- ---~.------~ - -- -..--. .--., ... ~-_. - - . .,. - -- . - ~ - . . - ..... -. .. --_ .. ~ --,~_ .......... . - - - - - . ~ - -- . ... ~ _ ... - ....... ...- . ----_ .. _ ... ~ _ ... ~ .. -.- .. -.. -__ ••• ., . ~ ..... _ -.. ... ______ L-A..~ ~ ------Orienteri for IVIIIIIJI- & Vandpleie

Nr. 5/86

Regulativer for offentlige vandløb Landsudvalget for vandpleje og miljø har fra flere sider modtaget opfordring til at bringe en nær­mere redegørelse vedr. udarbejdelse af regulativer, for vore vandløb, som angivet i den nye vand­løbslov.

I denne udgave af »Miljø- og vandpleje«, har vi derfor samlet artik ler, lovstof samt en ha ndlingsplan fra en amtskommune som er igang med arbejdet. Vi håber at denne orientering vil være jer til hj æ lp i det store arbej­de, som skal laves lokalt, da det er jer der besidder lokal­kendskabet til egne vande.

Som udgangspunkt skal det anbefales, at man er i besid­delse af:

* Lov nr. 302 af 9.juni 1982 - Lov om vandløb. * Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15.jebruar

1985 - Bekendtgørelse om klassifikation og registre­ring af vandløb og om regulativerfor offentlige vand­løb.

Ovennævnte er en del af et samlet værk fra miljøstyrel­sen, som er benævnt:

* Lovinformation nr. I - 1985 - Vandløbsloven.

Prisen er kr. 25,00.

Det skal samtidig oplyses, at ovennæv nte materiale er til­gået samtlige amtskreds-vandplejeudvalg.

Regulativer for offentlige vandløb Alle offentlige vandløb skal have et regulativ, der bl.a . skal indeholde bestemmelser om:

• skikkelse eller vandføringsevne • vedligeholdelse • restaurering • hegn og kreaturvanding

De to første punkter har hidtil tjent til at sikre, at vandet kan afledes effektivt.' Ofte er det sket på miljøforhold­enes bekostning. Den vedligeholdelse der foretages, kan ødelægge dyrs og planters levesteder .

Regulativernes bestemmelser om vandløbets vedligehold­else, skal nu tilpasses målsætningerne for vandløbet (re­cipientkvalitetsplal1erne), så de planlagte miljøforhold sikres! - er der f.eks. planlagt , at der i vandløbet skal kunne trives en ørredbestand, kan det betyde at den hid­tidige vedligeholdelse må ændres, i en mere miljøvenlig retning.

Vi kan derfor konkludere, at de nye regulativer er rets­grundlaget for administrationen af de offentlige vand­løb.

Her skal lige bemærkes, at vandløbsmyndighederne kan fastsætte bestemmelser for private vandløbs vedligehold­else og udseende.

Vi vil i det efterfølgende forsøge at kommentere de en­kelte §'er i loven og dens bekendtgørelser. Som udgangs­punkt vil vi se på loven §'er der omhandler regulativer:

Vandløbsloven § I. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan be­nyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spil­devand og drænvand.

Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssi­ge krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

Lovens § l, formålet , er fakti sk uændret i forhold til den gamle lovgivning.

Stk. 2 er meget mere interessant. Her er præciseret, at fy­siske indgreb i vandløbet skal ske under hensyntagen til miljøet, hvilket har til hensigt at beskytte fisk, smådyr og bredvegetation.

DSF har sin store andel i at stk. 2 kom med i lov kom­plekset.

Offentlige vandløb

§ 12. For offentlige vandløb udarbejder vandløbsmyn­digheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmelser om:

l) vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.

2) vandløbets vedligeholdelse, jfr. kap. 7.

3) ændringer i retten til sejlads. jfr. § 4, stk. 3 .

4) restaureringsforanstaltninger. jfr. kap. 8,

og

5) beslutninger om friholdelse af arealer langs vandløb, jfr. § 69.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at regu­lativerne skal indeholde bestemmelser om andre forhold.

I lovens § 12 er fastsat, som minimum, de punkter som et regulativ skal indeholde.

Ligeledes fastsættes, at det er vandløbsmyndigheden (amt-kommune), som skal lade regulativerne udføre.

I stk. 2 angives, at miljøministeren kan fastsætte regler om andre forhold .

Disse kan komme til udtryk via cirkulærer eller bekendt­gørelser, og det er bl.a. bekendtgørelse nr. 49 af 15. fe­bruar 1985, det efterfølgende hovedafsnit omhandler.

. -:~

§ 13. Regulativer ligger til gennemsyn hos vandløbsmyn­digheden og kan købes samme sted.

Intet er hemmeligt! - alle kan ved selvsyn studere, eller erhverve, et eksemplar af regulativet for et vandløb, f.eks. hvor foreningen har fiskeinteresser.

Private vandløb

§ 15. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.

De små vandløb, gydepladser og yngelpossitioner, er ik­ke tabt.

I loven er der mulighed for også at få disse beskyttet.

§ 84. Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages af"

l) den afgørelsen er rettet til.

2) enhver, der må antages at have en individuel, væsent­lig interesse i sagens udfald.

Stk. 2. Danmarks Naturfredningsforening og Dan­marks Sportsfiskerforbund kan påklage afgørelser ef­ter kap. 5, samt visse større sager efter kap. 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelser.

Stk. 3. Hovedstadsrådet og amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbesty­relsen kan påklage amtsrådets afgørelser. Kommunal­bestyrelsen og amtsrådet kan påklage hovedstadsrå-

. dets afgørelser.

Som afslutning på vandløbsloven, er det værd at lægge mærke til § 84.

I denne er fastsat, at DSF kan påklage sager efter enkelte kapitler i loven.

Her er det vigtigt at fremføre sin anke indenfor den fast­satte tidsfrist, samt at klagerens påstand/indvending er objektiv og veldokumenteret.

En evt klage bør ske via kredsvandplejeudvalget, eller i det mindste, med kopi til dette.

Gennem ovennævnte fremgangsmåde sikre vi, at vor in­terne kommunikation er i orden. Dette indebærer at or­ganisationen kan besvare evt. spørgsmål fra overordnede myndigheder.

Bekendtgørelse om klassifikation og registre­ring af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb:

Som nævnt i vandløbslovens § 12, stk. 2, kan miljømini­steren fastsætte regler om, at regulativerne skal indehol­de bestemmelser om andre forhold.

Som eksempel på dette, vil vi se på Miljøministeriets be­kendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, som i betydelig større grad redegør for begrebet - regulativ.

Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vand­løb og om regulativer for offentlige vandløb:

2

Regulativer for offentlige vandløb

§ 9. Vandløbsmyndigheden udarbejder iforbindelse med forslag til regulativer, )fr. lovens § 12, en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativ forslaget, jfr. lovens § l. Denne redegørelse optages som bilag til regulativet.

§ 9 angiver de pligter, som vandløbsmyndigheden har få­et pålagt.

Selvom der ikke i bekendtgørelsen er nævnt noget om fisk, så bestemmer cirkulæret om vandløbsloven, at så­fremt der forefindes en godkendt udsætningsplan for vandløbet, så skal denne indgå på lige vilkår, som alle andre redegørelser vedr. vandløbet.

Det er her på sin plads at repetere lovens § l stk. 2 - det er afsnittet om hensyntagen til de miljømæssige krav.

§ 10. Regulativet skal indeholde en tydelig betegnelse af vandløbet og oplysning om målsætning for vandløbet. Regulativet skal yderligere indeholde oplysninger om de ved og i vandløbet beliggende anlæg og være bilagt et kort, der viser vandløbets beliggenhed og er forsynet med identifikation af de enkelte stationeringer. Regulativet skal endvidere indeholde bestemmelser om:

I) vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, her­under regulativvandstande.

2) vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdernes udførelse, og om bort­skaffelse af fyld og grøde, samt om sikring af dræn­udløb.

3) ændring i retten til sejlads, jfr. lovens § 4.

4) beliggenhed, udstrækning m. v. af anlæg m. v., der er etableret i forbindelse med restaureringer, jfr. lovens kapitel 8.

5) friholdelse af arealer langs vandløb, jfr. lovens § 69.

6) drift af stemmeværker, jfr. lovens § 27, stk. 4.

7) hegn og kreaturvanding, jfr. lovens § 29.

8) beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetati-on, jfr. lovens § 34.

9) udløb for dræn- og spildevandsledninger.

la) broer, bolværker og lignende.

11) opstemningsanlæg herunder flademål m. v ..

12) tilrettelægning af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes med­virken ved tilsynet, samt om samarbejdet med andre myndigheder.

13) revision af regulativet.

§ 10 i bekendtgørelsen beskriver de ting, som et regulativ skal indeholde.

Som nævnt under vandløbslovens § 12, er det ministeren der via bekendtgørelser kan fastsætte regler om, hvad et regulativ skal indeholde.

Bemærk iøvrigt, at de 5 nævnte pkt. i vandløbsloven her er øget til 13 pkt..

Med hensyn til rækkefølgen, er den ikke et udtryk for vigtigheden.

Når man ser alle disse punkter, kan man godt forstå, at det er et stort arbejde at få gennemgået et vandløb og få alle ting registreret. Derfor er det af stor vigtighed, at vi

sportsfiskere får vore synspunkter og iagttagelser med. Vi kender, eller burde ihvertfald kende, de vandsyste­mer, som vi har i kreds- og klubregie.

§ ll. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til regula­tiv for vandløb, der berører flere vandløbsmyndigheders område, skal der forhandles mellem vandløbsmyndighe­derne for at sikre, at der ikke i regulativet fastsættes be­stemmelser om vandløbsvedligeholdelse m. v., som hin­drer opfyldelse af målsatte anvendelser andre steder i vandløbssystemet .

Stk. 2. Uenighed mellem vandløbsmyndighederne afgø­res af miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

l denne § er der taget højde for, at en vandløbsmyndig­hed ikke kan nedprioritere den strækning, der løber gen­nem dens område.

Vandløbsregulativet skal ses som en helhed for hele va ndløbssys temet.

§ 12. Forslag til regulativ fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 8 uger. Tid og sted for fremlæg­gelsen meddeles i stedlige blade. Det meddeles samtidig, at eventuelle indsigelser og ændringsforslag m. v. kan indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden inden 8 ugers fristen.

Stk. 2. Med samme indsigelsesfrist sendes forslaget sam­tidig til berørte myndigheder m. v., samt til de klageberet­tigede organisationer, jfr. lovens § 84, stk. 2.

Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan afholde offentligt møde om forslaget.

§ 13. Efterfremlæggelsesperiodens udløb vedtager vand­løbsmyndigheden regulativet under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være frem­kommet. Stk. 2. Vandløbsmyndigheden offentliggør, i stedlige blade, meddelelse om regulativets vedtagelse. Meddelel­sen skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages og fristen herfor. Regulativet sendes samtidig til berørte myndigheder, jfr. § 12, stk. 2, samt til miljøstyrelsen.

