Smag på naturen

naturen er et skatkammer, der bugner af spiselige urter, blom-ster, frugter og nødder: Lav f.eks. tzatziki med strand-arve, hybenketchup eller et drys af knasende hasselnødder til urtesalaten.

– naturkatapuLtenS opSkriftSbog

brug naturenS SpiSekammerFyld hatten

Man må samle – eller sanke, som man også kalder det overalt på offentlige area-ler, herunder skov og strand. I private skove må man kun tage det med, man kan nå fra vej og sti. Husk altid at spørge områdets ejer om lov, før I evt. graver rødder eller planter op – det er for eksempel ikke tilladt i offentlige skove. Fredede plan-ter må aldrig plukkes eller graves op.Man må samle nødder, urter, bær og svampe i begrænset omfang, til eget brug. En gammel tommelfingerregel siger, at man må samle ca. en bæreposefuld – eller som det hed i den gamle, Jyske Lov: Så meget, som man kan have i sin hat!I kan læse mere om, hvor og hvordan I må færdes i naturen på naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/adgang.

2

Vigtigt!Pluk og spis kun svampe og plan-ter, som I med sikkerhed ved kan spises.Vask hænder, når I har rørt ved svampe og planter, som kan være giftige.

Hvor og hvornår skal vi plukke?Pluk kun friske og ubeskadigede planter. Saml så langt væk fra trafikerede veje som muligt og slet ikke direkte i grøftekanten, hvis det er en vej, hvor der kører biler. Vær også sikre på, at området ikke bliver sprøjtet eller bliver udsat for anden forurening, der kan være skadelig. Hold øje med forurenende afløb eller andet, der tyder på, at man skal holde sig væk. Det samme gælder, når man skal fange rejer og krab-ber eller samle tang og muslinger i havet.

Søde og Sure bLomSterSyltede og kandiseredeMan kan plukke og spise blomster af mange spiselige planter. Bellis og viol er to gode eksempler.

Syltede bellisblomster (1 glas)50 g sukker0,5 dl æbleeddike0,5 dl vand1 friskt eller tørret laurbærbladEt glas fyldt med hoveder af bellisblomster.

Rør sukker, vand, eddike og laurbærblad i en gryde og giv lagen et kort opkog. Lad lagen køle lidt ned og hæld den over blomsterne, mens den er lunken. Den skal kunne dække blomsterne. Blomsterne kan nu holde i lang tid, og lagen kan – efter at blomsterne er spist – koges ned til en sirup, der kan bruges til ost, kage eller nødder.

Kandiserede violerEn håndfuld violblomster uden stilke1 pasteuriseret æggehvide2 dl flormelis

Pisk æggehviden luftig med en gaffel og strø flormelis ud på et ark bage-papir. Dyp hvert blomsterhoved i æggehviden og derefter i flormelis. Læg dem til tørre på en rist eller lignende. Sigt ekstra flormelis over violerne. Når alle blomsterne er dækket, sættes de til tørring på et lunt og tørt sted.

Prøv også at kandisere

rosenblade eller at sylte bær fra

ramsløg.

3

44

HybenroSenRosenblade og hyben fra hybenrosen kan forvandles til det lækreste tilbehør til maden – eller en saftevand, der er næsten overnaturligt pink.

Rosensaft1 l kronblade fra hybenrose1 l vand150 g sukker1 stang vanilje

Saften af en citron

Skyl rosenbladene og overhæld dem med vandet i en gryde. Kog blandin-gen op og lad det hele småsimre i 5 minutter. Si bladene fra saften og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt sukker og vaniljestang og kog op igen. Ti sidst fjernes vaniljestangen, og saften smages til med citron. I kan evt. tilsætte mindre sukker, hvis ikke saften skal være så sød.

