømrende i et slynget forløb,

således at grøden bevares

skiftevis i den ene og anden side

af vandløbet med en indbyrdes

afstand af fem-syv gange

vandløbsbredden (ref. 2).

Samtidig skæres bred­

vegetationen som hovedregel

ikke længere. En forudsætning

for på denne måde at få et mere

varieret vandløb er en passende

vandløbshældning, dvs. en tilpas

stor vandhastighed.

Vandløbsregulativeme laves af

tilsynsmyndighedeme, det vil sige

amteme laver regulativeme for

amtsvandløb og kommunerne ror

kommunale- og private vandløb.

Flere undersøgelser har vist, at

antallet af ørreder er steget på

baggrund af denne billige, men

miljøvenlige vedligeholdelse.

Fyns Amt (ref. 3) kunne således i

1991 vise, at der var signifikant

flere ørreder i amtsvandløb end

kommunale vandløb, noget man

ikke kunne i 1985.

Amtsvandløb er som regel i dag

mere skånsomt vedligeholdt end

kommunale- og private vandløb.

Dette hænger utvivlsomt

sammen med, at der skal

udbetales erstatning til en

landmand, hvis hans marker

oversvømmes. En sådan

erstatning vil i langt de fleste

tilfælde være mere overkomme­

ligt for amterne end for kommu­

nerne. Mange kommuner vælger

derfor desværre stadig den

hårdhændede vedligeholdelse,

hvor også bredvegetationen

150 STATION 5

100

Figur 1. Betsandsestimater for yngel per 50 meter set over tiden. Pilene viser tidspunkteme for grødeskæring.

150 -ro

~ STATION 6

100 -l- ~ 50

I I . I • o 6. juni 30. juni 8. aug. 13. sep. 3. nov.

Figur 2. Bestandsestimater foryngel per 50 meter set over tiden. Pilene viser tidspunkterne for grødeskæring.

skæres helt i bund. Taget i

betragtning at denne vegetation

må have meget lidt indflydelse på

vandafledningen, synes dette

helt uforståeligt.

Bredvegetationens betydnmg som skjul I 1995 lavede jeg i samarbejde

med Århus Amt en undersøgelse

på en strækning af Ørum Å p.å

Norddjursland (ref. 4).

Vi undersøgte blandt andet,

hvorvidt ørredyngel kan benytte

bredvegetationen som skjul.

Strækningen var udrettet, og

bunden bestod udelukkende af

sand. Grøden udgjorde således

langt den største andel af skjul.

Vi vurderede boniteringen til at

være af middel karakter før den

første grødeskæring.

Set i lyset af dette var vandløbet

her mættet af yngel, som var

trukket ned fra gydebanker

lokaliseret umiddelbart opstrøms

forsøgsstrækningen. På stræknin­

gen tilsiger vandløbsdirektivet, at

grøden skal skæres to gange om

året og da i en to m strømrende,

mens bredvegetationen såvidt

muligt ikke skæres. Åen var ca.

2,5 meter bred gennem

undersøgelsesperioden.

En 120 meter strækning blev

opdelt i to lige lange stationer,

herefter kaldet station 5 og

station 6, med sidstnævnte

placeret tættest på gyde­

bankerne: I Station 5 lod vi al

grøden blive skåret, mens

bredvegetationen fik lov at stå

urørt. I Station 6 blev både al

grøden og bredvegetationen

slået. Grødedækningsgraden blev

før første grødeskæring anslået til

at være 30 % på begge stationer.

Ved hjælp af elektrofiskeri blev

ørredtætheden på de to stationer

bestemt før og efter vedligehol­

delseme.

I et "uberørt" vandløb ville man

forvente at antallet af ørreder ville

falde (med en konstant faktor)

set overtiden på grund af naturlig

dødelighed og udvandring. Et

sådant forløb kunne med lidt god

vilje ses på Station 5, hvorimod

den første vedligeholdelse mere

end halverede bærekapaciteten

på Station 6.

På figur 1 og 2 kan man se

yngelestimaterne for henholdsvis

Station 5 og Station 6 set over

tiden. Den drastiske halvering i

antal ørreder, der kun ses på

Station 6, må tilskrives forskellen i

vedligeholdelse mellem de to

delstrækninger. Forskellen var, at

også bredvegetationen blev slået

på S~ation 6.

Resultaterne giver således et

klart billede af, at ynglen kan

benytte bredvegetatiorien som

skjul. Andre undersøgelser (ref. 5)

har ligeledes vist, at ynglen kan

benytte denne vegetation som

skjul, hvis grødedækningen bliver

lille.

Kommune- vandløb er ofte små,

men potentielle vigtige gyde- og

opvækst områder og således

vigtige for en naturlig bestand af

ørreder i et vandløbssystem. På

baggrund af ovenstående er det

derfor utilfredsstillende, at man

stadig i dag kan se vandløb udsat

for den hårdhændede vedligehol­

delse. O

Litteratur

1. Le Cren, ED.,1973. The population dynamics of young trout ( Salmo trutta) in relation to density and territorial behaviour. Rapports et proces­verbaux des reunions, ' vol. 164, 241-246.

2. Kern-Hansen,U.,1984. VaQdløb-økologi og planlægning. 2. udg. Teknisk rapport nr. 16 og publikation nr.74. Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium.

3. Wiberg-Larsen, P.; Petersen, S.; Rugaard, L.; Geertz-Hansen, p. 1994. Bedre vandløbspleje giver flere fisk. Vand & Miljø, 6, 263-65.

4. Larsen, F., 1996. Grødeskærings-intensitetens betydning for især ørreder (Salmo trutta) i en delstrækning af Ørum Å. Biologisk projektarbejde. Århus Amt. Natur og Miljø.

5. Boussu, M.F,. 1954. Relationship between trout populations and cover on a small stream. J . Wildl. Mgt. 18, 229-239.

MILJØ 5 VAND

Effekt af strømrendeskæring Af Annette Sode. Natur- og vandmiljøafdelingen. Fyns Amt

Vore vandløb har i mange år været stærkt påvirket af menne­skelig aktivitet. De har bl.a. fået tilført spildevand fra byer, industri og spredt bebyggelse, samt møgsafterfra landbruget. De har desudenværet udsat for regulering og opstemning, samt en omfattende vedligeholdelse, hvor bl.a. al vandløbsvegetation er fjemet.

Dette har alt ialt medført en betydelig forarmning af plante- og dyrelivet. Der har dog i de senere år været en stigende forståelse i befolkningen for, at det er nød­vendigt at forbedre vandløbenes miljøtilstand . Der er derfor fra kommuner, industri og landbrug investeret mange penge i en forbedring af vand-kvaliteten, ligesom de fysiske forhold på forskellig vis søges forbedret.

