1

NATURVIDENSKABELIG FAGGRUPPE PÅ HF 2010/2011

- Nf-lærerne aftaler indbyrdes, hvem der introducerer klassen for det samlede forløb ved skoleårets start, og herunder,

hvem der fremlægger en samlet plan for eleverne og gør dem faggruppens mål klart.

Introduktion:

Biologi Geografi Kemi

Hvad er den naturvidenskabelige faggruppe?

Og hvad er biologi, geografi og kemi?

Eksempler på fællesfaglige problemstillinger – der skal arbejdes med mindst to

fællesfaglige forløb:

1. Vand

Biologi Geografi Kemi

Cellen.

Cellers opbygning og funktion

Diffusion, osmose, fotosyntese /respiration

Blod/kredsløb

Kvælstofkredsløbet og udvaskning

Vandets kredsløb

Vandbalanceligning.

Klima og vandbalancer

Nitrat: eutrofiering og

grundvandsforurening

Andre former for

grundvandsforurening:

Pesticider.

Periodesystemet Kovalent

binding

Polære molekyler, især

vand og ammoniak

Vands tilstandsformer

Deletimer til

eksperimenter

Mikroskopi af blad og

Plantecelle (vandpest)

Fotosyntese

Algevækst v forskellige

Nitrat-konc.

Nitrifikations-denit.-forsøg

Grundstoffer 1

Svovl 1

Molekylforbindelser 1

Fremstilling af ammoniak

1

Nitratindhold i vand 1

Ekskursions

forslag

Rensningsanlæg, vandværk

Projekt Titel: Vandforurening

Forslag til

produkt

Skriftlig, enkel rapport, portfolio

2

2. Energi og energiforsyning

Biologi Geografi Kemi

Lunger /kredsløb

Kost/ernæring/fordøjelse/

Enzymer

Fødekæde/energitransport

Kostundersøgelse

Enzymforsøg , (hjertedissektion ?)

Lukket boks undersøgelse,

se nedenfor

Hvordan dannes olien og

hvor findes den:

køkken,

reservoirbjergarter,

dæklag.

Olien: En knap

ressource

Evt. Hubbert-kurven.

Miljømæssige

problemer med olie.

Andre energikilder

Organisk kemi.

Udvalgte stoffers

opbygning, navngivning,

tilstandsform,blandbarhed

Simple redoxreaktioner,

Forbrændingsreaktioner

Brændværdi

Deletimer til

eksperimenter

Kroppen som et kraftværk 4 - 5 Addition/substitution

Molekylbyggesæt 1

Fødevarekalorimeter

Ekskursions

forslag

Energikontor

Projekt Titel: Energi som ressource og som miljøproblem

Forslag til

produkt

Mundtlig fremlæggelse efter en synopsis, mindst to lærere til stede

3. Salt

Biologi Geografi Kemi

3

Levende organismer i salt/fersk vand

Eskursion til limfjorden/vandløb , hvis det er muligt

på denne årstid

saltindvinding: havsalt

Klimaforhold.

Evt. Læsø

Salt i undergrunden:

Danmarks undergrund:

Lagdeling

Saltlagene: Hvorfor

Salthorste

Saltudvinding.

Evt. udvikling af

forbrug

Ionbinding

Molbegrebet

Opløselighed i vand

Fældningsreaktioner

Deletimer til

eksperimenter

Osmose 1

(Salt som konserveringsmiddel)

Krystallistion 1

Inddampning 1

Ionforbindelser 1

Saltindhold i vand (Mohr

titrering) 1

Fældningsreaktioner 1

Ekskursions

forslag

Saltfabrikken ved Mariager

Projekt Titel : Saltudvinding og saltforbrug

Forslag til

produkt

En opgaveaflevering

4

4. Hvorfor skal vi vaske hænder ?

Biologi Geografi Kemi

Der er ikke

tid til de

anførte emner

i biologi så

Man må

sikkert

begynde

tidligere og

fortsætte

længere end

de anførte

uger

Klassisk genetik

DNA/proteinsyntese,bioteknologi

Resistens

Sundhed/sygdom/infektionssygdomme/immunsystemet

Øvelser:

Genetik forsøg

Mikroskopi af dyrkede bakt. Bakteriologiske

undersøgelser af mønter,håndtag,hænder,m.m. , m,u.

vask (alm. Vask, + grundig )

Udviklingen af

dødeligheden. og

fertilitet.

