_. ---2/'83

'~'NI)I)I.J~.JI~ & )111.,. ø ø ORIENTERING FRA HOVEDBESTYRELSEN

FORORD-!

Vi har vel alle specielt hæftet os ved den ny vandløbslovs muligheder for vandløbsrestaurering og grødebegrænsning ved hjælp af bredbeplantning. Flere gange har vi set de kendte skitser i artikler og som dias ved foredrag - og vi er alle klar over, at her er en geval­dig hjælp til vore strømvande. Hovedbestyrelsens miljøgruppe har disku­teret emnet. I erkendelse af emnets om­fang har vi besluttet at lave et specielt katalog - omfattende restaurering og be­plantning. Der vil altså ikke i dette nunmer af "Vandpleje & Miljø" være stof vedr. dette område. Vi vil i stedet for­søge at få en trykt vejledning ud sidst på året. .

Af økonomiske hensyn (porto + tryk) er "Vandpleje & Miljø" kun blevet sendt til kredsbestyrelser og kredsvandplejeudvalg. Mange foreninger har ~idlertid ytret ønske om også at få det tilsendt. Derfor sender vi dette nummer til alle forbundets foreninger. Foreninger, som fremover ønsker at modtage "Vandpleje & Miljø" bedes inden l. oktober fremsende vedlagte kupon til sekretariatet. så kommer det-automatisk.

Jørgen Overgaard ' Mogens Nielsen Kurt Haurbæk

LOVE 00 BEKENO~ELSER v/Børge Christensen

OPFØLGNlf\Kl AF æN NYE VtoNOLØBSLOV

Den 9. juni 1982 stadfæstede Dron­ningen Lov nr. 302 "Lov om vandløb". Forhistorien om selve lovens tilblivelse lidt af en gyser. Som bekendt nedsatte den daværende miljøminister - ikke mindst på forbundets initiativ - et udvalg der for det føste skulle gennemgå den. lovgiv­ning, der forudsætter landvæsensretsinsti­tuttets medvirken, samt fremkomme med en indstilling omen fortsat anvendelse af vandløbsretterne, og/eller ophævelse af Lov om landvæsensretter. Desuden skulle udvalget udarbejde forslag til ændring af Vandløbsloven. Dette skete i december 76. Første delen af udvalgets arbejde konklu­deredes i en anbefaling af, at vandløbs­retterne, i fremtiden, kun skulle beskæf­tige sig med sager af økonomisk (erstat­ningsretslig karakter), hvilket bl.a. be­tyder at landvæsensnævnene bortfalder. Denne minimerede lov overgår nu fra miljø.;. minister'iets regie til justitsministeriet.

I december 19~ afgav udvalget betænkning om revision afVandløbsloven. Det bemær- . kes herunder, at de foreslåede ændringer· var så omfattende at de hensigtsmæssigt ikke kan indarbejdes i den eksisterende Vandløbslov, og der på denne baggrund foreslås udarbejdet en helt ny Vandløbslov.

Forbundet havde sæde i udvalget (ved under';' tegnede). Opgaven her bestod vel først og fremmest i; at få landbrugsorganisationer­ne (det var jo lykkedes at holde Hedesel­skabet ude af udvalget) så langt med, som overhovedet muligt på fiskeri og miljø­linjen. Dette lykkedes meget langt.

Lovforslaget, som blev fremsat i Folke­tinget under den 21. januar 1982,' havde ·altså støtte fra ' landbrugsorganisationerne (ikke fra landbrugsministeriet), og det

\var på denne baggrund her opfattelsen: at lovforslaget ville få en. r~elig gang gen­nem Folketinget. såden kom det desværre

ikke til at forløbe; idet landbrugsorgani­sationerne op til lovens 2. behandling "løb" fra deres underskrift i betænkningen, hvilket politisk betød: at man måtte mod­sætte sig Vandløbslovensgennemførelse. Dette fik afgørende betydning for lovfor­slagets videre gang i Folketinget.

Forbundet kunne selvfølgelig ikke roiigt se på, at et af vore vigtigste flagskibe på denne måde led skibbrud. Det lykkedes at få rettet kursen op, og ved den ende­Hge konfirmering blev Vandløbsloven ved­taget med et overvældende flertal.

Trængsiernes tid var ~idlertid ikke for­bi. Ved regeringsskiftet i efteråret 1982 fik de mere negative interesser på miljø­området igen kraftig vind i sejlene. Vand­løbsloven skulle s~pelthen skrottes, og/ eller udsættes på ubestemt tid (samtidig var der andre forslag på miljøområdet, som hvis disse var blevet gennemført ville be­tyde, at alle de senere års forbedrede lov­givninger var blevet nedklassificeret). Det lykkedes igen for forbundet, at få stablet et flertal sammen i Folketinget, som be­tød - at man tvang ministeren til at fast­holde Vandløbsloven på de præmisser, som Folketinget havde godkendt og vedtaget. Miljøministerne har på denne baggrund nu bestemt, at den nye Vandløbslov skal træde i kraft den 15. september 1983.

MILJØKC1\ISULENTEN

• MILJØPOLITI Ø\lSKES! !

Vejle Amtskommune har rejst miljø­sag mod 70 dambrug - disse sager har amtet nu truk.ket tilbage til nærmere undersøg­else. Efter forbundets mening 'er der al t fo 'r uklare forhold omkring dambrug, deres vand indtag , deres vandudledning og deres afgivelse af friVand. Samfundet har skabt renere vand i vore vandløb, og dette har ført til forøget produktion i dambrugene med deraf følgende forøget forurenings­belastning. Der er stadig alvorlige pro­blemer m.h.t. afgivelse af frivand ved dambrug, og det må erkendes, at dambrug stad.ig tørlægger værdifulde dele af 'for­skellige åsystemer.

Der er et stigende behov for oprettelse af et egentligt miljøpoliti, da de nu­værende anklagemyndigheder ikke på til­strækkelig energisk måde forfølger lov­overtrædere .

Som eksempel kan nævnes et tilfælde fra Sønderjyllands Amt, hvor udkørsel af gyl­le på en mark medførte total fiskedød i en bæk. Det blev besluttet ikke at rejse an­klage mod skadevolderen, da denne tilbød at erstatte det opståede tab. Først en indgriben fra Danmarks Sportsfiskerfor­bund fik anklagemyndigheden til at rejse sag. Der kendes mange eksempler på, at anklage­myndigheden ved klare tilfælde af lovover­trædelser ikke har rejst nogen sag. Der må derfor kræves en betydelig stramning på dette område, og samtidig skal bødetakster­ne sættes op, så det ikke kan betale sig at forurene.