§ 12 og § 13 omfatter proceduren ved regulativets ud­arbejdelse, fremlæggelse og indsigelser.

Det er her vi skal være meget opmærksomme!

Er der etableret et samarbejde mellem vandløbsmyndig­heden og de lokale sportsfiskere, så er problemet løst. Er man derimod tvungen til at observere en meddelelse i de lokale aviser, så er der en stor risiko for, at vi ikke bliver opmærksomme på, at der er noget på trapperne.

Der skal herfra lyde en kraftig opfordring til at holde sig a' jour med dette arbejde, som er af stor betydning for vore vandløb og dermed for vore foreninger.

Såfremt man ikke er med i regulativarbejdet, og derigen­nem får lejlighed til at udveksle synspunkter med vand­løbsmyndigheden, så skal l ikke afholde jer fra at gøre skriftlig indsigelse, vedr. ting der evt. er glemt i regulativ­forslaget.

Vi må huske på, at vore foreninger har et fortrinligt kendskab til vandløbene og til de ting, som skal forefin­des og registreres i et regulativ.

3

Enkelte amtskredse har allerede set de første regulativer efter den nye vandløbslov. Vi har også konstateret, at der har været enkelte tiltag til at køre efter rene landbrugsin­teresser, men det er jo så vores opgave, at bortluge de værste af disse ting .

§ 14. Bestemmelserne i §§ 11,12 og 13 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i og tillæg til vedtagne regula­tiver.

Ved eventuelle senere ændringer eller tillæg lil godkendte regulativer, skal der anvendes samme procedure, som ved oprettelsen af et ny regulativ.

Dette vil sige, at vi på den måde ikke ri sikerer pludselig at stå med en evt. tilføjelse, uden a t vi har ha ft mulighed for at deltage i udfo rmningen af denne.

§ 15. Vandløbsmyndighedens afgørelser om klassifikati­on af vandløb og om vedtagelse af regulativer kan påkla­ges til miljøstyrelsen efter bestemmelserne i lovens § 16.

Skulle en vandløbsmyndighed få gennemført et regula­tiv, som indeholder ting, som ikke er i overensstemmelse med vo res opfattelse af begrebet »miljømæssige krav til vandløbskvaliteten«, så er der en mulighed for at påklage den lokale m yndigheds afgørelse til miljøstyrel sen .

§ 17. Denne bekendtgørelse træder i kraft den I . marts 1985.

Stk. 2. Alle regulativer skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse senest I. januar 1993.

§ 17 er tidsrammen for udarbejdelsen af regulativer. Som det kan ses, er slutdatoen J. januar 1993.

Dette vil for mange ligge langt ude i fremtiden, men vi skal huske på, at vi har mange tusinde kilometer vandløb og alle skal gennemgås meter for meter , foruden at der skal udarbejdes skriftligt materiale . Det vil blive et stort arbejde, men helt sikkert til gavn for vore vandløb. •

Og hvad betyder så alt dette .......... ?????? Det kan være vanskeligt at skrive / omskrive lov­stof, til det vi almindelige mennesker kalder »forstå­ligt dansk«. Embedsmændene i miljøstyrelsen har forudset det­te, og har udsendt et cirkulærer, som beskriver de enkelte lovafsnit, og hvad der er vigtigst - disses in­tentioner. Vi bringer her cirkulærets afsnit om »Regulativer«.

7. Regulativer for offentlige vandløb

Regulativerne er retsgrundlaget for admi­nistrationen af de offentlige vandløb.

Der udarbejdes ikke regulativer for private vandløb, men vandløbsmyndigheden kan fastsætte bestemmelser om vandløbets vedli­geholdelse og dets skikkelse eller vandfø­ringsevne, jfr. lovens §§ 36 og 15. De nærme­re regler om regulativudarbejdelsen og om regulativernes indhold er fastsat i bekendtgø­relse nr. 49 af 15. februar 1985 om klassifika­tion og registrering af vandløb og om regula­tiver for offentlige vandløb.

7. J. Grundlaget for regulativerne . Vandløbsmyndigheden udarbejder i for­

bindelse med forslag til regulativer en rede­gørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget, jfr. bekendtgørelsens § 9. Redegørelsen optages som bilag til regula­tivet.

Redegørelsen skal omfatte en oversigt over de planer, der har betydning for vandløbets administration, herunder recipientkvalitets­planer, vandindvindingsplaner, fredningspla­ner og landbrugsplaner samt oplysning om, hvorvidt vandløbet er registreret efter § 43 i naturfredningsloven.

Vandløbslovens administration har betyd­ning for afvandingsmulighederne. I praksis er det i særlig grad jordbrugsarealerne i af­strømningsområdet, der berøres.

Redegørelsen bør derfor også omfatte op­lysninger om afvandingsforholdene i af­strømningsområdet, i den udstækning de be­røres af regulativændringer.

Finder vandløbsmyndighederne, at der er behov for at redegøre for afvandingsforhol­dene, kan landbrugsministeriet, arealdata­kontoret, yde bistand hermed.

I det omfang vandløbsmyndigheden er bekendt med, at der af fiskeriministeren i medfør af ferskvandsfiskeriloven er udarbej­det eHer godkendt plan for udsætning af fisk m.m. i vandløbet, bør redegørelsen også om­fatte oplysninger herom.

4

7.2. Regulativernes indhold

I bekendtgørelsens § lOer det fastsat, hvil­ke forhold regulativerne skal indeholde be­stemmelser om.

Regulativerne skal efter bestemmelserne være bilagt et kort, der viser vandløbets be­liggenhed. For at sikre en hensigtsmæssig identifikation af vandløbet anbefales det, at kortbilaget forsynes med UTM-koordinatnet.

Lovens § 12 om indholdet af regulativer er i bekendtgørelsen bl.a. udvidet med en ad­gang for vandløbsmyndighederne til at be­stemme placeringen af udløbet for dræn- og spi/devands/edninger svarende til den hidtidi­ge retstilstand.

Det er ikke hermed tanken, at vandløbs­myndighederne skal fastsætte så detaljerede bestemmelser om placeringen af dræn- og spildevandsledninger, at det forudsætter et anmeldelsessystem for almindelige drænud­løb. Men vandløbsmyndigheden kan eksem­pelvis i medfør af bestemmelsen friholde vis­se vandløbsstrækninger for disse udløb, hvis det er påkrævet af hensyn til vedligeholdel­sen. Der kan ligeledes fastsættes bestemmel­ser om, hvor tæt dræn- og spildevandslednin­ger må placeres på den regulativmæssige fastsatte bundkote, så det sikres, at man ikke ved placeringen af udløb, tvinger vandløbs­myndigheden til indgreb i vandløbene, som har karakter af regulering. Sådanne bestem­melser skal respekteres i forbindelse med eventuel udnyttelse af dræningsretten efter lovens § 3, jfr. ovenfor under pkt. 5.1.

Vandløbsmyndighederne har ansvaret for vedligeholde/sen af de offentlige vandløb. I regulativerne fastlægges vandløbsmyndighe­dernes forpligtelse detaljeret for det enkelte vandløb.

Efter lovens § 27, stk. I skal vandløb ved­ligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Det følger heraf, at vandløbsmyndighederne som led i vedligeholdelsen er forpligtet til at sikre den fastlagte skikkelse eller vandfø­ringsevne, men ikke er berettiget til at for­bedre den, idet et sådant indgreb er en regu­lering, der kun kan gennemføres, såfremt de særlige regler herom følges, jfr. bekendtgørel­se n r. 424 af 7. september 1983 om vandløbs­regulering m.v. Er vandløbet endvidere regi­streret som »§ 43-vandløb« i medfør af na­turfredningsloven, forudsætter sådanne ind-

greb endvidere en behandling af sagen i medfør af denne bestemmelse.

Det skal fremhæves, at regulativernes be­stemmelser om vedligeholdelsen noje skal følges af vandløbsmyndighederne, således at enhver ændring af vedligeholdelsens tilrette­læggelse ikke kan gennemføres. før bestem­melserne herom i regulativerne er ændrede.

Det bemærkes, at særbidrag til vandløb­svedligeholdelsen, der er pålagt bredejere eller andre, skal fremgå af regulativet. Place­ringen af evL grødeoptagningspladser kan endvidere angives i regulativets kortbilag.

I regulativet skal der endvidere fa stsættes bestemmelser om vandløbsmyndighedernes tilrettelæggelse af ti/synet.

Vandløbsmyndighedernes konkrete beslut­ninger om anvendelsen af det enkelte vand­løb skal fremg å af regulativet, således at den enkelte bruger af vandløbet ved gennemsyn af regulativet kan se, hvilke begrænsninger der er for anvendelsen af det enkelte vand­løb. Herudover kan den enkelte vandløbs­bruger ved gennem syn af bilaget til regulati­vet orientere sig om bestemmelser, der er knyttet til vandløbet i medfør af anden lov­glvnmg.

Vandløbets fysiske tilstand og dets vedlige­holdelse skal fremover fastlægges i regulati­vet på baggrund af den målsætning for det pågældende vandløb, som fremgår af plan­lægningen, herunder især recipientkvalitets­planlægningen. Ved fa stlæggelsen af vandlø­bets fysiske tilstand bør der tages udgangs­punkt i vandløbets faktiske ti/stand. Samtidig må det sikres. at de bestående afvandings­mæssige interesser fort sat tilgodeses.

Efter den tidligere lov skulle afledningen a f vand alene sikres ved fastsættelse af en geometrisk skikkelse for vandløbet, dvs. faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg. Hermed tages imidlertid ik­ke hensyn til de miljømæssige krav, der stil­les i vandløb, som har en høj miljømæssig målsætning i recipientkvalitetsplanen . Mål­sætningen for disse vandløb forudsætter en varierende vandløbsform med hensyn til bredde, dybde og skråningsanlæg. Med loven er der derfor åbnet mulighed for , at aflednin­gen af vand i sådanne vandløb kan sikres gennem faste krav til vandføringsevnen som et alternativ til en fastsat skikkelse.

Ved et vandløbs vandføringsevne forstås. at det skal kunne a flede en given vandføring (regulativ-vandføringen), uden at vandstan­den er højere end et fastsat niveau (regula­tiv-vandstanden), der fastsættes under hen-

5

syntagen til de tilgrænsende arealer. Regula­tiv -vandføringen kan fastsættes som en pro­centdel af vandløbets maksimumvandføring (dvs. den største vandføring over en længere periode, helst ikke mindre end 20-25 år). Der kan f.eks. vælges en regulativ-vandføring på 90 pet. af maksimumvandføringen, hvilket vil indebære, at det statistisk set kan forventes, at en større vandføring (end regulativ-vand­føringen) vil forekomme hvert IO. år.

