M&V 40 2015

MILJØ - & VANDPLEJE : : NR. 40 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : JANUAR 2015

FREMTIDENS LYSTFISKERI

02 M&V : : FREMTIDENS LYSTFISKERI FREMTIDENS LYSTFISKERI : : M&V 03

BEDRE LYSTFISKERI, FLERE LYSTFISKERE OG

FLERE KRONER I KASSENså skal der gennemføres ændringer i den generelle fiskerilovgivn-ing. Danmarks Sportsfiskerforbund har et bud på, hvad der skal til. Læs mere om det fra side 36.

Den store politiske interesse for miljø og lystfiskeri skyldes ikke kun lystfiskernes blå øjne. Muligheden for at skabe et en øget omsætning i udkantkommuner er også et validt argument, som forhåbentligt vil sikre, at de bæredygtige løsninger vil være langtidsholdbare. Hvis Danmark for alvor skal profitere på fisk-eriet, er det vigtigt at kende målgrupperne. Arne Kvist Rønnest serverer i sin artikel fra side 8 en række vigtige facts, som alle i turistbranchen bør kende.

Fishing Zealand har i løbet af meget kort tid formået at skabe stor opmærksomhed. På mindre end 1½ år er projektet for eksempel gået fra to kommuner til syv. Den positive modtagelse skyldes blandt andet, at projektets bærende element er bæredygtighed. Hvad Fishing Zealand mere konkret går ud på, kan du læse i Paul Debois’ og Jimmi Olsens artikel fra side 22.

At laksefiskeri ikke er billigt, ved alle, der bare én gang har smidt krogen i et laksevand. Men hvor meget er fiskeriet og lystfiskernes forbrug egentligt værd i det område, hvor fiskevandet ligger? Det får du svaret på i Koeds, Aarestrups, Skovs, Jordal-Jørgensens, Kvist Rønnests og Ladenburgs artikel fra side 16, der er lavet med udgangspunkt i en helt ny undersøgelse fra Skjern Å.

Hvis man tror, at godt fiskeri er nok til at skabe nye lystfiskere, så tro om. Selv om lystfiskeriet i dag er markant bedre end for 30 år siden, så er der i dag færre unge lystfiskere. Det lyder umid-delbart ulogisk. Jon Fuglsang giver i sin artikel fra side 30 nogle velbegrundede bud på, hvorfor det er sådan, og hvordan de unge skal lokkes ud i naturen med fiskestangen i hånden.

Danmarks Sportsfiskerforbund er stolte af at kunne præsentere så mange spændende og velskrevne artikler. Vi har derfor valgt at trykke et oplag af udgaven – normalt udgives det kun digitalt på www.sportsfiskeren.dk – i håbet om, at det vil blive læst af mange flere. God læselyst!

Verner W. Hansen, Formand i Danmarks Sportsfiskerforbund

Tekst : : Verner W. Hansen, Formand i Danmarks Sportsfiskerforbund

Danmark har alle muligheder for at få et lystfiskeri i europæisk topklasse. Vi har flere tusinde km højproduktive vandløb, i hun-dredvis af større søer og mange tusinde km kyststrækning, hvor en lang række attraktive arter kan fanges. Forudsætningen er dog, at der skal være nok fisk og store fisk tilstede. Og det halter desværre ret meget. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund og medlemsforeningerne i efterhånden mange år arbejdet med at gøre åer og bække til velfungerende levesteder, ligesom sports-fiskerne gennem Fisketegnet siden 2012 årligt har bidraget med mere end 10 millioner kr til vandløbsrestaurering.

Men godt vandmiljø alene gør det ikke. Fiskeriforvaltningen skal også være gearet til, at de – for lystfiskerne – vigtigste fiskeart-er ikke udsættes for en for stor fiskeridødelighed. Det gælder selvfølgelig alle former for fiskeri, men i de fleste tilfælde er det garnfiskeriet, som har potentialet til at skabe problemer i især de snævre farvande, hvor fiskene trækker mellem gydeområderne og ædepladserne.

Disse to udfordringer – en ikke altid lige hensigtsmæssig fiskeri-forvaltning og for dårligt vandmiljø – har stået øverst på forbun-dets dagsorden i mange år. I 2014 kom gennembruddet, og så ovenikøbet på begge områder.

Først blev Fynbekendtgørelsen ændret, sådan at havørrederne nu har en meget større mulighed for at overleve frem til gydning. Og siden kom Dan Jørgensens forslag til en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene, som blandt andet indebærer stop for salg af havørred på Bornholm og forbud mod at hjemtage gedder i fire områder i det sydsjællandske. Læs mere om Dan Jørgensens spændende visioner om lystfiskeriet fra side 4.

Og sidst i november kunne Miljøminister Kirsten Brosbøl så løfte sløret for den kommende generation af vandplaner, der kommer til at medføre mange positive forandringer i vandløb og søer. Et meget positivt element i planen er, at fisk er kommet med som et kvalitetselement. Det betyder nemlig, at investeringen i vand-miljøet SKAL udmønte sig i større bestande af vildfisk. Og det vil med garanti give flere fisk i vandløb, søer og langs kysterne.

Udsigterne til bedre lystfiskeri er således lyse, men der er stadig behov for nytænkning og flere bæredygtige løsninger. De fisker-imæssige udfordringer er nu løst i nogle geografisk begrænsede områder, men hvis de positive ringe skal brede sig til hele landet,


LEDER: BEDRE LYSTFISKERI, FLERE LYSTFISKERE OG FLERE KRONER I KASSEN

VI BOOSTER DET BÆREDYGTIGE LYSTFISKERILystfiskeriet skaber hvert år en omsætning på tre milliarder kroner, som skaber liv, vækst og

arbejdspladser. Fødevareministeren præsenterer her en ny vision for fremtidens lystfisker Dan-

mark.

LYSTFISKERTURISME – POTENTIALET I DANMARKDer er mange gode grunde t il at udvikle lyst f isker tur ismen i Danmark. Hvad skal der t i l for

at f remme udviklingen af en bæredyg tig lyst f isker tur isme, der v il været t i l gavn for både

natur, lokaløkonomi og danske lyst f iskere?

SKJERN Å -LAKSENS VÆRDI I LOKALOMRÅDETLaksen bidrager direkte til økonomien i lokalområdet som følge af de mange gæstende lyst-

f iskere langs åen. Laksen er bevaringsværdig, både som ar t men også som ressource, og mu-

ligheden for at fremme begge dele er i høj grad til stede.

F ISHING ZEALAND – EN SPÆNDENDE KOMMUNAL UDFORDRINGVordingborg Kommune ser mange perspektiver i at forbedre lystf iskeriet i området. Der for er

kommunen aktiv t gået ind det regionale projekt F ishing Zealand.

GLÆDEN VED LYSTFISKERI – DE UNGE SKAL OGSÅ MEDLystf iskeriet bidrager ikke alene med økonomi til samfundet, men bidrager også med nogle

vigtige værdier til individet og i sidste ende samfundet. Det handler nemlig også om sundhed,

natur forankring og livskvalitet.

DANMARK SOM ET VISIONÆRT FORGANGSLAND FOR LYSTFISKERIETDer er kommet politisk fokus på lystf iskeriet i Danmark og bevågenhed omkring mulighederne

for fremme fiskeriet til glæde for natur, økonomi, samfund og individ. Det kræver større f iske-

bestande og ikke mindst ny tænkning og modige beslutninger.

02

04

08

16

22

30

36 LYSTFISKERIET I DANMARK ER ALLEREDE GODT, MEN DET KAN BLIVE ENDNU BEDRE.

Foto

: S

øren

Ast

rup

Jørg

ense

n


Tekst : : Dan Jørgensen, Fødevareminister

Foto : : Jakob Sørensen

En ny vision skal forløse lystfiskeriets store potentiale og gøre Danmark til et smørhul for lystfiskere.

VI BOOSTER DET BÆREDYGTIGE LYSTFISKERI


det er i virkeligheden meget simpelt: Uden fisk – intet fiskeri


Når man en diset morgen ser lystfiskere bruge timer ved vandet, kan det for udenforstående være svært at se lystfi-skeri som andet end en meget ensom, stille og tidskrævende aktivitet. Lystfiskerne står hver for sig og håber på bid, mens fingrene bliver stive i den råkolde luft.

Men lystfiskeriet rummer mere end det, man umiddelbart ser gennem morgendisen.

Lystfiskeri er en dejlig hobby for rigtig mange mennesker – mere end en halv million mennesker dyrker det i Danmark. Hvert år skaber danske og udenlandske lystfiskere arbejde til ca. 2500 personer og tre milliar-der kroner i omsætning. Det ska-ber liv, vækst og arbejdspladser i Vandkantsdanmark.

Og der er potentiale for endnu mere.

For nogle måneder siden havde jeg inviteret til en stor konference om fremtidens lystfiskeri. Godt 200 engagerede mennesker deltog i konferencen og kom med en mas-se gode input til, hvordan vi kan udnytte det store potentiale, som lystfiskeriet rummer.

I sidste måned lancerede jeg så min vision for fremtidens lystfi-skeri i Danmark. Kort fortalt går den ud på, at vi skal gøre Danmark til et smørhul for lyst-fiskere.

Vejen frem er en bedre beskyttelse af fiskene og vandmil-jøet.

Det sker blandt andet gennem seks konkrete initiativer, der skal få flere fisk i vandløb, søer og fjorde og dermed løfte bæredygtigt dansk lystfiskeri. Lad mig give nogle eksempler på, hvad der kommer til at ske.

Flere havørreder og gedder til lystfiskernePå min fødeø Fyn har de allerede opdaget, at lystfiskeri bå-de skaber arbejdspladser, omsætning og gode naturforhold. Det var her, de regnede ud, at hver gang en lystfisker får en havørred på krogen, bidrager det med omkring 4.300 kroner til Danmarks økonomi.

Derfor er politikere, kommuner, virksomheder og lokale ildsjæle gået sammen om at forbedre forholdene i de fynske vandløb, så flere havørreder går op i dem for at gyde.

Også i Fødevareministeriet har vi fået øjnene op for det fynske projekt. Derfor indførte vi tidligere i år garnfri zoner udvalgte steder og flere fredningsbælter ved Fyn.

Nu udbreder vi den model flere steder i Danmark. I første omgang ved Bornholm, Norsminde Fjord og Nybøl Nor (ved Flensborg Fjord). Og flere områder kan komme i spil senere.

På den måde skaber vi et godt grundlag for fiskeri, uden at det belaster bestanden af fisk. For det er i virkeligheden meget simpelt: Uden fisk – intet fiskeri.

Derfor giver vi også den trængte bestand af gedder fred til at vokse til en bæredygtig bestand i fire områder ved Sjæl-land og Møn. Det sker ved at indføre særstatus for geddefi-

skeriet i en femårig forsøgsperiode. Det betyder, at alle ged-der, der fanges, skal genudsættes. Samtidig bliver der forbud mod at bruge garn i en bestemt periode af året. De fire om-råder er Præstø Fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor og Fane-fjord.

Bedre vandmiljø og flere fiskeoplevelserEt godt og rent vandmiljø er en forudsætning for, at fiske-bestandene trives og vokser. Vi skal beskytte flere kystnære områder og skabe bedre gyde- og levesteder for flere fisk.

Derfor vil vi beskytte endnu flere rev i de udlagte Natura 2000-områ-der, hvor det vil være forbudt at fiske med trawl (bundslæbende redskaber). Derudover afsætter vi flere penge til vandløbsrestaurering.

Med visionen og initiativerne imø-dekommer vi en række ønsker fra lyst-fiskerne. Så meget desto mere glæder jeg mig da også over den positive mod-tagelse, det har fået. Det lover godt for fremtidens lystfiskeri i Danmark.

Men det slutter ikke her. Jeg har nedsat en hurtigt arbejdende task force bestående af folk med konkret know-how. Inden jul skal de komme med flere konkrete forslag til, hvordan

vi får gang i lystfiskerturismen og skabt grobund for flere indtægter til lokalområderne.

Sammen skal vi gøre Danmark til Europas foretrukne de-stination for lystfiskere.

