Neksusanalyse

© Malene Charlotte LarsenAssistant Professor, PhD

Institut for KommunikationAalborg Universitet

http://malenel.wordpress.com

Neksusanalyse- Et teoretisk og metodologisk rammeværk

Forelæsning, UAIM, 3. sem. HumInf, 31.10.2011

http://malenel.wordpress.com/

• Hvad er Neksusanalyse?• Teoretisk ophav og beslægtede metodologier• De diskursanalytiske rødder• Teoretisk tilgang: Medieret Diskursanalyse (MDA)• Præsentation af centrale begreber

• Hvordan foretager man en neksusanalyse?• Empirisk fremgangsmåde

• Neksusanalyse og kontekst• Hvordan kortlægger man sit undersøgelsesfelt?• Inspiration fra Situational Analysis• Eksempler på situational maps

• Introduktion til øvelse

Oversigt

Et teoretisk og metodologisk rammeværk inden for det diskursanalytiske felt

Udviklet af ægteparret Ron og Suzie Scollon (især baseret på Ron Scollons tidligere arbejde med Medieret Diskursanalyse)

Kulminationen på deres virke som lingvistiske antropologer gennem tredive år

Hvad er Neksusanalyse?

De metodologiske strategier udviklet på baggrund af en række etnografiske studier, som Scollon og Scollon udførte i Alaska i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne.

Fokus på ibrugtagningen af computermedierede kommunikationssystemer og internetteknologier i professionelle og akademiske sammenhænge◦ Videokonference i en organisation◦ E-mail i undervisningssituationer



Kombinerer en etnografisk metodisk tilgangsvinkel med diskursanalyse (Medieret Diskursanalyse)

Fokus på sociale handlinger frem for diskurs Diskurs, dvs. sprog eller tekst, kan dog ofte

være den teknologi, der medierer handlingen, men ikke nødvendigvis

Formål: At kortlægge de centrale (men ikke nødvendigvis diskursive) praksisser inden for et givent undersøgelsesfelt

◦ “…a nexus analysis is the mapping of semiotic cycles of people, discourses, places, and mediational means involved in the social action we are studying.”

◦ (Scollon & Scollon, 2004, p. viii)

◦ “…in some real sense just about everything we might know about can circulate through any particular moment of human action”

(Scollon & Scollon, 2004, p. 19)

Hvad er neksusanalyse?

Især inspireret af den amerikanske psykolog James Wertschs ideer om medierede handlinger og kulturelle artefakter/medierende midler (Wertsch, 1991, 1998) – den sociokulturelle skole (Vygotsky)

Mange øvrige teoretiske inspirationskilder:◦ Fx Goffman, Bourdieu, Burke, Nishida, Gee,

Fairclough, Lave & Wenger, Idema eller Lemke ◦ I NA låner eller videreudvikler S&S flere teoretiske

begreber eller ideer fra etablerede teoretikere/forskere

Interdisciplinært ophav

Latours Aktør-Netværk Teori (ANT)

Social Network Analysis (SNA)

Aaktionsforskning◦ Scollon og Scollon kalder enkelte

steder selv deres forskningsprojekter for aktionsforskning

◦ Søger dog mere formelt at tilrettelægge dimensionerne af en aktionsforskningsstrategi basered på etnografisk diskursanalyse

Beslægtede metodologier

Ikke traditionel etnografi, som den kendes inden for antropologi og sociologi

Mere til fælles med nyere etnografiske strømninger inden for internetforskningen (fx virtuel etnografi, multisided etnografi)

Udvælger ikke nødvendigvis en bestemt gruppe af mennesker, hvoriblandt man vil gennemføre sin etnografi

En etnografisk metodologisk strategi

Interesseret i et bestemt socialt problem eller nogle bestemte sociale praksisser

Analysere forholdet mellem diskurs og teknologi og samtidig placere denne analyse inden for en bredere social, politisk og kulturel kontekst (R. Scollon & S. W. Scollon 2004, s.7)

Analyserer ikke kun de konkrete sociale handlinger, men også de gentagne hverdagshandlinger, som finder sted i sociale aktørers liv inden for en sociokulturel-historisk ramme

En etnografisk metodologisk strategi

NA adskiller sig fra andre diskursanalytiske tilgange (f.eks. Kritisk Diskursanalyse) ved at fokusere på sociale handlinger

Sproget ikke har så central en placering, som det har i andre DA-retninger

Den primære interesse i menneskers sociale handlinger ◦ Man spørger: ”Hvilke(n) social(e) handling(er) finder sted her?”

og derefter ”Hvilken rolle spiller diskurs i de(n) handling(er)”

De diskursanalytiske rødder

Alle sociale handlinger er medieret af kulturelle artefakter/medierende midler

Ofte er det dog sproget, som medierer de sociale handlinger

Betegnelsen ”medieret handling” henviser til det dialektiske forhold, der er mellem handling og kulturelle artefakter/medierende midler, som netop muliggør handling