FISKEOØOE LIGHED-SPILDEVAND68E LASTNING

Der er gennem det seneste årti kon­stateret et stigende eutrofieringsniveau i de kystnære dele af søterritoriet. Den­ne sekundære effekt skyldes først og frem­mest udledning/tilledningen af næringsstof­fer stammende fra industri- og byspildevand samt fra mere eller mindre diffuse kilder i landbrugssektoren. Sammen med de store tilledninger af organisk stof, som er ilt­forbrugende, er der nu etableret udløsnings mekanismer, som kan forårsage enorme mængde af planktonalger . Disse planktonalger syn­ker til bunds, hvor så størstepa~n nedbry­des bakterielt, hvilket sker under et meget stort ilforbrug. Sammenholdt med eutro­fieringen i øvrigt betyder forholdet, at for isærfjorde og andre, ofte dårligt ven­tilerede mere beskyttede kystområder, kan forholdet udløse betydelig fiskedød •

Ved passende meteorologiske forhold, her også henset til de hydrografiske forhold, (hvor man under disse forhold må konsta­tere naturlige lave iltkoncentrationer) bliver den menneskeskabte belastnina selv­følgelig langt mere kritisk; idet der så "naturligt" ikke er den fornødne iltrTængde til stede for nedbrydning af de tilførte stoffer. Denne problematik kompliceres nu yderlige~ re af: at man på det seneste har konstate­ret betydelige planktonopblomstring af stærkt toxiske alger. Disse algeforekomster kan også udløse fiskedød. Desuden indgår disse alger også i skaldyrs fødevalg f.eks. muslinger. Muslingerne tager ikke skade af disse alger, men omdanner - og akkumulerer - føden til mytlotoxin. Dette g~ftstof er i forbindelse med konsumering af muslinger ganske alvorligt . Det kan i,øvrigt nævnes, at muslinger f.eks. er i stand til at ak­kumulere enorme mængder af cadmil.m - uden dyret tager den mindste skade.

De store mængder af udledt organisk mate'­riale giver også en optimal grobund for mikrooganismer, som kan angribe f.isk og fiskeæg . Visse giftstoffer, her kan nævnes metal­ler, PCP, fenoler, detergenter, herbici­der, lncekticider, olie, H2S, NH3 , etc. etc., er også giftige for fisk og kan af­hængig af den udledte koncentration resul­tere i fiskesygdom, og/eller ~ød, her­under massedød . Fisk udviser undvigelsesmanøvre ("avoid­ance reactions") og kan .: erunder - afhængig af vind og strøm mm. - undgå visse områder; idet fisk selv ved små koncentrationer 'bp­dager" giftstofferne. Her forudsat, at for­svarsberedskabet ikke er nedsat.

Men fiskene benytter sig af egne kemiske stoffer for at kunne kommunikere mellem sig. Disse kemiske stoffer, forbindelser kaldet pheromoner, og disse stoffer kan af fiskene opfattes i så små koncentra­tioner, at det er meget vanskeligt at ud­skille og isolere stofferne fra havvand. ,Udledningen af fremmede kemiske stoffer kan maskere og forårsage forstyreIser i fiskenes naturlige opførsel. Det kan for­mentlig også tænkes: at man ved sådanne ud­ledninger kan afspore-riskenes vandrings­veje.

Visse smitsoffer kan altså reproduceres i det marine miljø, her henset til forure­ningsstoffets tilstedeværelse, og .man kan f.eks. nævne udledning fra sukkerfabrikker, gærfabrikker m.v. Aktuelle smitstoffer er her Aer6monas og Vibrio, men også proble­mer kan vise sig i denne problemstilling. Den førhen ellers skarpe adskillelse mel­lem "kemisk-toxikologiske fiskesygdomme og infektiøse fiskesygdomme" lader sig ikke mere opretholde. De udledte kemiske stof­fer kan nedsætte fiskenes resistens, og baner herved vejen for udbrud af infektiøs;' fiskesygdom. Generelt kan om konsekve~serne af, at virk­somheder, der belaster det marine miljø med kemiske stoffer, . udtales at jo mere belastet fiskemiljøet bliver, jo større er risici for udbrud af fiskesygdomme.

'Brown et al. (1977) har således påvist, at incidensen af otte forskellige fiske­sygdomme: columnarsygdommen (skyldes in~ fektion med Chondro coccus, en bakterie), haemoragisk septikæmi (skyldes Aeoromonas Qakterier), Deesygdommen (skyldes Coryne bakterier), Saprolegnia (skyldes svampen phycocyceles), sort-plet sygdommen (skyl­des svampen pasthodiplotonom), og CCVD­virussygdommen, lymfocytis virus-sygdom" samt endvidere kræftsygdomme - alle fore­kommer signifikant hyppigere i forurenede recipienter end i et uforurenet miljø.

Yder l igere har Send et al. (1977) vist, at fisk besidder, som pattedyr, mixed func­tion pxygenasen , som kan metabolisere or­ganiske forureningsbestanddele og dermed forårsage afkobling af cellestofskiftet dermed forårsage afkobling af cellestof­skiftet hermed en eventuel cancerudvikling. Couch og LeeCourtney (1977) har hos rejer ført det endelige bevis for at organiske forureningsbestanddele, der kan metabQli­seres af P-450 systemet, giver anledning til øget følsomhed for virusinfektion.

Danmarks Sportsfiskerforbund må således konkludere; at man besidder en ganske sik­ker viden om, at diverse kemikalier ved belastninger af det marine økosystem vil medføre nedsat modstandsdygtighed af de marine organisker over for disse bakterier, svampe og viresygdomme (Som på baggrund af det stigende eutrofieringsniveau nu er i stand til at reproducere sig selv), samt prædisponere til udvikling af kræftsygdom-me. Danmarks Sportsfiskerforbund finder det ikke bevist: at "et fiskeritryk" skulle have årsagssammenhæng med den stigende fiskesygelighed.

