Mil;ø-og vanclple;e Orientering fra Landsudvalge. for Milio- og Vandpleie ( ~A~~)

Nr. 20. SEPTEMBER 1998 0. Fjorden er vigtig for fiskebestanden Nårtalen falder på vand pleje­

arbejde, centralt såvel som lokalt, er det ofte emner som opdræt af

egnet 'udsætningsmateriale og forbedringer af det fysiske mil jø i

vandløbene, der diskuteres,

Når bestanden af laks og hav­ørred i mange danske vandløb er

truet , er det ikke nok at vende fokus mod vandløbene, Man skal

nemlig ikke glemme, at havørre­

den og laksen tilbringer hoved­parten af deres liv langt fra vand­løbet, og i denne periode er de

uafhængige af vandkvalitet og fysiske forhold i vandløbet.

I stedet er det andre faktorer,

der spiller ind, Det er under op­

holdet i saltvand , at fiskene skal have hovedparten af deres til­

vækst, og det er derfor vigtigt at føden er rigelig,

Den danske laks svømmer til

områder i Atlanten, og er derfor

også relativt uafhæng ig af miljø­tilstanden i fjordene, Det er ander­

ledes med havørreden, Den

vandrer kun sjældent langt væk fra sit ,hjemmevandløb", og det

betyder, at en stor del af den

danske havørred bestand tilbrin-

ger lang tid i fjorde og andre kyst­

nære områder, De er derfor af­hængige af miljøtilstanden i disse områder,

Andre trusler En anden stor trussel mod de

havvandrende laksefisk er fiske­

riet med faststående redskaber i de marine områder,

Mange vandløb har i dag kun

Foto: Kaare Manniche Ebert

en mindre bestand af havvand­

rende laksefisk, og denne be­stand er sårbar overfor fiskeriet

med faststående redskaber,

Mange steder vil det således være svært at vende bestands­

udviklingen, selvom man for­

bedrer mulighedeme for lakse­fiskene oppe i vandløbet.

I erkendelse af dette, er der i de

senere år blevet lavet særskilte

Tema: De Danske fiorde Miljøti1standen i de Mariager Fjord Fiskerireguleringer i Vandmiljøplan II

Af Hans-Martin Olsen, Landsudvalget for Miljø­og Vand pleje

bekendtgørelser med restriktio­

ner for fiskeriet i lokalområder (for eksempel i Ringkøbing, Nissum

og Hjarbæk fjorde), og det må

forventes, at der fremover vil blive lavet lokale bekendtgørelser for

fiskeriet flere steder i landet.

Landsudvalget hi lser dette velkomment.

Lokale bekendtgørelser En lokal bekendtgørelse vil langt

bedre kunne tage højde for lo­

kale forhold end en generel lov­givning, der skal være dækkende

for hele landet. Der vil derfor ligge

en stor udfordring for forenin­gerne og amtskredsene rundt i

landet i de kommende år,

Det bliver nemlig de lokale tillidsfolk, der skal medvirke ved

forhandlingerne om nye lokale bekendtgørelser, Vil man have

indflydelse på udformningen af

bekendtgørelserne, er det

nødvendigt at deltage i disse forhandlinger, og det er måske

en af de største og vigtigste

arbejdsopgaver, der ligger og venter for foreninger og amts-kredse i de kommende år. D

Ringkøbing Fjord danske fjorde Det er nu et år siden, at de danske fjorde Hvilken effekt kan man Ændret slusepraksis for Peter Bondo, Seniorfor- iltsvindskatastrofen i Jens K. Thygesen, forvente at den nye Ringkøbing Fjord har sker ved Danmarks Mariager Fjord indtraf. forretningsfører for Vandmiljøplan vil få for medført store forandrin-Miljøundersøgelser i Grete Fallesen, Leder for Danmarks Sportsfisker- de danske vådområder? ger for fjorden. Blandt Silkeborg, skriver om Hav- og Kystafdelingen i forbund, beskriver i den- Gitte Blicher-Mathiesen andet er sigtdybden i betydningen af nærings- Århus Amt, beskriver ne artikel de fiskeri- og Torben Moth Iversen fjorden steget fra 0,6 salte, meteorologi og hvad det var, der skete reguleringer der er lavet fra Danmarks Miljø- meter og op til 3-4 fysiske forstyrrelser for for et år siden, og hvor- i Ringkøbing, Nissum og undersøgelser i Silke- meter, skriver Martha miljøtilstanden i de dan tilstanden siden har Hjarbæk Fjorde. borg beskriver de Laursen fra Ringkjøbing danske fjorde. ændret sig. forventede effekter. Amt.

side 2-5 side 6-8 side 9 side 10-11 side 12-14

MILJØ 1 VAND

Så længe bøgen spejler ... Af Peter Bondo Christensen, Danmarks Miljøundersøgelser

VM i fodbold er ovre. De mange roligans, der højt lovsang de danske blå bølger for øjnene af milliarder af TV-seere verden rundt, er rejst hjem. Og Tour de France er slut. Ikke mere spalte­plads om de lidelser, Danmarks eneste kongeørn har måttet igennem. Sportssiderne er skrurnpet ind, og medierne har fået plads og t id til at dække en anden tilbagevendende dansk begivenhed: Iltsvind i de indre danske farvande.

Vort højt besungne salte vand har det ikke for godt. Alt for man­ge næringssalte har bragt fjorde og kystvande ud af balance, og et kraftigt trawlfiskeri gør det svært for planter og dyr at få fodfæste igen.

Muslingeskrab i Vejfe Inderljord. Undersøgelser har vist, at tunge traw­lende redskaber slår over 90% af alle bundlevende organismer ihjel.

... sin top i bølgen blå Det er høsttid, og det er iltsvinds­tid . I sensommeren og det begyn­dende efterår får vi norrnalt den årlige erindring om, at iltforholde­ne er dårlige i mange danske marine områder. De næringssalte, der ikke er gået i høstudbyttet på markerne, giver istedet høj pro­duktion af alger i fjordene og kystvandene. Og der skal ilt til at omsætte de mange algeeeller, når de dør hen - masser af ilt.

Iltsvind er blevet et nyt og kompliceret ord i det danske sprog på linie med betalingsba­lance og valutaunderskud. Omfanget af iltsvind er blevet en noget tåget målestok for miljø­tilstandenunder bølgen blå. Men en ting er ganske klar: Vi har mange flere iltsvindshændelser i dag end tidligere, og arealerne, der bliver ramt af iltsvind, er øget

/1/,/2/

Alle med en smule interesse i miljøproblemer kender historien om vandmiljøplanens optakt. Trods mange klare dokumentatio­ner af problemer med iltforholde­ne i de marine områder, var det småt med politiskeinitiativer. Men et TV-hold var på pletten på Gilleleje Havn en oktoberdag i 1986 og kunne samme aften i TV-avisen vise billeder af en spand døde hummere fra Katte­gat. I kølvandet på udsendelsen fulgte en massiv kampagne for et bedre havmiljø, bl.a. fremført af Danmarks Naturfrednings­forening. Det skabte en hektisk politisk aktivitet, og efter et bemærkelsesværdigt kort beslutningsforløb blev Vandmiljø­planen fremsat d. 31. Januar 1987. Havmiljøet skulle reddes ved at nedsætte kvælstofbelastn ingen med 50% og fosforbelastningen med 80%.

Med Vandmiljøplanen, el ler "Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med

Meteorologi Hydrografi

Nærings­belastning

Fysiske forstyrrelser

Figur l: Meteorologi og hydrografi, næringstilførsel og fysiske forstyr­relser er tre hovedfaktorer, der er afgørende for miljøet i ljordene og kystvandene.

MILJØ 2 VAND

næringssalte", som planen officielt hedder, løb de samlede investeringer for et bedre havmiljø op i ca. 12 milliarder kroner. I forlængelse af Vandmiljø­planen blev der igangsat et overvågningsprogram, der skulle dokumentere effekterne af indsatsen. Overvågningsprog­rammet koster hvert år ca. 180 millioner kroner.

Tre betydende faktorer Tolv år efter Vandmiljøplanens vedtagelse og med et hav af miljørapporter og tilstands­rapporter i bagagen, er iltsvinds­problematikken stadig lige aktuel. Man skal vitterli g have de optimis­tiske bri ller på for at se generelle forbedringer af havmiljøet. Den ganske betydelige økonomiske satsning bag Vandmiljøplanen har desværre ikke givet Danmark et væsentligt bedre havmiljø med gode iltforhold og et varieret plante- og dyreliv.

Lettere forsimplet er tre hoved­faktorer altafgørende for det mari­ne miljø: Meteorologi/hydrografi, næringstilførsel og fysiske for­styrrelser (Figur 1). Meteorologien kan vi endnu ikke kontrollere, men vi har gode muligheder for at påvirke de to andre hjørnesten, hvis vi ellers vil gøre en helhjertet indsats for de betydelige dele af Danmarks miljø, som kyst­vandene og de åbne farvande udgør.

N æringssalte og meteorologi Vandmi ljøplanens primære mål var at reducere tilførslen af nærings­salte til vandmiljøet. For de indre

danske farvande er udvaskning af kvælstof fra det åbne land og nedfald fra atmosfæren de vig­tigste kvælstofkilder. Udvasknin­gen fra land er størst om vinteren, hvor nedbørsmængderne er størst, og hvor planterne kun i ringe grad tilbageholder nærings­saltene. Kvælstofindholdet i atmo­sfæren stammer hovedsageligt fra ammoniakfordampning fra landbruget og kvælstofi lterfra forbrændingsprocesserne. Og der er kun sket ubetydelige reduktio­ner af de to kilder. Overordnet betragtet er det derfor ikke mu­ligt at måle en generel reduktion i kvælstofkoncentrationerne i de danske farvande / 3/

Enkelte år har specielle meteo­rologiske forhold dog hjulpet på vej. Meget lave nedbørsmængder reducerede kvælstofbelastningen af kystmiljøet ganske betydeligt i både 1996 og 1997. Naturens eget eksperiment løftede sløret for, hvad vi kan forvente, hvis vi reducerer kvælstofudledningen, som besluttet for mere end tolv år siden. Og det var et positivt fremsyn: Flere steder reagerede naturen hurtigt med synlige forbedringer målt som mindre algemængde, bedre lysgennem­trængelighed og bedre iltforhold.