Et vigtigt skridt på vejen til bedre vandløb er her den miljø­venlige vedligeholdelse, som nu er indført i mange amter og en del kommuner. I det følgende gennemgås grødens betydning i vandløbene, ligesom nogle af de hidtidige erfaringer med en mere skånsom vedligeholdelse i Fyns Amt omtales.

Grøde · er vigtig vandløbet Grøden består af de større planter, som vokser helt eller ' delvis neddykket i vandløbs­vandet. Disse planter har direkte og indirekte meget stor betyd­ning for de fysisk-kemiske og de biologiske forhold.

En af de vigtigste egenskaber ved grøden er, at den virker som formskaber, en slags ,biologisk entreprenør" i vandløbet. Den påvirker nemlig vandets strøm­ning ved at bremse og stuve det og fremme bundfældning af fine partikl.er på vandløbsbunden.

Vandløb med grøde er generelt meget dynamiske, idet der under plantemes vækst og henfald sker stadige ændringer af vandløbs­miljøet. Mange grødearter danner ,grødeøer". Disse forandrer hele tiden position, størrelse og form (se f.eks. Andersen & Andersen, 1991). Inde i dem er strømmen svag, og bundfældningen stor (Mebus m.fl., 1994). Uden om

MILJØ 6 VAND

på vandløhsmiljøet

Ringe Å pA Nordfyn. Langs den smalle strømrende ses kraftige bevoksninger af kantplanten Smalbladet Mærke. Foto: A. Sode

løber vandet derimod stærkere, og der dannes strømrender, hvor bunden er mere grovkomet. Grøden bidrager herved til at skabe stor lokal og {jrstidsmæssig variation i vandløbet.

Den store planteoverflade og den nedsatte vandhastighed giver mulighed for en kraftig mikrobiel omsætning af organisk stof og kvælstof i løbet af sommeren. Grøden medvirker således til, at vandløbet får en god ,selvrensningsevne". På planternes overflade findes en belægning, en biofilm, af bakterier, svampe, mikroalger og mikroskopiske dyr. .

I grøden finder smådyr læ for strømmen, ligesom de her søger føde og skjul for rovdyr. Mens nogen få smådyrarter ernærer sig

direkte af grøden (Jacobsen & Sand-Jensen, 1991), lever langt flere af biofilmen eller af organi­ske partikler, som tilføres med det strømmende vand. Grøden er dog også værdifuld føde for mange smådyr om efteråret, når planteme rådner. Vandløbs­strækninger med grøde inde­holder derfor generelt langt flere smådyr - og dermed mere føde for fisk - end dem uden (Iversen m.fI.,1985).

Desuden er vandløb med mange grødearter langt mere rig på smådyrarter end vandløb med en mere ensartet grøde (Wright m.fl., 1994). Endelig er grøden vigtig for de smådyr blandt insekterne, der lever en del af livet på land. Planteme er her forbindelsesleddet mellem vand

og luft, idet dyrene bruger dem til at kravle op ad ved overgang til voksenlivet eller ned ad ved æglægning.

Også for fisk er grøden vigtig. Det er f.eks. tilfældet for laksefisk, der forsvarer et territorium med en central standplads med strømlæ, skjul for fjender og let adgang til føde. Hvor vandløbene indeholder grøde, vil territorierne være mindre og standpladseme dermed tættere, end i vandløb uden (Mortensen, 1977; Hermansen & Krog, 1980).

Grøden synes også at være af stor betydning for andre fiske­arter (Nielsen, 1995), herunder skalle og trepigget hundestejle (Kem-Hansen & Dawson, 1977).

Det er imidlertid klart, at ikke ' alle grødearter har den samme betydning for de vandlevende organismer, herunder for fiskene.

Tre slags grøde Grøden kan groft set opdeles i tre typer efter plantemes placering i vandløbsprofilet (Moeslund, 1995): Vandplanteme, kantplanteme og brinkplanteme. De førstnævnte består af arter, som vokser helt neddykket i vandløbsvandet, evt. dog med blade, blomster- og frugtstande flydende på vanc:joverfladen.

Kantplanteme omfatter arter, som typisk vokser delvis neddykket i vandet, især langs vandløbets kanter. De danner således luftskud med blade, blomster og frugter over vand. Mange af disse kan dog i kortere eller længere perioder findes helt neddykket i vandet.

Endelig er brinkplanteme de arter, som kan forekomme helt eller delvis neddykket i vandet, men som overvejende vokser over vandkanten, dvs. på

. vandløbets brinker. I praksis ,er

der i vandløbsprofilet-en ret glidende overgang mellem arter, der er tilpasset specielt til vækst nede i vandet og arter, som trives bedst over vand i mere eller mindre fugtig jord.

Som hovedregel erde .,ægte" vandplanter ret bløde og bøjelige, mens kant- og brinkplanteme er mere stive. Inden for de tre typer er der stor forskel på plantemes

i

betydning for dyrene som substrat, føde, skjul, strømlæ, forbindelsesled tillandlivet m.v.

Grødeskæring forstyrrer den naturlige balance Når grøden skæres, har dette en negativ indflydelse på vand­løbsmiljøet. Dette hænger sammen med, at den naturlige balance mellem vandløbsorganis­meme forstyrres.

Effekten heraf er særlig stor, når grøden fjemes fuldstændigt op til flere gange i løbet af vækst­sæsonen. Efter en sådan total skæring falder vanddybden meget brat, og vandløbsbunden bliver meget ensartet. Dette medfører også, at særlig skæring­stålsomme, hurtigtvoksende, grødearter kommer til at dominere i vandløbene, mens arter, der vokser langsommere, har svært ved at klare sig (se f.eks. Sand-Jensen m.fl., 1989).

Resultatet er, at grøden bliver meget artsfattig, ligesom den maksimale grødemængde måske endog i visse tilfælde bliver større end i vandløb, hvor der ikke skæres grøde (Dawson, 1976). ·

Grødeskæring medfører også skader på dyrelivet. Således vil mange smådyr rives løs fra bunden (Kem-Hansen, 1978), ligesom mange fastsiddende smådyr vil blive ført bort fra vandløbet, når den afskåme grøde bringespå land (Gunn, 1985; Dawson m.fl., 1991).

