Handlingsplaner for vandløb Af Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje

Det er efterhånden 1'12 år siden, at Landsudvalget for Miljø og Vandpleje i Sportsfiskeren præsenterede et forslag om, at handlingsplaner bør erstatte

. udsætningsplaner i de danske

vandløb / 1/. Siden dette forslag blev fremsat, er der sket en række tiltag rundt i landet, der be­væger sig lidt i den retning, som LU pegede på i forslaget. Derfor blev det besluttet at lave dette temanummer af Miljø og Vandpleje, for at få formidlet de indhøstede erfaringer ud til en bredere kreds, hvor de eventuelt kan tjene til inspiration for lignende tiltag,

Landsudvalget finder det ikke afgørende, at forslaget gennemfø­res i sin yderste konsekvens, Ethvert tiltag i den rigtige retning vil være positivt for udviklingen af forvaltningen af vore vandløb, deres miljøtilstand og deres fiske­bestande,

Gudenå-komiteen Et godt eksempel på et velfunge­rende samarbejde på tværs af forskellige administrative instanser er Gudenå-komiteen, der netop har fejret 25-års

Tema: Vandløbsråd på Siælland Finn Sivebæk, Fiskeplejekonsulent ved Danmarks Fiskeri ­undersøgelser, fortæller i denne artikel om etvandløbsråd, derer nedsat på Sjælland med repræ­sentanter for amteme, DFU og lystfi skerne.

Side 3

jubilæum, I dette forum, der be­står af 3 amter og mere end 30 kommuner, har man haft mu­lighed for at foretage enoverord­net planlægning for hele Gudenå­systemet. Resultatet af dette har været en drastisk reduktion i u~­ledningen af forurenende stoffer i hele oplandet til Gudenåen, hvilket har ført til markante for­bedringer i miljøtilstanden i det meste af Gudenå-systemet. Gudenå-komiteen har således, da Vandmiljøplanen blev vedtaget,

valgt at fastsætte endnu mere restriktive krav til fosfor­udledningen fra spildevandsan­læg i oplandet af hensyn til de mange søer, der er indskudt i systemet og af hensyn til Randers Fjord, Hvor vandmiljø­planen fastsatte, at udledningen af fosfor med spildevand ikke måtte overstige 1 mg/I valgte Gudenå-komiteen at skærpe dette til 0,5 mg/I. Styrken ved et samarbejdsforum som Gudenå­komiteen er, at der kan gennem-

Foto: Kaare M. Ebert

føres en konsekvent forvaltni ng på tværs af kommune- og amts­grænser, og derved undgås, at forskellige politiske interesser afspejles i forskellig forvaltning fra kommune til kommune eller fra amt til amt. Deri eneste mangel ved Gudenå-komiteen i den nuværende udformning er, at fiskeriforvaltningen ikke sidder som fast medlem af komiteen, Dette ville føre til en yderligere styrkelse af samarbejdet, idet man så ville kunne foretage ~

Handlingsplaner for vandløb Handlingsplan i Ribe Amt Passageforhold skal forbedres og gydeområder genskabes. Mads Ejbye Ernst, Kontorleder ved Ribe Amts Naturovervåg-ningskontor, beskriver hvordan Ribe Amt på

baggrund af Vadehavsundersøgelsen har valgt at lave en handlingsplan for amlets vandløb,

Side 4-5

Handllnpplan for Kønge-6en Michael Deacon og Flemming Sørensen, begge medlemmer af Kongeå-udvalget, beskriver i denne artikel den handlingsplan, de har udarbejdet for Kongeåen, og hvordan de forestiller sig den ført ud i livet,

Side6-l

Handllnpplaner for vandløb Der er mange gode grunde til at bakke op om Danmarks Sportsfi ­skerforbund's forslag til handlingsplaner for vandløb, skriver Henrik R. Kristiansen, biolog og medlem af Instruktør­sammenslutningen i DSF, i dette debatindlæg,

Side8-]]

M ILJØ 1 VAND

.... reguleringer af fiskeriet i. overens- Hensigten med dette er, at de vandrefiskene vil blive ofre for en stemmeise med de tiltag, der opgaver der knytter sig til manglende koordination og gennemføres i Gudenåen. administrationen af vore vandløb, i samordning af regelsættene for

. Vandløbene respekterer ikke væsentligt omfang vil blive samlet henholdsvis saltvand og fersk-kommunegrænser, amtsgrænser ved amterne. Således skulle man vand, idet vandrefisk ikke blot er eller for den sags skyld umiddelbart synes, at dette ville afhængige af en fornuftig kompetencegrænser, og er der være i fin overensstemmelse forvaltning af vandløbene, men i problemer med miljøti1standen i med landsudvalgets forslag til særdeleshed også af en fornuftig et vandløbssystem, løses disse handlingsplaner for vandløb. Ikke styring af saltvandsfiskeriet. bedst via en overordnet desto mindre er der en række For det andet vil en tildeling af handlingspian for vandløbs- gode grunde til at Danmarks opgaverne med administrationen

systemet. Sportsfiskerforbund er imod af Ferskvandsfiskerioven til forslaget. amterne uvilkårligt medføre, at

Forvaltning af For det første, vil forslaget disse vil kræve kompensation for Ferskvandsfiskeriloven medføre, at fiskeri- de ekstra opgaver, der skal ud-Opgavekommisionen, der blev administrationen vil blive splittet, føres. Således vil de midler, der nedsat af folketinget i 1996, for at således at amterne fremover vil kommer fra fisketegnet (der jo udforme et forslag til ændret for- være ansvarli.ge for ferskvands- som bekendt ikke skelner deling af opgaver mellem stat, fiskeriet, mens Fødevare- mellem fiskeri i ferskvand og amter og kommuner, fremlagde i ministeriet vil være ansvarlig for saltvand), formentlig blive december sidste år sine forslag fiskeriet i saltvand. På den bag- genstand for en kamp mellem for inderigsministeren. Et af disse grund vil det være endog meget Fødevareministeriet og amterne. forslag var, at administrationen af svært at få en overordnet linie i Dette kan i yderste konsekvens og tilsynet med Ferskvands- den danske fiskeriforvaltning. betyde, at midlerne vil blive fiskeriloven overføres til amterne. Man kan således frygte, at fordelt ud fra politiske hensyn

Spildevandet på landet Af biolog Hans-Martin Olsen Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje

Efter gennemførelsen af vandmiljøplanen fra 1987 er vi blevet meget bedre til

at rense vores spildevand fra byer og industri. På trods af milliard­investeringer i forbedret spilde­vandsrensning, er miljøtilstanden stadigvæk utilfredsstillende i mange, især.mindre vandløb i det åbne land. På den baggrund vedtog folketinget i 1997 en ny lov. Den siger, at ejendomme i det åbne land, der er med til at forurene vandløb og søer, skal have forbedret rensningen af deres spildevand.

Kommuner, amter og Miljø­styrelsen har på den baggrund udsendt en pjece i december 1997 med titlen "Spildevandet på landet". Pjecen gennemgår hele forløbet omkring udpegning af områder, hvor der skal foretages bedre rensning, hvordan den enkelte ejer af en ejendom i det åbne land ind­drages,09 mulige metoder, der er anvendelige til forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendomme i det åbne land. Endvidere præsenteres eksempler på, hvad de enkelte løsningsmuligheder kan komme til at koste.

MILJØ 2 VAND

Da denne indsats givet vil føre til en forbedring af miljøtilstanden i mange mindre vandløb, kan pjecen have interesse for vand­plejeudvalgene. Den kan ihitertfald anbefales som en udmærket introduktion til emnet.

Effekter af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse Århus Amt udgav i 1994 en rapport, der beskrev effekten af overgang til miljøvenlig vedlige­holdel'se af en række amts­vandløb. Denne rapport er nu fulgt op af en pjece, der beskri­ver, hvordan den videre udvikling har været i disse vandløb.

Først gennemgås betydningeri af de fysiske forhold i vand­løbene for fisk og fauna. Sammenstillingerne viser med al tydelighed, at der er en nøje kobling mellem de fysiske for­hold og forekomsten af fisk og smådyr. Jo større fysisk variation der findes, jo større vil ørred­bestanden være, og jo flere vand­løb vil der være med en forureningsgrad II eller bedre.

En gennemgang af de amtslige vandløb, der nu har været miljø­venligt vedligeholdt i 10 år viser, at ørredbestanden Qmtrent ~r 6-

doblet i de mellemliggende år. Desuden er forureningsgraden forbedret i 13 af 15 undersøgte vandløb, og der er generelt kommet flere rentvands­krævende smådyr i vandløbene. Lignende undersøgelserfra andre dele af landet har vist tilsvarende resultater.

Pjecen illustrerertydeligt, at der er en stor miljømæssig gevinst ved at benytte en miljøvenlig vedligeholdelse. D

snarere end ud fra de faglige hensyn, der burde være afgø-rende for fordelingen af fiske-tegnsmidleme.

For det tredje strider ideerne i opgavekommisionens forslag imod det forslag til en samlet fiskerilovgivning, der erfremsat af Fødevareministeren. Hvor for-slaget til en samlet fiskeri-lovgivning netop sigter imod en samlet og overordnet administra-tion af fiskeriet, vil opgave-kommisionens forslag trække i modsatte retning. Det er på denne baggrund Danmarks Sportsfiskerforbund har proteste-ret over det fremsatte forslag.

Referencer /1/ Olsen, H.-M., 1997. Handlingsplaner bør erstatte udsætningsplaner . Sports-fiskeren 10/97: 6

Information "Spildevandet på landet" Pjecen kan rekvireres hos kommuner,amter eller Miljøstyrelsen . .

"Effekter af miljøvenlig

vandløbsvedligeholdelse" Århus Amt, Natur og Miljø. Pjecen kan rekvireres ved henvendelse til Århus Amt, på telefon 89 44 66 66

D

Vandløbsråd på Sjælland

Af fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk Danmarks Fiskeriundersøgelser

På Sjælland vil man mere end blot uds.ætte fisk, og derfor har man nedsat et

udvalg, et såkaldt Vandløbsråd . Vandløbsrådet har til formål at op­timere ørred bestande på Sjælland og øeme. I Danmark er ørreden et eftertragtet bytte hos en stor del af dem, der udøver det re­kreative fiskeri. Tidligere var det ikke afgørende, om fangsten stammede fra udsætninger. I dag er det anderledes, og tendensen er tydelig. Nu skal fiskene helst

, være et resultat af naturlig gydning.