Udviklingen af

befolkningsstruktur

Sygdomstyper: (exogene

(infektiomer)/ endogene

(miljø, livstil,genere,

aldring.?)

Noget om epidemirisici,

miljøbetingede

sygdomme

Evt. sammenhænge

klima - hygiejne

Polære og upolære stoffer

Blandbarhed –

intermolekylære kræfter

Sæbe, sulfosæbe,

vaskepulver

Desinfektion historisk set

Deletimer til

eksperimenter

Mikroskopi 1

Bakteriologisk undersøgelse, kirugisk håndvask 1

Blandbarhed 1

Sæbefremstilling – og

anvendelse af sæbe 2

Ekskursions

forslag

Projekt Egen problemformulering

Forslag til

produkt

Gruppens hjemmeside med links

5

5. Sur regn

Biologi Geografi Kemi

Sur regns betydning for levende organismer

I jordbunden/planter/vandlevende organismer

Evt. anden luftforurening

Rygning

Forsøg:

Måling af pH i jord ved syretilsætning

Vandpest ved forskellig

pH (samme med bakterier eller andet )

puls/blodtryk v. rygning

Hvad er sur regn,

Hvordan er problemet

blevet løst:

Internationale aftaler -

tekniske løsninger

Evt. besøg på elværk.

Hvorfor er det et

problem i Asien.

Sur regn : Et løseligt

problem sammenlignet

med andre

luftforureningsproblemer

Syrer og baser,

grundlæggende teori og

eksempler, f.eks. om

svovl.

”Kemiske reaktioner:

syre-basereaktioner og

pH-begrebet”

”Kemiske

mængdeberegninger:

stofmængde, volumen og

koncentration”

Eksperimenter:

Måling af pH for

naturstoffer

pH-indikatorer

Titrering af eddikesyre

Ekskursions

forslag

Elværk

Projekt Titel: Miljøproblemer i fremtiden

Forslag til

produkt

Skriftlig, større rapport

Biologi Geografi Kemi

Repetition

Eksamensforberedelse af emner

6

Eksempler på særfaglige forløb:

Kroppens fysiologi - et særfagligt forløb i biologi (kan også indgå i tværfaglige forløb om fx arbejde/energi eller sundhed/sygdom)

Fag BIOLOGI

Titel Kroppens fysiologi

Indhold

1. uge : Kroppens energibalance

Energi forbrug og energi indtag. Kroppens energiregnskab undersøges. Kursisterne regner på deres eget energiforbrug. Energiindholdet i udvalgte fødevarer analyseres. Introduktion til (eller repetition af) kulhydrater, fedt og protein, samt gennemgang af respirationsprocessen (kroppens energiproduktion).

2. uge: Kroppens iltoptagelse

Åndedrætssystemet gennemgås. Kursisternes lungerumfang måles. Der opstilles og afprøves hypoteser for hvilke faktorer, der har betydning for lungernes størrelse. I laboratoriet vises desuden hvad diffusion er, og hvorfor cellers størrelse er begrænset.

3. uge: Blodkredsløbet

Kroppens blodkredsløb og blodets sammensætning gennemgås. Fokus på blodets rolle som ilttransportør. Vi ser på hjertets opbygning, evt. ved dissektion af svinehjerte. Vi måler puls og blodtryk i forskellige situationer, og snakker om vigtige livsstilssygdomme, som rammer blodkredsløbet (hjerte-kar-sygdomme).