• VANDPLEJE OG MILJØ v/Kurt Haurbæk

NY VANDLØBS LOV - NYE REGULATIVER

I tidsskriftet "Stads- og . Havneingeniøren" nr. 5 1983 har biologen Jesper Ansbæk skrevet en artikel om den nye vandløbslov og nye regulativer. Jes­per Ansbæk er kendt fra "Sportsfiskeren", og mange i kreds 4 kender ham fra "Natur­forvaltningsprojektet" i Sønderjyllands amt, hvor han er ansat. "Vandpleje 8. Miljø" har af forfatteren fået lov til at gengive artiklen, som ef­ter vor opfattelse indeholder de ting, som vi skal til at arbejde med efter 15. sept. 1983.

Ny vandløbslov -ny~ r Af Jesper Ansbæk

Artiklen er en bearbejdet udgave af et foredrag som forfatteren holdt på et tag møde i Dansk Amtsvandingeniørforening i ,januar 83. Fagmødets emne var den-nye vandløbslov, og foredragets titel var: Hvilke forhold skal tages i betragtning ved udarbejdelse af nye vandløbsJegulativer - en biologs synspunkter.

Med udgangspunkt i miljøbeskyttel­seslovens § 61 og 62 er der lavet en planlægning for kvaliteten af de danske vandløb.

Centralt i denne planlægning står recipientkvalitetsmålsætningerne (i det følgende kaldet målsætninger­ne). Af målsætningerne er de 3 så­kaldte fiskevandsmålsætninger de mest anvendte: - Gyde- og yngelopvækstområde for

laksefisk. - Laksefiskevand.

- Karpefiskevand. Disse 3 målsætninger, især de 2

første, er udgangspunktet for denne artikel.

Miljøbeskyttelsesloven er ikke til­strækkelig til at sikre overholdelsen af fiskevandsmålsætningerne. For­udsætningen for at der kan leve fisk i vandløbene er foruden rent vand, at der er vand nok, plus en vis fysisk variation og planteliv.

Miljøbeskyttelsesloven, vandfor­syningsloven og vandløbsloven må altså koordineres for at målsætnin ­gerne kan opfyldes.

Med den nye vandforsyningslov af 8/6/78 (trådt i kraft 1/4/80) , og den nye vandløbslov af 24/5/82 (endnu ikke trådt i kraft) er der åbnet op for denne koordination.

Det centrale instrument til sty­ring af vandløbenes fysiske forhold og plantevækst er regulativerne. Med de nuværende regulativer til­stræbes det at sikre vandløbenes vandføringsevne, dels via nogle krav til profiler og bundkote, og dels via . nogle terminer for skæring af plan­tevæksten.

En vedligeholdelse som bringer vandløbene i regulativmæssig stand,

• Iver

vil i de fleste vandløb effektivt for­hindre at fiskevandsmålsætningen kan opfyldes.

Hvis recipientkvalitetsplanlæg­ningen skal have nogen mening, må de nuværende regulativer ændres for alle vandløb med en fiskevands­målsætning.

Fisk nok.. For at kunne håndtere fiskevands­målsætningerne er man nødt til at kunne vurdere, hvornår målsætnin­gerne er opfyldt, d. v.s. besvare spørgsmålet: hvornår er der fisk nok i vandløbene?

For laksefiskevandsmålsætnin­gerne drejer det sig først og fremmest om hav- og bækørred (SaImo trutta).

Fiskeriministeriets ferskvandsfi­skerilaboratorium har i forbindelse med sine udsætningsplaner lavet et boniteringssystem for vandløbene som levested for ørreder .

Systemet opdeler vandløbene i 6 klasser. Klasse O angiver, at vandlø­bet ikke er egnet som levested for ør­reder. Klasse 1 er et vandløb , hvor der kan leve ørreder, men hvor livs­betingelserne er dårlige. Klasse 3 angiver et middelgodt ørredvandløb

Ved fastlæggelsen af nye regulativer bør man planlægge på basis af vandløbs­systemer. Indgreb mod sandvandring og sikring at fri passage for ørreder kan kun udføres hensigtsmæssigt for hele vandløbssystemer. Forbedring af passa­gen opstrøms denne gamle møfleopstemning har ikke megen mening. før for­holdene her er bragt i orden.

Også i ' regulerede vandløb kan man få en god vandløbskvalitet og en god fiskebestand, hvis vandløbet hold" fri tor forurening, og vedligeholdelsen udføres på en skånsom måde.

126 1 • . Stads- og havneingeniøren 5 . 1963

med en del muligheder for skjul og en god vandkvalitet . Kategori 5 karak­teriserer de optimale forhold for ør­reder, d.v.s. rent vand, god strøm, vekslende strækninger med grus­bund og dybe partier, skjul for ørre­der i form afklumpet grøde plus dybe

Vandløbskl asse

Fiskenes alder og Yngel ca. 4 cm størrelse

partier, underskårne brinker, t rødder m.v.

Sammenhængen mellem vand­løbsklassen og den ørredtæthed man kan forvente om foråret , er vist i ta­bel l:

O 2 3 4 5

O 40 80 120 160 200

1 års fisk, ca. 11 cm O 4 8 12 16 20

2 års fisk (ca. 16 cm), og ældre O 2 4 6 8 10

Tabel 1: Sammenhæng mellem vandløbskvalitet og forventet ørredtæthed om foråret og forsommeren. Den forventede ørredtæthed er angivet i antal pr. 100 m' vandløbsbund.

I løbet af sommeren vil tætheden af yngelen tage en del af, mens døde­ligheden for de større ørreder hoved­sagelig sker om vinteren.

Dette system kan de recipientans­varlige myndigheder anvende til at vurdere, i hvilken grad målsætnin­gen er opfyldt.

N år man skal vurdere om fiske­tætheden i et vandløb, der f.eks. er målsat som ørredvandløb, klasse 3, må man veje tæthederne af de for­skellige størrelsesklasser. Målsæt­ninger for dette vandløb er f.eks. op­fyldt, hvis man konstaterer 20 stk,' yngel, 8 stk. lårs ørreder og 2 stk. 2 års ørreder pr. 100 m 2 vandløbsbund.

Hvis tætheden af ørreder i et vand­løb ikke svarer til målsætningen for det pågældende vandløb, kan det have en række årsager: - vandet er permanent forurenet,

- vandløbet udsættes for regelmæs­sige, akutte forureninger,

- vandføringen er i perioder for rin­ge,

- de fysiske forhold i vandløbet er for dårlige (for få s~ulesteder),

- der mangler gydepladser for ørre­der,

- adgangen for gydefisk forhindres af spærringer. De tre sidste punkter skal bringes

i orden i forbindelse med de nye regu­lativer. Hvis der foretages systema­tiske udsætninger efter en godkendt udsætningsplan, vil de to sidste "mangler« ved vandløbet maskeres.