Ved grødeoptagningen fjemes i mange tilfælde også fisk og flod krebs fra vandløbet (A. Sode, pers. obs.; Henriksen, 1987). Desuden vil vandstands-

Tværsnit

Strømrende b----~)-

-+0(---------10 x b

Figur 1. Ifølge de regulativer, som i dag gælder for fynske amtsvandløb, skal grøden kun skæres i strømrenden. Hvor dennes forløb ikke er let at se ,i marken", skæres et snoet spor i grøden med en bølgelængde på ca. 10 gange vandløbsbredden (b).

sænkningen tit bevirke udtørring af smådyr-og fiskeæg (MilIs, 1981 ; Mann, 1989), ligesom tab af strømlæ og skjul og formindsket fødegrundlag begrænser levemulighedeme for fisk.

Det er derfor væsentligt for at sikre et alsidigt plante- og dyreliv, at grødeskæring udføres så skånsomt som muligt, og således at der efterlades grøde i vandlø­bet efter indgrebet.

Grøden skæres en strømrende Grundlaget for arbejdet med forbedring af de fysiske forhold i vandløbene er vandløbsloven fra 1982. Med udgangspunkt heri er der i Fyns Amt i perioden 1985-1992 udarbejdet nye regulativer for vedligeholdelsen af alle amtsvandløb. Af disse fremgår,

hvordan vedligeholdelsen skal udføres, så der både tages hensyn til vandløbsmiljøet og samtidig sikres en tilstrækkelig god bortledning af vand fra de omliggende jorder.

Amtets vandløbstrækninger er opdelt i 4 typer med forskellig intensitet af vedligeholdelse (se Petersen, 1993). Hovedprincip­peme er, at grødeskæring såvidt muligt foretages med håndkraft, ligesom der ikke udføres nogen slåning af sideskråningeme. Om sommeren opretholdes vand­føringsevnen ved, at der på faste tidspunkter (normalt 2-4 gange pr. vækstsæson) skæres et snoet spor i grøden (se figur 1).

I denne ,strømrende" vil vandet løbe relativt stærkt, ligesom bunden bliver ret grov og grøde­mængden lille (Kem-Hansen m.fl.,

1984). På denne måde søger man at understøtte vandløbets naturlige evne til at sno sig, så det på længere sigt bliver mere .stabilt og varieret. Om vinteren foreta­ges en kontrol af vandførings­evnen ved måling af vandstand og vandføring på faste steder.

Såfremt de fastlagte ,vinter­kravkurver" for sammenhængen mellem vandstand og vandføring overskrides, bortgraves sand- og mudderbanker, men derimod ikke grus og sten. Er delte ikke tilstrækkeligt, begrænses kant- og brinkvegetationen. Er dette heller ikke nok, foretages en afgravning af selve vandløbsprofilet. Da grøden har stor betydning for vandløbets profiludvikling , vil effekten af en mere skånsom skæringspraksis også kunne afspej le sig i vandføringsevnen om vinteren.

Effekt af strømrendeskæring Derfindes meget få undersøgel­ser, der belyser den miljømæssige effekt af de seneste ændringer i grøde­skæringspraksis (se f.eks. Jensen m.fl., 1994; Wiberg-Larsen m.fl., 1994). Særlig er studier, hvor udviklingen i grødens sammen­sætning, dækningsgrad og mængde er sat i relation til vandføringsevnen, meget fåtallige (se f.eks. omtale i Moeslund, 1997; Sand-Jensen, 1997).

Stilket Vandkrans i Ringe Å. Bag denne vandplante er der gode muligheder for at fisk kan skjule sig Foto: A. Sode

I det hele taget ved vi ikke så forfærdelig meget om, hvordan vegetationen har udviklet sig i danske vandløb igennem f.eks. de seneste 100 år (se dog Sand­Jensen, 1997). I amtsregi er der desuden kun lavet ret få undersøgelser, der vil kunne danne grundlag for en vurdering

MILJØ 7 VAND

1.00

Fladfr. Vandstjerne 0.80 .G 3.G . 1.G 2.G 3.G

0.60

0.40

0.20

0.00

0.50

0.40

0.30

0.20

0.10

0.00

0.12

'O 0.09 CD

.c Cl! 'Q. ~ 0.06

:E:

0.03

0.00

0.12

0.09

0.06

0.03

0.00

0.16

0.12

0.08

0.04

0.00

1989 1990

figur 2. Hyppighed af fem forskellige grødearter i samtlige undersøgte felter i Ringe Å på Nordfyn. Grødeskæring (angivet som G) er her foretaget i en strømrende fra midt på sommeren 1989. Det ses, at de ,ægte" vandplanter, Fladfrugtet Vandstjeme, Stilket Vandkrans og Kruset Vandaks, er blevet sjældnere i løbet af ret kort tid efter indførelse af den nye type vedligeholdelse. Derimod er kantplanteme, Smalbladet Mærke og Lancetbladet Ærenpris, blevet hyppigere. De observerede ændringer fra 1989 til 1990 har vist sig statistisk sikre (signifikante på 5 %-nivepu eller bedre). Der . henvises iøvrigt til Sode (1997), hvor metoder og undersøgelsesresultater er grundigt beskrevet.

MILJØ 8 VAND

1 I

I j

.. .fortsat fra side 7

af grødeudviklingen i fremtiden

(se f.eks. Sønderjyllands Amt,

1986; Sønderjyllands Amt, 1988;

Vejle Amt, 1988).

Vandløbsvegetationen indgår

nemlig ikke i dag som en fast del

af amtemes rutinemæssige

. overvågning af vandløbenes

miljøtilstand - og det på trods af, at

grøden er så vigtig herfor.

Fynske erfaringer fra en grundig

undersøgelse af et 2-3 m bredt

vandløb på Nordfyn viser

imidlertid, at den ændrede

grødeskæringspraksis kan have

væsentlig indflydelse på grødens

udvikling og dermed også på

vandløbets øvrige organismer

(Sode, 1997). I vandløbet er

strømrendeskæring indført i

1989, og undersøgelsen har

strakt sig fra lige før inaførelsen

og frem til 1993, dog med størst

i ntensitet i de to første år.

Litteraturliste

Andersen, T. L. & K. Andersen (1991): Ø-dynamik hos Callitriche cophocarpa. - Specialerapport, Botanisk Institut, Aarhus Universitet, 141 s.

Dawson, F. H. (1976): The annual production of the aquatic macrophyte Ranunculus penicillatus var. calcareus (R. W. Butcher) C. D. K. Cook. - Aquatic Botany 2, s. 51-73.

Dawson, F . . H., E. M. F. Clinton & M. Ladle (1991): Invertebrates on cut weed removed during weed­cutting operations along an English river, the River Frome. -Aquaculture and Fisheries Management 22, s. 113-121.

Gunn, R. J. M. (1985): The biology of Brachycentrus subnubilus Curtis (Trichoptera) in the River Frome, Dorset. -Hydrobiologia 120, s. 133-140.