Der er nemlig en simpel sam­menhæng mellem kvælstof­mængderne i vandet, mængder­ne af planktonalger og dermed Iys- og iltforholdene for bundens planter og dyr (Figur2) . Model­beregninger viser, at en halvering af kvælstof tilførslen vil reducere mængden af planktonalger med 25% og vil øge det bevoksede areal med ålegræs i danske kystvande med mere end 20% inden for en re lativ kort t ids­

horisont /4/ Den naturbetingede reduktion i

kvælstof tilførslen var et spæn­dende forsøg udført i stor skala, der understøttede modelbereg­ningerne og understregede, at en mindre kvælstoftilførsel relativt hurtigt giver et forbedret vand­miljø. Men forbedringerne ophø­rer, når kvælstoftilførslerne atter stiger.

Men indsatsen med Vandmiljø­planen har ikke været spildt, når man betragter de marine miljøer. Som det er de fleste bekendt, har udbygningen af renseanlæg og rensning af industrispi ldevand betydet, at tilførslen af kvælstof og fosfor fra punktkilder er reduceret som foreskrevet i

r

vandmiljøplanen. Og det har faktisk en effekt allerinderst i fjordene, hvor afstrømningen fra land har størst betydning.

Reduktionen af kvælstofmæng­deme i spildevandet slår igennem i de indre dele af fjordene i som­mermånederne, hvor kvælstof­udvaskningen fra det åbne land er minimal, og hvor vandets op­holdstid i fjordene samtidig er relativ lang. I sommermånederne kan man derfor nu flere steder i de indre dele af fjordene opleve færre alger i vandet og mere lys til havbunden på det lave vand; forbedringer, der skyldes mindre kvælstofmængder.

Kvælstof eller fosfor I modsætning ti l kvælstof er der gennem de seneste år sket et entydigt fald i fosforkoncentra­tionerne i de kystnære vande, både i vinter- og sommerhalvåret. Den vigtigste fosforkilde var tid­ligere spi ldevand fra industri og beboelse, og den effektive fosforrensning har givet en meget betydelig reduktion i fosfortilledn ingen ti l kystvandene. Det betyder, at forho ldet mellem fosfor og kvælstof langsomt ændrer sig i tilførslerne til kyst­vandene og i fjordenes vand. Det bliver derfor nu ofte diskuteret, om fosfor alene kan begrænse algevæksten i kystvandene.

Algerne bruger - som en grov tommelfingerregel- 7 gange så meget kvælstof (N) som fosfor (P) (målt på vægtbasis; på mol basis bruger de 16 gange så meget N som P). Når N/P for­holdet er større end 7, kan fosfor derfor potentielt begrænse algernes vækst. Og N/ P forholdet er nu faktisk større end 7 i de fleste danske fjorde frem til maj.

Så længe solen står lavt på him­len, er det imidlertid lyset, der be­grænser algernes vækst, men i det tidlige forår (marts-maj) kan tilgængeligheden af fosfor være afgørende for algernes væ~st. Gennem sommeren, hvor der er de bedste vækstbet ingelser, sker der en ganske betydelig frigivelse af fosfor fra havbunden til vandet. Det betyder, at N/ P forholdet bliver lavere end 7, og at kvælstof begrænser algevæksten gennem sommeren og efteråret.

Fosfor kan altså begrænse alge­væksten i det tidlige forår, mens tilgængeligheden af kvælstof begrænser væksten gennem resten af vækstsæsonen . Det er ikke muligt at lave en tilsvarende sammenhæng mellem fosfor­koncentrationen i havet og algemængden, som den der er vist for kvælstof på Figur 2. Så

længe den samlede kvælstoftil­ledning til kystvandene ikke begrænses effektivt, skal vi derfor ikke forvente at se markante forbedringer af tilstanden i vore fjorde og kystnære områder.

Iltsvind og meteorologi De danske farvande er særligt udsatte for iltsvindshændelser. Fra nord kommer det tunge og salte Nordsøvand ind i Kattegat, og fra syd kommer det mere ferske og lette østersøvand. De to vandmasser lægger sig oven på hinanden, og det giver en kraftig lagdeling af vandsøjlen. Lagdelingen vi rker som et låg, der hindrer ilttilførslen til bundvan­det. Når iltforbruget ved havbun­den er større end ilttilførslen, opstår der iltsvind.

Man kan populært sige, at det er næringssaltene, der giver grundlaget for at et iltsvind kan opstå, men at det er de hydrologi­ske og meteorologiske forhold, der betinger, at det sker. Jo flere næringssalte i de kystnære sys­temer, jo større er risikoen for et omfattende iltsvind, hvis de fysis­ke forho ld giver grundlag for det.

SommerE!n i år (eller mangel på samme) er et godt eksempel. Der er de samme mængder nærings­salte i vandet som tidligere, men det kolde og blæsende vej r har forskånet os for iltsvind frem til august. Men tilsmiler vejrguderne os med en indian summer i august og september er bygge­stenene stadig klar t il at opbygge et kraftigt iltsvind.

Episoden i Mariager Fjord sidste sommer er et andet eksempel på samspillet mellem belastning og meteorologi. Fjorden er en tær­skelfjord med et dybt hul i midten af fjorden, kaldet "dybet".

I "dybet" er der en effektiv lag­deling af vandmasserne, der har givet iltfrie forhold i det dybest­liggende vand så langt tilbage, der eksisterer data. Den høje tilførsel af næringssalte gennem mange år har forstærket iltfor­bruget i bundlagene af "dybet" og rykket grænsen mellem iltfrit og iltholdigt vand højere op i vandsøjlen. I 1997 var der som nævnt generelt lavere afstrøm­ning fra land end normalt, men en lang periode med varme og svag vind fremkaldte en lagdeling højt oppe i vandsøjlen. Under iltfrie forhold dannes der svovlbrinte, der er stærkt giftigt for planter og dyr, og som er stærkt iltforbrug­ende, når det kommer op i den iltholdige del af vandsøjlen. Da lagdelingen og dermed svovlbrin­ten nåede højt op i vandsøjlen i

"dybet", løb svovlbrinte i bogsta­veligste forstand ud over randen af dybet i fjorden og "oversvøm­mede" de lavvandede områder. Det var derfor, iltsvindet indtraf så momentant i hele fjorden, som tilfældet var.

Det siger sig selv, at iltsvinds-- hændelser er svært destruktive for livet i fjordene. Dels kvæler lave iltkoncentrationer følsomme organismer, og ved iltmangel kan frigivelsen af svovlbrinte til vandsøjlen slå stort set alt liv ihjel.

~

~ 100 ..: a. ;;, e o ~ Ol

2: 10 Q)

'O Ol c ru E c o x c ru o:::

Det forarmer de biologiske samfund og har en selvforstær­kende effekt på kommende iltsvindshændelser.

Fysiske forstyrrelser Forstyrrelser af havbunden med skrabende fiskeredskaber har en ganske voldsom men ofte over­set påvi rkning af miljøet i fjordene og de kystnære områder. Trawl pløjer sig igennem de øverste cm af sedimentet og skader på sin vej både planter og dyr. Undersø-

o

o 00 o

100 1000 Total-N (lJg pr. liter)

12 o

10 o

-S 8 Q) 'O .D >- 6 'O

o :9 o

E o () () 4 Q) o

Cl) o rfJ

o o ro

2

o

o o o o o o o

;) o o o o o o o rff t9°cll o

10 100 Klorofyl (lJg pr. liter)

8 o o

E o o

6 o 00 Q) g Ul

o o i$ c ~ o o o Ol 4 o IJ o o m o Q)

o o '0"'0 Ol 'O 00 o .D o o g 001 o 000

o o >- o O go

2 o o 0088 ao o o o

cP°o o 00

CD Ol o o 9

O 200 500 1000 2000

Total-N (lJg pr. liter)

Figur 2: Der er en nøje sammenhæng mellem koncentrationen af kvælstof og mængden af planktonalger i kystvandene (A). Mange planktonalger betyder, at lyset trænger kortere ned i vandet. Lysgennemtrængeligheden er her udtrykt ved secchidybden, der er den dybde, hvor man kan se en nedsænket hvid skive (B). Når lyset ikke når ned til bunden, kan ålegræs ikke overleve. Derfor er der en nøje sammenhæng mellem kvælstofkoncentrationen og den dybde, hvortil ålegræs kan vokse (C). Der er ikke en tilsvarende sammenhæng for fosfor. Omtegnet efter IB/.

MILJØ 3 VAND

...

120

1600 100 ,

en , c , ;;:'\ o , o +-' ,

l, :::J o 80 , 1200 en O , . , c

-o , . , 3 ,.... , . , PJ , . , ::l ~

(]) 60 , • , a.

C) ~ , :::J C

~ , 800 co - , CD en ., ::l E 40 , .......

o octS \. , ...... ~ ~ Konsumlandinger :::J ((} ........ ,' ~

en .......... , 400

20 , , ,

, ##~ # # .. ~

~ ## , O

1981 1983 1985 1987 1989 19911993

Figur 3: Muslingefiskeriet i Limijorden er steget med 1400% siden 2. verdenskrig. Siden begyndelsen af 1980'erne er landingerne af muslinger næsten tredoblet. I samme periode er landinger af konsumfisk faldet drastisk og er nu næsten uden betydning for fiskeriet i Limijorden. Omtegnet efter / 9J.

gelser har vist, at de tungeste reduktionen i ålefiskeriet ti l ning som fødekilde for havfugle. trawlende redskaber slår mere sammenligning kun ca. 30% i Den store tilbagegang i udbredel-

end 90% af alle bundlevende samme periode. sen af ålegræs har betydet flere

organismer ihjel, og for den Også i Lillebælt-området er ophvirvlede sedimentpartikler og sydlige del af Nordsøen har man fiskeriet efter muslinger eksplo- en større erosion af kysteme.

beregnet, at havbunden trawles deret de seneste år. De årlige Ophvirvlede sedimentpartikler

tre-fire gange om året 15/. Også i landinger af blåmusl inger er bidrager i dag mere til det uklare de indre danske farvande ligner mangedoblet, selvom antallet af vand i Limfjorden end plankton-

havbunden flere steder en gold, både ikke er steget voldsomt organismerne i vandsøjlen 16/. nøgen, harvet efterårsmark. (Figur4 ). Muslingebådene er blevet

I fjordene er specielt trawling større og mere effektive og kan Trawling på lavt vand efter muslinger på lavt vand hårdt nu skrabe muslinger på ganske Et af de klare mål med at redu-

for miljøet. I Limfjorden er fiskeriet lavt vand. cere næringstilledningen var at

efter blåmuslinger steget med De skrabende redskaber øde- øge udbredelsen af ålegræs i

