Nicole Boyle Rødtnes: Blodtåge

  • View
    221

  • Download
    8

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Davies trngsler er ikke forbi: En blodtge lgger sig over byen, fordi et skelet har brkket sig selv i smdele af bar skam, og nu er det kun et sprgsml om tid, fr skeletinspektrerne aflgger hans eget slgtsskelet et besg, og fr alle Davies hemmeligheder at vide.

Transcript

  • 1B L O D TG E S K E L E T T E R I S K A B E T 2

    BLODTGE

  • 2 N ICOL E B OY L E R D T N E S

    Af samme forfatt er

    Ddsbrn Skelett er i skabet 1, Facet 2010

    Bitchen imellem os, Facet 2010

  • 3B L O D TG E S K E L E T T E R I S K A B E T 2

    BLODTGE

    NICOLE BOY LE RDTNES

    FORL AGE T F ACE T

    Sk ele t ter i sk abet 2

  • 4 N ICOL E B OY L E R D T N E S

    Blodtge Skelett er i skabet 2

    af Nicole Boyle Rdtnes

    Copyright Forlaget Facet

    1. udgave, 1. oplag 2011

    Omslag: Rasmus Jensen

    Sat med Arno Pro

    Printed in Latvia by Livonia Print 2011

    ISBN-13: 978-87-92366-59-7

    Enhver kopiering fra denne bog m kun ske eft er reglerne i lov om ophavsret

    af 14. juni 1995 med senere ndringer.

    Korte citater til brug for anmeldelser er tilladt.

    Ls mere p forfatt erens hjemmeside www.nicoleboyleroedtnes.dk

    Og p hjemmesiden for serien Skelett er i skabet: www.skelett eriskabet.dk

    Se bogtrailer p www.youtube.com/user/forlagetfacet

    Forlaget FACET

    Vandvrksvej 20B

    4581 Rrvig

    www.forlaget-facet.dk

  • 5B L O D TG E S K E L E T T E R I S K A B E T 2

    Tak til Camilla, Nadia og Bett ina fr a De Fede Bgers Klub, der har givet mig vrdifuld sparring og gode rd, mens jeg skrev denne bog. Derudover skal Bjarke have en helt srlig tak, for uden hans hjlp var Blodtge aldrig blevet til.

  • 6 N ICOL E B OY L E R D T N E S

  • 7B L O D TG E S K E L E T T E R I S K A B E T 2

    1. Skelett ets trussel2. P besg i fngslet 3. Den tvedelte plig4. Paranoia5. Den kryptiske besked6. For langsom7. Forrderi 8. Blodtge9. En ny lremester10. En lunken velkomst11. Skeletinspektrernes kontor12. Den frste afh ring13. En udmrket start14. P politistationen 15. Overfald16. Et tilbud17. Besg18. Under tgen19. Et sikkert sted20. At skaff e patroner21. Lyserde vgge 22. Gensyn23. Mistnkte24. Min frste afh ring alene25. Et vigtigt spor26. Det falske slgtsskelet27. Mord28. Forrderi29. Sandhederne kommer. frem30. Blodspor31. Sort blod32. Overraskelsen33. Den sidste afh ring34. Knoglede fi ngre35. Det store billede

    112129364448556267738193

    104112117122128135141150157162167174185192198204209215223229235245249

    Indhold

  • 8 N ICOL E B OY L E R D T N E S

  • 9B L O D TG E S K E L E T T E R I S K A B E T 2

    Dren til vrelset stod ben. Flere af kasserne med lege-tj var vltet og l spredt ud over gulvet. Der havde vret kamp. Blodsporet var kraft igere her.

    En fod stak fr em bag sengen. Livls.Jeg tvang kroppen i bevgelse. Passerede drkarmen og

    gik hen til sengen. Lugten af blod og dd slog mig i mde.Han l med halvt bne jne og stirrede p mig. Revolveren l f meter fr a ham. Patronerne var spredt

    ud over gulvet, som havde han desperat forsgt at lade til det sidste. Der var skudhuller i vggen bag ham. To kugler havde ramt ham i brystet.