For at få et vandløb målsat som "karpefiskevand«, skal man på an­den vis vurdere om målsætningen er overholdt. Den fiskeart som her spiller den største rolle - økonomisk set - er ålen. Hvis åle tætheden er

0" ' stk. ~r. IO m2 vandløbs­hu (1 d den oe .. t..gnes som tilfreds­stll1enu~.

Vandføringsevnen. Selv i de vandløb hvor fisketætheden svarer til vandløbets målsætning, vil det være relevant at ændre regulati­vet, da det vil medvirke til en yderli­gere forbedring af vandløbskvalite­ten. En af de vigtigste ændringer i den nye vandløbslov er indførelsen af et nyt begreb. I lovens § 12 står der om regulativet at det skal indeholde bestemmelser om ~vandløbets skik­kelse eller vandførings.evne«.

Det vil sige at man kan erstatte de nuværende miljøødelæggende krav til vandløbets bundkoter, profil og grødeskæringsterminer med krav til vandløbets evne til at aflede vand, udtrykt som en sammenhæng mel­lem vandføring og vandstand.

Jo færre indgreb man foretager i et vandløb i form af grødeskæring, op­gravning af bundmateriale, afslå­ning afbredvegation og afstikning af brinker, desto bedre vil forholdene for fiskene være.

Det vil derfor være afgørende at myndighederne først går igang med disse indgreb, når hensynet til vand­føringsevnen dikterer det, i stedet for som nu at foretage dem efter faste terminer.

Behovet for indgreb kan reduceres ved f.eks. at plante en skyggende bred vegetation langs vandløbet til .begrænsning af grødemængden, el­ler ved at kontrollere sandvandrin­gen ved sikring afbrinker og etable­ring af sandfang.

Sådanne metoder til at reducere

Betonstryg i vandløb, som kunne ombygges til et naturstryg med gydemulighe­der for ørred. således at man genskaber noget af den vandløbskvalitet. der gik tabt ved reguleringen.

Betonstyrt. der er anlagt i foroindelse med en vandløbsregulering. Etablering a1 et stryg med gydegNI nedstrøms 'styrtet kunne genskabe noget af den vand­løbskvalitet, der gik tabt ved reguleringen.

15 . Stads- og havneingeniøren 5 . 1963 127

Kr '

28 Om

210m

260m

---.l.1.Q.m .-------'

-----~~~. I SI "00 I /./ /' ~------------7--

----------~ '--._._. __ . ../

Figur 1: Nivellering og opmåling af vandløbet Surbæk i Sønderjylland viser at profilet er udvidet, så bundbredden er 4 m t stedet for de regulativmæssigt fastsatte 2,5 m. Desuden er bunden sænket 0.25-0,5 m i forhold til regulativmaessigt fastsatte bundkoter. Målingerviser at den forbedring af vandføringsevnen, som det forsænkede og udvidede profil repræsenterer, ligger i samme størrelsesorden, som grødens forringelse af vandføringsevnen ved grødens maximale udvikling .

behovet for indgreb i vandløbene bør indgå i de nye regulativer.

Akiuel vandløbsti1stand. Udgangspunktet for fastlæggelsen af nye regulativer -er et grundigt kendskab til vandløbets nuværende tilstand.

Kortlægningen bør indeholde føl­gende elementer: - vandføringen og dennes variation

gennem året, - vandløbets bundkoter og profil

(som afgør vandføringsevnen), - grødens indvirkning på vandfø­

ringsevnen, - sandtransporten, - en biologisk vurdering af vand-

løbskvaliteten,

Llrngdeoprofil f.r indgreob

- en registrering af fiskebestand og fisketætheder . Kendskabet til vandføringen, spe­

cielt hvor hyppigt og hvornår de store vandføringer optræder, skal bruges ved fastlæggelsen af kravene til vandføringsevnen.

I mange tilfælde vil de aktuelle profiler og de aktuelle bundkoter af­vige væsentligt fra de regulativ­mæssige. Det skyldes at en årrækkes opgravninger har sænket vandløbs­bunden og udvidet profllet. Her er der på den ene side åbnet mulighed for en vandløbsrestaurering, mens det på den anden side kan være hen­sigtmæssigt at skærpe kravene til vandføringsevnen i forhold til det der er fastsat i det nuværende re gu-

lat; \ .. _ .~ærpningeL af kravene kan ske hvor landmændene har indrettet deres driftsform på den forbedrede vandføringsevne .

Grødens og skråningsvegetati­onens indflydelse på vandføringsev­nen, ved den nuværende vedligehol­delsespraksis, skal ligeledes bruges ved fastsættelse af kravene til vand­føringsevnen, samt ved fastlæggelse af en vedligeholsespraksis når disse krav overskrides.

Målingerne af sand vandringen skal bruges til at skønne over, hvor det er relevant at foretage indgreb, der skal reducere materialetran­sporten, herunder at vUrdere hvor i systemet eventuelle sandfang skal placeres.

Bonitering. En grundig biologisk vurdering af vandløbskvaliteten, herunder en bonitering af vandløbet som levested. for laksefisk, skal bruges til en række formål i forbindelse med de nye regulativer. Den skal bruges som udgangspunkt for forslag til en skyggegivende beplantning langs vandløbet, til fastlæggelse af en ved­ligeholdelsespraksis når kravene til vandføringsevnen ikke er overholdt, til fastlæggelse af en eventuel vand­løbsrestaurering, som udgangs­punkt for fastsættelse af regler og indgreb til sikring af fiskenes pas­sage ved spærringer, til et skøn over sandvandringens eventuelle skade­lige indflydelse på vandløbskvalite­. ten, samt til at vurdere hvor der mest hensigtsmæssigt kan placeres sand­fang m.m.

Registreringen af fiskebestanden i vandløbssystemet skal sammenhol­des med boniteringen af vandløbene som fiskevand.

