- ---~ .---.--..-. - ---....---.-.----.-- - - -~ ~ ---~ .. , - - ...... ~ . ~ - . -_.. . - . - ..... . . - - - - . , ~ .. ---- , ., _....... .. - ---_ .. --..-. - _._ ....... ~. __ •••• .- __ •• a ....... .. -----­.---.

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie

F

nr. 4-85

Ny struktur Den gamle miljøgruppe under styrelsen, vil gerne lykønske med den nye struktur.

hovedo p.­forbund e t

En speciel lykønskning skal være til for ­bundets nye formand Mogens Jørgensen, Ode nse, som VI har bedt om at skrive lidt om sine tanker vedr. DSF I s fr emt i d på vandpleje- og miljøområdet.

---0000000---

Jeg er glad for at få lejlighed til at fremsætte nag le tanker og betragtn inger i dette første nummer af "Mi Ijø- & Vand­pleje" efter repræsentantskabsmødet.

Der er for mig ingen tvivl om, at den linie der hidtil har kendetegnet DSF' s van d - o g m i I j ø p o I i t i k s k a I f o r t sæ t t e . Vi har indtil nu formået, at få gehør og effekt af mange af vore synspunkter, gennem en sober og troværdig argumenta­tion. Jeg mener ikke, at det ikke kan gøres bedre, men en større effektivitet opnås i alle ti Ifælde ikke via en "pop­politik" som ikke står for en nærmere prøvel se.

Der hvor vi kan sætte ind, er ved a t i n vo I vere f I ere i n teresserede personer

lokal arbejdet, og ikke mindst sørge for at de får nogle meningsfyldte opga­ver a t bruge deres kræfter på. Netop på dette område tror jeg den nye struk­tur kan hjæl pe os. Det er m i n overbev i s-ning, at den ' ''geografiske mange tilfælde har afho ldt lemmer fra at deltage aktivt vandplejearbejde, det har uvedkommende. Derfor tror lokale amtskred s arb e jde vi I t i I trækkende .

afstand" mange med­i kredsenes været

j eg, a t vi rke

for det

me re

Mi Ijø- og vandplejearbejde er desuden et spørgsmå I om v i den, og på dette om­råde kan jeg love j e r en større aktivi­tet. Der vil blive lagt øget vægt på de uddannelses- og kursusti Ibud som DSF vil igangsætte - dette selvfølgelig i for ­bindelse med den vægt, som vi fremover vil lægge på kvaliteten af vore for­slag og argumentation.

Som al l erede nævnt, sætter jeg personlig stor lid til den fremtidige struktur og dens muligheder for at inddrage flere personer i arbejdet - men jeg vi I all ige­vel løfte "en advarende pegefi nger": Pas på med jeres udtalelser i DSF's navn hvis ikke er 100% s ikre på forbunde t s sti lling. Der ka;l opstå, for a ll e parter, ubehagelige situationer hvis udta l e l serne er for divergerende. Jeg tænker her specie lt på de "landsdæk­kende" problemer og ikke så meget

! p å de lokalprægede.

Jeg v i I gerne s i ge ve I kommen t i I arbej det og g I æder m i g t i I a t se og høre om gode resultater.

Mogens Jørgensen

Landsudvalget

for Miljø- & Vandpleie

Ovennævnte er et nyt begreb, som blev indført med vedtage l sen af den nye DSF-s truktur på repræsentantskabsmødet apri I 1985.

Udvalgets opgave vi I være at varetage forbundets overordnede og koord inerende v a ndpleje- og mi Ijøarbejde.

En anden væsentlig ændring er, at for­bundets 7 kredse nu er udv i det t i I 14, fø l gende de gældende amtsgrænser. Vi ser i denne ændring en stor fordel det lokale arbejdes effektivitet.

Der v i I de kommende år ske så meget på vandpleje- og mi Ijøarbejdet s område, så der bliver ikke tid til at slappe af.

Som a II e s i kkert ved, får DSF anke- og påtaleret i flere og flere love på vand­o g miljøområdet .....

Det forpligter "~I

Mange af de t i ng, som vi heri gennem kommer kontakt med, starter ved de lokale myndigheder . Dette vi I si ge din lokale kommune e ller amt.

Det er derfor det er så vigtigt, at vi fik indført den nye kredsinddeling. Nu s kal der, iflg. DSF's lov og kredsved­tægter, nedsættes et vandp l ejeudvalg i hver amtskreds. Erfaringen viser nemlig

at kontakten ti I af lokale folk, ter.

de lokale myndigheder, g i ver de bedste resu I ta-

Derfor er det op ti I de eksisterende vandplejeudvalg at hjælpe de nye amts­kredsudvalg igang hurtig s t muligt.

N u s k a I i k k e t ro , a t lades helt stikken med arbejdet.

Til de store og helt principielle sager, vi I vor mi Ijøkonsu lent Børge Christensen helt se l vfø lgelig intervenere som hidtil. Dett e v i I sige fortsat kontakt ti I det po­liti ske liv, ministerier, s t y relser m.m., ligesom de store sager iflg. miljøloven vil blive behandlet af ham.

De l oka l e opgaver, og her tænkes spec ie­lt på vand løb sloven og de nye r egu lati­ver, vil derimod bli ve 100 % kredsar­bej de.

Her er det amtskredsene og deres for­en inger, som har loka I kendskabe t , så derfor er det op lagt, at I se l v ska l klare disse opgaver. Hvis der opstår problemer og tvivl er forbundet se lvføl­gelig behjælpelig med råd og dåd.

Når v i nu har fået 14 kredsvandplejeud­va lg, så er det også på sin plads, at gøre opmærksom på vor forretn i ng sgang. Alle henvendelser ti I forbundsledelsen ska I ske v i a amtskredsbestyrel sen. Det kan således ikke nytte, at alle forenin­ger skr iver og ringer til sekretariat eller miljøkonsulent, for så vil der helt s i kkert opstå prob I emer. Tænk bare på hvad der kan ske, hvis f.eks. 4-ugers ankefristen bli ve r glemt.

Vi vi I håbe, at de regionale vandpleje­udvalg hurtigt må komme i arbejdstøjet"

der er nok at gå igang med !. l Kurt Haurbæk

2

Det koster penge ..... at udsende et blad som dette!

Vi har dog valgt denne gang, at sende Miljø- og Vandpl eje til a ll e foreninger og vandple­jeudva l g, i det h åb at flere vil finde interesse i at modtage denne DSF -orientering fremover.

Hvis I ønsker at modtage d ette blad fremover skal I indsende vedlagte brevkort - så kommer bladet 3-4 gange om året, uden direkte udgift for j er. .

LANDSUDVALGET

Love

Cirkulærer

Bekendtgørelser

MILJØMINISTERIET.

§

Lov nr. 642 af 19. dec . 1984.

"Lov til

om midlertidige foransta ltninger okkerforurening". begrænsning af

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 18 -1-----------------------------------------~ __ ?§..:_j~_n_. __ ~~~:.. "Beken dtgøre l se om typer ved op dræt saltvan d".

anvendelse af foder­af fisk i fersk- og

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 38 2iTl]-:-Tebr-.-T98S-.-------------------------

"Regler om behandling af sager om æn­dring af og tillæg til spildevandsplaner"

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 2iT1S-:-Tebr-.-T9-8-S-.-------------------------

"Kla ss ifikation og registrering af vand­løb og om regulativer for offentlige vandløb".

M I UØSTYRELSEN.

Miljøstyrelsens cirkulærer af 10. okt. I984~--------------------------------------

"Cirkulære om recipientk valitetsp lanlæg­ning".

FISKERIMINISTERIET.

Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 57g-ajO)O-.--novb-:-1984-.--------------------"B ekendtgørel se om et udvidet frednings­bælte ved Voer å I s udløb l Kattegat".

Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. I~=~~?j~=J~=~~=I2~~~----------------------

LANDBRUGSMINISTERIET.