Hybenmos (20 små dessertportioner)1 kg rensede hyben

5 dl vand5 dl sukker eller honning

Kom hyben og vand i en gryde og kog dem møre i under låg. Rør i gryden, da det nemt brænder på. Blend mosen med en stavblender og mas den igennem en sigte, så den bliver helt fin. Sød mosen med sukker eller honning, start evt. med halvdelen, så den ikke bliver for sød. Kog mosen op under omrøring – den brænder hurtigt på. Når mosen er tyk og sej, er den færdig. Brug mosen på yoghurt om morgenen eller på pandekager. Den kan også fryses ned til en slags cremet sorbet.

Få kernerne udDet er lettest at fjerne ker-nerne fra hybenfrugterne, hvis de bliver halveret og frosset ned. Herefter kan man nærmest ryste dem

ud af frugterne.

5

Hybenketchup1 stort rødløg2 fed hvidløg500 g rensede hyben2 spsk. smørRevet skal af både 1 usprøjtet citron og 1 usprøjtet appelsin1 dl rødvinseddike2 dl vand2 dl sukker1 tsk. salt½ tsk. allehånde½ tsk. stødte nelliker½ tsk. cayennepeberFlydende atamon

Hak rødløg og hvidløg fint. Hyben hakkes groft. Smelt smørret og svits hvidløg, rød-løg og citron- og appelsinskal, uden at det bliver brunt. Tilsæt først hyben, derefter eddike og vand. Når hybenfrugterne er møre og udkogte, kommes hele blandingen i en blender – brug evt. en stavblender direkte i gryden, men pas på sprøjt fra den varme blanding. Når blandingen er blevet til en puré, skal der tilsættes sukker og krydderier. Lad ketchuppen simre i en halv times tid, indtil den har en tyk, men stadig flydende konsistens. Husk at røre ofte i gryden, så den ikke brænder på, og lad låget være på gryden – ketchuppen ’’prutter’’ gevaldigt, når den simrer. Køl ket-chuppen ned og hæld den på skoldede, atamonskyllede flasker. Opbevares koldt. Ketchuppen skal bruges inden for en uge, når der er taget hul på den.

Tip: Når man gør hybenfrugter i stand, fjerner man blomsten og stilken med en lille urtekniv. Herefter skærer man frugten over. Frys evt. frugterne ned, hvis det skal blive nemmere at få kernerne ud af dem. Man får ca. 500 g rensede hyben ud af et kilo nyplukkede hybenfrugter.

6

grønt knaS på taLLerkenenLav en knasende frisk salat med spæde urter og skønt drys. Pluk for eksempel gå-sefod, alm. gærdevikke og fuglegræs. Find de friskeste skud, tilbered dem så hur-tigt som muligt og top med et farverigt og velsmagende salatdrys.

Grundsalat af urter (4 store portioner)1 l friske, spiselige urter4 spsk. eddike2 spsk. olieDijonsennep, honning, salt og peber efter smag

Skyl og tør urterne, inden bladene nippes fra hinanden og lægges i en salatskål. Lav en dressing af olie og eddike, der smages til med sennep, honning, salt og peber. Det letteste er at hælde alle ingredienser i et syltetøjsglas og ryste dressingen sammen. Dressingen skal først hældes over salaten ved servering, ellers sjasker de spæde urter sammen og bliver kedelige.

Salatdrys1 håndfuld friskplukkede hasselnødder, gerne grønne1 håndfuld solsikkekerner

1 spsk. olie1 håndfuld af sæsonens friske bær

Salt og peber

Vask og tør bærrene. Knæk de friske hasselnødder med en hammer eller en nøddeknækker og hak dem groft. Steg solsikkekernerne på en pande ved

middel varme i olie, salt og peber. Når kernerne er blevet let brune, og olien er trængt ind i dem, tages panden af blusset. Bland de afkølede kerner med

bær og hasselnødder og drys blandingen over urtesalaten ved servering.

Alm. gærdevikke

Fuglegræs

Gåsefod

gem det grønne på gLaSSkvalderkål, ramsløg og brændenælde bliver til lækker pesto. Blend de friske, skyllede urter sammen eller hver for sig og få smag for nordisk pesto.