Hvis der er væsentlige uoverens­stemmelser mellem ørred.tætheden og boniteringen, bør man overveje hvilke ændringer i vandløbets til­stand der er nødvendig (f.eks. etable-

Figur 2: Ved mange styrt og rørlægninger i forbindelse med vejovertøringer er passagemulighederne for il og ørred d6.rtige. Stemmes vandet op umiddelbart nedenfor spærringen ved anlæggelse af et stryg med gydegrus. kan man sikre paasagen og samtidig skabe en ny gydeplads for vandløbets ørreder uden at forringe vandføringsevnen. Tegninger: Arne Søgaard Andersen.

128 16· Stads- og navneingeniørenS . 1983

Sådan bør vandløbsvedligeholdelse ikke foretages.

ring af gyd~pladser). Det samme gælder selvfølgelig

hvis vandløbets tilstand er vurderet lavere end målsætningen angiver.

2·trins raket. Kun en del af de nævnte data fore­ligger, og indsamlingen af dem er en tids- og ressourcekrævende proces.

På den anden side haster det med at fa afskaffet den dyre og unødven­digt ødelæggende vandløbsvedlige­holdelse, som udføres i henhold til ' nuværende regulativer.

Ændringer af regulativerne bør derfor gennemføres i to tempi.

De nuværende regulativmæssige krav til vandløbets dimensioner, kan uden problemer omregnes til en vandføringsevne, der gælder i vin­terperioden hvor grødemængden i de fleste vandløb er ringe.

Samtidig kan man, med udgangs­punkt i et skøn over grødemængden i vandløbene om sommeren ved de nuværende vedligeholdelsestermi­ner, stille krav til vandføringsevnen om sommeren.

1. trin .i ændringen af regulati­verne består altså i, at omsætte de nuværende krav til vandløbets di­menSioner og grødeskæringstermi­ner, til krav til vandløbet vandfø­ringsevne.

Disse krav til vandføringsevnen indføres i et foreløbigt regulativ, der skal sikre at vandløbet kun vedlige­holdes, når det er nødvendigt.

De nye regulativer. 2. trin: de mere permanente nye re-

17 . Stads- og havneingeniøren 5 . 1983

:, oder der Lal anvendes når k:a ;e,-te til vandføringsevnen overskrides, herunder bredden af de grødebræmmer der skal efter­lades langs bredderne osv.,

- nogle fysiske rammer indenfor hvilke vandløbet selv kan be­stemme sit forløb. Først når disse rammer overskrides sættes der ind med indgreb, der skal for­hindre vandløbet i at skabe et helt naturligt forløb,

- en plan for en eventuel beplant­ning langs vandløbet plus regler for vedligeholdelse af beplantnin­gen,

- en plan for en eventuel kontrol af sandvandring i form af sandfang med videre,

- en plan for sikring af passage for ål og ørred ved de spærringer, der er registreret i vandløbene,

gulativer, kan først udarbejdes efter at den grundige kortlægning af vandløbene er udført.

De nye regulativer bør foruden de­taljerede krav til vandløbenes vand­føringsevne, og kontrollen af denne, indeholde:

- en plan for en eventuel restaure­ring. Vandløbsrestaurering, med undtagelse af etablering af gyde­pladser for ørred, bør dog kun gen­nemføres i absolut nødstilfælde. I de fleste tilfælde er det nok at lade vandløbet være i fred så det kan restaurere sig selv.

- anvisning af hvilke vedligeholdel-

NORDENS FØRENDE FAGMESSE FOR DIG DERARBEJDER FOR

STAT OG KOMMUNE Fagmessen Kommunalteknik er lige noget for dig der køber ind, planlægger eller på anden måde er med i udviklingen og arbejdet inden for den offentlige sektor. Du får samtidig lejlighed til at se fagmessen Kommunal Fritid og blomster- og havemessen Flora & Pomona, som afholdes på samme tid . Sideløbende med messen gennemføres et omfattende konferen­ceprogram - for tilmelding m. v. ring venligst Svenska kommun­fOrbundet, tel. +46-8 24 85 00.

Beslut dig til at besøge Kommunalteknik '83 i dag - lejlighe­den byder sig kun hvert tredje år.

Kommunalteknik '83 omfatter ca. 200 udstillere inden for følgende varegrupper:

• Broer. Edb. Entreprenørvirksomhed, udstyr, maskiner og tilbehør, skurvogne. Ejendomsadministration. Køretejer • Gade- og vejbyg­ningsteknik • ~teknilc • Havne. Udstyr til handicappede. Byg­ningsmateriale, maskiner og udstyr. Information og service. Elevatorer og stilladser, kraner. Litteratur . Måleteknik • Natur- og miljøbeskyt­telse. Parker og parkers vedligeholdelse, offentligt milje • Renovation og affaldshåndtering. Beskyttelsesudstyr . Byplanlzgning • Teknisk kon­torudstyr • Telekommunikation. Trafikteknik, skilte, signaler etc .• Transport og materialehåndtering. VVS og energiteknik. Vand og spil­devand • Værkt1lli og tilbehør. Anden kommunalteknisk virksomhed.

KOMMUNALTEKMIK 83 29 aug -1 sept 1983 ~V'-'"

Stockholmsmassan, Xlvsjo ~ Arrangltrer: Stockholmsmessen i samarbejde med SVeJl$ka kommun­fOrbundet og Svenska Kommunal-Tekniska Foreningen. Kun adgang

for fagfolk. Gratis enue. 9 minuner med tog fra Stockholm C.

129.

SELVRENSNING

I mange filfælde hører man, når der er tale om forurening, at det skal naturen nok selv klare. Ja, det er også rigtigt, såfremt vi mennesker ikke har en tendens til at overdrive yore gerninger. De natur­lige ting i naturens husholdning, såsom døde dyr, planter og dyreekskrementer ned­brydes til uskadelige stoffer eller i vis­se tilfælde nyttige uorganiske stoffer. Nedbrydningen foregår ved bakteriers virk­somhed og resulterer i flere forskellige kemiske processer. Fælles for disse er, at bakterierne behøver ilt til deres virksom­hed. Ilt findes under nonmale forhold op­løst i vandet, optaget fra luften eller produceret af vandplanter og forbruges af fisk og andre dyr, der lever i vandet. Der skal således være en balance mellem il tproduktion og forbruget, ligesom der skal være ilt til bakteriel nedbrydning af organisk materiale. Dette sker i det naturlige vandløb, hvor vi ikke forstyrrer balancen med vore indgreb. Men sker der, i et vandløb der f.eks. er klasseficeret til forureningsgrad 2, og der pludselig tilledes spildevandsudled­ning fra nogle ejendomme??