Henriksen, P. W. (1987): Fiskedrab ved grødeskæring med mejekurv. - Vand & Miljø 3, s. 139-140.

Hermansen, H. & C. Krog (1980): Fysiske forhold i vandløb med særlig henblik på deres betydning for bækørred (Saima trutta L.). - Specialerapport, Afd.

. for Zoologi, Aarhus Universitet, 145 s.

Iversen, T. M., J.Thorup, T. Hansen, J. Lodal & J. Olsen (1985): Ouantitative estimates and community structure af invertebrates in a macrophyte rich stream. - Arch. Hydrobiol. 102, s. 291-301.

Undersøgelsen har vist, at

vandføringsevnen ikke har

ændret sig væsentligt i løbet af

denne periode. Det har således

ikke været nødvendigt at

foretage opgravning af bund­

materiale m.v. for at sikre

afledning afvand. Dette har heller

ikke været påkrævet senere .

Det har også vist sig, at der på

mange måder er skabt mere

stabile livsbetingelser for

vandløb&Organismeme. Vand­

standen svinger således

væsentlig mindre end før.

Strømrendeskæring har dog medfør\ en ændring af

konkurrenceforholdene mellem

de enkelte grødearter. Der er

nemlig sket det, at kantplanter ,er

gået frem" på bekostning af de

,ægte" vandplanter (se figur 2).

Særlig hårdt er det gået ud over

de mere sjældent forekom­

mende arter i vandløbet. Dette

Jacobsen, D. & K. Sand-Jensen (1991): Vandplanter som føde. -Vand & Miljø 8, s. 407-409.

Jensen, J., J. Skriver & L. Skjødsholm (1994): Effekter af miljøvenlig vedligeholdelse i amtsvandløb, Århus Amt, 1987-92. - Århus Amt, Natur og Miljø, 39 s. + bilag.

Kern-Hansen, U. (1978): Drift of Gammarus pulex L. in relation to macrophyte cutting in four small Danish lowland-streams. - Verh. Internat. Verein. Limnol. 20, s. 1440-1445.

Kern-Hansen, U. & F. H. Dawson (1977): Vandløbsvedligeholdelsen i økologisk perspektiv. - Stads- og Havneingeniøren 6, s. 3-8.

Kern-Hansen, U., T. F. Holm, N. Thyssen, E. Mortensen, C. Hunding & V. Brostrup (1984): Vedligeholdelse og restaurering af vandløb. Tekniske anvisninger. -Teknisk Rapport nr. 5 (publ. nr. 19), Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, 47 s.

Mann, R. H. K. (1989): Fish population dynamics in the River Frame, Dorset. - Regulated Rivers 4, s. 165-177.

Mebus, J. R., K. Sand-Jensen & T. Sand-Jespersen (1994): Strømningsmønstre omkring planter i vandløb. - Vand & Jord 1, s. 172-176.

Milis, C. A. (1981): The spawning af roach Rutilus rutilus (L.) in a chalk stream. - Fish. Mgmt. 12, s. 49-54.

gælder især Stilket Vand krans, der

ellers er meget værdifuld for

vandløbsmiljøet (giver godt skjul

for fisk og huser mange smådyr).

Grødeudviklingen bør følges Konsekvensen af strømrende­

skæring kan derfor i visse tilfælde

blive en forarmning af vand­

løbsfloraen, idet sjældne arter

blandt vandplanteme kan blive

endnu sjældnere eller evt.

forsvinde helt fra vandløbsmiljøet. . Hvis man ønsker at sikre den

størst mulige biologiske mangfol­dighed i vandløbene, er det

derfor nødvendigt at tilrettelægge

skæringen under hensyn til,

hvilke grødearter der er til stede.

Disse erfaringer har Fyns Amt

givet videre til de åmænd, som

vedligeholder og plejer vand­

løbene.

Åmændene har herved fået et

Moeslund, B. (1995): Grøden og vandløbenes form, 1. del. - Vand & Jord 2, s. 69-71.

Moeslund, B. (1997): Grøde i vandløb. Erfaringer fra 15 års miljøundersøgelser i danske vandløb. - Notat til Danmarks Miljøundersøgelser, 84 s.

Mortensen, E. (1977): Density­dependent mortality of trout fry (Salmo truHa L.) and its relationship to the management of small streams. - J. Fish. Biol. 11, s.613-617.

Nielsen, J. (1995): Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Et udvalg af eksisterende viden. -Miljøprojekt nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 s.

Petersen, V. H. (1993): Fyns Amt nåede det! - Vand & Miljø 10, s. 6-9.

Sand-Jensen, K. (1997): Makrofyter i danske vandløb -Forekomst og økologisk nøglerolle. -Notat til Danmarks Miljøundersøgelser, 90 s. + tabeller og figurer.

Sand-Jensen, K., E. Jeppesen, K. Nielsen, L. van der Bijl, L. Hjermind, L. W. Nielsen & T. M . Iversen (1989): Growth of macrophytes and ecosystem consequences in a lowland Danish stream. - Freshwat. Biol. 22, s. 15-32.

Sode, A. (1997): Effekt af strømrendeskæring på vandføringsevne og sammensætning og mængde af

forbedret kendskab til grøden. De

ved bl.a., hvilke planter, der skal

,holdes nede", og hvilke, der skal

skånes mest muligt ved grøde­

skæring. Det er herved muligt

inden for regulativets rammer at

bevare de mere sjældne planter i

vandløbene, samtidig med, at der

sikres en god vandføringsevne

og et godt vandløbsmiljø iøvrigt.

De fynske erfaringer viser, at

der er et stort behov for at få ./

igangsat en landsdækkende

overvågning af vandløbsfloraen,

ligesom der er stor brug for mere

viden om forskellige grødearters følsomhed overfor grødeskæring

og deres betydning for vand­

føringsevnen og forvandløbsmil­

jøet iøvrigt. Et større viden om

grøden og dens udvikling vil

således kunne forbedre grundla­

get for evt. justeringer af ved lige­

holdeisespraksis i vore vandløb. O

grøde i Ringe Å. - Fyns Amt, Natur- og vandmiljøafdelingen, 113 s.

Sønderjyllands Amt (1986): Undersøgelse af grødevæksten i sønderjyske vandløb sommeren 1985. - Rapport udarbejdet af Bio/ consult, 80 s.

Sønderjyllands Amt (1988): Grødeundersøgelser i sønderjyske vandløb 1986. -Rapport udarbejdet af Bio/ consult, 100' s.

Vejle Amt (1988): Grødevækst og afvandingsforhold i Gudenåen på strækningen fra Vestbirk til Klostermølle - 1987. - Rapport udarbejdet af Bio/consult og O/H­consult, 42 + 16 s. + bilag.

