Bedre kommunale vandløb Af Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje'

De danske kommuner har gennem årene ofret meget store ressour­cer på at forbedre spildevandsrensningen på de kommunale rens­ningsanlæg og på at stoppe ulovlige udledninger. Netop nu er mange kommuner i gang med at få forbedret spildevandsrensningen fra enkelt­liggende ejendomme i det åbne land. Resultatet af disse omfattende investeringer er, at vandkvaliteten i de fleste vandløb er markant bed­ret, og langt de fleste vandløb har i dag en .vandkvalitet, som er god nok til, at der kan leve fisk i dem. Imidlertid har mange vandløb i dag så dårlige fysiske forhold, at fiskene ikke kan leve og reproducere sig i dem. Således er mere end 90 % af de danske vandløb blevet regu­leret gennem årene, og der findes kun 'cirka 880 km vandløb i Dan­mark, der aldrig er blevet reguleret.

Mere end halvdelen af de naturlige vandløb i Danmark (17.000 kilo­meter) er kommunale vandløb i forhold til vandløbsloven, hvilket vil sige, at det er kommuneme, der ervandløbsmyndighed. Det er derfor kommuneme, der står for vedligeholdelse og restaurering af disse vandløb. Endvidere har kommunerne ansvaret for de måske 6500 km private vandløb, der er naturlige, hvor det er lodsejeme, der står for vedligeholdelsen. Der er således ingen tvivl om, at det er i kommu­neme, der skal sættes ind, hvis vi for alvor skal have gennemført fysi­ske' forbedringer af de danske vandløb, så de igen bliver velegnede som levested for fisk og smådyr.

Det er Landsudvalgets og Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse, at der i langt de fleste af landets kommuner er en vilje til at starte på skånsom vedligeholdelse og restaurering af kommunernes vandløb. Imidlertid viger mange tilbage fra vandløbsr.estaurering på grund af de ofte store beløb, det koster at projektere og udføre. Ligeledes kan der være usikkerhed om, hvilke konsekvenser en overgang til skån­som vedligeholdelse vil have for vandføringsevnen i vandløbene. Det er derfor Landsudvalgets håb, at dette nummer af Miljø og Vandpleje, med beretninger fra forskellige dele af landet, kan tjene til inspiration i Danmarks kommuner. Som flere af artiklerne viser, kan man godt opnå forbedringer uden de helt store summer. Ligeledes håber Lands­udvalget, at foreningerne under Danmarks Sportsfiskerforbund efter læsning af dette nummer vil føle sig inspireret og klædt på til at hen­vende sig til deres lokale kommune med konkrete ønsker og forslag om de kommunale vandløb. O

Tema: Vedligeholdelse og restaurering af kommunale vandløb

Vandløbsrestau- Vedligeholdelse af Skoleelever for- Vandplanternes Vandløb i Næst-rering i Silkeborg vandløb i Thisted dobler ørred- nøglerolIe ved Kommune Kommune Kommune bestanden -kulturpåvirkningen af -restaureringstiltag i -metoder, erfaringer -relevant undervisning -planternes betydning vandløbene - dilem-perioden 1989 -1999. og strategi. og frisk luft. for vandløbsmiljøet. maer og erfaringer.

Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Side 10-13 Side 14-18

MILJØ 1 VAND

orientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

Bedre vandløb - en praktisk håndbog Ny håndbog om forbedringer af de fysiske forhold i mindre vandløb på vej. Sønderjyl­lands Amt og Vejle Amt er ved at lægge sidste hånd på en ny håndbog, der med fotos, tegn(nger og tekst viser, hvordan man med små midler kan forbedre de fysiske forhold i mindre vandløb. Håndbogen retter sig til kommunale å-mænd, entreprenører, lystfiskerforeninger og andre, der kunne tænkes at bidrage ti l at forbedre forholdene i vandløbene. I bogen er der praktiske anvisninger på for eksempel etablering af kreaturvandings­steder, anlæg af sandfang, omlægning af styrt til stryg og udlægning af gydegrus. Håndbogen, der forventes færdig kort tid inde i år 2000, sendes i før~te omgang ud til alle kommunerne i de to amter. Ud over den praktiske håndbog bliver der lavet en administrativ vejledning , hvor der kan hentes lovmæssige, administrative og økonomiske oplysninger vedrørende gen­nemførelse af mindre restaureringsprojekter i vandløb. Uddrag fra både den praktiske håndbog og den administrative vejledning vil inden foråret kunne findes på Vejle Amts hjemmeside: www.vejleamt.dk For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Sten Bøgild Frandsen, Ferskvandsafdelingen, Vejle Amt, på telefon 75 83 53 33 eller e-post: sbf@vejleamt.dk

Landsudvalgets kurser i 2000 Landsudvalget for Miljø og Vandpleje vil i år 2000 udbyde en række kurser, der skal dygtiggøre vandplejefolkene i de enkelte foreninger un­der Danmarks Sportsfiskerforbund. Der vil blive udsendt invitation til de enkelte kurser til alle foreninger, men denne oversigt skulle geme gøre det muligt for den enkelte at sætte kryds i kalenderen allerede nu.

Vandløbsrestaurering i Silkeborg Kommune den 29. april. Indhold : Besøg på DFU i Silkeborg samt ekskursion til restaurerings­projekter i Silkeborg Kommune: Målgruppe: Primært personer, der har deltaget i grundkursus i vandløbssøkologi samt restaureringskursus. Instruktør: Aage Ebbesen, Silkeborg Kommune.

Grundkursus i vandløbsøkologi den 26. - 27. maj. Indhold: Vandløbsøkologi og lovgivning. Ekskursion. Målgruppe: Alle. Lokalitet: Fyn. Kursusledere: Finn Sivebæk og Kaare Manniche Ebert.

Vandløbsrestaureringskursus den 25. - 27. august. Indhold: Teori og lovgivning samt restaureringsprojekt i praksis. Målgruppe: Kursister fra grundkursus (ingen forudsætning) ellers alle. Lokalitet: Kolding. Kursusledere: Finn Sivebæk og Kaare Manniche Ebert.

Vandløbsrestaureringskursus den 15. - 17. september. Indhold: Teori og lovgivning samt restaureringsprojekt i praksis. Målgruppe: Kursister fra grundkursus (ingen forudsætning) ellers alle. Lokalitet: Holbæk. Kursusledere: Finn Sivebæk og Kaare Manniche Ebert.

EFTERLYSNING Danmarks Sportsfiskerforbund planlægger at lave et temanummer af Miljø og Vandpleje om miljø-fremmede stoffer i vandløb. Såfremt der blandt læserne skulle være nogle, der kunne have interesse i at skrive til dette nummer, bedes de henvende sig til Hans-Martin Olsen på e-mail adressen hmolsen@wanadoo.dk eller på telefon 75 61 88 46 inden den 1. april 2000. Der gøres opmærksom på, at bladet distribueres til alle kommuner og amtskommuner, samt til statslige forsk­ningsinstitutioner og styrelser.

Miljøkonference i Grenå den 17. - 18. maj ·

Konferencen afholdes af Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne. Arrangementet er for kommunale miljø­medarbejdere beskæftiget med vedligeholdelse og restaure­ring af vandløb. Har du ikke mulighed for at deltage kan du læse mere om Vandløbsgruppen på FMK ' s hjemmeside: www.fmk.suite.dk. Udover en lang række foredrag af folk fra blandt andet Miljøstyrelsen og KL vil der være to workshops om vandløb. Workshop 1: Om fisk som mål eller middel i den kommu­nalevandløbspleje. Oplægsholdere: Gert Holdensgaard fra FO&LaksjDanmarks Center for Vildlaks. Finn Sivebæk fra Danmarks Fiskeriundersøgelser og Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfisker forbund . Workshop 2: Om vandplanter som bioentreprenører i den kommunale vedligeholdelse. Oplægsholdere: Bjarne Moeslund fra Biojconsult og Torben F. Holm fra NIRAS. Yderligere information - Søren Brandt på telefon 96 28 26 71.

Næste nummer af Miljø- og Vandpleje

kommer til at omhandle laksen i de danske

vandløb og dens fremtid. Nummeret for­

ventes at udkomme i slutningen af maj.

Kurser i vandløbsrestaurering Landsudvalget for Miljø og Vandpleje afholdt i efteråret 1999 to kurser om vandløbs- . restaurering i he.nholdsvis Vejle og Køge. Kurserne var en opfølgning på kurser afholdt i efteråret 1998, hvor det teoretiske grundlag for at beskæftige sig med vandløbsrestaurering var blevet gennemgået. Derfor var der på kurserne i 1999 lagt stor vægt på det praktiske arbejde.

I Vejle var der udligning af 2 mindre styrt i Hø­jen Bæk på programmet. Styrtene var ikke så høje, men i en situation med lav vandstand, var de ikke passable for fisk. Derfor blev der udlagt gydegrus og store sten, som skulle udligne faldet. Effekten af udlægningen var dels, at styrtene blev udlignet, og dels at der blev skabt to nye gydebanker i vandløbet. De små ørreder kvitterede iøvrigt for udlægningen ved straks at stille sig på de to nyskabte stryg. Endvidere var kursisterne ude for at se en række af de projekter, som Jørn Chemnitz beskriver andet­.steds i dette blad, og der er ingen tvivl om, at mange af kursisterne fik megen inspiration ved Jørns rundvisning i Kolding Kommune.

Ved Køge skulle en rørunderføring under en vej i en lille tilløbsbæk til Køge Å gøres pas­sabel for fisk. Før kursisterne gik i gang, var der meget lav vandstand i røret kombineret med en høj strømhastighed, så det var ikke sandsynligt at optrækkende havørreder ville kunne komme gennem røret og op til de fine gydestrækninger, der fandtes længere opstrøms. Problemet blev løst v~d at isætte et antal lameller igennem røret. Disse sænkede strømhastigheden og hævede vandstanden betragteligt gennem røret. Desuden var det nødvendigt at hæve vandstanden nedstrøms røret ved udlægning af adskillige store sten, for at udligne faldet fra

. den nederste lamel til vandløbet. Der var en deltager fra Køge med på kurset,

og han kunne for kort tid siden give den glæ­delige meddelelse, at han havde observeret et antal anvendte gydebanker opstrøms rør­underføringen. Så projektet må siges at have haft en effekt.

Søndagen på begge kurser var afsat til at ar­bejde i grupper med case-stories. Grupperne fik udleveret et stort antal oplysninger om et vand­løbssystem, og fik så til opgave at optimere for­holdene i vandløbssystemet for fisk, gennem at lave en handlingsplan for vandløbssystemet. Gruppearbejdet viste, at deltagerne havde fået en god forståelse for forskellige problematikker omkring vandløb, og det er Landsudvalgets håb, at deltage~ne nu vil begynde at anvende den betydelige viden, de har fået gennem kurserne, til gavn for vand­løbene i del­tagernes eget lokalområde.

VANDLØSSRESTAURERING 1989 - 1999 i Silkeborg Kommune

Af Åge Ebbesen, Miljøafdelingen, Silkeborg kommune

Omløbsstryg ved Langsøhus Bæk.

Vandløbene i Silkeborg kommune har igennem de sidste 10 år fået det meget bedre miljømæssigt. Vand­

planter, rentvandsinsekter, ørred, isfugl , odder med flere er igen blevet almindeligt forekommende i mange vandløb. Stræknin­ger med selvproducerende bestande af bækørred og søørred er øget væsentligt.

Vandkvaliteten er blevet meget bedre. Direkte udledninger fra landbruget er stop­pet. Spildevandet fra en række mindre byer ledes nu til det centrale rensningsanlæg -Søholt. Alle ejendomme med septiktanke er gennemgået. En lang række af disse ejen­domme har etableret nedsivningsanlæg.

