www.NEJTILKRIG.dk // maj 2014

Missilforsvaret – skal Danmark stadig være USA´s tætte allierede?For nylig besøgte den amerikanske viceforsvarsminister

Danmark for at drøfte dansk deltagelse i missilforsvaret.

Formålet med dette missilskjold er at opdage og nedskyde

missiler på vej mod mål i Europa fra f.eks. Iran. Rusland er

lodret modstander af missilforsvaret, fordi det vil forrykke

magtbalancen mellem Rusland og NATO.

På NATO topmødet til september skal næste trin i op-

bygningen af missilforsvaret besluttes. USA ser gerne, at

Danmark, ligesom Holland, stiller en fregat til rådighed

og dermed aflaster den amerikanske flåde. USA er me-

get fokuseret på missilforsvaret og det er friholdt for

besparelser.

Det vil koste 1 mia kr at udruste de 3 nye fregatter. Der

er ikke på forhånd afsat penge til dette formål i forsvars-

budgettet.Krisen omkring Ukraine har fået bl.a. Konservatives

forsvarsordfører, Lene Espersen til at understrege nød-

vendigheden af at Danmark går med i missilforsvaret.

Men hvordan hænger det sammen? Var missilforsvaret

ikke officielt et forsvar mod Iran og andre såkaldte

”slyngelstater”?

Missilforsvaret er en del af USA og NATO´s ekspansive

strategi, som gør verden til et farligere sted at leve i.

Derfor siger vi nej til missilforsvaret og nej til dansk

deltagelse og bidrag.

Fredsbevægelsen har protesteret mod krigene i Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Mali. Det er undervejs blevet mere og mere klart, at der ikke er tale om isolerede krige, men om en generel krigspolitik. Regering og militær ønsker, at Danmark skal være i krig.

Af Carsten Andersen, Nej Til Krig.

Når en krig er slut, skal man finde en ny krig at deltage i.

Påskuddet til at gå i krig er som regel humanitært. Medierne fremstiller det hver gang som om, vi er nødt til at sende militæret for at hjælpe en nødlidende befolkning, der udsættes for barbariske overgreb fra en umenneskelig aggressor.

Der skabes en stemning af ”Vi må gøre noget”. Og så sender de militæret.

Politikerne glemmer, at en optrapning af konflikten går ud over den befolkning, de hævder at ville hjælpe. Medierne fortier eller udelukker muligheder for mæg-ling og konfliktnedtrapning.Danmark kan og skal være med til at afhjælpe verdens nød, elendighed og flygtningeproblemer.Vi kan støtte fagforeninger, borgerretsbevægelser, be-frielsesbevægelser og andre folkelige kræfter verden over, der arbejder mod undertrykkelse og udbytning. Derimod kan vi ikke løse nogen problemer ved at bruge militære midler.

Erfaringerne fra Irak, Afghanistan og Libyen viser, at militær indsats hverken løser konflikter eller fremmer demokrati og menneskerettigheder, men kun skaber nød og ødelæggelse.

Strategien med at kombinere militær og humanitær indsats gør blot, at nødhjælpsarbejderne miskredite-res og gøres til angrebsmål.

Vi har oplevet en ændring fra at være et lille fredsel

skende land, der gennem FN arbejdede for fred og udvikling, til at Danmark er et aggressivt krigsførende land, der kan slå til overalt på kloden.Det er ikke kun et problem, for de mennesker vi ka-ster bomber over i fjerne lande. Krigspolitikken går også ud over danskerne, både i form af terrortrusler og terrorlove.

Desuden er den danske regerings opbakning til krigene et problem for fredsbevægelserne i USA og de andre krigsførende lande.

Det styrkede den amerikanske fredsbevægelse i kampen om amerikanernes holdning, at Bush næ-sten var isoleret i FN forud for krigen mod Irak. Det samme skete, da Obama stod alene med ønsket om krig mod Syrien. Danmark var med til at legitimere krigspolitikken i USA ved at give indtryk af international opbakning.