I forbindelse med vandløbsloven har miljøstyrelsen udsendt et nyt slandardregula­liv. Det anbefales, at vandløbsmyndigheden følger standardregulativet ved udarbejdelse af regulativer, eller bruger det som en check­liste for at sikre, at alle forhold, som regula­tivet skal indeholde bestemmelser om, kom­mer med i det nye regulativ.

7.3. Regulativernes tilvejebringelse

Forslag til regulativ skal fremlægges til gennemsyn for offentligheden i mindst 8 uger. Forslaget skal samtidig sendes til udta­lelse hos berørte myndigheder, jfr. § 12, stk. 2 i bekendtgørelsen.

Med berørte myndigheder sigtes primært til amtskommunen. Indenfor hovedstadsområ­det skal hovedstadsrådet som recipientan­svarlig myndighed høres. Der henvises i den­ne forbindelse bl.a. til pkt. 4.3.1. i miljømini­steriets cirkulære nr. 222 af l. december 1978 om naturfredningslovens § 43 (om vådområ­der). Der sikres herved overensstemmelse mellem regulativ og planlægning. Tvivl­spørgsmål kan søges løst i miljøstyrelsen. Forslag til regulativer for amtsvandløb bør sendes til berørte kommuner. Berører vand­løbet flere kommuner eller amtskommuner forudsættes det, at disse inddrages i regula­tivarbejdet på et tidligt tidspunkt. Det må bl.a. sikres, at regulativet ikke indeholder bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse og -kvalitet, som hindrer opfyldelsen af målsatte anvendelser andre steder i vandløbet. Forslag til regulativer bør ligeledes sendes til høring i fiskeriministeriet. Miljøstyrelsens ferskvand­laboratorium er indstillet på at give råd og vejledning. Om udtalelser fra landbrugsmini­steriet henvises til pkt. 7.1.

Klageberettigede organisationer underret­tes samtidig om, at der er udarbejdet forslag til regulativ samt oplyses om indsigelsesfri­sten. Det bør overvejes, om det i det enkelte tilfælde vil være rimeligt ligeledes at under­rette de lokale landboorganisationer, Frilufts­rådet og Dansk Dambrugerforening.

Vedtagelse af regulativer skal offentliggø­res samtidig med, at der oplyses hvor og in­den for hvilken frist, afgørelsen kan påkla­ges. Det bør overvejes, om det i det enkelte tilfælde vil være rimeligt at orientere de be­rørte lodsejere direkte om vedtagne regulati­ver. Vandløbsmyndighedens vedtagelse af regulativer kan påklages efter bestemmelser­ne i lovens kapitel 16.

Som efter den hidtidige lov har vandløbs­myndighederne mulighed for i samarbejde at udarbejde fællesregulativer for vandløbssyste­mer. Uoverensstemmelser mellem vandløbs­myndigheder.ne i denne forbindelse indbrin­ges for miljøstyrelsen, jfr. lovens § 7, stk. 6.

Nye regulativer skal udarbejdes i overens­stemmelse med reglerne i førnævnte bekendt­gørelse nr. 49 af IS. februar 1985 og udfor­mes efter bestemmelserne i loven. De gæl­dende regulativer bevarer deres gyldighed indtil, der vedtages nye regulativer, jfr. lo­vens § 88.

7.4. Revision af regulativer

. Det anbefales, at vandløbsmyndigheden starter reVISIOnen af gældende regulativer ved de vandløb, som er højest prioriteret i følge recipientkvalitetsplanlægningen, og at man tager de regulativer først, hvor der er størst uoverensstemmelse mellem målsætnin­gen og det gældende regulativ.

Man anbefaler, at tidsfølgen for revisionen af regulativer afstemmes mellem kommuner og amtskommuner inden for samme afstrøm­ningsområde.

l. januar 1993 er fastsat som den frist, in­den for hvilken alle regulativer skal være revideret, jfr. bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, § 17, stk. 2.

Regulativerne skal indeholde revisionsbe­stemmelser, jfr. § IO i bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985, så det sikres, at det med jævne mellemrum vurderes, om ændring i forudsætningerne herunder i plangrundlaget bør medføre justering af regulativet. e

Sporl5jiskerne har hilst den nye z:al1dløbslov vdkommen med glæde.

6

DEN NYE VANDLØBSLOV

Handlingsprogram

Januar 1985

~ FYNS AMTSKOMMUNE Forva ltningen for Teknik og Miljø

Amternes arbejde ... Hvordan udfører de enkelte amter det pålagte regulativ-arbejde? - Det kan vi selvfølgelig ik­ke svare på - men med tilladelse/ra Fyns Amts­kommune, bringer vi her deres »Handlings­program«.

Vi håber det kan være til nytte og inspiration i jeres videre arbejde.

KOMMUf'!EFORt :,r [tj(, E fJ I FYNS AMT:

OR I ENTER I NGSI'ODE O'~ REALI SER I ~GEN AF DEN NYE VANDL~eSLOV

TORSDAG DEN 31. JANU.R 1985 pA I ~TEL "y BORG STRAND.

I="ORSLAG TIL HAf~DL[f\!GSPPO(jRAM

V/FORVALf"IIIG~C~EF C.E. VESTED. Fv,·s AMTSKOMMUNE.

I 'DLlGGfTS HOVEDPUNKTER ........ , ..... ... .. ... . I "DLEDN I NC,

S"'APBEJDE N~DVEND I GT

DEGULATIVER I HENHOLD TIL DEN NYE VANDL~8SLOV

PILO TPROJ EKTER

VANDL~BET S SKIKKELSE OG/EL LER VANDFØRINGSEVNE

VANDLrPETS VEDLIGeHOLDELSE

VANDLØBSRE Sf AUPE;; IllG

RESSOURCER TIL GeNNE;1F0RELSE AF DE" NYE VANDL~BSLOV

PANDL I "GSPROGRM' .

I NDLE DN I r/C.

AFLED~ IN G AF VAND

DEN GAMLE VANDL~BSLOV HAVDE TIL FORMA L ALENE AT SIKPE. AT VAND­

LØBE"E KUNlIE BENYTTES T I L AFLeDN I NG AF VAND.

r . ILJØMÆSSIGE KRAV

nE~ NyE VANDLØBSLO'/ FASTHOLDER DETTE FORMAL. MEI' DEN SKAL END­

VIDE RE S IKRE. ~T AFLEDNINGeN AF VAND SK ER UNDEP HENSYNTAGEN T IL

MI LJeMÆSSIGE KRAV TIL VANDLr~SKVALlTETEN. VANDLØPSKVALlTETEN E~

FASTLAGT UD FRA MILJØLOVENS BESTEMMELSER OM RECIPIENTKVALITETS­

PLANLfGN I NG. HEF ER VANDl.~BSLOVEN A' J0UQF"RT UNDER HH'Syr" AGEII

T I L MI LJPL0VE N. DEP Ea HER VED S ~GT SIKR ET. AT DEP I KKE LÆ~GERE

KAN OPS T~ KONFLIKTE~ ~ELLE~ FORAN STALTrl!rGER. DER UDFnRE ~

HENHOLJ TI~ ~~ !0 LOVE,

I

NYE REGULATIVER

FOR AT FA GENNEMF~RT INT ENT IONERNE I DEN NYE VANDL0BSLOV ER DET

I LOVEN FASTLAGT. AT DER INDEN 1993 SKAL UDARBEJDES NYE REGUlA­

T IVER FOR DE OFFENTLI GE VAND LPB.

VED HJÆLP AF REGULAT IVERNE FASTLtGGES EN RÆKKE BESTEI'MELSER AF

STØRSTE VIGTIGHED FOR VANDLPBETS EVNE T IL AFLEDNING AF VAND Dr.

FOR DE MllJPMÆSSIGE FORHCLD I VANDLPBET.

rET ER IKKE MULIGT AT GENNEMFeRE INTENTIONERNE I DEN NYE VAND­

lPB SLOV OM HENSYNTAGEN Til DE MILJØMÆSSIGE FORHOLD I VANDlØBET

UGEN UDARBEJDELSE AF NYE PEGULAT IVER.

~'YT AD~ IN I STRATIVT SYSTEM

MED DEN NYE VANDL~BSLOV ER DET ADM I NISTRATIVE SYSTEI1 ÆNDRET. DE

OPGAVER. DER TIDLIGERE VAR pALAGT LANDVlSEN SR ETTEPNE f R NU VIDT

OMFANG UGT OVER TIL KOMrlUNER OG ArH SKOMMUNER.

DE TEWI~'E SAGER ER OVERFPRT Til KOMMUNER nG AMTSKDrlMUNER FK"

LANDV(SEN SPEiT ER'IE. LANDVÆSENSRETTERNE BEHAND LER FOPT SA T DE

~KO"OMISKE SAGER Dr' BLANDT ANDET ERS TATNINGER OG BIDRAG SF0RDE­

L!NGER.

~IH S R/DENE BE"ANDLER SAGER VEDR0RENDE "MTSVANDlPB OG KO"MUNAL­

aE STYRELSEN SAGER VEDRPRENDE KOMMUNEVANDLnB OG PPIVATE VANDLoS.

: AMAR B'OJDE 'rrDVEND I G T

VANCleB KENDER IKKE AD~ I NI S TRATIVE GRÆNSER .. . .... , . . ... . . . , . . .... , . . , .... . . ', ...... . I RELATION Til EN SI11DI G ADMIrJISTRAT I ON AF 'If.NDloPSLOVEN EO DET

vr~TIGT INDLEDNING SVIS AT TAGE HOJDE f0R,AT DE E~KELTE ~TRÆK­

"INGER AF ET VANDLPBSSYSTEM OFTE KLA~SIFICERES FORSKELLIGT.

[T VANDLPBSSYSTEM STARTER OFTE SO" DR[VATf 'ANDloB. FORTSfTT[R

SOM KOMMur-IE\/Ar~DL(-'B FOR ENDELIG AT OluE SOM AMT$VANDL0B. ItlDTiL

JE T UDMUNDER I HAVET.

VMIDLrB~M'IN[' [G~Ei)EI'J F()R PR ! 'JAIE v sl.r·'DLrs CG !(OMMIU'EVANO Lre FP

KOMMUNALBESTYRELSEN. VANDlPBSMYlmlGHEDEN FOR AMTSVAlIDLØB ER

AMTS~ADET •

AMTSRÅDET PECIP[ENTANSVAPl[G MYNDIGHED .' •• , • ••.•••••••••• ' ,.0 _"., 0'0 •• ' •• "

! RELATIOf; TIL ADl1ltn STRIiTI ON fI,r:: MILJØLovFN ER AMTSRÅDENE

RECIP1HHAN';\'ARL!G "W~! D luHEr:. Fvw: AMTSRÅD HAR I SI\MARBEJDE

MED KOMI'UNER"E UDARBEJDET REC [PIENTKVAL I TETSPLMJEP . MILJ0M/S­

';IGT KPAV TIL VANQL~?SKV~L!TETEN FREMG~R AF DISSE PLANER.

