M&V 35 2010

MILJØ- & VANDPLEJE : : NR. 35 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : SEPTEMBER 2010

FARCEN OM DE DANSKE VANDPLANER

Tekst ::

Verner W. Han

sen formand for

Danmarks Sports

fiskerforbund

LEDER: Danmarks status som foregangsland på

miljø- og naturområder er for længst en saga blot.

Men ikke nok med det, så er Danmarks rolle i for

hold til EU's miljøpolitiske visioner i forbindelsen

med gennemførelsen af de fælleseuropæiske be

stræbelser på at sikre en progressiv forbedring af

det europæiske vandmiljø via vandrammedirekti

vet ved at være direkte pinlig.

Engang var Danmark stolt af at være det land i

fællesskabet, der var hurtigst til at gennemføre de

direktiver og forordninger, fællesskabet var enige

om at efterleve. Men nu har piben så sandelig fået

en anden lyd. Det ligger der åbenbart en kynisk

politisk kalkule bag, nemlig at regeringen har fået

carte blanche af sit støtteparti Dansk folkeparti

til at føre den økonomiske politik, mod ar det så

er Df, der svinger taktstokken på andre områder.

Konsekvensen heraf er på miljøområdet blevet,

ar Danmark nu skal lægge sig i baghjul af de øv

rige medlemslande og helst allerbagerst ifølge det

EU kritiske Dansk folkeparti. Sammen med det,

man kalder Landbrugs-Venstre, og vennerne på

Axelborg er den danske indsats i forbindelse med

vandrammedirektivet nu ved at gå fra det nølende

til det direkte obstruktive. Og der i en sådan grad,

at EU kommissionen er ved at få nok.

Kommissionen har taget første skridt til en rets

sag mod Danmark. Det sker i form af en såkaldt

advarsel, som Danmark får to måneder til at svare

på. Vandplanerne skulle have været indsendt se

nest i december 2009, men som bekendt er de end

nu ikke engang sendt i offentlig høring. Tidsfristen

for vandplanerne har ellers været kendt i årevis. I

alt har 12 EU-lande fået en advarsel og blandt dem

altså Danmark. Ingen af de lande, vi normalt yn

der at sammenligne os med er blandt dem, der har

fået advarsler, så - med al respekt i øvrigt for disse

lande - er Danmark på miljøområdet nu i samme

kategori som de tidligere østbloklande og nogle af

landene i Middelhavsområdet.

Og hvad værre er, så er der ikke meget, der

tyder på, at Danmark får lukket hullet op til fører

gruppen af lande, der tager indsatsen for et bedre

vandmiljø alvorligt. Miljøministerens oplæg til de

foreløbige vandplaner er nemlig nu blevet mødt

med voldsom kritik fra Landbrugs-Venstre, Dansk

folkeparti og Axelborgs lobbyister. Venstrefolke

ne kræver et nyt udkast, som i langt højere grad til

godeser landbruget, og Dansk folkeparti vil helst

have hele planen udskudt til 2027. Farcen omkring

de statslige vandplaner synes simpelthen ingen en

de at tage.

I løbet af ganske få måneder er kravene til re

duktion af landbrugets kvælstofudledning skrum

pet ind fra de 30.000 tons kvælstof, der er nød

vendige for at opfylde vandrammedirektivets

milJømål, til kun 9000 tons kvælstof. Og flere

landbrugslempelser er på vej. Reduktionskravene

til landbruget anvendelse af grund- og overflade

vand skal lempes. Krav om ophør eller reduktion

af vandløbsvedligeholdelse skal lempes. Krav om

yderligere rensning af spildevand fra spredt bebyg

gelse i det åbne land skal udsættes. Det eneste, der

stort set er friholdt for reduktioner, er de mange og

omfattende økonomiske kompensationsordninger

til landbruget, der fulgte i halen på Grøn Vækst

forliget. Alt sammen på foranledning af landbrugs

lobbyen.

For miljøministeren bliver det nu et kapløb

med tiden. Vandplanerne er allerede halvandet år

forsinkede , og derfor har Danmark modtaget en

advarsel fra EU. Den skal besvares senest 4. ok

tober. Med de udmeldinger, der nu foreligger fra

dem, der reelt sætter dagsordenen i dansk miljø

politik , kan ministeren næppe skrive andet til EU

kommissionen, end at implementeringen af vand

rammedirektivet i Danmark er overgået fra Chri

stiansborg til Axelborg. En sådan udmelding fra en

dansk miljøminister vil næppe falde i god jord hos

EU kommissionen, så næste kapitel i farcen om de

danske vandplaner kan meget vel blive skrevet af

EF-domstolen .

LEDER: Farcen om de danske vandplaner

DET FINDER DU I EN VANDPLAN Kort introduktion til opbygningen af en vandplan.

UFULDSTÆNDIGE VANDPLANER Danmark smøler og læner sig kraftigt op af en gigantisk næse fra EU.

NATURPLANER Den fremadrettede køreplan for beskyttelsen af Natura 2000 områder.

GODT NYT FOR VANDMILJØET Tre principielle afgørelser på klagesager får stor betydning for vandmiljøet .

FISKENE OG VANDRAMMEDIREKTIVET Fiskene indgår fra 2015 i vurderingen af vandløb og søer.

TEMA: FISK OG VANDPLANER .• M &V 3

4

DET FINDER DU

• -• • -• • -li -•

I EN VANDPLAN En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal for

bedres og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske.

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet

t .)t/JOI r>q }i.I' I !f Ll L [)

Landskabsstyrelsens hjemmeside sammen med en

andre oplysninger i tilknytning til planerne - se

www.blst.dk/VANDET/Vandplaner/

Her findes også udkast til naturplanerne med

tilhørende materiale - se: www.blst.dk/NATU

REN/Natura_2000_planer/

De enkelte vandplanudkast kan findes på http://

vandognatur.kontainer.com/files/folders/5256/696

05391348d8cc9978110/

Når vandplanerne er endeligt vedtaget afløser

målsætningerne i vandplanerne de gamle målsæt

ninger i regionplanerne, som amterne lavede. Der

udover beskriver vandplanerne også tilstanden i

vandområderne og den indsats der skal til for at

ændre tilstanden, så målene kan opfyldes i de til

fælde, hvor der er behov for en indsats.

Udkast til må lsætninger og indsats for at sik

re målsætningsopfyldelse i hvert af de 23 hoved

vandoplande kan man finde i afsnit 1.3 i de enkelte

vandplaner.

På de knap 100 kortbilag til vandplanerne er

nærmere beskrevet, hvordan planlægningen tæn

kes udført i de konkrete vandområder - se : http://

mi ljoegis . mim .d k/cb kort? profi le=m iljoegis_ vand

rammedirektiv _forslag

Her findes kort med tilstand for vandområder

ne, påvirkninger, miljømål, målopfyldelse, indsats

programmer og prioriteringer.

Vandplanerne er endnu ikke vedtaget, men ud

kast til vandplaner forventes sendt i høring snarest.

