16 | november 2010 | LIXEN FOKUS

Netop nu, om en time og hele tidenDer var engang, man kun kunne se nyheder i fjernsynet klokken 18.30, 21 og 22. Og hvor et live-interview ikke måtte tage mere end halvandet minut. Den tid er forbi. TV 2 News tog det klassiske nyhedsbillede og malede det over med en 24 timers nyhedsflade. Og det er der efterhånden kom-met et nyt og helt anderledes billede ud af.

Casper Fauerholdt

FLADE UD. Stolen ruller nogle centimeter tilbage. Hovedet ryger bagover, øjnene lukkes. Armene bliv-er lagt over kors og får sig et hvil. TV 2 News-værten Peter Grønborg har lige et par minutters reklamepause, inden han igen skal på og blandt andet præsentere seerne for en demonstration i Paris. Ude fra produceren og ind i værtens øresnegl bliver der talt ned fra 30 sekunder. Ni, otte, syv. Peter Grønborg trækker stolen ind. Seks, fem, fire. Han kigger ned i sine papirer. Tre, to, en.

»Netop nu stor demonstration i

Paris,« fortæller han kameraet, mens billeder af flere hundredetusinde franskmænd spadserer hen over skærmen.

Og det er ordene »netop nu«, og det, der ligger i udtrykket, TV 2 har brandet sig selv på i de snart fire år, kanalen har eksisteret. Urolighederne på Nørrebro, Barack Obama bliver USA’s nye præsident, et klimatopmøde i København og senest bombemanden fra Hotel Jørgensen er alle begivenheder, som i det øje-blik, de fandt sted eller udviklede sig, blev transmitteret direkte i æteren.

Går i »breaking«Når værten siger »netop nu« eller »vi har lige fået et telegram ind« og det gule breaking-skilt i venstre hjørne ryger på skærmen med rullende tekst ved siden af, er TV 2 News på hjemmebane. Så rykker journalist-erne ud, måske letter helikopteren, og hvis begivenheden er stor nok, har kanalen et ekstra hjørne med redigeringsklare computere, der kun venter på at blive tændt og levere rullende nyheder.

»Jo mere det sker lige nu og her, desto mere attention skal vi have på det. Vi håber og tror, vi har vænnet danskerne til, at når der sker noget

stort, så er det News, de skal tune ind på,« siger Morten Nymand, souschef på TV 2 News.

Siden kanalen gik i luften, har man fra redaktionel side »finjusteret strategien,« som Morten Nymand udtrykker det. Og det har ifølge lek-tor og studieleder på journalistud-dannelsen på Roskilde Universitet Mark Ørsten betydet meget for den succes og den funktion, TV 2 News har i dag.

»Man kan tale om et stilbrud, da kanalen begyndte. Som dengang Danmarks Radio fik konkurrence. Indtil da så tv ud på en bestemt måde. Det var nu ikke, fordi News startede med at være blændende, men vi fik nyheder 24 timer i døgnet. Og det var et stort stilskifte i dansk tv-journalistik, hvor man før havde faste udsendelser og slet ikke havde breaking news, som vi har på samme måde nu,« siger han.

Inde i studiet bag det matterede

plastikglas forlader Peter Grønborg demonstrationen i Paris og tager seeren med til terrorangreb i Tjetje-nien. En typisk historie, som i løbet af dagen når at udvikle sig fra at være et enkelt nyhedstelegram til, at flere eksperter gæster studiet eller er med live igennem.

»En nyhed som den bliver simpelt-hen forarbejdet, mens folk sidder og ser på det. Her siger vi, ’hov for søren, vi har lige fået et telegram,

der fortæller sådan og sådan’. Så folk ser faktisk nyhederne blive til, og det er anderledes fra de store nyhedsudsendelser,« forklarer værten Peter Grønborg, da han har overladt studiet til kollegaen Susanne Hegelund.

Det lange og tiltrængte interviewPeter Grønborg må ud og forberede en længere debat til klokken 16.30, hvor SF’eren Karl Bornhøft og den konservative Vivi Kier skal diskutere

overbetalinger af høreapparater. Det er også derfor, han nu sidder i re-daktionens hjørne, foroverbøjet og nærstuderer en artikel fra Jyllands-Posten, der har beskrevet emnet. Og det er netop de længere debatter og baggrundsanalyser, TV 2 News ud over breaking-fænomenet også sat-ser stort på. For det er der tid til.

»Vi kan gøre det over en aftenflade, hvis vi synes, emnet er stort nok til det. Eller længere tid. Og det er vores harmonika-fordel. Vi kan trække det ud og ind. Alt afhængigt af, hvad vi synes proportionerne er til. Så dermed synes vi jo selv, at vi har så at sige overhalet det der koncept inden-om. Fordi vi har den mulighed,« siger Morten Nymand.