Wiberg-Larsen, P., S. Petersen, T. Rugaard & P. Geertz-Hansen (1994): Bedre vandløbspleje giver flere fisk, Vand & Jord 1, s. 263-265.

Wright, J. F. , J. H. Blackbum, R. T. Clarke & M. T. Furse (1994): Macroinvertebrate- habitate associations in lowland rivers and relevance to conservation. - Verh. Internat. Verein. Limnol. 28, s. 1515-1518.

MILJØ 9 VAND

o

Adalene under forandring Af Rolf Christiansen, Viborg Amt

Viborg Amt modtager jævnligt henvendelser fra lodsejere, som klager over at deres marker langs åerne bliver mere våde. Lods-ejerne mener at problemet skyldes den mere miljøvenlige vedligeholdelse af vandløbene.

Jorden i ådalene er ofte meget tørveholdig. Det er et velkendt fænomen, at isærtørveholdige jorder sætter sig, når de afvandes. Sætningerne skyldes hovedsage-lig at den organiske jord bliver omsat, når grundvandet sænkes og luftens ilt trænger ned i jorden, som før var vandmættet. Sætningerne gør jorden mere vandlidende og betyder at arealerne taber dyrkningsmæssig værdi.

Hvis jorden langs åerne er blevet mere vandlidende kan det skyldes to faktorer: Enten er vandstanden steget i vandløbet, eller også har terrænoverfladen sat sig. Da spørgsmålet dg så er

væsentligt i drøftelserne med bredejere og interesse-organisationer i forbindelse med vedtagelsen af de nye vandløbs-regulativer, besluttede Viborg Amt at undersøge årsagen til lodsejernes erfaringer.

Undersøgelsen er delt op i to separate dele: I den ene del er det undersøgt, om vandstanden i en række amtsvandløb er forandret fra før man indførte den mere skånsomme vandløbs-vedligeholdelse. I den anden del er det undersøgt hvor højt terrænoverfladen ligger i 7 områder ved 5 amtsvandløb. Terrænhøjderne er så sammenlig-net med den terrænhøide der blev målt forud for sidste gang det pågældende vandløb blev reguleret.

Undersøgelser af vandstanden Vandstanden i et vandløb

St. 18.05 Skals A, Løvel bro Grødemængder og styrevandstand for vandføring = 3200 lis

Mængde i ton

'"

500-r--T-~---r~r--+--+-~---r--r--+--+-

400-r--~.+--~~r--r--+--+--~~~1~--+-

300-r~~.~----r~r--+~'+-I~ .. rl-~~~~+-200-r~~1+~~~~1-r~~~~~~~~~+-

1 00 -r __ ~.- - 1..-t-I..-r __ H-.,.t-I..-r __ H-__ +-t..-r __ H-

O-r.a~~~.,--~~~~~-y--~~~~~.y_

Kote cm

250 240 l 230 -220 210 200

- , I--- I

I i - 1---'--

190 180 170 160 150 140

- J i - I-, III

r-t .~ j !~I II ~ r~ JlI\! I J\

,M,lL f\ } I fJ J \.. 1\ If-jV IV IV' '-'IV Å 'v v V

I

130 I

120 110 I 100 I 1

19851986198719881989199019911992199319941995

Figur 1. Grødemængder og Styrevandstand ved må/estationen i Skals Å . .

MILJØ 10 VAND

afhænger af flere forskellige kapacitet til at aflede vandet, den faktorer. For det første er såkaldte vandføringsevne eller vandløbets størrelse (dimensio- vandafledningsevne. Jo bedre ner) afgørende for hvor høj vandføringsevnen er, jo lavere vil vandstand der vil være i vandlø- vandstanden være i vandløbet når

. bet. Hvis vandløbet indsnævres - vandføringen er konstant. eller hvis der lægger sig aflejrin- I undersøgelsen af vandstands-ger i bunden - vil vandstanden forholdene er der benyttet data stige. fra 11 hydrometriske måle-

Vandstanden afhænger stationer. De hydrometriske derudover af vandløbets målestationer registrerer hele vandføring. Jo mere vand der tiden vandstanden i vandløbet. løber. jo højere vil vandstanden Resultaterne fra målestationerne

være så længe dimensionerne antages som minimum at være ikke ændres. repræsentative for delstrækninger

For det tredje afhænger i vandløbene omkring vandstanden af. hvor meget stationerne. grøde der vokser i vandløbet For hver målestation er der

(Den hydrauliske modstand) .. Jo beregnet den vandstand man kraftigere grødevækst der er, jo ville have haft, hvis der hele tiden højere er vandstanden. Om løb en konstant mængde vand i vinteren kan forekomst af is også vandløbet. Denne vandstand som øge den hydrauliske modstand. kaldes styrevandstanden, er et

Vandløbets dimensioner samt udtryk for vandføringsevnen i mængden af grøde og is er vandløbet. bestemmende for vandløbets Hvis styrevandstanden ikke

St. 21.03 Nørre A, Vejrum bro Grødemængder og styrevandstand for vandføring = 2700 lIs

Mængde i ton

2500

2000

1500

1000

500

o

Kote cm

350 340 330 320 310 300 290 280 - "-270 - I-260 250

~

~

~ Ll 1 240

230 1'~l!J.;l 220 1"1

210 200

• • • •

1

M

lil J

\1 I~ 'W'

• • I I i

1

---+- -r-I-

~ tI-j~11-

A 1\ \ n I-

,\, . ~ y ·v I'"

19851986198719881989199019911992199319941995

Figur 2. Grødemængder og Styrevandstand ved må/estationen i Nørre Å.

EJ 11.0 100 o

Figur 3. Kort over de vandløbsnære arealer ved Simested Å. Abildvad Bro med angivelse af terrænsætninger. .

hver vinter kommer ned på vinteren stiger fra 1990 til 1992. samme niveau som dettidligere Stigningen ertegn på, at år, er det et udtryk for at vandløbets dirnensioner ændrer vandløbets dirnensioner har sig; vandløbet er smalnet ind.