4. uge: Kondition

Teorien fra de foregående tre uger sættes i relation til kroppens iltoptagelse under arbejde. Hvilke ændringer sker der i kroppen når vi går fra hvile til fysisk aktivitet? Hvordan reguleres iltoptagelsen? Hvad sker der, når iltoptagelsen ikke er tilstrækkelig? Og hvordan forbedrer man kroppens præstationsevne? Desuden kigges på motion i forhold til sundhed. Evt. inddrages muskelarbejde og doping.

Forslag til eksperimenter

Kostanalyse Måling af lungerumfang Måling af diffusion i agarterninger (”Hvorfor er celler så små?”) Hjertedissektion Måling af puls og blodtryk Måling af kondital

Produkter Journaler Rapporter over udvalgte forsøg, fx kostanalyse eller kondital Forløbet kan desuden efterfølges af små gruppefremlæggelser (powerpoint), hvor kursisterne har uddybet dele af teorien efter eget valg (fx doping, hjerte-kar-sygdomme, styrketræning, eliteidræt, rygning, osv.).

7

Særfagligt forløb i kemi

1. Kemi: Grundstoffer og deres forbindelser

Fokus Fagligt

Grundstofferne – hvor

kommer de fra?

Introduktion til, hvordan

man læser lektier i kemi

Film: Viden om – Livets stjernestøv

Atomernes oprindelse i universets stjernetåger.

Hvordan dannes de tunge grundstoffer? Vi er alle lavet

af det stof, der engang var inde i en stjerne.

Forskellen på grundstoffer og kemiske forbindelser.

Iagttagelse og beskrivelse

af eksperimenter

Introduktion til at

afstemme

reaktionsskemaer

Brug af kemisk fagsprog

Hvad er en kemisk reaktion og hvordan kan den

beskrives?

Iagttagelser som farveskift og fordampning i kemiske

processer kan forklares med hverdagssproget – men vi

skal også kunne forklare, hvad der sker med atomerne

og de kemiske forbindelser.

Eksperiment vist af læreren: Smeltning og forkulning

af hvidt sukker

Træning i at afstemme

reaktionsskemaer

Introduktion til

stofmængde

Hvordan skal tallene i et kemisk reaktionsskema

forstås?

Eleverne lave opgaver i par, hvor der arbejdes med

forskellen mellem atomer og kemiske forbindelser i et

reaktionsskema.

Der laves træningsopgaver i at forstå forholdene

mellem de stoffer, der reagerer, og de produkter, der

dannes.

Eksperimentelt arbejde i laboratoriet lavet af eleverne:

Fremstilling og afbrænding af knaldpulver

8

Eksperiment i laboratoriet

At skrive en kemirapport

Eleverne får nye og måske overraskende erfaringer

gennem eksperimenter, der handler om krystalvand i

faste stoffer. Dette bruges f.eks. i affugtere til

sommerhuse.

Der introduceres to nye begreber, molar masse og

stofmængde, der gør det muligt at regne på kemiske

reaktioner og forudsige resultatet.

Eksperiment vist af læreren:

Opvarmning af krystalsoda over bunsenbrænderen.

Eksperimentelt arbejde i laboratoriet lavet af eleverne:

Et stof opvarmes og skifter farve, når krystalvandet

forsvinder. Alle stoffer vejes og resultaterne bruges til

at skrive den første kemirapport.

9

Særfagligt forløb i geografi

FAG GEOGRAFI

INDHOLD Hovedtemaet er Klima i verden – Vejret i Danmark, og eleverne vil gennem forløbet opnå en forståelse for klimaet andre steder på jorden og klimaet i Danmark.

Eleverne vil blive præsenteret for grundlæggende klimatologi gennem klasseundervisning, gruppearbejde, forsøg og ekskursioner til nærområdet. Der vil altså være en stor variation mellem praksis og teori. Forløbet afsluttes med, at eleverne udfærdiger en vejrudsigt for tre døgn på baggrund af indsamlede data.