Årsagen til, at ørredbestandene langt fra er så udbredte som tid­ligere, skyldes de skader, som blev forvoldt på vore vandløb i perioden 1940-70' erne. Da havde vore vandløb kun det formål at bortlede vand så hurtigt og ef­fektivt som muligt. For at imøde­komme dette blev vandløbene rettet ud, og de fysiske forhold blev forringet betydeligt, idet man fjernede grusbanker og fiskenes muligheder for skjul. Ørreden mistede derved sine gyde- og opvækstområder, Endvidere var vandkvaliteten dårlig. Ofte blev spildevand ledt direkte ud i vand­løbene. I dag erfarholdene

ændret radikalt, og generelt er det ikke længere vandkvaliteten, der begrænser fiskebestandene, men derimod dårlige fysiske forhold. Mangel på egnede gyde­og opvækstområder er ofte årsagen til, at mange vandløb stadig ikke kan opretholde naturlige ørredbestande. Et ændret natursyn har siden '80-erne bevirket, at vore vandløb foruden at bortlede vand også kan virke som levested for et varieret dyre- og planteliv. På Sjælland er man i disse år ved at accelerere de initiativer, som er nødvendige for at genskabe naturlige ørredbestande. I ar­bejdet med at genskabe en ørredbestand kan man i praksis kun gøre 3 ting:

Forbedre miljøet for fiskene Udsætte fisk Foretage reguleringer i fiskeriet

På Sjælland har man i de senere år, med succes, fokuseret på alle de nævnte områder. Når man i praksis skal omsætte sådanne initiativer, kræver det et samar­bejde mellem lystfiskerforeninger og amterne. Lystfiskerene har

løbende reageret, når der foregik ulovlighederved vandløbene, eller taget initiativer til projekter, som skulle optimere fiske­bestanden.

En løbende dialog med amterne er vigtig, når man vil forbedre fiskebestandene, og i den for­bindelse har man nedsat et udvalg et såkaldt "Vandløbsråd". Rådet består af repræsentanter fra de sjællandske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser og udsætningsforeningerne. Lystfiskerne er repræsenteret af medlemmer fra SØS, som eren forkortelse for Sjællands Ørred­sammenslutning. Herunder hører størstedelen af de foreninger, som foretager udsætning af ørred.

Initiativet til Vandløbsrådet er startet af SØS med det formål, at man for alvor vil have sat vand­løbspleje og forbedringer af fiske­bestande på dagsordenen. Vandløbsrådet er med til at sikre en løbende dialog mellem lyst­fiskere og amter, hvilket kan være særdeles frugtbart, når foreningeme gerne vil have iværksat projekter som ud­lægnin,g af gydegrus og fjernelse af spærringer.

Seneste initiativ i Vandløbsrådet er en registrering af gyde­områderne i udvalgte vandløb. Registreringen er blevet foretaget af udsætningsforeningerne i gydesæsonen 1998/99. Registre­ringen har til formål at kortlægge størrelsen og kvaliteten af gyde­områder i udvalgte vandløb.

Samtidig har man også registreret omfanget og placering af de strækninger, hvor fiskene gyder i de enkelte vandløbs­systemer. Disse vurderinger er vigtige, når man senere skal udpege de strækninger, som vil være mest oplagt til udlægning af gydegrus eller ti l fjernelse af spærringer, som forhindrer fiskene i at nå frem til egnede gydeområder.

Ideen med, at der løbende er en dialog mellem dem, der bruger vandløbene, og dem der administrerer, er uden tvivl til gavn for begge parter. Møderne bi­drager også til, at udsætnings­foreningerne er orienteret om­kring, hvilke fiskebiologiske­undersøgelser man vil iværk­sætte i "deres" vandløb. Initiativer såsom vandløbsråd er formentlig noget, man kommer til at arbejde mere med i fremtiden. O

MILJØ 3 VAND

Handlingsplan Af Mads Ejbye-Ernst Kontorleder ved Ribe Amts Naturovervågningskontor

En stor fiskeribiologisk undersøgelse har dannet grundlag for en regulering af fiskeriet i Vadehavsområdet og iværksættelsen af en handlingspl~m med henblik på at genoprette det miljømæssige grundlag for naturlige fiskebestande i vandløbene.

Undersøgelsen blev

gennemført som et samarbejdsprojekt

mellem Ribe og Sønderjyllands Amter, der varetager arbejdet . med.at forbedre miljøforholdene i vandløbene, og Danmarks Fiskeriundersøgelse, der står for fiskeplejen i Danmark ..

Undersøgelsen viste, at en stor del af de smolt, der vandrede ud fra vandsystememe, blev

fanget i pæleruser i Vadehavet. Tilsvarende viste undersøgelsen, at sportsfiskerne havde en stor bifangst af underrnålsørred i for­bindelse med fiskeri efter "grønlænder"-ørred. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tog derfor initiativ til at regulere fiskeriet i ~amarbejde med fiskeri­organisationerne og andre myndigheder, så den utilsigtede bifangst af undermålsørred

. begrænses. Fiskerireguleringen trådte i kraft i 1999. Undersøgelsen viste endvidere, at vandløbenes fysiske miljø er deh væsentligste årsag til, at der ikke kan opretholdes naturlige bestande af laksefisk ivandlø­bene. Det skyldes især mangel på egnede gydeområder. Ribe Amt har derfor udarbejdet en handlingsplah for Varde Å-, Sneum Å-, Kongeå- og Ribe Å­systemerne for at forbedre gyde­mulighederne for fiskene, og dermed skabe det miljømæssige grundlag for naturlige laksefiske­bestande. I handlingsplanen peges der på ca. 70 vandløb, hvor det fysiske Hliljø kCln forbedres ved vandløbs­restaurering. Handlingsplanen skal gennemføres i nært sam­arbejde med de berørte kommu­ner. Med gennemførelse af handlingsplanen vurderes det, at det fremtidige behov for ud­sætning af ørred i regionens vandløb vil blive reduceret.

Baggrund I perioden fra 1994 til 1997 gen­nemførte Ribe Amt i samarbejde

MILJØ 4 VAND

med Sønderjyllands Amt og Danmarks Fiskeriundersøgelser en undersøgelse af laksefiske­bestandene og fiskeriet i Vade­havsområdet. Undersøgelsen er en af de mest omfattende fiskeri­biologiske undersøgelser af laksefisk, der er gennemført i Danmark. IRibe Amt blev der foretaget undersøgelser af smolt­udvandringen og havørred­opgangen i Varde Å-, Sneum Å-, Kongeå-og Ribe Å- systemerne, mens der blev foretaget tilsva­rende undersøgelser i Brøns Å-, Brede Å- og Vid å-systemet i Sønderjyllands Amt. Desuden blev fiskeriet kortlagt i vandlø­bene og i Vadehavet.

Undersøgelserne blev iværksat som følge af, at der i starten af 1990' erne opstod en debat mel­lem sportfiskere, redskabsfiskere og myndigheder om tilrettelæg­gelsen af fiskeriet og udnyitelsen af fiskeressourcerne i Vadehav­sområdet. Formålet med under­søgelsen var at skabe et beslutni ngsgru nd lag for til rette­læggeisen af et bæredygtigt fiskeri og samtidig et redskab for amternes prioritering af indsatsen for at forbedre miljø- og natur­værdierne i vandløbene. Undersø­gelsen skulle især besvare følgende spørgsmål:

Hvor store er de nuværende bestande af laksefisk? Hvilke forhold begrænser bestandenes størrelse? Hvordan påvirker fiskeriet bestandene? Hv.ordan genskabes størst mulige bestande?

Gennem undersøgelsen er der tilvejebragt en grundig analyse af, hvilke miljømæssige og fiskeri­mæssige forhold, der i dag be­grænser laksefiskebestandene i Vadehavsområdet.

Bifangst af undermålsfisk og dårlige gydeforhold Undersøgelsen viste, at de vigtigste indsatsområderfor at for-

• Ribe Amt l

bedre forholdene for bestandene er, at begrænse bifangsten af undermålsørreder i ferskvand og saltvand, samt at forbedre gyde­mulighederne og det fysiske miljø i vandløbene . .

Af den samlede udvandring på ca. 48.000 smolt fra vandløbene blev ca. 15.000 fanget som bi­fangst i pæleruser i Vadehavet. Heraf vurderes det, at ca. 8.000 døde som følge af fiskeriet, idet fiskene genudsættes i småpytter på den delvis tørre vade.

Samtidig viste undersøgelsen, at sportsfiskeriet efter de såkaldte "grønlænder":Orred udgør et tilsvarende problem, da der ved

dette fiskeri ofte fanges 5-10 gange flere undermålsfisk end fisk over mindstemålet. Da den samlede fangst af "grønlændere" over målet er ca. 1.500 i tilløbene til Vadehavet betyder det, at bi­fangsten af undermålsfisk er ca. 7.500-15.000. En del af fiskene dør formentlig på grund af krog­skader og i forbindelse med

. håndteringen ved fangsten. En af anbefalingerne i forbin­

delse med undersøgelsen var derfor at iværksætte tiltag, så bi­fangsten af undermålsørred begrænses mest muligt.

Et andet væsentligt forhold, der begrænser forekomsten af naturlige bestande laksefisk i vandløbene, er det fysiske miljø, som ikke er godt nok især i de

mindre vandløb. Fiskenes gyde­områder er i mange tilfælde øde­lagte som følge af tidligere vand­løbsreguleringer og mange års hårdhændet vedligeholdelse. Af de 48.000 smolt, der årligt van­drer ud fra vandsystemerne, pro­duceres ca. 40% naturligt i vand­løbene, mens resten stammer fra udsætning af yngel og ungfisk.

Udvandringen af 48.000 smolt skal sammenholdes med, at der i vandløb med gode miljøforhold kan produceres op til 7,5 smolt pr. 100 m2 vandløbsbund. Detvil svare til 365.000 smolt fortil­løbene til Vadehavet. Derfor sup­pleres med mundingsudsætning af ca. 300.000 smolt som kom­pensation for vandløbenes mang­lende evne til at producere smolt. Undersøgelsen viste, at mundingsudsætninger i stor ud­strækning slår fejl i tilløbene til Vadehavet. Dette forhold har Danmarks Fiskeriundersøgelser tilkendegivet, at man vil under­søge nærmere .