"Beken dtgørelse om somme sygdomme

b ekæmp else af smit­hos ferskvandsfisk".

AlEPAS Fra å lens gydep lads Sargassohavet i Atlanterhavets vesti ige del transporteres de spæde ålelarver med de store hav­strømme til Europa, hvor de i en alder af ca. 3 år og ca. 7 cm lange glasål, trækker op i vore ferske vande for der at vokse sig store.

de danske vandløb er der imidlertid et stort anta I spærri nger f. eks. stemme­værker, styrt, møller, engvandingsanlæg og rørunderføri nger, som de små å I ikke kan forcere, med mindre der er opsat ålepas.

De traditionelle ålepas er netrør fyldt med lyng, hvori gennem å len kan vandre.

ferskvandsfiskeri loven er det bestemt, at det er ejeren af "forh i ndri ngen" der skal bekoste opsættelsen og vedl ige­holdeisen af dem. Ålepassene skal være opsat den 15. april og være I funktion til den 30. september. Tilsynet med, at bestemmel sen i loven overhol des, har F i skeri kontrol I en.

Det har v i st si g, a t mange eks isterende ålepas fungerer dårligt, hvis de det hele taget fungerer.

nogle landsdele er det således vanske­ligt at skaffe lyng, som traditionelt har været anvendt i ålepas.

Mange steder anvender man halm eller træuld, men det har vist sig, at disse materialer ikke er fuldt virkningsdygtige i hele den lovbefalede periode. Materia­let begynder at rådne og synke sammen, hvilket bevirker, at ålene ikke kan for­cere spærri ngen.

på I ngeniørskolen Horsens er man nu igang med at løse dette problem. Under ledelse af ing. Niels Lonnebjerg, som jo er kendt fra fisketrappeprojekterne, er 2 studerende igang med at udføre nogle forsøg med nye materialer til åle­pas. Sætteå I på 8-10 cm længde fandt på få dage ud af, at de kunne komme videre op igennem et "laboratorieålepas" som bestod af et nylon måttevæv, der hedder "Enkamat" .

Materialet har mange år været brugt til at lægge p~ jordskråninger for at h indre erossion, inden græsvæksten kUr)­ne binde. Det har den fordel at det ikke forgår og derved skal det ikke udskif­tes.

Vi skal hermed opfordre vore foreninger

t i I at interessere sig noget mere for optræk af glasål. Der er jo en tendens t i I en spredn i ng af f i sker i i n teresserne , så her er en god c hance for at øge in-teressen for det rekreative ålefiskerL.

Foren i ngens vandp I ejeudva I g bør gennem­gå deres område og registrere de mindre spærringer. Som nævnt er der nok ikke prob lemer ved de store stemmeværker, hvor Fiskerikontrollen skal komme hvert år.

Vi tænker mere på de mange rørgennem­føringer, som bliver lavet ved spec. vej­forlægninger, markoverkørsler m.m .• En niveauforskel på bare 20 cm er nok til, at ålepassage er umuliggjort.

Placering af ålepas på disse i allerhøjeste grad bidrage øgeise af åletætheden.

steder v i I t i I en for-

Ved bassinet, hvor der gøres forsøg med nye materia­ler til ålepas, ses fra venstre lederen af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelsers ferskvandslaboratorium i Silkeborg Jørgen Dahl, sa mmen med ingeniørstuderen­de Jan Gilling Timmermann og projektleder ingeniør Niels Lonneberg. Gennem de tre rør for enden af bas­sinet vandrer de små ål til beholderne. Allerede ef­ter 10 dages forsøg havde man tydeligt svar på, hvil ­ket materiale ålene foretrak.

3

h-ed" ing.5s ,yreLsen

4

Kvælstof -.Fosfor Organ isk stof -og vore omgivelser

Vore omgivelser ændres Kvælstof, fosfor og organiske stoffer hører hjemme i naturen. Kvælstof og fosfor er blandt de vigtigste næringsstoffer - eller gødningsstoffer­for planterne. Uden en tilstrækkelig for­syning trives planterne dårligt.

Organiske stoffer er et fællesnavn for hovedparten af de levende organismers bestanddele. De findes i både planter og dyr. Kvælstof, fosfor og de organiske stoffer anvendes i vort samfund, og det strøm­mer herfra ud i vore omgivelser. Det kommer fra landbrug, fra husholdninger og virksomheder. Hvor det kommer ud i for store mængder; kan det ændre miljøet i uheldig retning. Kvælstof og fosfor kan således helt ændre forholdene i søer og fjorde: De mikroskopiske alger vil formere sig stærkt. Der bliver så mange af dem, at vandet bliver grønt og uklart, og lyset lukkes ude fra de dybere vandlag. Der vil blive iltmangel, især ved bunden, og der kan komme et råddent mudderlag med giftige luftarter. Fisk og smådyr kan helt forsvinde når de giftige luftarter i den rådne bund bobler op. Sådanne bundvendinger; som de kaldes, er blevet hyppigere i vore far­vande i de senere år.

De organiske stoffer virker på den måde at de bruger ilten i vandet. Hvor de ' kommer ud i for store mængder. kan der opstå iltmangel. Det kan især gå ud over vandløb, søer og mindre fjorde.

Hvor kommer det fra? Der findes ikke et simpelt svar på det ~pørgsmål. De tre stoffer er vigtige både I naturen og vort samfund. I naturen indgår de i et kredsløb, hvor der sker et effektivt genbrug. Næsten intet tabes til omgivelserne. Anderledes i vort samfund: Her kan tabet til omgivelserne blive meget stort. Det er grunden til, at der kan opstå miljøskader. Ud fra de undersøgelser; der nu er lavet, synes landbrugsdriften at være årsag til de største problemer: Herfra strømmer der først og fremmest store mængder kvælstof ud i omgivelserne.

Men også fra andre kilder strømmer der stoffer ud, der kan give problemer.

Marker Fra de dyrkede marker strømmer kvæl­stof i store mængder ud i vandløbene og < Marker

< Landbrugsejendomme

< Spildevand

< Dambrug

ned i grundvandet. Selvom man kun gøder med den mængde, planterne skal bruge, strømmer der alligevel meget ud. Det hænger sammen med de økologiske forhold i den dyrkede jord. På marker er der særlig stor udstrøm­ning, når jorden ligger bar. Så er der ingen planter til at optage kvælstoffet. Det kvælstof, der strømmer ud fra mar­kerne, kommer både fra naturgødning og fra kunstgødnng. Nogle landbrugs­bedrifter har så stort et dyrehold at gødningsmængden fra dyrene e~ større end planterne på marken kan optage. ' Her kan der tilføres markerne meget mere, end der er brug for; og overskuddet kan medføre, at særligt store mængder af kvælstof ender i grundvandet og i vandløbene.

landbrugs­ejendomme Ved mange landbrug opbevares natur­gødningen i simple møddinger. Herfra kan møddingvand strømme ud til om­givelserne. Både kvælstoffet, fosfor og det organiske stof heri kan medføre skader. Særligt går det ud over mange små vandløb, hvor det organiske stof bruger ilten. Mange steder tager søer skade af den fosfor, der kommer med møddings­vandet.

Spildevand Den største del af spildevandet fra huse og industrier renses. På denne måde skånes omgivelserne for store tilførsler af ødelæggende organisk stof. Det har bl.a. betydet, at mange vandløb er blevet renere.

Dog er der stadig mange små vandløb, der ødelægges af organisk stof i spilde­vandet. Er mærkbart problem er septic­tanke, der ikke holdes i orden. Men der tilføres stadig kvælstof og fosfor, og det ødelægger mange søer og fjorde.

Dambrug Ved mange åer er der indrettet dambrug. Her opdrættes ørreder. Fra åen ledes rent vand ind til ørrederne, mens det vand, der sendes ud igen, kan være forurenet. Fosfo~ heri kan gøre skade i søer og organiske stoffer kan bruge ilten i åen. Selvom udledningen fra dambrugene ikke tæller meget i det samlede regn­skab, kan der lokalt være betydelige forureningsproblemer.