A.

--/I.T(ea)

IW'l'Ionlll ~ ~/M"'1NII'!t -PdlN:lnm~".

Ovenstående figurer viser skematisk nogle ændringer i et åløb, forårsaget af spilde­vands-udledning. Forholdene i åløbet før spildevandsudled­ningen er markeret til venstre for punktet A . Punktet A markerer spildevandsudled­ningen. Til højre for punktet A vises for­holdene i åløbet efter Udledningen. 'Det ses, ·· at efterhånden som man kommer væk fra udledningsstedet, bliver'forholdene 'de samme, som de var før udledningen: Der er sket ~n biologisk selvrensning i åen. Nu skal man ikke få den opfattelse, at vore ~andløb, som i forvejen mange steder er ude af balance, kan klare selv de mindste udledninger. Begrebet "selvrensning" skal vi nok i dag bruge som en sikkerhedsventil for evt. u­held, som vi stadig oplever. Ved alle

' spildevand sprojekte r, som vi bliver præ­senteret for skal vi stå. fast ved ,at så­fremt det ledes til vandløb, søer eller fjorde, bør udover mekanisk-biologisk rens­ning desuden have fjernet nitrat og/eller fosfat. Uden for byområderne vil vi støde på pro­blemer med økonomi i forbindelse med store fællesanlæg. Dette er naturligt på grund af de meget spredte bebyggelser, som med­fører lange ledningsstræk og små vand­mængder. Her må der så kræves, at hver ejendom selv

, etablerer eget "renseanlæg". Dette kan ske ved hjælp af septictank, som er. en form for bundfældnings- og rådnetank, med et efterfølgende nedsivningsanlæg, såfremt jordbunden er egnet. Er man tvunget til at lede til et vandløb, bør dette ske via et sandfilter, som tilbageholder svæveslam og 'fedtpartikler. OpTlærksomheden henledes på, at et sådant anlæg, sige såvel som et rigtigt renseanlæg, skal passes. Dette vil sige, at det skal slamsuges med passende mellemrum, således at volumet i tanken ikke optages af "dødt" slam. Opmærksomheden skal også henledes på, at det kan være en fordel at lede vaske- og bade-vand direkte til sivebrønden, da især sulfopræparater kan ødelægge mikroorga­nismerne i septictanken. Når vi skal give agt på disse anlæg, så er det fordi at mange af disse småudledere, som de rette­lig er, forekommer ved vore yngelpossi­sioner og summationer af disse udledninger kan ikke klares af vandløbets selvrensende evne.

Princip af simpelt afløbssystem

o

a.;.~ø.I'~

.~ ""'N:$. .,1,1 @o/I~

fIGUR l. 'p ·ld. ...' .... 'iI ~'" .. , •• j. ~. ,: .......... • _ .... -.2' ........ -._ ..... "' .--."" ' ___ i..-.3: ____ .... ,_

Uddrag fra: Spildevandsrensning - Anvendt mikrobiologi.

PRINCIPPER FOR KLOAKERING

Lige fra gamle dage, hvor vi menne­sker slog os ned i samlet bebyggelse, har vi haft problemer med vore affaldsproduk­ter. Alle kender sikkert billeder fra danske byer fra middelalderen, hvor nat­potten -blev tømt ud af døren lige ud på gaden. Rendestenen var dengang væsentlig det sted, hvor datidens flydende affald skulle transporteres væk fra byen. Udviklingen er heldigvis gået fremad. I dag transporteres alt kloakvand i nedgra­vede rørsystemer med en dim. fra 10-60 cm og speciel t i store byområder, kan man se dim. på op til 200 cm. I disse nedgravede ledninger føres alt spildevand. Dette er husspildevand, industrispildevand, dræn­vand samt nedbør fra asfalterede områder samt regn fra tagnedløb. Denne til tider store vandmængde gør, at der må udføres store dim. efterhånden, som man får flere og flere tilslutninger. No er der en grænse for, hvor .store led­ninger,man vil grave ned for at transpor­tere byens spildevand til det lokale rense­anlæg . Ved kraftige regnskyl eller pludselig op­stående tøbrud, kan der komme så store vandmængder, at det er økonomisk uforsvar­ligt at nedlæg§e ledninger med en rørdimen.,.. sion, der skal kunne aflede denne store vandmængde i en forholdsvis kort nogle få gange om året. Hvad gør man så? Man indskyder på hoved ledningen et såkaldt overløbsbygværk.

. Dæ!csel i ve 1.. ~_'"

,..----___ .....J ____ • __

Til rec ent

PrincipsKitse af alm. overløbs­bYgTlllrk.

· Dette virker på den måde, at når vandstan­den når op til et forud bestemt punkt, så løber overskudE:t simpelthen ud "til højre" over en kant og via en grov rist til den nænmeste recipient. Nu er dette regnvand jo på færden gennem ledningen blevet blandet op med spildevand og vi må derfor altid fastholde at dette er den rigtige betegnelse.

' Vi vil se denne løsning Pd alle vore fæl~ , lessystemer (spilde- og regnvand i samme ledning), men i de senere år er man blevet opmærksom på problemet. Dette giver sig udslag i, at amtskommunerne i de lokale kommuners spildevandsplaner stiller krav til hyppigheden af sådanne udslip.

af sp_ldevandsr,oængden i de pågældende l ed­ninge r og særl ig til recipientens stør­relse og kvalitet.

FÆLLESSYSTEM,

Til I~~ 0perlø -ff;/.

rensningsanlæg ~(;'

Recipi ~ n . j_ Vi har set eksempler på, a t der Oliver krævet et såkaldt forsinkelsesbassin ind­rettet • . Et sådant virker på den måde, at overskudsvandet opbevares heri, indtil vandføringen i hovedledningen falder. Der­efter løber bassinets indhold lige så stil­le ud i ledningen igen og ned til rense an-lægget. Vi har derved undgået et overløb til en måske sårbar recipient. Efterhånden har man mange steder villet undgå de store spildevandsledninger. Man har derfor udført et såkaldt separatsystem. Dette består af 2 ledningsstrenge. I den ene løber der udelukkende spildevand. Her­ved kan man ved beregninger over antal hus­stande finde den helt nøjagrige vandmængde, og derved undgår man at overdimensionere sine kloakledninger. En yderligere fordel er, at ~an på rense­anlægget kører en jævn drift med "rent" kloakspildevand og derved slippper for de kraftige stød, som et tordenskyl vil med­føre. Hvor bliver så tag- og overfladevand så af? Dette føres i en separat ledning (deraf navnet på systemet) til nærmeste recipient uden at man har spekuleret noget videre over forureningsgraden af det udledte vand. man er dog nu blevet klar over , at der i dette vand er en betydelig mængde foruren­ende stoffer. Indholdet består i flere til­fælde af forskellige tungmetaller og mine­ralolier, ligesom store mængder sand strøm­mer gennem ledningerne ud i åerne .