Vandløbene i Silkeborg kommune har generelt stort fald , de løber ofte gennem naturområder eller ekstensivt drevne land­brugsområder. Mange af lodsejerne driver "hobbylandbrug", disse lodsejere har ofte stor interesse i at få gennemført naturgen­opretning. Vi har i perioder haft op til 7 landmænd stående på venteliste for at få lavet vandløbsrestaurering!

Der har derfor været gode muligheder for at gennemføre en lang række vandløbs­restaureringer i kommunen.

De første projekter lavede vi ved lodsejere, der i forbindelse med landbrugstilsyn havde tilkendegivet, at de var positive overfor vandløbsrestaureringer.

MILJØ 4 VAND

Projekterne er begyndt med et møde på stedet med lodsejeren, åmanden og den administrative medarbejder. Vi har aftalt et skitseprojekt, hvor vi i videst mulig omfang har lyttet til landmands ønsker.

Vi har kun i et enkelt tilfælde udbetalt erstatning for brug af et mindre areal til et omløbsstryg.

Alle andre lodsejere har vi kunnet lave praktiske aftaler med. Et stort antal lods­ejere har stillet deres jord til rådighed veder­lagsfrit. I nogle tilfælde har vi lavet uformelle aftaler. Vi har i forbindelse med en vand­løbsrestaurering for eksempel plantet træer, repareret hullerne i grusvejen ned til åen med videre, i stedet for at udbetale en min­dre erstatning. Det er en metode, mange lodsejere synes godt om.

Mange projekter har været "det muliges kunst", hvor der på grund af hensyn til blandt andet afvanding kun har kunnet gennemføres projekter, der måske var 90% af det naturmæssigt optimale.

I nogle tilfælde har der været tale om små projekter, for eksempel udlægning af gyde­grus, etablering af drikkevandssteder med videre. Vi har her gennemført projekterne, som en del af den daglige dr.ift uden at lave en egentlig sagsbehandling. Den eneste form for dokumentation har været foto og simple opmålinger af vandstand.

Ved større projekter har vi først sendt et skitseforslag til lodsejeren for at være helt enige. Sagen er herefter behandlet som reguleringssag efter vandløbsloven og §-3 sag efter naturbeskyttelsesloven.

Projekterne har været simple. Der har kun i få tilfælde været foretaget nivellering. Kommunens vandløb har stort fald - og vi ved at vand løber nedad!

Mange af vandløbene har gennem en år­række været hårdt vedligeholdt med ma­skine. Mange af vandløbene var derfor be­tydelig bredere og dybere, end de gamle re-gulativer foreskrev. Det gav også "plads" til at udføre projekterne.

Der er ofte kun indtegnet et skitseprojekt på et luftfoto med tilhørende kort tekst. Lodsejerne synes godt om disse oversku­elige projektbeskrivelser.

Udgifterne til opmåling, udarbejdelse af projekt og sagsbehandlingen har derfor være.t meget begrænset. Vi har kun i et enkelt tilfælde benyttet et rådgivende firma.

Vi har derfor kunnet bruge de begræn­sede midler til grus, sten, maskintimer og åmandstimer.

Projekterne udføres "ad hoc" på stedet. Skal vi for eksempel udlægge gydegrus afgør vi på stedet, hvor det skal udlægges. Når det er udlagt justeres højderne på gydebankerne ved at "læse vandet". Vi har udlagt cirka 4400 m3 grus og sten. Kun i et enkelt tilfælde har vi måtte grave 10 m3 op igen.

Man skal derfor ikke være bange for at lave vandløbsrestaureringer "ad hoc" i min­dre vandløb.

Det er langt billigere at rette projekterne i marken, end det er at foretage opmålinger og beregning inden udlægningen.

Økonomi I perioden fra 1989-1999 har der nogle år været anvendt en del af driftsmidler til restaureringer.

Der har især været brugt midler til ud­lægning af grus, som vi betragter som en del af driften.

Kommunen har bevilliget et samlet beløb på anlægskontoen på cirka 500.000 kr. Miljøstyrelsen har givet cirka 200.000 kr i støtte. Der er givet cirka 120.000 kr i støtte fra blandt andet ·fisketegnsmidlerne. I for­bindelse med fællesprojekter med nabo­kommuner er der givet cirka 120.000 kr.

Samlet er der i runde tal anvendt cirka 1.500.000 kroner i de 10 år vi har restaureret vandløb i Silkeborg kommune.

Regulativer I 1990 blev næsten alle A og B målsatte

vandløb optaget som kommunale vandløb. En lang række private dræn og grøfter blev ned klassificeret.

I 1993 blev der vedtaget regulativer for de kommunale vandløb.

I 1994 blev der vedtaget "vedligeholdelsesbestemmelser for private vandløb med høj miljømæssig målsætning".

Strøm rendepleje I 1987 blev vedligeholdelsen omlagt i de kommunale vandløb. Kun afvandings- . kanaler med blød bund blev vedligeholdt af maskine. I de øvrige begyndte åmanden med strømrendepleje med le.

Allerede efter 3-4 år var der veludviklede strømrender. Vi har siden forsøgt at skære grøden med cirka 10 % større bredde end regulativeme foreskriver. Til gengæld får en del vandplanter lov at gro i strømrenden. Bredveget;::ttion skæres ikke.

På flere strækninger var vandpest eller pindsvineknop totalt dominerende. Ved "selektiv" grødeskæring er tilstanden på disse strækninger nu ændret. Hvor der før kun var 1-2 arter, optræder der i dag 5-6 arter. Især vandranunkel: vandstjerne, smal­bladet mærke og tykskulpet brøndkarse har fået en væsentlig større udbredelse.

På enkelte strækninger i de øvre dele af vandløbene havde rørlægning, kraftig ud­ledning af spildevand og' landbrugs­forureninger samt mange års maskinel oprensning udryddet vandplanterne. Vi har her genindført dem ved at tage enkelte planter (fra samme vandløbssystem!) og plante dem ud øverst i vandløbet. Skud og frø har herefter driftet nedstrøms og igen skabt en bestand af vandplanter. Det giver igen større muligheder for at skabe fysisk variation.

På strækninger med kraftig grødevækst er der plantet træer - især rødel, men også enkelte ask, hvidtjørn og eg. En beskygning på cirka 75 % betyder, at vandløbet ikke har behov for grødeskæring .. Samtidig er der lys til at der forsat er en rimelig vækst af vand­planter. Vi har derfor efterhånden fået flere strækninger, hvor vi sjældent eller aldrig skærer grøden.

På enkelte strækninger har vi oplevet, at vi først fik etableret en strømrende. Herefter ophørte græsning af de omliggende eng­arealer. Det medførte at der skete en til­groning med pil, der i løbet af nogle år gav en 100 % beskygning. Den etablerede strømrende forsvandt igen og vandløbet "faldt tilbage" i det tidligere regulerede forløb.

Vi har derfor på et par forsøgsstrækninger fældet pil og plantet rødel. Tanken er, at bevoksningen skal plejes rndtil rødel er dominerende. Store rødel giver kun en del­vist beskygning af vandløbet og dermed mulighed for at fastholde en strøm rende.

Maskinvedligeholdelsen søges begrænset mest muligt. Det gøres ved kun at oprense aflejret sand og mudder. Flere strækninger oprenses kun med 5-10 år mellemrum og ikke som standard hver år.

Grus og sten På langt de fleste vandløbsstrækninger var

der, før reguleringen og den maskinelle vedligeholdelse, grus og sten i vandløbene. Det er gravet op og ligger nu blandet med sand og mudder langs vandløbene.

Vi har derfor, somen del af driften, udlagt cirka 4400 m3 grus og sten. På enkelte strækninger i omløbsstryg/stenstryg og meget små vandløb er det udlagt på hele vandløbsbunden. Langt den største del er dog udlagt med respekt for vandløbenes naturlige forløb således, at der opnås en stryg - høl dannelse. Vi har efterhånden opnået stor praktisk erfaring med udlæg­ningen.

Grus og sten er blandt andet udlagt på længere strækninger i Lemming å og Linå­systemet.

Vi har planer om at udlægge grus/sten på yderligere 3 - 4 kilometer.

Spærringer Der er fjernet 34 spærringer. Omkring halv­delen var mindre spærringer ved vejunder­føringer. Der er desuden fjernet en række større spærringer ved vandmøller, nedlagte dambrug, gamle engvandingsanlæg, beton­styrt med videre.

I løbet af år 2000 fjernes den sidste spær­ring i et privat vandløb. Vi kan herefter er­klære, at der er fri passage i alle kommu­nale og private vandløb i Silkeborg Kom­mune. Århus Amt er godt i gang med at fjerne de sidste spærringer ved dambru­gene.

Der er blandt andet lavet omløbsstryg/ stenstryg ved Kærsmølle Bæk ved Laven, Linå Mølle og Langsøhus Bæk.

Genåbning af rørlagte vandløb Der er indtil nu åbnet 2 strækninger ved Sugebækken og Jordmorbækken. Vi har planer om at åbne yderligere 7-8 stræknin­ger.

Genslyngninger Der er indtil nu gennemført 3 projekter ved Linå, Sejling Bæk og Sandemandsbækken. Vi har planer om at genslynge yderligere 4-8 kilometer.

Drikkevandssteder Vi har indtil nu etableret 53 drikkevands­steder i både kommunale og private vand­løb. Udgiften betales af kommunen . Vi har dermed undgået en række retssager og få-

Vedligeholdelse Strømrendepleje med le Skånsom maskinpleje Udlagt gydegrus ca. 4.400 m3 grus/ sten Spærringer fjernet Genåbning af rørlagte vandløb - 2 projekter Drikkevandssteder Træplantning Træfældning Sandfang Våde enge - 3 projekter Vandhuller Odderpassage

Drikkevandssted i Linå.

et nogle gode vandløb og tilfredse lods­ejere.

Sandfang Der er i øjeblikket 8 sandfang i drift. Vi har gode erfaringer med at opsamle sandet på denne måde. Det er både miljømæssigt og økonomisk bedre end at lade en rendegra­ver oprense den samme strækning år efter år. Etablering af sandfang giver gode muligheder for udlægning af gydegrus nedstrøms, også i vandløb med lille fald.

Våde enge og okker Der er gennemført 3 projekter ved Suge­bæk, Sejling bæk og Nebel bæk. De 3 projekter dækker et samlet areal på cirka 12 ha. Ved to af projekterne er der desuden sket en væsentlig tilbageholdelse af okker, fordi de pyritholdige lag (jernholdige (red .)) nu er vanddækket hele året.

Vi har planer om på længere sigt at etablere yderligere 20-30 mindre våde enge ved udløb at større drænsystemer.

Vi har desuden planer om at etablering af 4-5 okkerbegrænsende projekter.

Vandhuller I forbindelse med vandløbsrestaureringerne er der etableret 7 vandhuller blandt andet ved Sejling bæk.

Odderpassager Efter nogle års fravær har vi igen fået odderen tilbage til vandløbene i Silkeborg kommune. Vi har derfor etableret 3 odderpassager ved vandløb der krydses af stærkt befærdede veje blandt andet ved Gravbækken.