Pesto med nordiske urter Et par håndfulde brændenælder, skvalderkål eller ramsløg½ fed hvidløg1 spsk. parmesan-ost (efter smag og behag)1 spsk. ristede hasselnødderCitronsaft, olie, salt og peber efter behag

Urterne skylles grundigt, nælderne skal overhældes med kogende vand og stå i ca. 5 minutter. Kom alle ingredien-ser på nær olie og citronsaft i en blender og kør blan-dingen, til pestoen har en ensartet konsistens. Tilsæt løbende citronsaft og olie. Til sidst smages pestoen til. Spis den til hovedretter med kartofler eller godt brød.

7

886

bLommer op – bLommer nedDen helt klassiske mirabellemarmelade og den noget mere utraditionelle blomme-pizza. Brug friske, store blommer fra haven eller de små lækre mirabeller, som er at finde næsten overalt i Danmark.

MirabellemarmeladeOpskriften giver ca. ½ liter marmelade.

½ liter mirabeller 1 æble 100 g sukkerKorn og hylster af 1 stang vanilje Atamon

Skyl mirabellerne godt og kom dem i en gryde. Man kan tage stenene ud af mirabel-lerne ved at skære dem over og pille stenene ud, men mange synes, at det er

lettere at vente med at fjerne dem til efter kogning.Skræl æblet og fjern kernehuset. Skær det i små stykker og kom det ned

til mirabellerne.Tilsæt sukker og vanilje og kog blandingen indtil æblerstykkerne er kogt ud. Det tager ca. 10-15 minutter afhængigt af, hvilken slags æbler man bruger. Hvis de ikke er kogt ud efter 15 minutter, så tag gryden af. Fisk alle mirabellestenene op af gryden med en gaffel eller ske. Hvis man

ikke bryder sig om frugtstykker i syltetøjet, kan det blendes, inden det kommes på skoldede, atamonskyllede glas. Opbevar marmeladen så koldt

som muligt og spis den hurtigst muligt efter åbning.

9

BlommepizzaOpskrift til 4 små pizzaer til madpakken eller mellemmåltidet.

15 g gær5 dl vand1 spsk. salt1 spsk. olieCa. 450 - 500 g hvedemel 50 g fint polentamel (majsmel)2 spsk. mirabellemarmelade pr. pizza Rå blommer i stykker, uden stenLidt rosmarin2 kugler mozzarellaSalt og peber

Opløs gæren i vand og tilsæt salt og olie. Tilsæt lidt af melet og rør til en glat dej. Tilsæt resten af melet og ælt, til dejen er elastisk og rar at arbejde med. Dejen skal netop slippe skålen og stadig være lidt fugtig. Brug evt. en røremaskine.

Del dejen op i 4 portioner og lad dem hæve som boller under et fugtigt viskestykke i en time ved stuetemperatur eller i køleskab til dagen efter. Tag dejen ud af køleska-bet en halv time før brug.

Ælt dejkuglerne let igennem og rul dem ud til pizzaer. Anret på en bageplade med først blommemarmelade i et lag, fordel blommer og rosmarin på pizzaerne og lad dem efterhæve i 10 minutters tid. Bag dem midt i ovnen i 10 minutter, tag dem ud og fordel skivet mozzarella på pizzaerne. Bag til sidst i 5 minutter og drys med salt og peber efter behag.

grøn gourmetMan tager et stykke dejlig natur, et bål og en masse gode råvarer – og så lader man tre af Danmarks bedste kokke slå sig løs i nogle timer. Her får du et par af de gode opskrifter, som Søren Ejlersen, Søren Gericke og Anita Klemmensen kunne trylle frem i anledning af Naturens Dag 2012.

10

Søren Ejlersens opskrift på snobrød med urter (6 gode portioner)3 dl vand25 g gær1 tsk. salt1 tsk. sukker500 g hvedemel eller 300 g hvedemel og 200 g mel af spelt, emmer, durum, rug, byg, grahamsmel eller fuldkornsmel.