Forløbet lægger op til tværfaglige problemstillinger, hvor fokus vil være på klimaets betydning for menneskets levevilkår. Enkeltfaglige og aktuelle problemstillinger, som fx klimaforandringer, klimakatastrofer (Orkaner og monsun) og klimaflygtninge, vil også blive inddraget i undervisningen. Endvidere vil der arbejdes med cases fra forskellige lande til dels at belyse den store variation i klimaets udbredelse og dens betydning for de enkelte landes landbrug og levevilkår.

Kernestof kunne eksempelvis være:

Årstidsvariationer

Tryk og vinde (Sø- og landbrise)

Nedbørstyper, luftfugtighed og skyer

Cyklondannelse

El Niño og La Niña

Det globale vindsystem

ITK-zonen

Orkaner og Monsunvinde

Klima og plantebælter

Drivhuseffekten

Klimaændringer gennem tiden

Klimamodeller og fremtiden

10

Klimatiske ekstremer

FORSØG Måling af luftfugtighed

Årsvariation i solindstråling

Forsøg med solenergi

Botanisering på himlen

Vejrudsigt

Måling af varmeø i Aalborg

EKSKURSIONSFORSLAG Undersøgelse af Aalborgs byklima, Observatoriet

PRODUKTFORSLAG Eleverne vil lære at lave deres egen vejrudsigt samt udfærdige diverse rapporter over

forsøg.

11

Bilag: Læreplan

Naturvidenskabelig faggruppe - toårigt hf, juni 2010

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi.

Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner udgangspunkt for erkendelse og forståelse af fænomener i naturen og for forståelse af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.

Faggruppen har en anvendelsesorienteret dimension og inddrager biologisk, geografisk og kemisk viden til at skabe en sammenhængende indsigt i problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.

Faggruppen giver faglig baggrund for stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold.

1.2. Formål

Den naturvidenskabelige faggruppe bidrager til hf-uddannelsens overordnede målsætning ved, at kursisterne opnår indsigt i naturvidenskabelige metoder og fagområder.

Gennem arbejdet med naturvidenskabelige redskaber og metoder skal kursisterne videreudvikle såvel almene som studieforberedende kompetencer. De skal herunder have erfaring med, hvordan man systematisk indsamler, behandler og formidler naturvidenskabelig information, og de skal udvikle evne til at forholde sig kritisk og konstruktivt til anvendelse af naturvidenskab.

Undervisningen giver kursisterne viden i biologi, geografi og kemi gennem arbejde med kernestoffet og gennem uddybning og perspektivering af dette. Gennem arbejdet med fællesfaglige emner skal kursisterne blive i stand til at se helheder og sammenhænge mellem fagene og få forståelse for relationerne mellem naturvidenskab, teknologi og samfund. Kursisterne får herved baggrund for en nuanceret og kompleks omverdensforståelse, således at de kan forstå betydningen af bæredygtig udvikling som princip og kan deltage i den demokratiske debat på baggrund af opnåede naturvidenskabelige kompetencer.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Kursisterne skal kunne analysere fællesfaglige problemstillinger samt identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra omverdenen og fra den aktuelle debat.

Kursisterne skal endvidere

– anvende naturvidenskabeligt fagsprog – relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden – skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis – udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde – foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet – opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg – opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser – identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde – udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt – indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder – analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller – arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang – sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser.

2.2. Fagligt indhold

Undervisningen omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof. Der arbejdes med mindst to fællesfaglige emner, som vælges inden for eller på tværs af følgende områder:

– naturvidenskab i hverdagen – sundhed – levevilkår – miljø – ressourceudnyttelse, produktion og teknologi – stoffer, materialer og produkter.

12

Andre områder, herunder naturvidenskabernes historie og udvikling, kan inddrages.