Vi har planer om etablering af yderligere 1-2 odderpassager. D

54 km 12 km 15 km 34 stk 0,8 km 53 stk

12 Ha 7 stk 3 stk

MILJØ 5 VAND

Af Frank Eliasson Miljøafdelingen i Thisted Kommune

Thisted Kommune er 'med sine 654 km 2 landets største målt i areal. I alt erder 135 kilometer kommune­

vandløb, 90 km private vandløb og 71 km amtsvandløb, hvilket også gør kommunen til en af de stoJ;e vandløbskommuner. Det specielle for kommunens vandløb er den udprægede mangel på fald. Store dele af kommunen er tidligere stenalderhavbund, der selvsagt giver svage faldforhold. Herudover er hovedparten af kommune­vandløbene gennem tideme blevet regule­ret, hvilket har givet endnu ringere fald­forhold . Dette kædet sammen med forurening og en traditionel og hårdhændet vedligeholdelse gav langt ind i 80' erne forarmede forhold for livet i vandløbene.

Vandløbene var på daværende tidspunkt generelt for dybe og brede i forhold til kravene i vandløbsregulativerne.

Den politiske dagsorden stod helt klart i disse år på afvandingssikkerhed og ikke meget andet.

Efter 1982 Gennem sidste halvdel af 80' erne og her i 90' erne har landets kommuner, og dermed også Thisted Kommune, efter bedste evne forsøgt at leve op til Vandløbslovens krav om blandt andet miljøvenlig vedligeholdelse, fjernelse af forurening og ikke mindst sanering af de mange fiske- og fauna­spærringer.

Da de naturgivne forhold således ikke er optimale i Thisted Kommune, er det ikke alle vandløb, der vedligeholdes miljøvenligt med le og håndskovling. Se figur 1.

MALSÆTNING ANTAL VANDLØB

A 1

B1 14

B2 6 B3 21

B4 6

C 13

D O

E O

F 2

I ALT KM

Figur 1

MILJØ 6 VAND

1/3, svarende til de højt målsatte vandløb grødeskæres med håndkraft, og kun i sjældne tilfælde anvendes der maskine til oprensning af lokale banker af slam.

2/3, svarende til de lavt målsatte vandløb grødeskæres med mejekurv, hvor størstede­len af profillilt skæres. Herudover anvendes maskine til oprensning af slam, da en del af disse vandløb har blød bund.

Der er himmelvid forskel på de vestjyske vandløb, og de vandløb jeg har oplevet i østjyllana specielt i Silkeborgområdet. Her vedligeholdes efter al sandsynlighed over 95% af vandløbene med håndkraft, og der er masser af fald og grusbund til stede, hvilket er en udpræget mangelvare, ikke . alene i Thy, men i store dele af det vestjy­ske.

Maskinel vedligeholdelse De maskinelt vedligeholdte vandløb er typisk regulerede og udrettede vandløb (se figur 2), der danner afløb fra pumpelag, eller de er beliggende i lavt beliggende områder, der i tidligere tider er blevet afvandet og inddraget til landbrugsmæssig produktion. Se figur 3 og 4. Disse vandløb har typisk fra 0,02 til 0,5 00/0 fald, har blød bund, og vandspejlshøjden er i vinterhalvåret næsten lig med grundvandsstanden, der ikke er meget under terræn på de lavest belig­gendedyrkningsarealer. Valget af maskinskæring er først og fremmest begrundet i blød bund, hvor håndoprensere har svært ved at udføre sit arbejde.

Lodsejerne dyrker disse arealer med blandt andet kornprodukter, og kravet til

VEDLIGEHOLDELSE VEDLIGEHOLDELSE MEJEKURV HÅNDKRAFT

X X

X X X X X

X 93 42

Figur 2: Et typisk reguleret vandløb.

Figur 3: Maskinskæring af vandløb.

Figur 4: Maskinskærer.

afvandingssikkerheden er meget stor. Er vedligeholdelsen ikke foretaget effektivt og til de i regulativerne opgivne oprensnings­tidspunkter, kommer klagerne prompte. Helt galt går det, når vejrliget arter sig så vådt, som det har været i 1998/99. Og kommer der tilmed politisk bevågenhed på sagen, bliver det pludselig meget svært at argu­mentere miljømæssigt korrekt, når alle står i vand til halsen. Så forsøger man at optræde som den hjælpende servicevirksomhed, kommunen jo også er, og efter min mening også skal være. Enden bliver mange gange, at der foretages en ekstra grødeskæring

Vandløbet Skiveren i 1987. 1988. 1989. 1990.

Figur 9: Hvis man er tilstrækkelig stædig kan det godt lade sig gøre at etablere et slynget vandløb selvom der næsten ingen fald er tilstede. Vandløbet hedder Skiveren - nord og billederne er taget 2 .kilometer før udløbet i Limfjorden. Vandløbet har kun 0,25 00/0 fald, det vil sige 25 cm fald per 1000 m, og ydermere er det stuvningspåvirket af Limfjorden når der er højvande. Vandløbet var på daværende tidspunkt dybere og bredere end regulativet foreskrev og i dag er der etableret et såkaldt dobbeltprofil.

(hvem har ikke prøvet det?) og i disse lavt målsatte varidløb er de miljømæssige skader også til at overse, da de er regule­rede og kanaliserede vandløb. I modsat fald kan det for landmanden betyde ekstra omkostninger tilornsåning eller resultere i udbyttenedgang.

Engang i fremtiden vil disse arealer "sætte sig" og forhåbentlig blive så vandlidende, at de ikke kan dyrkes mere. Herefter kan de måske indgå i kommende vådområde­projekter, hvilket vil være en stor miljømæs­sig gevinst. Landbrugets krav til afvandings­sikkerheden er indbygget i Thisted Kommu­nes Kommuneplan. Se figur 5.

- Det er byrådets målsætning at arbejde for, at vandløbsmiljøet fremstår forurenings­frit med et rigt fiske- og faunaliv under hen­syntagen til afvandingssikkerheden fra­landbrugsarealer.

Figur 5.

Miljøvenlig vedligeholdelse Modsat de maskinelt vedligeholdte, forholder det sig helt anderledes med de vandløb, der er højt målsatte. Her foretages der udelukkende grødeskæring med håndkraft, og så vidt det er ~uligt, også i en slynget strømrende. Da vandløbene i de fleste tilfælde er bredere end kravene i regulativerne, er der plads til at indsnævre profilet.

Skæring af grøden i slynget strømrende foregår efter det gamle velkendte princip

·om, at afstanden mellem slyngningerne skal svare til 5 - 7 gange bredden af vandløbet. På denne måde kan man efterligne naturens egen måde at lave slyngninger på. Se figur 6 og 7.

De højt målsatte vandløb har gruset bund qg har lidt mere fald at gøre godt med,

r--- 5 - 7 gange bredden

Figur 6

hvilket normalt er nødvendigt, hvis der skal etableres slyngninger, og det er især nødvendigt, hvis der skal foregå gydning af laksefisk. Se figur 8.

Da Thisted Kommune midt i 80' erne gik i gang med den miljøvenlige vedligeholdelse efter strømrendeprincippet, var det kendt, at dette kun lod sig gøre i vandløb med gode faldforhold .

Hvis man er tilstrækkelig stædig, kan det godt lade sig gøre at etablere et slynget vandløb, selvom der næsten ingen fald er tilstede. Se figur 9. Vandløbet hedder Skiveren - nord og billederne er taget 2 kilometer før udløbet i Limfjorden. Vandlø­bet har kun 0,25 00/0 fald, det vil sige 25 cm fald per 1000 meter, og ydermere er det stuvningspåvirket af Limfjorden, når der er højvande.

Vandløbet var på daværende tidspunkt dybere og bredere end regulativet foreskrev, og i dag er der etableret et såkaldt dobbelt­profil. Se figur 10. Slyngningerne nede i bunden af vandløbet kan optage sommer­vandføringen. Når de store vinter­afstrømninger kommer fyldes hele det store og eksisterende profil fra dengang vandlø­bet var alt for bred t.

Strategi Thisted Kommune har således valgt at bruge kræfterne på at vedligeholde de højt målsatte vandløb så miljømæssig godt som det kan lade sig gøre, og lade afvandings­sikkerheden i de lavest målsatte vandløb/ kanaler få lidt højere prioritet end det miljømæssige. Dette sker i erkendelsen af, at disse vandløb i forvejen er ødelagte og efter 20 års erfaring i vandløbsvedlige­holdeise har det vist sig, at denne strategi er den mest farbare set i forhold til alle de interesser, der er tilknyttet vandløbene. D

Figur 8: Et typisk og reguleret vandløb.

I Vintervandspejl

Dobbeltprofil

Figur 10.

Sommervandspejl

Figur 7: Et typisk og reguleret vandløb.

MILJØ 7 VAND

SKOLEELEVER fordobler ørredbestanden

Eleverne får frisk luft og relevant undervisning, når de som led i et undervisningsprojekt

deltager i å restaureringer i Kolding Kommune. Resultatet af denne undervisning

er ikke udeblevet.

Af naturskoleleder Jørn Chemnitz, Kolding Naturskole

S iden 1994 har skoleelever fra de fleste af Kolding Kommunes folkeskoler renoveret stryg og gyde­

banker på en strækning af cirka 10 kilo­meter vandløb. Fiskeundersøgelser før og efter renoveringen viser at ørredbestanden typisk 2 - 4 dobles. Arbejdet er udført som en del af den dag­lige undervisning, hvor en kombination af praktisk arbejde og teoriundervisning giver

..eleverne øget forståelse f(x vandløbenes miljøforhold, samtidig med at miljø­tilstanden forbedres.

Som så mange andre steder i landet har vandløbene i Kolding Kommune været ud­sat for en række indgreb, der har forringet livsbetingelserne for dyrelivet og såvel vand­som vandløbskvaliteten.

Der var heller ikke den store vilje til at restaurere vandløb, så gennern årtier var der en tydelig sammenhæng mellem ud­sætninger og ørredbestandenes størrelse. Men sådan er det ikke længere.

MILJØ 8 VAND

Den spæde begyndelse I september og oktober 1994 planlagde og gennemførte jeg et undervisningsprojekt for Alminde-Viuf Fællesskole omkring re­staurering af 1 stryg og en række gyde­banker i Alminde Å, der løber 100 meter fra skolen. Inden vi gik i gang søgte jeg om tilladelse til at gennemføre en fiskeunder­søgeise. Undersøgelsen viste, at der på strækningen - 50 meter lang og i gennem­snit 2 meter bred altså 100 m2 - fandtes 18 ørreder heraf 12 styker yngel.

Eleverne lavede desuden en forurenings­bedømmelse ved hjælp af smådyrene - her brugte vi en metode udviklet af Biolog­forbundet og Forum for Miljøundervisning -Blå Å. Forureningsbedørnmelsen viste at vandkvaliteten var i orden 1 - 2, så det var de fysiske forhold, der var for ringe, men det kunne der gøres noget ved.

10 gydegravninger Materialetransporten i Alminde Å er som i de fleste andre vandløb meget stor. Derfor var en af de første opgaver at få luftet grus­bunden på gydebankerne. Dette blev gjort ved hjælp af almindelige havekultivatorer, og forskellen på bundmaterialet før og efter var slående. Det fine sand havde kittet gru­set hårdt sammen, men efter kultivering blev bunden blødt og luftigt.

Sideløbende hermed blev der udlagt kampesten med en diameter op til 30 centimeter ud i vandløbet som bred nære fiskeskjul og for at give variation i strøm­hastigheden. Stenene blev udlagt op til en rneter fra bredden og med cirka 1 sten per løbende rneter bred.

Allerede efter den første flom i november kvitterede bækørrederne i vandløbet med at etablere 10 gydegravninger på det

. restaurerede stryg, mens der på de 2 nærmeste stryg kun var 1 gydegravning!