SEPARA TSYST.r:M.

Desuden skal også her angives ulovlige til­slutninger af sanitære installationer, ligesom mange mennesker har den opfattelse, at rendestensbrønde er beregnet til bort­skaffelse af kemikalieaffald. Der må al t.så ske en form for rensning af dette vand. Det kan ske ved at etablere bundfældningsbassiner med indbygget olie­og skumfang. Anlæg med sådant tilbehør kan allerede ses ved flere af vore nye motor­veje og har et par gange virket efter hen­sigten, så olieforurening af vandløb blev udngået. MåsKe kunne der også i disse kun­stige søer etableres en form for fiskeri (medefiskeri). Set ud fra et økonomisk synspunkt vil det fremover ikke blive billigt at slippe af med sit regnvand fra befæstede områder, når der vil blive stillet krav om rensning. Fører man alt vand fra et stort byområde via afskærende ledninger til centralrense­anlæg, så kan der opstå en ikke ubetydelig vandmangel i små vandløb, såfremt disse findes i et kloakeret område. Vi skal derfor fastholde, at den nedbør, som falder i et bestemt område, skal -via en rensning - tilledes den recipient, hvor den .naturligt ville være løbet hen.

35 tons olie ud kloaken

• 1

Selvom autobranchen altid udleder olieholdigt spildevand gennem oli­eudskillere, så slipper der allige­vel store oliemængd~r ud i det of­fentlige kloaknet. Det drejer sig skØnsmæssigt om ialt 35 tons på års­basis fra undervognsbehandling, au­tovaskemaskiner og afvoksningsan­læg for nye biler viser en under­sØgelse udfØrt af Kemiteknik for Teknologirådet.

Miljøstyrelsen arbejder i øjeblik­ket på en ny bekendtgØrelse vedrØ­rende miljØkrav til autoværksteder m.v. I udkastet er den maksimale mængde olie i spildevandet fastsat t~l 20 mg pr. liter vand, og det vil ikke give problemer for autoværkste­der. Derimod vil autovaskemaskiner ifølge undersØgelsen ligge lige på grænsen, medens undervognsbehand­lingsanlæg og afvoksningsanlæg vil overskride denne grænse betydeligt.

Fra disse anlæg er der målt typi­ske olieindhold, som ligger 5-25 gange højere end Miljøstyrelsens forslag. Det skal nævnes, at myn­dighederne hidtil typisk har til-ladt oliekoncentrationer på 10-50 mg/l, og til sammenligning kan oplyses, at den hØjst tilladeli­ge oliekoncentration i drikke­vand er 0,01 mg/l.

Olieholdigt spildevand renses tra­ditionelt i såkaldte olieudskil­lere, der fungerer efter gravit~­tionsprincippet . Når spildevandet passerer et større rum vil den til­stedeværende olie normalt stige op til overfladen, hvorfra den tøm­med med passende mellemrum og af­leveres til Kommunekemi. To for­hold begrænser imidlertid effek-ten af disse olieudskillere. For det første vil en for hurtig vand­gennemstrømning medfØre en util­strækkelig olieudskillelse, og for det andet vil opløst (emulgeret) olie kun udskilles i begræn.set om­fang i takt med at emulsionen når at blive nedbrudt under opholdet i olieudskilleren . I Danmark vil man typisk have en gennemsnitsopholds­tid i olieudskillere på 3-10 minut­ter, og det er alt for kort tid til, at man kan opnå en effektiv olieud­skillelse på spildevand fra autobran­chen, hvor der i de fleste tilfælde vil være emulgeringsmidler i vandet. Det er bl.a. forklaringen på, at man i , de andre nordiske lande forlanger opholdstider på 1-2 timer.

UnderSØgelsesrapporten anbefaler der­for, at man fremover dimensionerer olieudskillere med væsentlig længe­re opholdstid end i dag, og at man i videst muligt omfang anvender så­kaldte "selvspaltende" emulgerings­midler inden for autoområdet.

•

"Elsam"

Svovl­rensning for 4 mia. kr. Det vil koste over 4 milliarder kroner . og en årlig driftsudgift på ca 1 milliard.hvis de danske kraft­værker skal rense røggasseme for svovldioxyd. fremgår det af en rapport fra ELSAMs Kraftværks­afdeling,

Gennem de danske kraftværkers skorstene sendes der årligt mange tusinde tons svovl op i luften. Svovlet vender senere tilbage til jorden med r.egnvandet. og det giver især forureningsproblemer i de kalkfattige søområder i Norge og Sverige. Men svovlforurenin­gen kommer langvejs fra. De mest koncentrerede svovlkilder findes i ,England. Vesttyskland. Østtysk· land. Tjekkoslovakiet. Polen, Sov­jetunionen og Norditalien_ Det er beregnet. at Danmark bidra­ger med ca_ 4 pct. af det samlede nedfald af svovl i Sverige,

I ELSA M-rapporten gennemgås tre forskellige former for svovl­rensning: 1) affaldsproces. 2) gipsproces. 3) regenerativ proces. Det oplyses. at et nyt kraftværk vil' koste ca, 20 pet. mere og driften ca. 14 pet. mere. hvis der indføres svovl rensning : '

"Jyllands-Posten"

Grøde fra vandiøb" ;~ kan gøde skove -, . -.' : -~

I-mange ir er grøde-skårftit ~ vandløb-blevet betragtet som q affald; men nu viser et forø,. i SønderjYlland, jlt gr~s.: bar en betydeUc P<iDinC.' sværd!. -

I samar~jde med Hedeset. skabet har 'Sønderjy'uaIK~ amts naturtorvaltDingapro­jekt gennemtørt et f med udlælDinl alll'Øde. Det · faldt Bt heldict ud, at al ~ grøde, der i ir skæres i. ~ sønderjyske vandløb, 'vil biiJ ve lagt ud som ,ødning l ' skovbunden - fremfor at bli-' ve kørt til lossepladser : 4

Projektet skaber nye ~ .. ' bejdspladser og i8dnin,_: sværdien anslla W mellem '. halv og en hel million lU. ~ regnes med, at 2.000 tons gre. de vil blive brugt ._. - ' (

~ -...,;;. .. _ .lO(.

