24
MAGASINET 4 09 Karen Mukupas personlige historie 6 Burma et år efter cyklonen 18 Slumdog Millionaire smagsdommerne uddeler fisk 20 NR. 4 MAJ 2009 FOLKEKIRKENS NøDHJæLP NYTTER DINE PENGE? TVIVL OG SKEPSIS

NOED april

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Karen Mukupas, Burma, Slumdog Millionaire

Citation preview

Page 1: NOED april

MaGasinetnr. 4 Maj 2009 Folkekirkens nødhjælp

4 09

karen Mukupaspersonlige historie 6

burmaet år efter cyklonen 18

slumdog Millionairesmagsdommerne uddeler fisk 20

nr. 4 Maj 2009 Folkekirkens nødhjælp

nytter dine penGe?

tvivl oG skepsis

Page 2: NOED april

24/09

4 09Redaktion

Linda Nordahl Jakobsen (ansv.), Marianne Lemvig, Lene Ejg Jarbøl, Linda Østergaard

GRafisk desiGnKit Halding/Anne Mousten

tRyk KLS Grafisk Hus A/S

Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket

foRsidefotoMikkel Østergaard

Oplag 77.850

Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

adResseændRinGeR elleR [email protected]

eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 15. august

Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke

nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

folkekiRkens nødhjælpNørregade 15

1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023

Giro gavebrev 627 2800 [email protected]

www.noedhjaelp.dk

folkekiRkens nødhjælp i odenseSkt. Knuds Kirkestræde 11

5000 Odense CTlf 6250 2800

folkekiRkens nødhjælp i ÅRhusKlostertorv 6 3.sal

8000 Århus C Tlf 8739 1660

folkekiRkens nødhjælp i aalboRGØsterågade 4 3.tv

9000 ÅlborgTlf 9630 0272

folkekiRkens nødhjælp i esbjeRGKongensgade 53, 4 th.

6700 EsbjergTlf 2550 2116

Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.noedhjaelp.dk

Nytter det overhovedet noget?

Et stort sort hul af korruption og administration – og så falder der måske lidt af til de fattige. Det er tilsyneladende sådan, mange danskere mener, at udviklingsbistanden forvaltes ifølge en meningsmåling, som Eksperthuset Capacent har lavet for Uden-rigsministeriet. Hele 62 procent af de adspurgte mener, at størstedelen af udviklings-bistanden ender i de forkerte lommer. Men samtidig med den altid eksisterende tvivl og skepsis, så giver danskerne penge til udviklings- og katastrofehjælp som aldrig før: Det blev til hele otte millioner kroner mere i 2008 end året før til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe fat-tigdom og sult. I medierne er det altid en god historie, når udviklingsbistanden ikke virker efter hen-sigten. Det kan være en af grundene til, at billedet af ”bistanden i de forkerte lom-mer” fylder så meget hos danskerne. ”Vi skal fortælle om, når det går galt – men vi skal også huske at fortælle om alle solstrålehistorierne”, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs i magasinet.Vi griber fat i det evigt aktuelle og altid tilbagevendende spørgsmål: ”Nytter det noget?”. Vi fortæller, hvorfor det er svært at sætte fattigdom og udviklingsbistand på en formel. Vi beretter fra Honduras - et land, der igennem årtier har været nedsmeltet i korruption, nepotisme og fattigdom – om, hvordan det er lykkedes gode kræfter i civilsamfundet at hakke hul i korruptionens tykke murværk og bringe landet et skridt fremad i en demokratisk udvikling.Velkommen til Folkekirkens Nødhjælps nye magasin, der fremover udkommer seks gange om året og sendes til alle vores bidragydere.I magasinet vil vi sætte fokus på både dilemmaer og kompleksiteten i udviklings- og katastrofebistand. Vi vil med store og små fortællinger fra Danmark og resten af verden inspirere til handlinger, formidle holdninger og fastholde et håb om, at det nytter noget. Vi hører gerne din mening om magasinet på vores hjemmeside www.noedhjaelp.dk eller på nedenstående mailadresse.God læselyst!maRianne lemviG & linda noRdahl jakobsen RedaktøReR [email protected]

Page 3: NOED april

3 4/09

indhold

den er der hos alle. tvivlen. nytter det noget? tvivlen næres ofte, når der fremlægges studier af udviklingsbistanden udført i økonomiske modeller, som forsøger at sætte fattigdommen på en formel. men kampen mod fattigdom kan ikke sættes på en formel, og den væsentligste debat handler i virkelighedenom, hvordan vi fremover skal give udviklingsbistand.

side 10

side 4

side 6

side 18

side 20

8.000.000 dkk

8 millioner mere til de fattigeFolkekirkens Nødhjælp står stærkt rustet i kampen for verdens fattigste med indtægter på i alt 486 millioner kroner i 2008.