Meget mere yngel I september '95 foretog vi en ny fiskeunder-

søgeise på strækningen for at kunne be­dømme effekten af elevernes arbejde. Den viste, at der nu fandtes 129 ørreder på strækningen - heraf 102 stykker yngel! Resultatet overgik mine vildeste forventnin­ger. Naturen og miljøet blev forbedret og eleverne fik et praktisk og yderst håndgribe­ligt undervisningsforløb - kunne det være bedre?

Projektet tager form I 1997 blev det besluttet af Kolding Byråd, at projekter, hvor skoleelever restaurerede stryg og gydebanker, skulle være et af de vigtigt elementer i Kolding Kommunes LO­KAL AGENDA 21 aktiviteter. Det betød at der blev afsat 35.000 kroner om årettil ma­terialer og transport af disse. Kolding Kom­munes 16 folkeskoler blev tilqudt at re­staurere stryg og gydebanker på stræknin­ger ved deres lokale vandløb - de fleste har vandløb i gåafstand fra skolen. En række af skoleme fik desuden mulighed for at fjerne faunaspærringer ved rørunderføringer, etablere nye gydebanker og plante rødel langs udvalgte vandløbsstrækninger.

Skoleklasserne restaurerer hvert år i pe­rioden 1. august og 31. oktober mellem 3 og 5 kilometer stryg og gydebanker, og på nær en enkelt kort strækning, har det be­tydet stor fremgang for ørredbestandene i vandløbene.

Projektets succes Hk Kolding Sportsfisker­forening og Danmarks Naturfrednings­forening til at lave lignende tiltag i en række af vandløbene i Kolding Å' s vandsystem og også her har resultaterne talt for sig selv.

Sådan forløber sagen Vi begyndte rned at restaurere kommunalt ejede strækninger, men efterhånden er det overvejende privatejede strækninger, der ar­bejdes på. Faktisk er det ofte nemmere at få lodsejernes tilladelse, når det er den lo­kale skole, der henvender sig.

Normalt forløber sagsgangen på følgende

måde. Skolen søger tilladelse til projektet hos lodsejeren. Efterfølgende fremsendes ansøgning til kommunen, og efter ind­sigelsesfristens udløb udføres projektet.

Selve koordineringen af projektet foregår i samarbejde mellem Kolding Kommunes Tekniske Forvaltning og Kolding Naturskole.

Med hensyn til udarbejdelse af fiskeunder­søgeiser, så har jeg fået tilladelse gennem Fiskeridirektoratet til selv at foretage under­søgelserne, mod at jeg indrapporterer til direktoratet, Vejle Amt og Kolding Kom­mune.

Målet med projektet er at få restaureret alle stryg og gydebanker i Kolding Kommu­nes vandløb inden 2008, men der er selv­følgelig også en række delmål: • Skabe variation i vandløbene • Forbedre livsbetingelserne i og omkring

vandløbene • Forbedre vandløbenes selvrensende

evne • Fjerne faunaspærringer • Nedsætte udsætningsbehovet • Stabilisere brinkerne • Give eleverne forståelse for miljø­

mæssige sammenhænge i vandløbene • Give eleverne kendskab til interessekon­

flikter omkring vandløb • Lade handling skabe holdning Gennem årene har vi opnået en række

erfaringer, som kan være til gavn for andre, som ønsker at gå i gang med lignende projekter.

Kultivering af gydebanker Det har været en stor succes, men kul­tiveringen bør gentages med 3 - 4 års mel­lemrum, da gruset ellers kittes sammen igen. Behovet for kultivering nedsættes, hvor der er opgang af større havørreder, som roder godt op i grusbunden under gydningen.

Etablering af nye gydebanker De 2 steder, hvor vi har etableret nye

Der skal lægges kræfter i når der skal lægges sten i vandet.

gydebanker, har vi haft problemer. Begge steder har det været sandvandring, der har været problemet.

Udlægning af kampesten Det er vigtigt at størrelsen på stenene er korrekt - 150 - 300 mm i diameter. Vi var uheldige med at få leveret for små sten til et par strækninger. Det er en god ide at tage ud til grusgraven - eller landmanden og få aftalt de rigtige størrelser på stedet.

Det er formentlig det væsentligste element i vores projekt, hvad angår be­tydningen for ørredbestandens størrelse. Man kan næsten sige at for hver gang vi udlægger 2 sten, øges bestanden med 1 ørred.

Faunapassager Etablering af faunapassager har været en stor succes, hvis ellers de udlagte sten har de rette størrelser, så de ikke skyller bort under flom. Vi har primært udlignet mindre styrt op til 50 cm ved rørunderføringer med udlægning af større sten. Efterfølgende har vi kunnet konstatere øget gydeaktivitet på de ovenforliggende strækninger.

Elletræer Beplantning af elletræer giver god skygge­virkning og gavnlig effekt med hensyn til , at holde væksten af bredbladet mærke nede, så gydebankerne ikke gror til og derved dækkes af sand. Samtidig har træerne god effekt som fiskeskjul og medvirker til at ska­be variation langs vandløbene, Ilgesom de er til gavn for den øvrige fauna.

Undervisningsmæssigt Det er et utroligt godt undervisningsforløb med masser af praktisk arbejde. Sammen­koblingen med Projekt BLÅ Å giver mu­lighed for at inddrage IT i undervisningen, og derved kan vi "ramme" stort set alle elever i forløbet. Endelig lever det på bedste vis op til Folkeskolelovens krav om

grønt islæt i undervisningen, så de fleste skoler vil være interesseret i at lave projek­ter rundt omkring i landet. Det gælder ikke mindst for de skoler der deltager i Projekt

• Grønt Flag - Grøn Skole.

For eleverne Eleverne får spændende undervisning og naturoplevelser med fysisk udfoldelse og vigtigst: De bliver klædt på til at værne om naturen. Som en elev udtalte: -Der er ingen, der forurener vores bæk.

For kommunen Kommunen får forbedret tilstanden i vand­løbene i et langt højere tempo, end det ellers ville have været muligt af økonomiske årsager.

Målsætningen for vores vandløb bliver . opfyldt i højere grad, derved lever vi op til en række af vore LOKAL AGENDA 21 mål­sætninger.

De forskellige afdelinger, som tager sig af vandløbene, bliver "presset" og inspireret til at leve op til lovkrav og målsætninger.

For samarbejdet Samarbejdet mellem kommunens forskel­lige afdelinger omkring vandløbene er helt klart blevet bedre. Det samme gælder i for­hold til foreningslivet - ikke mindst Kolding Sportsfiskerforening og Naturforum som er paraplyorganisation for de grønne foreninger i Kolding. Embedsmænd og foreningsfolk har godt af at lære hinanden at kende gennem et praktisk konstruktivt samarbejde. Det fremmer forståelsen og baner vejen for nye projekter og initiativer.

Kort sagt spirer kimen til en større for­ståelse for et lokalt naturområde op gennem gruset. Og gennem det videre for-, løb på skolen, i hjemmene og hos myndig­hederne bredes interessen ud over globale sammenhænge.

- Indrømmet det lyder flot, men er faktisk ganske enkelt. O

MILJØ 9 VAND

Vandplanternes nøglerolle - grødeskæringens betydning for vandløbsmiljøet

Af Annette Baattrup-Pedersen, Nikolai Friberg, Brian Kronvang og Morten L. Pedersen

Vandløbene er et af de naturele­menter, der er blevet mest øde-lagt i Danmark i vort århundrede.

Forurening med spildevand og nærings­salte fra landbruget, samt rørlægning, regulering, grødeskæring og oprensninger har alt sammen været med til at forarme vandløbenes plante- og dyreliv. I dag er man i mindre målestok begyndt at restaurere vandløb, både ud fra æstetiske hensyn, men også med det formål at få

MILJØ 10 VAND

Foto: HanS4 Martin Olsen

mere artsrige plante- og dyresamfund. Restaureringsprojekter omfatter alt lige fra udlægning af gydegrus til store projekter, der genslynger vandløbene og forbedrer samspillet mellem åen og ådalen.

Restaureringen af Gelså ved Bevtoft De fleste restaureringsprojekter har foku­seret på at forbedre de fysiske forhold lokalt i vandløbene, primært ved udlægning af

bundmateriale som sten og grus. Men på flere kortere strækninger er udlægning af bundmateriale kombineret med egentlige genslyngninger, blandt andet på en 1,3 kilometer kanaliseret vandløbsstrækning i Gelså ved Bevtoft. Formålet med restaure­ringen var at få et smukkere forløb, samt at forbedre levevilkårene for planter og dyr. Danmarks Miljøundersøgelser har i flere omgange fulgt effekterne af restaureringen. Den sidste effektundersøgelse blev foretaget 8 år efter restaureringen i 1997. Her undersøgte vi de fysiske forhold i vandløbet, smådyrssamfundene samt plantedække.

Ud fra opmålinger af de fysiske forhold på den restaurerede strækning samt på en opstrømsbeliggende kanaliseret kontrol­strækning blev følgende fysiske levesteder defineret statistisk: Stryg, høl, glidende strøm, stryg med groft substrat, kant /1/. Kortlægningen viste, at der var langt flere grusstryg på den restaurerede strækning sammenlignet med kontrolstrækningen. Der var også en større mangfoldighed i udbuddet af levesteder på den restaure­rede vandløbsstrækning. Det skyldes, at genslyngninger skaber stor fysisk variation i vandløbet med stryg og høller.

Vi forventede, at smådyrssamfundene også ville være mere artsrige på den restaurerede strækning, hvor der var en større mangfoldighed i udbuddet af fysisk definerede levesteder, end på den opstrømsbeliggende kontrolstrækning. Men resultatet af smådyrsundersøgelserne viste overraskende, at hverken det totale antal smådyrsarter, eller deres tætheder var større på den restaurerede strækning (se figur 1 ). Snarere var der en tendens til det modsatte. Dog var smådyrssamfund knyttet til grusstryg primært at finde på den restaurerede 'strækning, hvilket betyder at selve udlægningen af grove substrater havde en effekt på smådyrssamfundene.

Planter påvirker også det fysiske vandløbsmiljø I 1997 '-undersøgelsen blev der også fundet store forskelle i plantedække på den restaurerede strækning og kontrol­strækningen i Gelså (se figur 2).

Disse forskelle i plantedække er forment-

i

Figur 1: Middelværdier af artsantal af smådyr i surber prøveme (til venstre) og per m2 (til højre) på den restaurerede strækning

i Gelså (n=25) og på en opstrømsbeliggende kontrolstrækning

(n=20). 95% konfidensgrænser er angivet.

Figur 2: Plantedækning (%) på den restaurerede strækning i Gelså og på en opstrømsbeliggende kontrol strækning.

lig hovedårsag til at resultateme imod forventning ikke viste, at det større udbud i fysiske levesteder på den restaurerede strækning understøttede flere smådyrs­arter. Vandløbets planter påvirker og ændrer nemlig i høj grad de fysiske levesteder. Planteme påvirker strøm­hastigheden både over strækninger og lokalt i forbindelse med grødeøer. Midt i grødeøer er der strømsvage områder, mens vandstrømshastigheden er stærk langs kanten i strømrender.

Variation i strømforholdene betyder også, at planterne påvirker indholdet af organisk mtiteriale på bunden: Betydelige mængder ' af organiskstof og næringstoffer kan findes ophobet inde i grødeøerne sammenlignet med udenfor j2j. Derfor kan forskelle i plantedække og plantesammensætning i høj grad få betydning, både for mangfoldig­heden i udbuddet af levesteder og for fødemængden.

Hvilke plantesamfund sikrer rige smådyrssamfund? Undersøgelserne af den restaurerede

30 C\J 25000 E ~

l- o.. 20000 ID > co ~ 20 ..... l- e o.. co 15000 ..... co O)

..... E c 10000 co c Cl) 10 Cl)

t:: E « ID 5000 c C ID

O CJ O

• Restaurerede D Kontrol

. 80.-----------------------------------~

--. ~ o "-

Cl) c ID > .::s:.. ID l-

u..