1400% siden 2. Verdenskrig, og i lægger bl.a. ålegræs i kystvande- kystvandene. Ålegræs spredes

dag landes der ca. 100.000 tons ne. Og ålegræs er en vigtig brik kun meget langsomt ved vegeta-

muslinger om året. Til gengæld er for hele økosystemet. Der er altid tiv formering (ca. 25 cm om året).

det erhvervsmæssige fiskeri efter rigelige fødemængder i ålegræs- Skal planten brede sig , skal det

konsumfiskeri reduceret med områderne, og planterne har ske via frøspirring. Men planterne

mere end 96% i samme periode afgørende betydning for fiskenes er yderst sårbare for fysiske for-

(Flgur3 ). Specielt erfiskeriet efter levevilkår både som opvækst- styrrelser, og frøplanter overlever

ål, skrubber, rødspætter og torsk plads og skjulested for zooplank- ikke en overtrawling. gået voldsomt tilbage. Fiskeriet ton, fiskey.ngel og fisk. Flere steder er vandkvaliteten

efter ål har tidligere været det Endvidere er ålegræsbede op- tilstrækkelig god til , at ålegræs økonomisk vigtigste fiskeri i holdssteder for muslinger og kan vokse på større .dybder end Limfjorden, men fra 1978 og frem sækdyr, der filtrerer plankton- 5 meter. Det harmonerer ikke til 1994 erfiskeriet reduceret med organismer ud af vandsøjlen, med, at det kun er i Limfjorden, mere end 90%, og i dag landes ligesom planterne tilbageholder man har restriktioner på, hvor lavt der mindre end 10 tons ål om næringssalte. der må skrabes muslinger. Her er året i Limfjorden. På landsplan var Ålegræs har også stor bet yd- dybdegrænseme i visse områder

O 1995

3 meter; i andre områder så lave som 2 meter. I resten af landet er der slet ingen restriktioner på tilladte dybder. Bådene skal have en dybdegang på 1,6 meter, men ved højvande er de i stand til at skrabe muslinger meget tæt ved kysterne. Det synes ude af pro-portion at ofre mange millioner kroner på at gøre vandmiljøet egnet til vækst af bundplanter og bunddyr, mens vi samtidig tillader trawling efter muslinger på lavt vand.

I andre lande, New Zealand eksempelvis, foregår alt muslinge-fiskeri ved opdræt på liner i vand-søjlen 17/. Forsøg her i landet har vist, at vi også i Danmark kan dyrke store kødfulde muslinger på tilsvarende vis. Et opdræt, der stort set ingen indflydelse har på det omgivne miljø. Det æstetiske problem med bøjer på vandover-fladen kan også løses, så muslin-gebrugene stort set ikke kan ses

fra land. Skal vi tilbage til fjorde med et

varieret plante- og dyreliv, er det tiden at sætte gang i en bærbar

MILJØ 4 VAND

udvikling, hvor musl ingeopdræt

på liner afløser ødelæggende

fysiske forstyrrelser af havbunden

med trawlende redskaber.

Og gamle Danmark skal bestå Det er svært at vise, hvordan ti l­

standen virkelig er under bølgen

b lå. Vi ser dagligt røgen, der

vælter op af skor~tenen . Vi kan

se skove, der er gået ud pga. af

ammoniaknedbør eller sur regn,

og vi kan mærke udstødningen

fra bilerne i vore næser. Men vi

har ikke på tilsvarende vis en daglig oplevelse af en forarmet

havbund.

De årl ige iltsvindskort er et ba­

rometer for tilstanden, men de

færreste af os forbinder et stereo­

typt kort med en kedelig, hen­

sygnende havbund. Måske er

den manglende visuelle ansku­

eliggørelse en af de vigtigste

grunde til, at problememe under

havoverfladen ikke bliver taget

mere alvorligt end ti lfældet er.

Vandmiljøp lanen var et skridt i

den rigtige retning. Den nye vand­

m iljøplan er atter et rigtigt skridt.

En signif ikant reduktion af kvæl­

stof ti lførslen til kystområderne er

afgørende for et bedre havmiljø.

Endvidere skal vigtige organis-

...-Cl) C O

('Ij ......

.!::O ,,-O CDO O) ~ C-"-...... Cl) :::l

E

CD > ('Ij ..c

o('lj ......

.offi -ro ('Ij "- O> CD O 0) , Q .C Cl) -0"-c2 ('Ij Cl)

00 := CD CD O) Z ......

Cl) CD >

30

25

20

15

mer i marine økosystemer have

tid og ro for at udvikle stabile

samfund. Ålegræs, makroalger,

muslinger, bundfauna, sækdyr og

en varieret fiskebestand bidrager

alle til at styrke og fastholde en

permanent forbedring af miljøfor­

holdene i fjordene og de kyst­

nære områder.

Det er vigtigt at forstå, at vi ku n

genopretter de ønskede forhold ,

hvis vi undgår iltsvind og konstan­

te forstyrrelser af havbunden. Der­

for må en reduktion i næringsbe­

lastningen følges op af et mere

fornuftigt brug af trawlende fiske­riredskaber.

Fiskeriet og dets effekter på

miljøet må inddrages i debatten,

når vi vurderer de faktorer, der

påvirker miljøet i kystvandene.

Indsatsen fra landbrug og fiskeri

må gå hånd i hånd , hvis forhol­

dene skal blive bedre under den

blå overflade, hvor bøgen spej ler

sin top. D

Biografi: Peter Bondo Chnstensen er

seniorforsker ved Danmarks

MilJøundersøgelser, Afdeling for

Sø- og FJordøkologi, Silkeborg

Antal fartøjer

Referencer

/ 1/ Christensen, P Bondo (red.) ; Møhlenberg, F.; Lund-Hansen , L.; Borum, J.; Christiansen, C. ; Larsen, S.E.;Hansen, M.; Andersen, J.; Kierkegaard, J. (1996). Havmiljøet under forandring? Konklusioner og perspektiver fra Havforskningsprogram 90. Havforskning fra Miljøstyrelsen , nr. 61.

/ 2/ Havet omkring Fyn, Fyns Amt, 1990

/ 3/ Kaas, H.; Møhlenberg, F.; Josefson, A.;Rasmussen, B.; Krause-Jensen, D.; Jensen, H.S.; Svendsen, L.; Windolf, J.; Middelboe, A.; Sand.Jensen, K.; Pedersen, M.F. (1996). Marine områder. Danske fjorde - status over miljø1ilstand, årsagssammer}hænge og udvikling. Faglig rapport fra DMU, nr. 179.

/ 4/ Paaby, H.; Møhlenberg , F. (1996). Kvælstofbelastning af havmiljøet. Temarapport fra DMU 1996/ 9.

/5/ Gislason, H. (1996). Ecosystem effects of fishing activities in the North Sea. Marine Polution Bulletin 29: 520-527

Nettolandinger

/6/ Olesen, B. (1996). Regulation of light attenuation and eelgrass Zostera marina depth distribuation in a Danish embayment. Marine Ecology Progress Series 134: 187-194.

/ 7/ Mussel Industry, Environmental Policy. (1997) Lincoln Environmental, Lincoln University, Cantebury, New Zealand.

/8/ Ærtebjerg, G.; Sanbeck, P. ; Agger, C.T.; Rasmussen, B.; Kaas, H.; Jensen, J.N .; Krause­Jensen, D.; Christensen, P. Bondo. (1993). Vandmiljøplanenes Overvågningsprogram 1992 . Marine områder. Fjorde, kyster og åbent hav. Faglig rapport fra DMU, nr 89.

/ 9/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Miljø og Energ im in isteriet; Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt; Viborg Amt. (1997). Limfjorden til debat. Debatoplæg om fremtidens fiskeri i Limfjorden. (1997).

/10/ Sørensen, HL (red .), Vejle Amt (1997). På kurs mod et rent hav. Debathæfte til Regionplan 1997

40

35

30

25

20

15

O <O

0>0 3 C (f)

OJ:::l ffi<o .-CD

. ::::J -O> (f) < '7\ CD CD .- ~.

CD .-

60 65 70 75 80 85 90 95

Figur 4: Muslingefiskeriet er steget eksplosivt i specielt Horsens Fjord, Vejle Fjord og områderne ud for fjordene. Syv både fisker i dag mange gange flere muslinger end 35 både gjorde tilbage i begyndelsen af 1960'erne. Tallene stammer fra den vestlige 0stersø og Bælthavet, men 213 af muslingerne fiskes i farvandene ud for Vejle Amt - primært Horsens og Vejle Fjord. Data fra I lD/.

MILJØ 5 VAND

Mariager Fjord hvorfor døde den, og hvad

sker der fremover Af Grethe Fallesen, Århus Amt

• I slutningen af august 1997 blev Mariager Fjord erklæret død un­der stor medieomtale. Døde fisk og blåmuslinger skyllede op på land, og der lugtede af svovlbrinte overalt langs fjorden.

Mariager Fjord er ved at komme til hægterne igen. Men hvad var det der skete i 1997? Hvad var årsagerne? Hvor længe varer det inden fjorden er "normal" igen. Hvordan ser fremtiden ud for Mariager Fjord?

En tærskelfjord Mariager Fjord, som er den læng­ste af de østjyske fjorde (42 km), er en såkaldt tærskelfjord. En tærskelfjord har en dyb indre del og en lavvandet ydre del. I inder­fjorden er vanddybden stor, op til 30 meter ud for Mariager, mens yderfjorden er lavvandet, 0-2 m -se f igur 1.

I begyndelsen af 1960'erne blev en betydelig del af det lavvande­de område i den yderste del af fjordens sydside inddæmmet af flere omgange. Yderfjorden gen­nemskæres af en smal, 7 m dyb sej lrende, der holdes åben af tide­vandet.

En trediedel af vandet i Mariager Fjord stammer fra ferskvand, der kommer fra de åer og bække, der løber til Mariager Fjord, mens to trediedele af vandet stammer fra Kattegat. Saltvand ertungere end ferskvand, og derfor vil det salte re vand fra Kattegat lægge sig i bunden af inderfjorden.

Mariager Fjord

MILJØ 6 VAND

Saltholdigheden i inderfjorden er i den største del af året ensar­tet fra overfladen og ned til om­kring 10 meters dybde på grund af vindens omrøring . Figur 2 viser et længdesnit af fjorden. Med års mellemrum vi l de dybe dele af inderfjorden få tilført nyt Kattegat­vand i forbindelse med stormvejr.