Biologi

Kernestoffet er udvalgte områder inden for følgende:

– organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA´s opbygning og funktion – cellers struktur og funktion samt cellulære processer – almene genetiske begreber og sammenhænge herunder samspillet mellem arv og miljø – den biologiske baggrund for anvendt bioteknologi – organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng – økologiske processer og deres betydning

Geografi

Kernestoffet er udvalgte områder inden for følgende:

– vejrforhold og klima – energistrømme og kredsløb i naturen – naturbetingede ressourcer, produktion og teknologi – befolknings- og erhvervsforhold

Kemi

Kernestoffet er udvalgte områder inden for følgende:

– anvendelse af grundstoffernes periodesystem – organiske og uorganiske stoffers opbygning, navngivning, tilstandsform og blandbarhed – kemiske reaktioner – mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration

Supplerende stof

Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Der inddrages supplerende stof efter behov, så de fællesfaglige emner og kernestoffet giver kursisterne mulighed for at opnå de faglige mål. Dele af det supplerende stof kan vælges i samarbejde med kursisterne.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Der lægges i undervisningen vægt på, at de faglige mål nås som et resultat af det fællesfaglige arbejde.

Tilrettelæggelsen af den enkeltfaglige undervisning og valg af redskaber og metoder sker med henblik på behandlingen af de fællesfaglige emner.

Der lægges i undervisningen vægt på, at det praktiske arbejde, som er knyttet til feltarbejde og andet

eksperimentelt arbejde, knyttes til det teoretiske stof med henblik på størst mulig integration.

Undervisningen tilrettelægges, således at kursisternes nysgerrighed, aktivitet og kreativitet stimuleres, bl.a. ved at de anvendelsesorienterede aspekter har høj prioritet.

3.2. Arbejdsformer

I undervisningen indgår et fælles introduktionsforløb og mindst to forløb, hvor der arbejdes med fællesfaglige emner. Disse fællesfaglige emner organiseres emne- og/eller projektorienteret. Den øvrige undervisning tilrettelægges enkeltfagligt og/eller fællesfagligt efter behov. Der tilstræbes en ligelig fordeling af det tidsmæssige forbrug på de tre fag.

I løbet af året skal der være en progression såvel i arbejdsformer som i faglige krav og i kravene til kursisternes selvstændighed. Anvendelsesaspektet skal være i fokus gennem hele undervisningsforløbet.

Det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og empiribaseret arbejde udgør en integreret del af undervisningen i naturvidenskabelig faggruppe, og det har et samlet omfang svarende til ca. 20 % af uddannelsestiden. Kursisterne skal udføre laboratoriearbejde i fagene biologi og kemi i sammenlagt mindst 30 timer. I slutningen af det samlede undervisningsforløb udarbejder lærerne en liste til kursisterne med titlerne på det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, der kan inddrages i B-delen ved den mundtlige prøve (se 4.2. Prøveform). Listen offentliggøres for kursisterne senest ved afslutningen af det samlede undervisningsforløb.

I slutningen af det samlede undervisningsforløb i naturvidenskabelig faggruppe udarbejder kursisten en evalueringsopgave, som er udgangspunkt for A-delen ved den mundtlige prøve. Evalueringsopgaven tager udgangspunkt i et af de fællesfaglige emner. I evalueringsopgaven skal kursisten belyse en fællesfaglig problemstilling ud fra de tre fag. Problemstillingen, ud fra hvilken kursisten udarbejder evalueringsopgaven, vælges af lærerne eller af lærerne i samarbejde med kursisten. Lærerne afgør hvor mange problemstillinger, den enkelte klasse skal præsenteres for. Kursistens besvarelse af evalueringsopgaven kan sidestilles med en udvidet begrundet disposition til brug ved den mundtlige prøve. Ud fra problemstillingen udarbejder kursisten en disposition for, hvordan han eller hun vil belyse problemstillingen med inddragelse af viden fra alle tre fag. I besvarelsen gør kursisten rede for, hvordan han/hun vil besvare de enkelte punkter i dispositionen. I besvarelsen skal indgå bilag, der kan bruges ved prøven. Bilag kan f.eks. være figurer, grafer, tabeller, kort, reaktionsskemaer, resultater fra eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde mm.