REC I P I ENTKVOLl TETSPlAN EPNE ER [NDARBEJDET I DE[·I AF AMT3R~DET

GODKE~DTE OG AF ."[LJPMIN[STEREN GODKENDTE REGIONPLAN (RP 80). REC I P I E':TKVAL I TE TSPLANERNE O".F ATTER HELE vANDLrBSSYSTEMERNE.

DET Vil S IG E [KKE .\LE NE DET PÅcÆLDEt'DE VArIDLOB. ~.EN OGsA AllE

SIDETlllPB. SPER OG MOSER BELIGGENDE IVANDLeBETS OFLAHDSOMRÅDE.

FOR BLANDT ANDET AT S I KRE OVERENSSTEI1MELSE MELLEM DE AF KOMMU ­

NERNE UDARBEJDE DE REGULAT[VER OG PEC [PIENfKVAL!TET5FLANERNE

ER DET I eOVEN FASTSAT. A, D[ SSE SKAL SENDES TIL AMTS,OMMUNEN

TIL GE NNEM SYN. AMTS KCHf",U f: Er'-' KAN I DENNE FA~E FREMKaM~'E f'.1.ED ltJD­

SIGELSER OG I:NDPII,[·SF OR'lAr, 110T IVERET I RE C [PIErHKVr.ciTETSPLANH'.

~.~ ~ :~~~~~~~! ~:~~~?\:~~~ I DE T!LFJ:LDE, HVOR 'I Y~ QEGULATI'J EP. FORUDSÆTTEP lNDRINGER I

VANDLPBETS ABNE FOPlei. KRfVE~ TILLADELSE EFTER NATURFRED­

~INGSlCVE"S § 03. A~TSKOM.U.EN ER GODKENDENDE MYNDIGHED I HEN­

HOLD Ti;_ NATUR;::REDr~JI'\GS LOVEN , PRAKSIS VIL VISE, HV0R OFTE Ny E

REr.ULATI'/EP: <:',I(AL r:.ODKErJDES EFTER NATUPFREDNINIlSUWENS BESTEM ­

MELSER.

MAN KAN hEP : TILL~ <::'1 ;: DET cprRC,C")f"'Å L. Of1 DE T EP. HENC; IGT SMfS­

«GT. A-r UC;' FrRST SKER H~RING AF FYr's AMTSKOMMUNE SOM Rf CI ­

PIEMTMYtIDJGHED. ~ 43 ~Y~OIGHED OG VANOLOBSMYNO I CHED ~nR AMTS­

VANDlPEE"E EFTER AT SELVE PEGUlATI'IET ER UDARBEJDET. SÅl€DES

AT D l ALOG D: f'1ELLEt1 I',OM/"IUNE 0G Af" T C;KOHMU~'E K0MMER T I L AT ~.KE

ph GRL'"WLAlj 4.F I flDS IGELSER flG I<LAGEP .

I VAr~C'L~B5LC::E'~ [!: EN~1 1/ 1DE R E ANF~RT. AT REGULATIV FORSLAG Et 'E

S~AL SENDE3 TIL INTE?ESSEORGANISAT10NEPNE TIL GEN~EMSYN. DET VIL ~IGE LANDBRUG~ORGANiSAT:ONEQ. SPORTSFjo::.K ERNE OG NATURFRED­

FREDNINGSFORENI~eEN. DER VIL VÆRE EN .BENBAR RISIKO FOR AT

DIALOGEN MED INTER ESSEORGANISAT IONE RNE OGSÅ Vil KOMME TIL AT

FOREGA pA GRUNDLAG AF I NOS IGELSER OG KLAGER.

~~~~~?~!~!~ . ! . ~~ . ~Y~.~~~~L~:!~~~ FOR sA V I DT ANGAR DEN MERE TEKN I SKE DEL AF UDARBEJDELSEN AF

REGULATIVER HAR FYNS AMTSKOMMUNE GJORT FØLGENDE OVERVEJELSER:

DET ER HENSIGTSMÆSSIGT MED EN ENSARTET LIN I E I REGULATIVERNE

FOR HELE VANDLØBSSYSTEMER. ~ET VIL ENDV[DERE VÆRE HENSIGTSMÆS­

SIGT MED EN VIS SAMTIDIGHED FOR GENNEMFØRELSEN AF REGULATIVER

INDEN FOR DE ENKELTE VANDL~BSSYSTEMER. HERVED SIKRES ET OPTI­

MALT UDBYTTE AF DE ALLEREDE GENNEMF~RTE OG PLANLAGTE FORAN­

STALTNINGER I RELATION Til BADE AFVANDING OG MllJ~BESKYTTElSE.

~?~~~~~~~:? ~~~~~~! ~~~~~~o~ I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF REGULATIVEP SKAL UDARBEJDES

EN PEDEGØRELSE FOR JORDBRUGETS AFVAr:D I NGSBEHOV .

7

LANDBRUGSMINISTER I ET. AREALDATAKONTORET. YDER BISTAND VED UD­

ARH JDEeSEN AF REDEG~RELSERNE. QpL YSN I NGERNE FRA AREALDA TAKON­

TOFET OM JORDBRUGETS AFVANDINGSBEHOV INDHU!TES HEN SIG TSMÆSSIGT

SAMLET FOR AFSTRIlMNIUGSOMRADERNE. DET VIL EFTER VOR OPFATTE L SE

SIGE VANDcraSSYSEM FOR VANDLØBSSYSTEM .

SAMARBEJDE NØDVENDIGT .... ,. ,' ...... . . " .. '

FORAN ER ANF!RT EN RÆKKE GODE GRUNDE TIL , AT UDARBEJDELSEN AF

REGULATIVER I HENHOLD TIL DEN NYE VANDL~BSLOV BPR SKE I NÆRT

SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG AMTSKOMMUNE . ~AMARBEJDET BØR

T[LSTRÆBES AT GA lANGT VIDERE END FASTLAGT I LOVE". ~UN HERV ED

KAN OPNÅS EIl HEr4SIr,Tsr'ÆSSIG GENNEMF~RELSE AF LOVH'. UDEN AT DE

ENKELTE VANDLPBSMYNDIGHEDER SKAL KVÆLES [ EN LANG RÆKKE ENKEL T­

SAGER . DE~ IK'E I TILSTRÆKKELIGT OMFANG ER KCOADINERET MED

rVRIGE ENKEL7SAGER.

;AMARBEJDET BØR 6ESTA •• AT DER TILSTRÆBES DEN FORNPDNE ENIG­

HED MEllEM KOMMur'ER 0" AMTSKOMMUNE OM PRÆM i SSEPNE FOR UDARBEJ ­

DELSEN AF YA/JUi.ØBSREGU~AT iVERNE INDEN REG UlAT I VERNE UDARBEJDES.

SA FREMT DER ER FÆLLES FODSLAG MELLEM KOMMUNER OG AMTSKOMMUNE

pA DETTE OMRADE. BLIVER DE I LOVEN FASTLAGTE HØRINGSPROCEDURER

AF MERE FORMEL KARAKTER.

FYNS AMTSKOMMUNE FINDER DET ENDVIDERE HENSIGTSMÆSSIGT AT OG sI INTERESSEORGANISATIONERNE - DET VIL SIGE LANDBRUGSORGANISATIO -

NER • SPORTSF I SKERE OG NATURFREON I NGSFOREr ' I Nr.EN - I NDDRAGES I

ARBEJDET MED UDARBEJDELSEN AF REGULATIVERNE pA ET TIDLIGERE rIDS­

PUNKT. END DER ER LA GT OP Til I LOVGIVNINGEN. NEMLIG I VÆR'S TEDS­

FASEN.

DET ER FYNS AMTSKOMMUNES OPFATTELSE. AT DET VED ETABLE R ING AF

ET SAMARBEJDE OMKRING UDAREEJDELSE AF REGU LATIVERNE IKKE ALENE

MELLEM KOM"UrlER OG AMTSKCI111UNE. MEN OGSÅ MED I NTERES SEORG AN [SA­

TIONERNE KAN UNDG Å S AT D[~LOeEN PAP TE RNE IMELLEM Vil KOMME TI L

AT FCREGA [ ET KAOS AF INDSIGEL SER OG KLAGER.

REGULATiVER I HEtJHOLD TIL DEN Ny E VANDL0BSLOV

I DE1\! ,~y::: LOV S FORMA LS:; ~ P.ASRAF ER SOM T IOLlGERE N,(VNT ANFC'RL

AT REGt.:'_: i I VEP.N :: SKAL Li['FOR: ~'ES UN DER HENSYNTAG!:N TIL DE MIL­

JØMÆ3S;G~ ~PA~ TIL V A~DLPBSKVALITETEN.

SADANNE H'ONSYN BLEV IKKE TAGET VED UDARBEJDELSEN AF DE NUG'L­

DENDE ~EGULATIVER. DER ER DERFOR INGEN TVIVL OM. AT DER P~R

SKE NYTÆNK"ING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF DE ~YE REGU­

LATIVER. SAFREMT DEN NYE LOVS FORM.l SKAL KUNNE REALISERES.

PI LOfPROJEKTER

FOR AT KOMME I GANG HAR FYNS AMTSKOMMUNE ANMODET n,ET DANSKE

~EDESELS'.B O~. SOM p[lOrPROJE.~ AT UDARBEJDE F 0RSLAG TIL REGU­

LA T IVER FOR AHTSVANDlrPE~E ~CNGSHrJ • OG k[ NGE •. rET nANSKE

HEDESE~S~AB HAR S!f''r ER FAP.I~; (; ,'~E[; UDARBEJD ELSE /lF PEGI:LAflv'ER

EI=T[? OE~ T!DLl tj!:;'PE \'ANCL0RSLOV, VOfU;SH0J ~ EP ET FnRHr.LDSV~S

~REGULERE! VANDL~B. DER I QECIPIENTKVALITETSPLANLÆG~:NGE~ E~

po [DR I Hf<ET MEGET HØJ T. KCNGSp.rJ A ER SÅLEDES "AL SAT SOM

GYDE- OG OPS.(KSTOMRADE FOR LAKSEFISK. SAMT pA Et! LÆNGERE

STRÆKN[NG FORESLÅET MÅLSAT SOM REFERENCEOMRÅDE FOR NATURVI­

DENSKABELIGE STUDIER. RINGE A ER ET KRAFTIGT REGULERET VAND-

lØB 'lED EN MODERAT MÅLSÆTNING. RINGE Å ER MALSAT SOM FISKEVAND

fil LYST- OG OM MULIGT ERHVERVSF[SKERI. FYNS AMTSKOMMUNE HAR

ENDV I DERE ANMODET F [ RMAET RIDCONSULT OM. SOM PILOTPROJEKT AT

UDARBEJDE FORSLAG TIL REGULATIV FOR AMT SVANDUlBET ~TOKKEBÆK KEN.

FIRMAET HAR IKKE NOGEN TIDLIGERE ERFARINGER MED UDARPEJDELSE AF

REGUlAT I VER OG V I L DERFOR G IVET SE pA OPGAVEN MED HELT FR I SKE

eJNE. STOKKEBÆKKEN ER ET FORHOLDSVI S UREGI'LERET VANDLPB . DER I

REC[P I ENTKVAlITETSPLANLÆGNINGEN ER PRIORITERET MEGET HØJT.

STOKKEBÆ<KEN ER MÅLSAT SOM GYDE- OG OPVÆKS TOMRAD E FOR lAKSE-

FI SK SAMT pA EN STRÆKNING FORE SLAET HhsAT SOM REFERENCEOMRADE

FOR NATURVIDENSKABELIGE STUDIER.

AMTSKOMMUNEN HABER VED GENNEMFePELSE AF FILOTPROJEKTERNE AT FA

VÆRDIFULDE ERFARINGER. SOM KAN BENYTTES! DET VIDERE ARBEJDE

OMKR[NG REGU LATIVERr: E.

UD OVER IVÆRKSÆTTELSEN AF PILOTPR~JEKTEqNE FOR Y.ON"SHPJ OG

R I NGE AER SAMT S rOKKES,"KEN HAR FYNS AMTSKOMMur'E FORETAGET

EN RÆKKE ANDAE OVERVEJELSER OM F OR HOLD. DER BeR QVERvEJES I

FOP.BINDE~SE ~E[, U9A~eEJDELSE AF RE~VLATlvER.

VANDløeETS Sk!KKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE

1 DE NI'!v'RENDE REGUlAT!VER ER VANDLVBENES EVNE T[L AT AFLEDE

VAND G IVET VED KRAV T [L VANDLPBETS SK I KKELSE. FOR HVER VAND­

L\~BSST"Si<NItIG EK DE;;; r,FLYSNINGEK OM FORlPP.. BliND. BREDDE OG

SKRAN!NGSANL'G. GENNEMGAE~DE TRÆK I DISSE BESKPIVEeSER ER EHS­

FORI11 GHED. <MIME SREDDE f'G DYBDE OVER LANGE STRÆKr; I ~'GER. PÆNE

Er.sARfEDE BRE9DER. DET FORETRUKNE VANDLneSTVÆRSN I T HAR VÆRET

TRAPE:F~RME T. DET EO lE T • T PESKR IVE. DER ER MArJGE ANDRE VANb­

l ~B s rROF I lEq. DER LEDER VANDET LIGE sA GODT. fl/.R MA" I DE NyE

qE~ULATIVER SrAL TAGE ~ENSYN TIL ~ILJAFORHOLDErE Eo DET VIG­

TIGT OGS'\ AT T(;'KE p4 '1ANCLr.BSPR'1FILET. DER ~AR I'KE SOM HO­VEDREGEL VÆRE RETTE LI~IER. DER MÅ V'RE UNDERSK}RNE PRINKER OG

FORSKELLIGE DYBDER. SÅ DE GODE LEVESTEDER FOR ØRREDER BEVARES.