Tænd et bål en times tid før, I skal bage snobrødene. Det kræver gode gløder. Opløs gæren i vandet og tilsæt resten. Ælt dejen godt til den er ensartet og glat og lad den hæve mindst ½ time. Del dejen i seks styk-ker og sno det om en lang, afbarket pind. Bages gyldent over gløderne, til snobrødet lyder hult, når du banker på det.

10

Variationer:Den klassiske snobrøds-opskrift kan varieres i det uendelige. Tilsæt nød-der, frø, kerner, aromatiske krydderier, grøntsager eller vend blikket mod naturens vilde urter.

For et mere farverigt snobrød, tilsæt 150 gram revne grøntsager (gule-rødder, rødbeder, squash, jordskokker, græskar, pastinakker, persillerod, knoldselleri). Hvis dejen bliver for våd tilsættes lidt mere mel.

Søren Gerickes æblesuppe2 kg syrlige æbler1 knoldselleri3 spsk. hasselnøddekerner2 spsk. smør

1 spsk. rørsukker1 stang kanel, ca. 10 cm

250 g svampe200 g blåbærCa. 3 l vandHonning Selleri skrælles og skæres i grove tern.

Brunes i smør med rørsukker og kanel og hasselnødder.

Æbler skæres i både uden kernehus. Kommes i gryden til knoldselleri og tilsæt vand. Simrer cirka

30 minutter – de sidste 10 minutter med svampe og blå-bær. Smages til med honning og serveres med godt snobrød, som kan bages mens suppen simrer.

11

Smag brødet til med naturens ingredienserNår du laver mad i naturen, har du en masse gode smagsgivere lige ved hånden – så brug de vilde urter til at krydre dit sno-brødmed. Pluk to til tre håndfulde urter og ælt dem ind i dejen. Det kan f.eks. være røllike, mælkebøtte, skvalderkål, ramsløg, brændenælde, løgkarse, skovmærke, sødskærm eller viol.

Snobrød, grøntsager og kød i en himmelsk røget mundfuld Landgangssnobrødet er opbygget som et grill-spyd inderst og et snobrød yderst. Start med en god krydret fars, som du former til små kødboller. Disse sættes på snobrødspinden, sammen med stykker af rød peber, champignon, løg og squash – som et grillspyd. Dejen snos uden om hele herligheden og bages over bål.

Anita Klemmensens søde brioche - snobrød (Ca. 6 små brød)250 g mel60 g sukker80 g vand20 g gær50 g / 2 æggeblommer125 g saltet smør (blødt)50 g nødder50 g bær

Mel og sukker røres sammen. Rør gæren ud i vandet.Tilsæt æggeblommerne og rør det i melblandingen. Kom det bløde smør i lidt ad gangen. Vend de hakkede hasselnødder og vilde bær i dejen. Både nødder og bær kan erstattes af andet skønt, man kunne tænke sig at komme i sit søde snobrød. Lad dejen stå på køl, indtil den skal bruges.Form snobrødene om pinden i et tyndt lag.Lad brødet starte med lidt hård varme over gløderne, så det ”sætter sig”. Bag det færdigt ved lun varme over bålet.

12

guLd fra SkovbundenHvis I kigger jer godt for og finder de sikre arter, når I er på svampetur, kan I finde frem til nogle virkelig lækre smagsoplevelser. Prøv at sylte og tørre svampene, el-ler tilsæt dem som ekstra smagsgivere i maden.

Syltede svampeSmå faste rørhatte egner sig fint til syltning. Brug for eksempel birkerørhat, punktstokket indigorørhat eller karljohan.

500 g faste svampe3 peberfrugter (rød, gul og grøn)1 lille fast squash, grøn eller gul1 stor gulerod100 g salt½ l lagereddike350 g sukker1 dl vand3 spsk. hvedemel3 spsk. sennepspulverAtamon

Gør svampe og grøntsager i stand og skær dem i små tern. Vend dem i saltet i en stor skål. Lad dem trække i nogle timer. Si saltlagen fra og kog eddike og sukker op i en gryde. Mel og sennepspulver røres til en jævning med vandet og tilsættes gryden under omrøring. Kog i 5 minutter og kom de syltede svampe på rene, atamonskyllede glas. Lad trække en måned før brug. De syltede svampe opbevares køligt.