Hvert år skaber dan-ske og udenlandske lystfiskere arbejde til ca. 2500 personer og tre milliarder kroner i om-sætning. Det skaber liv, vækst og arbejdspladser i Vandkantsdanmark

FØDEVAREMINISTERENS VISIONER På www.sportsfiskeren.dk/ministerens-fiskevisioner kan du læse Dan Jørgensens visioner for f remtidens lyst f iskeri.



Tekst :: Arne Kvist Rønnest. Direktør, Esrum Kloster & Møllegård og

projektleder for Fødevareministeriets rapport om dansk lystfiskeri i 2010

Der er flere gode grunde til at udvikle lystfiskerturismen i Danmark. Hvis det skal ske,

skal der dog arbejdes med en række af de vigtigste faktorer. Artiklen giver sit bud på,

hvad der skal til for at fremme udviklingen af en bæredygtig lystfiskerturisme, der vil

være til gavn for både natur, lokaløkonomien og de danske lystfiskere.

LYSTFISKERTURISME – POTENTIALET I DANMARK


Foto

: Fr

eder

ik L

oren

tzen

Skal der stå Denmark på den næste billet, skal vi kunne frem-vise lystfiskeri af høj kvalitet


Vandland. Danmark er f ra naturens hånd begunstiget med store mængder hav, kystlinje, søer og vandløb. Det giver

et biologisk potentiale for lyst f isker tur isme. Ordet »potentiale« bruges i sin helt basale mening som en mulighed, der

endnu ikke er kommet t il udtr yk.

En lystfiskerturist er en person, der rejser væk fra sit hjem, for i en kortere periode – minimum et døgn – at befinde sig på en lokalitet, som er valgt, fordi den tilbyder et for personen attrak-tivt fiskeri. Personen indgår dermed i en kæde af økonomiske aktiviteter ved eksempelvis at betale for transport, mad, over-natning, adgang til fiskeriet og indkøb af specialgrej til brug på destinationen.

Engang var lystfiskerturisme forbeholdt de få, velbeslåede og særligt eventyrlystne. Som for eksempel repræsentanter fra den engelske overklasse, der drog til Norge for at fiske laks

tilbage i 1800-tallet eller Ernst Hemmingway, der i midten af det sidste århundrede beskrev big-game fiskeriet i Stillehavet. Den generelle velstandsstigning, udvikling af infrastruktur og stadig bedre kommunikationsmidler har imidlertid mu-liggjort en voldsom ekspansion i lystfiskerturisme – der er sket en demokratisering af adgangen til lystfiskeroplevelser, og overalt i verden diskuterer lystfiskere hver dag med sig selv og medfiskerne, hvor den næste fisketur skal gå hen. Skal der stå Denmark på den næste billet, skal vi kunne fremvise lyst-fiskeri af høj kvalitet.

Foto

: Ja

kob

Sør

ense

n


Det kan derfor ikke under-streges tydeligt nok, at en lyst-fisker er ikke bare en lystfisker

Hvorfor beskæftige sig med lystfiskerturismeTre forhold tilsiger, at der skal igangsættes en indsats til udvik-ling af dansk lystfiskerturisme. For det første er Danmark fra naturens hånd nu engang udrustet som et vandland – med store mængder af hav, kyst, fjorde, søer og vandløb. Det giver et bio-logisk potentiale for lystfiskerturisme.

For det andet udgør lystfiskerturisme et vægtigt argument for at forbedre dansk natur og vandmiljø. Forbedring af vand-miljøet bliver ikke længere blot et spørgsmål om at sikre bio-diversitet og økosystemers optimale funktion, men udgør nu et økonomisk argument: Vi skal passe på vandmiljøet, fordi vi dermed kan tiltrække turister, som kan støtte lokale øko-nomier, ofte i økonomisk pressede områder, udkantsdanmark. Denne kobling mellem lystfiskeri og samfundsøkonomi er tyde-lig i fødevareminister Dan Jørgensens vision for forbedring af lystfiskeriet i Danmark /1/, udmeldt i november 2014.

For det tredje er der en potentiel stor efterspørgsel efter godt lystfiskeri i Danmark, som påvist af VisitDenmark i en såkaldt brand-måling foretaget i 2014, hvor man har undersøgt andelen af personer, som har lystfisket på deres ferier inden for de sene-ste to år /2/. Man har set på de fem lande, der udgør de største markeder for dansk turisme – Norge, Sverige, England, Holland og Tyskland. Undersøgelsen viser, at i alt 15,1 mio borgere over 18 år i disse lande, har lystfisket på deres ferier.

Hvilke lystfiskere vil vi have til DanmarkGruppen af lystfiskere dækker over mennesker med forskellige præferencer for typer af fiskeri, forskellig motivation for at fi-ske og forskellig intensitet i deres fiskeri. Det kan derfor ikke understreges tydeligt nok, at en lystfisker er ikke bare en lyst-fisker. Den store undersøgelse af dansk lystfiskeri fra 2010 do-

kumenterede dette tydeligt, og enhver udvikling af lystfiskeri i Danmark, og selvsagt dermed også lystfiskerturisme, bør bruge denne viden. Det blev påvist, at lystfiskerne kan inddeles i fem segmenter, jævnfør tabellen nedenfor.

Nok er undersøgelsen baseret på danske lystfiskere, men det virker fornuftigt at bruge dens resultater som en rettesnor for en grundig overvejelse om, hvilke lystfiskere vi ønsker at tiltrække til Danmark som turister. Hvis man profilerer fiskeriet i Dan-mark som et hyggefiskeri – sådan som man lidt uvenligt kunne hævde, at turistbranchen i Danmark tidligere har gjort – vil man appellere til personer, der ser lystfiskeri som én blandt flere aktiviteter på en ferie og næppe en aktivitet, der for disse men-nesker i sig selv udløser en rejse til Danmark. Er det fangsten, der er i højsædet, vil der skulle argumenteres med gode fangst-muligheder og mulighed for at hjemtage fangsten – en strategi, der ikke er gangbar over for fiskeri på sårbare fiskebestande som eksempelvis fiskeriet i brakvand efter gedder.

Tilbage står derfor en oplagt mulighed for at tilrettelægge fiskeriet mod »Det aktive lystfiskerliv« og »Lystfisker i naturen« – de grupper af lystfiskere, der har en høj betalingsvillighed for natur, rent vand og gode fiskevande. Eller sagt mere direkte: Vi ønsker at få besøg af lystfiskere, der søger fred og ro i natu-ren, er miljøbevidste, ikke smider øldåser i naturen og gerne vil passe på fiskene.

Forbrug på lystfiskeri

(kr./år)

Segment

Det aktive

lyst f iskerliv

Lyst f isker i

naturen

Ud for at

fange f isk

På f isketur

når solen

skinner

Hyggef iskeri

med venner

og familie

18%

30%

24%

13%

24%

Fiskeintensitet

(Fiskedage/år)

18

17

10

4

2

Beskrivelse

Meget ivrige lystfiskere med et

stort forbrug på lystfiskeri. Stiller

store krav til fiskevandets kvalitet

Ivr ige lyst f iskere, der stil ler

store krav t il natur og f iskevand

Fangstor ienteret lyst f iskere,

der har et stor t fokus på fangst-

muligheder

At stresse af og have det hygge-

ligt er afgørende. Stiller ikke store

krav til fiskevandets kvalitet

Det sociale element vægtes

højt; lyst f iskeri som en anled -

ning t il at være sammen

10.000

7.000

4.600

1.000

300

Lystfiskere i

segment

Tabel 1. Oversig t over segmenter af lyst f iskere, rangordnet ef ter f iskeintensitet


De mange lystfiskere skal være usynligeEn satsning på ovenstående segmenter af lystfiskere indeholder et interessant dilemma. Når lystfiskerne i den omfattende spør-geskemaundersøgelse, som ovenfornævnte 2010-undersøgelse bygger på, er blevet bedt om at prioritere mellem en række sce-narier, er det blevet afsløret, at de har en negativ betalingsvil-lighed for fiskevande, hvor der er mange andre lystfiskere. Med andre ord: En god fisketur går til et fiskevand, som man har no-genlunde for sig selv. Det trækker ned – og skal opvejes af rigtig meget ekstra natur og fangstmuligheder – hvis der er trængsel på fiskepladsen. Det er givetvis også grunden til, at mange af de mest aktive lystfiskere ikke ser det som et stort plus med nem til-gængelighed. Nok reducerer en p-plads tæt ved fiskevandet den samlede transporttid. Men hvis p-pladsen fjerner illusionen om, at man har et langt fiskestræk nogenlunde for sig selv, vil mange af de mest entusiastiske lystfiskere foretrække en vandretur for at komme frem til fiskepladsen; ja måske er netop denne van-dring frem mod fiskepladsen en attraktion i sig selv.

En satsning på lystfisketurisme i Danmark står derfor over-for det forhold, at for at satsningen skal være succesfuld, skal den tiltrække mange lystfiskere. Mange turister giver god lokal-økonomi, men mange lystfiskere giver trængsel på fiskepladsen, hvilket de besøgende lystfiskere ikke ønsker. Og hertil kommer – hvad ikke berøres yderligere i artiklen, men som naturligvis kræver fuld opmærksomhed – at udviklingen af lystfiskerturis-me ikke bør ske på bekostning af danske lystfiskeres adgang til relativt uforstyrrede fiskepladser, da danske lystfiskeres opbak-ning til en større lystfiskerturisme er essentiel.

Dilemmaet er heldigvis ikke uløseligt. Men det kræver, at trængsels-minimering indgår som et bevidst kriterium i udvik-lingen af en bæredygtig lystfiskerturisme. Nødvendige tiltag vil eksempelvis bestå i at sprede fiskepresset, have max-kvoter for daglig adgang til udvalgte fiskevande, bevare vanskelig adgang til visse fiskepladser og give de besøgende klar besked om, hvor der kan forventes en høj fiskeintensitet. Men derudover består en mere grundlæggende strategi i ganske simpelt at skabe flere og bedre fiskepladser.

Fiskeriet kan blive langt bedreTænk på et land med en kyststrækning, der er 7314 km lang. Landet har 2762 søer (>1 hektar) og det gennemskæres af 14.500 km mellemstore vandløb og 1500 km store vandløb. Tænk så på en dejlig majdag. Landets lystfiskere og de tilrej-sende lystfiskerturister har i stort antal pakket grejet, og der er fuld gang i fiskeriet ved kyst, sø og å. Alligevel oplever lystfi-skerne ikke trængsel. Alle, der fisker ved kysten har således 1 km kyststrækning til rådighed, hver å-fisker kan ligeledes dis-ponere over 1 km strækning (begge sider af åen) til sig selv,

mens der fisker to lystfiskere ved hver dansk sø denne majdag. Det lyder ikke dårligt – vil de fleste sikkert tænke – for med dette fiskepres er der rigelig plads til, at alle får en fisketur ved et relativt uforstyrret fiskevand.

Og ikke desto mindre fisker der denne fiktive majdag – med ovenstående antagelser – ikke færre end knap 30.000 lystfiskere ved de danske fiskevande. Så mange fisker der

udviklingen af lystfiskertu-risme ikke bør ske på bekostning af danske lystfiskeres adgang til relativt uforstyrrede fiskepladser

Den usynlige lystfisker. For et stort segment af lystfi-

skere er det vigtigt at have naturoplevelsen under lystfiske-

riet relativt uforstyrret, uden et væld at andre lystfiskere på

samme fiskeplads. Udviklingen af lystfiskeriet i Danmark

bør ikke ske på bekostning af dette segment. Heldigvis er

dilemmaet ikke uløseligt. Men det kræver en bevidsthed

omkring trængsel-minimering under udviklingen af bære-

dygtig lystfiskerturisme.


ikke i dag på selv den smukkest majdag. Så hvordan hænger dette sammen?