Der findes I alt 23 våndplaner. Kommunerne har ansvar for at gennemføre

indsatsen på vådområder, vandløb, grundvand og

spildevand. Det sker både ved at iværksætte nye

initiativer og ved at bruge vandplanen, når de skal

give nye miljøtilladelser og miljøgodkendelser. Tekst :: Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige

Danmarks vandskel, der hver har fået sin vandplan. Der er i

Sportsfiskerforbund alt 23 vandplaner.

&V

Vandplanerne beskriver tilstand , målsætning

og indsats for at sikre målsætningen opfyldt for

de enkelte vandløb, søer, kystområder og grund

vandsforekomster.

Udkast til vandplaner kan findes på By- og

TEMA: FISK OG VANDPLANER

Staten har det overvejende ansvar for virkemid

ler over for landbruget. Det sker ved at gennemføre

ny lovgivning om bl.a. efterafgrøder, randzoner og

andre dyrkningsregler.

Udkast til vandplanerne var i foråret 2010 i tek

nisk forhøring hos kommunerne, og de endelige

planer forventes i offentlig høring i efteråret 2010.~

i

•

TEMA : FISK OG VANDPLANER •• M&V 5

UFULDSTÆNDIGE VANDPLANER

Danmark har nu smølet så længe med vedtagelsen af vandplanerne , at reger ingen

læner sig kraftigt op af en gigantisk næse fra EU kommissionen.

Ambi t ionsniveauet i Vandrammedirektivet er høj t , men det kniber med

at leve op til niveauet for den danske regering. Foto: Klaus Balleby.

Tekst :

e 1s K Thyges~11.

11 1l1økon5ulent i

l);,r•marks Sportsfi

okerforbund

6 &

EU kommissionen er ved at være så godt og grun

digt træt af Danmarks smølen med at få vedtaget

statslige vand- og naturplaner i henhold til EU's

vandrammedirektiv og habitatdirektiv, at kommis

sionen er i gang med at udarbejde en såka ldt åb

ningsskrivelse til Danmark.

En åbningsskrivelse kan være første skridt mod

en reel retssag mod Danmark for EF-domstolen for

brud på vandrammedirektivets tid sfrister.

Og kommissionen ser ud til at have fat i den

lange ende i denne sag. I skrivende stund er Dan

mark blandt de fire EU lande, der endnu ikke har

fået vedtaget en statslig vandplan, skønt det i di

rektivet er klart fastlagt, at de statslige vandplaner

skal være vedtaget senest med udgangen af 2009!

TEMA : FISK OG VANDPLANER

På nuværende tidspunkt ser den statslige køre

plan sådan ud, at fors lag til vandplaner udsendes i

offentlig høring i slutningen af 2010. Den offent

li ge høring skal i henhold til direktivet vare 6 må

neder. Herefter udarbejdes de endelige vandplaner,

og så er vi fremme ved sommeren 2011. Under

forudsætning af, at der ikke bliver klaget over de

endelige planer ti l miljø- og naturklagenævnet, vi l

kommunerne have omkring 1 Vi år til at udarbejde

fors lag til kommuna le handleplaner, 6 måneders

offentlig høring af planerne, endelig god kendelse

af planerne i miljøcentrene samt gøre dem opera

tionelle, hvilket i henhold til direktivet skal ske se

nest i 2012, så god økologisk tilstand i 2015 kan

opnås!

Denne helt urealistiske tidsplan er forment

lig medvirkende årsag til, at de oplæg til statslige

vandplaner, som har været i høring hos kommu

nerne i det tidlige forår, i den grad anvender di

rektivets undtagelsesbestemmelser, at man med en

vis ret kan postulere, at Danmark rent faktisk (og

bevidst?) har forsinket processen så meget, at før

ste planperiode frem til 2015 i praksis er sat ud af

spillet - i hvert fald for langt det meste af det over

fladevand, der er omfattet af direktivet.

For mange undtagelse r Vandrammedirektivet giver muligheder for undta

gelser fra de generelle krav til god økologisk til

stand. Direktivet beskriver det i kort form således:

• Ved tekniske vanskeligheder eller uforholds

mæssigt store udgifter kan undtagelsesbestem

melserne anvendes, herunder:

• Forlængelse af tidsfrister for opnåelse af miljø

mål

• Fastsætte mindre strenge miljømål

• Undtagelser/afvigelser skal godkendes af kom

missionen og skal begrundes.

Det fremgår af de 23 vandområdeplaner, at

direktivets undtagelsesbestemmelser i forhold til

tidspunktetformålopfyldelse i 2015 i høj grad bli

ver udnyttet. Det gælder blandt andet for den nød

vendige kvælstofreduktion, som i første omgang

frem til 2015 er sat til 19.000 tons, skønt behovet

reelt er 30.000 tons for at nå god . økologisk til

stand i kystvande og søer.

For fosforudledningens vedkommende skal den

i første planperiode reduceres med 210 tons, skønt

den nødvendige reduktion er beregnet til ca. 2000

tons, hvis søer mv. skal opnå god økologisk til

stand i 2015.

Tilsvarende gør det sig gældende for fjernelse

af spærringer i vandløb med små eller større vand

kraftanlæg, herunder Tangeværket og værket ved

Vandkraftsøen i Holstebro. De udskydes også til

anden planperiode, hvor målopfyldelse skal ske se

nest 2021.

På den måde bliver vandplanernes primære og overordnet set prisværdige målsætning om fjernel

se af samtlige spærringer i vandløb noget udvan

dede. Også indsatsen mod spildevandsudledninger

i det åbne land, fra befæstede arealer og fra util

strækkelige rensningsanlæg deles op over flere planperioder.

Også på indsatsområderne er der tale om en

voldsom underimplementering af direktivets krav.

Således indgår kun ca. 7500 km vandløb i første

planperiode ud af mere end 30.000 km vandløb,

som er målsatte og dermed omfattet af direktivets krav.

For søerne vedkommende indgår alene ca.

Vandplanerne udskyder en passageløsning ved Holstebro Vand

kraftsø til anden planperiode, der udløber i 2021.

Foto: Klaus Balleby.

I Danmark er kun cirka 7500 km vandløb - ud af 30.000 km målsat

te vandløb - medtaget i Vandrammedirektivets første planperiode.


1000 søer ud af de ca. 100.000 søer på over 100

kvadratmeter, som er omfattet af direktivkravene.

Regeringen ønsker således at anvende direk

tivets undtagelsesbestemmelser i et vist omfang især undtagelsesbestemmelserne for udskydelse af tidsfristerne for målopfyldelse. Imidlertid mangler

vandplanerne er klar redegørelse for de begrundel

ser, der skal anvendes for at kunne udnytte undta

gelsesbestemmelserne. I de fleste tilfælde anvendes højst usikre og tynde argumenter som manglende

viden og/eller tekniske forhold som begrundelse

for udsættelserne.

Den positive side af sagen er, at vandplanerne i

det store og hele er renset for forsøg på at udnytte

undtagelsesmulighederne i direktivet for så vidt angår mindre strenge miljømål.