ændret sig. Hvis udsvingene Foruden stigningen i laveste mellem sommer og vinter årlige styrevandstand ses tillige af pludseligt begynder at svinge figuren, at forskellen mellem

kraftigere, er det tegn på at vinter- og sommervandstand sommervandføringsevnen er øges. Forøgelsen af blevet dårligere, enten fordi der årssvingningernes størrelse er bliverfjemet mindre grøde ved . både et resultat af indsnævring i grødeskæringerne, ellerfordi der form af aflejringer i siderne og af er større grødevækst i vandløbet. efterladte grødebræmmer, der

Figur 1 viser styrevandstanden i. henfalder om vinteren. Skals Å ved Løvelbro i perioden I 1994 og 1995 ses en mindre 1985-1995. På samme figur er der forbedring af vandføringsevnen samtidig angivet øverst, hvor om vinteren. Ændringen falder meget grøde der er samlet op sammen med at vandføringen i hvertår efter grødeskæringen i vinteren 1994 og 1995 var meget vandløbet. stor. De store vandføringer har

I Skals Å indtræder der uddybet vandløbet og vandstandsændringer i forbi n-

. vandføringsevnen om vinteren er

delse med omlægningen af blevet bedre. Vandføringsevnen vedligeholdelsen i 1990. er dog stadig ikke så god som før

Strækningen er opmålt i 1988. omlægningen af vedligeholdel-Regulativmæssig bundbredde var sen. dengang 6,28 m. På opmåling&" Der ses ingen sammenhæng tidspunktet var vandløbet på imellem vandstanden i Skals Å og strækningen op til dobbelt så den opsamlede grødemængde. bred. Omlægningen afvedligeholdel-

Den ændrede vedligeholdelse- sen i Skals Å har derfor kun givet spraksis har medført, at vandløbet anledning til ændringer i er blevet ca. 3 m smallere, og vandføringsevnen svarende til at nærmer sig de regulativmæssige vandløbet vedligeholdes i den dimensioner. På figuren ses at regulativmæssige bredde. den laveste styrevandstand om I alt 6 af de 11 vandløb i

ømhøJ

O

N

t 400 m

undersøgelsen viser tegn på

indsnævringer. Ændringerne i

vandstandsforholdene indtræder i de vandløb, sorn tidligere var

større, end de skulle være ifølge vandløbsregulativerne, og der er

sket en indsnævring af disse

vandløb i forhold til den tidligere tilstand, fordi vandløbene kun

vedligeholdes i de regulativmæssige dimensioner. I

nogle vandløb er indsnævringen

permanent, idet den er forårsaget af sandaflejringer i siderne. Denne

udvikling ses ved, at styre-

vandstanden ikke kommer ned på samme niveau hver vinter. I

andre vandløb forekommer indsnævringen kun i sornmerhalv-året, idet den er forårsaget af de efterladte grødebræmmer, som

henfalder hver vinter. Den fulde virkning af ændringen af vandløbsvedligeholdelsen

indtrådte i løbet af en periode på kun 2-3 år, og vandstanden i

vandløbene har siden ligget

stabilt i det nye niveau. Lods-ejerne har stadig den afvandings-

evne, som de har krav på ifølge vandløbsregulativeme.

Vandstandsforholdene i Nørreå, som er vist på figur 2 er et

eksempel på at der kan ske forringelser i vandføringsevnen i et vandløb af andre årsager end

Simested Å, Abildvad Bro Terrænsætninger 1948-1996 Kort nr. 3.3

Sag nr. 242.96007

n HEDESELSKABET U

~:

c::::::J SaIInW1g o -30 an

5eBIrØ1g 30 - 50 an

SaIInIng 50 - 100 an

omlægning af vedligeholdelsen.

I Nørreåen er der ikke sket en omlægning af vandløbs-

vedligeholdelsen, idet en

reduceret vandløb&" vedligeholdelse vil skabe massive oversvømmelser i ådalen i

sommerhalvåret. Det er bemær-kelsesværdigt , at der er et

sammenfald mellem stigningen i grødemængden og forøgelsen af

årssvingningernes størrelse på

målestationen. Nørreåen modtager det

rensede spildevand fra Viborg. I dette vandløb ser det ud til at den forbedrede spildevandsrens-ning har haft afgørende betyd-

ning for grødevæksten. Den store effekt kan forklares ud fra, at der slipper mere lys ned til vand-

planterne så væksten øges. Ændringen ses som markant

forhøjede vandstande i sommer-

halvåret, og falder sammen med tidspunktet for fordoblingen af

den opsamlede grødemængde. Den forøgede grødevækst giver

tilsyneladende vandstands-stigninger på op til ca. '12 m, selv

om der jævnligt skæres grøde. Forringelsen af vandførings-

evnen skyldes altså en forøget grødevækst som følge af øgede lysmængdertil planterne, og ikke ændret vedligeholdelsespraksis.

MILJØ 11 VAND

Den samme udvikling ses i Det er ikke alle vandløb, der Det er nødvendigvis ikke de geme været så omfattende, at

mindre målestok i Jordbro Å og reagerer på indsnævringer ved at faktiske sætninger, målt i områdemes afvandingstilstand

Non Mølleå. vandløbet uddybes, og de steder centimeter, der er afgørende for kan forventes at være påvirket af

I Karup Å ved Hagebro og i hvor uddybningeme forekOmmer, hvor tydeligt sætningen mærkes. sætningeme.

Tange Å kan der ikke konstate- ses den først i år med meget Det er af mindst lige så væsentlig Afvandingsdybden er afgørende

res ændringer i vandstanden i store vandføringer. Da hoved par- betydning at vurdere sætnin- for den aktuelle afvandings-

undersøgelsen. ten af vandløbene er regulerede- geme ud fra, hvor storvirkning stilstand på vandløbsnære arealer.

Det konkluderes derfor, at på og dermed ikke i en naturlig der er tilbage af den tidligere Terrænsætningeme har på 4

ca. halvdelen af målestationeme, balance mellem erosion og regulering. Denne vurdering kan delarealer i stor udstrækning

som har indgået i undersøgelsen, aflejring - må det erkendes, at foretages ved at sammenligne reduceret afvandingsdybden ti l et

har der ikke kunnet påvises en måden som grødeskæringen sætningeme med den sænkning niveau, som ligeledes var

sammenhæng mellem omlægnin- foretages på, også er afgørende af vandspejlet i åen, som gældende på delarealet umiddel-

gen af vandløbsvedligeholdelsen for hvor se.dimenteme aflejres. reguleringen i sin tid medførte. At bart før den seneste hoved-

og ændringer i vandstands- Grødeskæringen er derfor med til måle sætningeme på denne afvanding. På arealet ved

forholdene i vandløbene. På den at styre eventuel le fremtidige måde svarer til at gøre op, hvor Simested Å, der er vist i figur 3,

anden halvdel har det vist sig, at oprensningsbehov. stor en del af fordelen ved ses sætninger som overstiger

omlægningen af vandløbs- reguleringen, der er gået tabt. nyttevi rkningen af reguleringen

vedligeholdelsen har givet Und~rsøgelser af Under antagelse af at de fra 194.8. Terrænsætningeme på

forhøjede vandstande. De sætnInger samme jordtyper i resten af yderligere et delareal udgør op til

forhøjede vandstande er Terrænsætningeme er undersøgt ådalene har været udsat for ca. 90 % af den vandspejls-

imidlertid forårsaget af, at på 7 delarealer ved følgende 5 tilsvarende sætninger som i de sænkning, som den seneste

vandløbene tidligere var større, amtsvandløb i Viborg Amt: undersøgte områder, er det hovedafvanding medførte. På de

end de skulle være ifølge Fiskbæk Å, Nørreå, Simested Å, skønnet hvor store arealer i de sidste to delarealer udgør

vandløbsregulativerne, og Skals Å og Storåen. Det ene areal pågældende ådale, der må sætningerne op til 50-75 % af

forhøjelsen svarer til den ved Storåen, Hillerslev enge, er forventes at have tilsvarende vandstandssænkningen ved den

indsnævring, der er en følge af at atypisk idet den seneste sætninger. seneste regulering.