Mød MukupaEr musikeren Karen Mukupa en slags godhedsindustriens ynd-lingskendis, der stiller op til hvad som helst? Få svaret i portrættet.

Burma et år efter cyklonenCyklonen Nargis dræbte over 150.000 og lagde store områder øde. Men naturkatastrofen udløste også en unik lokal hjælpe-indsats.

smagsdommerneEn nødhjælpsarbejder, en slumdreng og en filmproducer uddeler anmelder-fisk til den britiske film og Oscar-sluger ”Slumdog Millionaire”.

Page 4: NOED april

44/09

Globalt

7%

47%

6%

7%

7%

magasinet/nyt

8,5%

Vidste du at... vi i Danmark bliver nødt til at skære vores CO2-udslip ned med mere end 100 procent inden 2030 og betale mellem 6 og 12 milliarder kroner til de fattige lande som del af vores ansvar for kli-maforandringerne? Læs klimarapport på www.noedhjaelp.dk/klima

Københavnere og nordsjællændere er vilde med den grønne el og den gode sag, som Folkekirkens Nødhjælp og Natur-Energi tilbyder med NØDSTRØM. 65 procent af el-skifterne er fra hovedsta-den og Nordsjælland. Dernæst følger jyderne trop med 22 procent og Fyn og det øvrige Sjælland med henholdsvis seks og fem pro-cent. Indtil videre har en enkelt bornholmer skiftet til NØDSTRØM.

Med indtægter på i alt 486 millioner kroner i 2008 står Folkekirkens Nødhjælp stærkt rustet i kampen for verdens fattigste. ”Det betyder, at vi har kunnet bruge 396 millioner på aktivi-teter verden over fra kampen mod sult og tørke i Afrika til hjælp til ofrene for cyklonen i Burma,” siger sekretariatschef Peter Bo Larsen.Der er tale om en stigning i 2008 for de internationale aktivi-teter på 59 millioner i forhold til 2007. Det svarer til en stig-ning på cirka 20 procent. Stigningen er størst i de indtægter, som det er lykkedes at skaffe fra internationale donorer som for eksempel EU. Men også danskerne har givet hele otte mil-lioner kroner mere end forrige år.

et regnskab, der rykker

administrationsprocenten i 2008 var på rundt regnet 8,5. Den beregnes ved at sætte de administrative udgifter, som Folkekirkens Nødhjælp bruger i hovedkvarteret, i forhold til den sam­lede indtægt. administrationen er en forudsætning for, at Folkekirkens Nødhjælp kan sikre, at pengene når ud de rigtige steder, og at der arbejdes professio­nelt og effektivt både ude og hjemme. Konkret er der tale om lønudgifter til ledelse og administration såsom regnskab, personalerekruttering, It og service. Hertil kommer driftsudgifter til ejendommen, varme, It­ og tele­fonudstyr, rekruttering, uddannelse af medarbejdere, rejser mm.

download ny årsberetning 2008 på www.noedhjaelp.dk

din garanti for at pengene når ud

let at skifte el“Mange danskere ved ikke, at de rent faktisk kan skifte elselskab, men det er meget enkelt. Ring til os eller gå ind på vores hjemmeside, så gør vi resten af arbejdet,” siger direktør Rasmus Christensen fra Natur-Energi.Når du køber produktet NØDSTRØM, er du med til at købe “grøn” strøm fra for eksempel vindmøller og vandkraft og investere i udbygningen af vedva-rende energikilder. Samtidig går otte procent af din el- regning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste, der lever med konsekvenserne af klimaforandringerne i form af blandt andet oversvøm-melser, ekstrem tørke og svigtende høstudbytte.skift til nødstRøm på www.naturenergi.dk eller ring på 70 27 77 80