Fra diskurs til medierede handlinger

Hvis man kun analyserer diskurs (skrevne tekster/talte ord), vil man forstå meget lidt af, hvad der foregår i sociale situationer, eller hvad de enkelte diskurser betyder

Det skyldes, at betydningerne ligger i selve handlingerne

Social handling er rodfæstet i praksis (habitus, vilje og dømmekraft) og ikke i rationelle, logiske og objektive analyser – inspiration fra Bourdieu◦ Det, sociale aktører siger i og om deres praksis, ikke lig med

den habitus, de har


Kan ikke trække bestemte læsninger ud af en transskription af et interview, en nyhedsartikel eller en reklame og analysere, hvilke sociale handlinger der har resulteret i den pågældende tekst, eller hvilke sociale konsekvenser den vil få


NA er en udvidelse af ideerne bag MDA og et forsøg på at brede kompleksiteten ud til at integrere både mikro- og makro-elementer (Norris & Jones, 2005a, p. 18).

Hvor NA er et metodologisk rammeværk, er MDA den ”teoretiske værktøjskasse”, der ligger bag

Ron Scollon, Rodney Jones, Sigrid Norris

Teoretisk tilgang: Medieret Diskursanalyse

I bred forstand (diskurs med stort D): meningsfuld, semiotisk menneskelig aktivitet set i forhold til sociale, kulturelle og historiske (brugs)mønstre ◦ F.eks. akademisk diskurs, medicinsk diskurs, ungdomsdiskurs,

sexdiskurs osv.◦ Involverer andre diskurser (i smal forstand)

I smal forstand (diskurs med lille d): Sprogbrug i social interaktion◦ F.eks. en godmorgen-hilsen, et telefonopkald, en mail, en lov◦ Alle tilfælde, hvor sprog anvendes for at udføre handlinger i den

sociale verden

Diskursbegrebet: Med stort og lille D

Sociale handlinger består af tre elementer (diskurscyklus):

1. Menneskers historiske livsbaner (habitus)

2. Menneskeligt samvær og sociale roller (interaktionsorden)

3. Diskurser (i både bred og smal forstand)

Diskurscyklus

(Scollon & Scollon, 2004)

Vores samlede erfaring med sociale handlinger

Nishida (1958), Bourdieu (1977, 1998)

Dynamisk og organisk

En ”kompostbunke af sociale praksisser” (S. W. Scollon, 2003, p. 193).

Ikke bare et lager af tidligere erfaringer, men også udviklingsgrundlaget for nye sociale praksisser (Jones, 2008, p. 247)

Historical body

Sociale aktører påtager sig forskellige roller, alt efter hvem de er sammen med

Goffmans (1983) term ”interaction order” anvendes for at understrege, at der er forskel på, hvordan sociale aktører opfører sig, alt efter hvilke sociale sammenhænge de indgår i

I NA anvendes interaktionsordensbegrebet for at kunne beskrive forholdet mellem deltagerne i den sociale situation, man undersøger

Interaction order

Alle steder i verden udgøres af komplekse sammenkoblinger eller enheder af diskurser

Nogle cirkulerer langsomt (f.eks. arkitektonisk eller layoutmæssige udseende), mens andre cirkulerer hurtigt (f.eks. konkrete samtaleemner)

Nogle er fjerne i forhold til den konkrete situation, man undersøger, mens andre er centrale

Nødt til at undersøge, hvilke diskurser der er relevante

Discourses in place

Enhver type af social handling er formet af forskellige diskurscyklusser, som henviser frem og tilbage i tiden

Konkrete tilfælde af social handling analyseres ikke isoleret

Diskurscyklus

(Scollon & Scollon, 2004)

Det felt, hvor mennesker, diskurser, steder og medierende midler krydser og munder ud i social handling

Ikke et fysisk sted, men en genre af aktiviteter og de mennesker, som indgår i disse aktiviteter

En genkendelig gruppering af en række medierede handlinger (Scollon, 2001)

Mennesker er meget løst forbundne

Nexus of Practice

”Having coffee at Starbucks”

Facebook-brugere er en del af et NoP

De 20 mennesker, som benytter sig af samme lokale vaskeri

Ikke afhængig af størrelse, men samme praksis

Nexus of Practice

Tre aktivitetsfaser:

Analyse af et Nexus of Practice...

Establish the social issue you will study.

Find the crucial social actors.

Observe the interaction order.

Determine the most significant cycles of discourse.

Establish your zone of identification.

(R. Scollon & S. W. Scollon, 2004, p. 154)

Engaging (dataindsamling)

Fire datatyper◦ Members’ generalizations

Hvad siger folk, at de gør?◦ Neutral (’objective’) observations

Hvad kan en neutral observatør se?◦ Individual member’s experience

Hvordan beskriver en konkret aktør sine oplevelser?◦ Observer’s interactions with members

Hvad siger de sociale aktører til forskerens analyser?