vandløbene nu kun vedligehol- hovedafvanding her bestod i Undersøgelserne har vist at .der Områderne med de mindste

des i de regulativmæssige etablering af pumpelag med diger er sætninger i alle de undersøgte sætninger findes typisk langs

dimensioner. langs åen. områder. Tabel 1 viser en oversigt kanten af ådalene. Arealerne med

Undersøgelsen viser at vandløb, Til brug for undersøgelsen er over de undersøgte arealer. de største sætninger ligger

dervedligeholdes i en strøm- der foretaget en ny opmåling at Omfanget af terrænsætninger oftest længere ude i ådalen, men

.rende, meget hurtigt snævrer ind terrænet i de 7 områder. har på de fleste arealer været i ikke nødvendigvis helt ude ved

til den bredde de vedligeholdes i. Terrænhøjderne er så sammenlig- størrelsesordenen 0,5-1,0 cm pr. vandløbet. De yderste arealer

Der er altså nu ikke længere net med den terrænhøjde der år siden den seneste regulering . I langs vandløbet har gennem

plads til at efterlade grøde- blev målt forud for sidste gang to områder er der konstateret årene modtaget det oprensede

bræmmer i vandløbet - og så det pågældende vandløb blev sætninger i størrelsesordenen 1,0- fyld , og kan derfor ligge højere.

nærmer de sig den tilstand som' reguleret. På baggrund af de to 2,5 cm pr. år. Som følge af På grundlag af oplysningerne

fandtes i vandløbene før opmålinger kan der laves et kort sætningerne er der en betydelig om jordbundsforholdene fra

vedligeholdelsen blev omlagt. der viser forskellen i terræn- risiko for at eventuelle dræn- basisdatakortene skønnes, at der

Dengang blev alt grøde i højden. Kortet viser den sætning, systemer har lidt skade eller har i ådalene langs de fem under-

vandløbet skåret hver gang. Hvis der er sket mellem de to nedsat virkning. Det er bemærkel- søgte vandløb er sket sætninger

man ikke slår grøde i hele den opmålinger. sesværdigt, at der også ses mellem 0-30 cm på 10.200 ha-

regulativmæssige bredde hvert Sætningerne vises på kortet i sætninger i sandjordsområder. eller på ca. 54 % af arealerne.

efterår, vil den efterladte grøde størrelsesklasser; eksempelvis O- En mulig forklaring kan være, at Arealer helt uden sætninger

virke som sandfang inde i 30 cm, 30-50 cm og 50-100 cm. I sandet ligger på et tørvelag, og at udgør en mindre del heraf.

grødebankerne, og så må man figur 3 er vist et eksempel på et sætningerne sker i den underlig- På 8.700 ha svarende til ca. 46

med jævne mellemrum foretage kort fra et område ved Simested gende tørv % af arealerne ved vandløbene er

oprensninger. Å omkring Abildvad. På alle arealerne har sætnin- der sket sætninger istørrelsesor-

Lokalitet Senest reguleret Tidligere vand- Generelle Maksimale Mistet Bemærkning

spejlssænkning sætninger år cm

Fiskbæk Å 1952 48-78 20-25

Nørreå 1908 ca. 78 55-60

Simested A 1948 60-105 >30 Abildvad

Simested Å 1915 92-99 30-50 Borup

Skals Å 1905 63-127 7S-100

Storå 1950 8S-90 ca.JS · Ballerul11

Storå 1955 0- -120 DNN 75-100 Hillerslev

Tabel 1. Oversigt over de undersøgte delarealer i Viborg Amt, samt over størrelsen af sætningerne.

MILJØ 12 VAND

cm sætninger nyttevirkning

cm O/o , -- -30-50 op til 75

ca. 70 op til 90

op til 100 op,til > 100

op til >1 00 op til 100

op til IOD op tillOD

op til SO op til SO Delvis reguleret ,

optillOO op til 100 Pumpelag

N0RREA

FØR REGULERINGEN I 1910 1 AR EFTER REGULERINGEN I 1910

Afdrænede jordlag - -- ---- --

'landmættede jordlag

........ ........ . . . . . . . . . . . . . . ......

m DNN 4.0'

· '!li~~e! .v~;-. · ... . - .. . · ...... . · ...... .. · ...... . · ..... . · ..... . 1.0

0.0

Afdrænede jordlag

(umættede zone)

grundvandsjlejl =

Vandmættede jordlag

FØR REGULERINGEN 11910 80 AR EFTER REGULERINGEN I 1910

Afdrænede jordlag -- -- --- ...... --

'landmættede jordlag

m DNN 4.0

middel v~, _ 3.0 .. ' ..... . ... " ..... . . . . . . . . . ." ...... . .. . . . . . . •••• :-:-:-:-: 2 O

~ . T"ml.!!.d.;.l.~s.E'~

.. to •••••• · ...... . . . . . . . . · ..... . . . . . . . .. · ........ . 1.0

Figur 4. Udviklingen i afvandingsforholdene vrd Nørreåen 1910. - 1990.

r-------- - - Terræn-/ t.~ ~ ~ sætning

Afdrænede jordlag (umæ

grundvandspejl '

Vandmættede . j,ordlag

MILJØ 13 VAND

denen 30-150 cm siden de seneste regu leringer. Arealeme med de store sætninger berører alle vandløbene.

Konklusioner og perspektiver Undersøgelsen har påvist betydelige sætninger ved hovedparten af vandløbene. Det er vurderet , at nytten af den seneste vandløbsregulering er ved at være borte, i alt iald for store arealers vedkommende. Det er samtidig påvist, at den skånsomme vandløbs­vedligeholdelse ikke i sig selv har forårsaget vandstandsstigninger i vandløbene. Årsagen til de våde marker er sætninger af arealeme. Undersøgelsen har vist, at mange arealer i dag er tilbage i en tilstand, som var før den seneste regulering, blot ligger terræn- .

overfladen nu '12-1 m. lavere, end den gjorde tidligere. Problemstil­lingen er demonstreret med udgangspunkt i situationen ved Nørreåen i figur 4 . - forrige side.