~~~9~~~ !~9~~~~~~ DET ER OPLAGT. AT DET NyE VANDFPRINGSEVHEBEGREB MÅ BLIVE ET

VIGTIGT ELEMENT I DE NYE REGULATIVER. VED ET VANDL~BS VANDF0-

RINGSEVNE FORSTÅS I DENNE FORBI~DELSE. AT VANDL~BET SKAL KU~NE

AFLEDE EN GiVEN VANDFØRING (REGULATIVVANDFØRINGEN). UDEN AT

VANDSTANDEN I VANDLØBET PLIVER HPJERE END ET VIST NIVEAU (REGULATIVVANDSTANDEN).

VARIATION OVER ~RET ., ................ .

DER ER STOR FORSKEL pI VAND FPR INGEN I ET VANDLl'B OVER ARET.

VANDFØRINGEN I VANQLl'SENE ER NORMALT STOR I VINTER- OG FORÅRS­

MÅNEDERNE OG LILLE I SOMMER- OG EFTER~RSM~NEDERNE.

SELV EN LAV VANDF~RING KAN I SOMMERTIDE~ GIVE HPJ VANDSTAND. DET KAN SKE. HVOR GRPDEVÆKSTEN BLIVER Si TÆT. AT VANDSTPPMMEN

SREMSES MED OPSTUVNING TIL FPLGE. VANDSTANDEN KAli UNDERTIDEN

NÅ SÅ STOR HØJDE. AT AFDR'NINGEN AF MARKERNE REDUCERES VÆSENT­

LIGT TIL SKADE FOR DE OML IGGENDE MARKER.

VARIATION FRA AR TIL AR

VANDFØRlhGEN KAN LIGELEDES VARIERE STÆRKT FRA ÅR TIL AR. NED­BØREN pA FYN ER I GE~NEMSNIT CA. 60r MM. ~INDST RE~ISTR ESET

NEDSØR I PEolODEN FRA 1917 TI L 1982 ER 410 MM. MALT I 1976. STØRST RE~ISTREREDE ~EDBØR I SA MME PERIODE BLEV MALT TIL 812 MM

I 1981. FOR AT KUNNE ADMINIS7RERE VANDFPRINGSEVN EEEGREBET BPR DER ~OR

BESTEMTE KR ITI SKE LOKALIT ET ER NED GENNEM VANDLØBET SPGES UC­

ARBEJ~ET TABELLER ELLER KURVER. DER FASTS,TTER. HVOR STOR VANDFØRINGEN SKAL VIRE FOR ET BE STEM T VANDSFEJL;PIVEAU. "ER SKAL U0AR PEJDES TABELLE R ELLER KURVER FOR VINTERHALVARET DG

FOR SOMMEOHALV'\RET.

~RAVKURVER

PÅ FIG. l ER VIST ET EKSEMPEL pA. HVORLEDES S~DANNE KPAVKURVER

FOR VANDF0RINGSEVNEN KAN AFBILDES. VANDL"'BSVEDLlGEHOLDELSEN MA UDFØRES SALEDES. AT VANDL~BETS VANDF0RINGSEVNE I RELATION TIL VANDSTANDEN BEFINDER SIG INDEN FOP DET SKRAVEREDE FELT. OVER­

SKRIDES SOMMERKRAVKURVEN. HAR VEDLIGEHOLDELSEN. SOM OFTEST

GRØDESKÆRINGEN. IKKE VÆRET TILSTRÆKKELIG. [INDERSKRIDES VINTER­

KRAVKURVEN. HAR VEDLIGEHOLDELSEN. SOM OFTETS OPRENSNINGEN. VÆRET FOR VOLDSOM.

NAR VANDFØR INGEN OG VANDSTANQEN ER LAV. ER DER I KKE NOGEN GRUilD TIL AT IVÆRKSÆTTE VEDLIGEHOLDELSE.

VAN!)STAND i KOTE

5OMME.RKRAvIo(URVE

'-.

?T?~~.~~9~~~:~

IVÆQlo(~­

NORMALT

; L:~

NAR VANDSTANDEN BLIVER FOR H~J. DET VIL SIGE HPJERE E~D REGU­LATIVVANDSTANDFN.I V.RKSÆTTES VEDLlGEHOLDEL,E SOM REGEL.

REGULATIVVANDFØRINGEN P0R OG KAN IKKE FASTSÆTTES SALEDES. AT

VANDFPRINGEN KAN AFLEDES VED ALLE NEDB~RSHÆNDELSER. DER VIL ALTID VÆRE NEDEØRSHÆNDELSER AF EN SÅDAN ST~RRELSE. AT VANDLØ­BENE IKKE VIL VÆRE I STAIW TIL AT AFLEDE VAt'DMÆNr,;)ER~E. TIL

DR I ENTERI NG KAN ANFØRES, AT t .U": I f';!)EL I C, PRAKS! S FOR KLOAKD I:-IEN­

SIONERING I DANMARK ER. AT KLOAKERNE DI~E~SIONEqES FOR REGN­SKYL MED EN GENTAGELSfSPERIODE pA l ELLER 2 AR AFHÆNGIG AF. OM

DET ER SEPARAT- ELLER FÆLLES SYSTEM. DENNE DIMENSIONERINGSPRAK­SIS MECFPRER, I HVEor F.ALD TEORETISK. AT KLOAKSYSTEMERNE OVERBE­

LA STES HVERT ELLER HVERT ANDET AR MED HERAF FØLGENDE UHELDIGE KONSEKVENSER.

8

?~~~ ~~~~~T~! ~~~~:~~! 9~~9 ~ET E;; VIGTIGT. AT ALLE INTERESSER EDE PARTER P~ FORHÅND ENES OM. HVOR OFTE DER STATI"I ,K SET MA FOREKOMME REGNHÆNDELSER. DER I KKE SKAL KUNNE AFLEDES VIA VAtIDLPBENE. ('GsA HER MÅ DER FOR­

"'ENTlIG SKELNES ME~LEM SOMMER- OG VINTERS ITUATI0NEN. I VINTER­

SITUATIONEN VIL DET OFTE VÆRE ANDRE FORHOLD. DER GIVER ANLED­NING TIL STORE VANDMÆNGDER I VANDLPEENE END DEN DIREKTE NED­B0RSHÆNDEL SE . P.ER TÆNKE S pA DE STOR E AFSTRØMNINGER I FOR-B I NDELSE MED T06RUD .

~!~~~~~~~~9~.~:9~~~~!~ I DE GAMLE REGULATIVER PLEV SAMMENH~NGEN MELLEM VANDSTANDEN OG VA NDFØRINGEN I NÆ STEN ALLE TILFlLDE FASTLAGT UNDER ANTA­GELSE AF. AT VANDLPBENE HAVDE TRAPEZFORMEDE TVÆR Stil TSPROF ILER.

DETTE VAR DEN FOR DEN TID ENESTE PRAKTISK GENNEMFØRLIGE PEREG­NING SMET OD E. UHELDIGVIS HAR DENNE BEREGNINGSPRAKS:S SOM NÆV~T

nGS~ MEDFeRT. AT VANDL~BENE RENT FYSISK BLEV TRAPEZFORMEDE.

VED UDA~gEJDFLSEN AF DE NYE REGULAT IVER B0R DE NYE~TE HYCRAU­L!S~E :;C::·.~!;E~. HEPIJNDEr. ~DE-."1f)DELLEf\, T,\GES f Atf~·[;;!JE!...SE.

DE~ ~ : ~~! F<EG:-.lES i:A OE FAKT I :JKc FIjDEKGW"ENDE PROF I L;:? . VA~!OU"­BENE KAN ANALY SER':, OG DE SVAGE PUNKTER MED HENS'" T IL VAND­

FØRINGS EVNE KAN UDPEGES. DE MODERNE HYDRAULISKE REDSKAS':R KAN MED STØRST F0~CEl ~ .. ~ ~~~: VE2 ~ ; Z~~ ~ VANCLPB .