TEMA: FISK OG VANDPLANER M&V 7

8 M&V

Mangler i vandplanerne De foreløbige statslige vandplaner baserer sig på

regeringens Grøn Vækst plan mere end på kravene

i Vandrammedirektivet, som er stærkt underimple

menteret i vandplanerne. Direktivets kvalitetspa

rametre for opfyldelse af målsætningen om god

økologisk kvalitet af overfladevand er kun spora

disk gennemført i vandplanerne.

Grøn Vækst planerne stiller bl.a. følgende mål for

vandmiljøets forbedring:


• Ny kvælstofreguleringen skal sikre en reduktion på 19.000 tons.

• 50.000 hektar sprøjte-, gødnings- og dyrk

ningsfrie randzoner på 10 meter langs søer og

vandløb (lovkrav) med økonomisk kompensation til landbruget.

• 13.000 hektar yderligere vådområder og oversvømmede ådale.

• Landmænd bliver kompenseret løbende og sjældne tilfælde ekspropriation.

• 190.000 hektar ekstra efterafgrøder.

• Skal primært udlægges nær sårbare vandområ

der.

• Dyrkningsrestiktioner: Forbud mod visse for

mer for jordbearbejdning i efteråret.

• Udvalgte dele af 7.300 km vandløb vil blive

genoprettet eller oprenses mere skånsomt.

• Krav til kommuner: De skal sikre bedre rens

ning af spildevand i det åbne land .

Grøn Vækst planerne er i bund og grund ueg

nede som basis for implementeringen af vandram

medirektivets mål om god økologisk kvalitet. Som

nævnt tager Grøn Vækst og dermed de statslige

vandplaner meget lidt hensyn til de forholdsvis

omfattende kvalitetsparametre, der skal anvendes

i henhold til direktivet for at opnå god økologisk

tilstand.

Kvalitetselementerne for vandløb er i vandram

medirektivet fastsat som følger:

• Den akvatiske floras sammensætning og tæthed

• Den bentiske invertebratfaunas sammensæt

ning og tæthed

• Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og al-

dersstruktur

• Vandstrømmens volumen og dynamik

• Vandløbets kontinuitet

• Variation i dybde og bredde

• Bundforhold (struktur og substrat)

Bredzonens struktur

• Kemiske og fysisk-kemiske elementer

I de danske vandplaner anvendes i første planpe

riode alene faunaindekset, hvis kvalitetsgrader går

fra 7 som det helt af mennesker upåvirkede vand

løb til 1 som det helt ødelagte vandløb. Faunaklas

se 5 er sat som den klasse, der svarer til vandram

medirektivets gode økologiske tilstand.

Faunaindekset vurderer alene på smådyrsfau

naens tilstand, og som det kan ses oven for, er det

langt fra tilstrækkeligt til at opfylde direktivkravet

til god tilstand inden 2015.

Men set i relation til direktivkravene "udmær

ker" de foreløbige statslige vandplaner sig ved et

bemærkelsesværdigt lavt ambitionsniveau. Om

fanget af mangler og forsømmelser i forhold til

direktivet er større end opfyldelsen af direktivkra

vene . Se boks 1.

Indsatsområder og virkem idler De foreløbige vandplaner er bygget op på en måde,

der gør dem forholdsvist nemt tilgængelige. De er

ensartede opbygget, og man kan få et hurtigt over

blik over indsatsområder og virkemidler for hver

af de 23 planer ved at fokusere på tabel 1.3.1 "Ind

satsprogram - supplerende foranstaltninger" i hver

enkelt vandområdeplan samt efterfølgende i tabel

1.3 .2 finde en mere detalj eret oversigt over foran-

staltningerne delt op på vandløb, søer, kystvande

og grundvand.

Planernes analyser og redegørelser er klare,

ensartede og af forholdsvis god kvalitet. Det har

dog efter den tekniske forhøring hos kommunerne

vist sig, at en lang række data og forudsætninger

i vandplanerne ikke stemmer overens med de data

og forudsætninger, der er kendte i kommunerne.

Formentlig bliver disse uoverensstemmelser korri

geret i de endelige vandplaner, der forventes ud

sendt i 6 måneders offentlig høring i dette efterår.

Tilsvarende er de opremsede virkemidler me

ningsfulde, omkostningseffektive og formålstjene

lige.

Derimod gøres navigationen i de foreløbige

vandplaner besværligere af, at indsatserne på de

enkelte lokaliteter i det medsendte GIS kortmateri

ale er beskrevet detaljeret i et kodesprog, som ikke

er forklaret og dermed uanvendeligt for de fleste

uden kendskab til kodesprogets betydning. Det må

forventes, at dette kodesprog er forklaret, når pla

nerne kommer i offentlig høring.

Og hvor er det så, der skal gøres en særlig indsats,

og hvilken indsats er der lagt op til for forbedring

af vandmiljøet?

• Udbygning og forbedring af kommunale rense

anlæg i oplandet

• Basisforanstaltninger på renseanlæg: Forbedret

rensning ved driftsoptimering og kapacitetsfor

bedring

• Supplerende foranstaltninger på renseanlæg:

Hygiejnisering og fjernelse af miljøfremmede

stoffer ved UV- og ozonbehandling

• Forbedret rensning af spildevand fra spredt be

byggelse

• Basisforanstaltninger for spredt bebyggelse:

Spildevandsrensning på X antal ejendomme

Pænt ser det ud, men udvaskning af okker udgør fortsat en stor

trussel for mange danske vandløb. Foto: Klaus Balleby.

TEMA: FISK OG VANDPLANER : : M & V 9

• Forbedrede forhold ved regnbetingede spilde

vandsudløb

• Basisforanstaltninger: X antal nye forsinkelses

bassiner

• Supplerende foranstaltninger: Udvidelse af X

antal eksisterende forsinkelsesbassiner

• Miljømæssige effektivisering af landbrug på

omdriftsarealer - henholdsvis lavbund/ådale og

højbund (f.eks. efterafgrøder)

• Udtagning/omlægning af landbrugsarealer i

omdrift på lavbund/ådale og højbund (f.eks

vådområder, vedvarende græsningsarealer)

• Forbedring af vandløbenes fysiske forhold

(f.eks udvidede bræmmer til 10 meter langs

vandløb og omkring søer, gensnoninger af

vandløb, fjernelse af spærringer)

• Særlige grundvandsbeskyttelsesvirkemidler

(f.eks. vedvarende græsningsarealer, pesticidfri

dyrkning ved boringer)

• Reduktion af påvirkninger fra punktkilder

(spildevand og forurenede grunde)

• Etablering af 8000 ha. nye vådområder

Indførelse af et kvælstofkvote-system på op

landsbasis

• Ingen jordbearbejdning i efteråret

• Forbud mod pløjning af fodergræsarealer i vis- ·

se perioder

• Flere efterafgrøder

• Ophør eller reduktion af vandløbsvedligehol-

delse

• Fjernelse ;if spærringer

• Vandløbsrestaurering/genslyngninger

• Genåbning af rørlagte vandløb

• Okkerbekæmpelse i form af vandstandshæv-

ning eller okkerrensning

• Biomanipulation i søer

• Fosforfældning og iltning i søer

• Recirkulation i akvakulturanlæg

Behovet for vandløbsrestaurering er stort. Her er det tidligere mil

jøminister Troels Lund Poulsen. som har sat sig ind bag rettet ved

indvielsen af stort et restaureringsprojekt i Rasted Lillea.