60

40

20

O O 1-10%

• Restaurerede D Kontrol

10-25% >25%

Plantedække

strækning i Gelså antydede, at vandløbets planter kan være overordentlige vigtige for smådyrssamfundene. Vi har derfor i en undersøgelse i den nedre del af Gelså set nærmere på planterigdom og plante­sammensætning i relation til smådyrs­samfundene.

Vi undersøgte plante- og smådyrssamfund på ID strækninger med ens plantedække, men med store forskelle i planterigdom og sammensætning i den nedre del af Gelså (se tabel 1, side 12). Disse forskelle er betinget af forskelle i grødeskæring. På den ene strækning er der ikke blevet skåret grøde i mere end 22 år,mens grøden bliver skåret to gange årligt på den anden strækning. Vandføring (ca. 3,5 m3 s), vandløbsbredde (10-13 meter) og bund­forhold er til gengæld sammenlignelige på de to strækninger.

Som et mål for hvor blandede grødeøerne var, blevartsantallet bestemt i cirka 800 små 25x25 cm undersøgelseskvadrater, der lå side om side i vandløbstværsnit. Vi fandt, at grødeøerne var langt mere blandede og . rige på strækningen, som havde været

friholdt for skæring i mindst 22 år. (Se figur 3, side12) Typisk var der kun en art i undersøgelses­

kvadraterne både tæt på bredden og længere ude i vandløbet på den skårne strækning i Gelså, mens der var helt op til 7-9 forskellige plantearter på den uskårne strækning. Det betyder, at grødeøerne er langt mere. blandede med flere arter repræsenteret på den uskårne strækning.

Der blev taget smådyrsprøver både på planter, under planter og mellem planter på bar bund på de to strækninger. Analyser af smådyrsprøver taget under planter og mellem planter på bar bund viste begge, at både artsantallet af smådyr og mangfoldig­heden, udtrykt ved hjælp af et indeks (Shannon), var markant højere på stræknin­gen med rige og blandede plante bestande (se tabel 2, side 12).

Vi fandt også at der var en kobling mellem rige og blandede plantebestande og mangfoldigheden i smådyrssamfundene. Mangfoldigheden var således langt højest i prøver, taget i grødeøer bestående af flere plantearter, sammenlignet med grødeøer

MILJØ 11 VAND

med kun en art. Der var til gengæld ikke forskel i mangfoldigheden i smådyrs­samfundene i bestande som bestod af enten pindsvineknop, vandranunkel eller svømmende vandaks alene.

Gryde A Gelså

Årlig Ingen skæ- Årlig Ingen skæ-skæring ring i 22 år skæring ring i 22 år

Totale artsantal 18 30 29 36

Gennemsnitslig artsantal 4,8* (2-7) 7,5 (3-10) 10,9 * (6-15) 15,2 (8-23) i transekter

Gennemsnitlig artsantal 1,02* (0-6) 1,56 (0-7) 1,55* (0-7) 3,28 (0-9)

i undersøgelseskvadrater

Shannon diversitet 0,20 0,36 0,34 1,01

Vores resultater fra Gelså undersøgelsen viser, at rige og blandede grødeøer også sikrer mangfoldige smådyrssamfund. Det skyldes formentlig, at forskellige blad- og stængeltyper i grødeøen sikrer stor variation i udbuddet af levesteder for smådyr. Og tilstedeværelse af flere plantetyper i grødeøer vil derfor kunne betinge større variation i de fysiske forhold, sammenlignet med variationen i grødeøer bestående af kun en art.

Tabel 1: Artsantal og Shannon-diversitet i Gryde å og Gelså på strækninger med årlige skæringer og på strækninger som har været friholdt for skæring i mindst 22 år. Stjeme (*) angiver at der er signifikant forskel på middelværdier (t-test, p<0,05).

Grødeskæring og plantesamfund Menneskets største påvirkning af vandløb­enes planter i dag sker gennem den hyppige og intensive grødeskæring. Og grødesk'æring er formentlig en af hovedårsa­gerne til det generelle tab af plantearter i vandløb.

Hovedparten af vore vandløb skæres 2-3 gange årligt. Men mange skæres langt hyppigere. Nogle vandløb skæres helt op til

8-10 gange årligt. Skønsmæssigt er det nok under 5-10% af vandløbene, som ikke har oplevet en grødeskæring de sidste 10 år. I hvert fald når vi ser bort fra vandløb med ingen eller meget begrænset plantevækst beliggende i for eksempel 'skov og krat eller i meget store vandløb med ringe lysforhold.

Enkelt pindsvineknop og vandpest dominerer vegetationen i omkring 50% af de danske vandløb i dag /3/. Enkelt

2 skæringer årligt Uden skæringer (>22 år)

;g ~ (f) c Q) > ~ Q) "-

LL

60.---------~B~r-e~dz-o-n-e-n-.~~------=B-re-d~z-o-n-e-,n

40

20

o

40

20

o

40

20

(0-10%) (0-10%)

Midterzonen (30-50%)

Midterzoneri (30-50%)

o 1 234 567 8 9 O 1 234 5 6 7 8 9 Antal arter i undersøgelseskvadrater

Figur 3: Planteartsantal i ca. 800 undersøgelseskvadrater i Gelså i bredzonen, nær-bred zonen, og i midterzonen i vandløbet på en strækning der skæres årligt, og på en strækning friholdt for skæring i mindst 22 år.

Årlig skæring Ingen skæring i 22 år

Antal arter 11,0 ± 0,6 18,4 ± 0,8 *

Tæthed (m-2) 140 ± 9,3 188 ± 32,2

Shannon diversitet (H') 1,4 ± Q,1 2,3 ± 0,05 *

Tabel 2: Nøgleforskelle på smådyrssamfundet indsamlet mellem vand-planterne på en strækning i Gelså med årlige skæringer og en stræk-ning friholdt for skæring i mindst 22 år. Stjeme (*) angiver en statistisk signifikant forskel (t-test, p<0,05).

MILJØ 12 VAND

pindsvineknop er også den dominerende art på den tidligere omtalte strækning i Gelså med årlige skæringer, samt på en tilsvarende strækning i Gryde å, hvor der også skæres årligt. Derimod er den langt mindre hyppig på de uskårne strækninger i begge vandløb.

Årlig Ingen skæ-skæring ring i 22 år

Pindsvineknop 48% 16%

Vandpest 14% 7%

Tabel 3: Pindsvineknops og vandpests areal-dækning i % på en strækning i Gelså med årlige skæringer og en strækning uden skæring i mindst 22 år.

Hyppige grødeskæringer i vandløb er med alt overvejende sandsynlighed grunden til, at netop enkelt pindsvineknop og vandpest er så dominerende i vandløbene i dag. Grødeskæring bevirker nernlig, at det er arter, der kan tåle hyppige forstyrrelser og som vokser hurtigt, der øges i antal og hyppighed, mens langsorntvoksende arter må give op på grund af de ugunstige konkurrenceforhold. Det er også karakteri­stisk for de arter, der dominerer i vandløb som grødeskæres, at de har en god evne til at sprede sig i vandløbene på grund af den ' ensrettede, strømmende vandbevægelse er vandløb en god spredningsvej for vandløbs­planter. Afrevne skud af for eksempel vandpest, vandstjerne og vandranunkel spreder sig effektivt rned strømmen, og de danner rødder, når de fanges ved sten eller grene i vandløbet. Pindsvineknop spredes også effektivt via sine næringsholdige rodknolde (rhizomer), og blot et lille stykke rhizom kan sikre en ny stor pindsvineknop­bestand.

Hvordan sikres rige plantesamfund Fordi grødeskæring har så voldsornme kon­sekvenser for vandløbsplanterne, er der god grund til at tro, at ændret grødeskæring vil få stor betydning for planterne. Et skærings­ophør eller markant nedsat grødeskræings­hyppighed vil formentlig i rnange vandløb bevirke, at plantesammensætningen ændres

Et smukt vandløb beliggende i en ekstensiveret ådal.

Her burde der være gode muligheder for at begrænse

grødeskæringen til gavn for vandløbsmiljøet.

Foto: Bjarne Moeslund, Bioconsult.

,og at mangfoldigheden øges. Men vi M'ar i dag utroligt lidt viden om, hvordan og hvor hurtigt plantesamfundene ændrer sig, og hvordan vandløbenes fysiske tilstand spiller ind. Vi vil dog generelt forvente, at grøde­øerne bliver mere blandende med langt fle­re arter, hvis grødeskæringshyppigheden nedsættes markant eller ophører. Og et skæringsophør vil nok også i mange vand­løb bevirke, at der bliver mere mosaik i vandløbene, og at der vil være færre mono­kulturer af for eksempel enkelt pindsvine­knop. Nogle arter, som måske ikke kan be­tegnes sjældne i dag, men som alligevel er gået tilbage, vil nok også blive hyppigere på strækningerne.

Grødeskæring og interessekonflikter

Der er mange forskelligartede interesser knyttet til vandløbene. Der er dels interesse i at beskytte samt forbedre forholdene for planter og dyr. Denne interesse står dog som oftest i skyggen af andre mere jordnære interesser. For eksempel rekrea­tive interesser som sportsfiskeri og kano­sejlads med mere, samt landmandens interesse i effektiv afledning af vand fra de dyrkede marker.

De mangeartede interesser betyder, at det langt hen ad vejen ikke vil være muligt at ophøre med skæring i flertallet af vore vandløb. Hovedparten' af de vandløbsnære arealer udnyttes nemlig fortsat i landbruget, og grødeskæringen skal derfor i henhold til Vandløbsloven praktiseres således, at den sikrer afvandingen af de dyrkede arealer.

På trods af forskelligartede interesser vil vi nævne fire gode grunde til at vandløbs­myndighederne bør tilstræbe at begrænse grødeskæringen eller ophøre med at skære, hvor det er muligt:

For det første viser vore resultater, at rige plantesamfund også er med til at sikre rige smådyrssamfund . Så alene ud fra en hensyntagen til vandløbenes politiske målsætninger, vil det være en fordel at

nedsætte skæringshyppigheden markant eller helt ophøre med at skære, så plante­samfundene bliver mere diverse.

For det åndet vil uskårne strækninger delvis kunne virke som åndehuller for mere eller mindre sjældne planter og dyr. Uskårne strækninger vil formentlig også kunne begunstige de naturlige fiskebestande, fordi uskårne strækninger med stor fysisk variation givetvis vil give fiskene flere og bedre standpladser. På den uskårne strækning i Gelså fandt vi således langt flere store ørreder end på den skårne strækning / 4/. Store fiskebestande på uskårne strækninger vil formentlig have en afsmit­tende effekt på fiskebestandene på op- og nedstrømsbeliggende strækninger.

For det tredje vil sjældnere grødeskæring kunne medvirke til at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Det er vigtigt, dels fordi en fysisk restaurering alene ikke er nok til at sikre diverse småc;Jyrssamfund som vores resultater viste for den restaurerede stærkning i Gelså. Men også fordi det ikke er muligt at restaurere alle kanaliserede og fysisk triste vandløbsstrækninger, som udgør godt 90% af vore vandløb. Ændret vedligeholdelse eller ophør i vedligeholdel­sen vil langt hen ad vejen kunne forbedre de fysiske forhold til gavn før smådyr og fisk.

For det fjerde er det også vigtigt, at vi erkender et ansvar over for kommende generationer. Og man bør derfor på linje

Litteratur

med fredninger i de terrestriske miljøer frede vandløbsstrækninger med henblik på at bevare den naturlige tilstand.