(R. Scollon, 2001, Scollon & S. W. Scollon, 2004)

Engaging (dataindsamling)

”A close analysis of not only what is said (ethnographic content) but how (discourse analysis) and why (motive analysis).” (R. Scollon & S. W. Scollon, 2004, p. 10)

Første skridt i navigationsfasen:◦ “you should make broad-stroke maps of the nexus of practice to

begin with” (R. Scollon & S. W. Scollon, 2004, p. 171)

◦ “sketch out a map of the many semiotic or discourse cycles that are circulating through the moment of social action which we are studying”


Navigating (analyse)

Hvilke forandringer, ændringer eller påvirkninger har neksusanalysen haft inden for det pågældende NoP?

Forandringsprocesser finder sted løbende

”Inquiry is social activism” (R. Scollon & S. W. Scollon, 2004, p. 149)

”What actions can you take as participant-analyst in this nexus of practice that will transform discourses into actions and actions into new discourses and practices?”


Changing (refleksion)

Alt for ofte opfattes ‘kontekst’ som: ‘All that which we haven't studied yet at all but which we are quite sure we know something about.’

Kontekst skal forstås som”pathways into and out of the research moment that we explicitly examine”

(R. Scollon, 2008)

Kontekstproblematikken

Situational Analysis

◦ Kortlægge “the complex situations of inquiry broadly conceived” (Clarke & Friese, 2007, p. 366)

◦ ”The conditions of the situation are in the situation. There is no such thing as “context”

(Clarke, 2005, p. 71)

◦ ”deeply situate research projects individually, collectively, organizationally, institutionally, temporally, geographically, materially, discursively, culturally, symbolically, visually and historically”

(Clarke, 2005, p. xxii)

Mapping the Nexus of Practice

Tre typer maps:

1. situational maps that lay out the major human, nonhuman, discursive and other elements in the research

2. social worlds/arenas maps that lay out the key collective actors and the arena(s) of commitment and discourse within which they are engaged

3. positional maps that lay out the major positions taken, and not taken, in the data

(Clarke, 2005)


1a. Messy situational map:◦ Reaveal “the stunning

messiness of social life”(Clarke & Friese, 2007, p. 370)


Map lavet medwww.mindmeister.com

http://www.mindmeister.com/

1b. Ordered situational map:


Map lavet med www.mindmeister.com


1c. Quick and dirty relational analysis:


Map lavet medwww.mindmeister.com


2.Social worlds/arenas map:◦ “groups with shared

commitments to certain activities sharing resources of many kinds to achieve their goals”(Clarke, 2005, pp. 45-46)


Map lavet medwww.gliffy.com

http://www.gliffy.com/

3.Positional map:◦ “represent the positions

articulated on their own terms”

(Clarke, 2005, p. 126)


Map lavet medwww.lovelycharts.com

http://www.lovelycharts.com/

http://www.lovelycharts.com/

Prøv at kortlægge jeres analysefelt

Overvej, hvad der er jeres Nexus of Practice

Hvad er ”i konteksten” for jeres analyse/case/projekt?

Start med et ’messy map’ – og forsøg at ordn alle elementerne under nogle kategorier

Tænk organisatoriske elementer ind i jeres map – giv jer selv en kontekstforståelse

Øvelse

Clarke, A. E. (2005). Situational analysis: Grounded Theory after the Postmodern Turn. Thousand Oaks: Sage Publications.

Clarke, A. E., & Friese, C. (2007). Grounded Theorizing Using Situational Analysis. In A. B. D. Bryant & K. Charmaz (Eds.), The SAGE Handbook of Grounded Theory (pp. 363-397). London: SAGE.

Jones, R. H., & Norris, S. (2005). Discourse as action/discourse in action. In S. Norris & R. H. Jones (Eds.), Discourse in Action. Introducing mediated discourse analysis (pp. 3-14). London: Routledge.

Larsen, M.C. (2010). Unge og online sociale netværk – en neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, AAU.

Rapley, T. (2007). Doing Conversation, Discourse and Document Analysis. The SAGE Qualitative Research Kit. London: Sage Publications.

Scollon, R. (2001a). Action and Text: Towards an integrated understanding of the place of text in social (inter)action, mediated discourse analysis and the problem of social action. In R. Wodak & M. Meyer (Eds.), Methods of Critical Discourse Analysis (pp. 139-183). London: Sage Publications.

Scollon, R. (2001b). Mediated discourse: The Nexus of Practice. London; New York: Routledge. Scollon, R. (2008, January 28). Re: DOCTORAL WORKSHOP with Ron Scollon: Global Media and Local

Perception. Scollon, R., & Scollon, S. W. (2004). Nexus Analysis: Discourse and the Emerging Internet. London;

New York: Routledge.

Referencer

Documents

Neksusanalyse