10 M & V :: TEMA : FISK OG VANDPLANER

Vandplanerne er beskæmmende ufuldstændige Samlet set er de foreløbige vandplaner beskæm

mende ufuldstændige i forhold til de forventnin

ger, der med rette var stillet til en hurtig og effektiv

indsats over for de forhold , der forhindrer overfla

devandet i at opnå god tilstand inden 2015.

Det skinner tydeligt igennem, at den (bevidste?)

store forsinkelse i arbejdet med vandplanerne i for

hold til direktivets tidsforløb samt et ønske om at

være så nænsom som mulig over for landbruget,

har placeret regeringens ambitionsniveau meget

lavt - i hvert fald for så vidt angår målopfyldelsen

inden 2015.

Indsatsområder og virkemidler er fornuftige på

papiret, men alt for få vandområder bliver inddra

get i første planperiode.

Det er desværre tydeligt i vandplanerne, at

regeringens ambitionsniveau for det danske

vandmiljø er meget lavt.

Foto: Kaare Manniche Ebert.

Tidsforsinkelsen fra statens side kan endog komme

til at medføre yderligere forringelse af den prakti

ske implementering i første planperiode i forhold

til kommunernes muligheder for at få gennemført

fornuftige handleplaner i rette tid til at gøre ind

satsen operativ senest i 2012.

På den baggrund kan det være på sin plads

afslutningsvist at tydeliggøre de krav, Danmarks

Sportsfiskerforbund - med baggrund i Vandram

medirektivet - kan stille til vandplaner og kommu

nale handleplaner.

1. Håndhævelse af "ikke forringelseskravet"

2. Indgreb over for forureningskilden frem for at

bruge naturen som renseanlæg i form af kun

stige vådområder/permanent sødannelser

3. 0-udledning af P og N til søer og følsomme

fjorde

4. Helhedsorienteret tilgang til vandløbssystemer

5. Fri passage fra kilde til hav

6. Genskabe vandløbenes naturligt mæandreren

de forløb

7. Optimal vandkvalitet

4

8. Sikre at vandløbene huser en varieret fiskebe

stand både hvad angår sammensætning, al

dersstruktur og artsdiversitet

9. Tilstrækkelige gyde- og opvækstbetingelser

10. Sikre de naturlige hydromorfologiske forhold

11. Udlægning af varierede bræmmebredder fra

10-150 meter langs vandløbene alt efter sår

barhed i forhold til næringsstofudledning

12. Ekstensivering og udtag af dyrkede arealer i

ådalene

13. Udbygning af de kommunale rensningsanlæg

og anlæggelse af forsinkelsesbassiner med til

strækkeligt volumen

14. Kontrol med udledninger fra overfaldsbygvær

ker og befæstede arealer

15. Optimere spildevandsrensning fra spredt be

byggelse.

16. Ophør med dambrugsudledninger af miljø- og

hormonforstyrrende stoffer

17. Udlægning af gydegrus og sten mv.

18. Genåbning af rørlagte vandløb

19. Ophør eller reduktion af vandløbsvedlige

holdelse - gradvist for de stærkt kanaliserede

vandløb

20. Ophør med indvinding af overfladevand ti l

markvanding

21. Indgreb over for materialevandring ved inakti

vering af dræn og grøfter mv.

22. Reduktion på mindst 60 % af N og 35 % af P

udledning til kystområderne ~

Dambrugsud ledninger af mi ljø- og hormonforstyrrende stoffer skal ophøre. Foto: Klaus Balleby.

Sandet skal stoppes ved kilden , inden det ender i vandløbet, som tilfældet er her.

Foto : Kaare Mann iche Ebert.

TEMA : FISK OG VANDPLANER M&V 1 1

NATURPLANER for udvalgte dele af

den danske natur

Naturplanerne er den fremadrettede køreplan for be

skyttelsen af de danske Natura 2000 områder, og de

har potentialet til at gøre en væsentlig og positiv for

skel. Men hvor store forbedringer planerne giver, af

hænger af det politiske ambitionsnivea.

Tekst ..

3o H ika 55

IJ O L•i

Dar nia ~ '\!..itu

fed rgcforP 1 r g

De danske Vandplaner omfatter hele Danmarks

land- og vandareal. Det er ikke tilfældet for Na

turplanerne, der kun omfatter udpegede områder.

Mere præcist omfatter de kun de områder, der be

tegnes Natura 2000 områder og som er udpeget i" henhold til EU's fuglebeskyttelsesdirektiv og/eller

EU's habiratdirekriv. Se boks 1. Beskyttelsen og forvaltningen af natura 2000

områderne skal være rettet mod der pågældende

områdes spe~ifikke udpegningsgrundlag. For hvert

eneste område er således angiver hvilke naturtyper

og plante- og dyrearter, som området er udpeger

for at tilgodese.

Med andre ord er der faktisk ikke pligt til ar til

godese arrer og naturtyper, som ikke indgår i ud

pegningsgrundlaget for et Natura 2000 område,

selvom der kan være er reelt behov!

12 M & V •. TEMA : FISK OG VANDPLANER

,.

..

Skjern Enge på det alleryderste af Skjern Å. En stor del af Skjern Å' s hovedløb er udpeget som

Natura 2000 område og er dermed omfattet af naturplanerne. Foto: Jakob Sørensen.

Daglig og fremadrettet beskyttelse Beskyttelsen af Natura 2000 områderne og deres

udpegningsgrundlag bygger på to principper - den

daglige beskyttelse mod aktiviteter, som vil kunne

være et problem for udpegningsgrundlaget og den

fremadrettede i form af naturpleje og naturgenop

retning.

Den daglige beskyttelse kunne eksempelvis

være omfattende oprensning af et vandløb, hvori

der findes laks. Beskyttelsen sker her som udgangs

punkt ved at indarbejde konkrete bestemmelser og

vilkår i vandløbets regulativ. Andre "daglige akti

viteter" vil oftest kræve en konkret tilladelse og vil

derfor skulle undergå en konsekvensvurdering, før

der eventuelt kan gives en tilladelse eller dispensa

tion. Den daglige beskyttelse af områderne er stort

set på plads - på papiret. I praksis synes myndighe

dernes administration af de gældende bestemmel

ser at variere en del fra kommune til kommune. I

de tilfælde, hvor der indgives klage over en tilladel

se, og klagenævnet omgør tilladelsen til et afslag,

har myndigheden ikke administreret inden for ad

ministrationsgrundlaget.