Sikre spisesvampeNogle arter er heldigvis nemmere at kende end andre. Der kan være

bitre eksemplarer imellem, og nogle kan give en slem mavepine, men der findes ikke dødeligt giftige eksem-plarer mellem svampe der tilhører kantareller, rørhatte og stor trom-petsvamp. Som nybegyndere skal I dog altid medbringe en svampebog og meget gerne tage en svampe-

kender med på tur.13

Tørrede svampeDet er ikke alle svampe, som egner sig til at tørre. Karljohan-svampe og tragtkantareller bliver rigtig gode, mens almindelige kantareller bliver seje og lidt beske. Er det små, tynde svampe som tragtkantareller, breder i dem ud på avispapir eller bagepapir, trækker dem på snor, eller endnu bedre lader dem ligge på en rist så de kan tørre ved stuetempe-

ratur, meget gerne mørkt.

Vend nogle gange i løbet af tørringen. Svampene er klar, når de føles tørre, og der ikke er fugtighed tilbage. Hvor lang tid det tager, kommer an på sorten og hvor mange, man tørrer ad gangen. Kødfulde svampe skæres i tynde skiver og tørres som tragtkantareller. Man kan ikke tørre svampe i en almindelig ovn.

Brug af tørrede svampeNår svampene skal tilberedes, lægges de i koldt vand, som lige akkurat dækker svam-pene. Så er de bløde efter ca. 30 minutter. Brug iblødsætningsvandet ved tilbered-ningen, da det giver en dejlig, koncentre-ret svampesmag. Man kan også smuldre tørrede svampe direkte ned i saucen eller gryderet-ten uden at sætte dem i blød først. Lad det koge, til de bliver bløde.

14

Stikkende og SureRønnebær og havtorn er begge syrlige i smagen og bestemt ikke spiseklare ved plukning. Med lidt snilde kan de dog laves til lækkert og smagfuldt tilbehør til maden. Prøv at lave rønnebærgelé, rønnebærdrik og syltet havtorn – I vil ikke blive skuffede!

Rønnebærdrik1 kg rensede, frosne rønnebær1 kg sure, umodne æbler1 l vand5 dl sukker pr. liter saftLidt citronsaftLidt atamon

Skyl æblerne og skær dem i stykker uden at fjerne kernehusene. Kom æbler og rønnebær og vand i en gryde. Varm langsomt op og lad det småkoge under låg i ca. en halv time, indtil saften frigives fra æbler og bær. Lad saften dryppe af gennem

et klæde i en si til næste dag. Mål mængden af saft og bring den igen i kog i en gryde. Rør sukker i og kog saften op. Skum overfladen og smag til med suk-

ker og citronsaft. Hæld saften på rene, atamonskyllede flasker, mens den stadig er varm. Saften fortyndes med vand efter smag.

Rønnebær skal have frost, før de egner sig til at blive spist. Frysnin-gen gør den sure og bitre smag min-dre fremtrædende. Når rønnebær-rene er ved at være modne, gælder det om at få høstet og lagt dem i fryseren. Klip bærrene af stilkene, skyl dem og dup dem tørre. Kom dem til sidst i mindre portioner i fry-seposer og læg dem i fryseren. Så er bærrene klar til brug, når man skal lave f.eks. syltetøj eller gelé.

Advarsel: Rønnebær indeholder parasorbinsyre, der i

sjældne tilfælde kan give nyreskader. Hvis man varmebehandler eller

fryser bærrene, fjerner det risikoen for forgiftning.