?~~9~. ~ \?~. ~~~~~!? ~ i:l~ DET BØJ? I-:OJE OVERV~ .... ;~3. '!'_('IR J U.luS!:JERt:NS [,[i-iC'J FOR AFVAND I NG

BESTAR. ER BEHOVET E~5EMPELV I S ALENE EN GOD DRÆN I NGST I LSTAND

EFTERÅRET. HVOR DE STORE MASKINER K"RER pA MARKERNE? fINSKER

LODSEJEREN RESTEN AF ÅRET EN DRÆNINGSTILSTAND. DER SIKRER EN

BEDRE VÆKST FOR AFGRØDERNE? AMTSKOMMUNEN SER OFTE PROJEKTER. HVOR DE SAMME MARKER BADE DRÆNES OG VANDES.

PÅ FIG. 2 ER VIST. HVORLEDES TO ÅRLIGE GR~DESKÆRINGER pAVIRKER

VANDSTANDEN I ET VANDL~8. EKSEMPLET STAMMER FRA fJDENSE A VED

KRATHOLM (1979) HVOR DER I HENHOLD TIL NUGÆLDENDE REGULATIV

SKAL UDFØRES TO ÅRLIGE GP"DESKÆR INGER . DET FREMG~R Af FIGUREN. AT GRØDESKÆRINGEN I JULI IKKE HAR HAFT DEN STORE EFFEKT OG VEL I OG FOR SIG ER OVERFLØDIG. SÆRLIGT HVI S DEN UDFØRES PÅ ET

TIDSPUNKT. HVOR LODSEJEREN HAR INTERESSE I EN HØJ VANDSTAND

AF HENSYN TIL AFGRØDERNES VÆKST.

GRØDESKÆRINGEN I SEPTEMBER HAR HAFT GOD EFFEKT OG SÆNKET

VANDSTANDEN I DE OMLIGGENDE DRÆN. DET HAR VÆRET MULIGT AT F~RDES pA MARKEPNE MED TUNGE LANDBRUGSMASKlf~ER. EN ?RAKTISK

ANGREBSVINKEL PÅ FASTSÆTTEL SE AF REGULATIVVANDSTd'lDEN ER. AT

DE ENKELTE LODSEJERE SELV MEDV IRKER VED FASTSÆTTELSEN. MAN

KAN F.EKS. TÆNKE SIG. AT LODSEJEREN GENNEM EN ÅRRÆKKE CBSERVE­

RER VANDSTANDEN I VANDLØBET. DERVED KAN HAN G IVE ET BUD PÅ DE VANDSTM'DE. DER pA G IVNE T IDSPUNKTER AF ÅRET ER ØNSKVÆRD IGE

FOR HAM.

FYNS AMT>KO';MUNE FINDER. AT DI SS E FORHOLD BrR OVERVEJES N0JE

AF ALLE FARTER FORINDEN ARBEJDET MED REGULATIVERNE INTENSI­

VERES.