Dagbladet "Licitation" KABVP U IDIIUIDe .......

Karup Turt.uorening ar ~jder ll1jebUkket med pla­ner om at etablere en kuB­.u. !lUe. til MlWdt put. &Dd-tue-tJaldDc. , . Der Hal .... C ø .. _~ bl.&. ørreder I cleø åuuapi fIå_ oa lysttlabre kaa å. efter at ban lndI..t et dertil Indrettet ftabkort, fA., lov at .......... 1 ....

'l'w18tIDrel'i1npa vU nu .p at ldarlagp mullJbe. ' dema for etab1ertDc af eJI ;

lIldan • I eamarbejde med kommunen. der l -.te om­gane Hal foraøp at ud- ' pep et omridr, lrfor der , ltan p-avu et bul at en aa­aeel~ st.relM.

~lCt!!~~.i::?J'· -: f.eb. UD .......... et .. !It -' " .

"J Y lland s-Posten II

. \

Typisk indstil­-ling hos nogle kommunale teknik.

Nitrat l-drikkevand kan fj~rne~ ved omvendt" osmose

De'Ito,e IDIeIlIder' Ditra~ 80IIl i den leDeate tid bar foru· renet difkkev~et flere steder i landet, kan fjernes, Ol

.. VirtaOmheda De Danske Sukkerfabrikker i NalWrov vil i ,~~(., efteliret ~'et to ........ Ol demonstratfoD.An. læ,i JyUancl. . ,

'~ Planerne er kommet l stand efter-eo række benvendelIer fra !ar v~ vllDdvarker. 10m er Interesseret t at ltomiDe den omfatteQde forureDfng af drikkev~et'W nv..

'opl;.er iDteDi8r Ole J~·01se:D. 'De Danske SUkker .. fab~er. .' - .

NAr vandet I.ber punelll anJæ~et, fjernee deD ~ ,del.af Ditraten. o, Ole Jeutrup O n ansllr. at det vW k0-ste eo busstand med fire perIODe!' 1000 kroner ekRra om 'Aret at fA drikkevand udeD Ditrat. '. -- . . . , Virksomheden producerer i dal den lJap anlæc fortriDJ­

·~'WeDPort. 1 , ." .' " -" ~

. 'J'ekni1tieo bedder omveDdt OSIDOIe, Ol hvis den akal bru-­jet Pi , et vandværk, der forsyner 3000 buastaode, bliver

, p~o omkl'inC 3,2 m1l11oaer kroner for et aolæc. ' ' .< • Vi ved der er IDteteue bIaDdt vandværkerne, men vi Wcl ogå. at .konomieD er alprende. BI.&. det '~ ... det nye fonøpanlæ, afklare liIer Ole Jatoft 6J.sen. ~. ·1 dal IDA der hlljst være 50 mg Ditrat i en Uter drikkevand, , men underse,e1ser l foråret viste, at der fl~ steder var op til 300 mg Ditrat pr. Uter:Enkelte borinter bl~ lukket, eftel' at mlpl k~terede et Ditratindbold, der lA laqt over det ~ I (RØ)"

Bøder i vandmiljøsager

Onder ove~kriften -Fogedinstitution i miljøsager? kan man på side 20 i Danmarks amtsråd af 11. februar 1983 bl.a. læse: -Der bliver spekuleret i overtrædelse a! miljølovgivningen, hvor bødeniveauet generelt er ca. 150 kr.-

For at modvirke sådan spekulation har der i nogle år været bestræbelser i gang for at få hævet bødeniveauet. Da oplysningen om det nævllte kronebe­løb måske kunne være til skade for disse bestræbelser, skal det ikke for­blive ufortalt, at for vandmiljøets ved­kommende er ingen enkeltbøde af den størrelse set siden miljøbeskyttelses­lovens ikrafttræden den l. oktober 1974, og man skal helt tilbage til be-

gyndelsen af 1950'erne for at fmde et så lavt bødegennemsnit.

Efter de oplysninger Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium har modta· get j henhold til Miljøstyrelsens Vej. ledning nr. 4/1981 »vedr. bekæmpelse a! ulovlige forureninger a! vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet-, er der i 1982 faldet 69 bøder (ankede sager er kun talt med een gang) hvoraf en pli 300 kr. og en på 100.000 kr., mens de resterende 67 lå på et gennemsnit a! 4.287 kr. (Tages også næsthøjeste og næstlaveste bøder fra, bliver gennem· snittet 3.443 kr., hvilket immervæk er mere end 150 kr., uden dermed at an­give et rimeligt højt bødeniveau),

Det er i stigende grad blevet skik, at amtsrådenes direkte undersøgelses­udgifter pålægges lovbryderne som sagsomkostninger. Men d,er er stadig en del skadeserstatninger og retable­ringsudgifter, som ikke dækkes af

UDSENDT TI L KREDSV ANDPLEJEUDVALGENE :

Notat vedr. Kalundborg Fjord. Cirkulære om gennemførelse af besparelse på spildevandsområdet. Artikler .vedr. flyveaske ved Vestsjælland. Beplantningsplan til Nivåens søndre bred. Koncept til brev til amtsråd vedr. sektor­planlægning . Bekendtgøresle om procedure m.v. for regi­onsplanarbejdet. Cirkulære nr. 20m fredningsplanlægning. løvrigt henvises til ref. fra NSU kongres i Ulstrup 1983.

skad e\ 'iderne . Na. der er :.ale om klare lov brud, er d ls~e beløb Ikke no· get alternativ til bøderne, men et su p­plement W dem.

Da det nuværen.de bødeniveau ikke i alle tilfælde motiverer W en sådan ansvarlighed og påpasselighed, at lov­lydighed kan betale sig, må .lov- og ordensudvalgets- *) betænkning imø­deses med forventning.

TheodoT AndeTsen, afdelingsLeder, MiljøstYTeLsen.s

FerskvancLslaboratoTium SilkeboTg

0) Udvalget om håndhævelse af bygge· og miljølovgivningen, som miljøministeren 0& boligministeren nedsatte i j~ 1981.

F