Under den tidligere vandløbslov . havde vandløbene ifølge

formålsparagraffen i vandløbs­loven kun et formål; at aflede vandet. Adskillige vandløb var vedligeholdt, så de var dybere og bredere end de skulle være ifølge vandløbsregulativeme. Den "for grundige" vandløbs­vedligeholdelse har utvivlsomt

været foretaget, fordi alle kunne se, at markeme blev vandl idende.

Med den nye vandløbslovs tilføjelse til formålsparagraffen om hensyntagen til de miljømæssige interesser kan og skal vandløbs­myndigheden kun udføre den ved ligeholdelse som fremgår af regulativeme; d.v.s. at vandløbene kun skal ved ligeholdes i de angivne bredder. Der kan ikke længere kompenseres for sætningeme ved at udvide vandløbene successivt gennem den løbende ved ligeholdelse. Mange steder har lodsejeme oplevet at vand løbene atter er smalnet ind til de regulativmæssige bredder. Det er derfor reelt at de har oplevet stigende vandstande og forståeligt, at den ændrede vandløbsvedligeholdelse får skylden. Årsagen ligger blot et andet sted.

Nogle af vandløbene har fortsat så meget fald tilbage, at de kunne reguleres igen. Derved kunne dyrkningen bevares og lodsejerens ønsker efterkom­mes. Men der ydes nu ikke længere statstilskud til regulerin­ger som der blev gjort frem til 1970. Udgifterne til regulering skal i dag betales af dem som får nytte af indgrebet. Det vil derfor være tvivlsomt om der er økonomi i endnu en regulering -efterfulgt af en detaildræning -

som udelukkende sku lle betales af lodsejerne. Harmoni­bestemmelser, tilskudsordninger til bestemte driftsformer og andre eksterne regelsæt spiller dog også med om hvad der i fremtiden er mest fordelagtigt.

En yderligere regulering af vandløbene er også kun en udsættelse på 20-40 år af problemerne med afvandingen, inden terrænsætningerne igen har gjort at man ertilbage ved udgangspunktet. For hver gang man gennemfører en regulering, tager man noget af faldet fra vandløbet. Gentagne reguleringer vil derfor på sigt skabe dovne, langsomtflydende vandløb som har svært ved blot at leve op til en basismålsætning for recipient­kvaliteten.

I forbindelse med grødeskærin­gerne i vandløb hvor grødevæk­sten giver store stigninger i vandstanden, afstedkommer sætningerne en anden problem­stilling som bør overvejes. Problemet kan eksemplificeres ved situationen i Simested Å. Umiddelbart efter seneste regu lering i begyndelsen af 1950'erne skulle der ifølge vandløbsregulativet gennemføres to grødeskæringer hvert år. Allerede i slutningen af 1950'erne fandtes det nødvendigt - på delstrækninger - at øge 3 grødeskæringer pr år. Situationen

Nørreilen ved Løvskai. Terrænsætninger har sænket terrænoverfladen med V2- 1 m.

MILJØ 14 VAND

i dag er den, at der på de mest kritiske delstrækninger - foruden de 3 ordinære skæringer­foretages yderligere 1-2 grøde­skæringer for at hindre oversvøm­melser. Hvor mange ekstra skæringer kan accepteres, før det går for hårdt ud over miljøet? Det er begrænset, hvad der er foretaget af undersøgelser om grødeskæringens påvirkningerpå miljøet.

Hvis man ikke længere sørger for at holde vandet nede, vi l græsningen måske ophøre. Konsekvense~ heraf kan være, at ådalene vokser til i pilekrat. Udviklingen er allerede på vej mange steder. Alt for våde enge kan i sig selv være svære at færdes i. For blandt andet lystfiskeren er vandløbs­vedligeholdelsen derfor nødven­dig, selvom drivende grøde kan være til ulempe.

Terrænsætninger som de er påvist i Viborg Amt må også forekomme mange andre steder, hvor jordbundsforholdene er tilsvarende.

Kilder:

Christiansen, R. og K. Schlunsen: Vandstandsforhold. Viborg Amt, 1996.

Nielsen, p.v. og E. Marcus: Sætninger. Viborg Amt, 1996.

Aiour mecllovgivningen Miljøbeskyttelsesloven Generelt

09.12.1991: Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.06 .1992: Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

08.02.1994: Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

08.02 .1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

06.04.1994: Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

27.04.1994: Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

25.05.1994: Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

27.06.1994: Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys­ninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

27.06.1994: Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30.06.1994: Cirk. nr. 123 vej\. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30.09.W94: Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

30.09.1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

17.10.1994: Vej\. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

18.04.1995: Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

11.05.1995: Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

14.11.1995: Vej\. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen. .

13.12.1995: Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virk­somheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

Spildevand med videre

25.04 .1994: Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

31.10.1995: Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).

12.05.96: Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".

Vandløbslov

19.05.1992: Lov nr. 404 om vandløb.

1992: Vej\. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

17.10.1995: Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et an­læg eller projekt er omfattet af planlovens regler om

vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre

03.01.1992: Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

16.01.1992: Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

15.12.1992: Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

28.02.1995 : Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

30.06.1996: Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om er­hvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

14.10.1996: Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

05.09.1995: Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter t il jordbrugsformå\. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.

06.09.1995: Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

Havmiljø

21.06.1992: Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskin­rumsrendestene på skibe i særlige havområde.

30.06.1993: Lov nr. 476 om. beskyttelse af havmiljøet.

28.05.96: Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".

Miljøstøtte

27.04.1994: Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

27.06:1994: Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

02.02 .96: Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

Fiskerilove 08.04 .1992: Lov nr. 227 om fisketegn.

22.12.1992: Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.

14.05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

05.10.1993 : Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand .

07.07.1994: Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

01.12.1994: Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

09.12.1993: Bek. nr. 940 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m. (Ny bekendtgør. ventes februar 1998)

08.12.1994: Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

04 .06.1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri.

22.12.1993: Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.

06.11.1992: Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

19.01.1994: Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

08.12.1995: Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

16.01.1996: Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri".

08.06.96 : Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

03.07.96: Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".

03 .07.96 : Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiske­regler for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".

30.09 .97: Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgam m.v.) i saltvand

MILJØ 15 VAND

•

Mi';ø- og vanclp'e;e er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade l, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99

Redaktion: Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje

Tryk: Nord~estgrafik ISSN: 1397-5951

Mi';ø- og vanclp'e;e kan i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

MILJØ 16 VAND