En væsentlig forudsætning for, at der kan skabes naturlige be­stande af laksefisk i Vadehavsom­rådet, er derfor, at der arbejeJes målrettet for at forbedre fiskenes gydemuligheder. De eksiste­rende gydeområder skal be­skyttes, og det vil være nødven­digt at skabe nye gydeområder gennem vandløbsrestaurering. Næsten alle vandløbene er re-

I I

I

l

gulerede, og i en lang årrække er de blevet vedligeholdt ved op­gravning af bund og brinker. Sten- og grusforekomster, som det strømmende vand har brugt årtusinder om at blotlægge, er blevet gravet op.

Store dele af de sydvest jyske vandløb gennemstrømmer hede­slette, hvor indholdet af sten og grus er beskedent. Man må derfor forvente, at der vil gå mange år før vandløbenes erosion af bund og brinker igen får blotlagt grus- og stenlag. Derfor vil det være nødvendigt at tilføre sten og grus på udvalgte vandløbsstrækninger til erstatning for det opgravede materiale.

Regulering af fiskeriet og handlingsplan for genopretning af miljøet I forlængelsen af undersøgelsen besluttede Ribe Amt at udar­bejde en handlingsplan med henblik på at forbedre forholdene for fiskebestande i vandløbene, og amtet anmodede samtidig Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om, at vurdere behovet for eventuelle fiskerireguleringer i Vadehavsom­rådet.

Ministeriet nedsatte i starten af 1998 et udvalg med repræsentan­ter fra fiskeriorganisationerne og . myndighederne. Udvalget skulle vurdere behovet forfiskeri­reguleringer i Vadehavsområdet med udgangspunkt i de problem­stillinger, der var beskrevet i Vade­havsundersøgelsen. Ved udgangen af 1998' havde ud­valget udarbejdet en række ' anbefalinger med henblik på at beskytte bestandene af laksefisk og begrænse den utilsigtede bifangst af undermålsørred. De vigtigste fiskerireguleringer var:

Begrænsning af pæleruse fiskeriet i Vadehavet, så der ikke fiskes med ruser i den periode, hvor smoltene vandrer til havs (fra marts til juli). Udvidet fredningstid for ørred og laks i saltvand, så fiskene kun må hjemtages i perioden fra 1. juli til 15. september. Regulering af frednings bælterne ved åmundingeme, så fiskene beskyttes bedre under vandringen til gyde områderne. Udvidet fredriingstid i ferskvand , så fiskeriet efter "grønlænder"-ørred begræn ses, og gydefiskene beskyt tes bedre under vandringen til gydeområderne (fredning fra 1.11 til 28.2).

Anbefalingerne er efterføl­gende blevet indarbejdet i en bekendtgørelse, der trådte i kraft i 1999.

Ribe Amts handlingsplan blev udsendt til de berørte kommu­ner, interesseorganisationer m.v. i slutningen a(1998. Da en stor del af de foreslåede tiltag er rettet mod de vandløb, som kommu­nerne administrerer, er det en for­udsætning, at handlingsplanen gennemføres i tæt samarbejde med kommunerne.

Genopretning af gydeområderne Formålet med handlingsplanen er at forbedrevandløbsmiljøet, så der skabes grundlag for naturlige bestande af laksefisk i vandlø­bene. Det skal især ske ved at:

Beskytte og forbedre de eksisterende gyde- og yngelopvækstområder for laksefiskene. Forbedre laksefiskenes passageforhold til gyde- og yngelopvækstområderne. Etablere nye gydeområder for laksefiskene gennem udlægning af gydegrus.

I forbindelse med Vadehavs­undersøgelsen er der foretaget en detaljeret kortlægning af laksefiskenes gydeområder i vandsystemerne. Det er ligeledes vurderet på hvilke vandløbs­strækninger, det er muligt at genskabe gydeområderne ved udlægning af gydegrus; På det grundlag har Ribe Arnt og kommunerne i amtet fået et godt redskab for den fremtidige prioritering af naturgenopret­ningeri i vandløbene og arbejdet med at forbedre vandløbenes miljøtilstand i øvrigt.

I handlingsplanen peges der på ca. 70 vandløb, hvor det fysiske miljø kan forbedres gennem vandløbsrestaurering. De fore­slåede tiltag omfatter især ud­lægning af gydegrus på stræknin­ger med godt fald og fast bund samt ved mindre reguleringsstyrt, hvor faldet kan udjævnes ved etablering af et sten- og grus­stryg. Endvidere anbefales'det, at visse af de eksisterende gyde­områder suppleres med yderli­gere sten- og grusmateriale, hvor gruslaget ikke ertilstrække­ligt tykt.

Handlingsplanen indeholder desuden forslag til fjernelse af flere centrale rørlagte stræknin­ger, der spærrer for vigtige op­strømsliggende gydeområder.

'Langt den overvejende del af projekterne skal gennemføres i

de vandløb som kommunerne administrerer og skal derfor gen­nemføres i tæt samarbejde med kommunerne. For at fremme arbejdet har Ribe Amt afsat res­sourcer til at udarbejde projekt­beskrivelser, ligesom amtet har afsat midlertil visse anlægs­rnæssige tiltag. Det er planlagt, at restaureringsprojekterne skal gennemføres i løbet af de næste

. 2 år.

Arbejdet med at beskytte og bevare de eksisterende gyde- og yngelopvækstområder, har stået på i en årrække og vil fortsætte årene fremover. Vandløbs­vedligeholdelsen er generelt ændret til en mere miljøvenlig form de seneste år ti l gavn for plante- og dyrelivet i vandløbene. Derfindes dog fortsat væsentlige problemer i vandløbene i for­bindelse med sandvandringen, bl.a. som følge af manglende hegning ved kreaturvandings­steder og manglende overhol­delse af de dyrkningsfrie 2 meter bræmmer. Det er derfor vigtigt, at arbejdet med at begrænse sand­vandringen prioriteres højere fremover. Der arbejdes fortsat med at for­bedre vandkvaliteten i vand­løbene, så de kan opfylde de miljømæssige målsætninger, der er fastlagt i regionplanen. I dag er de væsentligste forureningskilder udledningen af spildevand fra ejendommene i det åbne land og udledningen fra dambrugene.

Ribe Amt og kommunerne i amtet har de seneste 10 år for­bedret passageforholdene for laksefiskene. I vandløbene, som kommunerne administrerer, er et stort antal styrt ombygget til sten­stryg og tilsvarende har amtet etableret fiskepassager ved en række styrt og opstemninger.

Der er dog fortsat meget væsentlige passageproblemer i vandløbene i Ribe Amt, hovedsageligt i forbindelse med

op-stemningerved dambrugene. I handlingsplanen er der fore­taget en prioritering af arbejdet med at forbedre passage­forholdene for laksefiskene. Det sker ud fra en vurdering af nyttevirkningen af de enkelte ' fiskepassager. Passager, der gør store eksisterende gyde områdertilgængelige, er prioriteret højest. Arbejdet med forbedring af fiskens passage­forhold er dog afhængig af, at der kan opnås aftaler om frivand med dambrugsejerne.

Integreret indsats på fiskeri- og miljøområdet Undersøgelsen af laksefiske­bestandene og fiskeriet i Vade­havsområdet har givet et integreret bi llede af, hvilke fiskeri­mæssige og miljømæssige for­hold, der i dag regulerer og be­grænser bestandene. Med ud­gangspunkt i undersøgelsen er det blevet muligt at udarbejde mere langsigtede strategiertil for­bedring af bestandenes forhold.

Vadehavsundersøgelsen har således tilvejebragt det faglige grundlag for, at sportsfiskere, redskabsfiskere og myndighe­derne i fællesskab har kunne ud­arbejde retn ingslinjer for tilrette­læggeise af fiskeriet i Vadehav­sområdet. Et fiskeri der i højere grad tilgodeser bæredygtige be­stande og i længden også vil gavne det samlede rekreative fiskeri.

Tilsvarende vil undersøgelsens resultater fremover være et vigtigt grundlag for prioriteringen af amtets indsats på natur- og miljø-området. Netop forbedrin­gen af miljøtilstanden og især reetablering af fiskenes gyde­områder er af helt afgørende betydning for, at der kan genskabes gode og sun-de bestande af laksefisk i Vade­havsområdet. o

MILJØ 5 VAND

Handlingsplan for Kongeåen

Af Michael Deacon og Flemming Sørensen Medlemmer af Kongeåudvalget.

'Efter et omfattende forarbejde udgav Kongeåudvalget i som­

meren 1998 "Handlingsplan for Kongeåen" , Baggrunden for handlingsplanen var at havørred­farigsteme i ffere år havde været for nedadgående, samt atder kun var observeret et ringe antal gydegravninger på gyde­områdeme, Udviklingen i havørredfangsten fra 1990 til 1996 fremgår af figur 1. På sam­me tidspunkt var Vade havs­rapporten /1/ tæt på udgivelse,

MILJØ 6 VAND

og foreløbige beregninger af havørredbestandens størrelse underbyggede foreningemes fangststatistikker og observatio­ner, Fiskebestandens størrelse stod ikke mål med foreningemes udsætninger,

Er en handlingsplan vejen frem Ja, det menervi. Erfaringer fra Kongeåen viser, at udsætninger alene ikke skaber selv­reproducerende laksefiske­bestande, Til gengæld viser er-

faringer, at en høj vandløbskvalitet giver naturligt "store" selv­reproducerende laksefiske­bestande, Derfor er det vigtigt at målretle arbejdet vedrørende vandkvalitet, fiskepassager, vandløbenes fysik og forvaltnin­gen af fiskevandet.