En del af den daglige beskyttelse mod aktivi

teter - som kan være et problem for udpegnings

grundlaget - er myndighedernes pligt til at gribe

ind overfor igangværende aktiviteter, som viser sig

problematiske. Denne pligt gælder kun hvis et :,


14 ivl &V

Hårdhændet vedligeholdelse. Opgravning er med til at holde vandløbene i en ustabil tilstand og

giver meget dårlige betingelser for fisk, smådyr og planter. Foto: Kaare Manniche Ebert.

indgreb ikke kan afvente at problemet løses via

naturplanen (den fremadrettede beskyttelse, jf. ne

denfor). Et eksempel kunne være vedligeholdelse

(oprensning) af et vandløb inden for rammerne

af det gældepde regulativ. Viser det sig, at denne

oprensning har meget væsentlige negative konse

kvenser for udpegningsgrundlaget for vandløbet,

og at et indgreb ikke kan afvente naturplanen, skal

kommunen gribe ind og bringe videre oprensning

til ophør.

Den fremadrettede beskyttelse omfatter - som

tidligere nævnt - naturpleje og naturgenopretning

og køreplanen for den del er kun lige sat i værk i

form af udarbejdelsen af de såkaldte naturplaner.

Naturplanerne - en kinesisk æske Den fremadrettede beskyttelse af Natura 2000

områderne skal også rettes mod udpegningsgrund

laget. Naturplanerne er således de planer, der skal

laves for Danmarks i alt 252 Natura 2000 områ

der, for at sikre den nødvendige pleje og eventuelt

naturgenopretning, så udpegningsgrundlaget op

når en gunstig bevaringsstatus.

Naturplanerne kan man betragte som en slags

"kinesisk æske". En del af planerne udgøres af ba

sis-analyser af områdets tilstand. Den lavede am

terne, før de blev nedlagt.

En anden del af en naturplan er et indsatspro

gram, som staten skal lave. Se boks 2.

Indsatsprogrammet skal sætte rammerne for de

handleplaner, som kommunerne efterfølgende skal lave og udmønte (dog ikke på det marine område) .


De langsigtede mål I statens indsatsprogrammer vil Natura 2000 om

rådernes bevaringsmålsætninger blive beskrevet.

Det er de langsigtede mål for området. Bevarings

målsætningerne er dermed den vigtigste del af na

turplanerne. Dels fordi at det er her visionerne for

området skal beskrives.

Men også fordi at den fremtidige, daglige for

valtning af områderne skal tage specifikt udgangs

punkt i områdets konkrete bevaringsmålsætninger.

Sagt på en anden måde: Hvis bevaringsmålsætnin

gen for et Natura 2000 vandløb er, at det skal blive

til et !aksevandløb, skal alle fremtidige planer og

projekter vurderes i forhold til denne målsætning,

før de eventuelt kan tillades!

Det er også i naturplanerne, at der skal foretages en afvejning af eventuelt modstridende interes

ser - skal man f.eks. tilgodese våde naturtyper på

bekostning af tørre naturtyper ved at reetablere en

naturlig hydrologi?

BOKS 2 li NATURPLANER I HØRING

St atens planforslag til de danske natu r

planer har været i teknisk forhøring hos

kom munerne . Du kan finde dem på

http :l l www . b I st. d k l NATURE NI N atu

ra_ 2 00 O _ p Iane r I Se _ Natura 2 000-p Ian er

n el De endelige naturplaner forventes i of

fentlig høring i efteråret 2010.

,.

Et kriterium for denne vægtning af æbler og

pærer er, hvorvidt arten eller naturtypen er priori

teret eller ej. Prioriterede arter og naturtyper vejer

tungere end ikke prioriterede arter og naturtyper.

Blandt fiskene er snæblen prioriteret. Hvor snæ

bel indgår i udpegningsgrundlaget vil optimering

af forholdene for snæblen derfor veje tungere, end

hensyn til ikke prioriterede arter og naturtyper.

Men det er ikke altid nødvendigvis så let at

vægte arter og naturtyper. Et godt eksempel på

vanskelighederne er Saltbæk Vig på Nordvestsjæl

land. Den kunstige kystlagune er en prioriteret na

turtype. Vandkvaliteten er elendig. Skal man fjer

ne en del af dæmningen, og øge vandudskiftningen

- selvom det vil koste sjældne orkideer, der vil bli

ver oversvømmet med saltvand? I mange tilfælde

er svaret ikke ligetil.

Løsningen er et helikopter-perspektiv, som sik

rer, at der på nationalt plan ikke sker en forforde

ling af visse arter og naturtyper på bekostning af

andre.

Indtil nu er forvaltningen af natura 2000 områ

derne overvejende foregået fra skrivebordet.

Naturplaner og fisk Naturplanerne skal fra skrivebordet ud i virkelig

heden for at gøre en forskel. Det vil ske, når de

kommunale handleplaner er på plads om 11h - 2 år

og skal føres ud i livet.

I princippet skal det enkelte områdes udpeg

ningsgrundlag bringes til at opnå eller bevare en

såkaldt gunstig bevaringsstatus.

Hvilke tiltag, der skal til for at nå dette mål,

beror selvsagt på arten og naturtypen. I forhold til

fiskefaunaen i Danmark er der tale om 10 salt- og

ferskvandsarter, som er stærkt varierende i udbre

delse og forekomst. Se boks 3.

Nedenfor er søgt opstillet et idekatalog for nog

le af de tiltag, man kan forestille sig kunne være

hensigtsmæssige i forhold til fiskefaunaen. Listen er givetvis ikke udtømmende.

Natura 2000 Vandløb

• Fjernelse af opstemninger I barrierer

• Etablering af passager

• Udlægning af gydegrus

• Begrænsning af grødeskæring og oprensning (revision af vandløbsregulativer) i Natura 2000

vandløb

• Begrænsning af vandindvinding i oplandet (så

fremt der er en drænende indvirkning på vand

løbet)

• Begrænsning af næringsstofudvaskning fra op

landet

Natura 2000 Fjorde

• Begrænsning af fiskeri med bundskrabende red

skaber

Flodlampret Lampetra fluviatills

Bæklampret Lampetra planeri

Havlampret Petromyzon marinus

Stavsild Alosa fallax

Majsild Alosa alosa

Laks Salmo salar (kun i

ferskvand)

Snæbel• Coregonus oxyrhynchus *

Stør Acipenser sturlo

Hvidfinnet

ferskvandsulk Cottus gobio

• arten er angivet som "prioriteret" i habitatdirektivet og

dermed omfattet af en skærpet beskyttelsesforpligtelse

• Begrænsning af visse typer garnfiskeri

• Begrænsning af næringsstofudvaskning fra op

landet

Natura 2000 områder på søterritoriet

• Begrænsning af fiskeri med bundskrabende red

skaber

• Etablering I reetablering af rev

Naturplanerne har potentialet til at gøre en væsentlig og positiv forskel. Ikke blot for udpegnings

grundlaget i området, men også for øvrige arter og

naturtyper, som vil nyde gavn af tiltagene oven

for. I hvilket omfang naturplanerne reelt vil gøre

en væsentlig forskel, beror på det politiske ambi

tionsniveau - herunder det økonomiske råderum.

Derfor vil det også være af betydning at bidrage

med konstruktive kommentarer til udkastene til

statens naturplaner i den igangværende høringspe

riode, og den kommende høring af de kommunale

Handleplaner. ~


GODT NYT FOR VANDMILJØET

Tekst

Jt C, f< f' vgE Sd

r I JOt l c. J • 1 t l

') I Plcll Kc.