Svaret er naturligvis, at der er et biologisk potentiale for lystfiskeri i Danmark fra naturens hånd, som er større, end hvad vi kender til i dag. I eksemplet ovenfor er det antaget, at det danske vandmiljø overalt er i en gunstig tilstand og derfor attraktivt for lystfiskerne. Jeg er ikke biolog og kan

ikke vurdere præcist, hvor stor en del af landets kyster, fjorde, søer og vandløb, som i en optimal tilstand – det vil for eksempel sige uden overfiskning, forurening og opstem-ninger af nogen art – kan bringes til at udgøre attraktive fiskevande. Men de løbende statusopdateringer omkring vandløbenes tilstand (kun cirka en tredjedel i god tilstand), uklare søer plaget af stort næringsindhold (tænk på Arresø,

Foto

: Ja

kob

Sør

ense

n


En broget skare. En lyst f isker er ikke bare en lyst f i -

sker. Undersøgelser har v ist, at der f indes forskellige

segmenter af lyst f iskere. Denne viden bør give ophav t il

grundige over vejelser, når man vil prof ilere lyst f iskeriet

i Danmark.

Danmarks største sø, men stort set uden lystfiskeri), og de mange iltsvind i fjorde og indre farvande (som gør det vanskeligt at gå ned på molen og fange torsk og fladfisk) vidner om, at vi har et biologisk potentiale, som ikke er udnyttet.

Hvis vi ikke forbedrer fiskeriet, men får flere lystfisker-turister, vil en satsning på lystfiskerturisme ikke være til gavn for danske lystfiskere. Men som eksempelet med den fiktive majdag viser, vil en løbende udvikling af lystfisker-turisme, samtidig med forbedringer af vandmiljøet, være til stor gavn for den enkelte danske lystfisker.

Brug for ny organiseringRent vand og gode fiskemuligheder er den afgørende, men ik-ke tilstrækkelige, forudsætning for en udvikling af lystfisker-turisme. Vi skal samtidig kunne levere på det organisatoriske potentiale, det vil sige evnen til at organisere, regulere og kom-munikere om fiskeriet. Centralt omkring dette tema står, hvad jeg kalder den danske fiskemodel med i denne sammenhæng følgende relevante kendetegn:

1. Fiskeriet i Danmark er relativt billigt, og der er nem adgang

til det meste fiskeri. Det mest udbredte fiskeri – havørred-fiskeriet ved de danske kyster – er gratis, når fisketegnet er betalt. Ingen private aktører kan således tage entre.

2. Frivillige foreninger er rygrad i udviklingen af ferskvands-fiskeriet og har også en stor indflydelse på kvaliteten af kystfiskeriet efter havørred, idet deres engagement har be-tydning for vandløbenes tilstand og dermed den samlede smoltproduktion i vandløbene.

3. Der findes ingen organisation som meget overbevisende og i tæt dialog med lystfiskeriets centrale aktører i Danmark har markedsført det danske lystfiskeri – om end VisitDen-marks arbejde med FishingDenmark skal bemærkes

4. De enkelte foreninger har sjældent kræfter til, tradition for og/eller lyst til udvikling af lystfiskerturisme. Det er ikke deres primære formål.

5. Kun få fiskevande har reason-to-go kvalitet i sig selv. Der findes ikke en bestemt afgrænset kyststrækning, der tilby-der unikt godt havørredfiskeri eller et bestemt vandløb med unikt bækørredfiskeri af et omfang, som kan bære lystfi-skerturisme – om end der findes undtagelser, såsom fiske-riet ved Det Gule Rev eller laksefiskeriet i Skjern Å. Derfor: Når man ser på lystfiskeriets generelle kvalitet (godt,

men ikke high-end), adgangsrettighederne til fiskeriet (kollektiv adgang og ved ferskvandsfiskeriet små parceller), fraværet af en stærk central organisation og foreningernes formål (lokal fiske-pleje) føres man til den konklusion, at det nuværende set-up i »Den danske fiskemodel« ikke er fremmende for en udvikling i lystfiskerturismen. Det er da også ganske sigende, at Havørred Fyn-projektet – der ofte omtales som et succesfyldt eksempel på dansk lystfiskerturisme – organisatorisk er bygget op som en central organisation, placeret ved siden af de lokale foreninger.Ovenstående fører derfor til:

At der skal satses på en lystfiskerturisme, der ikke gør sig afhængig af et enkelt afgrænset fiskevand, men enten udgøres af en række sammenhængende fiskevande – som Havørred Fyn, det vil sige mange kyststrækninger i en geografisk enhed – eller et tematiseret fiskeri – som laksefiskeri i jyske vandløb – frem for at satse på et enkelt fiskevand.

At den nuværende foreningsstruktur møder sin begræns-ning i mødet med kravene til moderne lystfiskerturisme og derfor skal udbygges med en supplerende centraliseret struk-tur – hvordan den så end skal se ud. Det er næppe nyttigt med en one-size-fits-all løsning. Nogle steder kan det være en net-værksorganisering, som det kendes fra Fishing Zealand, andre steder kunne det måske være et samarbejde mellem vandløbs-sammenslutninger.

Foto

: S

øren

Ast

rup

Jørg

ense

n


Fangsten i højsædet. Det at fange fisken med mulighed for hjemtagelse er kernen, for et segment af lystfiskere. Her er

det ikke fiskeriet på sårbare fiskebestande, der skal profileres, men derimod muligheden for gode fangster på store fiskebe-

stande, som det er tilfældet med eksempelvis fiskeri efter sild, makrel og hornfisk.

OPSAMLING – DE VIGTIGSTE UDFORDRINGER• Det er i koblingen af tre fak torer – at v i har meget vand i Danmark, at 'tur isme' kan bruges som et ny t argu -

ment for at forbedre vandmil jøet, at der er en international ef terspørgsel ef ter godt lyst f iskeri – at potentia -let for dansk lyst f isker tur isme opstår.

• Det vil være fordelagtigt, hvis der kan skabes en høj grad af enighed om, hvilke typer af lystfiskere, vi ønsker at rette markedsføringen mod. De to segmenter 'Det aktive lystfiskerliv' og 'Lystfisker i naturen' fremstår som de klart mest oplagte grupper at henvende sig til. Det er to grupper af lystfiskere, som er sensitive overfor trængsel på fiskepladsen, hvorfor trængselsminimering skal indgå centralt i tilrettelæggelsen af turismeudviklingen.

• For at illustrere det biologiske potentiale, er der opstillet et simpelt eksempel til illustration af, at der kunne fiske op mod 30.000 mennesker i Danmark dagligt uden at de ville opleve trængsel på fiskepladserne, hvis alle vandmiljøer var velfungerende. Eksemplet er næppe særlig retvisende, og det ville være nyttigt, hvis der kunne etableres et biologisk fagligt skøn over, hvor produktive de danske vandmiljøer kunne være i en idealtilstand.

• Den danske fiskemodel' har en række værdifulde træk omkring frivillighed og adgang til fiskeriet, men i forhold til en større satsning på lystfiskerturisme skal der opbygges en supplerende organisation, som går på tværs af den frivil -lige foreningsstruktur og de private aktører. Hvordan denne organisering helt konkret skal se ud bør afhænge af lokale forhold.

REFERENCER/1/ Vision for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri, www.fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/foedevareminister-booster-baeredygtigt-lystfiskeri//2/VisitDenmark, 2014. Ikke-publiceret materiale/3/ Fødevareministeriet, marts 2010. Lystfiskeri i Danmark. Hvem? Hvor meget? Hvordan? (sammenfatningsrapport)

Foto

: Ja

kob

Sør

ense

n


SKJERN Å-LAKSENS VÆRDI I LOKALOMRÅDET Ved at øge laksebestanden i Skjern Å og sikre artens bevaringsstatus, slår man to fluer

med ét smæk. Laksefiskeriet bidrager nemlig i høj grad til økonomien i lokalområdet, og

flere laks giver flere penge i kassen.

Tekst :: Af Anders Koed, Kim Aarestrup, Christian Skov, Jørgen Jordal-Jørgensen, Arne Kvist Rønnest og Jacob Ladenburg, DTU Aqua, COWI og KORA

Foto

: Ja

kob

Sør

ense

n


Værdi. Laks skaber et stort værdigrund-lag på grund af de rekreative værdier, der følger med gode laksevandløb.


For 20 år siden var det en udbredt opfattelse, at alle de oprin-delige laksebestande i Danmark var forsvundet. Men med nye DNA-teknikker fandt man først ud af, at der var oprindelige laks i Skjern Å og senere, at det samme gjorde sig gældende i Ribe Å, Varde Å og i Storåen. Laksens kraftige tilbagegang i Danmark gennem de seneste 100 år skyldes, at de oprindelige levesteder i vandløbene blev ødelagt, og adgangen til brugbare gyde- og opvækstområder blev spærret. Derudover har et effektivt fiskeri i saltvand betydet, at kun få gydemodne fisk nåede tilbage til vandløbene. I dag holdes laksebestandene i Danmark i større el-ler mindre grad i live ved hjælp af udsætninger.

At redde den danske laks er først og fremmest en national pligt. Vi må indføre de restriktioner, der er nødvendige for at hjælpe laksen, og vi må genoprette dens levesteder, så vi kan få robuste bestande af laks i de vandløb, hvor de naturligt hø-rer hjemme. Men også internationalt har Danmark forpligtet sig gennem konventioner og medlemskabet af EU til at sikre særlige områder – habitatområder – hvor laksen ikke kun skal beskyt-tes, men hvor vi er forpligtet til at sikre bæredygtige bestande.

Laks skaber et stort værdigrundlag på grund af de rekrea-tive værdier, der følger med gode laksevandløb. Vi skal derfor se udgifterne til de konkrete projekter som en investering, dels i dansk natur med store rekreative interesser, dels som en værdi-fuld bæredygtig ressource, der kan generere mange indtægter i årene fremover.

De danske laksevandløb er meget produktive. Og potentialet er, at der hvert år vender i tusindvis af store laks tilbage til for at sikre den næste generation af laks. Da laksen er et eftertragtet bytte, kan denne ressource udnyttes, og gør vi det med omtanke,

kan vi blive ved at høste ægte dansk laks år efter år langt ud i fremtiden.

Grus og genslyngningSkjern Å blev genslynget i starten af 2002. Det efterfølgende ar-bejde med at forbedre gydeforholdene for laksen har resulteret i, at laksebestanden er øget betragteligt fra en opgang på knap 1000 laks i 2004 til en årlig opgang på cirka 4000 gydelaks i dag. Der har sideløbende udviklet sig et omfattende laksefiskeri i åen, og dette fiskeri har nu nået et niveau, som er interessant også ud fra et økonomisk perspektiv. Trods den store øgning i laksebestanden, og dermed øgning i laksefiskeriet i Skjern Å, vurderes det, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale. Lak-seopgangen til åen kan øges væsentligt, hvis aktiviteterne i for-hold til habitatforbedringer, fjernelse af spærringer og reduktion af dødelighed i Ringkøbing Fjord på grund af skarv, fortsætter. I en situation, hvor der er fri passage i vandløbet, og dermed lakseopgang til i dag ikke-tilgængelige vandløbsstrækninger, omfattende habitatfordringer, samt en væsentlig reduktion af smoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord, er det realistisk med en årlig lakseopgang i størrelsesordnen 8000 laks. Hvis et sådant scenarie realiseres vil kvaliteten af lystfiskeriet også øges. Skjern Å vil bevæge sig fra at være et »rigtig godt dansk fiskevand« til, at blive et laksevandløb, som i høj grad vil tiltrække sig interna-tional opmærksomhed.

Desværre mangler der systematisk og faktuel viden om lyst-fiskeriet og det afledte forbrugs værdi i Skjern Å (og de andre laksevandløb), herunder hvor stor en andel af dette forbrug, der lægges i det lokalområde, hvor laksefiskeriet sker.

Bevaringsstatus. Danmark er forpligtiget til at bevare og sikre bæredygtige bestande af laks. Skjern Å-laksen er både unik og yderst ef-

tertragtet, da de tidlige forårslaks bliver kæmpestore. Laksen på billedet er den største fra nyere tid og vejede 20,4 kg, fordelt på 121 cm.