Dette betyder, at vandet opholder sig lang tid i inderfjord­ens dybe lag. Efter 17 måneder vil der stadigvæk være halvdelen af det oprindelige vand tilbage. I

inderfjordens øvre lag er opholds­tiden kortere. Her vil der efter 3 måneder være halvdelen af det oprindelige vand tilbage, hvilket er lang tid sammenlignet med andre fjorde. I yderfjorden trans­porteres to trediedele af det op­rindelige vand væk inden for en

måned/1/. Oplandet til Mariager Fjord er på

572 km2, hvoraf 66% er opdyrket,

17% er dækket af skov, 9% er bebygget mens de resterende 8% udgøres af søer, vådområder

Hobro I

o

Muriager I

IO I

og andre naturområder. Areal­anvendelsen afviger ikke væ­sentligt fra gennemsnittet i Århus og Nordjyllands amter.

Dyre- og planteliv fra 1979 til iltsvindet i 1997 Nordjyllands Amt og Århus Amt har siden 1979 regelmæssigt lavet undersøgelser i Mariager Fjord og har derfor et godt kendskab til fjorden og udviklingen i miljøtil­standen. Resultaterne af under­

søgelserne kan ses i /1/ og /2/.

Tilførsel af kvælstof og fosfor t il fj orden Mariager Fjord tilføres store mængder næringssalte fra byer, dambrug og landbrug. Udviklin­gen i tilførslen fra 1978-1997 frem­går af figur 3.

For fosfor ses et markant fald i tilførslerne fra land. Reduktionen i fosfort ilførslen skyldes først og fremmest den forbedrede rens­ning af spildevandet fra byerne.

For kvælstof ses der ikke no­gen udvikling i tilførslerne.

Spildevandsbidraget er faldet lidt, men udgør kun en lille del af den samlede tilførsel. Kvælstof­tilførslen fra landbruget varierer med afstrømningen og er derfor højest i "våde" år.

Plan te- og dyreplankton Tilførslen af næringssalte fra land og vandets lange opholdstid i Mariager Fjord medfører høje koncentrationer af næringssalt­ene kvælstof og fosfor.

Dunw Hadsund , ' YDERFJORD

20 / 30 40 km

Sejlrende

~--________________ ~IO

r----------------------4 w

'------..;...---------------l :lOm

Figur 1: Kort over Mariager Fjord og oplan­det til fjorden.

Figur 2: Længdesnit af Mariager Fjord.

I gennemsnit er koncentrationer­

ne om sommeren blandt de høje­

ste og om vinteren markant høje­

re end de fleste øvrige danske

fjorde og bælter.

De store mængder af nærings­

salte giver meget gode vækstbe­

tingelser for planteplanktonet i

Mariager Fjord. Produktionen af

planteplanktonet er 2-4 gange hø­

jere end i andre danske hav- og

fjordområder og ligger på om­

kring 800 g kulstof pr. m 2 pr. år.

Selvom Mariager Fjord fortsat

har "Danmarksrekorden i plante­

plankton" er mængden trods alt

faldet efter at spildevandsrensnin­

gen blev forbedret. Planteplank­

tonet findes stort set kun i de

øverste, omrørte 10-15 m af

vandsøjlen.

Planteplanktonsamfundet i Mari­

ager Fjord består af meget få ar­

ter, der er karakteristiske for

næringsrige vandområder.

Bestanden af dyreplankton -

f. eks. vandlopper - er meget lav, til

trods for at der nok af plante­

plankton, de kan æde. Årsagerne

ti l dette er, at dyreplanktonet i

stort omfang bliver ædt af små

vandmænd, og at dyreplank­

tonets æg dør, hvis de ender i

det iltfrie bundvand med svovl­

brinte. Bundvandet er imidlertid

ikke helt uden liv, da en række

encellede organismer har spe­

cialiseret sig i at leve i dette

tilsyneladende ugæstfrie miljø.

Ålegræs og søsalat Det er ikke kun planteplanktonet,

der har gode vækstbetingelser

som følge af de høje næringssalt­

koncentrationer. Hurtigtvoksende

enårige alger, især søsalat, fore­

kommer i store mængder i fjor­

den. I de mest beskyttede vige

ligger søsalaten ofte i tykke lag i

sommerperioden og kan bort­

skygge de fasthæftede bund­

p lanter. De store mængder epify­

ter på ålegræs og havgræs er

også et sikkert tegn på stor næ­

ringssalttilførsel. Epifyter er plan­

ter, der vokser på andre planter.

I den yderste del af fjorden er

der store lavvandede områder,

som er velegnede til ålegræs og

havgræs. Ålegræsset er levested

for mange smådyr som giver føde

til f isk. Også fugle kan lide åle- og

havgræs: Lysbuget knortegås,

knopsvane og pibeand æder åle­

græs så langt som halsen rækker,

og blishønen dykker efter det.

Blåmuslinger og andre bunddyr I inderfjorden var bunden dækket

af blåmuslinger fra ca. 2 t il 10

meters dybde indtil iltsvindet i

1997. Muslingerne levede af

planteplankton, som de filtrerede

fra vandet. Muslingerne i inder­

fjorden åd omkring 20% af den

mængde kulstof, planteplank­

tonet producerede.

Sammen med blåmuslingerne

levede der en del forskellige arter

af børsteorme og krebsdyr. På

lavt vand fandtes sandmuslinger

og hjertemuslinger. Fra 10 meter

og nedefter er fjorden iltfri det

meste af året, og der findes der­

fo r ikke noget højere dyreliv.

Den yderste del af Mariager

Fjord er meget lavvandet og

ligner på mange måder Vade­havet. Her består f jordbundens

dyreliv først og fremmest af

c(X)()

IROO

1600

1400

1200

I (XXI

KtXl

6(Xl

4(Xl

2(Xl

o

90

80

70

!lO

)0

40

30

-'00

150

100

50

t Nlår

~ ~v.

P-: P i;< 1% ~ v~

r- ' ~ '~ i'" ' " ~~~

V ~ , ~ 'v. ~ ~

/.