16 &

Tre principielle afgørelser på klagesager i henholdsvis Miljøklagenævnet og

By- og Landskabsstyrelsen sender signal om, at klagesystemet vil tage både

Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv alvorligt.

To vigtige EU direktiver med beskyttelse og for

bedring af naturkvaliteter som hovedformål er i

fuld gang med at blive gennemført i Danmark. Ha

bitatd irektivet, der beskytter arter og naturtyper

har virket et stykke tid, mens Vandrammedirek

tivet, der beskytter og forbedrer overfladevandets

kvalitet, står lige for døren .


Fortolkningen af direktiverne giver ofte anled

ning til problemer, og usikkerheden omkring for

tolkningerne af bestemmelserne skal ofte afprøves

ved en klageinstans , hvis afgørelser bliver retnings

givende for myndighedernes sagsbehandling i til

svarende sager. I boks 1, 2 og 3 omtales tre afgø

relser af principiel og retningsgivende karakter. ""'

#


..

r 18 M&V TEMA : FISK OG VANDPLANER

l

TEMA : FISK OG VANDPLANER M&V 19

FISKENE OG VAN DRAM M EDI REKTIVET

Fra 2015 kommer fiskene til at indgå i vurderingen af miljøtilstanden i vandløb og søer. Artiklen

giver et indblik i de mange overvejelser og udfordringer, der ligger bag udviklingen af et fælles

europæisk fiskeindeks - et udviklingsarbejde de danske miljømyndigheder bevidst har undladt

at deltage i ...

Fiskenes krav bliver også tilgodeset i Vandrammedirektivet. Foto: Bernt Rene Voss Grimm.

Tekst .: Med vedtagelsen af EU's Vandrammedirektiv 23.

\J1e s J~psen se- oktober 2000, fik EU landene en miljølov, der om-

11orforsker ved fatter alle vandområder, og som er langt mere am-

,TU Aqu2. Fra 2006 bitiøs end nogen tidligere lovgivning. I sammen-

2009 ansva•l1g fo ligning med Vandrammedirektivets målsætning

, U s koord1ner1ng at var de dans ke Vandmiljøplaner blot små forsigtige

'l'e·~ulibrew1gspr skridt i den rigtige retning. Vandrammedirektivet

cessen af •11etoder slår uden tøven fast, at alle naturlige vandløb, søer

'J' rp E.nwrte· og fjorde/kystområder i EU skal leve op til en helt

1 1f e, 1 af t1sKer1P bestemt målsætning. Og hvis de ikke gør det, skal

V inc r, nmedirev de enkelte lande straks sørge for, at forholdene for-

•vet bedres, så målsætningen kan opfyldes.

20

Vandrammedirektivet er en meget enkel lov

tekst (i sammenligning med andre EU direktiver)

og beskriver meget klart, hvad alle med lemslande


skal gøre - og hvornår! lalle naturlige vandløb og

søer skal de fysisk-kemiske parametre måles, og

desuden skal der også måles biologiske kvalitets

elementer (BKE) og disse er i vandløb: Makro

invertebrater (insekter og smådyr), planter, fyto

plankton og fisk . l søer er det makro-invertebrater,

planter, plankton og fisk .

Ideen er helt basalt, at man skal overvåge (a ltså

foretage målinger) alle vandløb og søer, og både

plante- og dyresamfundet skal i hvert enkelt tilfælde

være i overensstemmelse med, hvad man vil forven

te at finde i natur, der ikke er grundlæggende æn

dret af menneskelige aktiviteter. Dette skal i hvert

tilfælde - og for hvert kvalitetselement - gøres ved

at sammenligne med en såkaldt referencetilstand.

..

,.

Biologisk kvalitetselement Egenskaber der skal beskrives ved hjælp af mål/indeks

Makrofyter og kiselalger Artssammensætning, abundans (fx dækningsgrad , biomasse eller antal)

Makroinvertebrater Taxonomisk sammensætning, abundans, sensitive og tolerante taxa, diversitet

Fisk Artssammensætning, abundans, aldersstruktur

Tabel 1 // Oversigt over de tre biologiske kvalitetselementer (BKE) i vandløb.

Fra DMU rapport 499.

Referencetilstanden er den tilstand en given å eller

sø vi lle have haft uden menneskelig påvirkning.

Lovmæssigt var landene forpligtet til at være

klar med både moniterings- og evalueringsværk

tøjerne inden december 2006. Dette lykkedes ik

ke, og derfor blev der givet en ekstra tidsramme

på tre år til at få færdiggjort arbejdet med at ud

vik le evalueringsværktøjer (indeks), så den yderste

deadline var december 2009. Ved den dato skulle

alle medlemslande have funktionelle indeks for al

le relevante biologiske kvalitetselementer for både

vandløb og søer.

Juridisk og teoretisk udstikker direktivet a ltså

klare retningslinjer for, hvordan det ska l gennem

føres, men rent praktisk har det vist sig at være

langt mere problematisk og tidskrævende end for

ventet. Dette skyldes to ting: 1) Naturens mangfol

dighed og uforudsigelighed. 2) Manglende politisk

(og økonomisk) opbakning.

Efter underskrivelsen af direktivet i 2000 gik

politikerne roligt hjem til deres respektive lande og

mente, at nu havde man 6 år til at etablere et moni

terings- og eva luerings program, så der var tid nok.

Selve moniteringen omfatter blot en udvidet prøve

tagning, hvor både planter og dyr indgår, og i Dan

mark havde amterne allerede et godt program, der

ikke var langt fra at opfylde kravene i direktivet.

Uenighed om fiskemonitering Det er vigtigt, at man kan sammenligne imellem

landene, så det er nødvendigt at alle moniterer (ta

ger prøver) på samme måde. Det vil sige at indsam

ling af plankton, planter, insekter eller fisk, ska l

foregå på samme (eller sammenlignelig) vis i for

eksempel Sverige og Rumænien. Når det gælder in

sekter i vand løb og plankton i søer er sagen relativt

klar, da der her allerede inden 2000 forelå standar

diserede "sampling methods". Det viste sig også

hu rtigt, at nå r det gælder indsamling af fisk i små

og mellemstore vandløb, benyttede de fleste el-fi

skeri . Bortset herfra var der ikke spor enighed om,

hvordan man kunne/burde foretage sine målinger,

og der gjorde det ikke let tere, at en række (mest

sydeuropæiske) medlemslande slet ikke havde rra-

dition for at indsamle biologisk materiale fra søer

og vandløb og aldrig havde overvåget miljøtilstan

den. Der blev derfor ret tidligt iværksat en indsats

for at formulere og blive enige om EU-standarder

(CEN-standards) for, hvordan man ska l monitere

de forskellige elementer i de forskellige vand-typer.