Foto

: O

laf

Sol

berg


Derfor gennemførte COWI, KORA og DTU Aqua en under-søgelse af den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å (for yderligere oplysning se /1/). Undersøgelsen er finansieret af Fiskeplejen og blev gennemført som en spørgeskemaundersø-gelse, rettet mod de godt 3700 lystfiskere, der har fisket i Skjern Å i 2013. Samlet besvarede 753 lystfiskere på undersøgelsen.Undersøgelsens formål var:• At beskrive Skjern Å-fiskeriet og den typiske lystfisker• At beskrive hvilken forvaltning af laksefiskeriet ved Skjern Å,

lystfiskerne foretrækker• At opgøre den lokaløkonomiske værdi af det nuværende lak-

sefiskeri i Skjern Å (2013)• At anslå den lokaløkonomiske værdi af et fremtidigt laksefi-

skeri, hvor lakseopgangen i Skjern Å er dobbelt så stor Skjern Å-fiskeren skiller sig udEn tidligere undersøgelse /2/ har vist, at lystfiskeri er en udbredt fritidsaktivitet i Danmark, og at der er forskellige segmenter af lystfiskere. Undersøgelsen viste, at personer, der fisker efter hav-ørreder og laks i danske vandløb, typisk vil have en høj fiskein-tensitet, et stort forbrug og et stort engagement i deres hobby. Det er derfor ikke overraskende, at Skjern Å-lystfiskerne adskil-ler sig fra en gennemsnitlig dansk lystfisker. Skjern Å-fiskeren og en »typisk« dansk lystfisker er sammenlignet i Tabel 1.

14 fisketure om året (heraf 7 i Skjern Å)

Bruger årligt 7.345 kr. på Skjern Å-fiskeri

Fisker i Skjern Å

Fisker med flue

Overvægt af personer med længerevarende eller lang

uddannelse

Er ældre end gennemsnit for den danske befolkning

Tjener noget mere end gennemsnittet af den dan-

ske befolkning

Er næsten altid en mand (98,5 %)

10 fiskedage om året

Bruger årligt ca. 4.000 kr. på lystfiskeri

Fisker ved kysten

Fisker med spin

Ligner uddannelsesmæssigt den danske befolkning

Ligner aldersmæssigt den danske befolkning

Tjener lidt mere end gennemsnittet af den dan-

ske befolkning

Er næsten altid en mand (88 %)

Den »typiske«

Skjern Å-fisker

Tabel 1. Skjern Å-lystfiskeren sammenlignet med den »typiske«

danske lystfisker. Tal for den »typiske« Skjern Å-fisker er korrigeret

for overrepræsentation af årskortfiskere.

International klasse. Fiskeriet i Skjern Å er allerede på nuvæ-

rende tidspunkt interessant for fiskere fra nær og fjern. Men det

kan blive endnu bedre. Fiskeriet kan gå fra værende »godt i Dan-

mark«, til værende »godt i international målestok.«

Den »typiske« danske lyst-fisker /2/

10 fiskedage om året

Bruger årligt ca. 4.000 kr. på lystfiskeri

Fisker ved kysten

Fisker med spin

Ligner uddannelsesmæssigt den danske befolkning

Ligner aldersmæssigt den danske befolkning

Tjener lidt mere end gennemsnittet af den dan-

ske befolkning

Er næsten altid en mand (88 %)

Det ses af tabellen, at en typisk Skjern Å-fisker foretager flere ture og bruger flere penge på sin hobby, ligesom der er alders- og uddannelsesmæssige forskelle.Undersøgelsen viste, at lystfiskerne generelt er tilfredse med fi-skeriet, og at de samlet set bakker op om reglerne for fiskeriet. Men den viser også, at de involverede parter omkring Skjern Å-fiskeriet skal balancere en række hensyn i den fremtidige for-valtning af laksebestanden og laksefiskeriet. Især peger resulta-terne på en bekymring blandt lystfiskerne for, at »for mange« lystfiskere (for eksempel en fordobling) ved åen reducerer fiske-vandets attraktion. Allerede i dag findes der strækninger ved Skjern Å, hvortil der kun er adgang for en begrænset skare af lystfiskere.Den lystfisker-generede lokaløkonomiske værdi af laksefiske-riet i Skjern Å er i dag 6,8 mio kroner (Tabel 2). Hvis lakse-bestanden, som det vurderes muligt, fordobles fra cirka 4000 laks, som den er i dag, til cirka 8000 laks, vil den lokaløko-nomiske værdi øges til 12,4 mio kroner. I dette estimat er det indregnet, at en yderlig øgning i antallet af lystfiskere formo-dentlig vil resultere i en trængselseffekt, som kan afholde nogle lystfiskere fra at fiske helt så meget, som de ellers ville.Selv med dette hensyn er der altså en næsten lineær proportional sammenhæng mellem antal opgangslaks i Skjern Å og den lokal-økonomiske værdi. Med andre ord: Hvis laksebestanden fordob-les i forhold til i dag, så fordobles den lokaløkonomiske værdi af

Skjern Å-lystfiskerne adskiller sig fra en gennemsnitlig dansk lystfisker

Foto

: Ja

kob

Sør

ense

n


laksefiskeriet inden for det lakseopgangsniveau, der er behandlet i denne undersøgelse (4000-8000 laks per år).

PerspektiveringSammenhængen mellem antal opgangslaks i Skjern Å og den lo-kaløkonomiske værdi er beregnet under en forudsætning af, at de strækninger langs Skjern Å, hvor der i dag kan fiskes laks, er konstant. Der er dog stadig et stort uudnyttet potentiale i Skjern Å. Det er meget sandsynligt, at der kan komme endnu flere stræk-ninger med laksefiskeri i fremtiden i takt med, at der restaureres gydeområder, og vandringsmulighederne til flere områder bliver forbedret. Dette vil skabe mindre trængsel blandt lystfiskere, og dermed en endnu større værdi-forøgelse end 12,4 mio kroner. Ud fra en fiskeribiologisk betragtning vil de flere laks i fremtiden og-så kunne give anledning til at justere forvaltningen. For eksempel kan fiskesæsonen forlænges, eller der fastsættes en relativt større kvote end i dag, hvor den er fastsat til 10-15 % af opgangen. Øges bestanden for eksempel til 8000 opgangslaks vil den kunne bære en kvote på cirka 20 % af bestanden, eller 1600 laks, altså cirka fire gange større end i dag. Scenariet med en firedobling af lak-sekvoten var ikke inkluderet i denne undersøgelse, men en sådan forøgelse og/eller en længere fiskesæson vil formentlig have en

Kvalitet som nu(opgang cirka

4000 laks)

Forbedret kvalitet

(opgang cirka

8000 laks)

3716

5574

7

8,5

26.100

47.400

6,8 mio kroner

12,4 mio kroner

6,2

11,3

Skjern

Å-fiskerietFiskedage,

person per årLokal

værditilvækstAntal

lystfiskereFiskedage

i alt Arbejdspladser

stærk positiv effekt på den lokaløkonomiske værdi udover det, der er fundet i den herværende undersøgelse.

Samlet set er det således sandsynligt, at en målrettet, fremti-dig forvaltning gennem forbedring af laksenes levesteder og pas-sageforhold vil bevirke, at laksefiskeriet i Skjern Å bliver endnu mere attraktivt, og dermed vil både den lokale og den samfunds-mæssige værdi af laksefiskeriet øges betragteligt.

Derudover ligger der store uudnyttede potentialer i at for-bedre og øge laksebestandene i de andre vestjyske, laksefø-rende vandløb. Resultaterne fra denne undersøgelse vil nem-lig formentlig kunne overføres til Storå, Varde Å, Kongeå, Ribe Å, Sneum Å, hvor af flere af dem allerede nu vil have en betydelig lokaløkonomisk værdi og -effekt. Samlet set peger meget på, at der vil være betragtelige lokal- og samfunds-økonomiske gevinster ved at forbedre leveforholdene for de jyske laksebestande og samtidig forvalte et bæredygtigt og attraktivt lystfiskeri, hvor chancerne for at fange en laks er gode, mens der stadig er plads til naturoplevelser, uden at lystfiskerne behøver stå skulder ved skulder. Hertil kommer alle miljøgevinsterne. Vi slår med andre ord flere fluer med et smæk ved at fokusere på store laksebestande og velfunge-rende vandløb.

Uudnyttet potentiale. Der kan komme endnu flere strækninger med laksefiskeri i fremtiden i takt med, at der restaureres

gydeområder, og vandringsmulighederne til flere områder bliver forbedret og bestanden af Skjern Å-laks bliver større. På bille -

det ses Skjern Å Bro, som stadig hindrer fiskenes fri passage til mange kilometer potentielt fiskevand i Skjern Å, foruden de

store tilløb Rind Å og Fjederholt Å.

Tabel 2. Lokaløkonomisk værdi af et forbedret fiskeri

Foto

: S

øren

Lar

sen


REFERENCER/1/ Jørgen Jordal-Jørgensen, Arne Kvist Rønnest, Jacob Ladenburg, Kim Aarestrup, Christian Skov og Anders Koed (2014). Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å. DTU Aqua-rapport nr. 287-2014./2/ Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2010). Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark (Mini-steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010).

DTU Aqua-rapport nr. 287-2014Af Jørgen Jordal-Jørgensen, Arne Kvist Rønnest, Jacob Ladenburg, Kim Aare- strup, Christian Skov og Anders Koed

Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å

Vil du vide mere. På www.aqua.dtu.dk/Nyheder

kan du læse og downloade den spændende rapport

om den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i

Skjern Å.

Turister året rundt. Laksefiskeriet i forårsmånederne giver lokalsamfundet en saltvandsindsprøjtning, da der på dette tids-

punkt ikke er mange andre turister i Vestjylland.

Spring-skader. Laks fanget neden for Skjern Å Bro i december 2014.

Skaden skyldes sandsynligvis dårlige passageforhold ved en opstemning.

Foto

: Th

omas

Wei

erga

ngFo

to:

Sør

en L

arse

n


Velsignet med store brakvandsgedder. Vordingborg Kommune ser

store perspektiver i samarbejdet med Fishing Zealand. I lokalområdet

er brakvandsrovfiskene af stor betydning for lystfiskeriet, derfor kigger

kommunen på, hvilke initiativer de kan tage for at sikre disse arter.

Foto

: Fr

eder

ik L

oren

tzen


Tekst :: Paul Debois og Jimmi Spur Olsen, Vordingborg Kommune og Fishing Zealand

Vordingborg Kommune er aktivt gået ind arbejdet med at forbedre lystfiskeriet. Og det

ser kommunen mange perspektiver i.

FISHING ZEALAND – EN SPÆNDENDE KOMMUNAL UDFORDRING

MEDLEMMERNE AF FISHING ZEALAND PER 1. JANUAR 2015:Initiativtagerne til Fishing Zealand• Danmarks Spor tsfisker forbund (2011)• Odsherred Kommune (2011)• Vordingborg Kommune (2011) Kommuner der siden da har tilsluttet sig Fishing Zealand:• Roskilde Kommune (2013)• Guldborgsund Kommune (2014)• Gribskov Kommune (2015)• Kalundborg Kommune (2015)• Lejre Kommune (2015)


Fishing Zealand er et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund og en række sjællandske kommuner. Fishing Zealand tog sin spæde be-gyndelse i 2013 og har på kort tid udviklet sig kraftigt. Fishing Zealand-samarbejdet er værdibaseret og helhedsorienteret. Vordingborg Kommune ser store perspektiver i samarbejdet.

Vi er kommunen med landets længste kystlinje. Vi har ligesom mange andre havørred på dagsordenen, men vi har på grund af de naturgivne for-hold også stor fokus på brakvandsrovfiskene. Fishing Zealand har udviklet en brakvandsstrategi, som vi i Vordingborg Kommune allerede er begyndt at følge op på.

Sådan kom Fishing Zealand til verdenI 2010 blev der en snestorms-lørdag holdt et møde i Næstved på initiativ af Danmarks Sportsfiskerforbund. Her blev ideen til en sjællandsk udgave af Havørred Fyn luftet.