" ", ",

~~~ , ~

' ( P/~ r

p, m "

~ "

" " " ,

111m/år

~ Atmosfære

" Landhmg Damhrug fndu,tri/kap.5

~~ v: r; liv: ~~ v.~

~v,

~

sandmuslinger, hjertemuslinger,

dyndsnegle, børsteorme, tanglus og tanglopper.

Fisk Før iltsvindet bestod fiskebestan­

den i Mariager Fjord af standfisk,

som opholdt sig i fjorden hele å­

ret og af fisk, der i bestemte peri­

oder trak til fjorden fra Kattegat

og fra ferskvandstilløb til fjorden.

En del af fiskebestanden stam­

mede fra udsætning af havørred

og ål. Blandt standfiskene var

skrubben den mest udbredte,

men derudover fandtes ålekvab­

be, kutling og hundestejle. Af

indtrækkende fisk fra Kattegat

Towl-N

t? ~~ V ~~

t?~t7 17 [!~

r~~V,~~ /

~ ~ v.v.~ ~ lI~r~IJ:V ~ ~ ~ III! 1J:r,., ~ ~ ~ . ri' III! ~I/ ~ ~ /.v, ~~ ~~ f--' Il.

.~ [{~ ~~

V

I ~ ~ ~

TOlal-P

Vand

Spredt bebyggelse Rcgnvandshetingcdc afl\lh Rensningsanlæg Nawrhidrag

Figur 3: Tilførsel af kvælstof, fosfor og vand fra land til Mariager Fjord, 1978-1997. Belastningen er opsplittet på bidraget fra de forskellige kilder.

fandtes sild, brisling, hornfisk

samt ål, mens der trak ørreder og

ål til og fra ferskvandstilløbene.

Iltsvindet i 1997 Sommeren 1997 var stille, varm

og solrig . Vinden skabte derfor

kun meget lidt omrøring i vandet

og tilførslen af ilt fra luften var

derfor meget begrænset.

Den meget begrænsede iltti lfør­

sel kunne slet ikke dække den

mængde ilt, som blev brugt, bl.a.

af blåmuslinger og af planteplank­

ton og bakterier i vandet. Det be­

tød, at de blåmusl inger, der sad

længst ned, døde og bidrog til at

øge iltforbruget og svovlbrinte­

mængden ved deres forrådnelse.

Dermed bevægede den iltfrie og

svovlbrinteholdige zone sig op ad

og slog flere muslinger ihjel.

Efter en kraftig opblomstring af

planteplankton i fjorden i midten

af august steg iltforbruget yder­

ligere. Den 20. august var der ilt­

svind på dybder over 6 meter, og

den 25. august var der iltfrit helt

op i overfladen - se figur 4. Ved kraftigt iltsvind frigives

svovlbrinte fra bunden, Svovlbrin­

ten vil ved passagen gennem

vandsøjlen opbruge ilten, og der

dannes hvidlige svovl korn i van­

det. Derfor fik vandet i fjorden et

"mælket" udseende. Svovlbrinte­

afgivelsen fra vandet var så

kraftig, at der stank af rådne æg

langs fjorden i en lille uges tid .

Den 4 . september var der stadig

iltfrie forhold i overfladen. Få dage

senere kom der hård vind og

kul ing fra vest, og herved star­

tede en geniltning af de øvre

vand masser. Selvom det blæste

kraftigt, var der efter 5 uger end­

nu ikke opnået 100% mætning i

den øvre vand masse i den cen­

trale del af Inderfjorden.

Døde fisk og bunddyr Stort set alt liv i inderfjorden døde

af iltmangel og svovlbrinteforgift­

ning - se billedet på næste side.

I dagene 25.-29. august blev der

fundet store mængder af døde

fi sk og bunddyr fra Hobro til Had­

sund. De døde fisk bestod af alle

de arter, der normalt forekommer

i fjorden : Ørreder, skrubber, åle­

kvabber, småsild, hundestejler,

kutlinger og ål.

Der blev desuden fundet døde

børsteorme og muslinger langs

kysten og dykkeru ndersøgelser

viste, at alle blåmuslinger og krab­

ber på skrænterne var døde /3/.

Ålegræsset er skadet Iltsvind og svovlbrinte påvirkede

ålegræs og havgræs i hele inder­

fjorden og i yderfjorden ca. ud til

Havnø Hage. Under iltsvindet

MILJØ 7 VAND

()

g IO

w Cl 15 co r Cl

·20

25

skyllede utroligt store mængder ålegræs op på breddeme langs fjorden - bl.a. øst for Hadsund.

Ålegræsplanteme var hele, men var al le rådnet over i et punkt nederst på skuddene pga. langvarige dårlige iltforhold. Efter iltsvin-det blev der i inderfjorden fundet en del døde skud og rød­der fra ålegræs og udbredelsen af havgræs var reduceret.

Afgørende årsager til iltsvindet Den grundlæggende årsag til det kraftige iltsvind i 1997 var den store tilførsel af næringssalte til fjorden. På grund af det begræn­sede vandskifte er Mariager Fjord fra naturens hånd meget sårbar overforforurening med nærings­salte. Næringssaltene forbliver længe i fjorden og dette med­fører, at planteplanktonet har meget gode vækstbetingelser.

Når planteplanktonet dør, ned­brydes det under et stort iltfor­brug enten i vandsøj len eller på bunden med iltsvind og svovl­brintedannelse til følge.

I den solrige sommer 1997 havde planteplanktonet ekstra gode vækstbetingelser og iltforbruget til nedbrydning var tilsvarende stort. Den ekstremt lange periode med stille vej r betød at der ikke blev blæst ilt ned i vandet og iltsvindet bevæ­gede sig op ad i vandsøjlen i lø­bet af sommeren og nåede over­fladen i slutningen af august. Det stille vejr var således den udlø­sende faktor for iltsvindet i 1997.

Marginale årsager til iltsvmdet Imediedebatten, derfulgte efter iltsvindet, blev Overgårds dæm­ninger, drænvand fra Overgårds jorde, den forsinkede udbygning af Hobro og Hadsund rensnings­anlæg og den kraftige nedbør i slutningen af juli nævnt som mulige årsagertil iltsvindet.

Indledende beregninger af effekten af dæmningerne ved Overgård viser, at vandudveks­lingen mellem inder- og yder­fjorden i gennemsnit er reduceret 1,1 %. Tilførslen af kvælstof og

MILJØ 8 VAND

fosfor fra Overgård til yderfjorden udgør hhv. under 0 ,5% og 1 % af den samlede t ilførsel til fjorden.

Den forsinkede udbygning af rensningsanlæggene har med­ført, at der i perioden 1994-96 er udledt ekstra kvælstof svarende til1 % af den samlede tilførsel. Juli 1997 var meget tør og til trods for den kraftige nedbør i slutningen af juli var kvælstoftilførslen lidt under middel. Alle de nævnte for­hold har altså kun haft marginal betydning for iltsvindet.

Livet vender tilbage I slutningen af september 1997, da iltforholcjene var ved at blive normale, steg mængden af planteplankton atter. Under i It-

. svindet var der frigivet store mængder af næringssalte fra bunden og fra nedbrydningen af , døde muslinger, fisk og alger, der var således igen gode vækstbe-ti ngelser for planteplan ktonet.

Da alle blåmuslingerne var døde, var der ikke noget til at holde væksten nede, og rnængden af planteplankton var meget højere end normalt specielt i efteråret, men også i vintermånederne.

De første bunddyr blev obser­veret i løbet af vinteren og sam­tidig begyndte fiskene at trække ind i inderfjorden fra Kattegat og yderfjorden. I første halvdel af 1998 har mængden af plante­plankton fortsat været høj.

I maj og juni er der kommet blå­muslingelarver ind fra Kattegat og disse vil i løbet af året voksne sig store nok til at kunne begrænse mængden af planteplankton. Der er også kommet flere fisk i fjor-

'l

180

160

140

120

100

Biografi Grethe Fallesen er biolog og afdelingsleder for Hav og Kyst Afdelingen, Århus Amt.

80

bO

40

Figur 4: Iltmætningen i den centrale del af inderijorden ud for Mariager. I august '97 nåede den iltfri zone helt op i overfladen.

20

o I januar-februar 1997 var der ilt i bundvan­det efter en af de sjældne indstrømninger af iltrigt vand fra Kattegat.

den, og der er en stigende mængde føde til dem. Selvom antallet af fisk er stigende og de har fyldte maver helt ind til Hobro, så er antallet af fisk lille i inderfjor­den sammenlignet med tidligere. Der vil sandsynligvis gå 4-5 årfør dyre- og plantelivet i Mariager Fjord igen ligner det, der var der før iltsvindet.

Bedre vandkvalitet Den eneste måde at forbedre vandkvaliteten i fjorden er at mindske tilførslerne af kvælstof og fosfor. Mængden af plante­plankton i vandet vil nemlig aftage i takt med, at indholdet af kvælstof og fosfor i vandet mindskes. Derfor har Århus Amt og Nordjyllands Amt fastsat yderligere krav om reduktion af . fosfor udledningerfra spildevand i Regionplan 1997. Kvælstoftilførs­len til Mariager Fjord kan kun mindskes væsentligt ved at redu­cere udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer.

Amteme tilskynder derfor land­mændene til at bruge de miljø­venlige jordbrugsforanstaltninger til at opnå støtte til ekstensivering af landbrugsdriften i f.eks. ådale.

For at opnå den nødvendige viden til at træffe beslutninger om videregående tiltag i Mariager Fjords opland har Nordjyllands Amt og Århus Amt i 1998 iværksat undersøgelser, der skal belyse, i hvilket omfang etable­ring af våde enge, skovrejsning, bra~lægning, reduktion i gødningsforbruget, yderligere spildevandsrensning m.v. vi l kunne nedbringe næringsstof-

ti lførslerne yderligere. Andre mulige tiltag vil kun være

symptombehandling og kan måske endda være uheldige indgreb i et specielt økosystem. teorien kan rnan f.eks. pumpe ilt ned i bundvandet, men det vil ændre det sjældne, naturlige ilt­fattige fjord økosystem. Desuden er det dyrt, og bundvandet ville blive iltfrit igen, ligeså snart man holdt op med at purnpe ilt ned.

Risiko for iltsvind Den kølige og blæsende sommer i 1998 har sørget for gode iltfor­hold for de fisk og bunddyr, der er begyndt at etablere sig i fjor­den. Fjordens økosystem er så­ledes ved at blive genopbygget.

Der vil imidlertid fortsat være en risiko for et iltsvind som i 1997, hvis der ikke sker en reduktion i mængden af næringssalte. Så længe der er høje koncentratio­ner af næringssalte er der gode vækstbetingelser for algerne, specielt hvis solen skinner fra en skyfri himmel og vinden er svag i mange uger.

På internettet Man kan læse de notater og rap­porter som amterne har udgivet samt følge med i de aktuelle iltforhold i Mariager Fjord ved at kigge på hjemmesiden: www.mariager-fjord .dk

Referencer

1. Århus Amt og Nordjyllands Amt, 1998: Mariager Fjord. Udvikl ing og status 1990-1997. Århus Amt og Nordjyllands Amt, august 1998.

2. Nordjyllands Amt & Århus Amtskommune, 1990: Mariager Fjord 1985-1989. Udvikling og status. Forvaltningerne for tek­nik og miljø, maj 1990.

3. Århus Amt og Nordjyllands Amt, 1997: Notat. Iltsvind i Mariager Fjord 1997. Status. Århus Amt og Nordjyllands Amt, oktober 1997. 16 pp.

Stort set alt liv i inderijorden døde af iltmangel og svovlbrinte forgiftning.

Reguleringer der virker Af Jens K. Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund

Danske fjorde er i modsætning til fjorde i mange andre lande karak­teriserede ved at være forholdsvis lavvandede og/ eller snævre.

Disse fjordtyper kommer derfor til at virke som en slags "natur­lige" fangstfælderfor de vandre-­fisk, som søger ind og ud af de vandløb, der munder ud i disse f jordtyper.

I flere af vore fjorde skal der ikke placeret ret mange garn- og ruseredskaber på strategisk rigti­ge lokaliteter, før vandrefiskenes vej til og fra gydepladserne i vand­løbene bliver et næsten ugen­nemførligt forhindringsløb.

Fiskeriregulering i fj orde Med den overordnede målsæt­ning om at sikre selvreproduce­rende fiskebestande i vore vig­tigste vandløbssystemer er der da også sat fiskeribiologisk fokus på problemerne i fjordområderne, og som forsøg har Fødevare-­ministeriet gennem de senere år udarbejdet bekendtgørelser, der regulerer redskabsfiskeriet i nogle af de fjorde, hvor vigtige vandløbssystemer udmunder.