Hvad kan man gøre? Når man skal overveje, hvad der skal gøres ~or at stoppe de skader; de(opstår, er det Ikke nok at se på, hvor der strømmer mest ud, og så sætte ind der. Man må se på, hvorfor skaderne sker. E~ stor mængde af et stof kan gøre mindre skade end en lille mængde af et andet stof. Det må nøje vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Marker Problemerne her er i overvejende grad knyttet til anvendelsen af naturgødning.

• Der er ~o~le marker; der får for meget. Man ma finde en ordning, så gødnin­gen fra de landbrug, der har for meget, kan udnyttes, hvor der er for lidt.

• Gødningen optages kun i planternes ~æk.stsæson . Det bør derfor tilføres på arstider; hvor der er den største mu lig­hed for en effektiv optagelse.

• Fra stejle marker kan der strømme gødning til vandløbene. Man må derfor undlade at køre det ud, hvor denne fare eksisterer.

5

Landbrugs­ejendomme Også her er hovedproblemet natur­gødning, især i forbindelse med opbevaring.

• Møddingerne skal omgives med fast væg og bund, og møddingsvandet skal samles i en beholder.

• Regnvand fra tage og gårdspladser skal ledes uden om møddingen.

Spildevand Selvom der nu er renset store dele af det organiske stof fra, er der stadig store problemer mange steder; overvejende med kvælstof og fosfor.

• Hvor kvælstof og fosfor giver foru­rening, skal der laves ekstra rensning af spildevandet, så det stof, der er årsag til problemet, fjernes.

• De mange små spildevandsudløb må bringes i orden, f.eks. ved en regel­mæssig tømning af septictanke.

Dambrug Enkelte steder er dambrugene årsag til forurening, der kan være meget mærk­bar.

• De da'll'lbrug, der endnu fodrer med hakket fisk, må skifte over til tørfoder.

• Bundfældningsbassiner før udløbet skal begrænse udledningen fra dam­brug .

• Hvor vandet ender i søer, må indholdet af fosfor bringes ned på så lave vær­dier; at forholdene forbedres, så der igen kommer klart vand.

Oven i de meget store beløb, der indtil nu er ofret på at sikre vore omgivelser; kommer nye udgifter. Det er nødvendigt, hvis de skader; der er omtalt her; skal stoppes. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at vi kan komme langt for små forbedringer; ja blot ved en rimelig omtanke vil mange problemer forsvinde. Det gælder ikke mindst mange af de forhold, der er knyttet til landbruget.

6

-Også grundvandet Overalt under vore fødder er der grund­vand. Det er kommet fra den regn, der siver ned gennem jorden.

Vi får næsten alt vort drikkevand fra grundvandet. Ikke mange steder i ver­den findes det bedre. Det er rent og køligt.

Men der er ved at ske noget med kvalite­ten: Flere og flere steder alarmeres befolkningen, fordi der er for meget nitrat i vandet.

Nitrat i grundvandet, målt i tusindedele gram pr. liter

mg NOJ/I

10

5

O

1J.3

10.2

8.2

1980

Vort grundvand og drikkevand analyse­res regelmæssigt for nitrat-indholdet.

De målinger; der er vist her; omfatter langt størsteparten af det danske grund­vand. De viste værdier er gennemsnits­værdier. Visse steder er de højere, andre steder lavere. Før 1960 var den gennemsnitlige koncentration ca. 4 tusindedele gram pr. liter. Siden er den tredoblet - og stig­ningen fortsætter.

8 % af vore vandværker leverer i dag vand, hvor indholdet af nitrat overskrider de 50 tusindedele gram pr. liter; der anses for at være den sundhedsfarlige grænse.

Konklusion Der er gennem de senere år ofret meget på beskyttelsen af miljøet. Det meste er anvendt på rensning af hus- og industri­spiidevand. Alligevel er der problemer og nogle er stigende .

- Der er stigende indhold af nitrat i drikkevandet.

- Der forekommer bundvendinger og fiskedød i fjorde.

- Søerne ødelægges af algevækst.

- Vandløb ødelægges af udløb fra møddinger.

For at løse problemerne må vi kende årsagerne. Der foreligger nu resultater af et længere undersøgelsesarbejde. Nu ved vi, hvor de ødelæggende stoffer kommer fra, og vi ved, hvor meget der kommer. Nu kan vi begynde at se på, hvilke løsninger. der er på problemerne.

Denne lille publikation fra miljøstyrelsen fortæller i hovedtræk om problemstillin­gerne. Den giver eksempler på, hvor de ødelæggende stoffer kommer fra, og der peges på nogle af de veje, vi skal følge for at komme problemerne til livs.

" "tlI8t1!t8et .' Miljø

Ombord på skalleskibet sigtes det opsugede materiale, således at materiale på mindre end 8 mm skylles ud igen. Det vil sige skaldele, småsten, mudder og kalkslam. Man kan, når skibene suger, se en flere km. lang slamfane efter dem. Når dette bundfælder vil det dække bunddyr og planter, hvorved mange givetvis dør. Endvidere er de nåle­formede partikler fra kalkslammet generende for dyr, der lever af at opsamle eller frafiltrere partikler i vandet.

april 1985.

SKALLESUGNING - ET MILJØPRO­BLEM.

af Erik Frausing, miljøudvalget.

Det formodes at de over IO meter tykke banker af østersskaller i Roskilde Fjord aflejredes for mellem 4.000 og 10.000 år siden. D isse banker er fra et naturvidenskabeligt syns­punkt meget interessante, idet de kan give oplysninger om klima-, tide­vands- og strøm forhold i dannelses­perioden.

Igennem de sidste 50 år er østers­skallerne blevet hentet op og forar­bejdet til tilskudskalk for høns. Dette for at gøre æggeskallerne kraftigere. Optagelsen og forarbejdningen foretages af 3 virksomheder, der tilsammen beskæftiger 30-40 mand. 80-90% af de forarbejdede skaller ekspor teres.

Der er nu tre områder udlagt til skallegra vning: Et nord for og et syd for Kronprins Frederiks Bro samt et ved Kølholm, men der er tidligere gravet mere eller mindre systematisk mange andre steder i fjorden.

Endvidere generer skallesugningen også erhvervsfiskerne på fjorden, som klager over at skallesugningen ændrer strømforholdene i f jorden, så de har sværere ved at holde deres redskaber ved bunden. Dette betyder at de må investere mere uden at kunne imødese en større indtjening. Desuden hævder de at gode fiskesteder er blevet ødelagt af skallegravning.

A t Roskilde Fjord er blevet belastet med meget andet gennem de seneste år, gør det vanskeligt at· gennemskue de økologiske effekter af skalle­sugning. Et er dog sikkert, det er et af de strå der vælter læsset og det skulle være mærkeligt om der ikke kunne findes andre kilder til hønsenes tilskudskalk.

Danmarks Naturfredningsforening har i løbet af 1984 lavet en videofilm på 45 min. om dette emne. Da vi fra miljøudvalget har hjulpet til med undervandsoptagelserne, håber vi at kunne skaffe et par eksemplarer til udlån til klubberne, for' derved at

Skallerne suges op gennem et rØr med en diameter på omkring 50 cm. Det betyder, at der i bunden dannes dybe huller og render (sine steder på over IO meter) med helt lodrette sider. I disse huller vil der efterhånden ophobes et tykt lag slam af rådnende organisk materiale. Man vil således kunne finde månelandskaber af 30 år gamle huller med metertykke slamlag. På grund af dårlige iltforhold ved denne forrådnelse vil der dannes og frigives svovlbrinte, som er en stærk

vise en rolle sportsdYkkerr!e~k~a~n~s~p~il~l,;e_ ..... _.L. ___ ---__ .... ------~ ... . miljøarbejde. r

.-...-J' Af Carsten Boldt ~ Landmænd med mindre og

;-

ældre husdyrbrug behøver ikke længere frygte endsige følge kommunernes strenge påbud, når det gælder ændring

ift for de fleste levende organismer. . af møddinger.