    Nej! skreg jeg og sank sammen ved hans side. Rystede hans skuldre, selvom der intet hb var. Han var dd, og det var min skyld.

  • 10 N ICOL E B OY L E R D T N E S

  • 11B L O D TG E S K E L E T T E R I S K A B E T 2

    1. Skelettets trussel

    Skelett et vil tale med dig. De ord havde aldrig bragt no-get godt med sig, og det var bestemt ikke det, jeg havde hbet at vgne op til.

    Far havde ladet vinduet st bent, og den kolde janu-arvind kastede sm snefnug ind i vindueskarmen.

    Jeg lukkede vinduet. Udenfor var solen endnu ikke stet op, og Zantoras tage glinsede af et tyndt lag frost.

    Opgivende lod jeg ansigtet hvile mod den kolde rude. Det var tid til at trkke lgnene frem igen.

    Jeg lste dren til kontoret. Satt e mig p yderkanten af sdet, s jeg hurtigt kunne rejse mig igen. Med let rystende hnder bnede jeg skabet.

    Skelett et sad tilbagelnet. Det smilede. S s veltil-freds ud, at jeg vidste, at det ville blive svrere end for-ventet.

    Godmorgen Davie. Den gamle, trre stemme hav-de ikke forandret sig.

    Jeg sagde ikke noget. Sendte det bare et nik. Jeg tror, det er p tide, at du fortller mig, hvad det

    er for noget rod, du har vret blandet ind i, fortsatt e

  • 12 N ICOL E B OY L E R D T N E S

    det og fl ett ede fi ngrene.Og jeg synes, det er p tide, at du indser, at jeg ikke er

    blandet ind i noget rod. Jeg ld mere irriteret, end det var meningen, men jeg var trt af at svare p sprgs-ml. Trt af at lyve. Der var nsten get en mned nu. En mned, hvor jeg bare havde siddet herhjemme og gloet. Politiet havde vret her fl ere gange, men min lgn havde holdt indtil nu.

    Skelett ets sorte jenhuler borede sig ind i mig.Davie, hvor meget ved du om slgtsskelett er? Det

    trommede fi ngrene mod lrknoglen. Klik. Klik. Klik. Lyden af knogle mod knogle gav mig gsehud.

    Nok. For to mneder siden havde jeg talt med det frste

    gang. Den gang havde jeg vret lille og nervs, og det havde som en anden faderskikkelse irett esat mig og pointeret min ringe interesse for skolearbejdet.

    Der var sket meget siden da. Jeg havde prvet ting, som ikke bare gav hr p brystet, men hr p sjlen.

    S ved du vel ogs, at nr du har boet hjemme i en mned, hvilket vil sige p mandag, s vil jeg igen f ad-gang til dine tanker.

    Lort. Nervsiteten tegnede lange, kolde sneglespor p min ryg.

    Du har indtil p mandag til at tilst dine gerninger, ellers skal jeg med glde videregive dem. Det stop-pede med at tromme fi ngrene mod lrknoglen. Iagtt og mig bare. Tavst og tilfreds.

  • 13B L O D TG E S K E L E T T E R I S K A B E T 2

    Jeg tvang ansigtet neutralt, fr jeg rejste mig og smkkede skabslgen i.

    En tr latt er sivede ud gennem tret: Giv op, Davie. Jeg har allerede vundet.

    Jeg lste dren til mit vrelse. Sank sammen i sengen med en knugende, hamrende knude af panik i kroppen. Hvis skelett et fi k adgang til mine tanker, ville det vide alt. Indbruddet. De hrgede grave. Temate. Og ikke mindst Devon.

    P mandag. Det var onsdag i dag. Det var nsten in-gen tid. Tankerne ltede sig selv i stykker af bekym-ring. Ingen planer. Ingen ideer. Bare panik. Hvad ville der ske, nr alle hemmelighederne kom frem?

    Udover at mor og far aldrig ville tale til mig igen, s ville det nok ogs betyde fngsel. Ungdomsfngsel. Folk var blevet smidt ind for mindre.