I det følgende vil vi gennemgå det væsentligste ihdhold i "Handlingsplanen for Kongeåen",

Handlingsplanens formål Formålet med handlings-planen er at beskrive det fremtidige arbejde med at gøre vandsystemet til et velfunge­rende fiskevand, baseret på store selvreproducerende bestande af stalling, laks, bækørred og havørred, og desuden sikre

Kongeåudvalget

balance mellem fiskeri og fiskebestande,

For at nå dette mål skal arbejdet med vandløbsrestaurering, udsætning og forvaltning af fiskevandet følges ad,

Handlingsplanens indhold Med udgangspunkt i ovenstå­ende formål blev der i handlings­planen indarbejdet følgende:

• Status på bestanden af laksefisk, Udvikling af avlsarbejdet efter DFU' s nye retningslinier for

genetik /2/. Optimering af udsætninger,

• Konkrete restaureringsforslag til genskabelse af de fysiske rammer for selvreprod uce-

Udvalget består af representanter for Vejen og Omegns Sportsfiskerforening og Sydvest jydsk Sportsfiskerforening. De to foreninger har fiskeretten i størstedelen af Kongeåen.

rende laksefiske bestande. Forbedring af passageforhold. Beskrivelse af vandpleje ar­bejdet med henblik på at få de offentlige myndigheders forvaltning af vandløbene gjort forenelig med selvreproduce­rende lakse fiskebestande. Forvaltning fra sportsfisker foreningers og myndigheders side der sikrer at fiske bestande og fiskeri er i balance med vandsystemets bæreevne.

• Uddannelses-/ efteruddannelsesprogram for medlemmer.

Handlingsplanen skal kunne justeres løbende, og det sker ved en årlig status. Handlingsplanen følger perioden for den ny ud­sætningsplan. Ved periodens udløb skal handlingsplanen gen­nem en egentlig revision.

Realisering af handlingsplanen Handlingsplanen blev udsendt til amter, kommuner og lokal­komiteer i naturfrednings­foreninger i Kongeåens opland. Desuden blev den sendt til Danmarks Fiskeriundersøgelser. Kongeåudvalget nedsatte her­efter en række arbejdsgrupper, der skulle realisere planens indhold. En af planens store opgaver er, at iå gennemført de foreslåede vandløbsrestaureringer. Dette arbejde er indledt ved en række møder med de enkelte kommu­ner. Ved disse møder deltager også en repræsentantfor amtet og i nogle tilfælde DFU' s fiske­plejekonsulent. Kongeåens vand­system strækker sig over tre amter og syv kommuner.

Status for Kongeåens handlingsplan Siden vedtagelsen af handlings­planen er følgende punkter

blevet iværksat: • Avlsarbejdet er søgt gennem­

ført efter DFU' s genetiske principper /2/. Der er truffet en endelig beslutning om, at udsætninger skal stamme fra lokale vildfisk. Der er afholdt møder med 5 kommuner og de 3 amter

• omkring vandløbsrestaure ringer. Kommuner og amter er meget positive overfor ,handlingsplanen og vil geme samarbejde om gennem­førelse af disse projekter. Ribe Amt og Vejen Kommune har udarbejdet flere projekt forslag og de første restau re ringer forventes gennemført i 1999.

• Vamdrup Kommune og Kongeåudvalget har sammen besigtiget vandløbsstræknin­ger og udarbejdet konkrete projektforslag som forventes gennemført i 1999. Lunderskov Kommune forventer at udlægge gyde­grus i et vandløb i 1999. Rødding Kommune og Sønderjyllands Amt forventer at udarbejde et proje~tforslag i 1999. Holsted Kommune ser positivt på forslagene i handlingsplanen om ud­lægning af gydegrus. Der er udarbejdet nye fangstrapporter til brug for medlemmer og løskort­købere. Det ertanken, at man ved hjælp af fangststatistik vil

. følge udviklingen af fiskebestandens størrelse.

• Der er udarbejdet en status­rapport, der omfatter oplysninger om fangster, avl, udsætning, skæl prøver, tidligere restaureringer m.m. for perioden 1988 til 1998.

• Der er afholdt et efteruddan­nelseskursus i avl og

Havørredfangster i Kongeåen 1990 til 1996 1.000

800

S 600

c: « 400

200

O

Figur 1

~ F

~ ~

~ ~ . , O

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Ar

udsætningsarbejde. Der er udarbejdet en ny udsætningsplan.

• Amterne hartilkendegivet, at de vil lave effektundersøgel­ser, efterhånden som restaureringsprojekterne gennemføres.

• Strukturdirektoratet har på baggrund af handlingsplanen godkendt en ansøgning om konvertering af udsætnings­midler til vand­løbsrestaurering i en forsøgs­periode.

Erfaringer med handlingsplanen Det har vist sig at være en god ide, at handlingsplanen omfatter hele vandsystemet. Bl.a. har de enkelte kommuner og amter kunnet se, at deres investeringer indgår i en samlet plan, hvor alle parter må bidrage. Særligt kom­munerne kan lide den høje detailjeringsgrad i de foreslåede restaureringsprojekter. Det gør projekterne overskuelige, kon­krete og lettere at tage stilling til. Sidst Il!en ikke mindst fremstår handlingsplanen med et natursyn, som er i overensstemmelse med amternes og kommunernes egne region- og kommuneplaner.

Alle de opgaver, der indgår i foreningernes vandplejearbejde, er blevet diskuteret, justeret og senere nedskrevet i handlings­planen. Dermed er mange forhold blevet forbedret, og nye ideer og tiltag har set dagens lys. Bl.a, viste det sig, at en del medlemmer ønskede en form for uddannelse for at kunne varetage handlings­planens opgaver. Delte er et væsentligt punkt, da der er behov for mange kvalificerede kræfter til gennemførelsen af handlings­planen.

Det har vist sig, at være van­skeligt at opbevare moderfiskene til de er strygeklare. Fiskene blive angrebet af svamp, hvis de får det mindste sår.

En af de mest tidskrævende opgaver i forbindelse med en handlingsplan er registreringen af potentielle gydeområder i vand­systemet. Dette arbejde blev for Kongeåen gennemført dels af foreningerne og dels i forbindelse med Vadehavsundersøgelsen/1/. Registreringerne er et nødvendigt grundlag for udarbejdelsen af restaureringsforslag. Et arbejde af dette omfang kan ikke anbefales som foreningsarbejde. I stedet bør man bruge sin energi på at få amter og kommuner til selv at registrere gydeområderne og senere udarbejde konkrete restaureringsprojekter.

Du kan finde den komplette handlingsplan for Kongeåen på internettet :

Kan eller vil amter/kommuner ikke lave dette arbejde, må man som forening selv udarbejde restaureringsprojekter for vandløbene. Så må man tage et vandløb ad gangen. Er man heldig, at kommunen fatter

. interesse for restaurerings­arbejdet og selv går videre, kan man fortsætte med vandløb i en anden kommune. På den måde kan der opnås gode resultater. Arbejdsmetoden er med held anvendt i Kolindsund vandsystem på Djursland/3/.

Har Kongeåen en fremtid som laksefiskevand Det er sat nogle afgørende mål for Kongeåen. Handlingsplanen er et godt arbejdsredskab og den sikrer en kontinuitet i arbejdet fremover. Projektet er kommet godt fra start og det er vores overbevisning, at såfremt hand­lingsplanen bliver ført ud i livet, vil Kongeåen atter få en stor naturlig laksefiskebestand. D

Referencer

1. Laksefiskene og fiskeriet i Vadehavsområdet, DFU rapport'40, 40a og 40b 1997.

2. Genetiske og økologiske anbefalinger for fiske ud sætninger i Danmark, Søren Berg og Michael M. Hansen, DFU vejledning 1998.

3. Kolindsundsiden af Flem­ming Sørensen, adresse: http://home8.inettele.dkj flemming.

Handlingsplanen for Konge­åen kan ses i sin helhed på internetadressen: http:// w1.1748.telia.com/ -u 174800057

MILJØ 7 VAND

Handlingsplaner for vandløb Tekst og foto af biolog Henrik Rosendahl Kristiansen

Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje udarbejdede i 1997 et nyt oplæg til

forbedring af fiskepleje­aktiviteterne i Danmark. Oplæg­get blev sendt til høring hos Amtsrådsforeningen og Danmarks Fiskeriundersøgelser. Hans-Martin Olsen omtalte bag­grunden for, at handlingsplaner bør erstatte udsætningsplaner i Sportsfiskeren nr. 10, 1997. Oplægget har vakt min interesse, fordi jeg selv har foretaget fiskeriundersøgelser i hele vandsystemer /1/ og afvanding­sområder /2/3/, fordi min undervisning på forskellige højere læreanstalter tager ud­gangspunkt i øko- og samfunds­systemer /4/, og endelig fordi jeg overordnet ikke synes der er en synlig og forståelig strategi for fiskeplejen, der tager udgangspunkt i den ak­kumulerede viden i Danmark og resten af Europa.

Dette indlæg udtrykker min per­sonlige støtte til .. at man arbejder videre med vandsystemerne som økologiske og samfundsmæs­sige helheder. Vore vandsystemer er i den grad kulturpåvirkede, at de mange spredte, velmente restaureringsaktiviteter ofte blot er lappeløsninger - et plaster på

Foderspild på dambrug

MILJØ 8 VAND

Kolding Å efter flom

de mange sår som vandløbene fik fra vandkraftudnyttelsen begyndte i 1500 tallet og frem til begyndelsen af dette århundrede og ligeledes blev vandløbene hårdhændet behandlet i en læn­gere periode med udretninger og dræningerfor at vinde dyrkbar

landbrugsjord. Tag eksempelvis amternes årbøger fra 1940-1950 og se de mange markeringer af opstemninger, styrt og rørlægnin­ger. Ådalene bærer tydeligt præg af, at vores samfund som helhed har haft et stærkt fundament i .landbrugskulturen, og det viste

sig at være et økonomisk kon­kurrencedygtigt erhverv, som var i stand til at brødføde danskerne lige indtil i dag. Der er derfor behov for et koordineret sam­arbejde blandt de mange involverede private og offentlige parter, hvis det skal lykkes at skabe sammenhængende vandområder, hvor naturen finder sin egen rytme i vort industrialise­rede lille samfund.