Advokat:

Strenge krav til llløddinger skal ikke tages nøje

"sakset" fra Morgenavisen JYLLANDSPOSTEN

Denne konklusion drager forsvarsadvokat Henrik Feldt­Rasmussen af en dom fra ret-ten i Kjellerup kommune ved Viborg.

Landmanden, der var tiltalt for at have overtrådt miljølo­ven, skulle i følge anklageren betale en bøde, ligesom han skulle tvinges til at bringe for­holdende i overensstemmelse med de gældende regler. Dette nægtede landmanden, fordi han mente, at møddingen er fuldt lovlig anlagt.

Kjellerup kommunes tekni­ske udvalg undersøgte forhol­dene på gården og fandt, at der var fare for forurening. Tek-nisk udvalg gav herefter land­manden et påbud, idet man henviste til en bekendtgørelse fra 1974. Udvalgets besøg fandt sted i oktober 1981. I marts 1984 skrev kommunen til politiet i Viborg og bad om, at der blev rejst tiltale mod landmanden, der gentagne gange havde nægtet at følge kommunens påbud.

I brevet henviser kommunen til de lokale sundhedsvedtæg­ter fra 1968 og når frem til, at møddingen ikke er ulovligt an­lagt, fordi den er anlagt i 1930'erne, men at møddingen overskrider vedtægternes reg­ler for afløb. Samtidig mener kommunen, at møddingen medfører uhygiejniske forhold og derfor er i strid med en be­kendtgørelse fra 1982.

Retten i Kjellerup giver i sin afgørelse forsvareren med­hold: Møddingen er lovligt an­lagt og kan derfor ikke gøres til genstand for en anklage efter kapitel fem i bekendtgørelsen for miljøbeskyttelse. Kapitel fem omhandler møddinger, som var ulovlige før miljøloven blev vedtaget i 1974 eller etab­leret ulovligt senere. Derimod kan der kræves ændringer ef­ter kapitel Il men kun i det omfang, der er tale om uhygi­ejniske forhold. Hvert enkelt tilfælde beror på et skøn men kan ikke føre til krav, som gæl­der for nye eller ulovligt etab­lerede møddinger.

Forsvarer Henrik Feldt-Ras­mussen forudser, at kommu­nerne rundt omkring i landet må opgive flere hundrede lig­nende sager.

8

Okker kan true vore vandløb Carsten Runding, laboratorieforstander, cand. scient., M iljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium

Med velvi 11 ig t i 11adel se fra redaktøren af Hedeselskabets t idsskri It "Vækst" og af laboratori e for s t ander , cand. scient. Car s ten Hunding, Både planter, smådyr og fisk

er meget følsomme over for okker i vandet.

Okker dannes når ferro-jem fra jorden kommer ud i vandløbene og bliver iltet. Okkeren indeholder iltede og udfældede jernforbindelser , mest ferrihydroxider.

Ferro-jem fmdes opløst i vandet, mens det iltede ferrijern ved pH-surhedsgra­der over ca . 4 fælder ud som okker.

Okkerens fysiske skadevirkninger Okkerudfældningen sker dels som gan­ske små partikler, der holdes svævende i vandet, og dels som overuæk på overfla­den af planter og sten. Vandet bliver uklart af de opslemmede okkerpartikler og hindrer sollyset i at trænge ned til planterne · på vandløbs bunden. Det ned­sætter væksten og fotosyntesen af både større planter og alger. Okkeroveruæk­ket på planter og sten har samme virk­ning.

De små mikroskopiske alger, der vokser på vandløbets sten, sand- og gruspartik­ler og på de større planter, er føde for mange smådyr, f.eks . snegle, biller og vårfluer. Disse dyr kan ikke eksistere, når deres føde forsvinder. Antallet af algeædere nedsættes ved selvet meget lille jernindhold. I danske vandløb ses nedgangen i antallet af algeskrabende smådyr · allerede ved den begyndende okkerudfældning, der sker ved et ferro­jern indhold på ca. 0,3 mg!l (Skriver, 1984). Okkeren udfylder hulrummene mellem sand- og gruspartiklerne og kan danne tætte slarnlag på vandløbets bund. Der­ved forsinkes vandfornyelsen i bundma­terialet. Det beryder også, at ilttranspor­ten bliver hæmmet. Så forsvinder leve­stederne for vandløbets smådyr, og Ørre­dens æg og larver hæmmes i dens udvik­ling. I værste fald ødelægges ørredens gyde- og opvækstområde. Ørredens æg og larver udvikles nemlig i en grovkornet grusbund og kræver et højt iltindhold.

Endelig kan okker udfældes på vandlø­bets smådyr og fisk. Særlig skadelig er udfældningen, når den sker på de orga­ner, hvor ilten optages hos smådyrene -og på fiskenes gæller. Derved forhindrer okkeren iltoptagelsen, og dyrene bliver kvalt af ilonangel.

Mi lj østyrel s en s f er skvands ­labora torium, har vi fået lov at geng ive artikl en "Okk er kan tru e v ore vandl øb".

Udfældningen af okker nedsætter altså planternes evne til at udnytte sollyset og danner en barriere for transponen af biologisk vigtige stoffer til vandløbets planter og dyr. Skadevirkningen er fy­sisk betinget.

Det opløste jems skadevirkninger Giftvirkningen af jernforbindelser for­modes derimod især at være knyttet til ferro-jernet. Udledningen af ferrojern fra jorden til vandløbet er imidlenid normalt også fulgt af en udledning af stærkt surt vand. Det skyldes, at en del danske jorder især indeholder svovljern­forbindelsen pyrit. Ved forvitring og ilt­ning af pyrit dannes svovlsyre - foruden ferrojernet. Det kan være vanskeligt at skelne mellem den giftvirkning, som skyldes surhedsgraden, og giftvirknin­gen fra ferro-jernet. I vandløbene bliver billedet yderligere forsryrret af, at den forøgede surhedsgrad bringer andre stof-

JERN INDHOLD mg/I terro-jern

1.5

1.0

0.5

5 6

fer i opløsning. Det gælder f.eks . alumi­nium, der er en kraftig fiskegift. Virk­ningen er særlig stærk ved pH-værdier omkring 5,5.

En række nye undersøgelser, der er gen­nemføn i forbindelse med Miljøsryrel­sens redegørelse om okker (1984), omfat­ter vandløb med surt til svagt surt vand.

. Sammenholdes disse undersøgelser med tilsvarende undersøgelser fra vandløb med mere basisk vand (Markmann & Jensen, 1982; Rasmussen, 1982) viser det sig, at det først og fremmest er ferro-jernet og i anden række pH, der har berydning for udviklingen af små­dyr- og fiskefaunaen (Skriver, 1984).

Fiskene Surhedsgraden har dog også berydning for vandløbets dyr. Således er kombina­tionen af surhedsgrad og ferro-jem ind­hold afgørende for, om de ørreder, der

7 8

pH

Figur l. Vandets jernindhold og surhedsgrad afgør, lJTn en ørredbestand kan opretholdes, når der løbende sker en udsæming af fisk i vandløbet (skematisk efter data fra Geertz-Hansen et al., 1984). .

udsættes i vandløbene, kan oprethtllde en bestand (figur l). I pH-intervallet 6,5-7,0 skal ferro-jem indholdet således normalt være mindre end l,S mgfl for at bestanden kan opretholdes, mens der skal være mindre end O,S mg/l ved pH under 6,0 (Geertz-Hansen el al. , 1984). Hvis vandløbet skal indeholde en selv­fornyende ørredbestand, er det nødven­digt, at ørreden kan gennemføre hele sin livscyklus fra æg til voksent individ. Det betyder, at indholdet af ferro-jem ikke må være større end 0,5-0,7 mg/l. Ved et større indhold nedsættes såvel klæknin­gen af æg som udviklingen af fiskelarver (Geertz-Hansen el al., 1984). Når der ikke rekrutteres et tilstrækkeligt antal nye individer, vil ørredbestanden efter­hånden uddø.