Det medførte, at formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund og borgmestrene fra Odsherred Kommune og Vordingborg Kommune den 13. september 2011 mødtes i Vordingborg.

Her så man hinanden i øjnene og blev enige om at give ideen om et »Havørred Sjælland« en chance. Der var tale om en arbejdstitel. Senere blev navnet ændret til Fishing Zealand.

Det blev aftalt, at Vordingborg Kommune påtog sig sekretariatsfunk-tionen.

Fishing Zealand er interessant for kommunenEn kommune har en mangfoldighed af opgaver. Det gælder også Vording-borg. Ligesom mange andre kommuner er der udfordringer i forhold til

Klimaforandringer. I Vordingborg Kommune tænker man fiskene ind i det store billede. Her er der adgang for aborrerne til et regnvands-

bassin, som skal håndtere overfladespildevandet ved ekstrem nedbør, men nu også fungerer som et gydeområde for aborre.

Brakvandsrapport. I 2012 udgav Danmarks Sportsfi-

skerforbund en rapport om tilstanden og udviklingspo-

tentialet hos rovfiskene i farvandet omkring Sydsjæl-

land, Møn og Lolland-Falster. Læs den på

www.sportsfiskeren.dk/brakvandsrapport


Der er behov for at udvikle tilbud, der tilgodeser sundhed og friluftsliv

Afvanding og natur. Ved ekstrem nedbør sikres vandføringen ved at have et såkaldt dobbeltprofil, som samtidig også sikrer »det gode

vandløb« under normale forhold.

at fastholde og skabe nye arbejdspladser. Befolkningstallet i kommunen er stagnerende, og der er ændringer i befolk-ningssammensætningen. Der er behov for at udvikle tilbud, der tilgodeser sundhed og friluftsliv. Tilbud, der også er inte-ressante for unge.

Kommunerne overtog ved kommunalreformen en række opgaver fra amterne i forhold til vand og natur. Herunder forvaltningen af vandløb og søer samt tiltag, der påvirker vandkvaliteten i kystvandene. Hertil vandforvaltningsopga-ver, der er en del af vand- og natura 2000-planerne.

Alsidig natur og lange kystlinjerVordingborg Kommune er den kommune i Danmark, der har den længste kystlinje med hele 385 km. Til sammenligning er der fra Skagen til Padborg 337 km.

Og kysterne er meget forskellige. Her er det hele. Klinter, eksponerede kyster med sandstrande, fjorde, bugter, nor, lavt vand, dybt vand, øer og havne. Foruden den alsidige natur er her spændende fisk at fange. Mulighederne for lystfiskeri og andre kystaktiviteter er derfor rigtig gode. Vi har en del initi-ativer i forhold til lystfiskerne. Men vi ser lystfiskeriturismen som et relativt uopdyrket område. Vi kan både skabe sund-hed og rekreation for kommunens borgere, samtidig med vi kan udvikle lystfiskerturismen.

Fødevareministeriets undersøgelse fra 2010 om lystfiske-riets samfundsøkonomiske betydning har vist, at lystfiskerne genererer store værdier.

Så det er oplagt, at vi i Vordingborg Kommune interesserer os for lystfiskeri og lystfiskerturisme.

Fishing Zealand indeholder elementer, der helhedsorienteret tilgodeser mange af de udfordringer, opgaver og udviklingsøn-sker, der er i kommunen.

Hvad er Fishing ZealandFishing Zealands vision er at skabe oplevelser af international klasse for lystfiskere og deres familier.

Fishing Zealand bygger på flere søjler med lystfiskeriet som et fælles omdrejningspunkt.• Uden et godt naturgrundlag ingen fisk – uden fisk intet lyst-

fiskeri. Så vi arbejder på at skabe sunde fiskebestande ved at sikre gode gyde- og opvækstvilkår

• Vi ser lystfiskeriet som en god og sund interesse. Så samar-bejdet med lystfiskerne – de frivillige – er et meget vigtigt fundament for at fremme fiskebestandene

• Vi vil gerne gøre noget for at den gode og sunde interesse overføres til de næste generationer – så vi lægger vægt på ungdomsarbejdet


• Vi vil gerne skabe grundlag for indtjening og udvikling af turismeerhvervet – herunder en for-længelse af den traditionelle turistsæson. Så vi arbejder med at skabe erhvervsklynger, der kan udvikle denne del af turismen

• Events, der fremmer alle de tidligere nævnte ini-tiativer, er et fokusområde

• Det er afgørende for os, at lystfiskeriet og de af-ledte initiativer sker på et bæredygtigt grundlag Fishing Zealand hviler populært sagt på or-

dentlighed i alle forhold.Bæredygtigheden er som tidligere nævnt vig-

tig. Vi skal ikke kun benytte – vi skal i høj grad beskytte og fremme fiskebestandene. Vi må derfor ikke oversælge varen.

Hvis der ikke er fisk, så er der heller ikke lyst-fiskere. Tilbud og events skal tilpasses de aktuelle forhold både i antal og omfang.

Fokus på naturgrundlagetFishing Zealand har særdeles stort fokus på natur-grundlaget. To ud af fire indsatsområder handler først og fremmest om forvaltningen af fiskebestan-dene, herunder at sikre gode gyde- og opvækstfor-hold. Medlemskommunerne og lystfiskernes sjæl-landske oplandsgrupper samarbejder om at trække udviklingen i den rigtige retning. Det er som alle ved ikke altid en nem opgave, da der er mange inte-resser knyttet til vandløb, søer og kystvande. Flere interessentgrupper har alt andet end fokus på det gode vandmiljø. Der mangler forståelse.

Fishing Zealands naturmæssige styrkeVi ser Fishing Zealands helhedsorienterede tilgang til vandmiljøet som en løftestang til at øge forstå-elsen for nødvendigheden af gode miljøforhold i vandløb, søer og kystvande.

I Vordingborg Kommune har vi sat vandløbs-restaurering på dagsordenen. Det er ikke altid en let og fremkommelig opgave. Vi kan ikke gøre alle vandløb gode på én gang, så vi prioriterer indsat-sen i forhold til, hvor vi tror, vi kan opnå de største naturmæssige gevinster.

Vandføringen i vandløbeneDe seneste års ændringer i nedbøren og de forven-tede fremtidige ændringer giver store udfordringer i Vordingborg Kommunes vandløb. Vandløbene er primært overfladevands- fødte. Grundvandstil-førslen udgør kun en lille del af vandføringen. Vi vil derfor få længere perioder med for lidt vand og perioder med meget store afstrømninger.

Penge i kommunekassen. Lystfiskeriets samfunds-

økonomiske betyd ning har vist, at lystfiskerne genere-

rer store værdier for lokalsamfundet.

SVENSKE UNDERSØGELSER AF BRAKVANDSGEDDER• Stor grad af homing• 45 % af brakvandsgedder havde oprindelse i ferskvand• Størst succes i lavvandede områder 20 -50 cm• Periodisk oversvømmede græssede områder• Hvis permanent vandspejl, så gerne meget dybere, så der

kommer undervandsvegetation• Gode vådområder kan producere op til 25.000 styk gedde yn -

gel per ha årligt

Foto

: Ja

kob

Sør

ense

n


Disse ændringer er til skade for de forhold, vi ønsker at skabe i vandmiljøet til gavn for fiskene. Og det mindsker en del bre-dejeres forståelse for de ændringer, der er til gavn for fiskenes levesteder. Vi søger derfor at tænke klimaforandringerne ind i vores tiltag. Hvor det er muligt, laver vi derfor udligningsbas-siner. Vi bruger eksisterende søer og vådområder, eller vi udfor-mer bassinerne, så de også har en naturmæssige eller rekreativ værdi. Vi har også med held lavet dobbeItprofiler især i mindre vandløb. Formålet er at mindske perioderne med for lidt vand og dæmpe de ødelæggende virkninger, som store afstrømninger kan have på fiskenes levesteder.

SpærringerVi fjerner så vidt muligt spærringer, eller vi laver fiskepassager. Men en overset problemstilling især i mindre private vandløb, er grenspærringer. Vi gennemgår derfor hvert efterår ørredvandlø-bene – kommunale som private – for grenspærringer eller andet, der kan hindre passagen for ørreder og andre vandrefisk frem til egnede gyde- og opvækstområder.

Samarbejdet med lystfiskerneVi har siden kommunes fødsel haft et samarbejde med lokale lystfiskere. Årligt tælles gydegravninger på alle relevante vand-løbsstrækninger. Lystfiskernes engagement og viden giver os et væsentligt bidrag til vores vandløbsforvaltning.

Fishing Zealand har styrket det arbejde. Tilsvarende arbej-de foregår i andre kommuner og ved hjælp af Peter Henriksen, Limno Consult, har vi tværkommunalt fået systematiseret tæl-lingerne og rapporteringen heraf.

Brakvandsgedder og -aborreVi har en særlig interesse i forhold til brakvandsgedder og -abor-rer. De naturgivne forhold med brakke kystvande giver gode le-vesteder for brakvandsrovfiskene. Begge arter er følsomme over-for for store saltkoncentrationer og lever derfor i perioder på kanten af deres muligheder. Til gengæld lever de godt og har en stor tilvækst. Bestandene er dog små vurderet ud fra den viden, vi har om tidligere tiders fiskeri.

Både gedder og aborrer er attraktive for lystfiskerne. Vi har derfor en flersidig interesse for, hvordan disse arter forvaltes. Dels er der tale om unikke populationer (bestande), som vi skal passe på, og dels er der tale om værdifulde fisk i forhold til lyst-fiskeri.

Hvordan sikres rovfiskene i brakvandGenerelt er der meget stort fokus på havørred. Vi mener, at der er behov for også at rette fokus på andre arter. Her lokalt – på brakvandsgedde og -aborre.

MANGEL PÅ VIDENDen største udfordring i forhold til brakvandsrovfiskene er manglende viden på disse områder:

1. Brakvandsgeddernes udbredelsesområdea. Tidligere, dvs. for 40 år siden?b. I dag?c. Hvad er de begrænsende faktorer? 2. Saliniteta. Udbredelsesområde?b. Gyde/Yngleområder?c. Årstidsvariation?d. Saltrefugier?e. Temperatur?f. Størrelse?g. Saltslåning?h. Genetisk tilpasning? 3. Gydeområder i ferskvanda. Ferskvand?b. Problemer i ferskvand?c. Etablering af gydeområder i ferskvand?d. Ferske vådområder?e. Vandløbenes betydning, vedligeholdelse? 4. Gydeområder i brakvanda. Brakvand, kun f jorde?b. Hvor salt?c. Vegetationens betydning for overlevelse?d. Ålegræs er der sammenhæng?e. Blæretang, etablering v. udlægning af sten? 5. Andre faktorera. Prædation?b. Nåleis?c. Sand og mudder i gællerne?d. Fisketryk garn?e. Fisketryk lystf iskeri?f. Fredning?g. Fangst vindue?

FAKTA OM BRAKVANDSABORRE• Findes i brakke f jorde i Danmark• Findes mere udbredt i Sydøstdanmark• Tåler op omkring 15 -17 ‰ saltholdighed• Æg og yngel tåler langt mindre saltholdighed(< 7‰)• Æg lægges og klækkes normalt i ferskvand• Ynglen drif ter eller vandrer i løbet af nogle måneder

ud i de brakke områder• Her vokser de hur tigt og vender i løbet af 2-3 år til -

bage til ferskvand for at gyde• Ingen synlige kendetegnsforskelle på fersk- og brak-

vandsaborrer

FAKTA OM BRAKVANDSGEDDER• Findes sporadisk i sydøst Danmark• Mindre salttolerant end aborren• Vokser hur tigt

Vi søger derfor at tænke klimaforandringerne ind i vores tiltag. Hvor det er muligt, laver vi derfor udligningsbassiner


Vi har i regi af Fishing Zealand lavet en »strategi for brak-vandet«. Her prøver vi at lægge en plan for, hvordan forvalt-ningen af brakvandsrovfiskene kan ske til gavn for disse ar-ter, og hvilke initiativer vi kan tage i den forbindelse.

Vordingborg Kommune er allerede begyndt at følge op på strategien.