Dette arbejde pågår stadig, og der er nu CEN-stan

darder for el-fiskeri i vadbare vandløb og for over

sigesgarn-fiskeri i søer. Relevant for fiskene er, at

der også er en CEN-standard under udarbejdelse

for brugen af hydroakkustik (ekkolod) til monite

ring af fisk i store,· dybe søer. For nogle af elemen

terne i fl ere vand-typer, er der stadig ikke udviklet

gode moniteringsmetoder.

- ~=it

~~~~-~~ -~~ .. -=- --=-

~~~~ ;,

Allerede i Storm P's tid, var man begyndt

at undersøge måder at monitere fiskebestan

dene på!

Evalueringsværktøjer Der næste skridt er, at de indsamlede data fra mo

niteringen skal bruges til at evaluere miljøtilstan

den i det givne vandløb/sø. Dette skal gøres ved,

ar hvert enkelt land udvikler og rester objektive ~


"evaluation tools" - altså systemer, der kan veje de

observerede/målte værdier mod referencetilstan

den. Det gøres i praksis ved, at man finder en el

ler flere gode indikatorer - såkaldte "metrics - der

hver for sig kan sige noget om en eller flere af de

påvirkninger, søen eller vandløbet har været udsat

for. Disse indikatorer samles til et såkaldt indeks,

hvor man kan indtaste sine målte værdier (f.eks.

fangster fra elektrofiskeri) og så får en score, der

efterfølgende kan oversættes til en økologisk til

standskategori.

Når hvert land har udviklet og testet alle disse

indeks, ska l de sammenlignes og afpasses med til

svarende indeks fra andre lande, og først når man

er sikre på, at de respektive landes indeks ikke

rammer helt skævt i forhold til andre - eller at lan

dene bliver enige om at bruge samme indeks - kan

et indeks accepteres som officielt og indskrives i

EU-lovgivningen.

Det omfattende arbejde med at monitere vådom

råderne, udvikle, teste og kalibrere en lang række

indeks, sku lle oprindeligt have været afsluttet i 2006

og senere i 2009, men status nu (2010 ) er at kun få

nationale eller fælles indeks, udover insekter i vand

løb, er færdige og accepteret af Kommissionen.

Udviklingen af et fiskeind eks I oktober 2006 etablerede EU-kommissionen en

arbejdsgruppe, der sku lle hjælpe med at gennemfø

re udviklingen og interkalibreringen af fiskeindeks

i hele EU. I d~nne arbejdsgruppe var der 1-2 repræ

sentanter fra alle 27 EU-lande, og det var under

tegnedes opgave at lede dette arbejde og løbende

afrapportere om fremskridtene til Kommissionen.

Målet var, at der ved udgangen af 2009 sku lle være

officielle nationale fiskeindeks i alle medlemsstater.

I vadbare vandløb er elfiskeri langt den bedste og mest benyttede

moniteringsmetode. når fiskebestanden skal kortlægges. Foto:

Kaare Manniche Ebert .

22 M&V :: TEMA : FISK OG VANDPLAN ER

Opstemn1nger har stor betydning for sammen

sætningen af fiskearter i et vandløbssystem.

Foto: Kaare Manniche Ebert.

Monitering ved e lf is ke ri For fiskene i vandløb har situationen været, at der

fra starten har været bred enighed om, at monite

ringen skulle foregå ved, at der bliver elektrofisket

50 - 100 m lange strækninger i alle vandløb, der

har en størrelse, hvor man kan vade (altså op til ca.

1 m dybde).

I hvert vandløb/system, skal der fiskes adskillige

strækninger/stationer - meget som vi kender det fra

de danske udsætningsplaner. Fangsterne (alt regi

streres) fra alle stationerne skal direkte tastes ind i

et program, der beregner værdier for alle indikato

rerne i det aktuelle indeks og kombinerer disse til

en samlet score. Scoren betegner kvaliteten af fiske

bestanden på den pågældende station som værende

en af fem mulige klassifikationer af den økologiske

tilstand (høj, god, moderat, ringe og dårlig). Den

samlede score for vandløbets stationer danner til

sidst baggrund for klassifikationen af vandløbet

i forhold til fiskene . I klassifikationen indgår des

uden værdier beregnet på baggrund af de andre

BKE, og hvis blot en af disse er under "god", skal

der tages skridt til at forbedre vandløbet.

Som nævnt, blev der hurtigt enighed om meto

den (elfiskeri) til monitering, men der var mange

medlemslande, der aldrig havde brugt elfiskeri ,

og som ingen viden eller udstyr havde. I enkelte

lande var al elfiskeri strengt forbudt, så her måtte

man i gang med at ændre loven. I Danmark har vi

brugt elbefiskninger af delstrækninger af vandløb

som moniteringsmetode i årtier, men i cirka halv

delen af de 27 medlemslande, måtte man altså til

at opbygge det krævede moniteringsnerværk helt

fra bunden. Status er, at de fleste lande nu har fået

udstyr og ekspertise til at foretage elbefiskninger

på en standardiseret måde.

European Fi sh In dex, EF! Næste skridt var så udviklingen af evaluerings

værktøj (indeks), der var baseret på en række in

dikatorer, der hver for sig kunne sige noget om,

hvilke påvirkninger en given fiskebestand har væ-

..

ret udsat for, og som tilsammen skal give et billede

af, hvor langt bestanden er fra referencetilstanden.

Når det gælder fisk, er et sådant system udvik

let og anvendes i visse områder af USA. Systemet

der er baseret på 8-12 simple indikatorer, der til

sammen skulle sige noget om fiskebestandens "na

turlighed".

I Europa forsøgte Frankrig også at anvende lig

nende systemer i 90'erne, men først med et stort

EU-forskningsprojekt (FAME) blev der indsamlet

standardiserede fiskedata (17.000) fra mange EU

lande og oprettet en fælles database. Databasen

kunne bruges til at undersøge, om der var nogle

fælles karaktertræk ved en fiskebestand, der af

spejlede graden af forskellige påvirkninger. Det

er for eksempel klart, at hvis der i et lille vandløb

med godt fald, ikke er ret mange ilt-krævende arter

(som ørred), er det tegn på organisk forurening.

Hvis der i et vandløb ikke findes vandrende arter

som ål, havørred eller laks, er det tegn på, at der

ikke er fri passage til havet.

På baggrund af den store database og et massivt

regnearbejde barslede FAME i 2004 med et skræd

dersyet indeks kaldet European Fish Index (EFI).

Sideløbende var nogle lande på grund af Vandram

medirektivet selv begyndt arbejdet med at udvikle

indeks for fisk.

I efteråret 2006 blev det første EU-møde om

sammenligning og interkalibrering af fiske-indeks

(vandløb) afviklet med repræsentanter fra 23 lande.

På det tidspunkt havde ingen officielle indeks endnu,

men 7-8 lande var godt på vej. De mest aktive lande

som Holland, Østrig, Sverige, England og Frankrig

havde indsamlet store mængder data (altså elfisket

rigtigt meget) og brugte disse til at teste indikatorer

og lave indeks. Disse lande havde allerede fra star

ten indset, at der skulle bruges mange ressourcer til

det arbejde, og både penge og eksperter blev tildelt i

en grad, der herhjemme virker helt utænkelig.