JERNINDHOLD mg/I ferro-jern

2.0

1.5

1.0

0.5

Smådyrene Vandløbenes smådyr er føde for fiskene. Derfor er fiskebestandene og deres stør­relse afhængig af mængden af sammen­sætningen af smådyrfaunaen. Er føde­mængden ikke tilstrækkelig stor, for­svinder fiskene fra vandløbene, selvom de øvrige forhold ikke giver alvorlige skader på voksne fisk (Dannis0e el al ., 1984).

I vandløb med et ferro-jem indhold på O, 1-0,2 mg/l fand tes i vin terperioden 300-3000 individer af smådyr pr. prøve­enhed. Ved et ferro-jern indhold på 0,4-1,0 mg!l var der 100-2000 individer , mens der ved mere end 1,7 mg/l kun var 4-100. De gennemsnitlige antal af for­skellige dyr var 25-45 ved et ferro-jem

ferskvands-tangloppen kan ikke formere sig

slørvinger og døgnfluer forsvinder

der bliver færre algeskrabere

Figur 2. Forekomsten af vandløbels smådyr ved forskelligt ferrojern-indlwld (skemalisk efter data fra Skriver, 1984).

indhold på 0,2 mg/l, mens der kun var halvt så mange ved 4 mgfl (Skriver, 1984). .

Går vi fra vandløb med et lavt feITo-jem indhold til vandløb med højere indhold, bliver der altså både færre individer og færre arter. Mest følsomme over for jern­påvirkningen er de algeskrabende sma­dyr, døgnfluer og slørvinger (figur 2).

Et af de vigtigste fødedyr for fiskene er ferskvandstangloppen. Dens fonne­ringsevne bliver stærkt nedsat, når ferro­jem indholdet er større end 0,7 mgfl i sommerperioden. (Mortensen, 1983).

De smådyr, som kun fmdes i uforurene­de vandløb, kan ikke gennemføre deres livscyklus ved et ferro-jem indhold, der er større end O,S mg/l. Mange af disse rentvandsaner optræder i vandløbene i vinterperioden. Nogle fuldender deres livscyklus i denne periode, mens andre skal bruge både vinter og sommer.

Ferro-jern indholdet er typisk størst l

vinterperioden. Det betyder, at det er ferro-jern indholdet om vinteren, da afgør, om rentvandsarterne kan eksistere eller .ej. Når ferro-jem indholdet i vinter­perioden bliver større end O,S mgfl, afta­ger antallet af rentvandsdyr.

Vandløb, hvor ferro-jern indholdet om vinteren er større end 1,0 mg/I, har nonnalt kun få smådyr om vinteren , mens faunaen om sommeren er domine­ret af dansemyg og kvægmyg. De er i stand til at have 2 eller flere generationer i løbet af sommerperioden.

Sammenfatning Vandløbenes plante- og dyreliv forarmes i takt med mængden af tilførte jernfor­bindeIser. Såvel antallet af individer som rigdommen på arter bliver nedsat. Jern­forbindelserne har dels en fysisk virk­ning, dels en giftvirkning.

Udfældet okker hindrer sollyset i at na ned til vandløbets planter og nedsætter fiskenes og smådyren~ evne til at optage ilt. Ved høje jem belastninger kvæles dy­rene af iltmangel. Giftvirkningen tilskri -ves først og fremmest det opløste ferro­jem, men surhedsgraden påvirker også vandløbenes planter og dyr.

Eksistensen af et alsidigt plante- og dyre­liv og et tilstrækkeligt fødegrundlag for vandløbenes fiskebestand er betinget af, at ferro-jem indholdet i vandet ikke overstiger O,S mg/l.

9

10

Marginaljord

Marginaljorde er et begreb, der mere og mere fremkommer i debatten omkring vore vandløb og søer.

Ordet "Marginal" (Jatin) betyder: Det som ligger på randen, grænsen, {yder}kanten.

Ifølge Landbrugets Arealkontor er ca. 25 Ufo af Danmarks landbrugsjord, at betegne som marginaljord.

Disse arealer kan ikke uden kunstvanding, dræning,' kraftig gødskning eller skov­plantning, give et fornuftigt afkast. I denne opgørelse er medregnet ca. 6 Ufo, som udgør engarealerne langs vore vandløb, søer og moser.

Det er her sportsfiskernes interesser findes. Debatten har her på det sidste været ført både i landbrugskredse og hos naturbrugerne. Sidst har "Friluftsrådet" afholdt en konference om emnet, med deltagelse af bl. a. ovennævnte. Af debatten fremgik det, at de nævnte arealer vil få en ringere betydning for landbruget fremover, og at det derfor på nuværende tidspunkt kunne være hensigtsmæssigt at indlede et sam­arbejde for at påvirke denne udvikling. Man var desuden enige om, at man gennem samarbejde sikrer, at der ikke udvikles marginaljordsreservater. Sluttelig konklude­rede man, at man i forbindelse med anvendelsen af de marginale jorde, i samarbejde bør undersøge mulighederne for at genetablere naturværdier.

Konferencen gav ingen løsning på de rejste problemer, men der viste sig helt klart en øget forståelse for hinandens interesser og flere nye veje frem, for udbygningen af et samarbejde om den fremtidige anvendelse af de marginale jorder.

Nu er der jo som nævnt mange interesser at tage hensyn til ved vore vandløb. Ingen vil nok undsige os, hvis vi mest interesserer os for selve vandområdet. Derfor mener vi, at efterfølgende artikel af mag.scient. Bent Lauge Madsen, Miljøstyrelsen, helt klart fremhæver de tanker og intentioner vi måtte have til fremtidens behandling af vore vandløb og søer.

Vandløbene og deres omgivelser Af mag. scient. Bent Lauge Madsen,

Miljøstyrelsen

En smal, udyrket bræmme langs vandløb vil på en enkel og billig måde give en bedre vandløbs­kvalitet: Bredderne stabiliseres, og der opnås en hvis beskyttelse overfor de nærmeste omgivelser. J artiklen foreslås, at man over­vejer at gå endnu videre: Ved at undlade intensiv dyrkning af de lave, våde arealer langs vand­løbene kan der (gen)skabes en bufferzone mellem agerjorden og vandløbet, der utvivlsomt vil rumme en betydelig rensnings­kapacitet over for de stoffer, der ødelægger vore vandløb, søer og fjorde.

Indledning Det er jo desværre en hyppig erfaring, at forbedringerne i vore vandområders kvalitet ikke står mål med indsatsen mod forureningen.

Dårlige forhold, der stadig registreres især i søer og kystnære områder, behø­ver ikke alene at skyldes, at der tilføres en større mængde af forurenende stof­fer.

Det kan også skyldes, at den natur, der skal være »recipient« (undskyld!), ikke længere har de egenskaber, den havde før.

- Vandløbenes selvrensningsevne er blevet ringere. Sten, sving, stryg og afvekslende grøde­banker, der kunne befordre geniltningen fra at­mosfærens uudtømmelige lager af ilt, er fjernet gennem vedligeholdelse og regulering.

- De våde og sure strækninger, der førhen om­gav mange åer og søer, omdannes til drænede agerrnarker . Rensningseffekten overfor nitrat, fosfor og organisk stof er væk. Der er fri adgang fra den dyrkede mark til vandløbet.

Vandløbenes nænneste omgivelser I vandløbsloven er der flere bestemmel­ser, der har med vandløbenes nærmeste omgivelser at gøre.

til begrænsning af grødevæksten (l). I tilgift får man en række kvaliteter tilbage til vandløbene:

- Nødvendige levesteder for vand-løbets voksne insekter.