Til slut skal det lige nævnes at man kan komme et godt stykke ad vejen ved i højere grad, at skelne 'til arealudnyttelsen langs vandløbene inden grødeskæringen planlægges. Det er sådan, at areal­udnytteisen langs vore vandløb i dag er langt mindre intensiv end for blot 10 år siden. Det afspejler enten at det ikke længere kan betale sig for landmændene at dyrke arealerne, eller at forskellige støtte­ordninger sikrer, at de kan blive lagt ud som vådområder. Ekstensiveret aIealudnyttelse indebærer dog ikke altid at grødeskæring­spraksis ændres, eller at grødeskæringen helt ophører. En opgørelse af grødeskæring­spraksis langs 80 mindre vandløb belig­gende i det åbne land viser, at der i ca. 50% af vandløbene foretages 2 - 3 årlige skæringer, på trods af at arealudnyttelsen enten helt er ophørt, eller at den er markant ekstensiveret. Det betyder, at der også grødeskæres i vandløb, hvor der måske kun er et meget lille eller intet behov for skæringer. Set i lyset af vores forskning, tyder meget på, at en sådan vanebaseret grødeskæring medfører en meningsløs forringelse af vandløbsmiljøet. Vandløbs­strækninger i uudnyttede områder vil være et oplagt sted at starte med at ændre grødeskæringspraksis. D

/ 1/ Kronvang, B., Hansen, H. O., Friberg, N., Larsen, S. E., Fjorback, C. and Johnsen, R., 1998. Habitat surveys as a tool to assess the benefits of stream rehabilitation. In: The physical dimension. Verh .. Internat. Verein. Limnol., submitted. /2/ Sand-Jensen, K. (1998) Influence of submerged macrophytes on sediment com position and near-bed flow in lowland streams. Freshwater Biology, 39, 663-679. / 3/ Sand-Jensen, K. & Riis, T. (1999) Vandløbene i de gode gamle dage. Urt, 2, 46-53. / 4/ Baattrup-Pedersen, A. & Friberg, N. (1998) Vandløbene - og biologien. Miljø- og Vand pleje, 18, 2-4.

MILJØ 13 VAND

VANDLØB i Næstved Kommune

Næsten alle kommunale vandløb på Sjælland er kulturpåvirkede.

Påvirkningerne omfatter både vandløbsformen, vandkvaliteten

og vandføringen. Det er også tilfældet i Næstved Kommune.

Af Jytte Nielsen

MILJØ 14 VAND

•

Gennem mere end 10 år har vi arbej­det med at rette'op på vanløbs­formen og vandkvaliteten gennem

vandløbsvedligeholdelse, restaureringspro­jekter, forbedret spildevandsrensning og opsporing af forureninger. Resultatet er, at flere af vore vandløb nu rummer mange smådyr og ørredbestande. En del vandløb mangler c;Jog stadig lidt i at opfylde mål­sætningeme.

Præsentation af Næstved Kommune Næstved Kommune ligger på Sydsjælland i Storstrøms Amt. Kommunen er på 200 km2

og har 46.000 indbyggere, hvoraf de 35.000 bor i Næstved By.

Kommunen har registreret 318 kilometer vandløb fordelt på 200 vandløb. Der er 26 kilometer amtsvandløb, 59 kilometer kom­munale vandløb, hvoraf de 53 kilometer er åbne og 233 kilometer private vandløb, hvoraf de 36 kilometer er åbne.

Storstrøms Amts miljøkrav eller målsætnin­ger for de kommunale vandløb i Næstved Kommune fordeler sig således: 21 kilometer er B1- målsat (vandløb til ørreders gydning og opvækst), 33 kUometer er B3-målsat (vandløb til karpefisk) og 5 kilometer er C­målsat (vandløb til afledning af vand).

Amtet undersøger, om målsætningerne er opfyldt blandt andet gennem analyser af arter og antal smådyr i vandløbene.

Metoden kaldes Dansk Vandløbsfauna­indeks. Resultaterne udtrykkes i fauna­klasser.

Sjællandske vandløbsproblemer Formålet med det kommunale vandløbs­arbejde er, at vandløbenes målsætninger opfyldes, og at den lovede vandføringsevne opretholdes.

Kommunernes arbejde med vandløbs­formen og vandkvaliteten omfatter:

• Forbedring af de fysiske forhold , så variationerne i vandløbene genskabes

• Overholdelse af de i vandløbs­regulativerne lovede afstrømninger.

• Forbedringer af spildevandsforholdene i landområderne

• Fjernelse eller reduktion af andre forureningskilder

Påvirkningerne af vandløbene er ofte store og interesserne omkring vandløbene diver­gerende. Der vil i mange tilfælde være tale om et stort, langvarigt, svært og dyrt ar" bejde, før målsætningerne er opfyldt.

Karakteristik af de kommunale vandløb Sjællandske kommunale vandløb er typisk karakteriseret ved: • Ringe fald • Store vintervandføringer • Små sommervandføringer, jævnligt

sommerudtørrende • Reguleringer i form af udretninger, ud­

dybninger, rørlægninger • Mange års hårdhændet maskinel

vedligeholdelse • Lysåbne, næsten uden træer • Lange strækninger med landskabs

ukrudt - især rød hestehov, men også kæmpe-bjørneklo udgør et problem

• Store drikkevandsinteresser • Grundvandsindvindinger til markvanding • Intensivt landbrugsland med hovedvægt

på planteavl , intensiv dyrkning, ofte helt ned til vandløbet

• Store dræningsinteresser • Sprøjtning - også nær vandløb • Vaskepladser med risiko for udledning af

vaske vand • Tætte bebyggelser i landområderne

med udledninger af husspildevand fra ofte dårligt fungerende hustanke

• Forholdsvis store befæstede arealer uden forsinkelsesbassiner

• Byer med bebyggelser, udløb, brink sik­ringer, overkørsler med videre, hvor der kun i ringe grad er taget hensyn til vand­løbene

Det er således både vandløbsformen, vandkvaliteten og vandføringen, som er påvirket.

Vandløbsformen - de fysiske forhold De fysiske forhold kan forbedres gennem: • Skånsom vandløbsvedligeholdelse, • Plantning af træer langs vandløbene, ' • Bekæmpelse af meget dominerende

p,lantearter (landskabsukrudt) på brinker og bræmmer Etablering af regnvandsbassiner ved befæstede arealer

• Restaurerings- og reguleringsprojekter • Hensyn til vandløbene ved for eksempel

byplanlægning og byudvidelser

Erfaringer med vandløbsvedlige­holdelse i Næstved Kommune Skånsom vandløbsvedligeholdelse har været udført' i Næstved Kommune i de sid­ste 15 år. I starten som forsøg på kortere strækninger. I de sidste 10 år har det om­fattet alle de kommunale vandløb.

Den skånsomme vedligeholdelse ud-føres med håndredskaber. Det årlige arbejde omfatter 2 gange grødeskæringer suppleret med 2 gange pletgrødeskæringer, hvor strømrenden holdes åben. Om efteråret slåes de stive vækster jJå brin­kerne, som vil kunne vælte ned i vandløbet om vinteren. Kæmpe-bjørneklo skal slåes og brænde-nælder, dunet dueurt og rød hestehov må slåes. Arbejdet udføres for tiden af kommunens egne uddannede åmænd. I perioder har arbejdet været udliciteret.

De 4 gennemgange af vand løbene be­tyder, at vores åmænd får bedre mul ighed for at differentiere deres arbejde og følge vandløbenes udvikling.

Skæringen af de forskellige planter kræver stor viden. Sarte, nyindvandrede, gode plan­ter som for eksempel de forskellige arter af vandaks skånes, mens dominerende planter som blandt andet pindsvineknop bekæm­pes. Disse har rodudløbere, stor evne til vegetativ formering og stor evne til brede sig ud i og lukke strømrenden og dermed bremse vandet og således fremme sand- og mudderaflejringer.

For at bruge åmændenes ressourcer mest hensigtsmæssigt, har vi dog valgt igen at inddrage mejekurven på 10 % af vandløbs­strækningerne, hvor bunden er meget blød, og hvor åmændenes arbejde gennem 4 år fra 1992 til 1995 ikke har kunnet forbedre forholdene. Maskinvedligeholdelsen udføres 2 gange hver sæson. Også maskinarbejdet skal udføres skånsomt, så vandløbet og brinkerne ikke ødelægges.

I fremtiden vil disse strækninger blive geninddraget i den skånsomme ved ligehol­delse, efterhånden som der bliver mulighed for forbedringer af strækningerne gennem restaureringer. Pumpekanaler vil nok frem­over blive maskinvedligeholdt.

Det er sjældent, at det er nødvendigt at udføre regulære gravearbejder i vandløbene. Det kan ske i forbindelse med større brink­udskridninger, sandaflejringer eller fjernelse af de øvre dele af brinkfødderne, når disse er blevet for store. Her er det vigtigt, at åmanden følger gravemaskinens arbejde, så

. det kan ske så skånsomt som muligt.

De første problemer I starten var det skånsomme vedlige­holdelsesarbejde vanskeligt af flere grunde:

Erfaringer var der ikke mange af. De eneste tilgængelige beskrivelser var fra de store og meget anderledes jyske vandløb.

Vandløbene var vanskelige at arbejde i på grund af stor bundbredde, bløde, mudrede aflejringer og tætte bestande af pindsvine­knop - enkelte steder afløst af sødgræs. Arbejdet var meget anstrengende, og de enkelte arbejdsdages strækninger var korte.

Store sandtilførsler f.eks. fra lange stræk­ninger, hvor brinkerne udel.ukkende var be­vokset med rød hestehov.

Bredejerne var meget mistroiske over for den nye vedligeholdelse.

Se fig. skematisk tværsnit af vandløb.

Opsamling af erfaringer I dag har en del af vandløbene udviklet sig, så der er smalle strøm render med grus og sten, brinkfødder, stryg og høller. Men nogle af vandløbene er stadig bløde og mudrede og besværlige at arbejde i.

Det er vigtigt i arbejdet med vandløbene at vide: • At nydannet grusbund skal forsøgesbe

varet og videreudviklet. • At der skal efterlades grødetotter, hvis

smådyr og fisk skal have mulighed for at overleve grødeskæringerne.

• At flere grødeskæringer giver mulighed for lidt mere skånsom behandling i den enkelte skæring.

• At plantning af træer på længere sigt giver både skygge og brinksikringer. Trærødderne giver levesteder for vandløbsd)irene.

• At arbejdet fortsat vil kræve observatio­ner og åbenhed over for forskellige løsningsmuligheder.

• At en god udvikling af vandløbene gen­nem vandløbsvedligeholdelse kræver erfarne åmænd, som får lov at arbejde med de samme vandløb gennem en længere årrække, så de lærer deres vandløb at kende.

• At det kan være nødvendigt at bruge ressourcerne på nogle få vandløb med

TVÆRSNIT AF VANDLØB

I DYRKET MARK

BRI NKFOD • DOBBELT BANKE T r----VANDLØBSBUND

Skematisk tværsnit af vandløb.

MILJØ 15 VAND

Harrested Å ved Skåren.

Foto 1: Den tidligere brede, lige kanal har udviklet en lille strømrende, som er begyndt at sno sig. Den soleksponerede brink til højre i billedet er dannet af grøde og senere brinkvegetation. Den er gravet af, så vintervandføringen kan overholdes. Strømrenden er ikke blevet rørt ved gravearbejdet. Venstre brink har rød hestehov for oven og græsbevokset brinkfod for neden. Denne brinkfod er hovedsageligt dannet ved nedskridninger, som er stabiliseret ved indvandrende græs.

potentielle muligheder for at få erfaring og succes. Bagefter kan man tage fat på de mere besværlige strækningE:)r.