Vandløb som økologiske helheder Jeg vil tillade mig at fremhæve et ældre og et nutidigt eksempel fra Sverige på tankegangen om økologiske helheder. Som for­billede vil jeg gerne nævne direktør Ph. Wolf, der var ord­førende i den svenske laks- og laksørred forening med virke i Skåne i årene omkring anden verdenskrig. Han skrev følgende i 1945 (mine understregninger): Det er en grundlæggende for­udsætning, når det gælder om at gøre vore rindende vand-

systemer virkelig produktive, at alle forgreninger samles under ensartet organisatorisk ledelse. Uden et centralt organ som ad­ministrerer hvert vandsystem efter ensartede principper, så­ledes at den højst muligt af­kastning efterstræbes, er det umuligt at udnytte vand­systemets produktionskapacitet. Dette organ må upartisk tilse, at alle vandsystemets forgreninger udnyttes effektivt, at ulovligt fiskeri påtales, ai fiskeri i gydeperioden forbydes og at oplysninger om forurening kontrolleres og endelig at informationen spredes. Det er vor faste overbevisning, at vi i vort land må gå ind for en sådan løsning hvis vore vandsystemer skal blive de rigdomskilder som naturen har gjort dem til / 5/.

Foreningen udgav med Ph. Wolf som forfatter flere kontrover­sielle bøger, som findes på bog­hylden hos undertegnede. I en af bøgeme /6/ findes et lærerigt eksempel, der overbevisende illustrerer, hvordan forventet økonomisk vinding ved ud­retning og dræning af Kavlingeån i virkeligheden førte til det stik modsatte. Da projektet var en realitet spurgte man 122 lods­ejere om høstudbytte, uforud­sete ekstra omkostninger m.m. og det overraskende resultat var, at de fleste led betydelige tab /6/. Den historie kan vi stadig lære af og samtidig kan det tilføjes, at der ofte mangler realistiske økonomi­ske konsekvensvurderinger, før man giver sig i kast med stor­stilede landvindinger og biotop­forbedringer. For at eftertiden skal huske historien, indrettede man Håstadmølle beliggende ved Kavlingeåen som en naturskole med en permanent udstilling, der rummer et væld af interessante oplysninger om vandsystemet og foreningens virke. I dag har min gode ven, Dr. Anders Eklbv, overtaget opsynet med boligen og lovet familien Wolf at videre­føre de "holistiske" tanker omkring beskyttelse og for­valtning af sammenhængende vandsystemer, som hele Håstadmølle bærer præg af. Anders har selv bidraget med en afhandling om bækørred som miljøindikator i Sydsverige /7/. Det skal i samme åndedrag også nævnes, at vor egen statsbiolog, Knud Larsen havde korrespon­dance med Ph. Wolf omkring elfiskeudstyr, således at nogle af de skånske tanker havnede på dansk grund.

For nylig tog svenskeme et nyt initiativ og arrangerede fiskepleje-

konference ved den legendari­ske Emå med titlen "fiskepleje i et sammenhængende vand­system". Det blev arrangeret som et samarbejde mellem Sportsfi­skeme, Emåprojektet og Fiskeri­styreisen i Drottningholm. Emåprojektet drives af en styringsgruppe med bred re­præsentation af forskellige interessegrupper og omfatter hele afvandingsområdet inklusiv mundingsområdetved Påskallavik. Projektets formål er at udvikle nye koncepter til fiske­pleje og at beskytte områdets høje natur- og kulturværdi. De fleste ved sikkert, at Emå huser en værdifuld bestand af store havørreder, men også maller og kæmpeslørvingen Periodes er værd at fremhæve.

Følgende punkter blev diskuteret:

• samarbejde mellem kom­muner og amter

• at arbejde med et vandsystem i stedet for kommune- og amtsgrænser

• aktiviteter i og omkring Emå, som påvirker vandsystemet og fisken sportsfiskeriets historie og udvikling fEmå hensynskrævende fiskearter i Emå af national interesse: status, trusler, forholdsregler og fremtid

• fiskepleje • erfaringerfra Emå projektet

Ovenstående illustrerer, det kan være givtigt at lægge provinsialis­men på hylden og tage ved lære af andre skandinaviske/europæi­ske erfaringer som udgangs­punkt forvandplejearbejde i Danmark. Evnen til at arbejde på tværs af lande- og faglige grænser samtidig med evnen til at være lydhør, når folk stiller kritiske spørgsmål eller kommer med guldkom, kan være et skridt på vejen til forbedrede vand pleje­koncepter. Igennem mit eget ar­bejde med med at kortlægge havørredbestanden i hele Kolding Å vandsystem 1989-92 var jeg i

Grødeskæring

Skovkilde i Himmerland

kontakt med amt, kommune, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskerikontrollen, lodsejere, sportsfiskere, dambrugere, Harte værket, Odense Universitet m.m., og mange gange er jeg stødt på interessemodsætninger inden for den enkelte danske institution/ organisation eller mellem to eller flere aktører. Det har naturligvis .har givet stof til eftertanke. Lad mig vove skindet og nævne et par eksempler.

Amtets dobbeltrolle Amtet påtager sig både at udføre vandløbsrestaurering og vandløbsvedligeholdelse. Mange restau reri nger har til sigte at

skabe fiskepassage, hvilket er positivt og også meget synligt som amtets ansigt udadtil. Et målrettet og strategisk arbejde, foretaget af nogle dygtige ingeniørerog biologer, har medført, at stort set alle fiske­spærringer i dag er fjemet i Kolding Å vandsystem på blot 8 år. Den samme tendens finder man også andre steder j landet. Vandløbsvedligeholdelsen er dog ofte meget kritisabel. Mange kilo­meter vandløb skæres maskinelt, bl.a. for at fjeme hurtigtvoksende pindsvineknop, men så beskærer man samtidig værdifulde planter som vandranunkel og vand­stjeme. Derved forarmer man mange kilometer vandløb, når dette gentages år efter år i stedet for at bruge andre metoder til at begrænse væksten af grøde, således at vi ikke får mono­kulturer af hurtigtvoksende vandløbsplanter i danske vandløb. Samtidig kan man vel ikke med sikkerhed sige, hvilke andre bivirkninger der er (materialetran­sport, forstyrrelser af fiskene), når man i princippet behandler åer som en kultiveret kolonihave? Det vi l sikkert ændre sig i takt

MILJØ 9 VAND

med, at man projekterer våde enge og lavertræplantningerfor at mindske udvaskningen af næringssalte til søer og marine områder. Samtidig er grødevækst og vandløbsvedligeholdelse en god indgangsvinkel til innovative opfindere, der vil medvirke til at udvikle bæredygtige koncepter til fremtidens økologiske vandløbs­administration.

Rådgivning om fiskepleje Danmarks Fiskeriundersøgelser i Silkeborg rådgiver om de fiskeri­mæssige forhold med udgangs­punkt i undersøgelser, der pri­mært er foretaget i lokalområdet (Gudenå vandsystem). Den cen­trale rådgivning foregår primært med breve eller telefonisk og min subjektive oplevelse, som flere

Udmunding af Karup Å i Skive Fjord

andre har bekræftet, er en mang­lende frugtbar dialog omkring fiskepleje. Det har været frem­hævet mange steder, at der mangler et led mellem DFU og andre aktører i fiskeplejearbejdet. Et godt tiltag er ansættelsen af en fiskeplejekonsulent. Med tiden skal den "grønne konsulent" nok vise sig at være en god ide, selv om den lokale ekspertise ofte finde~ blandt private initiativ­tagere og amtets eller kommu­nens miljøteknikere og biologer.

Den lokale ekspertise er nødvendig som ubetalte råd­givere og arbejdskraft, når man laver udsætningsplaner og ud­sætninger. Ved kvantitative elbefiskninger efter ørredyngel vælger myndighederne ofte et fast antalstationer, hvor der er gode tilkørselsforhold, men ikke

MILJØ 10 VAND

nødvendigvis i nærheden af ørredernes gydeområder. Desuden dækker man med elektrobefiskningeme kun en brøkdel af det totale yngelareal, således at beregningerne af antal udsatte yngel er behæftet med ret store usikkerheder. Især er rådgivningen omkring selve udsætningen og fordelingen af fiskene meget mangelfuld. Mens udsætning af yngel og ungfisk i danske vandløb har været et nødvendigt onde efter en tid, hvor mange bestande er decimeret eller uddøde, er der­set gennem de store briller­mange forskningsresultater i Europa, der peger på, at det er spild af penge at sætte smolt ud. Det er spørgsmålet, om der ikke kommer andre kriterier for fiske­pleje med laksefisk i fremtiden

og endnu mere fokusering på at optimere "det kulturlige økosy­stem". Jeg har hørt udsætnings­foreninger melde seriøst ud med, at man gerne vil bruge flere res­sourcer på at gennemføre vand­løbsrestaurering og i flere tilfælde har amterne fået tilskud af foreningerne.

Sandvandring Dambrugene har fået uforholdsvis megen opmærksomhed for deres miljøbelastning i vand­systemerne, sammenlignet med andre erhverv og forureningskil­der. Det gælder især hos Miljøstyrelsen, amterne og DSF. Imidlertid er det endnu mere vigtigt at se på samspillet mellem landbrug og vandmiljø og i bredere forstand mellem det terrestriske og det akvatiske

miljø. Fra landområder tilføres bl.a. sand, muldjord, pesticider, olierester sammen med store mængder overfladevand til vand­løbene. Desuden kommer der synlige og usynlige affalds­produkter med overfaldsbyg­værker og fra kloakledninger med lækåge.

I mange vandsystemer er

jorderosion / 4/ 6/ ogsand­vandring / 1/ et stort problem, som man ofte overser. Sandvandring kan f.eks. skyldes at de kommunale regnvands­bassinertil opsamling af overfla­devand fra vejsystemer, er for små til at fungere som buffer­magasiner. Når det regner ser man meget store variationer i vandføringen og der kan under uheldige omstændigheder trans- . porteres store mængder af sand

nedad gennem gydetilløbene /V Selvom amtet bruger mange res­sourcer på at skabe fiskepassage og udlægge gyde-grus bliver der alligevel ingen rekruttering af laksefisk. Gydegruset kan simpelthen forsvinde under en dynge sand. Ligeledes kan muld­jord fra markerne havne ovenpå gydegruset/4/6j. Det er ikke sikkert, at amtet besøger til-løbet i perioden, hvor sandet transporte­res, og efter nogle måneder ser alt normalt ud igen. Når Fiskerimi­nisteriet ankommer, vil man registrere for få yngel i forhold til vandløbets bærekapacitet, og man anbefaler at Sportsfisker­foreningen sætter fisk ud. I sådan et tilfælde er det bedre at bruge ressourcer på at løse det primære problem end at fortsætte med årlige fiskeudsætninger.