Et af de første forsøg med reguleringer af fiskeriet i fjordene skete i Skive Fjord, hvor Karup A udmunder. Senere er Randers Fjord, Hjarbæk Fjord, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Isefjorden kommet ti l, og p.t. er et udvalgs­arbejde i gang omkring regulerin­ger i hele Vadehavsområdet.

5-å rs forsøgsp erioder De fleste af disse regulerings­bekendtgørelser er udarbejdet som forsøg i en tidsbegrænset periode på typisk 5 år. I forsøgs­perioden undersøger biologerne så, om reguleringerne virker efter hensigten - om de har medført en større opgang af vandrefisk og dermed en forøget selvreprodu­cerende fiskebestand.

Nogle af de ovenstående forsøgsområder har "udstået deres prøvetid" med et for vandrefiskenes meget positivt resultat, dokumenteret gennem dels biologerne undersøgelser, dels gennem elektrofiskeriets resultater, som har kunnet sammenlignes med tilsvarende

Reguleringer i gamfiskeriet i fjordene har medført en større opgang af havørreder og laks i mange af vore åer - til glæde for de' mange, der arbejder for at bevare laksefiskf?ne i vore vande.

fra før, reguleringerne trådte i kraft. Delte gælder blandt andre Hjarbæk Fjord.

I andre områder er forsøgene fortsat i gang, men de foreløbige (ikke-videnskabelige) resultater fra foreningernes elektrofiskeri og specielt amternes biologiske stikprøveundersøgelser viser, at tendenserne går i samme positive retning som i Hjarbæk Fjord. Det gælder blandt andre Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Skive Fjord.

Positiv indvirkning Alt tyder altså på, at regulerin­gerne og begrænsningerne af redskabsfiskeriet i vore fjorde har en positiv indvirkning på vandre-­fiskbestandene i de tilløbene vandløbssystemer. Indholdet i de forskellige bekendtgørelser er tilpasset forholdene i de berørte fjordområder. Men der går dog en rød tråd igennem dem alle.

Typisk for alle er udvidede fred­ningsbælterved åerne udløb i fjordene i forhold til størrelserne på fredningsbælter som fastlagt i Lov om Saltvandsfiskeri. De udvi­dede fredningsbælter følges op med totalt fiskeriforbud med garnredskaber.

Et andet fællestræk er ind­skrænkninger i de perioder, hvor forskellige typer af garn- og ruseredskaber må anvendes til fiskeri. Reguleringer af den type sker i forårsmånederne for at sikre smoltudtrækket og i efterårsmånederne for at sikre opgangsfiskene. Ud over tidsbegrænsninger i fiskeriet suppleres dette i mange bekendtgørelser med sær­bestemmelser om redskabstyper, maskestørrelser og redskabernes placering - det sidste ofte udvidet med bestemmelser om permanent neddykning af ruse­og bundgarnshoveder i forårsmå­nederne, så smolten kan passere hen over redskaberne, samt påbud om stopriste i ruser.

Et tredje fællestræk er udvidede fredningstiderfor specielt laks og ørred - visse steder suppleret med et totalt fiskeri- og omsætningsforbud for fangst af laks og ørred.

Det vil føre for vidt her i detaljer at gennemgå samtlige reguleringsbekendtgørelser, men på bagsiden af delte nummer af "Miljø & Vand~leje" er bekendtgø­relserne angivet på en sådan måde, at de vil kunne rekvireres i

deres fulde ordlyd af ærligt interesserede.

Nye reguleringer nye områ der De allerede dokumenterede positive effekter af disse lokale bekendtgørelser har naturligvis givet forbundet "blod på tanden" for at komme videre af denne vej til andre fjordområder/ vandløbs­systemer, hvor behovet for reguleringer er mindst lige så stort som de ovennævnte områder. Forbundet har også i Fødevareministeriet fundet klangbund for denne opfattelse, og der er nu udarbejdet en prioriteret liste over nye områder, som via lokale udvalgsarbejder skal vurderes med henblik på særlige reguleringsregler.

Som nævnt er Vadehavs­udvalget allerede i fuld gang. Forholdene omkring Fyn bliver næste område.

Herefter tages der fat på Nørredybet i Limfjorden, Sjælland og Lolland Falster, Limfjorden i sin helhed, Sønderjylland og Østjylland. Om rækkefølgen bliver helt som nævnt her er endnu ikke afgjort, men forhandles på plads i § 12 A udvalget. D

M ILJØ 9 VAND

Vandmiljøplan · II og dens effekt

Gitte Blicher-Math iesen og Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vandløbsøkologi

Med vedtagelsen af VM P II er der aftalt nogle virkemidler i landbru­get, som ved fuld gennemførelse vil sikre, at målsætningen om en reduktion i udledningen fra mar­keme på 100.000 tons kvælstof vil blive nået. Der er selvfølgelig mange forudsætninger, og derfor har forligspartieme aftalt, at Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning i 1999/ 2000 og 2002/ 2003 skal evaluere de opnåede resultater. Forligspartieme har forpligtet sig til at justere VMP II i lyset af disse evalueringer.

VMP II vil på sigt medføre et mindre nitratindhold i grundvan­det. Ligeledes vil der kunne ske en genopretning af våde enge, vandløb og søer ligesom miljøtilstanden især i fjorde og kystnære havområder vil blive forbedret. Gennemførelsen af VMP II vil tage nogle år, og der vil gå yderligere nogle år før den fulde effekt er slået igennem. I en intemational sammenhæng er det imidlertid klart det meste ambitiøse initiativ til at reducere kvælstofbelastningen af vandmil­jøet, og Danmark vil formentlig som det første land kunne leve op til EU's Nitratdirektiv.

Baggrund for VMP II Høje koncentrationer af nitrat gør grundvandet uegnet som drikkevand. I fjorde og havet giver for høje nitratmængder anledning til stor algevækst og efterføl­gende iltsvind, som ændrer den naturlige flora og fauna. Det var meget kort baggrunden for Vandmiljøplanen (VMP I) i 1987, hvor et af målene var, at landbru­get skulle reducere udledningeme fra markeme med 100.000 tons kvælstof.

Medens målene i VMP I stort set er nået for rensningsanlæg og industri, har det i nogle år været klart, at de hidtil besluttede tiltag i landbruget ikke har givet de 100.000 tons kvælstof. Af VMP 11-

MILJØ 10 VAND

I Vandmiljøplan II vil 16.000 ha blive genoprettet som vådområder.

aftalen fra 17. februar 1998 fremgår, at.de indtil nu besluttede tiltag skønnes at give ca. 63.000 tons og den nye VMP II de sidste ca. 37.000 tons. Disse skøn er baseret på beregninger og vurderingerforetaget af Dan­marks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Virkemidler VMP II omfatter forskellige virkemidler (Tabel 1 ). Den ene gruppe indebærer ændret arealanvendelse såsom retable­ring af vådområder, skovrejsning, økologisk jordbrug og øget areal med Særligt Følsomme Land­brugsområder (SFL). Af et samlet

landbrugsareal på 2,7 mill. ha ændres arealanvendelsen på ca. 400.000 ha, hvis man medregner nye arealer med efterafgrøder.

Den anden gruppe af virkemid­ler omfatter en bedre kvælstof­husholdning og et mindre gødningsforbrug i det traditionelle landbrug. Især to virkemidler er betydningsfulde, hvoraf det første er en bedre udnyttelse af husdyrgødningen. Med de nuværende krav skal husdyr­gødningen udnyttes 50% for svinegylle, 45% for kvæggylle, 15% for dybstrøelse og 40% for anden husdyrgødning. Med VMP II skal disse udnyttelsesprocenter øges med 10%-point, og hvis

dette ikke er nok til at nå VMP lI 's reduktionsmål på 37.000 tons N, skal udnyttelsen yderligere stige med 5%-point. Det andet betyd­ningsfulde virkemiddel er, at afgrødemes gødningsnormer i gennemsnit skal reduceres med 10%. Herved reduceres gød­ningsforbruget med ca. 40.000 tons N.

Den samlede pris for VMP II er beregnet til ca. 1 milliard. kr. om året, hvoraf landbruget og staten betaler ca. halvdelen hver.

Virkning på miljøet Den ændrede arealanvendelse vil påvirke det danske landskabs udseende betydeligt i de kommende år, ikke mindst genopretning af vådområder. Ligeledes vil reduktionen af kvælstoftilførslen til vandmiljøet give miljømæssige forbedringer.

Genopretning af vådområd er Når dette virkemiddel er med i VMP II skyldes det, at vådområder inkl. våde enge omdanner nitrat til frit kvælstof, som afgives til luften. Processen hedder med et fint ord denitrifikation og udføres af bakterier under iltfrie forhold.

I dette århundrede er en meget stor del af vore vådområder forsvundet gennem dræning og opdyrkning. Udretning af vandløb og hårdhændet vandløbs-

Effekt i 2003, mindre udvaskning

tons N/år

Ud tagne arealer Reduktion i handels­gødningsforbrug

tons

Vådområder SFL Skovrejsning Bedre foderudnyttelse Skærpede harmonikrav Skærpede krav til udnyttelse af N i husdyrgødning (5+5+X 1

)

Økologisk jordbrug Efterafgrøder på yderligere 6% af arealet Nedsat N-norm, 10%

l aIt

5.600 1.900 1.100 2.400

300

10.600 1.700

3.000 10.500

37.100

hektar

16.000 88.000 20.000

170.000

120.000

414.000

1.100 10.000

2.440 -13.600

600

26.000 17.600

3.000 40.000

87.140

Tabel l. Virkemidlerne i Vandmiljøplan II og deres forventede effek t. Effekterne på kvælstofudvaskningen og reduktionen i handelsgødnings forbruget er vurderet af DMUj DJF. , Fem p rocent i gødningsåret 1999/2000, samt yderligere fem procent i gødningsåret 2001/ 2002. 12002/2003 sættes Udnyttelsesprocenten yderlige­re i vejret for at nå udvaskningsreduktionen på 10.600 tons i det omfang det ikke er muligt at nå måref ved blandt andet halmnedmufding, permanent brak og økologisk jordbrug.

vedligeholdelse har medvirkettil at sænke grundvandstanden. Denne udvikling vil nu for alvor bl ive vendt. Grundvandsstanden skal hæves, og dræn og grøfter skal sløjfes med det formål at genskabe det naturlige vand­kredsløb og dermed genskabe områdernes evne til at fjerne kvælstof. Også overrisl ing af engarealer, hvor vandet infiltreres i jorden, kan komme på tale. Genopretning af vådområder vil især reducere kvælstoftilførslen til fjorde og havet.

Genopretning af vådområder vil genskabe naturtyper som moser, sumpskove, rørskove, våde enge og lavvandede søer. Nogle af arealerne vil om sommeren være så tørre, at de kan anvendes til græsning eller høslet, men det er forudsat, at de ikke gødes. For søerne må man forvente, at tid ligere drænede og opdyrkede søarealer vil blive retableret som lavvandede søer.

I vandløb i tilknytning til retablerede vådområder vil behovet for vedligeholdelse alt andet lige blive mindre. Ligeledes er gensnoning en egnet metode til at hæve grundvandsstanden og gøre de vandløbsnære arealer vådere. Det betyder, at mange vandløb langt hyppigere vil gå over deres bredder, sådan som det nu er vandløbs natur. Samlet VII der I vandløbene kunne skabes flere og mere afveks­lende levesteder for bl.a. planter, bunddyr og fisk.

Målsætningen om genopretning af 16.000 ha vådområder rummer mange muligheder for et bedre mi ljø. Meget vil selvfølgelig afhænge af, hvordan ordningen udmøntes i praksis.

Amterne skal forestå det praktiske arbejde med udpeg­ning og retablering af våd­områderne efter nogle overord­nede retningslinier. Ordningen kan således tage hensyn til lokale forhold, f.eks. fjorde, hvor der er behov for en særlig indsats for at forbedre miljøtilstanden.