- Tilskud af fødedyr til fiskene. - Stabile bredder p.g.a. rodsystemerne. - Skjulesteder for fiskene. - Lavere sommertemperaturer i van-

det. Den lavere sommertemperatur bety­

der, at der kommer bedre iltforhold: Det køligere vand kan have et større iltind­hold og fiskenes iltforbrug er lavere.

En etablering af et bælte med vilde planter langs vandløbsbredden er et en­kelt og billigt skridt på vej mod et bedre vandløb. Det er med held og uden pro­blemer genindført flere steder (2).

Mange steder ødelægges vandløbs­bredderne fordi der pløjes for tæt på vandløbet. Det sker til trods for, at der ofte er faste bestemmelser om, hvor tæt på kanten, der må dyrkes, helt svarende til forholdene langs vejene.

Efter vandløbslovens § 69 kan der indføres bestemmelser i regulativet om at der skal være en dyrknings fri zone

Fig. 1. Vandløbsbredden er en vigtig del af vandløbskvaliteten. Vandløbsinsekterne, der er en vigtig indikator for vandkvaliteten, sral også have de rigtige vandløbsomgivelser for de voksne, flyvende stadier. En plantevækst på bredden er et minimumskrav.

langs vandløbet. Det er mit indtryk fra selvsyn og fra møder landet over, at pløjningen til kanten er blevet mere ud­bredt: De moderne plove gør det lettere at gå tæt på vandløbskanten. Denne praksis har meget uheldige virkninger: Fiskenes skjulesteder ødelægges, og der

. føres jord ud i vandløbet. Der bør gøres en hurtig indsats for at

få stoppet denne uvane. Det er næppe svært at få landbruget med til det. Den ekstra strimmel, der vindes ind, er hur­tigt tabt igen: Regn, strøm og traktor­tryk i fællesskab har snart skubb@t det indvundne agerjord ned i åen.

Således foreslås det, at man kan und­lade at slå bredplanteme. Der er først og fremmest tænkt på dette som en metode

Fig. 2. Man pløjer for tæt på vandløbsbredden. Der bliver fri adgang fra marken ud i vand· løbet, og der kan ikke udvikles skjulesteder i bredderne for fiskene.

11

· ". ~ ,

Tilførsel fra jordowrfladen l den sammenfatning, der under navnet »NPO-rapporten« (3) rummer en opgø­relse over, hvad der tilføres af kvælstof fosfor og organisk stof til vore vand~ områder, er der for markbidragets ved­kommende overvejende fokuseret på, hvad der tilføres opløst i bl. a. dræn­vand. Heri er der betydelige koncentrati­oner af nitrat, mens der kun er ubetyde­lige koncentrationer af fosfor, som nor­malt er det begrænsende næringssalt i ferskvand. Hvor det tilføres fra punkt­kilder (dambrug, rensningsanlæg, mød­dinger) kan der opstå betydelige miljø­problemer. De små koncentrationer, der måles i drænvandet, hænger sammen med, at fosfor bindes til jordpartiklerne.

Der er imidlertid grund til at være op­mærksom på et andet »markbidrag«, der kan vise sig "at være betydeligt, og som man både kan og bør gøre noget ved.

Det er den fosfortilførsel, der kommer med jordpartikler ud i vandløbene, hvad enten det er jord, der skylles derud eller det tilføres med blæsten . Den fosfor, der er partikelbundet, er først tilgængelig som plantenæringssalt, når den er fri­gjort (4). Hastigheden, hvormed dette sker, er afhængig af temperaturen - end­nu et argument for beskygning- og redox-forholdene. Dette sidste kan få særlig stor betydning, hvis partiklerne ender i søers eller fjordes dybe, iltfrie dele.

Der findes en række udenlandske un­dersøgeiser, der belyser denne overfladi­ske fosfortilførsel. Således er der gen­nemført en undersøgelse i et landbrugs­område i Nordtyskland (5), der angiver, at fosfortilførslen til en sø er fordelt med 4070 fra atmosfæren, 0,1 %(1) fra dræn­vandet og 95 % fra den overfladiske af­strømning. Målt i mængder tilføres der

.' ' .. .., ....... , J",

Flg. 3. Der bliver fokuseret meget på nitrat i f . eks. drænvand. Men ved ubeskyttede vandløbsbredder kan der føres jord ud med bl. 8. fosfat.

12

Fig. 4. De bare marker med den forringede jordstruktur baner vejen for jorderosion.

hver kvadratmeter af søen 1,69 g P, hvor 0,33 g P er nok til at gi ve så stor en alQ.e­vækst, at bundvandet' bliver ilt frit. -

Når der tilføres denne mængde pr. m' søoverflade, hvad kan det da ikke blive til i vandløb, der har helt anderledes for­hold mellem bredlængde og overflade!

1 USA er der gennem en årrække gjort opmærksom på det samme problem. Her skal kun citeres (4), der rummer en lang række referencer.

Også herhjemme er problemet nævnt (6, 7). Der er i det udskyllede materiale utvivlsomt en overflod af de makro- og mikro-plantenæringsstoffer , der får algevæksten til at løbe løbsk. Måske er her en af de oversete kilder til problemer i søer og fjorde?

Åen og dalen Selv en metersmal udyrket bræmme vil være en berigelse for vore vandløb . Men

hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud! Be­tragte vore ådale som hørende til vand­løbene. »We must, in faet, not divorce the stream from its valley in our thougts any time. It we do lose touch with reali­ty« sagde H . B. N. Hynes, vandløbs­biologiens nestor, i 1975 ved åbningen af den int ernationale ferskvandsbiologiske kongres (8). Ved kongressen i 1983 hed indledningsforedraget »Beyond the sho­reline: A watershed approach« (9), vel frem for noget en erkendelse af, at hvad der sker i landskabet afspejles i vandlø­bet.

Vil vi styre vandløbet skal oplandet inddrages. Det er ikke tilstrækkeligt kun at styre det, der løber i rør!

Til belysning heraf skal fremdrages et interessant eksempel. Boreprofiler i den norditalienske sø Lago di Monterosi (10) viste, at søen havde været næringsfattig i de nederste 20.000 års aflejringer. Så

Fig. 5. De smalle enge i dalene beskytter bækkene mod de intensivt dyrkede marker.

pludselig ændrer den status. Der er spor af kraftig algevækst. Det falder sammen med, at romerne for ca. 2200 år siden lavede et stort vej byggeri i området. Utvivlsomt er der kommet en stærk for­øget tilførsel af næringssalte, da man fældede skov og anlagde vej.

Vore vandløb er i dag ikke blot påvir­ket af spildevands- og regnvandslednin­ger . De er påvirket af den måde, land­skabet behandles på. Næringssalte og se­diment føres til fra omgivelserne. Samti­dig er varidløbenes robusthed nedsat. Selvrensningsevner er blevet ringere p.g.a. regulering, og vedligeholdelse:

Strukturer som sten, stryg, sving og an­det, der kan sikre geniltninger er fjernet. Det er forhold, der måske kan komme på plads gennem den nye vandløbslov . Men også vandløbenes nærmeste omgi­velser er ændret. Vi havde et afvekslende mønster i de dyrkede marker, og ind imellem var der våde pletter med siv og tagrør og andet godt, ikke mindst i de våde strækninger langs vandløbene på nudansk: Der var rodzoneanlæg ved vandet, ' naturen havde en robusthed overfor de stoffer, der blev tilført . De kunne omsættes.

Skal vi løse de problemer, der er åben­baret i vore vandområder , er det ikke nok med forbedring af møddingspladser og lignende tiltag, om end de også er nødvendige.

Vi skal give naturen noget af sin ro­busthed tilbage. Her skal vi nok rette op­mærksomheden ind på driften af vand­løbenes omgivelser.