Vandløbsråd Ovenstående eksempler illustrerer, at man i lovgivningen og administrationen fremover bør tænke i hele vandsystemer og udarbejde handlingsplaner, der omfatter vandløbsregulativer, mål­sætninger, udsætningsplaner, spildevandsplaner og fremtidige restaureringsprojekter. Der bør i handlingsplanen indgå en managementstrategi, der om­fatter den fremtidige turisme­udvikling, (både national og international) jordbrugsudvikling og øvrige erhvervsudvikling. Arbejdet med at forberede og gennemføre handlingsplaner kan udføres i et vandløbsråd med re­præsentation af de private og of­fentlige aktører. Flere sports­fiskerforeninger er allerede langt fremme med handlingsplaner og i dette nummer af M&V omtales strålende eksempler på funge­rende vandløbsråd og en konkret handlingsplan for Kongeå.

Vandløbsrådets arbejdsområde er hele oplandet for et vand-. system fra kilde(r) til udmundin­gen. Da mange vandløb munder ud i snævre eller lukkede f jord­områder, bør marine områder ind­gå i handlingsplanen, især når det vedrører erhvervsfiskeri og fiske­turisme. Da amtet i forvejen har arbejdsopgaver, der vedrører det akvatiske (ferskvand, saltvand) og terrestriske (landskab, landbrug) miljø vil det være naturligt at forankre rådene på amtet. Amtet ligger samtidig inde med en omfattende mængde information, der skal bruges som vidensgrundlag for handlings­planerne. Repræsentanter fra relevante ministerier, administra­tive myndigheder og interesse­organisationer kan indgå i rådene.

Der er ingen tvivl om, at mange kommunikationsbarrierer skal nedbrydes, før de mange vand­løbsaktører i fællesskab kan arbejde imod en samlet strategi. For eksempel er der ofte stor uenighed imellem arnt og kommune om de basale principper i vandløbs­vedligeholdelsen (valg af skikkelse eller vandføringsevne i regulativet). Fordelen ved vand­løbsrådet er, at de mange aktører vil blive bragt sammen i en bestræbelse på at finde en fælles løsningsmodel for hele systemet og derved får man øjnene op for, at en given handling har betyd­ning for de andre aktører. Et vigtigt spørgsmål er, hvordan man drager størst mulig nytte af den lokale ekspertise? Det er i mange tilfælde private initiativta­gere, lodsejere m.m., der har

brugt megen fritid på miljø- og

vandplejearbejde. En af rådets

fomemme opgaver bliver at

tilvejebringe så mange oplysnin­

ger om systemet som muligt og samle det i en database koblet til

Geografisk Informations System

(GIS). Herved bliver det muligt for de forskellige aktører at danne

sig et godt overblik over det sam­

lede vandløbssystem. Det vil sikre en effektiv kommunikation.

Økonomien De økonomiske aspekter kom­mer man ikke udenom. Hvor skal

midlerne komme fra til de for­

skellige opgaver? De fleste op­gaver til vandløbsrådene løses i

mindre omfang afforskellige

privatpersoner og myndigheder som brikker i et stort puslespil.

Spørgsmålet er, hvordan man får

samlet brikkerne og skabt det store overblik, der gør det muligt

at foretage en velbegrundet og

realistisk prioritering af fremtidige opgaver. Når større vandløbs­

undersøgelser er afsluttet, ser

man ofte, at der opremses en lang række forhold, man skønner

har betydning for flora og fauna.

Hvis man har en strateg i- og udviklingsplan samtidig med et

overblik over helheden, kan man

bedre foretage den nødvendige prioritering som modstykke til en

vilkårlig opremsning.

Der er en tendens til, at kom­munerne gemmer regulativ­

planerne til sidste øjeblik for at

spare ressourcer. Evt. udarbejdes dertillægsregulativer, og det be­

tyder, at mange vandløb blot fort­

sat vedligeholdes som man gjorde det i den første halvdel af

dette århundrede. Da vedligehol­delsen strækker sig over langt

større områder, end man kan

restaurere, er det spørgsmålet om nettoeffekten (her tænkes på for­

bedringerne) af den samlede

Referen cer

Studerende fra Ålborg Universitet på ekskursion

kommunale og amtslige indsats er alt for lille i forhold til investerin­

gen. Miljøstyrelsen har taget et fornuftigt skridt og afsat midler til

effektvurdering som almindelig

praksis ved restaurerings­

projekter. Ellers kan man forestille sig, at det går ligesom med mod­

strømstrapperne. Der udføres en lang række faunapassage­

projekter i en årrække som kun har begrænset virkning, således at projekterne må omstruktureres

og udføres påny. Afhensyn til skatteydernes fortsatte velvilje,

når regeringen afsætter midler til naturgenopretning, er det vigtigt

at være kritisk, når der vælges løsningsmodeller.

Den internationale evaluering af

fiskeriforskning i Danmark vur­derede, at en alt for stor del af

fiskeplejemidlerne anvendes til at sætte fisk ud - uden at man for-

inden har dokumentation på

effekterne. Da økologiske under­søgelser er ret tids- og ressource­

krævende vil et tværfagligt sam­arbejde på tværs af sektorC

forskningsinstitutioner, universite­

ter, offentlige myndigheder, private initiativtagere og natur­

organisationerne være påkrævet for at udføre undersøgelser man

kan stole på. Fremtidige ansøg­

ninger om penge skal indsendes til Strukturdirektoratet og be­

handles af en programkomite. Det betyder, at der nu er en for­

mel ansøgningsprocedure og fastlagte kriterier for evaluering.

Når der i fremtiden nedsættes

vandløbsråd, kunne man forestille sig en forskningsplan i handlings­

planerne, hvor nogle af midlerne kunne søges fra Strukturdirek­

toratet. Midlerne skal anvendes til at optimere vandplejearbejdet

Biografi Henrik Rosendahl Kristensen

AOUALlFE Biologisk Rådgivning, Skrænten 9, Sønderup, 9541

Suldruptlf. 98 65 33 32; E-mail;

AOUALlFE@post7.tele.dk

ved at se på økosystemet som

en helhed. Hvis man kan ud­arbejde nye vandplejekoncepter

(metoder, analyser, statistik, mo­deller m.m.), der ikke blot har na­

tional in-teresse, men får interna­tional bevågenhed, ligger der

samtidig mulighed for at opnå

supplerende stølte til at videreud­vikle innovative bæredygtige ideer. Et lignende eksempel er amternes systemeksport til de øvrige EU-lande. D

/ 1/ Kristiansen, H. R. 1991: Havørred i Kolding å vandsystem 1989-91. DFH-rapport Nr. 427. Udgivet af Danmarks Fiskeri- og Hav undersøgelser. 97 sider.

/2/ Kristiansen, H. R. 1992: Fiskene i tilløbene til Kolding Fjord og Lillebælt Syd 1991. Udgivet af Vejle Amt, Teknik og Miljø. 26 sider + kort.

/3/ Kristiansen, H. R. 1992: Fiskene i tilløbene til Juelsminde Kyst 1991. Udgivet af Vejle Amt, Teknik og Miljø. 16 sider + kort.

/4/ Olsen, C. U., Nielsen, G. G., Sørensen, M. B., Gudiksen, S. & Lentz, T. 1997: Jorderosion. Hvordan forhindres jorderosion. Laboratoriet for Miljøteknik, Ålborg Universitet. 68 sider + appendix.

/5/ Wolf, Ph. 1946: Lax och Laxbring i Kavlingeån. Udgivet af Svenska lax- och laxbringfbreningen u.p.a. Malmb. Gleerups, Lund. 85 sider.

/6/ Wolf, Ph. 1956: Utdikad civilisation. Udgivet af Svenska lax- och laxbringfbreningen u.p.a. Malmb. Gleerups, Lund. 104 sider.

/7/ Eklbv, A. 1998: The distribution of brown trout (Saima Irulla L.) in streams in southern Sweden. Licentiatafhandling. Lund Universitet, Sverige. 104 sider.

M ILJØ 11 VAND

Amternes forvaltning af · danske vandløb Af biolog Hans-Martin Olsen Landsudvalget for Miljø og Vand"le;e

Artiklerne i dette nummer

har alle det tilfælles, at de beskriver muligheder for

at opnå en bedre forvaltning af

vores vandløb. For at kunne del­tage i debatten er det nødvendigt

at kende det nuværende [or-valtningssystem. Denne artikel

beskriver amternes forvaltning af

de danske vandløb, som den foregår i dag.

Hvorfor forvalte vandløb I formålsparagraffen i Lov om Planlægning står, at der skal

foretages en planlægning, der væmer landets natur og miljø.

Men når man har foretaget en

planlægning bl. a. for vandløbene, er det nødvend igt at føre ti Isyn,

for at sikre, at målene i planlæg­

ningen bliver nået. Denne tilsyns­pligt ligger hos amterne og frem-

. går af Miljøbeskyttelseslovens § 66 :

Lov om planlægning, § l • Loven skal sikre, at den

sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Uddrag af § l stk. 2

Loven tilsigter særligt, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges.

det åbne land" og for "anvendel­sen og beskyttelsen af vand­

ressourceme". En del af region­

planlægningen er således recipientkvalitetsplanlægningen

(vandkvalitetsplanlægningen), der

eren planlægning af, hvordan man ønsker, at tilstanden skal

være i vådområderne, og herunder vandløbene.

Hvem fører tilsynet Som det fremgår af det oven­

nævnte, er det amterne, der forestår recipientkvalitets­

planlægningen, og det er derfor

også dem, der fører tilsyn med, at udviklingen i vandløbene bliver

som ønsket.

Hvordan føres tilsynet I recipientkvalitetsplanen har man

fastsat nogle målsætningerfor de enkelte vandløb. Målsæt-ningen

er et udtryk for, hvordan man

ønsker at tilstanden skal være i

det enkelte vandløb. I tabel 1 kan man se de målsæt­ninger, der benyttes i Danmark, .

samt deres definition. Derudover kan man se, hvordan forurenings­

graden skal være, for at målsæt­

ningen er opfyldt. Definitionen af de enkelte målsætninger varierer

lidt fra amt til amt, men de

dækker generelt over det samme. Enkelte amter har valgt at have yderligere målsætningskat­

egorier.

Miljøbeskyttelseslovens § 66 . Ml'sætning.type Mllsætnlng Definition

~ Amtsrådet fører tilsyn med

miljøtilstanden i omgivelserne.