U dledningen af kvælstof I midten af 1980erne blev der produceret ca. 260.000 tons kvælstof i husdyrgødning og brugt ca. 400.000 tons handels­gødningskvælstof (Tabel 2). Udvaskningen blev skønnettil ca. 230.000 tons kvælstof. Når VMP I og II er fuldt gennemført, vil produktionen af husdyrgødning være ca. 215.000tons kvælstof pga. en bedre udnyttelse af foderet, idet det er forudsat i beregningerne, at husdyrproduk­tionen vil være konstant. Handelsgødningsforbruget vil være reduceret med over 55% til ca. 170.000 tons. DMU og DJF har beregnet, at dette vil reducere udledningen fra markerne med 100.000 tons, sådan som det var målsætningen.

Vandløb i tilknytning til retablerede vådområder vil hyppigere gå over deres bredder, sådan som det er vandløbs natur.

Kvælstof i grundvandet VMP II betyder imidlertid ikke, at kvælstoftilførslen til grundvand og

Gensnoning af vandløb er også en egnet metode til at hæve grundvandsspejlet og derved gøre de vandløbsnære arealer vådere.

havmiljø vil blive reduceret med et snuptag. Det skyldes dels, at VMP II vil blive gennemført fra i år og trinvIs frem til 2003, og dels at kvælstofkredsløbet i jord og vand er kompliceret.

Medens retablering af våd­områder virker med det samme, er der en betydelig forsinkelse, før effekten af at reducere gødningstiIførslen til markerne slår igennem. Skønsmæssigt vil der således gå ca. 10 år, før den beregnede effekt på udvasknin­gen fra markerne er slået fuldt igennem, selvom den største effekt er i starten .

Grundvandets kvalitet vil blive

forbedret pga. den reducerede udvaskning fra markerne. Det er beregnet, at nårVMP II virker fuldt ud, vil det udsivende vand fra markerne i gennemsnit vil have en koncentration på i størrelsesor­denen 50 mg nitrat per liter svarende til den øvre grænse for drikkevand. På grund af omsæt­ningsprocesserne i jorden og i grundvandsmagasinerne vil den gennemsnitlige koncentration i grundvandet være væsentl ig min­dre. D€l steder, hvor der alligevel er problemer med drikkevandet, planlægges en indsats med yder­ligere drikkevandsbeskyttelse.

Effekten på fjord og hav Kvælstoftilførslen via vandløb til det marine miljø er af stor betyd­ning især for miljøtilstanden i fjor­de og kystnære områder. Der er imidlertid også en forsinkelse, før reduktionen i udvaskningen fra markerne kan ses i vandløbene. Det er isærtilfældet på sandjorde, hvor det meste vand fra mar­kerne passerer grundvandet. Samlet er det skønnet, at ved at reducere udledningen fra markerne med 100.000 tons kvælstof vil tilførslen til havet fra vandløb på langt sigt blive reduceret i størrelsesordenen en tredjedel. I 1996-97 var der på landsplan sket en reduktion af tilførslen til vandløb på små 10%, og i 2003 er den skønnet til lidt mere end det dobbelte. Disse tal er beregnet for normalklima, og der er som bekendt endog meget store variationer.

Vi ved fra forskningsprogram­mer, at en reduceret kvælstoftil­førsel til fjorde og havet vil redu­cere algemængden, øge udbredelsen af f.eks. ålegræs, reducere risikoen for iltsvind og forbedre forholdene for bunddyr og fisk. Det er mere uddybende beskrevet andetsteds.

Det VII ikke være sådan, at vi aldrig mere ser iltsvind, men hyp­pigheden og iltsvindets størrelse og udbredelse vil blive reduceret i takt med, at belastningen reduceres.

Effekten af Vandmiljøplanerne vil med tiden især kunne ses i fjorde og andre kystnære om­råder. I de åbne farvande er situationen mere kompliceret. Her er tilførslen fra andre lande også af betydning, ligesom tilførs­len fra luften udgør en meget væ­sentlig andel. Væsentlige forbed­ringer i miljøti1standen forudsæt­ter derfor, at der sker væsentlige reduktioner i disse kilder. D

Genopretning af vådområder vil kunne genskabe en alsidig natur i ådalene.

Handelsgødning Husdyrgødning Udvaskning (tons N) (tons N)

Midt i 1980erne ca. 400.000 ca. 260.000 Efter YMP I ca. 250.000 ca. 240.000 Efter VMPII ca. 170.000 ca. 215.000 Reduktion ca. 230.000 ca. 45.000

Tabel 2. Forbruget af handels- og husdyrgødning midt i 1980erne og efter at henholdsvis VMP I og VMP 1/ er gennemført.

(tons N)

ca. ::?30.000 ca. 167.000 ca. 130.000 ca. 100.000

MILJØ 11 VAND

Miljøtilstanden ændrer sig i

Ringkøbing Fjord I midten af 1995 medførte ændret slusepraksis for Ring­

købing Fjord den længe ønskede højere saltholdighed i

fjorden. Man hævede sommersaliniteten fra omkring 8-

10 promille til 12-15 promille og man forsøger at holde

vintersaliniteten over 8 promille, hvor den før lå på om­

kring 4-7 promille. Siden denne ændring er der sket store

forandringer med fjorden. De ellers altdominerende blå­

grønalger er næsten forsvundet. Sandmuslingen er gen­

indvandret og findes nu i massevis. Planktonbiomassen

er faldet til en brøkdel af hvad den var før, og sigtdybden

er steget fra omkring 0.6 m til op til 3-4 m.

Af Martha Laursen, Ringkjøbing Amt

I midten af 1970'erne kom Ringkøbing fjord ind i den onde cirkel beskrevet i figur 1 som følge af for store næringsstof­tilførsler ti l fjorden. Fjorden ændrede sig således fra at være et vandområde med klart vand og udbredt bundvegetation til et område domineret af store mængder planteplankton.

For at forbedre miljøtilstanden i fjorden vedtog man i 1987 at ændre slusepraksis sammen med en restaurering af Skjern Å­dalens nedre del. Dette skulle medvirke til en generel forbed­ring af Å-dalens og Ringkøbing Fjords naturværdier.

Man vedtog at øge vand­udvekslingen med Vesterhavet gennem slusen i Hvide Sande. Formålet hermed var dels at fortynde fjordvandet med det renere Vesterhavsvand og dels at ændre og stabilisere arts­sammensætningen af bundplan­ter og -dyr i fjorden ved at hæve saltholdigheden og mindske Ljdsvingene året igennem. Ved at holde saltpromillen over 12 i sommerperioden, ville man sandsynligvis slippe af med de altdominerende blågrønalger, ~er

er dårlig føde for vandlopper og bunddyr. Den ændrede sluse­praksis skulle sammen med reducerede næringssalttilførslertil fjorden medvirke til at genskabe de tabte naturværdier.

I slutningen af 1994 vedtog man igen at ændre slusepraksis således at målet for saltholdighed fra 1987 kunne nås. Fra midten af 1995 opnåede man stort set den ønskede saltholdighed i fjorden .

Fjorden ændrer sig Der er sket betydelige ændringer i Ringkøbing Fjords miljøtilstand siden 1995.

Plan teplankton Mængden af planteplankton er faldet til 5% af niveauet frem til 1995, se figur 2. Det er først og fremmest blågrønalgerne, der er forsvundet. De udgjorde tidligere over 80% af den totale mængde og udgør nu under 3 % som følge af den højere saltholdighed. Algemængden begyndte for alvor at falde fra begyndelsen af 1996, men allerede fra midten af 1995 erdertegn på ændringer.

Tilsvarende som for biomassen af planteplankton ses utroligt store fald i klorofyl mængden på ca. 85% og i primærproduktionen på knap 70%.

Målsætning for saltholdighed i Ringkøbing Fjord

MILJØ 12 VAND

O mellem 8 og 15 promille O i perioden maj-september tilstræbes

variationer mellem 12 og 15 promille

PlanteplankIon vokser uhæmmet og gør vandet uklart.

Sand og mudder hvirvles op fra bunden, der frigives kvælstof og fosfor,

og vandet bliver uklart.

'0,\\ \1/ 1///

"' .--..... ---- -- -- -- -..... " .... // . "

Næringsstoffer Kvælstof

Fosfat // 11\\\

----l I

Figur 1: Ond cirkel. Næringsstofforurening giver store planteplankton­mængder, der skygger bund-planterne væk, såfjordbunden bliver bar. Med bar bund ophvirvles store mængder sand og mudder i blæsevejr. Det ophvirvlede bundmateriale øger skyggeeffekten og samtidig frigives store mængder næringsstoffer fra fjordbunden. Det øger igen væksten af planteplankton, og fjorden er inde i en ond cirkel.

Sigtdybde Som følge af den mindskede planktonmængde er den gennemsnitlige sigtdybde, der er udtryk for hvor klart vandet er, steget. Som gennemsnit for året fra ca. 0 .6 m til 1.55 m, se figur 3. Sommersigtdybden er steget fra 0.6 m ti l 2.3 m, dvs. at der ofte var sigt til bunden i 1997

Dyreplankton Mængden af dyreplankton samt bakterier er også reduceret mar­kant til ca. 1/3 del af niveauet fra 1992-1994, se figur 4.

Mængden er dog stadigvæk høj i forhold til andre kystnære mari­neområder.

Bunddyr Mængden af bunddyr er gået meget frem, se figur 5. Specielt er der kommet store mængder sandmuslinger i fjorden som følge af den højere saltholdighed. Sandmuslingerne er sammen med de øvrige bunddyr og dyreplanktonet med til at græsse planteplanktonet, dvs. spise

. planteplanktonet. Fra undersøgel­ser på intensive bundfauna­stationer ved vi at sandmuslin­gerne begyndte at spille en rolle i fjorden i løbet af sommeren 1996. Det fremgår ikke af figur 5, da prøvetagningerne her er foretaget hvert år i april. Fra sommeren 1996 har de således

Planteplankton

2500 14

13 ~ 2000 __

] 1500

12 Blågrønalger

11 Grønalger

E • ~ 1000' 10 Øvrige -9n5. saltpromille -" 'E

500 9 - 8

o - 7 1989 1991 1993 1995 1997

1990 1992 1994 1996

Figur 2: Gennemsnitlig biomasse (mængde) af planteplankton sam­menstillet med gennemsnitlig saltholdighed (Statshavnsadministratio­nens målinger) i Ringkøbing Fjord 1989-1997

været med til at reducere mængden af planteplankton.

Regulering af planteplanktonet Beregninger (af dyreplanktonets græsning på planteplanktonet) tyder på, at det i 1996 og 1997 var dyreplanktonet der frem til sidst i maj udgjorde en stor del af græsningen på planteplanktonet (spiste det meste), hvorefter sandmuslingeme må have overtaget den største del af græsningen.

Fra september 1997 og året ud ser det ud til, atdet igen er dyreplanktonet, der udgør en stor del af græsningen på planktonet. Før var hverken dyreplanktonet eller bunddyrene i stand til at græsse planteplanktonet ned, hvi lket de tilsyneladende er nu.

Bundplanter Vegetationens dybdegrænse er i 1997 forøget markant som følge af den forbedrede sigtdybde i fjorden, se figur 6 på næste side.

På det nykoloniserede dybere

Dyreplankton 400

område er dækningsgraden meget lille idet planteme her står som spredte forekomster af enlige skud eller få skud sammen. En større dybde­udbredelse vil betyde, at et større areal på længere sigt har mulighed for at blive dækket af planter.

Plantemængden (dæknings­graden) er i midlertid faldet markant, fordi børstebladet vandaks forsvinder som følge af de højere saltholdigheder, se figur 7 på næste side. Det må forventes at vare nogle år inden en ny mere saltvandspræget vegetation harfået rodfæste. Man må forvente, at den fremtidige vegetation først og fremmest vil komme ti l at bestå af havgræsser, og at ålegræs vil kunne komme ti l at spille en rolle på dybt vand. Der er stadig mange kiselalge­epifytter på planteme.

Søsalat Mængden af søsalat i fjorden er imidlertid øget betydelig . I 1997 blev der flere steder registreret

:;:; 300 • -o 1ii :; • '" § 200 -O> e -'" 'E 100

o 1992 1993 1994 1995 1996 1997

• Pelagiske bakterier Vandlopper • Øvrige

Figur 4: Gennemsnitlig biomasse (mængde) af dyreplankton og bakterier i årene 1992-1997 i Ringkøbing Fjord.

Ringkøbing Fjord 2 14

sigtdybde

1,5 - 12 saltholdighed

tl 10 ,g

'E E 8 e

Q.

0,5 6

O 4 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997