FOR Q - ICXX) li!'>

VANO'::>TAND ; KOTE

CN

60

20

JI..'NI

OCE.N~E. A. VED KQAT~OLM ~c;o 79

~~~~~~~§!~-~~~~!~~~Q~~~~~~

AUG

EN UDSTRAKT BENYTTEL SE AF VANDFØRI NGSEVNEBEGREBET VED UDARBEJ­DELSEN AF DE NYE REGULATIVER VIL AUTOMATISK MEDFPRE EN MERE

MILJØVENLIG VEDLIGEHOLDELSE. DER UDF~RE S VEDLIGEHOLDELSE EF­TER BEHOV UDLØST AF BESTEMMELSER FA STSAT I REGULA TIVERNE.

VEDLIGEHOLDELSEN UDFrRES IKKE SOM NU AUTOMATISK TO GANGE AR­LIGT UANSET BEHOV.

SANDOPGRAVN I NG

I VANDLØB. DER HAR EN HØJ MÅLSÆTNING. BØR EKSEMoELVIS GÆLDE: VEDLIGEHOLDELSEN B~R VÆRE SKÅNSOM OG NØJE OVERVEJET. NAR DER SKAL RENSES OP. BØR DETTE KUN OMFATTE SAND OG MUDDER. GRU S-

BANKER OG STEN BPR NORMALT BLIVE I VANDLØBET. DET PEDSTE ER AT

UNDGA . AT SAND OG MUDDER TILFØRES VANDL0BENE. FYNS AMTSKOMMUNE

HAR VED GODKENDELSE AF DE KOMMUNALE SP ILDEVANDSPLANER FASTSAT

VILKAR OM ETABLERING AF SANDFANG VED ALLE REGNVANDSUDL0B FRA

BYOMRADER. REALI SER I NGEN AF DE KOMMUNALE SP ILDEVANDSPLANER

V I L BETYDE EN REDUKT ION AF DE UDLEDTE M,I'NGDER AF SAND FRA REGN­

VANDSUDL~B I BYERNE.

GRØDE SLAG N I NG

DER BØR UDF~RES M I LJØVENLI G GR~DESLAGN I NG. GRf'I)ESKÆR I NGEN R~R

NORt'ALT IKKE VÆRE 'OTAL. DET ER N"DVENOIGT AT BEVARE EN uCL AF

GRRDEN. FORDI MANGE FISK OG SMADYR ER AFHÆNGI G AF DE LEVESTE­

DER OG SKJUL SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE ER KNYTTET T I L GRØDEN .

FYNS AMTSKOMMUNE pAREGNER AT KUNNE GENNEMFØRE EN ,1ILJPVENLlG

VEDLIGEHOLDELSE BLANDT ANDET VED EN FORPGET OPLÆRING/EFTERUD­

DANNELSE AF DE FOLK. DER I MARKEN U DF~RE R ARBEJDET.

VANDL0BSRE ST AURER I NG

I EN DEL TILFÆLDE VIL ET VANDLØBS NUVÆRENDE FYSISKE TILSTAND

VÆRE UFORENELIG MED DEN I1ÅLSnNING. SOM VANDLØ BET HAR I HEN­

HOLD TIL RECIPIENTKVALITETSPLANEN. I DISSE TILFÆLDE MÅ RESTAU­

RERING OVERVEJES. ~FR SER ~YNS AMT<KOMf"UNE 2 MULIGHEDER.

VED NATURENS HJnp

VANDLØUSVEOLIGEHOLDELSEN KAN! DET NYE REGULATIV FASTLÆGGES

SÅLEDES. AT DEN sA AT S I GE HJÆLPER NATUREN PÅ VEJ MED RESTAU­

RERING. GENNEMF~RELSEN AF SÅOANI'E RESTAURERINGSPROJEKTER MA

MEDFØRE. AT REGULATIVERNE REVIDERES MED PASSENDE MELLEMRUM.ALT

EFTER HVORDAN DEN"NATURLlGE" RESTAURER ING SKR IDER FRE'1.

RESTAURER I liG SPROJE KT ........... .... ..... DER KAN GENNEMFØRES ET EGENTLIGT RESTAURERIIIGSPROJEKT MED DE

ELEMENTER. DER ER FASTLAGT I DEN NYE VANDLØBSLOV. DER KAN

ETABLERES KUNSTIGE OVERHÆNGENDE BRINKER. PLACERES STEN. ETABLE­

RES FISKESKJUL VED HJÆLP AF PLANKER ELLER LIGNENDE. ETABLERES

STRØMKONCENTRATIONER OG ETABLERES GYDEBANKER •

hNS AMTSKOMMUNE PÅREGNER AT GEN;'EMF0RE ET P I LOTPROJEKT OMKR I NG

VANDLP8SRESTAURERING. MAN P~REGNER HERVED AT l'IDH0STE VÆRDI­

FULDE ERFARINGER TIL BRUG VED DET VIDERE ARBEJDE MED UDARBEJ­

DELSEN AF DE NYE REGULATIVER.

RES:;OURCER TIL GENNEMF0RELSE AF DEN NYE '/ANDL~BSLOV

MED DEN ~YE LOV ER DER LAGT OP TIL Of1FATTEN~E NYTÆNKI'ING 01'1-

~RI"G UDARBEJDELSEN AF NYE VANDLPBSqEGULAT IVER. rET FORHOLD.

AT C~I I :"'r]VE~ ER FASTSAT, AT DEP SKAL U!);..RSEJ9ES 1''fE q~JULA­

TIVE~. VISER. AT DE~ FRA LOVGIVE RS I DE ER FORUDSA, NoTINK.ING

OMKRING BEGREBERNE AFLEDIIING AF vANn OG ~ILJeKRW. ~'AN HAR ER­

KENDT. AT GOD SPILDEVANDSRENSNING IKKE ER NOK TIL AT MALSÆTNlfl­

GE'1 KAN OPFYLDES. I DEN FORBIlIDELSE SKAL DET N{'1N'S •• \T DE Bo­

TYDE LI G E SUMMER. DER ER I NVE S TERE T I R ENS" II'G AF S P I LD EVAND

FRA BYERI'E OG HIDUSTRIER pA SiN VIS KAN VÆRE II'VES7ERET ."ERE

ELLE~ MINDRE FORGÆVES. HVIS DER IKKE I VANDLDHI·E TI,-VEJcBRlfi­

GES DE FVSISKE FORHOLD. DER MULJGGrR OPFYLDELSEN AF -ALS'TNI'GE •. .

PA hN Ee. DER SÅLEDES BRUGT CA. '/.tMI LLIAR2 ' R . TiL 'ENSEAtILÆC,

OG AFSKÆRENDE LEDNINGER. OG FRF:<OVE R p!REGIIEs !;EC I':VES;ERET

YDERUGERE FLERE HUNDREDE ~ I LL ,C'IIER 'R.

I DE T FOREGÅENDE ER PRÆSENTERE T NOGLE AF DE NYE TANK ER, SOM

FY~;s AI1TSKOMMUNE FOR PJEBLI KKET OVERVEJER.

UDARBEJDELSE AF REGULATIVER

DET FREMGAR, A f GENNEMFHRtLS EN AF DEN NYE VANOLrBSLOv VIL KRÆ­

VE EETYDELIGE RESSOURCER. DET VIL V,RE RESSOURCEKRÆvENDE AT

UDARBEJDE NYE REGULATIVER FOR ALLE OFFENTLIGE VANDL rB. DET VIL

KRÆVE ØGET OVERVAGNING. HVIS DE NYE REGULATIVER UDARBEJDES EF­

TER VANDFPR J NG SEVIIEBEGREBE T •

~~M! ~! ~:~~: !?~'. ~~ . ~~9~~:- !~~~ DET VIL KRÆVE. AT DER UDF0RES FLERE VANDFPRINGSMALINGER OG

VANDSPEJLSREGISTRERINGER END FOR 0JEBLIKKET. DER BHR ETABLE-

RE S NET AF AUTOMATI SK REGISTRERENDE NEDBØRSMÅLERE, DER AUTOMA­

TISK KAN PLACERE NEDB0RSHINDELSER I EN STPRRE STATIST I SK SAMMEII ­

HÆNG OG SÅ VIDERE.

DER MA F0RVENTES Al SKULLE BEVILLIGES FOR0GEDE RESSOURCER TIL

LPSNINGEN AF DE"'E OPGAVE I SiN HE L "ED. DFT VIL SIGE UDARBEJ­

DELSEN f,F l;':" '~':T. · 7:'IC":, FREMTIC·IG VEDLIGEHOLDELSE OG

RES:AUREPltIGERI I r· ·-! :.~;r!D:;TE [ E~ f..RRÆKKE.

FYNS AMTSi<.O:·!"'lI .!~E HA; P;d:~G'(~II)T ,ARBE .J[j ET "'ED DE f\!,fVrHE PILOTPRO ­

JEKiER. AR8EJ~ET HEl) RE';;ULAT1\'ERNE Vil BLIVE Ui.1F0Rl r:!II\ :'IU AF

OG FREMOVER. AMTsrCMMUNEN HA2ER AT KUNNE AFSLUTTE ARBEJDET IN ­

DEN FOR DEN FAS7SATT E TIDSRAMME CG GERNE FØR .

9

TIDSRAMMEN F0R GENNEMFØRELSE AF DE NYE VANDL~BSREGULAT IVER

ER I LOVEN FASTLAGT T!L 1. JANUAR 1993.

PA LÆNGERE SIGT ER DET ABSOLUT IKKE UTÆNKELiGT AT VEDLIGEHOLDEL­

SEN KAN FOREGÅ UNDEP ET MINDRE RESSOURCEFORBRUG END DET NUVÆREN­

DE.

~rGLEOPDENE F0R ARBE ,r·os GENNEMFPRELSE ER EFTER AMTSKOMMUNENS

OPFATTELSE SAMAR BEJDE DG "(lÆNKNING.

JEG ViL GODT SLUTTE MED ET BUD PÅ ET HANDLINGSPROGRAM. DER EF­

TER AMTSKOMMUNENS OPFA1TELSE SPGER AT SIKRE ET HENSIGTSMÆSSIGT

SAMARBEJDE OG EN SMIDIG GH'NEMFØRELSE AF ARBEJDET MED UDARBEJ­

DELSE AF DE NYE VANDLPBSREGULAT IVER. HERVED UDNYTTES RESSOUR-

CERNE MEST HENSIGTS~ÆSSIGT OG DERVED snOFS U~DGAET AT REGULA -

TIVUDARBEJDELSEN ENDER I ET VIRVAR AF UKOORDINEREDE REGULATI­

VER OG KLAGER.

HANDL I NGSPROGRAM

1) DER UDARBEJDES EN SAMLET PRIORITERING AF I HVILKEN RÆKKE­

FØLGE. VE" LAVES NYE VANDL~BSREGULATIVER. REGULATIVERNE

UDARBEJDES MEST HENSIGTSMÆSSIGT VANDLØBSSYSTEM FOR VAND­

Lf'BSSYSTEM.

2) QER TAGES INITIATIV TIL E~ INDLEDENDE DpnFTELSE AF PRÆ­

MISSERNE FOR UDAREEJDFLSE AF REGULATIVER FOR DE ENKELTE

VANDLPBS SYS TEMEP.. I OR~FTELSoRNE DELTAGER I FPRSTE OMGANG

VANDLrES"Y"D I GHEJER~'E - DET VIL SIGE KOMMUNER OG AMTSKOMMUNE.

31 NIR VANOL"BSMYNDIGHEDERNE HAR FÆLLES FODSLAG. INDDRAGES

INTERESS EORGAN ISATIONERNE I DR~FTELSERNE AF UDFORMNINGEN

AF REGULATIVERNE I VÆRKSTEDET.

4) DE ENKELTE VANDLPBSMYNDIGHEDER LAVER FORSLAG TIL REGULA­

TIVER. HVOR MAN S~GER AT FPLGE DE VFD DRØFTELSERNE FAST­

LAGTE OVERORDNEDE PRÆM ISSER.

5) VANDLØBSMYNDIGHEDER OG INTERESSEORGANISATIONERNE M~DES

TIL DRØFTELSE AF DE UDARBEJDEDE REGULATIVFORSLAG.

6) GODKENDELSESPROCEDUREN I HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN IVÆRK­

SÆTTES OG REGULATIVERNE GODKENDES.

7) AFTALTE F{LLES OVERVIGNINGSFORANSTALTNINGER MELLEM VAND­

LØBSMYNDIGHEDER OG EVENTUELLE INTERESSEORGANISATIONER

IVÆRKSÆTTES.

HERMED Eq FREMLAGT ET FORSLAG TIL HANDLINGSPROGRAM TIL DRØF­

TELSE. HANDLlNGSPROGRAMME7 BYGGER pi SAMARBEJDE DC. NYTfNKNING

OG BESKRiVER. HVORDAN DER KAN FORETAGES EN HENSIGTS~ÆSSIG

KOORDINE,ET !NDSATS FOR TILVEJEBRI"GELSE AF NYE VANDL0SSREGU­

LATIVER.

DET ER FYNS AMTSKOMMUNES HÅB, AT FORSLAGET TIL HANDLINGSPROGRAM

VIL FA L.::: ! GeD JCf<:C t-:CS KOI'1,'1UNERN E. PV1S DET ::R TILFÆLDET, VIL

hl'IS AnOKoM"UNE HURTIGT KUNNE FREMKO""E MED ET FORSLAG TIL

PRIORITE R:I'G AC I HVILKEN RIKKEFØlGE UDARBEJDELSEN AF RFGULA-

T I VERNE E~R §fE .

DET VI L "'ER V.(RE I1ENSI GTS:-' .($SIGT, AT KUN HELT AKUTTE SAGER

\'E~ROPErI OE ~DARPEJSELSE A~ VANDLrSSPE(ULAT!VER KrRER UDEN nM

PR [OR I T~~ i tjG O·:.

rlA~ t:"IC:::1Et\.PjGEN Et~ U[)AR8EJDET, !' . .H! OP! E .~OEL1G IJRrFTES MED

5 i..!~ 1~ · ::: ~ CH''' I J''lE~ €L~EO ALTERNATIVT ME9 YCf"l ·~·lJt~EFOqENltIGEN.

Fyns Amtskommune Procedure for udarbejdelse af regulativ

i henhold til den nye vandløbslov

•

IIlSF IlN i.andbrugsof)!.

Offentlig fremlæggelse ( 8 uger)

EvI. offentligt møde

Økonomiske tvister

IVEJ

Regulativforslaget vedtages

Vedtagelsen offentliggøres ( Klagefrist 4 uger)

JR

Fremsendelse til:

~: ~~~~a~~~~S~:;r~Si;k~~1:rb~~d I)anmark, ,~alurfr('dninl!sr(ln.'­

nin~

Behandling af LVK

Præcision er vejen til bedre vandløb De nye vandløbsregulativer skal udformes langt mere detaljeret end tidligere.

Af distriktschef Erik Kristoffersen, Hedeselskabet

Det er en velkendt sag, at der findes overordentlig mange regulativer, der er så gamle, at de er meget lidt beskrivende for de vandløb, som de gælder for. Det skal derfor hilses med tilfredshed, at der nu skal laves helt nye regulativer, lige­som det ud fra lovens intentioner må for­modes, at der med passende mellemrum skal foretages en revision af fremtidige regulativer.

Med gen-nemførelse af den nye vandløbs­lov skal der i henhold til lovens § 12 for hvert ofTentligt vandløb udarbejdes et nyt regulativ, og af de til loven hørende cirkulærer og bekendtgørelser fremgår det, at regulativerne skal indeholde be­stemmelser om:

l. Vandløbets skikkelse og/eller vand­føringsevne

2. Vandløbets vedligeholdelse, herun­der om vedligeholdelsesarbejdernes udførelse, og om bortskafTeise af fyld og grøde samt om sikring af drænudløb.

3. Ændring i retten til sejlads, jfr. lo­vens §4.

4. Beliggenhed, udstrækning m.v. af anlæg, der er etableret i forbindelse med restaureringer, jf. lovens kapi­tel 8.

5. Beslutning om friholdelse af arealer langs vandløb, jf. lovens §69.

6. Drift af stemmeværker, jf. lovens §27, stk. 4.

7. Bestemmelser om hegn og kreatur­vanding, jf. lovens §29 .

8. Beplantning og bevarelse af skygge­givende vegetation, jf. lovens § 34.

9. Udløb for dræn- og spildevands­ledninger.

IO . Broer og bolværker og lignende . 11.Opstemningsanlæg, herunder 00-

demål m.v. 12. Tilrettelæggelse af vandløbsmyn­

dighedens tilsyn, herunder om bre­dejernes og andre interesseredes medvirken ved tilsynet, samt om samarbejdet med andre myndighe­der.

13. Om revision af regulativet.

Af foranstående bestemmelser vil en del være velkendte, men der er en del nye forhold, som nu også skal tages i betragt­ning.

Der skal være udarbejdel nye vandløbsregu·

laliver"jor alle offelllltge vandløb inden ud·

gangen af /992.

Som et helt nyt begreb er der indført en bestemmelse om, at et regulativs grund­lag også kan baseres på vandløbets vand­føringsevne. Af andre bestemmelser bør nævnes: Fortegnelse over anlæg, der er etable ret i forbindelse med restaurerin­ger, beslutning om friholdelse af arealer og bestemmelser om beplantning og be­varelse af skyggegivende vegetation m.v.

Men hvorfor er det så væsentligt, at der fokuseres så meget på udarbejdelse af nye regulativer?

Når der som tidligere nævnt kan være stor forskel mellem regulativets bestem· melser og vandløbets faktiske skikkelse, skyldes det ikke alene et spørgsmål om regulativets alder, men i lige så høj grad den måde, hvorpå regulativerne tidligere er blevet udarbejdet. Det er ikke ualmindeligt, at et vandløbs skikkelse tidligere er blevet beskrevet med en ensartet dimension over Oere ki· lometer. Når man betænker, at de narur­givne forhold og menneskelig aktivitet i form af vedligeholdelse i meget høj grad påvirker vandløbene, er det en selvfølge,