15

Rønnebærgelé1 kg rensede, frosne rønnebær1 kg sure æbler, gerne vildeCa. 2 dl vand1 kg sukker pr. liter saftFlydende atamon

Fremgangsmåden er nøjagtig ligesom, når I laver saft, dog er mængderne anderledes, og saften skal – efter I har tilsat sukkeret – koges ved middel varme, indtil I har en gelé. I tjekker om geléen er færdig, ved at lave gelé-prøver undervejs: Hæld en lille sjat gelé i en underkop og sæt den i køleskabet i 5 minutter. Hvis geléen stivner, er den færdig. Ellers må den koges lidt mere, eller der må tilsættes noget geleringspulver. Skum geléen og hæld den på helt rene, atamonskyllede glas. Dæk glassene med et rent viskestykke til næste dag og luk dem tæt.

Syltede havtornebærSaft og revet skal af en usprøjtet appelsin200 g sukkerKorn fra ½ vaniljestang500 g rensede, frosne havtornebærAtamon

Opvarm appelsinsaft og -skal, sukker og vanilje i en gryde, indtil sukkeret er opløst. Tilsæt bærrene og lad det småsimre i 5 minutter. Sluk for gryden og fordel syltetøjet i rene, atamonskyllede glas, der lukkes med det samme.

Tips til indsamlingHavtorn har en meget syrlig og lidt eksotisk smag, der bli-ver mildere ved frysning. Bærrene vokser på en voldsomt tornet busk og kan virke umulige at komme til uden at være bevæbnet med lange ærmer og havehandsker. Klip de bærfyldte grene af med en havesaks og tag dem med hjem. Pil bærrene af grenene i ro og mag, eller put de hele grene i fryseren. Bagefter kan man med held banke bær-rene af de frosne grene, inden de skylles og duppes tørre.

16

Tip:Det er bedst at fange krabber og rejer eller plukke tang til at spise, når det ikke er for varmt i vejret, da der ellers kan være lidt større mængder af giftige alger i havet. Forår, efterår og

vinter er derfor gode tids-punkter.

Havet og StrandenI kan plukke, samle og fange i havet og ved stranden. Kog en lækker suppe på strandkrabber, lav en strandarve-tzatziki eller strand-coleslaw og nyd de skønne tangboller, lavet med dekorativ og velsmagende blæretang.

Krabbesuppe (20 små portioner)5-10 krabberPorrer, løg, gulerødder, kartofler, hvidløg eller andre grøntsager Olie til stegningGrøntsagsbouillon og fløde – justeres efter den ønskede mængde suppe Vand i rigelige mængder

Salt og peberPaprika

Kog vand op i en gryde. Når vandet er spilkogende, putter I de levende krabber i. Krabberne dør lige med det samme.

Lad dem ligge i vandet i et stykke tid, inden de tages op. Vandet kasseres. Krabberne lægges på et spækbræt og hakkes i stykker med en hammer. Krabbestykkerne puttes i en gryde med en lille smule vand. Lad gryden simre i ca. 15 min. Herefter sies alle krabbestykkerne fra i en si eller igennem et viskestykke. Nu har I en lækker krabbefond.

Grøntsagerne skæres i stykker og puttes i en anden gryde, hvor de svitses med olie. Krabbefonden tilsættes sammen

med fløde, krydderier og grøntsagsbouillon. Tilsæt ekstra vand alt efter, hvor meget suppe I skal bruge og hvor tynd, I vil have den.

Hvis I laver suppen udendørs over bålet, er det rigtig lækkert at lave snobrød eller fladbrød til suppen.

17

Strandarve-tzatziki (20 små portioner)Strandarve er en lækker, sprød strandurt. De små trekantede blade smager fint af agurk og gør sig godt som supplement i en salat – eller i stedet for agurk i en tzatziki.

4 håndfulde rensede strandarve-blade, fjernet fra stilken1 l drænet yoghurt

4 fed hvidløgCitronsaft, salt og peber

Hak strandarven groft. Rør yoghurt og presset hvidløg sammen i en skål og tilsæt strandarven. Smag til med salt og peber. Servér tzatzi-kien til salater og kødretter, eller som supplement til et godt brød.

På www.naturkata-pulten.dk kan I få tips

til, hvordan I fanger krabber, plukker tang og laver mere mad i

naturen.