Plan lovens kapitel 3 beskriver regionplanlægningen, hvilket vil

sige den planlægning, der foretages af amteme. Heraf

fremgår, at regionplanen ud fra en samlet vurdering skal indeholde retningslinier for blandt andet

"varetagelsen af bevaringsværdier

Skærpet målsætning

Basismålsætning /

gener!')1 målsætning

Lempet målsætning

A

B1

B2

B3

C D

E

F

Særligt naturområde

Gyde- og yngelopvækst-

område for laksefisk

Laksefiskvand

Karpefiskvand

Kun aflednir:1g afvand

Påvirket af spildevand

Påvirket af grundvands-

indvinding

Påvirket af okker

og naturbeskyttelsesinteresser i Tabel 1. Målsætninger for vandløb i Århus Amt.

MILJØ 12 VAND

Foto: Kaare M. Ebert

Af /1/ fremgår om kontrol­

omfanget, at ,de biologiske undersøgelser består af en

bedømmelse efter saprobie­systemet og en elbefiskning med

henblik på opgørelse af fiske­

bestandens størrelse og sammensætning. - Af praktiske

grunde kan det være nødvendigt

at indarbejde en turnus, som indebærer, at hver enkelt station

kun besøges hvert 2. - 3. år.

Bedømmelse efter saprobie­systemet består i, at man går ud i

vandløbet og indsamler krebsdyr,

insektlarver 0.1. (.invertebrater). Gennem viden om inverte­bratemes krav til vandløbet og

vandkvaliteten, kan man sige

Krav til forurening.grad I - II eller bedre

II eller bedre

II eller bedre

II-III eller bedre

II-III eller bedre

II-III eller bedre

II - III eller bedre

ingen krav

r­I

Forureningsgrad Faunaklasse Definition

I 7 Praktisk talt uforurenet

I- II 6 Overgangsform

II 5 Ret svagt forurenet

II-III 4 Overgangsform

III 3 Ret stærkt forurenet

III : IV 2 Overgangsform

tv 1 Overordentlig stærkt forurenet

Tabel 2. Forureningsgrader og faunaklasser

noget om vandløbskvaliteten (en sammensat størrelse, der dækker over både vandkvalitet og vandløbets fysiske kvalitet). Resultatet af en sådan under­søgelse munder ud i, at man siger om vandløbet, at det har en bestemt foruren ingsgrad. Man har idag udarbejdet et system, som fremover skal anvendes ved amternes tilsyn med forureningstilstanden i vandløbene /2/. Navnet på dette helt nye system er Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Det indeholder en række ændringer i forhold til undersøgel­ser efter saprobiesystemet. BI. a. har man omdøbt foruren ings­gradertil faunaklasser i erken­delse af, at invertebraterne ikke blot fortæller om, hvor rent vandet er, men også om, hvordan den fysiske tilstand er i vand-, løbet. Den fysiske tilstand er bl. a. bundsubstrat i vandløbet og strøm hastighed . Dansk Vandløbs Fauna Indeks erfremtiden, men da det kun er delvist implementeret i få amter, vil det her være mere informativt at beskrive de traditionelle forureningsgrader, da det er dem man ser i tilstandsrapporter fra amterne idag. Man har en skala, der går fra I til IV, og definitionen af de enkelte grader fremgår af tabel 2. Ud over bedømmelsen af forureningstilstanden er det også intentionen i / 1/, at der skal foretages elfiskeri med henblik på opgørelse af fiskebestandens størrelse og sammensætning. Der er idag meget stor forskel på, hvordan denne opgave er blevet grebet an rundt omkring i de enkelte amter, og der eksisterer pt. ikke retningslinierfor, hvornår en målsætning kan anses for at være opfyldt, hvis man ser på fiskebestanden. Her er retningsli­nierne til krav for de fysiske forhold i B1-, B2-og B3 vandløb

(frit efter /1/)

Gydeområder for laksefisk B l-målsætning Gydeområder skal have en bund

overvægt af partikler på 1-4 cm). Rummene mellem grLispartik­lerne skal være frie - der må ikke være aflejringer af silt, sand eller okker. Strøm hastigheden i gydeområdet skal være tilstræk­kelig til:

• at friholde gruspartiklerne for aflejring af fint sediment.

• at sikre en tilstrækkelig effektiv vandgennemstrøm­ning gennem porerne mellem gruspartiklerne. Under gydningen er den optimale strømhastighed mellem ca .. 30 og ca. 75 cm/s. Under æggenes udvikling er de optimale strømhastigheder forskudt mod højere værdier, mest i vandløb med synligt suspenderet stof. Der skal være passage til gyde­områderne ved opstemninger og lignende anlæg.

Yngelopvækstområde for laksefisk B l-målsætning I yngelopvækstområder skal der være læområder i umiddelbar nærhed af områder med strøm, optimalt mellem 25 og 50 cm/ s. Læområderne kan være grødebanker (optimalt "vandranunkeltypen") og større eller mindre sten, fordelt over vandløbets bund. Læområderne skal kunne give skjul såvel fra siden som fra oven. Vanddybden er optimalt fra ca. 10 til ca. 30 cm.

Laksefiskevand B 2-målsætning I laksefiskevand skal der være læområder, der kan rumme større laksefisk. Læområderne skal være i umiddelbar nærhed af områder med strøm, optimalt mel­lem 25 og 50 cm/ s. De bedste læområder for større laksefisk er

ørrecltype Vanddybde

yngel < 10cm

'12 -års 10-15 cm

1 -års 15-40 cm

2-års >40 cm

underskårne brinker samt grødebanker af "vandranunkel­typen". Også områder bag større sten kan fungere som læ­omrij,der, dersom vandoverfladen er uigennemsigtig på grund af turbulens. Endelig kan høller fungere som læområder. Den optimale vandybde er 30 cm og opefter.

Karpefiskvand B 3-målsætning Der må i disse vandløb være læ­områder og skjulesteder, f. eks. i form af grødevækst langs vand­løbets bredder eller i form af tæt rodnet af el. Gode områder for ål er også faskiner og områder med mudderaflejringer. Hvor vandlø­bene skal kunne rumme andre fiskearter (gedde, aborre, skalle), skal der i yngletiden være adgang til områder med stillestående eller næsten stillestående vand.

I vandløb med målsætningen

Optimal tæthed/i OOm2

300

75

30

10

af grus og småsten (1-10 cm med Tabel 4. Optimale dybder og tætheder for forskellige ørredtyper. Efter /3/.

Foto: Kaare M. Ebert

B 10g B2, er især ørreden indikatororganisme for, om tilstanden er tilfredsstillende. Gennem kendskab til, hvor mange ørreder der kan være i et ideelt vandløb ("naturvandløb"), kan man ud fra tætheden af ørreder (hvor mange er der pr. 100 m2) sige noget om, hvor god tilstanden er, især hvor gode de fysiske forhold er. Hvor mange ørreder, der kan være i et godt vandløb fremgår af tabel 4. D

Referencer / 1/ Miljøstyrelsen, 1983. Vejledning i recipientkvalitets­planlægning. Del 1. Vandløb og søer. Miljøstyrelsen.

/2/ Miljøstyrelsen, 1998. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Miljø­ministeriet. Miljøstyrelsen.

/3/ Mortensen, E. & Geertz­Hansen, P., 1996. Elektrofiskeri til bestemmelse af fiske­bestande i vandløb. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 38 s. - Teknisk anvisning fra DMUnr.13.

M ILJØ 13 VAND

Temarapporter fra DMU Af biolog Hans-Martin Olsen Landsudvalget for Miljø og Vandpleje

D en første af de to rapporter beskriver resultaterne af et

omfattende Ph. D. projekt udført af Nikolai Friberg, seniorforsker ved DMU. Rapporten omhandler skov og skov vandløb. Baggrun­den for projektet var, at regerin­gen i slutningen af 1980'erne besluttede, at Danmarks skov­areal skal fordobles inden for den næste trægeneration, 70 til 100 år. Skovrejsningen skal øge vores skovareal fra 11 % til 20-25 %. Da beslutningen blev truffet, havde man imidlertid kun en beskeden viden om, hvordan skov­rejsningen ville påvirke de øko­logiske forhold i vandløb. Denne tema-rapport er den første populærfaglige præsentation, der fremlægger resultaterne af DMU's undersøgelser i og omkring skov­vandløb.

Rapporten starter med en be­skrivelse af, hvordan landskabet har udviklet sig omkring vore vandløb. En interessant figur viser, hvordan skovarealet er fordoblet i Danm?rk i løbet af de sidste 100 år. Denne fordobling er dog ude­lukkende sket i form af tilplant­ning med nåletræer, mens arealet dækket af løvskov stort set er uændret.

Derefter følger en beskrivelse af samspiliet mellem skov og vand: løbsorganismer, hvor betydnin­gen af skoven for vandløbets organismer bliver tydeliggjort. Skovrejsningens betydning for vandløbene i form af forsuring bliver også beskrevet. Således viste det sig, at pH i et vandløb omgivet af nåleskov i perioder faldt helt ned til 3,7. I øvrigt var ind­holdet af sulfat i dette vandløb dobbelt så høj som i et nærlig­gende hedevandløb, hvilket viser, at skoven medvirker til at opfange luftforurening og lede denne videre til vandløbene. Det er især i områder med sandet jord, at der er risiko for forsuring

MILJØ 14 VAND

af vandløb som følge af nåle.. skovsbeplantning.

Forfatteren konstaterer, ikke overraskende, at den meget ud­bredte udgrøftning af skov­vandløb har mange uheldige kon­sekvenser, idet den omdanner skovvandløbene til ensformige kanaler uden væsentlig fysisk variation. Også hvis alle træerne på et areal fældes (rend rift), har det uheldige konsekvenser. For det første vil transporten af næringsstoffer øges kraftigt. Lysmængden i vandløbet vil også stige. Det vil føre til øget vand­temperatur og ofte til opvækst af trådformede grønalger. Derfor vil hele økosystemet ændres.

Endelig vil der også ske en øget erosion fra vandløbenes brinker, og dette materiale vil aflejres over sten og grus, der dermed gøres utilgængeligt for fisk og de små­dyr, der foretrækker at leve på disse substrater.