1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996

l Sigtdybde: Station 1 - årsmiddel .... ~~!.~~.Idjghed: Gos. Statshavnens målinger ,

Figur 3: Gennemsnitlig sigtdybde på station l og gennemsnitlig saltholdighed (Statshavnsadministrationens målinger) i Ringkøbing Fjord 1989-1997

spredte forekomster af søsalat og i 1998 er mængden er øget betydeligt. I 1997 var der i perioder opløste næringssalte i overskud, hvilket kan fremme søsalatens vækst på kortere sigt. Det ser således ud til at det er mængden af udgangsmaterialet søsalat der har begrænset mængden af søsalat i 1997 og ikke mængden af næringssalte. I 1998 har udgangsmængden af søsalat været større som følge af de større mængder i 1997. Ind til

skrivende stund (juli 1998) tyder det på at de større mængder søsalat i 1998 har været i stand til at opsluge overskydende mængder af opløste næringsstof­fer, og at det er fosfor der er begrænsende for produktionen (mængden).

Suspenderet stof og bundstruktur Mængden af suspenderet stof (ophvirvlet stof) er også faldet betydeligt, selvom der i perioder

Individtæthed 1989-1997 20000

• 15000

N

~ 10000 "C .E

5000

o ......... _~-.J_~-1989 1991 1993 1995 1997

1990 1992 1994 1996

Biomasse 1989-1997 70000

N 60000

:S 50000 0'1 æ 40000 I

~ 30000 I ; 20000

E 1000~ _ ___ _

1989 1991 1990

• Muslinger

1993 1995 1997 1992 1994 1996

Børsteorme • Øvrige

Figur 5: Den gennemsnitlige individtæthed og biomasse pr. kvadratmeter ved forårsprøvetagningeme på 24 stationer i Ringkøbing Fjord fra 1989-1997

MILJØ 13 VAND

Vegetationens gennemsnitlige dybdeudbredelse 1,4

1,2

1

S 0,8 Cl>

E 0,6

0,4

0,2

O

r---

n I

1986 1988 1990 1992 1994 1996 1987 1989 1991 1993 1995

Figur 6: Vegetationens gennemsnitlige dybdeudbredelse på undersøgte transekter i Ringkøbing Fjord.

med kraftig blæst stadig bliver ophvirvlet meget store mængder. Dette skyldes til dels at mæng­den af plankton er faldet, men der er også sket store ændringer i bundstrukturen. Bunden er blevet meget mere fast, og der er ligger mange sandmuslinge­fækalier på bunden på det dybere vand . Det kunne således tyde på at en del af det tidligere suspen­derede stof er bundet i "faste" sandmuslingefækalier på bunden. Disse ertungere og således sværere at hvirvle op.

Holder målsætningen De ovenfor nævnte ændringer i den biologiske struktur i fjorden

er først og fremmest sket som følge af højere saltholdighed i fjorden (blågrønalgemes forsvinden, sandmuslingernes indtrængning og dermed større sigtdybde og større dybde­udbredelse af vegetationen).

Ringkøbing Fjords målsætning for vandkvalitet, plante- og dyrel iv er: 1) der skal være en udbredt

bundvegetation med en dybdegrænse større end 2 m, jvf. f .eks. beskrivelsen i "Ringkøbing Fjord 1972 Jydsk Institut for forureningsbekæm pelse"

2) sommersigtdybder større end 2 m,og

3) der skal være et varieret dyreliv tilpasset saltholdigheds forholdene i fjorden.

De store ændringer der er sket i Ringkøbing Fjord gør, at man er meget nærmere målsætningen, end man har været siden midt; sidst i 1970'erne.

Ad punkt 2. Sommersigtdybder større end 2 m har for første gang siden Ringkjøbing Amts monite­rings start i 1980 været opfyldt i 1997 I de forgående år (før 1996) har den ligget omkring 60 cm.

Ad punkt 1. Målet om en udbredt bundvegetation med en dybdegrænse større end 2 m er ikke nået. Bundvegetationen er under en voldsom forandring pga.

1997

den højere saltholdighed og tætheden/mængden er gået tilbage som følge af, at den ikke så saltvandstålende art børste­bladet vandaks er på kraftig tilbagetog.

Vegetationen har til gengæld bredt sig til større dybder og den gennemsnitlige dybdegrænse på transekterne var i 1997 1.23 m mod 0.78 m de foregående år.

Det må forventes at der vil gå nogle år inden bundvegetationen er tilpasset de nye saltholdighe­der i fjorden, og således inden målsætningen kan blive opfyldt.

De tiltagende mængder af sø­salat viser, at der stadig er for sto­re næringssalttilførslertil fjorden. O

Vegetationens gennemsnitlige dækningsgrad på transekterne

50

40

_ 30 c B 2 Q. 20

10

o

l li r-, - I

r--

.---I -

I r--

I I -

I

,-------

I ,----

I J ,

1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997

Figur 7: Vegetationens gennemsnitlige dækningsgrad på undersøgte transekter i Ringkøbing Fjord.

MILJØ 14 VAND

Aiour med lovgivningen Miljøbeskyttelsesloven

Generelt 09.12.1991: Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.06.1992: Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

08.02.1994: Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

08.02.1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

06.04.1994: Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

27.04.1994: Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

25.05.1994: Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og RamsaromrE\der.

27.06.1994: Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys­ninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

27.06.1994: Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30.06.1994: Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30.09.1994: Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

30.09.1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af mi ljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

17.10.1994: Vejl. nr. 182 t il brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler· om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

18.04.1995: Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

11.05.1995: Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven .

14.11.1995: Vejl. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen.

13.12.1995: Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virk­somheders pligt ti l indarbejdelse af grønt regnskab.

Spildevand med videre 25.04.1994: Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

31.10.1995: Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).

12.05.96: Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".

Vandløbslov 19.05.1992: Lov nr. 404 om vandløb.

1992: Vejl. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

17.10.1995: Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et an­læg eller projekt er omfattet af planlovens regler om

vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre· 03.01.1992: Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

16.01.1992: Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

15.12.1992: Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

28.02.1995: Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

30.06.1996: Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om er­hvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

14.10.1996: Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

05.09.1995: Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.

06.09.1995: Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

Havmiljø 21.06.1992: Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskin­

rumsrendestene på skibe i særl ige havområde.

30 .06.1993: Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

28.05 .96: Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".

Miljøstøtte 27.04 .1994:

27.06.1994 :

02.02 .96:

Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

Fiskerilove 08.04 .1 992: Lov nr. 227 om fisketegn.

22.12.1992: Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn .

14.05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

05.10.1993: Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.

07.07.1994: Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

01.12 .1 994: Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

19.01.1998: Bek. nr. 36 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

08.12.1994: Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

04 .06.1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri.

22 .1 2.1 993: Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.

(Ny lov, der bl.a. omfatter omsætningsforbud, er vedtaget og ventes at træde i løbet af 1998)

06 .11.1 992: Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

19.01.1994 : Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand .

08.12.1995: Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist el ler spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

16.01.1996:

08.06.96:

03 .07.96:

03.07.96:

30.09.97:

06.06.94:

13.01.98:

Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri".

Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stop rist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".

Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiske­regier for visse ti lløb til Ringkøbing Fjord".

Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgarn m.v.) i saltvand.

Bek. nr. 635 om fiskeriet i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning (Ny bek. ventes aug. '98).

Bek. nr. 18 om regulering af fiskeriet ilsefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjord og Tuse Å

MILJØ 15 VAND

Miljø på Nettet Der går ikke en dag uden at man hører om det hastigt ekspanderende Internet. Det er vel kendt fra artikler i Sportsfiskeren, at der er gode muligheder for at søge information om sportsfiskeri på nettet, men der er også mange informationer at finde om miljø og fiskeripolitik. På Miljø- og Energiministeriets hjemmeside kan man for eksempel blive opdateret om dagens nyheder på miljø- og energiområdet. Min isteriet resumerer simpelthen nyheder fra al le landsdækkende aviser om disse emner. Går man ind på DMU's hjemmeside, kan man blandt andet læse DMU's fag lige vurdering af Vandmiljøplan II. Har man adgang til Internettet, kan man således holde sig godt orienteret om, hvad der sker på miljøområdet. I tabellen findes internet-adresser på en række re levante hjemmesider. Tabellen skal kun opfattes som en appetit­vækker til at søge information om miljø. Mange af de nævnte hjemmesider har således li nks til andre relevante hjemmesider, så man kan nemt få mange timer ti l at gå bag skærmen.

Internetadresse: http:;jwww.mem.dk http:;jwww.fvm.dk http:;jwww.mstex03.mst.dk http://www.sns.dk http:;jwww.dmu.dk http:;jwww.dfu.min.dk http://www.arf.dk http://www.eea.eu.int ingen hjemmeside http://www.fr-amt.dk http:;jwww.fyns-amt.dk http://www.kbhamt.dk http:;jwww.nja.dk http:;jwww.ribeamt.dk http:;jwww.ringamt.dk http:;jwww.ra.dk ingen hjemmeside http:;jwww.sja.dk http:;jwww.vejleamt.dk http:;jwww.vestamt.dk http:;jwww.vibamt.dk http:;jwww.aaa.dk

Institution: Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyreisen Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Amtsrådsforeningen Det Europæiske Miljøagentur Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt

Mi';ø- og vandp'e;e er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade .1,7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99

Redaktør: Hans Martin Olsen Layout og Co-redigering: Ole Wisler

Tryk: Nordvestgrafik ISSN: 1397-595 1

Mi'jø- og vandp'eje kan i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund .

MILJØ 16 VAND