Strand -coleslaw (20 små portioner)Strandkål er en stor, lækker kål, der vokser på mange strande. Smagen er umiskendelig kålagtig.

700 g strandkål120 g gulerod3 dl. creme fraiche 38 %½ dl eddike4 spsk. sukker1 spsk. stærk dijonsennepSalt1 spsk. sellerifrø

Kål og gulerødder rives eller hakkes fint. Rør en dressing af resten, bland og drys med sellerifrø.Salaten har kun godt af at stå til næste dag.Salaten spises som tilbehør sam-men med f.eks. brød eller kartofler.

18

Boller med blæretang (ca. 20 stk.)Brug en almindelig bolleopskrift og tilsæt en håndfuld hakket blæretang. Eller brug denne:

6 dl vand15 g gær1 tsk. sukker1 spsk. olie1 spsk. salt1 stor håndfuld hakket blæretang800 g hvedemelOlie til penslingBlæretangspidser til pyntFlagesalt til drys

Kom vandet i en skål, opløs gæren og tilsæt sukker, olie, salt og blæretang. Rør melet i, indtil dejen er blød og elastisk – brug gerne en røremaskine. Dæk dejen med film og sæt den på køl til næste dag. Ælt dejen og form 20 boller. Læg dem bageplade, beklædt med bagepapir. Pensl med olie og læg blæretangspidserne på

bollerne. Drys til sidst med flagesalt. Bages midt i ovnen på 200 grader i ca. 20 minutter. Brug bollerne som madbrød eller spis dem med

pålæg på.

få mere inSpirationBørn skal have naturoplevelser – både for deres egen og for naturens skyld. De skal have mulighed for at møde naturen med alle san-ser – og derfor naturligvis også smagssansen!

I kan finde mere inspiration til at få smag på naturen på nettet:

Byhøst.dkInteraktiv kortlægning af gode samlesteder i og i nærheden af byer, opskrifter og tips til indsamling.

Idégryden.dkSide, der giver mulighed for at finde og dele opskrifter, tips og idéer under emnet Nordisk Køkken.

Skoveniskolen.dkUndervisningsmaterialer og -forløb, der giver lærere og elever mulighed for at flytte undervisningen ud af klasseværelset. Da-tabase med opskrifter og idéer til aktiviteter i naturen.

Udinaturen.dkPå udinaturen-kortet kan man finde faciliteter, bålpladser og meget mere, der kan være nyttigt, hvis man skal plukke og til-berede mad i det fri.

Der er i dette hæfte hentet opskrifter og inspi-ration fra bøgerne

’’Naturens spisekammer’’, Anette Eckmann, Politikens forlag 2011

’’Ukrudt’’, Rasmus L. Fischer og Katja Dahlberg, People’s press 2012

19

indHoLd:

Brug naturens spisekammer 2

Søde og sure blomster 3

Hybenrosen 4

Grønt knas på tallerkenen 6

Gem det grønne på glas 7

Blommer op – blommer ned 8

Grøn gourmet 10

Guld fra skovbunden 12

Stikkende og sure 14

Havet og stranden 16

Få mere inspiration 19

© T

ekst

: Maj

ken

Sund

ahl,

Susi

e La

ngeb

æk,

DN

. Des

ign:

Maj

ken

Sund

ahl,

DN

. Fo

tos:

DN

, Bja

rni B

. jac

obse

n, F

lem

min

g G

erny

x.Te

gnin

ger:

Knu

d A

nder

sen.

Try

k: R

osen

dahl

s G

rafi

sk ,

augu

st 2

012.

Smag på naturen - Naturkatapultens opskriftsbog

er udgivet med støtte fra tips- og lotto-midler til friluftslivet.

naturkatapuLtenfå en ny naturoplevelse hver ugeTilmeld jer ”Ugens Naturoplevel-se” og få en ny naturoplevelse på mail hver uge. Naturoplevelsen er en pdf, som lige er til at printe ud og tage med ud i naturen.

Bliv inspireret og kom ud med naturkatapulten.dk