Udford ri nger med EFI I løbet af arbejdet med et fiskeindeks havde mange

lande også testet EFI-indeksets anvendelighed på

de nationale data, dvs. at man undersøgte hvor

præcis EFI kunne klassificere de forskellige vand

løb i forhold til eksperters vurdering af samme

vandløb. Det viste sig snart, at selvom EFI virkede

ret godt i mellemstore centraleuropæiske vandløb,

var det meget upræcis til at vurdere tilstanden i

sydeuropæiske (Middelhavs) og skandinaviske

vandløb. De største problemer i arbejdet med at

udvikle gode indeks var generelt:

1. Mangel på egnede referencevandløb inden for

især større vandløb. Næsten alle floder i Europa

er kraftigt påvirkede af menneskelig aktivitet,

især udretning, kanalisering og opstemning.

Dette problem søges løst ved, at man bliver eni-

ge om meget detaljerede krav til udpegningen af

referenceområder, så man i hvert fald sikrer, at

der hersker ens standard for dette.

2. Dækningsgraden er ringe, idet der kun findes

standardiserede fiskeresultater fra mindre (vad

bare, < 1 m dybde) vandløb. En arbejdsgruppe

under EU har arbejdet med at teste metoder til

monitering i store vandløb og især Tyskland og

Østrig har været meget aktive med forsøg i El

ben og Donau. Resultaterne tyder på, at man

godt kan lave gode fiskeindsamlinger ved el

fiskeri fra båd.

3. Udsætnrnger og fiskeri. I modsætning til de an

dre BKE bliver fisk både "sået og høstet" og

dette påvirker jo bestandene meget. I de fleste

lande bliver der udsat fisk (og fisket) i en meget

stor del af vandløbene.

4. Invasive/eksotiske arter. Både i forbindelse med

udsætning (lovlige og ulovlige) og ved natur

lig spredning, er der i mange vandløb kommet

mange fiskearter, der ikke er naturligt hiemme

hørende. Dette er især et problem i Sydeuropa,

hvor over halvdelen af arterne ofte kan være

eksotiske!

Elfiskeri fra båd har i i mange år været benyttet til at indfange mo

derfisk til avl. Nye resultater tyder på, at det også kan lade sig gøre

at lave gode fiskeindsamlinger fra båd. Foto: Klaus Balleby.

I arbejdsgruppen diskuterede man, hvordan dis

se problemer kunne overkommes, og hvordan man

teknisk set fik lavet indeks, der var sammenligne

lige. Generelt var det også svært at finde indika

torer, der viste en fin sammenhæng mellem scoren og påvirkningsgraden. Specielt var der stor fokus

på at finde indikatorer, der kunne afspejle graden

af fysiske ændringer i vandløb, især opstemninger.

Vi ved, at opstemninger forringer fiskebestan

dene, men i hvilken retning? Det er klart at fra

været af anadrome og katadrome (hav-vandrende)

arter er en oplagt indikator, men for eksempel i

Østrig har man ikke haft sådanne arter (bortset fra

nogle udryddede stør-arter) og her fandt man kun

god sammenhæng mellem graden af opstemninger

og total fiskebiomasse. ~

TE MA : FISK OG VANDPL ANER M&V 23

24 M &

Udsætninger og eksotiske. invasive arter gør

det vanskeligt at bruge fiskebestanden til at

vurdere mi ljøtilstanden i vandløb og søer.

Toget kører langsomt Ved slutningen af den såkaldte 2. interkalibre

rings-runde (2009) var status, at der var 16 lande,

der havde fået udviklet og testet nationale indeks.

Nogle få af disse var så gennemarbejdet, at de var

klar til at blive sammenlignet (interkalibreret) og

sendt ind til godkendelse. Det vil sige, at status her

tre år efter, at alle lande skulle have alt klart, nu er,

at der stadig ikke er et eneste godkendt operatio

nelt vurderingsværktøj (indeks) til fisk i vandløb.

Det kan man jo godt kalde en dundrende fiasko,

m·en sagen er, at toget nok er forsinket, og at det

nok kører langsomt - men det kører!

Mange lande har på grund af Vandrammedi

rektivet fået et helt andet fokus på vandmiljø, og

der er investeret store summer i at etablere moni

teringsnerværk, således at myndighederne nu for

første gang faktisk kommer rundt og tager prøver

af både insekter, planter og fisk. Desuden har den

store indsats givet forskerne en langt bedre viden

om, hvordan vores akvatiske økosystemer reagerer

på forskellige menneskeskabte påvirkninger, og et

bedre overblik over den miserable tilstand de fleste

europæiske vandløb og søer faktisk er i.

TEMA: FISK OG VA NDPLANER

Frem til 2015 skal de danske vandløb kun be

dømmes ud fra smadyrene. Fiskene kommer

først med efter 2015. Foto: Jakob Sørensen.

Fravæ ren de da nsk indsats Når det gælder fisk, har Danmark været meget lidt

aktiv i arbejdet med at udvikle og teste metoder.

Danmark var ikke med i FAME projektet og heller

ikke i det senere EF!+ projekt og har derfor ikke haft

indflydelse på udviklingen af det Europæiske Fiske

Indeks (EFI). Det er overraskende at Danmark, der

jo netop har en lang tradition indenfor el-fiskeri og

monitering af fiskebestande, ikke har spillet en le

dende rolle i processen med at etablere fiskeindeks.

Der har således været flere forsøg på at iværk

sætte projekter, der skulle udvikle et dansk fiskein

deks, men disse er alle strandet på Miljøministeri

ets bord. Der har været en politisk beslutning om,

at Danmark ikke skal gøre en indsats for at leve

op til Vandrammedirektivets krav, når det gælder

fisk. Hvor andre lande har brugt millioner af euro

på at opbygge monitering og forskning inden for

fiskenes rolle i økosystemerne, har vi i Danmark

intet iværksat, men derimod sparet en stor del af

den vigtige monitering væk.

Det betyder, at Danmark i dag står uden ind

flydelse på valget af indeks, og vi bliver blot nødt

til at anvende et af de allerede etablerede indeks,

hvilket bliver meget problematisk. Desuden har

Danmark heller ikke her levet op til de klare krav i

Direktivet og vil modtage påtaler og senere eventu

elt bøder fra EU-kommissionen. ~

REFERENCER

/1/ Anvendelse af Vandrammedirektivet

i danske vandløb , Faglig rapport

fra DMU, nr . 499

2004 . Annette Baattrup-Peders

en, Nikolai Friberg, Morten Lauge

Pedersen , Jens Skriver, Brian Kro

nvang, Søren E. Larsen

/ 2/ Jepsen, N. & Pont, D. (2007) lnter

calibration of fish-based Methods

to evaluate River Ecological Qual

ity. EUR -report 22878 , JRC , Eu

ropean Commision, 191 pp. ISBN

978-92-79 -06540-8 .

TEMA : FISK OG VANDPLANER M&V 25

(

MILJØ- & VANDPLEJE : : NR. 35 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : SEPTEMBER 2010

Documents

M&V 35 2010