Afslutningsvis anbefales det, at man ikke praktiserer rendriftom­kring vandløbene, men efterlader en bræmme af træer langs vand­løbene ved skovning. Desuden opfordres d.er til, at man i nåle­træsskov undlader at plante nåletræer helt ud til vandløbene. I stedet bør man plante træer, der er naturligt hjemmehørende langs vandløb, såsom el og ask. Samtidig bør man .Iade vandlø­bene oversvømme deres bred­der. Det vil føre til øget biologisk mangfoldighed i og omkring vandløbene. Den overordnede konklusion er, at mens skov­rejsning måske nok er positivt for vandmiljøet, fordi dettilbagehol­der næringsstoffer, er skov i sig selv ikke nogen garant for et godt vandmiljø.

Rapporten kan absolut an­befales til vandplejeudvalgene i kredse og foreninger, så man har mulighed for fagligt at kommen­tere amternes udpegning af mulige skovrejsningsarealer.

Samtidig giver den en god faglig viden om, hvordan biologien er i

skovvandløb.

Danske søer og deres restaurering I rapporten om de danske søer og deres restaurering opsum­meres erfaringerne fra de seneste 10-15 års restaurering af søer. Rapporten starter med en generel præsentation af de danske søer. Ud fra denne kan det konkluderes, at den typiske danske sø er lille med en be­grænset dybde. Endvidere kan det desværre også konkluderes, at den er temmelig forurenet (eutrofieret). Således er den gennemsnitlige sommersigt­dybde mindre end 85 cm i halv­delen af de danske søer, og kun 13 % har en sommersigtdybde på mere end 2 meter. Den væsent­ligste årsag til den dårlige sigtdybde, der findes i mange danske søer i dag, er mange års tilførsel af næringsstoffer fra landbrug og fra spildevand. I næsten alle danske søer er det fosfor, der er det begrænsende næringsstof for alge produktio­nen. Det vil sige, at hvis man standser eller reducerer tilførslen af fosfor, skulle søen blive klarere. Imidlertid har det mange steder vist sig, at søer ikke bliver klarere, selvom fosfor tilførslen reduceres markant, og dette hænger ifølge forfatterne sammen med at søen udviser 'træghed". Der kan være tale om to slags træghed: en kemisk træghed, der skyldes en stor pulje af fosfor bundet i sedimentet. Hvis der ikke længere tilledes den samme mængde fosfor til søen som tidligere, vil den fosfor, der er bundet i sedimentet frigives til vandmassen og således være tilgængelig for algerne, der fortsat kan vokse for uformindsket kraft. .

Biologisk træghed er når fiskebestanden forbliver uændret, på trods af en reduktion i tilførslen af næringsstoffer. Det vil betyde, at fiskebestanden fortsat vil spise en meget stor del af

dyreplanktonet, som dermed vil være ude af stand til at begrænse algevæksten (planteplanktonet). Resultatet af dette vil være, at søen forbliver grøn.

Da der har været et udbredt ønske om en hurtig forbedring i de forurenede søer, hvortil næringsstoftilførslen er blevet reduceret, er der både her­hjemme og i udlandet udviklet forskellige metoder til restaure­ring af søer. Forfatterne omtaler fire metoder, der har været anvendt i Danmark: 1. Iltning af bundvandet i dybe

søer 2. Fjernelse af fosforholdigt

sediment i lavvandede søer 3. Opfiskning affredfisk

(skidtfisk) 4. Udsætning af rovfisk, især

geddeyngel Disse fire metoder er mere eller mindre dyre at anvende, men ofte vil en kombination af flere metoder kunne give det bedste resultat. Rapporten giver en grundig gennemgang af bag­grunden for de fire metoder og deres fordele og ulemper.

Afslutningsvis konkluderes det, at restaurering af søer kan være en god metode til at forbedre vandkvaliteten. Men det er en forudsætning, at ligevægts­koncentrationen i søen er tilpas lav, da det ellers er tvivlsomt, om restaureringstiltagene vil have en effekt.

Vandplejearbejdet i Danmark har traditionelt været knyttet til vand­løbene og især ørredbestande. Imidlertid er der flere og flere lystfiskere, der får øjnene op for, at det kan være gavnligt at gøre en indsats for søerne og deres fisk. For disse kan denne rapport være en god indgang til sø­økologi og sørestaurering. Forde øvrige vandplejefolk vil rapporten kunne tjene som en inspirations­kilde til at begynde at bruge lidt energi på søerne også Rapporten blev anvendt som undervisningsmateriale på de netop afholdte VPU-kurser om søer. D

,,---- _ ............ _-"._ .. .

1 Friberg, N., 1998. Skov og skovvandløb. TEMA-rapport fra DMU, 21/ 1998. Kan købes i Miljøbutikken, tlf. 33 37 92 92. Pris 40 kr. II

Søndergård, M., Jeppesen, E., Jensen, J. P, 1999. Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU, 24/1999. Kan købes i Miljøbutikken, tlf. 33 37 92 92. Pris 50 kr.

Aiour med Miljøbeskyttelsesloven Generelt 09.12.1991: Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.06.1992: Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger ih!. lov om planlægning (VVM).

08.02 .1994 : Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner ..

08 .02.1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

06.04 .1994: Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

27.04.1994: Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

25.05 .1 994: Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

27.06.1994: Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys­ninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

27.06 .1 994: Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30.06.1994: Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30.09.1994: Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

30.09.1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering ih!. lov om planlægning (VVM).

17.10.1994: Vejl. nr. 182 lil brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

18.04 .1 995: Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

11.Q5.1995: Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

14.11 .1 995: Vejl. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen .

13.12.1995: Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virk­somheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

Spildevand med videre 25.04.1994: Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter

mi ljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

31.10.1995: Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).

12.05.96: Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".

Vandløbslov 19.05.1992: Lov nr. 404 om vandløb.

1992: Vej l. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

17.10.1995: Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et an­læg eller projekt er omfattet af planlovens regler om

vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre 03.01.1992: Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

16.01.1992: Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

15.12.1992: Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

28.02.199·5: Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

30.06.1996: Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om er­hvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

14.10.1996: Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

05.09.1995: Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.

lovgivningen 06.09.1995

Havmiljø 21.06.1992:

30.06.1993:

28.05.96:

Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes ti l jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskin­rumsrendestene på skibe i særlige havområde.

Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".

Miljøstøtte 27.04.1994: Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

27.06.1994: Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

02.02.96: Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

Fiskerilove 08 .04.1992: Lov nr. 227 om fisketegn.

22.12.1992: Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.

14.05.1992: Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

05.10.1993: Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.

07.07.1994: Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

01.12.1994: Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

19.01.1998: Bek. nr. 36 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

08.12.1994: Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

19.11.1997: Bek. nr. 856 "Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri".

03.06.1998: Bek. nr. 314 "Lov om ændring af lov om saltvandfiskeri".

21 .10.1998: Bek. nr. 757 "Bekendtgørelse om fritidsfiskeri."

06.11.1992: Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

19 .01.1994 : Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

08.12.1995: Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

16.01.1996: Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri" .

08.06.96: Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om sloprist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

03.07.96: Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".

03.07.96: Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiske­regier for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".

30.09.97:

06.06.94:

13.01.98:

16.10.99:

xx.xx.xx:

xx.xx.xx:

Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgarn m.v.) i saltvand.

Bek. nr. 635 om fiskeriet i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning (Ny bek. ventes aug. '98).

Bek. nr. 18 om regulering af fiskeriet i lsefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjord og Tuse Å

Bek. nr. 6 "Bekendtgørelse om særlige fiskeri­reguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og visse sydjYSke vandløb.

Bek. nr.? "Bekendtgørelse om visse former for

lystfiskeri " (forventes vedtaget i løbet af 1999).

Lov nr. ? Fiskerilov. (En samlet fiskerilov, som afløser både Fersk- og Saltvandsfiskeriloven, er netop vedtaget. Ikrafttrædelses tidspunktet er endnu ikke kendt.

MILJØ 15 VAND

Miljø på Nettet Der går ikke en dag uden at man hører om det hastigt ekspanderende Internet. Det er velkendt fra artikler i Sportsfiskeren, at der er gode mulighederfor at søge information om sportsfiskeri på nettet, men der er også mange informationer at finde om miljø og fiskeri politik. På Miljø- og Energiministeriets hjemmeside kan man for eksempel blive opdateret om dagens nyheder på miljø- og energiområdet. Ministeriet resumerer simpelthen nyheder fra alle landsdækkende aviser om disse emner. Går man ind på DMU's hjemmeside, kan man blandt andet læse DMU's faglige vurdering af Vandmiljøplan II. Har man adgang til Internettet, kan man således holde sig godt orienteret om, hvad der sker på miljøområdet. I tabellen findes internet-adresser på en række relevante hjemmesider. Tabellen skal kun opfattes som en appetit­vækkertil at søge information om miljø. Mange af de nævnte hjemmesider har således links til andre relevante hjemmesider, så man kan nemt få mange timer til at gå bag skærmen.

. Internetadresse: http://www.mem.dk http://www.fvm.dk http://www.mst.dk http://www.sns.dk http://www.dmu.dk http://www.dfu.min.dk http://www.arf.dk http://www.dn.dk http://www.eea.eu.int http://www.fao.org/waicentjfaoinfo/fishery/fishery.htm http://www.helcom.fi http//www.qest.demon.co.uk http://www.sportsfiskarna.se http://www.foslaks.dk http://www.sportsfiskeren.dk

ingen hjemmeside http://www.fr-amt.dk http://www.fyns-amt.dk http://www.kbhamt.dk http://www.nja.dk http://www.ribeamt.dk http://www.ringamt.dk http://www.ra.dk http://www.stam.dk http://www.sja.dk http://www.vejleamt.dk http://www.vestamt.dk http://www.vibamt.dk http://www.aaa.dk

Institution: Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyreisen Danmarks Miijøundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Amtsrådsforeningen Danmarks Naturfredningsforening

. Det Europæiske Miljøagentur FN' s fødevare- og landbrugsorganisation HELCOM (Helsinki-kommisionen) Det engelske fagdatacenter for vandløbsrest. Sveriges Sportsfiske og Fiskevårdsforbund FOS -laks Sportsfiskeren

Amter Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt

Miljø- og vandpleje er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99

Redaktør: Hans Martin Olsen

Tryk: Nordvestgrafik

Layout og Co-redigering: Søren Larsen og Ole Wisler

ISSN: 1397-5951

Miljø- og vand pleje kan i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

MILJØ 16 VAND