Vi har især taget fat på to indsatsområder:• Skabe og indsamle viden som grundlag for forvaltning.• Fysiske forbedringer i relation til fiskene.

På samme vis som ørrederne skal brakvandsgedderne og

brakvandsaborrerne bruge ferskvandsområder som gyde- og opvækstområder. Det vil sige, at de også kan begrænses af mangel på sådanne områder eller adgangen hertil. Vi er der-for i gang med en undersøgelse, der skal vise, hvor der alle-

Det hænger sammen. Forbedringer af gyde- og opvækstområderne i ferskvand, skaber også forudsætningen for det gode fiskeri efter

havørreder på kysten. Det er nemlig vandløbene, der producerer de fisk, der bliver fanget på kysten. Kystfiskeriet er i Danmark en af de

mest poplulære former for fiskeri.

rede er – eller kan laves potentielle gyde- og opvækstområder for de to arter. Vi er bl.a. inspireret af svenske initiativer med »geddefabrikker«. Formålet er at forbedre forholdene for de to arter. Vi samarbejder med Guldborgsund Kommune om undersøgelsen. Fishing Zealand-samarbejdet har fremmet vores interesse for denne undersøgelse.

Der er naturligvis andre problemer for brakvandsrovfiske-ne, eksempelvis hvordan og hvor meget de befiskes.

Vi kan påvirke dele heraf via Fishing Zealand. Dels via den adfærd sportsfiskerne har i forhold til fangst og genudsætning, og dels via den måde vi på anden vis forvalter bestandene.

Fishing Zealands styrkerDen enkelte kommune kan opnå meget, hvis man ønsker det. Men i fællesskab kan vi helt anderledes sætte arbejdet


Fokus på spærringer. En overset problemstilling er at have fokus på spærringer, forårsaget af grene, der ligger på tværs af vandløbet.

Derfor gennemgåes samtlige ørredvandløb hvert år for at sikre fiskenes frie passage.

med at styrke indsatsen for at forbedre naturgrundlaget på dagsorde-nen. Vi kan sætte undersøgelser i gang – som eksempel vores fælles havørred undersøgelse – vi kan lære af hinanden, og vi kan samarbejde på tværs af kommuner og fagområder.

Vores fælles forpligtigende værdigrundlag er et godt redskab i den-ne forbindelse.

Vores samarbejde styrker også samarbejdet i forhold til det gode samarbejde, som lystfiskerne har på regionalt plan. Og så har vi stor glæde af det frugtbare samarbejde med Danmarks Sportsfiskerfor-bund.

Vi har allerede kontakt til andre tilsvarende initiativer. Havørred Fyn (»de gamle og erfarne«) og det samarbejde, der er ved at blive igangsat ved Limfjorden (»de ny«). Vi ser frem til at samarbejde med de nævnte organisationer og andre tilsvarende, der måtte se dagens lys. På denne vis kan vi styrke den samlede indsats for fisk og lystfiskeri.

PerspektivetFor en kommune som Vordingborg ser vi umiddelbart følgende fordele ved samarbejdet:• Vores arbejde med at forbedre vandmiljøet styrkes• Vi lærer af hinanden og bliver klogere• Vi opnår en større forståelse for, hvorfor vi skal passe på fiskebe-

standene• Vi opnår lokal udvikling, omsætning og indtjening• Vi får fremmet samarbejdet med de frivillige lystfiskere• Vi kan stimulere interessen for lystfiskeri hos de unge• Vi styrker det tværkommunale samarbejde• Sammen kan vi opnå flere og bedre resultater for de samarbejdende

kommuner

Fishing Zealand er ikke løsningen på alle udfordringer. Fishing Zea-land kan ikke alene løse alle de problemstillinger, der er inden for vores interesseområder. Men Fishing Zealand kan forhåbentligt være en katalysator.

Vi er fra starten af 2015 syv kommuner i Fishing Zealand, og vi ser frem til at flere tilslutter sig samarbejdet. Se mere om Fishing Zealand på www.fishingzealand.dk

Foto

: Fr

eder

ik L

oren

tzen


GLÆDEN VED LYSTFISKERI – DE UNGE SKAL OGSÅ MED

Tekst :: Jon Fuglsang, lektor ved Professionshøjskolen Metropol

Lystfiskeriet er drevet af en indre motivation, som skaber livskvalitet, glæde og sundhed.

Når lystfiskeren bringer fisken fra havet til bordet, så skaber det ikke alene sundhed i

form af sunde fedtsyrer og vitaminer, men det skaber også et nærvær til vandet og

naturen, som er vigtigt for nutidens ungdomskultur.

Nærvær. Vaner og mestringsfornemmelser grundlægges i barn- og

ungdommen, så det er her vi skal fokusere, når lystfiskeriet skal vide-

reføres til kommende generationer.

Foto

: An

nelis

e Jø

rgen

sen


GLÆDEN VED LYSTFISKERI – DE UNGE SKAL OGSÅ MED

En indre motivation. Lystfiskeri er for mange mennesker en pas-

sion. Det handler blandt andet om at være i naturen, have tid til

at tænke og kvalitetstid med venner. Men derudover følger mange

positive ting med i slipstrømmen af denne hobby. Både for indivi-

det og samfundet.

Foto

: Ja

kob

Sør

ense

n


Der er en særlig glæde ved at bevæge sig lang-somt. En glæde ved at være omhyggelig, lære et håndværk og gentage den samme bevægelse igen og igen. I dag afkræves vi oftere og oftere, at vi skal være omstillingsparate, målstyrede og ikke mindst hurtige og effektive. Konkurrencestatens krav om effektivitet præger ikke bare vores ar-bejdsliv, det præger også måden, vi transporterer os på, laver mad og dyrker motion. Det gælder om at komme den billigste og hurtigste vej fra a til b, maden skal laves hurtigt og motion finder ofte sted i tidsbesparende fitnesscentre. De hver-dagslige gøremål skal overstås, så vi kan få en travl, sammensat hverdag til at fungere/1/.

At være lystfisker er ikke særlig effektivt. Der er mange måder, man kan komme hurtigere og nemmere til sin fisk, og hvad værre er, mulig-heden for succes er uforudsigelig. Hverken sto-re mængder af talent, tid eller udstyr er nogen garanti. Glæden ved at være lystfisker kan ikke umiddelbart forklares med de begreber og ratio-naler, der præger vores tid, hvilket også gør, at forklaringen på denne tidskrævende aktivitet, skal findes et andet sted.

Jeg fisker fordi jeg fiskerNår man har en fritidsinteresse, som man virke-lig er optaget af, giver det ikke mening at forstå den ud fra, hvilken effekt det har på ens øvrige liv. Selvom der er et utal af fordele ved at fiske, både for en selv og samfundet, er det ikke me-ningsfuldt at begrunde eller reducere glæden ved at fiske med andet end glæden ved aktiviteten i sig selv /2/. Naturligvis fører fiskeri også til ven-skaber, frisk luft, tiltrængt tid væk fra familien og vitamin-d fra solens stråler. Har man på et tidspunkt været så privilegeret at have haft en passioneret hobby, så ved man, at det handler om noget andet end det at være sund eller dyrke ven-skaber. Dette er naturligvis ting, man er lykkelig for følger med, men der er også noget dragende ved selve aktiviteten, som er det fængslende og afhængighedsskabende /3/. Lysten er båret af det man inden for psykologien vil kalde en indre mo-tivation.

Lysten til at spise fisk. Glæden ved at spise fisk handler ikke bare om

smag, men er også en tillæring, som etableres gennem processen at fange,

rense og tilberede fisken. Vandet og fisken skal gøres mere nærværende

for danskerne.

Glæden ved at være lystfisker kan ikke umiddelbart forklares med de begreber og rationaler, der præger vores tid

Foto

: Ja

kob

Sør

ense

n


Børn og unge er fremmedgjort fra havet På trods af vores beskedne areal har vi i Danmark mere end 7000 km kyststrækning, og den historisk og kulturelle be-tydning heraf for vores nationale identitet kan ikke under-streges nok. Selv om vores adgang til havet er så umiddelbar let, er det tydeligt, at en alt for stor del af ungdomskulturen er fremmedgjorte fra det liv, der er under vandspejlet. Det er dog svært at tiltrække yngre generationer omkring lyst- og fritidsfiskeri, hvilket er mere problematisk end som så, da erfaring og viden inden for lystfiskeri, udgør en vigtig del af unges identitetsdannelse i forhold til mad og naturforstå-else. Der tegner sig nemlig en række problemer, når man ikke

Fællesskab. For at få flere unge til at fiske er det vigtigt at fokusere på fællesskabet og kommunikere med dem på en moderne og

tidssvarende måde.

færdes nær naturen på den måde, som lystfiskeri muliggør. Mange unge danskere forholder sig ikke til det omkringlig-gende hav og de muligheder og ansvar, det indebærer. Udover ture til stranden anser de ofte ikke havet som nærværende og vedkommende for dem og forholder sig sjældent til bæredyg-tigt vandmiljø, fisk og deres herkomst.

Vi spiser ikke nok fisk I forlængelse af den manglende refleksion og erfaring med vandet, er der et sundhedsmæssigt problem, som vokser sig større og større, nemlig det forhold at danskerne og særligt børn og unge ikke spiser nok fisk. Mange unge har ikke smag

Foto

: La

rs A

arø


for fisk, og de spiser i gennemsnit kun en tredjedel af de anbe-falede 30-40 g om dagen. Særligt er det vigtigt, at unge har lyst til at spise de fede fisk som laks, ørred, makrel og sild på grund af indholdet af de sunde fedtsyrer samt D-vitamin /4/. En af år-sagerne til dette er, at mange ikke finder fisk særlig appetitligt. Denne afstandstagen fra fisk forstærkes ved, at den manglende tilgængelighed af frisk fisk gør, at kødet ofte er et nemmere alternativ. Det betyder, at vi også som forbrugere skal tættere på fisken. Det kræver derfor, at fiskerilovgivningen indenfor havfiskeri – både lyst-, rekreativt og erhvervsfi-skeri – skal målrettes mod at få genskabt et ejerskab over fisken og dens plads i hver-dagsmaden, ved at gøre det nemmere at købe frisk fisk i havnen i de områder, hvor fisken fanges. Dette gælder naturligvis kun de fisk, der er mange af, mens de mere sjældne må sættes ud igen.

Madaccept af fiskGlæden ved at fiske og at spise fisk er ikke medfødt. Den tillæ-res løbende gennem afprøvninger og erfaringer og kræver der-med oplæring. Nogle er heldige at være født i hjem, hvor fiskeri

er en hyppig aktivitet, og hvor alt fra fangstmetoder, rensning og tilberedning er vigtig, naturlig lærdom. Studier har vist, at lysten til at spise og afprøve nye fødevarer,ikke bare handler om smag, men etableres igennem barn- og ungdommen og styr-kes ved, at man har været med i alle led af tilberedningsfasen.

Det betyder, at lysten til at spise fisk stimuleres ved, at man både har været med til at fange fisken og til at rense og

tilberede den, før den afprø-ves som noget spiseligt /5/. Når der ikke er flere børn og unge, der prøver at fiske med familien, forholder de sig i stedet til den fisk, der ligger i supermarkedets kølemontre, og det er sjældent særlig ap-petitligt. Derfor vil det være frugtbart i et maddannelses-

perspektiv og som en general afprøvning at forskellige fri-tidsaktiviteter, at det blev underlagt skolen at tilbyde børn erfaringer med at fiske, gerne i samarbejde med lokale lyst-fiskerforeninger. Denne opgave er vigtig, da alle skal have tilbuddet i forhold til at tilegne sig den nødvendige mestrings-fornemmelse for at kunne fiske og håndtere friskfanget fisk i et køkken og på tallerkenen, da vi kan se at denne erfarin g er essentiel for accept af fisk som en del af madvanerne /6/.

Fisk er sundt. Særligt børn og unge spiser ikke nok fisk i forhold til de anbefalede 30-40 gram om dagen.

Nysgerrigheden, erfaringerne og respekten for vandmiljøer og havet skal grundlægges i barn- og ungdommen.