En følge af de ændringer, der i disse år sker i landbruget er inddragelse af mar­ginaljorderne langs vandløbene i den in­tensive drift. Her, hvor der før var græs, skal der nu være korn og raps. Engene wundforbedres, de tørres ud og pløjes pp. De afgrøder, der skal dyrkes her, ~an ikke tåle oversvømmelserne, der hø­rer til nat urens orden i sådanne områder. Det medfører øgede krav om regulering og effektiv vedligeholdelse, som ødelæg­ger vandløbskvaliteten. Intensiv dyrk­ning af de marginale arealer langs vand­løbene kan i både samfunds- og privat­økonomisk henseende være en tvivlsom affære.

De offentlige udgifter er knyttet til grundforbedringen, okkerbekæmpelsen, . forøget vedligeholdelse, hvortil kommer mere eller mindre let gennemskuelige til­skud. Vi har også et tilstrækkeligt erfa­ringsmateriale der viser, at grundforbed­ringer af sådanne arealer kun er korttids­løsninger. Der sker i de førhen våde enge en »sætning« af jorden, så der skal laves

Fig. 6. De våde, udyrkede enge kan være et meget effektivt filter for plantenæringsstoffer. Der sker bl. a. en betydelig denitrifikation af nitrat.

en nydræning, der sandsynligvis vil ligge under de bestående vandløb. Nu sidst har vi set det ved Skjernå-dalen.

En bufferzone langs vandløbene Det er værd at overveje, om ikke man skulle standse opdyrkningen af de mar­ginale arealer langs vandløbene og så koncentrere indsatsen for en forøget landbrugsproduktion på de højere og sikrere jorder. De omkostninger, der måtte være knyttet til den alternative an­vendelse, først og fremmest kompensati­on til landbruget, skal dels stilles op mod, hvad der på anden måde spares, dels sammenlignes med de rniljøforbed­ringer, der kan opnås.

Hvis vi kan få (gen)etableret en bufferzone langs vandløbene vil vi her ikke blot få nogle værdifulde naturom­råder tilbage. Der vil sandsynligvis også ske mærkbare forbedringer i vandområ­derne.

Det ville være tiltalende, om man kun­ne bevare arealerne som de afgræssede enge, vi kender, med kvier, engkabbe­lejer og viber. Men det har trange ud­sigter med den landbrugspolitik, der fø­res i vor del af verden.

En anden mulighed er at lade dem gro til. Hvor man vil tage særlige naturhen­syn, kan der laves plejeforanstaltninger .

En sådan tilgroet bufferzone vil ud­vikle en betydelig rensningskapacitet. Organisk stof vil blive nedbrudt, fosfat blive bundet og nitrat enten bundet i træ­er og buske eller det vil blive omdannet til luftens kvælstof (denitrifikation). I (11 og 12) er der refereret undersøgelser fra et Georgia (USA) vandløbsopland, hvor der bibeholdes udyrkede zoner langs vandløbene. De har vist sig at være meget effektive filtre for næringssalte. Den nitrat, vi har så store bekymringer med herhjemme, tilbageholdes i denne zone. Godt 50 kg N pr. ha kommer ind i zoner om året, heraf godt IO kg ved en naturlig kvælstof-fiksering i de organis­mer, der har den evne (el, porse m. v .) Denitrifikationen er 31,5 kg pr. ha pr. år, og i veddet kan bindes betydelige mængder. (13) .

Det er efter den økologiske teori om succession og modning af økosystemer at forvente, at der kommer en mætning af næringssaltoptagelsen, hvilket vil ned­sætte filtervirkningen . En »foryngelse«, f. eks. ved en periodisk fjernelse af bu­ske og træer vil reetablere optagelses­kapaciteten (14).

En bufferzone vil også være et sær­deles effektivt værn mod udskylning af jord. Her må indskydes, at en betydelig tilførsel er vindbåret. Måske kan en til­pas bred zone reducere delme tilførsel, men de egentlige indgreb skal ske ved selve kilden: Den intensivt dyrkede ager­jord. l det industrialiserede landbrug er bort transport en af muld større end mulddannelsen (15).

Etablering af en bufferzone vil også gengive vandløbene den fysiske variati­on, der er så vigtig en del af vandløbs­kvaliteten. Det vil gøre dem robuste overfor tilledninger. Erosion og sedi­menttransport vil nedsættes, og de vil at­ter blive gode levesteder for fisk, for slet ikke at tale om de levesteder for fugle, der vil kunne udvikles i selve buffer­zonen.

Af ikke uvæsentlig interesse er også, at man i sådanne områder igen kan ac­ceptere oversvømmelser. Man kan be­tragte vandløbet og engen som et vand­transportsystem, hvor engen fungerer som overløbs kanal ved de store vandfø­ringer. Bufferzonen kan tåle dem, og vandløbet skånes for den voldsomme og unaturlige påvirkning der sker, når de store vandføringer forsøges presset gen­nem vandløbet. Ved oversvøIT'Jllelser omsættes og aflejres der opløste og su­spenderede stoffer til gavn for plante­væksten i engen, og søer og fjorde skå­nes. En gennemtænkt, ændret drift af vore vandløbsomgivelser kan måske og­så vise sine gavnlige spor derude l løvngt var det jo oversvømmelserne, der gjorde engene til det uundværlige led i »gamle dages« landbrugsøkologi.

13

(6) Andersen, J. M. 1984: Vandområdernes til­før se l af næringssalte. Tolvmandsbladet nr. 4, p. 121 - 127.

(7) Madsen, B. Lauge 1984: Vandløbenes om­givelser. Ugeskrift for jordbrug, vol, 129, p. 823 -826.

(8) Hynes, H . B. N. 1975: The st ream and its valley. Verh. Internat. Verein . Limnol. vol. 19, p. 1-15.

(9) Likens, G. E. 1984 : Beyond the shoreline: A watershed approach. Samme, vo l. 22, p. 1-22.

Fig. 7. De udyrkede enge kan tåle oversvømmelser.

(IO) Hutchinson, G. E. m. n. 1970: lanila: an acco unt of the hi story and development of the Lago di Monterosi. Trans. Amer. Phil. Soc. vol. 60, p. 1-178.

Afslutning Naturligvis er der mange uafklarede punkter i de ideer, der her er skitseret.

De alvorligste har med økonomien at gøre. Hvor skal pengene til landbrugets kompensation konune fra? Et par kilder er nævnt, men det rækker næppe. Men når man ser på, hvad samfundet iøvrigt­er villig til at ofre på sikring af kvaliteten i vore omgivelser, så skulle der vel nok kunne findes en løsning. Kan det tæn­kes, at der også kan konune et bidrag fra jagttegn og et fremtidigt fisketegn? For begge grupper vil i særlig grad få glæde af planen.

Hvad kan der ikke spares alene på vedligeholdelses kontoen , når oversvøm­melser i de lave områder ikke længere er et problem?

Alt dette og mere til må analyseres nærmere. Af andre uafklarede punkter er f. eks. , hvorledes vandet fra markerne bevæger sig i forhold til engens »filter«.

Man må også afklare, hvilke områder der kan konune på tale. Udstrækningen går fra de smalle enge langs vore mindste vandløb til Skjernå-engene. Det ville væ­re nærliggende at begynde med de små. Det er billigere, og det er virkningsfuldt, thi det er her vi har den tætte kontakt mellem vandløb og landskab.

Det gælder om at konune i gang, før vi konuner fo~ langt med inddragelsen af engene til agerjord. At vente kan blive dyrt for både naturen og samfundet. a

14

CITERET LITTERATUR (l) Kern-Hansen, U. m. n . 1980. Vedligehol·

delse af vandløb . . Miljøprojekter nr. 30. Miljøst yre lsen.

(2) Michelsen , J. 1985: Sådan gør vi i Nørager kommune. Vand og Miljø, 2. årg. nr. l.

(3) Tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof til grundvand, fersk og marint overna­devand. Miljøsty rel sen. 1984 .

(4) Karr, J. R. and Schlosser, l. J. 1978: Water ressources and the land-water inte rface. Sci ­ence vol. 201, p. 299 -234.