10

Fra Distriktschef Erik Kristoffer­sen, Hedeselskabet, har vi fået til­ladelse lil at gengive hans artikel i Hedeselskabets blad» Vækst« 2/85.

Erik Kristoffersen er kendt bl.a. fra hans indlæg på kredsvandplejemø­det i Vejle i 1984.

at en sådan beskrivelse i løbet affa år kan afvige meget fra de faktiske forhold.

Detaljeret beskrivelse Vi ved nu, at de biologiske forhold af.­hænger meget af vandløbets fysiske form, og vi ved, at vi ved en utilsigtet vedligeholdelsesmåde kan ødelægge dis­se forhold.

Ved udarbejdelsen af fremtidige regula­tiver må man derfor beskrive vandløbe­nes dimensioner inden for langt mindre intervaller end tidligere, ligesom der nu også må lægges vægt på at beskrive andre forhold, end vi tidligere har kendt.

Dette gælder bl.a. bevarelse af træer og buske, eventuelle store sten, som bør be­vares i vandløbet, overhængende brin­ker, hø Iler og sving samt andet, som er af værdi for vandløbets biologiske forhold.

Den måde, vandløbene hidtil har væ re t vedligeholdt på, har ofte været til ubode­lig skade for vandløbene, både hvad an­går de biologiske og fysiske forhold. Gennem den nyeste forskning på områ­det er det fastslået , at en hyppig og skån· som vedligeholdelse giver optimale bio­logiske forhold i et vandløb, ligesom det i mange tilfælde også giver de bedste af­vandingsmæssige forhold for landbru­get, betragtet på årsbasis. En nøje vurde­ret og præciseret vedligeholdelse vil der­for være til stor gavn for vandløbet sam­tidig med, at alle interesser i og ved vore vandløb stort set vil kunne tilgodeses.

I forbindelse med fastlæggelsen af regu­lativerne skal vandløbsmyndigheden ud­arbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget. Redegørelsen skal udarbejdes med skyl­dig hensyn til vandløbslovens formålspa­ragraf og skal optages som bilag til regu­lativet.

Skikkelse eller vandføringsevne Ud fra vandløbets recipientmæssige vær­di, dets afvandingsmæssige betydning, beliggenhed og fysiske forhold, altså vandløbskvaliteten, må der træfTes afgø­relse om, på hvilket grundlag vandløbet skal karakteriseres.

Vælger man at basere regulat ivet på vandløbets sk ikkelse, er der gru nd til -som tidligere nævnt - at understrege, at beskrivel se af vandløbets dimensione r skal ske langt mere nuanceret og detalJe­ret, end vi tidligere har kendt.

Når det er så væsentligt, skyldes det øn­ske t om at bibeholde en god vandløhs­kvalitet og at fa til ve jebragt en vedlige­holdelse , som fremhæver og ikke går imod de naturg ivne forhold_ Det skaber også bedre mulighed for at fremelske gode biologiske forhold, og samtidig for, at vi på naturens betingelser kan fasthol­de og udnyne de afvandingsmæss ige mu­ligheder, som er af afgørende betydning for landbrugserhvervet.

Vælger man at basere regulativet på vandløbets vandføringsevne, er det na­turligvis fortsat vandløbets skikkelse, som danner baggrund herfor. Vandfø­ringsevnen er jo vandløbets evne til at transportere vand, og den afhænger af vandløbets form og dimensioner samt af vandløbets længdefald. Da det på åbne vandløbsstrækninger er næsten ube­grænset, hvad der ville kunne transpor­teres, hvis vandet fik lov at stige ube­grænset - med oversvømmelse til følge -

så ska l va ndføringsev ne forstås som ev­nen til at transportere en vis mængde vand ved en given højde af vandspejlet.

To niveauer er af sæ rlig interesse i for­bindelse med vandføringsevnen, og det er dels oversvømmelsesgrænsen, og dels det væsentligt lavere niveau vandspejlet skal ned i for at give frit afløb for dybtlig­ge nde drænledninger.

for at kunne fastsæn e regulativbes tem­melser må man i almindelighed foretage en række målinger af vandføringen og va ndstanden (vandspejlskoten) med sær­lig vægt på, at både store og sm å vandfø­ringer forekommer i målinge rne. Der bør foretages målinger både om vinteren og om sommeren, da vandføringsevnen normalt er betydeligt mindre om som­meren, når der er grøde i vandløbet. Det vil derfor ofte blive nødvendigt at formu­lere forskellige krav til vandføringsevnen for vinteren og for sommeren .

De krav, der stilles til vandføringsevnen om sommeren, er således et udtryk for, hvornår og hvor ofte grødeskæring skal foretages , medens vintervandføringskra­vet er bestemmende for, hvornår der skal foretages fysiske indgreb i vandløbet for

11

at opretholde de for vandføringsevnen tilgrund ligge nde dimensioner.

D er er nok grund til her at understrege, at kontrollen med bes temmelse rnes over­holdel se og grødeskæringens tilrettelæg­gelse er helt forskellig i forhold til , hvad vi tidligere har kendt.

Vandløbenes vedligeholdelse Af re gu lativet skal det frem gå, hvordan vandløbet skal vedligeholdes, herunder som noget meget væse ntli gt, hvorledes vedligeholdelsesarbejderne skal udføres.

Vedligeholdelsesmetoden har overor­dentlig stor betydning, både for de biolo­giske og fysiske forhold, altså for vand­løbs kvalit eten og for de afvandingsmæs­sige forhold . Det er derfor af sto r vigtig­hed , at denne tilrettelægges eft e r de en­kelte vandløbs fysisk e form. Ige n er der her grund til at understrege, at vi skal ar­be jde med og på naturens betingelser og ikke imod dem. Derfor bør det ikke være et særsyn, at man i et vandløbssystem kan anvende flere og forskelli ge vedlige­holdelsesmetoder. -

Andre bestemmelser Regulativet skal også indeholde be­stemmmeiser om retten til se jlads. En bestemmelse som for visse va ndløb kan være af stor betydning og derfor nøje bør vurderes. Forbud eller tidsbegrænsende se jladsrenigheder skal fremgå af regula­tivet.

E\·ent uelle restaureringsforanstaltninger skal li ge ledes fremgå af regu lat ive t, dvs. sådanne foranstaltningers beliggenhed og udstrækning m.v. Af andre nye ting, som ska l være indeholdt i regu lati\·e t , bør nævnes : friholdelse af arealer, beva­ring af beplantning og skyggegivende vc­getatio n , registrering af dr æn- og spilde­vandsledninger, tilrettelæ gge lse afvand­løbsmy ndighedens tilsyn , herunder om lodsejeres og andre interesseredes med­virken ved tilsynet sa mt revi sion afregu­lati vct.

Af forannævnte skal jeg især påpege mu­ligheden for at bevare bepl antning og skyggeg ivende vegetation og underst re-

ge, at det også med denne bestemmelse slås fast, at vi i højere grad end tidligere skal forsøge at arbejde på naturens betin­gelser og udnytte de muligheder, der lig­ger heri.

Som noget meget spændende er der også på tilsynsområdet lagt op til en radikal ændring af, hvad vi hidtil har kendt , idet der med den nye bestemmelse er lagt op til, at lodsejere og andre interesserede får mulighed for at deltage i tilsynet.

Det vil være forståeligt, om offentlige myndigheder finder denne bestemmelse vanskelig at administrere. Man må der­for håbe at lodsejere og andre interes se­rede vil forstå , at vandløbsvedligeholdel­sen skal vurderes ud fra vandløbets sam­lede målsætning. I modsat fa ld vi l et til­syn nemt kunne udvikle sig til et verbalt slagsmål mellem enkeltstående interes­ser, som det vil væ re vanskeligt for en of­fentlig myndighed at mægle imellem .

Dette understreger, at et regulativ må udarbejdes så præcist, at det er dækken­de for netop det vandløb, som det om­handler, og at det er så detaljeret og be­skrivende, at tvivlsspørgsmål undgås.

Administration Administrationen af vandløbene og re­gulativernes bestemmelser påhviler vandløbsmyndigheden. Det vil for priva­te- og kommunevandløbenes vedkom­mende sige kommunerne og for amts­vandløbene amtskommunen.

Såfremt vi skal opnå den optimale udnyt­telse af de naturgivne forhold, og såfremt vi skal sikre en god vandløbskvalitet og veltilrettelagt og vi rkelig planlagt vand­løbsvedligeholddse , som både sikrer god vandløbskvalitet og samtidig gode og sta­bile afvandingsmuligheder, må man me­get opfordre til et bredt og effektivt sam­arbejde mellem vandløbsmyndigheder­ne .

Det skulle gerne resultere i, at vi nu som noget naturligt får udarbejdet regulati­ver for samlede vandsystemer. Og ikke som tidligere, usammenhængende regu­lativer for enkelte vandløbsstrækninger.

»Miljø- & Vandpleje« internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

I henhold til lovens § 12 udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ for alle offentlige vandløb. Dette arbejde skal i henhold til bekendtgørelse af 7. september 1983 være tilendebragt inden år 1993. Denne tilsyneladende lange frist kunne måske forlede een og anden til at tro, at der er god tid. Men tag ikke fejl. Det er forbundet med et stort fys isk arbejde at opmåle, nivellere og profilere alle' offentlige va ndløb, og dermed også forbund et med store omkostninge r at gennemføre denne proces.

Man bør derfor snarest påbegynde en planlægn ing, som dels indeholder en ud­vælgelse og en rækkefølge for de vand­løb, for hvilke man først ønske r udarbej­det et nyt regulativ, og dels indeholder en vurdering af, på hvilket grundlag re­gulativet skal udarbe jdes. Alt så om det skal base res på vandløbets skikkelse eller vandføringsevnen. Endelig bør planen også inde holde en vurdering af det tids­mæssige forbrug og ct budget for pla­nens gennemførelse.

Vandløb og nærdemokrati Som tidligere nævnt er der i dag ofte sto­re afvigelser mellem regulativerne og vandløbenes faktiske tilstand. Derfor må det også hil ses med stor tilfredshed, at re­gulativerne fremover skal revideres med passende mellemrum, så der til stadig-

D er Ikal opsælles hegn langs vandløbene, Iå krealllrerne ikke (ræder brinkene ned.

Udgiver_o Danmarks Sportsjiskerjorbund Worsåesgade I, 7100 Vejle

Redaktion:

Tlf. 05 82 06 99

Landsudvalget jor Vandpleje og Miljø Kurt Haurbæk Mogens Nielsen

hed er så stor overensstemmelse mellem regulativerne og vandløbenes fysiske til­stand som muligt. Men også for at skabe mulighed for at korrigere bestemmelser­ne om vedligeholdelse m.v., så både de fysiske og administrative bestemmelser hele tiden er i pagt med de ændringer, som naturen og vort samfund til stadig­hed gennemlever.

Det væsentligste i forbindelse med gen­nemførelsen af den nye vandløbsreform er dog nok, at der reelt skabes et nærde­mokrati mellem alle brugerne af vore vandløb og de offentlige myndigheder. Det betyder, at de, der virkelig kender vandløbenes skikkelse og form samt de rekreative og afvandingsmæssige krav og behov, det enkelte vandløb skal betjene, også er dem, der i fællesskab formulerer denne målsætning.

I modsat fald må vi gøre os klart , at alle uoverensstemmelser vil blive afgjort af andre instanser. Instanser, hvis persona­le er eksperter i lovgivning og admini­stration, men langt fra arnestedet og de faktiske forhold. •

Jørgen Overgård

Tryk og sats: Dalum Offset »Mi ljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvireres fra sek retariatet.

DSF - november 1986