• At udforme regulativerne, så sommer strømrenden kan være mindre end vinterstrømrenden. Men også at erkende:

• At arbejdet med vandløbene i et intensivt udnyttet område aldrig ophører,

• At der altid vil være modstridend interesser knyttet til vandløbene,

• . At løsning af et problem som regel bringer et nyt problem med sig,

Eksempler på dilemmaer i vedligeholdelsesarbejdet Mange nye regulativer har udgangspunkt i de faktiske forhold, fordi de gamle regulati­ver ikke har haft brugbare koter. Det betyder, at vandløbene biiver bundet til den måske for store bredde, og der bliver ikke så store muligheder for, at der kan ske en -Udvikling.

Grødeskæringen skal udføres, så den i regulativerne lovede afstrømning kan overholdes, og så klagesager kan holdes fra døren. Derfor bliver der ofte slået så

. grundigt, at der ikke efterlades mange skjul til smådyr og fisk. Denne form for grøde­skæring vil måske ikke give forbedringer i faunaklasserne.

Efterlades grødetotter til smådyr og fisk, vil sommervandføringen ofte være så ringe,

. at der aflejres sand i og omkring enhver grødetot. Hvis grøden for eksempel er

MILJØ 16 VAND

vandstjerne, vil bunden hæve sig, og et sandlag dækker den måske nydannede grusbund. Resultatet kan også være, at vandføringsevnen bliver så forringet, at der skal graves i vandløbet.

Delte strøm render kan ofte slet ikke lade sig gøre på grund af den ringe sommer­vandføring. Ofte er der ikke engang vand nok til en lille strømrende, men kun til små pytter. Eller vandløbene er helt udtørrede.

Den lille strømrende udvikles let til en lille ensartet kanal nede i et dobbeltprofil, fordi der er så lille sommervandføring.

Hvis strømrenden slås bredere end den lille vandføring viser, vil strømhastigheden blive så ringe, at sand eller mudder aflejres.

Harrested Å - et eksempel på ændring af de fysiske forhold gennem vedligeholdelsen Harrested Å starter i Fuglebjerg Kommune NV for Næstved. Vandløbet er åbent på 10 km fra kommunegrænsen til udløbet i Saltø Å. Faldforholdene varierer fra 0,5 til 1 0/00.

Vandløbet er B1-målsat. Regulativet er baseret på vandføringen (OH).

Vandløbet er gennem tiden blevet reguleret på næsten alle strækninger og har gennem en årrække været maskinvedlige­holdt. Da den skånsomme vedligeholdelse påbegyndtes, fremtrådte vandløbet hoved­sageligt som bredt, fladbundet, mudret, stort set uden dyreliv og med altdomine­rende vækst af pindsvineknop - enkelte steder afløst af sødgræs.

Harrested Å har udviklet sig gennem 15 år på grund af manuel vedligeholdelse. Der er udviklet en lille strømrende, brinkfødder, små snoninger, stryg og høller. Gruset og stenet bund er dukket op flere steder. Der er nu mange tanglopper, døgnnymfer, vårfluelarver samt en selvreproducerende ørred bestand i vandløbet.

Der er stadig problemer med blandt andet rød hestehov og sandvandring, manglende

. beskygning, belastning med husspildevand og pludselig død af smådyr.

Se foto 1.

Erfaringer med restaureringer og reguleringer i Næstved Kommune

Næstved Kommune har arbejdet med forbedringer af vandløbenes fysiske forhold gennem en række restaureringer og reguleringer siden 1991. Arbejdet omfatter genåbning af rørlagte strækninger, etable­ring af stryg, ombygning af vejoverkørsler, fjernelse af røroverkørsler og små spærrin­ger samt etablering af søer og vandhuller.

Erfaringerne med dette arbejde er: • At enhver ændring af de fysiske forhold

skal behandles som en regulerings- eller restaureringssag, således at alle interesserede parter kan blive hørt, inden arbejdet udføres.

• At enhver anledning til at gennemføre et projekt, stort eller lille, bør udnyttes.

• At hvis et vandløb skal restaureres, er det en god ide at starte med det lettest til gænge lige sted, også selvom der kunne

være andre mere hensigtsmæssige, men besværlige steder. Det er vigtigt at få succes, og det er lettere at fortsætte, når et succesfuldt restaureringsarbejdet først er udført.

o At selvom gode restaureringsprojekter kan blive afvist ved første forsøg af f.eks. bredejerne eller de politiske udvalg, så kan holdningen ofte ændres. Det tager bare tid.

o At man aldrig skal opgive et projekt, selvom det ser næstEln umuligt ud, men man skal være indstillet på at gå på korn­promis.

o At ciffentlig information om restaurerings projekter fremrnerbåde forståelsen for projekterne og vandløbene samt velviljen over for fremtidige projekter.

Et eksempel: Rønnebækken Rønnebækken er et ca. 10 kilometer langt vandløb i Næstved Kommunes østlige del. Faldforholdene varierer fra O til 2 0/00, med enkelte korte strækninger fra 10 til 16 0/00. Oprindeligt var vandløbet D-målsat, så blev det C-målsat. I dag er det B1- og B3-målsat. Regulativet er baseret på teoretisk skikkelse, hvor de gamle koter er opretholdt.

Oprindeligt var det et meget fint, snoet vandløb med mange ørreder. Men 40' -50'ernes landbrugsdrift og 60'- 70'emes byudvikling, begge med manglende forståelse for og hensyn til vandløbenes miljø, medførte voldsomme reguleringer. Rønnebækken blev dels rørlagt og dels flyttet og kanaliseret til et bredt fladbundet vandløb.

Opfyldelse af amtets krav om reduktion af overløb fra kloaksystemet medførte, at der blev bygget 2.000 m3 underjordisk spare­bassin tæt ved Rønnebækken. Det gav anledningen til ved samme lejlighed at ombygge en nærliggende stejl flisebelagt strækning i Rønnebækken til et stenet opgangsstryg.

Under projektarbejdet fik vi udvidet stryget til i alt 350 meter. Det er opbygget som et dobbeltprofil.Da stryget er beliggende i et børnerigt kvarter i byen, skulle det bygges "vandalsikkert" i store sten lagt som en slags mosaik med en snoet strømrende og med flere hvilebassiner for vandrende fisk.

Projektet blev betalt af kommunen med tilskud fra Miljøstyrelsen.

Opgangsstryget virker. Der er konstateret mange ørreder opstrøms. En sommerdag i 1999 skete et forureningsudslip cirka 100 meter opstrøms stryget. Der blev fundet over 200 døde ørreder i stryget. En sørgelig dag, men dog alligevel et bevis på, at stryget virker.

Kommunen opkøbte i begyndelsen af 90'erne et større jordareal ved Rønnebæks­holm, hvor Rønnebækken dels var rørlagt og dels udgravet til en bred kanal. Ideen om genåbning af den rørlagte strækning på de nyerhvervede arealer blev genoptaget. Et ambitiøst projekt til ca. 6 millioner kroner måtte reduceres til 400.000 kroner, hvoraf kommunen betalte halvdelen og Miljø­styrelsen ydede tilskud på den anden halvdel.

Ved at reducere snoningerne, beholde de

eksisterende rørlægninger under veje og jernbane samt over 2 lokaliteter med natur­gasledninger, sprede den opgravede jord over de omgivende arealer og så videre. Lyk­kedes det at få genåbnet 1 kilometer vand­løb i et dobbeltprofil med udlagte sten i bunden af strømrenden for det afsatte beløb.

Mange smådyr indfandt sig hurtigt i det genåbnede vandløb. Der er blevet udsat ør­reder på strækningen. Elektrobefiskning viser, at ørrederne trives. Se foto 2.

En åben, tidligere maskinoprenset lige strækning langs et skovbryn har gennem 8 år fået lov til at udvikle sig fra en kanal til et mæandrerende (snoet) vandløb. Denne udvikling 'er ikke bare god for vandløbet, hvor årets elektrobefiskning viste 120 ørreder på 50 meter. Det er også af stor betydning for de mange mennesker og de nærliggende skoler, der efter kommunens overtagelse af arealerne færdes langs den bynære Rønnebækken.

I øjeblikket er kommune i gang med 4 mindre projekter i Rønnebækken: fjernelse eller ombygning af spærringer i form af cementklods, gammel røroverkørsel, gangbro med cementbund og flise­belægning og lignende, så passagen for smådyr og fisk lettes.

Der er stadig forhold, der skiJ,1 forbedres. Især er et jernbaneunderløb uheldigt. Og der skal plantes. træer langs vandløbet på de endnu lige, solåbnestrækninger.

Et eksempel Ellebækken Ellebækken er et cirka 5 kilometer langt vandløb, som udspringer øst for kommunen, og som løber gennem Næstved By til Susåen. Vandløbet har fine fysiske forhold med godt fald (fra 0,7 til 140/00) og stenet bund. Det er B1-målsat. Regulativet er baseret på teoretisk skikkelse.

Byen har gennem mange år ringe~gtet og maltrakteret den lille fine bæk med etable­ring af lodrette brinksikringer, overbygnin­ger, overkørsler, jernbanedæmninger, bassinudgravninger, afskæring af tilløb, private haveejeres mangfoldige angreb, spildevandsoverløb og så videre. En næsten uoverskuelig opgave at redde bækken.

For 5 år siden skulle kommunens vejvæ­sen renovere en stor vej som krydser Ellebækken midt i Næstved By. I den forbindelse fik vi flyttet vandløbet nogle meter efter velvillig indstilling fra 2 grund­ejere og fik udskiftet et gammelt lille cementgennemløb med et nyt rør­gennemløb med diameter på 2 meter. Heri blev bunden opbygget som et dobbeltprofil i sten. Opstrøms og nedstrøms for røret blev etableret i alt 75 meter "vandalsikkert" opgangsstryg.

Denne udformning af rørunderløb har vist sig at være rigtig god. Den udføres nu hver gang kommunen skal totalrenovere eller etablere en overkørsel : Der forekommer aldrig stuvninger, vandet strømmer fint på alle tider af året, fiskene finder skjulesteder, og åmanden kan let komme til at vedlige­holde strækningen og fjerne grene og skrammel som indkøbsvogne og lignende.

Se foto 3 og 4.

Rønnebækken - den genåbnede strækning.

Foto 2: Den genåbnede strækning er udgravet som et dobbelt profil. I strømrenden er der udlagt sten. Desuden er der sat sten til brinksikring og fiskeskjul i de sving, hvor vandløbet ikke må grave for meget.

I år er der konstateret ørredopvækst i Ellebækken midt i byen. Kommunen har skrevet et informationsbrev til samtlige bredejere. På deri måde håber vi, at interessen for at passe på Ellebækken vil blive større. Det vil forhåbentligt blive indgangen til fremtidige fo'rbedringer i Ellebækken.

Et eksempel Susåen Susåen er Sjællands største vandløb. Vandløbet er åbent indtil den nederste strækning i Næstved By inden udløbet i Næstved Havn. Der blev bygget et stort stemmeværk (Styrten) til en papirfabriks vandindtag i henhold til en gammel ret. De nederste cirka 500 meter af Susåen blev rørlagt i 2 tunnelrør i 30'erne for at fremme by- og havneudviklingen i Næstved. Oven på den tunnellagte Suså blev en af Næstveds nu mest befærdede gader, Havnegade, lagt. På de omkringliggende lavtliggende områder etableredes gasværk, varmeværk og senere P-plads.