(5) Ohle, W. 1982: Nahrstoffzufuhren des Gre­biner Sees durch at mosphari sche Nieder­schlage und Obernachenabschwemmung des Einzugsgebietes. Arch. f. Hydrobiol. vo l. 95, p. 331 -363 .

(11) Lowrance, R. R. m . n. 1983: Waterborne nutri ent budgets for the riparian zone of an agri cultural watershed. Agriculture, Eco­systems, and Environment vo l. 10, p. 37 1-384.

(12) Lowrance, R. m. n. 1984: Riparian forests as nutrient filter s in agricultural watersheds. Bioscience vol. 34, p. 374-377.

(13) Ryan, D. F. & Bormann, F . H. 1982: Nutri­ent resorpt ion in northern hardwood fo ­rests. Bioscience, vol. 32, p. 29-32.

(14) Omernik, J. M. m. n. 1981: Stream nutrient levcls and procimity of agricultural and fo­rest land to ~ treams: Some relationships. J. Soil Water Conserv . vol. 36, p. 227-231.

(15) Soil erosion: Quiet crisis in the world econo­my. World Watch institute, Washington DC , 1984 .

Fig_ 8. Den våde eng med tuer: Et godt levested for vade- og svømmefugle.

Saltvandsfiskerilovens afstandsregler for garn ved kysten

m/n. 10017'1.

1

'S::lf ~~

o- ~-~ ••

Ovenstående afstande er m i ndsteafstand.

:Evnd9o~n.

Det der nok interesserer sportsfiskerne mest er reglen om nedgarns placering.

100 m. fra lavvandslinien er gældende fra 1. april tilL september .

Hvis man observere ulovligt placerede garn, hvilket vi desværre gør meget tit, så gør følgende:

1. Kontakt den sted lige Fiskerikontrol med opgivelse af sted og t i dspunk t for observa t ionen.

2. Anmod Fiskeri-kontrollen om at skride ind.

OBS Det er strafbart selv at fjerne eller ødelægge garn, se l vom de er ulovligt placerede.

15

Litteratur Miljølovgivning og erstatning. Betænkning afgivet af det af miljøministeriet nedsatte udvalg Miljøministeriet, København 1976.42 s. ISBN 87-503-2091-2 . 12,75 kr. Denne betænkning er resultatet af udvalgets undersøgelser i forbindelse med en eventuel indførelse af adgang til at yde erstatrung for økonomis­ke tab som følge af krav fremsat med hjemmel i lov om miljøbeskyttel­se. Specielt i sådanne tilfælde, hvor grundlaget for i øvrigt lovligt etable­rede virksomheder m.v. fjernes. Art nr 6132636.

Spildevand. Vejledende bestemmelser for udledning af spilde­vand Miljøstyrelsen, København 1974. 40 s. Vejledning 6/1974. ISBN 87-5031-614-1. 5,35 kr. Denne vejledning er tænkt som en støtte såvel for offentlige myndig­heder som for virksomheder og kommuner, der skal henholdsvis udste­de og indhente tilladelse til udledning af spildevand. Herved er det mu­ligt allerede på projekteringsstadiet at skønne over hvilke principper , der vil blive lagt til grund for sagsbehandlingen. Art nr 6132037.

Miljøhensyn ved planlægning (lov om miljøbeskyttelse m.fl.) Miljøstyrelsen , Miljøministeriet , København 1974. 48 s. Vejledning 211974. ISBN 87-5031-586-2.10,60 kr. Miljøbeskyttelsesloven tilstræber bl.a. at inddrage miljømæssige hensyn og forebygge forurening i den fysiske planlægning, og denne vejledning beskriver en række af de hensyn. der bør lægges vægt på . såvel ved udar­bejdelsen af de i lovens paragraf 61 omtalte oversigter, som ved anden planlægning: spildevand , vandforsyning. affald , etc. Art nr 6132041.

Forsuringsudvalget: Miljø og energi Miljøst yrelsen. Miljøministeriet. København 1984. 159 s. [SBN 87-503-4909-0 . 65,00 kr. [ 1982 blev det såkaldte fo rsuringsudvalg nedsat med henblik på at be­lyse miljømæssige problemer i forbindelse med energiproduktion med kul og olie. Denne rapport behandler problematikken omkring forure­ning fra svovldioxid- og kvælstofoxid-emissioncr fra kul- og olieanven­deise, samt mulighederne for disponering af flyveaske m.m. Art nr 6132402.

Art nr_: Er Byggecentrums Litteratur­tjeneste AjS UOK-nummer og kan anvendes ved bes tillin g Tl f . 01-12 70 70

Miljøbeskyttelsesloven i Iimdsbyerne. Vejledning om miljøbe­skyttelseslovens anvendelse Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, København 1980. 22s. Vejledning 1/1980. ISBN 87-503-3208-2. 5,10 kr. Sigtet med denne vejledning er at sikre . at der i tilfælde af miljømæssige gener fra beståend~ landbrug og andre erhvervsvirksomheder i landsby­erne tages hensyn ul en række særlige forhold i forbindelse med an­vendelsen af lovens bestemmelser, idet det så vidt muligt tilstræbes, at normal erhvervsudøvelse bliver respekteret. Art nr 6132042.

Kommunale rensningsanlæg. Miljøstyrelsens redegørelse om driftsproblemer i kommunale rensningsanlæg Miljøstyrelsen. Miljøministeriet, København 1984. 78 s. ISBN 87-503-4893-0. 40 ,00 kr. Drift af rensningsanlæg kan give anledning til problemer, især p.g.a. den meget varierende spildevandsmængde og de mange forskellige stoffer,

. der afledes men også i nogle tilfælde p.g.a. manglende pasning og vedli ­geholdelse. Denne redegørelse prøver at udrede , hvor prpblemerne lig­ger og hvordan de kan løses. Art nr 6132407.

Vejledning vedr. bekæmpelse af ulovlige forureninger af vandløb, søer og kystnære dele af søterritor Miljøstyrelsen. Miljøministeriet, København 1981. 47 s. Vejledning 4/1981. ISBN 87-503-3940-0. 10,00 kr. Denne vejledning beskriver hvorledes opsporing og rapportering om­kring de nævnte forureninger rent praktisk kan tilrettelægges, og om­handler først og fremmest forurening , der stammer fra land . Forurening fra skibe er dog kort nævnt, hvor det er skønnet praktisk, f.eks i forbin­delse med tilt alerejsning og ansvar. Art nr 6132125_

Lov om vandforsyning m. v. Schultz. København 1983. Udgave 2. 75 s. Lovbibliotek 80. ISBN 87-569-1441-5. 25,00 kr. Pjecen indeholder lov om vandforsyning m.v. samt en række be­kendtgøre lse r vedrørende opgaver og beføjelser for miljøstyrelsen , kva­lite tskrav og tilsyn, ekspropriation , udførelse af boringer efter grund­vand, planlægning af vandindvinding og vandforsyning, samt behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, sØer, m.v. Art nr 6280310.

EFTERLYSNING Det bliver mere og mere aktuelt at få fremskaffet og vandpleje.

Ved gennemgang af f.eks. vandlkøbsloven løbende kan vises billeder, som illustrerer

er det af stor værdi, lovens bogstav.

at der si de-

Redaktionen af "Miljø- & efter i jeres di ask asser , ti I dette formål.

Vandpleje" om der er

skal derfor bi lieder som

Vi så

vil man

så forsøge at lave færdige "kasser" med har grundlaget for en orienteringsaften

bede alle læsere om at se kan undværes og anvendes

et medfølgende teksthefte, kredse og foreninger.

Vi tænker f.eks. på billeder af regulerede vandløb, naturlige vandløb, grø­deproblemer, oprensning, stemmeværker, ålepas, engområder, dyrkede arealer tæt ved vandløb, billeder af vandinsekter o.lign ••

Billeder med eller uden rammer modtages meget gerne og med en stor tak.

Fremsendes t i I: Kurt Haurbæk Tarupvej 12

5210 Odense NV (09) 16 37 09

DALUM OFFSfr 09 121712

/