Foto

: Ja

kob

Sør

ense

n


REFERENCER/1/ Parkins, W & Craig, G. 2006. Slow Living, Oxford: Berg./2/ Larsen, S. N:(2008) Kategoriale tydninger af den kognitive kapitalisme med særligt henblik på at begribe samtidens trang og tvang til kreativitet, GNOSIS Vedhæftning nr. 3. Kbh./3/ Fuglsang J. (2010), fra Læring til forbruger, www.ug.dk. Undervisningsministeriet./4/ Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostva-ner, Fødevareinstituttet 2013. DTU/5/ Dyg, P.M. (2014): Fostering Food Literacy and Food Citi-zenship through Farm-School Cooperation and beyond - Theo-retical perspectives and case studies on farm-school coopera-tion and food and agriculture education.” Ph.D. Dissertation. Aalborg University Copenhagen./6/ Micheelsen, A (2013) A. Consumer acceptance of the New Nordic Diet. Appetit/7/ Senneth, R, (2008) The Craftsman. New Haven, CT: Yale University Press.

Behov for æstetisering og nye fællesskaberFremtidens fiskere er dog ofte tiltrukket af andre fællesskaber end dem, der tilbydes af foreningerne. I ungdomskulturen er der en massiv eksponering af æstetiseringsmuligheder. For at få flere til at fiske, er det nødvendigt at anvende disse. Det er i dag en vanskelig opgave at skulle kommunikere til unge. Det skal være nærværende for dem, og med en moderne og tiltrækkende visuel indpakning. Ligeledes er det værd at bemærke, at unge i dag hellere vil lave deres egne mere midlertidige fællesskaber end at melde sig ind i etablerede foreninger. Dette skal der også være plads til, når man inkluderer unge mennesker i fiskeriets glæder.

Meget fiskeri er demokratisk. Det kræver ikke nødvendig-vis det store eller dyre udstyr. Nysgerrigheden, erfaringerne og respekten for vandmiljøer og havet skal grundlægges i barn- og ungdommen. Mange forstår ikke, at fisk ikke kommer i ube-grænsede mængder, og at vi som moderne mennesker har en direkte indvirkning på fiskenes livsbetingelser.

Fiskeren som værtEn tilhørende bevægelse, der vokser markant, er efterspørgs-len efter friske fødevarer samt det at dyrke og tilvejebringe sin egen mad. Mange engagerer sig i dele-landbrug og jagt for at opnå dette. Det skal være frisk og i sæson. For at videreføre argumentet om at tiltrække flere inden for fiskeri og det at spise fisk, skal man også fokusere på tilberedningen, og de måltider som følger. Så når der er sæson for makrel og hornfisk er det nødvendigt at fiskeren tager del i værtsskabet, når den friske fisk tilberedes og serveres. At dele ud af sin fangst er ikke uvæ-sentligt og ofte magisk for måltidets deltagere. Ungdommen er tiltrukket af den form for overlevering, og på den måde kan man gøre lystfiskeri relevant for dem. Vaner og mestringsfor-nemmelser grundlægges i barn- og ungdommen, så det er her vi skal fokusere /7/.

Fremtiden er lysDer er altså mange ting, der peger i retning af at lystfiskeri snart får en ny opblomstring. To af de fritidsinteresser, som i de se-neste år er vokset mærkbart, er jagt og cykling. Begge har det tilfælles, at de foregår ude i naturen, og at de er tidskrævende. Det giver tid væk fra skærmen og papirarkene. Det handler om at være i naturen, have tid til at tænke, tilegne sig et lokalkend-skab, bruge tid med venner. Her dyrker og overleverer man den tavse viden i form af indarbejdede kropslige og håndværksmæs-sige traditioner. Alle disse dimensioner indeholdes om noget i fiskeri, og da fiskeri er så tilgængeligt, er det essentielt at flere får erfaringerne.

Naturforståelse. Nysgerrighed og erfaringerne med vandmil -

jøet skal grundlægges i barndommen. Her skal der skabes

en naturlig forståelse for, at fisk ikke findes i ubegrænsede

mængder, og at vi som moderne mennesker har en direkte

indvirkning på naturen og fiskenes livsbetingelser. Denne

lærdom kan samtidigt tilegnes gennem sjove og givende fæl-

lesskaber ude i naturen.

Mange forstår ikke, at fisk ikke kommer i ubegrænsede mæng-der, og at vi som moderne menne-sker har en direkte indvirkning på fiskenes livsbetingelser

Foto

: Ja

kob

Sør

ense

n


DANMARK SOM ET VISIONÆRT

FOREGANGSLAND FOR LYSTFISKERI

Tekst :: Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund

Lystfiskeriet i Danmark går mod lysere tider. Der er dog behov for større fiskebestande,

bæredygtige beslutninger og nytænkning. Værdien af lystfiskeriet bliver sandsynligvis det

argument, som baner vejen.


DANMARK SOM ET VISIONÆRT

FOREGANGSLAND FOR LYSTFISKERI

Glade frivillige kræfter. Lystfiskeriet i Danmark kan blive meget

bedre. Og samfundets indtægter, der knytter sig til verdens bed-

ste hobby, kan uden tvivl øges markant. Forudsætningen er større

fiskebestande. Her er en flok glade børn med til at hjælpe natu-

ren på vej.


Efteråret 2014 vil gå over i historien som den periode, hvor lystfiskeri gik fra at være en lidt nørdet hobby til at være et emne med relativ stor politisk bevågenhed. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) indbød til en stor temadag i september, hvor emnet var udviklingen af lyst- og fritidsfiskeriet. Med udgangspunkt i temadagen, som genererede et idékatalog, samt med input fra Danmarks Sportsfiskerforbund og en række andre interessenter, lancerede Dan Jørgensen i novem-ber sit udspil om »Bæredygtigt lystfiskeri«. Det indeholder seks konkrete initiativer, der skal styrke det rekreative fiskeri og muligheden for at skabe vækst og arbejdspladser i »Vand-kantsdanmark« (læs mere på side 4-7).

Fyn er finEt halvt år forinden var bekendtgørelsen, der regulerer fiske-riet omkring Fyn og Øerne, blevet revideret. Og den inde-holdt også helt nye og meget visionære elementer, der vil gøre lystfiskeriet omkring Fyn og især i Odense Fjord bedre og øge indtjeningen i det lystfiskerrelaterede erhvervsliv. Hvor-for sker alle disse gode ting lige nu – og hvad skal der til for at gøre Danmarks til en af de bedste lystfisker-destinationer i Europa.

Kroner i kassen virkerDer er flere svar på det første spørgsmål. Det handler selv-følgelig om et langt og sejt træk med påvirkning af relevan-te myndigheder og personer. En påvirkning, som andre end sportsfiskerne har hjulpet med. Men skåret helt ind til benet, så kom det store gennembrud først, da argumentet med lyst-fiskeriets økonomiske værdi kom på banen og vandt indpas i debatten. Indtil 2014 var det udelukkende biologiske hensyn, der blev brugt som argument for reguleringer af fiskeriet. Be-kendtgørelsernes vigtigste formål var primært at sikre, at fi-skeriet ikke udryddede bestandene eller belastede fredede og/eller sårbare bestande på et for højt niveau. Det betød, i det mindste set med sportsfiskerøjne, at der i visse områder var et uhensigtsmæssigt garnfiskeri, der pressede i forvejen mere eller mindre skrøbelige bestande, og som samtidig i større eller mindre grad spolerede muligheden for det gode fiskeri med stang og snøre. Et fænomen, der desværre stadig ses i nogle områder.

Ny tilgang til reguleringDet ændrede sig dog i 2014, hvor først Fynbekendtgørelsen og efterfølgende flere af Dan Jørgensens forslag (se artiklen

Sterling sølv. Der er efterhånden rigtig mange undersøgelser, som viser at fisk fanget på stang er mange penge værd. Værdien af

en lystfiskerfanget havørred er således beregnet til at være 2.500 kr. pr. kg.


side 4-7) er baseret på, at det giver mening at sikre en an-derledes fordeling af fangsterne, som så kan omsættes i øko-nomisk vækst og dermed være med til at skabe jobs i Vand-kantsdanmark. Den nye tilgang er de seneste måneder blevet diskuteret både blandt tilhængere og modstandere af Dan Jørgensens forslag og Fynbekendtgørelsen. Et af modstan-dernes argumenter er, at den socioøkonomiske værdi er groft overvurderet og derfor ikke bør anvendes som argument for en ny regulering. Men hvad ved vi egentligt om værdien af lystfiskeriet i Danmark?

Nøgletal om værdien af lystfiskeriI 2010 kom der veldokumenterede tal om omsætningen i lyst-fiskeriet. De viste blandt andet følgende /1/:• Den samlede omsætning fra danske og udenlandske lystfi-skere kan opgøres til 2,9 mia. kr• Turisternes andel udgør 420 mio. kr• Forbruget tilfredsstilles delvist via dansk produktion – den

afledte produktion i Danmark opgøres til godt 1 mia. kr• Samtidig skabes der en indkomst hos lønmodtagere og

virksomheder på i alt 990 mio. kr• Beskæftigelseseffekten opgøres til 2.473 personer• Dette genererer et skatteprovenu til staten på knap 568

mio. kr

• Knap 18 % af den danske befolkning, svarende til cirka 600.000 personer mellem 18-65 år, har været på en eller flere fisketure i løbet af et år

Siden 2010 er der blev lavet en række andre undersøgelser, der også slår fast, at lystfiskeriet er en vigtig indtægtskilde, og at det har et stort turistmæssigt potentiale. I 2013 skab-te Havørred Fyn og det fynske havørredfiskeri eksempelvis 55.000 ekstra overnatninger, en øget omsætning på 58 milli-oner kroner samt 38 årsværk /2/. Tilsvarende vurderes det, at havørredfiskeriet og lystfiskerturismen omkring Limfjorden

Siden 2010 er der blev lavet en række andre undersøgelser, der også slår fast, at lystfiskeri-et er en vigtig indtægtskilde, og at det har et stort turistmæs-sigt potentiale

Vækstpotentiale. Der er masser af vand i Danmark og dermed et kæmpe økonomiske vækstpotentiale for lystfiskerturisme, under

forudsætning af at fiskebestandene øges.


genererer en årlig omsætning på 68 millioner kroner og 75 årsværk /3/. Som omtalt i artiklen om værdien af laksefiske-riet i Skjern Å (side 14-21), så er det også veldokumenteret, at dette fiskeri er mange penge værd, og det gælder ikke kun i Vestjylland. I 2013 kom Cowi frem til, at det udsætningsba-serede laksefiskeri i Gudenåen er 7,7 millioner kr værd for lo-kalområdet, og at det skaber 5-9 årsværk. Den nye undersø-gelse fra Skjern Å viser, at de 14,6 millioner kr, som fiskeriet i dag omsætter for i lokalområdet, vil kunne fordobles, hvis laksebestanden går fra de nuværende 4.000 til 8.000 laks.

Fordobling også mulig for havørredDer er i øvrigt absolut al mulig grund til at tro, at dette vækstpotentiale også gælder eksempelvis havørredfiskeriet i Danmark, som allerede for fem år siden skønsmæssigt er vur-deret til at medføre en omsætning på cirka 1,3–1,4 milliarder kroner/4/. Det spændende og relativt gode fiskeri, den lette adgang og den lave pris, kombineret med de mange tusinde km velegnede kyststrækning, er vigtige faktorer, der sand-synliggør et stort økonomisk vækstpotentiale – under forud-sætning af at havørredbestandene øges.