13

Evalueringsopgaven udarbejdes individuelt eller i grupper og må fylde maks. fem sider inklusiv bilag svarende til fem timers kursisttid uanset om den udarbejdes individuelt eller i grupper. Lærerne kommenterer kursistens evalueringsopgave med henblik på kursistens forberedelse til den mundtlige prøve. Evalueringsopgaven skal afleveres, så lærerne kan nå at kommentere opgaven, inden undervisningens ophør.

Skriftlighed i faggruppen omfatter arbejde med faggruppens forskellige skriftlige genrer og er en del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter bl.a. følgende:

– journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde – rapporter udarbejdet på baggrund af journaler – forskellige opgavetyper bl.a. med henblik på træning af faglige elementer – andre produkter, herunder evalueringsopgaven

Det skriftlige arbejde i faggruppen skal give kursisterne mulighed for at fordybe sig i udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og styrke tilegnelsen af naturvidenskabelig viden og arbejdsmetoder. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte kursists skriftlige kompetencer.

3.3. It

It inddrages i undervisningen ved anvendelse af f.eks.:

– it-baseret undervisningsmateriale, naturvidenskabeligt materiale og data – naturvidenskabelige undervisningsprogrammer, dataopsamling, databehandling og dataanalyse – programmer til modellering, visualisering og simulering.

3.4. Samspil med andre fag

Undervisningen kan lægge op til samspil med fag uden for faggruppen med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og anvendelsesaspekter i naturvidenskabelige faggruppe.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Kursisternes udbytte af undervisningen evalueres jævnligt, så der bliver grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte kursist i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2. Prøveform

Der afholdes en individuel, mundtlig prøve bestående af to dele, A og B, med en samlet varighed på ca. 40 minutter. De to dele optager hver især ca. halvdelen af prøvetiden.

I forberedelsestiden, som er ca. 40 minutter, har eksaminanden i den udstrækning, det er praktisk muligt, adgang til apparatur, kemikalier og andet udstyr, der er relevant.

A

Eksaminanden præsenterer kort evalueringsopgaven og uddyber udvalgte områder i opgaven. Dernæst følger en samtale om både evalueringsopgaven og det faglige indhold i det dertil hørende fællesfaglige emne.

B

Denne opgave tildeles ved lodtrækning.

Opgaven er titlen på et eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, der er indgået i det samlede undervisningsforløb. Eksaminanden gør rede for det konkrete eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde. Under prøven skal relevant apparatur, kemikalier og andet udstyr være til stede i den udstrækning, det er muligt.

Hvis institutionen stiller med eksaminatorer i alle tre fag, kan censor stille uddybende spørgsmål under prøven. Hvis institutionen stiller med eksaminatorer i de to fag, censor ikke repræsenterer, indgår censor på lige fod med eksaminatorerne under den mundtlige prøve.

De tre fag skal være ligeligt repræsenteret i holdets samlede opgavesæt.

Hvert enkeltfagligt eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde må bruges to gange. Fællesfaglige eksperimenter, feltarbejder eller andre empiribaserede arbejder må bruges tre gange. Prøvematerialet, dvs. kursisternes evalueringsopgaver og listen over titlerne på det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, der kan inddrages i B-delen ved den mundtlige prøve, sendes til censor.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1., og kan belyse fællesfaglige emner ud fra de tre fag. Herudover lægges der vægt på, om eksaminanden:

– udtrykker sig klart, præcist og forståeligt i et korrekt fagligt sprog – kan analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller – kan belyse en fællesfaglig problemstilling under inddragelse af relevant faglig viden

14

– kan beskrive eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde samt præsentere data og vurdere resultater – kan forklare enkle sammenhænge mellem teori og praksis.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.

Linksamling:

Læreplan: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132649#B18

Vejledning: http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF10/Vejledninger%20til%20laereplaner/Hf/100629_vejl_nf

_hf.ashx

Naturvidenskabelig faggruppe på EMU

Naturvidenskab generelt på EMU