Og det koncept overraskede i be-gyndelsen nogle af politikerne, husk-er han. Nu kunne man ikke længere stille sig op i fjernsynet med et par one liners, svare udenom en enkelt gang og så gå fri, fordi værten var nødsaget til at gå videre med et nyt indslag. Nej, her var kommet et me-die, der kunne fastholde en politiker en hel aften, hvis der ikke blev svaret på spørgsmålene.

»TV 2 News har udviklet bag-grunds-tv, og de har gjort det med det ædleste af alle midler, nemlig

”Jo mere, det sker lige nu og her, desto mere attention skal vi have på det. Morten Nymand, souschef på TV 2 News

Foto: Daniel Axelsen

LIXEN | november 2010 | 17FOKUS

talking heads. Det er det store formatskift, der har været. For det fik du ikke lov til i gamle dage. Der var det et minut og ud. Og sådan er det stadigvæk i hovedudsendelserne, og der er det, News har lavet en niche med baggrunds-tv, analytisk tv og talking heads, som, jeg mener, er vældig vellykket. Jo mere de kommer ud af helikopteren og ned på jorden, jo bedre er de blevet,« vurderer Mark Ørsten.

Taletid til politikereDer er faktisk gået et par timer nu uden gæster i stolen ved siden af værten. Og det er egentlig lidt usædvanligt for en nyhedskanal, der, selvom man også her er efterårsferieramt, snildt kan have op til 30 gæster i studiet om dagen. Også en eftermiddag som i dag, hvor det måske udefra godt kan se ud til, at der ikke sker noget overhovedet. Men »der sker jo altid noget,« som souschef Morten Nymand forsikrer.

Så handler det bare om at prioritere de væsentligste emner og få nogle relevante personer ud på Tegl-holmen til TV 2 eller med direkte fra et andet sted i landet. Og det er slet ikke noget problem, lyder det.

»Vi er begunstiget af, at det er tydeligt, at magthaverne og er-hvervsfolk ser News. Det kører på Christiansborg. Det kører hos de store virksomheder. Det betyder, at det er ret nemt at få folk i studiet. Når man ringer og siger, man er fra News, så vil folk gerne komme,« siger Mads Karby, der er projektkoordinator på TV2 News.

Morten Nymand supplerer: »Vi synes selv, vi er enormt stærke

til hovedpersoner. Det har betydet, at både almindelige seere, men også andre mediebrugere benytter News som pejlemærke, fordi vi er stærke til at få hovedpersoner ind. Folk, som har mandat til at flytte en historie hurtigt.«

Den megen tid til at fordybe sig i

temaer og gå ned i substansen har gjort det attraktivt for politikere og erhvervsfolk at debattere på kanalen. Faktisk så meget, at TV 2 News ifølge professor i Medievidenskab Frands Mortensen er i gang med at »opdrage politikerne til at tage den politiske debat alvorligt.«

»TV 2 News forsøger at genop-finde en politisk diskussion, som var på vej langt væk. Man kan se det på en anden måde: Debatterne i Folke-tinget bliver tidsmæssigt kortere og kortere. Og derfor var grunden gødet til at lave sådan noget som News, fordi der simpelthen var og er et behov for at kunne diskutere de her politiske emner. For man diskuterer dem ikke i Folketinget,« siger Frands Mortensen, som også forsker i TV 2’s historie.

Peter Grønborg er igen kommet ind i studiet og skal netop til at starte en politisk debat. For det er der tid til. Hvis der bare ikke sker »breaking news«. cafau09@student.sdu.dk

Peter Grønborg er på skærmen på TV News.Foto: Daniel Axelsen

Konflikten er dødI radioundervisningen på SDU er konflikten som nyhedskriterium afskaffet for et semester. Eksperi-mentet skal give lytterne et mere nuanceret udbud af nyheder, og de studerende skal lære at arbej-de med kun fire nyhedskriterier.

Karina Cecilie Møller

EKSPERIMENT. 33 studerende. Fire redaktioner. En underviser og et drab. Konflikten er død. I hvert fald hvis man skal tro det A4-ark, der hænger på døren ind til radiolokalet på Syddansk Universitet. Underviser Karsten Prinds står bag. Han har dræbt konflikten – for en periode. Nu skal de studerende fokusere på at gribe nyheds-kriterierne anderledes an. Begrundelsen er, at konflikt overskygger de andre nyhedskriterier. Nu vil Karsten Prinds forny snakken om kriterierne. »Alle er enige om, at vi ikke laver aviser, som vi gjorde for 50 år siden. Hvorfor har vi så de sam-me nyhedskriterier? Jeg har altid observeret konfliktkriteriet som lidt sort-hvid-agtig i forhold til de andre kriterier. Altså enten er der en konflikt, eller også er der ikke. Og hvis der ikke er en konflikt, så er der ikke en historie,« forklarer Karsten Prinds, der siden 2004 har sendt journaliststuderende fra SDU til eksamen i radiomediet. Han startede eksperimentet en morgen i starten af september 2010.