Realistiske kilopriserI forbindelse med, at der i 2013 og 2014 blev foretaget nogle skøn over værdien af henholdsvis lystfiskerfangede havørre-der og gedder,/4//5/ har der lydt en del kritiske røster. Kan det for eksempel virkelig passe, at en lystfiskerfanget havør-red kan have en værdi af 4.300 kr, det svarer til 2.500 kr per

kg/4/ De tilsvarende værdier for gedde er henholdsvis 3.623 kr og 1.208 kr per kg/5/. Hvor realistisk er de beløb? Den nye undersøgelse fra Skjern Å gør det muligt at give et velfunde-ret bud på, hvor meget en enkelt laks genererer af værdi i lo-kalområdet. De 937 laks, som blev fanget i 2013, har i følge undersøgelsen en samlet værdi af 14,6 millioner kr. Det giver en stykpris på 15.581 kr. Hvis man antager, at gennemsnits-vægten per laks er 4,5 kg, så er værdien per kg laks 3.462 kr. Det skal med, at det kun er den lokaløkonomiske værdi, der indgår i beregningen, så tallet er sandsynligvis større endnu. Set i det lys er kiloprisen på havørred og gedde – 2.500 kr og 1.208 kr – næppe skudt helt forbi.

Flere fisk en forudsætningDet bør således være slået fast, at lystfiskeriet allerede i dag er en vigtig og potent indtægtskilde, og at det kan betale sig for samfundet at forvalte fiskebestandene på en måde, der fremmer muligheden for at optimere indtægterne af den relativt begræn-sede ressource, som fiskebestandene udgør. Men omsætningen kan altså blive endnu større, som dokumenteret i undersøgel-sen fra Skjern Å. Forudsætningen er, at der kommer flere fisk i vandløbene og i farvandene, der omgiver Danmark. Og netop det element – nødvendigheden af at forøge den vilde reproduk-tion hos de arter, som er interessante for sportsfiskerne – har Danmarks Sportsfiskerforbund og medlemsforeningerne arbej-det med siden stiftelsen i 1938. Siden 2008 har udgangspunk-tet for indsatsen været Visionsplan 2018, der blandt andet har denne overordnede målsætning:

Indikatorart. Laks og ørred er mange penge værd, når de bliver fanget på stang af lystfiskere. Men da begge arter stille store krav

til deres levesteder, så vil alle tiltag, der forbedrer deres leveforhold i vandløbene, også forbedre alle andre arters levevilkår.


»Alle vandløb, der udpeges som biotoper for laksefisk, skal in-den 2018 være selvreproducerende med hensyn til laks og ør-red. De to arter er indikatorarter, så alle initiativer, der frem-mer graden af selvreproduktion hos laks og havørred vil også komme andre arter til gode. Bestandene skal være så robuste, at der kan udøves et bæredygtigt fiskeri med stang og snøre. Fiskebestandene i søerne skal være i naturlig balance og ligge på et så højt, stabilt niveau, at det er muligt at udøve et bære-dygtigt fiskeri med stang og snøre«.

For at opfylde målsætningen, har vi analyseret os frem til, hvilke forandringer, der er behov for. Vi har delt de begræn-sende faktorer op i fire overordnede grupper:

• Hvordan fremmes arbejdet med biotopforbedringer i fjorde, vandløb og søer?

• Forslag til ændringer i lovkomplekset, der regulerer fiskeriet• Forslag til, hvordan kontrollen med det rekreative fiskeri kan

forbedres• Forslag til nye fredningstider og mindstemål for udvalgte arter

Positiv udviklingVi er klar over, at målene er meget ambitiøse, og at vi nok bliver nødt til at justere slutdatoen et par gange i løbet af de næste 5-10 år. Men det er svært at bevare pessimismen nu, hvor miljøministeren har offentliggjort, at fisk officielt bliver måleparameter i den kommende vandplanperiode. Dette er

ekstremt vigtigt, for nu bliver det også en samfundsopgave at være med til at sikre, at vandløbene bliver så gode, at de vilde fisk kan gennemføre deres livscyklus. Til det formål er der afsat et milliardbeløb – herunder et stort beløb til opkøb af dambrug. Det er også et stort plus, at Dan Jørgensen visioner om forvaltningen af de sydsjællandske brakvandsgedder og de bornholmske vildørreder harmonerer med vores ideer og forslag. Han nævner også, at den kystnære kontrol i garnfri zoner og fredningsbælter skal øges, så der kan vi også sætte et – desværre – midlertidigt flueben. Midlertidigt, for ind-satsen skal nemlig indtil videre kun øges indtil medio 2015. Men at skære ned på kontrollen af det fiskeri, der besidder et så stort økonomisk potentiale, vil være tæt på tåbeligt, så mon ikke fremtidige fødevareministre også vil prioritere den indsats? I forhold til det sidste element – ændret mindstemål – er det i 2014 lykkedes os at få hævet geddens mindstemål til 60 cm; et faktum, der forhåbentligt vil øge bestanden af store

det er svært at bevare pessi-mismen nu, hvor miljøministeren har offentliggjort, at fisk bliver måleparameter i vandplanerne

Vilde fisk. Det er nødvendigt at forøge den naturlige produktion af fisk i vores natur, og det skal ske gennem naturgenopretning.


REFERENCER/1/ Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi: FOI – Working pa-per nr.2. Lars Bo Jacobsen 20 /2/ Orator/Saabye Simonsen for Havørred Fyn: Evaluering af Havørred Fyn, 2013./3/ Tex Tour for Havørred Limfjorden. Lystfiskerturisme i Lim-fjorden. Omfang og økonomisk betydning. 2014/4/ Sølv er guld værd i de fynske vandløb. Lerkenfeld Jensen og Hald Kjeldsen. Miljø- og Vandpleje 37, 2013./5/ www.megalops.dk/kiloprisen-pa-gedde-er-over-1-200. Beregnet af Koed og Skov, DTU Aqua./6/ Nyhedsbrev, Havørred Fyn. December 2014.

gedder i søerne. Vi når næppe målene i visionsplan 2018 til tiden, men efteråret 2014 har givet grund til optimisme.

Behov for ændringerDan Jørgensen forslag vil blive udmøntet i nogle bekendtgø-relser. Vi mener dog i Danmarks Sportsfiskerforbund, at der er behov at gå lidt mere radikalt til værks. For selv om bekendtgø-relserne indeholder gode elementer, så løser de kun udfordrin-gerne og øger det turistmæssige potentiale i nogle meget be-grænsede områder. Hvis samfundet generelt skal kunne drage nytte af en ny forvaltningsmodel, så bør den selvfølgelig ind-føres på landsplan, og det kræver en ændring af Fiskeriloven.

Fem arter med særstatusI 2014 lancerede Danmarks Sportsfiskerforbund ideen om, at følgende fem arter skal have særstatus: Ørred, atlantisk laks, gedde, aborre og sandart. Dette forslag kræver en lov-ændring, som tager længere tide end gennemførelse af be-kendtgørelser, idet Folketinget først skal høres og beslutte eventuelle ændringer. Derfor var det ikke realistisk at få gen-nemført forslaget i denne omgang. Vi har dog tænkt os at arbejde videre, for det er vores opfattelse, at disse fem arter er så vigtige for udviklingen af lystfiskeriet, at de ikke skal kunne fiskes og sælges erhvervsmæssigt. Vi vil derfor foreslå, at der indføres et totalt omsætningsforbud for disse arter. Erhvervsfiskeriet efter dem er af meget begrænset samfunds-økonomisk betydning, men fiskeriet kan alligevel have stor negativ indflydelse på fiskebestandene. Lige som det også kan påvirke muligheden for at udnytte fiskeressourcen på en hen-sigtsmæssig måde, der giver mest værdi for samfundet. Men stop for omsætning alene gør det ikke, hvis fiskene alligevel ender som utilsigtet bifangst i garnene. Der er derfor behov for i visse områder at sikre arternes frie vandring mellem gy-depladserne og de områder, hvor de æder.

Fordele ved omsætningsstopDet bør også nævnes, at en lang række udfordringer – i stil med dem, der skulle håndteres i Odense Fjord, hvor bier-hvervsfiskere helt lovligt kunne sætte næsten 3000 meter ør-redgarn i et snævert farvand – vil være løst, hvis der ind-føres et generelt omsætningsforbud på de nævnte arter. Det vil kunne være med til at begrænse den sorte omsætning og dermed reducere det målrettede, ulovlige fiskeri, der i dag finder sted med især havørred som objekt. Slutteligt skal det med, at de cirka 1000 bierhvervsfiskere, der findes, og som fisker relativt kystnært, i dag primært fisker efter torsk, flad-fisk, hornfisk og makrel. Hvis eksempelvis havørredfiskeriet bliver så godt som forventet, så vil en del af bierhvervsfisker-ne – især dem, der fisker i fjorde og snævre farvande – helt sikkert begynde et mere målrettet fiskeri efter havørred. Et omsætningsforbud eliminerer denne potentielle risiko, uden at påvirke de kystnære fiskeres mulighed for at opretholde et bæredygtigt fiskeri på andre arter.

PR-mæssigt scoopEt sidste argument for at tildele de nævnte arter særstatus er, at det vil muliggøre en meget effektiv promovering af Dan-

SENESTE UDGIVELSER AF MILJØ- & VANDPLEJE

mark som lystfiskerdestination. Netop dette argument næv-nes i den rapport, som fødevareministerens task force færdig-gjorde sidst i december, og som offentliggøres i januar 2015. Task forcen har blandt andet haft til opgave at komme med anbefalinger, der kan være med til at gøre Danmark mere attraktiv for lystfiskerturister. At visionære initiativer, der gavner lystfiskeriet, vækker genklang uden for landets græn-ser blev set, da Dan Jørgensen kom med sit forslag om at sikre de sydsjællandske brakvandsgedder mod hjemtagelse og dermed friholde dem for salg. Det blev omtalt i både tyske, hollandske og nordiske medier. Det samms gjaldt i øvrigt, da Fynbekendtgørelsen blev vedtaget. Følgende overskrifter, dukkede op i tyske, hollandske og engelske medier: »Absolut bahnbrechend«, »Absoluter Wahnsinn was in DK abgeht!«, »Beispielhafte Erfolgsgeschichte!«, »Exceptional brilliant news!«, »Goed nieuws voor de zeeforelvissers«!/6/

Modige og bæredygtige beslutninger – ja takLystfiskeriet i Danmark kan blive meget bedre. Og samfun-dets indtægter, der knytter sig til verdens bedste hobby, kan uden tvivl øges markant. Forudsætningen er større fiskebe-stande. Intensiteten af arbejdet med at gøre vandløb, søer og fjorde til velegnede levesteder for fiskene afgør, hvor hurtigt det kan gå, og hvor godt det kan blive. Men også forvaltnin-gen af fiskeriet og kontrollen er nøglefaktorer, ligesom fokus på skarvprædationen i nogle områder vil være helt afgøren-de. Hvis vi gør som vi plejer, så vil udviklingen i bedste fald gå meget langsomt, i værste fald vil der ingen positiv effekt komme ud af den milliardstore investering, der i disse år po-stes i at skabe en bedre natur. Der er derfor essentielt, at der også i årene fremover tages modige og bæredygtige politiske beslutninger i forhold til forvaltningen af fiskebestandene, som ligger i forlængelse af de initiativer, der blev gennemført eller foreslået i 2014.

visionære initiativer, der gavner lystfiskeriet, væk-ker genklang uden for landets grænser


SENESTE UDGIVELSER AF MILJØ- & VANDPLEJE

WWW.SPORTSFISKEREN.DK/MILJOE-VANDPLEJE

44 M&V : : FREMTIDENS LYSTFISKERI FREMTIDENS LYSTFISKERI : : M&V PBMILJØ - & VANDPLEJE : : NR. 40 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : JANUAR 2015

MILJØ- & VANDPLEJEM&V ::Danmarks Sportsfiskerforbunds miljømaga-sin med fokus på fisk, vand og natur. Udkom-mer en til to gange årligt. Redaktører:Daniel Lindvigdl@sportsfisker forbundet.dk

Kaare Manniche Ebertkme@sportsfisker forbundet.dk

Ansvarshavende redaktør:Ole Wislerow@sportsfisker forbundet.dk

Layout:Søren Astrup Jørgensensaj@sportsfisker forbundet.dk Udgiver:Danmarks Sportsfisker forbundSkyttevej 5 – Vingsted – 7182 Bredstenwww.sportsfiskeren.dkpost@sportsfisker forbundet.dk

Forsidefoto: Jakob Sørensen

Documents

M&V 40 2015