Fra styrt til stryg Stemmeværket var en effektiv hindring for fiskeopgang til Susåsystemet. Forsøg med fisketrappe kombineret med kæder, sten m.v. virkede ikke. I 1991 ombyggede Storstrøms Amt med støtte fra Næstved Kommune Styrten tH et stryg. Strygeter konstrueret, så retten til vandindtag kunne opretholdes.

Fra luftkastel til virkelighed For omkring 10 år siden fik en af kommu­nens ingeniører en genial ide til forbedring

MILJØ 17 VAND

Ellebækken - det nye rør under Ringstedgade.

Foto 3 og 4: Den restaurerede strækning med 2 meter rør under vejen med sten bund med dobbeltprofil og "vandalsikkert" opgangsstryg i sten udformet med et lille dobbeltprofil.

af både vandkvaliteten og fiskeopgangen i Susåen: Genåbning af Susåen i Næstved By og anvendelse af de eksisterende tunnelrør som sparebassiner for spildevand fra byens mange overløbsbygværker med overløb til Susåen.

Det var tilsyneladende rene luftkasteller, men ideen blev ikke glemt.

Storstrøms Amt udsendte i forbindelse med vandmiljøplanen krav om reduktion af spildevandsudledninger fra overløbsbyg­værket til maksimalt 10 overløb om året. Undersøgelser viste, at hvis Næstved By skulle leve op til de nye krav, skulle der bru­ges cirka 30 mill. kr. til etablering af 6.000 m3 underjordiske sparebassiner. Det er netop rumfanget i de to tunnel rør. Ideen -!Slev taget frem igen.

I dag er Susåen ved at blive genåbnet i Næstved By som et kombineret spilde­vands- og vandløbsprojekt.

En sådan genåbning vil altid blive et kom­promis mellem vandløbsvisioner, fysiske muligheder og økonomiske rammer. Resultatet bliver, at cirka 200 meter må for­blive i tunnelrør, men 300 meter genåbnes i et kanalagtigt forløb i en betonkasse. Kanalen udformes som et dobbeltprofil med sten på brinkføddeme og strømlæ for . fiskene i de tilbageværende tunnelrør.

MILJØ 18 VAND

Vandsynet Det er vigtigt at udbrede information om kommunens arbejde og vandløbenes ud­vikling, både til borgerne generelt, til de klageberettigede interesseorganisationer (Danmarks Sportsfiskerforbund og Dan­marks Naturfredningsforening) og til bred­ejerne.

Kommunen har opreltet-et Vandsyn, som består af 1 repræsentant for hver af følgende: Udvalg for Teknik og Miljø, Dan­marks Sportsfiskerforbunds Lokalafdeling, Danmarks Naturfredningsforenings Lokal­komite, Næstvedegnens Landboforening, åmændene og Teknisk Forvaltning.

Oprindeligt var Vandsynet en slags vedlige­holdeisekontrol, men det har udviklet sig fra kontrol til generel interesse for vandløbenes tilstand og udvikling. Vandsynet vælger der­for selv, hvornår næste års vandsyn skal ligge. På vandsynsdagen traves langs så mange strækninger af de kommunale vand­løb som muligt. Både godt og skidt vises frem og diskuteres. Turene er fulde af gode dialoger og ideer.

Deltagerne i vandsynet bliver desuden in­formeret om regulativer, projekter, planer, pjecer og større sager under udarbejdelse, samt får tilgængeligt informationsmateriale om vandløb tilsendt løbende. Derved kan

der tages hensyn til de forskellige interesser undervejs, og kommunikationen mellem de forskellige interesseparter lettes.

Vandløbskvaliteten - spildevandet i landområderne Næstved Kommune har opført et moderne renseanlæg i Næstved By, 4 mindre rense­anlæg i landområderne samt obligatoriske tanktømningsordninger for alle hustanke. Både renseanlæg og tanktømnings­ordninger har medvirket til forbedring af vandkvaliteten.

I landområderne er spildevandet fra cirka 1100 ejendomme fortsat et problem. Over 2/ 3 af hustankene er dårligt fungerende. De er for små og med fejl og mangler.

Næstved Kommune har registreret samt­lige 200 vandløbs afvandingsoplande og de ejendomme, som ligger inden for de enkelte oplande.

Kommunen har fået udlagt hovedparten af landområderne som særlige drikkevands­interesser, så der vil ikke være store mulig­heder for etablering af nedsivningsanlæg.

I øjeblikket arbejdes med etablering af trykledninger, hvor husspildevandet fra de mest belastende landsbyer pumpes ind til Næstved Centralrenseanlæg, mens regn­vandet fortsat skal blive ude i oplandet.

Løsningen udgør et dilemma for de små vandløb:

Spildevandet belaster de små vandløb­voldsomt, og iltforbruget er stort i de sol­åbne små vandløb med lav sornmervand­føring.

Spildevandet er ofte næsten eneste vand­tilførsel i sommermånederne.

Fjernelse af husspildevandet betyder, at der i perioder ikke tilføres vand til de små vandløb, og at sommerudtørring vil for­ventes at kunne ske hyppigere i fremtiden.

En rensning af husspildevandet skulle gerne medføre en bedre faunaklasse.

Problemet er, at det er svært at vurdere betydningen af husspildevand kombineret med dårlige fysiske forhold i vandløbene.

Storstrøms Amt har planer om en række forsøgsprojekter, som skal hjælpe med til at afklare dette problem.

Håb forude Der er i de sidste 10 år sket en positiv udvikling af vandløbene, selvom der stadig er et stortarbejde forude både med de fy­siske forhold og med vandkvaliteten, før am­ternes målsætninger er opfyldt.

En stor hjælp til det fremtidige arbejde ud­gør de positive erfaringer med udvikling fra nærmest helt uddøde, mudderbløde, ma­skinoprensede vandløb, hvor synet af den første tangloppe bragte stor begejstring, til strøm render, grus og gydebanker. Og fra en bred, maskinoprenset skovbrynsgrøft til et m<Eandrerende vandløb, hvor efterårets elektrobefiskning viste 120 ørreder på 50 meter.

Der er håb for mange vandløb. Stor ar­bejdsindsats, økonomiske bevillinger og holdningsændringer til vores vandløb er dog nødvendige for at kunne nå målsætnin­gernes visioner om gode fiskevandløb -også på Sjælland . D

Aiour med lovgivningen

Miljøbeskyttelsesloven Generelt 09j2.91 :

24.06.92:

06.04.94:

27.04.94:

25.05.94:

27.06.94:

27.06.94:

30.06.94:

30.09.94:

30.09.94:

17.10.94:

18.04.95:

13,12.95:

28.06.99:

Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

Lov. nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

Bek. nr. 579 om betaling for .aktindsigt i miljøoplys­ninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskytielsesloven.

Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virk­somheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

Nr. 551 Lov om planlægning

Spildevand med videre 25.04.94:

31.10.95:

12.05.96:

Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).

Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".

Vandløbslov 19.05.92 :

1992:

Lov nr. 404 om vandløb.

Vejl. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et an­læg eller projekt er omfattet af planlovens regler om

vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre

28.02.95:

30.06.96:

14.10.96:

05.09.95:

Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Vejledning nr. 32 om husdyrhold og areal krav for landejendomme.

Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om er­hvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.

06.09.95: Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald

Havmiljø

mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 -

Affald og genanvendelse.

21.06.92: Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskin­rumsrendestene på skibe i særlige havområde.

30.06.93: Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

28.05.96: Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".

25.09.99: Bek. nr. 761 om biocidholdig bundmaling.

Miljøstøtte . 27.04.94:

27.06.94:

02.02.96:

Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

Fiskerilove 14j2.99:

01.12.94:

19.01.98:

21.10.98:.

06j1.92:

08.06.96:

03.07.96:

03.07.96:

30.09.97:

13.01.98:

12.05.99:

26.05.99:

22.04.99:

14j2.99:

Bek. nr. 988 om ålepas m.v.

Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

Bek. nr. 36 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m. .

Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

Bek. nr. 757 "Bekendtgørelse om fritidsfiskeri."

Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand .

Bek. nr. 988 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".

Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiske­regler for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".

Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgarn m.v.) i saltvand.

Bek. nr. 18 om regulering af fiskeriet ilsefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjord og Tuse Å

Bek. nr. 6 "Bekendtgørelse om særlige fiskeri­reguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og visse sydjyske vandløb.

Fiskerilov.

Bek. nr. 334 Udsætningaf krebs i ferske vande '

Bek. nr,, 307 Afmærkning af fiskeredskaber

Bek. nr. 990 Rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand.

MILJØ 19 VAND

Miljø på Nettet Det er velkendt fra artikler i Sportsfiskeren, at der er gode muligheder for at søge information om sportsfiskeri på nettet, men der er også mange informationer at finde om miljø og fiskeri-politik. På Miljø- og Energiministeriets hjemmeside kan man for eksempel blive opdateret om dagens nyheder på miljø- og energiområdet. Ministeriet resumerer simpelthen nyheder fra alle landsdækkende aviser om disse emner. Går man ind på DMU's hjemmeside, kan man blandt andet læse DMU's faglige vurdering af Vandmiljøplan II. Tabellen skal kun opfattes so'm en appetitvækker til at søge information om miljø. Mange af de nævnte hjemmesider har således links til andre relevante hjemmesider.

Internetadresse: http://www.mem.dk . http://www.fvm.dk http://www.mst.dk http://www.sns.dk http://www.dmu.dk http://www.dfu.min.dk http://www.arf.dk http://www.dn.dk http://www.eea.eu.int hltp:j /www.fao.org/waicentjfaoinfo/fishery/fishery.htm http://www.helcom.fi • http//www.qest.demon.co.uk http://www.sportsfiskarna.se http://www.foslaks.dk http://www.sportsfiskeren.dk

Institution: Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyreisen Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Amtsrådsforeningen Danmarks Naturfredningsforening Det Europæiske Miljøagentur FN' s fødevare- og landbrugsorganisation HELCOM (Helsinki-kommisionen) Det engelske fagdatacenter for vandløbsrest.

.Sveriges Sportsfiske og FiskevårdsfOrbund FOS -laks Sportsfiskeren

Amter ingen hjemmeside Bornholms Amt http://www.fr-amt.dk Frederiksborg Amt http://www.fyns-amt.dk Fyns Amt http://www.kbhamt.dk Københavns Amt http://www.nja.dk Nordjyllands Amt http://www.ribeamt.dk Ribe Amt http://www.ringamt.dk Ringkjøbing Amt http://www.ra.dk Roskilde Amt http://www.stam.dk Storstrøms Amt . http://www.sja.dk Sønderjyllands Amt http://www.vejleamt.dk Vejle Amt http://www.vestamt.dk Vestsjællands Amt http://www.vibamt.dk Viborg Amt http://www.aaa.dk Århus Amt

Nyt link: http://www.ecrr.org • Hjemmeside for European Centre for River Restoration

Tema aktuelle hjemmesider: http://www.quest.demon.co.uk/ ' . På denne side findes det engelske fagdatacenter for vandløbsrestaurering.

http://www.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/default.asp

• Her vil der inden' længe kunne findes en hjemmeside for det danske fagdatacenter for vandløbsrestaurering

http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publi kationer j3_arbrapporter j defau It.asp

• DM U-rapport om vandløbsvedligeholdelse og restaurering

som PDF-fil. Den kan læses med Adobe Acrobat Reader.

Milio- og vandpleie er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade l, 7100 Vejle, tlf: 758206 99

Redaktør: Hans Martin Olsen • Layout og Co-redigering: Søren Larsen og Ole Wisler

Tryk: Scanprint, Svanemærke-godkendt • Papir: Cyclus Offset ISSN: 1397-5951

Miljø- og vandpleje kan i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

MILJØ 20 VAND