Danmarks skift til en aktivistisk og militaristisk uden-rigspolitik er et udtryk for at FN er svækket, og det er samtidig et led i yderligere at svække og undergrave FN og de kræfter, som arbejder for fredelige løsninger.Derfor er det vigtigt, ikke kun for danskerne, at Danmark igen bliver et åbent og tolerant land, der arbejder for fred og forståelse mellem folk og nationer. Vi skal ikke være kendt som et fremmedfjendsk og aggressivt land.

Danmark skal gennem FN arbejde for fredelige løsninger. Regeringens aktive krigspolitik må stoppe.Vi må afmontere Danmarks kapacitet til at sende militære enheder, og i stedet bruge pengene på velfærd, nødhjælp og konfliktløsning.Målet må være, at vi til den næste konflikt ikke kan sende soldater, men kan tilbyde at sende en neutral fredsmægler.

Stop krigspolitikken. Vi skal hjælpe med andet end soldater. Spar på militæret og brug pengene på velfærd, nødhjælp og konfliktløsning.

Samtidig med at der skæres ned på udgifter til vores velfærd, planlægges at bruge mange milliarder på køb af nye jagerfly og andet militært isenkram.

Af Anders Munk, Formand for LO. Århus.

Der er skåret ned på dagpengeperioden, på kontanthjælpen og på serviceniveauet til ældre, svage eller socialt udsatte medborgere. Lønningerne for både offentlige og privatan-satte er under pres.

Politikerne argumenterer med at, at der ikke er råd til vores velfærd, fordi lønniveauet og skattetrykket går ud over konkurrenceevnen.

Imens bruger de samme politikere milliarder af skattekroner på at indkøbe jagerfly og droner, fregatter og andet farligt militært udstyr.

Danmark har foreløbig betalt mindst ½ mil-liard kroner - med tilsagn om flere milliarder yderligere - til Joint Strike Fighter projektet. Den samlede pris for de 30 fly kommer til at løbe op over 25 milliarder. Og så kan de nye jagerfly endda slet ikke bru-ges i forsvaret af Danmark. De kan kun bruges til militære angreb i andre lande.Det er brug for, at regeringen lukker op for offentlige investeringer, for at sætte gang i økonomien, men købet af nye jagerfly er en helt forkert prioritering. Der er langt flere arbejdspladser og langt mere krisehåndtering i at øge investeringerne i in-frastruktur, byggeri og vedligeholdelse, samt i at øge de dårligst stilledes råderum til forbrug.

Der er mere perspektiv i at bruge penge på velfærd end på krig.Fred er en forudsætning for velfærd og velfærd

er en forudsætning for fred.Det er fagbevægelsens og fredsbevægelsens standpunkt. Over for det står krigspolitikere og nylibe-ralister, der mener at velfærd er skadeligt for konkurrenceevnen og krig er godt for erhvervslivet.

Fagbevægelsens forsvar af velfærden er en kamp for et Danmark, vi kan være bekendt. Det gælder både nationalt og internationalt.Vi skal sikre velfærden i Danmark, ikke afvikle den. Der skal være plads til de svageste. Det er det Danmark, vi er stolte af.

Internationalt er det Danmark, vi kan være stolte af, et Danmark, der fremmer velfærd og afhjælper nød og elendighed for de svageste, ikke et Danmark, der fører krig.

SKAL DANMARK NU I KRIG IGEN?

skende land, der gennem FN arbejdede for fred og

sten var isoleret i FN forud for krigen mod Irak. Det samme skete, da Obama stod alene med ønsket om

samtidig et led i yderligere at svække og undergrave

arbejder for fred og forståelse mellem folk og nationer. Vi skal ikke være kendt som et fremmedfjendsk og aggressivt land.

Vi må afmontere Danmarks kapacitet til at sende

Fred og velfærd hænger sammen