Et nyt hold på 3. semester sad bæn-ket i radiolokalet, da Karsten Prinds introducerede dem for den nye idé. Hans erfaringer fra tidligere årgange var, at 3. semesterholdet skulle ud-fordres på håndværkskundskaberne. Derfor var læren om de klassiske fem nyhedskriterier slet ikke tilstræk-kelig, og der skulle eksperimenteres. Den traditionelle konflikthistorie blev frasorteret i idégenereringen. Overraskende for Karsten Prinds var de studerende med på hans forsøg. »Der er jo ikke nogen, der siger, at det er en god idé at annullere konflik-ten. Men det er også det, laboratorier er til for. Det er jo for at teste. Hvor-for er det overhovedet en historie, at folk er uenige? Hvorfor er det et

nyhedskriterium?« spørger Karsten Prinds. Han har arbejdet med fokusgrup-per og derigennem fået den erfaring, som også Ulrik Haagerup offentlig-gjorde for to år siden: Nutidens målgrupper vil have mindre negativ journalistik. Men hvor DR Nyheder med Haagerup i spidsen indførte de konstruktive nyheder som deres løs-ning, bevæger SDU-underviseren sig i en anden retning: »Nogen har opfundet et sjette ny-hedskriterium. På den måde lægger man det glade lag ind over histo-rierne. Men hvorfor ikke prøve at gå den anden vej? Hvorfor kigger vi ikke

lidt på de nyhedskriterier, vi allerede har i stedet for at lægge nogle nye ov-enpå?«

En rusten konfliktKarsten Prinds mener ikke, at noget er i stykker. Han kritiserer, at de resterende fire nyhedskriterier ikke får tilstrækkelig opmærksomhed. Ifølge ham bliver konflikten ofte et afgørende element, når historierne skal prioriteres i landets redaktionslokaler. »Jeg oplever rigtig mange historier, som bare bliver dræbt. De bliver ikke til noget, fordi journalisterne ikke kan se nogen konflikt. Hvis historien skal fortælles, skal den have en stærk sensationel karakter for at kom-

pensere for, at der ingen konflikt er. Hvorfor ikke pille den møtrik ud af maskinen og så se, hvordan maskinen kører?« spørger Karsten Prinds. Men radiolokalets konflikt er ikke gravet så langt ned endda.

Underviseren accepterer, at det kritiske nyhedskriterium kan blive fremdriften i de studerendes produktioner. For kritisk journalistik skal have lov til at overleve. Konflikten skal bare ikke være årsagen til, at historien blev lavet i første omgang. Spørgsmålet er, om radiolytterne overhovedet kan mærke, at konflikten er død. »Løsningsorienteret journalistik rummer også en masse konflikt. Lytterne vil stadig opleve historier, hvor folk er rygende uenige. Men ud-valget af historier, som lytterne får, vil der muligvis være historier, som

er beholdt i sendefladen, selvom der ikke er nogen konflikt. Det er altså udbuddet af historier, som lytteren vil opleve anderledes,« konkluderer Karsten Prinds.

Eksperimentet virker i praksisForeløbig er det kun de studerende på radiosemestret fra SDU eksperi-mentet. Men resultatet af de seneste praktiske håndværksopgaver afslø-rer, at fremgangsmåden er mulig. »Jeg kan konkret finde historier, hvor konflikten ikke var afgørende for researchen. En studerende har lavet historien om ældre, der får en ny ældrepleje og er glade for den. Det er en god historie. Hvis der er en konflikt, er det, fordi andre kom-

muner ikke kan tilbyde den form for ældrepleje. Men historien er valgt, fordi den er væsentlig,« siger Karsten Prinds. Han er pr. 1. november stoppet som underviser på SDU. Om eksperimentet, Konflikt er død, fortsætter, er op til hans efterfølger, Jesper Borup. Men ifølge Karsten Prinds er der ingen grund til at op-give ideen på dette semester. »Det er en prøve. Nu ser vi, hvad evalueringen bliver. Alt, hvad de studerende laver, ligger alligevel til-gængeligt, og så kan vi lige så godt beholde den struktur. Hvis vi synes, at det ender ud i et godt forsøg, så kan vi vise det frem til andre: Prøv at se, det var, hvad radioholdet fik ud af at arbejde med kun fire nyhedskriterier i et halvt år,« siger Karsten Prinds.

kmoel09@student.sdu.dk”Alle er vel enige om, at vi ikke laver aviser, som vi gjorde for 50 år siden. Så hvorfor har vi så de samme nyhedskriterier? Karsten Prinds, underviser SDU

Konflikten er død - i hvert fald i radiolokalet på SDUIllustration: Karina Cecilie Møller