    Der mtt e vre en mde. Tnk, Davie, tnk! beor-drede jeg mig selv, men der kom intet. Kun hovedpine. Mine tindinger forvandlede sig til nlepuder, men s ganske langsomt kom de frste fl ager af en plan. Ikke en god plan. Ikke en sikker plan, men dog en plan.

    Jeg gik ned ad trappen, stoppede halvvejs og s p mor, der var ved at lave te.

    Sadjo sad ved kkkenbordet og var i gang med at ordne papirerne til dagens undervisning. Selvom jeg havde boet hjemme i snart en mned, syntes jeg stadig

  • 14 N ICOL E B OY L E R D T N E S

    ikke rigtig, jeg kendte ham. Det var ikke Sadjos skyld. Nok nrmere min. Jeg havde ikke forsgt. Ikke kunnet overskue at lre ham at kende.

    Lad vre med at st der og hnge, kom ned og f morgenmad, sagde mor.

    Jeg adld og hldte te op. Tankerne arbejdede sta-dig p den ufrdige plan. Hos William og Ann havde det vret nemt at snige sig ud. Herhjemme kunne jeg godt glemme alt om det. Mors rer var trnede til at opfange selv de mest listende fdder.

    Og selvom jeg var alene det meste af dagen, nr de var p arbejde, s kendte mor og far mange i byen, og det ville hurtigt rygtes, hvis jeg vandrede mistnkeligt rundt.

    Jeg nippede til teen.M jeg besge Ann og William i dag? Jeg forsgte

    at sige det helt neutralt, som om det var et hvilket som helst andet besg og ikke havde noget med fngsler at gre.

    Hvorfor? Mor pillede lidt ved sin kop.Jeg vil bare se, om de har det godt. Jeg lj ikke. Jeg

    havde lnge gerne villet besge dem. Det havde bare virket uklogt, nr politiet gravede s meget i, hvordan jeg kunne bo hos familien og ikke opdage, hvad de skjulte i klderen.

    Jeg ved ikke rigtig, begyndte mor med anstrengt stemme, mens hun skvede hen til Sadjo.

    Jeg var trdt ned i det brndenldebed, der var Wil-

  • 15B L O D TG E S K E L E T T E R I S K A B E T 2

    liam og Ann og min nu ikke-eksisterende lreplads.Det er bare et kort besg. Jeg vil bare ... Jeg mener,

    jeg fi k aldrig rigtig sagt farvel. Mor tvede. Hun forstod det ikke. For hende og far

    var det vrste det med lrepladsen. De kunne slet ikke se, at jeg havde mistet s meget mere.

    De havde prvet at snakke med venner og bekendte. Forsgt at fi nde nogen, der ville tage mig ind, men det var ikke lykkedes. Det havde heller ikke ligefrem hjul-pet, at jeg havde mistet min lreplads kun f uger fr jul.

    Som det s ud nu, ville jeg tidligst kunne komme i lre til sommer. Det betd, at jeg blev et r forsinket. Noget, der ville trkke kraft igt ned, nr jeg engang skulle have et job.

    Der er ikke noget, du kan gre for dem, sagde mor og begyndte at trre kkkenbordet af. Frte kluden frem og tilbage i lidt for hurtige bevgelser.

    Jeg vidste, at hun bebrejdede William og Ann, at jeg var endt i denne situation, selvom hun aldrig havde sagt det.

    Det ved jeg godt, men jeg vil bare gerne se dem. Jeg skvede til Sadjo. Han sad og lytt ede. Kunne ikke rig-tig bebrejde ham det. Alligevel irriterede det mig. Ir-riterede mig, at han skulle se mor behandle mig som et lille barn. Helt rlig, bare fordi jeg havde mistet en lreplads, var jeg ikke blevet yngre. Ikke blevet mindre ansvarlig.

  • 16 N ICOL E B OY L E R D T N E S

    Hun vred kluden over vasken. Okay da. Et kort besg skader vel ikke. Tak, mor. Jeg var allerede halvvejs henne ved d-

    ren, da hun tilfjede:Frst eft er morgenmaden.

    Jeg spiste hurtigt. Mtt e skynde mig, inden mor fandt ud af, at hun syntes, det ville vre en god id, at hun eller far