Over 1.000 danskere har skiftet til

NØDSTRØM

mellem­amerIKa

mellem­østeN

østeuropa/ceNtralasIeN

aFrIKa

Page 5: NOED april

5 4/09

26%

annonce 85X253

I 2008 har Folkekirkens Nødhjælp brugt 164 millioner kroner, doneret af danskerne via for-skellige indsamlingsinitiativer som for eksem-pel velgørenhedsknappen i COOPs butikker, nye genbrugsbutikker og Burma-indsamlingen. Også den fortsatte hvervning af bidragydere på gaden, DR-indsamlingen og Folkekirkens Nød-hjælps magasin har været med til at sikre den flotte indtægt. ”Et andet stærkt udtryk for danskernes tro på en bedre verden er desuden de 21 millioner kroner i testamentariske gaver, som vi har modtaget,” siger Peter Bo Larsen.

Karl Bille er både kendt som skuespiller i ”Anja og Viktor” og debu-terede i 2006 som sanger med albummet “Ung karlens Klagesange”. Men nu skifter han ungkarletilværelsens glæder og genvordigheder ud med overgreb på menneskerettigheder i Cambodja. På sit nye album “Love And Eviction” synger Karl Bille om ”land-grabbing”. Et fænomen hvor fattige familier bliver fordrevet fra deres jorde, fordi virksomheder eller investorer opkøber dem og får de lokale myndigheder til at smide bønderne ud. Overgrebene på den fattige befolkning oplevede Karl Bille på tæt hold, da han arbejdede for den uafhængige menneske rettighedsorganisation LICADHO i Cambodja. Nu er hans oplevelser i det asiatiske land blevet til 13 engelsksprogede sange. du kan købe albummet på www.noedhjaelp.dk eller høre musikken på www.myspace.com/karlbille

skuespiller og sanger sætter fokus på overgreb

Kampen mod

Juris pension giver ham 7,50 kr. om dagen til at klare sig for, men i Kirgistan, hvor temperaturen når ned på minus 30 grader om vinteren, går der dagligt 7 kr. til strøm alene.

Størstedelen af Kirgistans ca. 500.000 ældre lever

som Juri under fattigdomsgrænsen. Det er en sær­

lig sårbar generation, der efter Sovjetunionens

sammenbrud mistede alt, hvad de ejede.

bedsteHJÆLP er næstehjælpPå trods af den svære situation har Kirgistans ældre

fundet en vej ud af nøden og ensomheden. De sam­

les i selvhjælpsgrupper, hvor de støtter hinanden

både økonomisk, praktisk og socialt. Folkekirkens

Nødhjælp og Ældre Sagens projekt bedsteHJÆLP

støtter grupperne, og du kan hjælpe ved at adop­

tere en gruppe ældre i Kirgistan og være med til at

sikre dem en værdig alderdom.

Du kan læse mere om projektet på www.noedhjaelp.dk/bedstehjaelp eller ringe til Folkekirkens Nødhjælp på telefon 3315 2800

asIeN

Page 6: NOED april

64/09 64/09

Page 7: NOED april

7 4/09

magasinet/portræt

Mukupas store hjerte

Musikeren Karen Mukupa har behov for at føle,

at hun hjælper – for at være glad hver dag

tekst lene ejG jaRbøl foto chRistian stæhR

Den grønne papegøje Kiwi sidder på yder-siden af fugleburet i sit nye hjem på Is-lands Brygge. På en hylde i køkkenet ved siden af to afrikanske krukker står et glas med noget ubestemmeligt. Er det mon de berømte sommerfugle-larver, som Karen Mukupa har fortalt, hun har med hjem fra sine rejser til Af-rika og spiser med stort velbehag? Næh, det er bare Kiwis mad: Helt almindelige fuglefrø. ”Sommerfuglelarverne ligger stadig i en af kasserne,” lyder det fra den 34-årige sangerinde, der står på hovedet i en af de utallige fyldte flyttekasser i lejligheden. Hun er på jagt efter noget tøj uden plet-ter, som hun kan have på i et lille tv-ind-slag til Boogie-tv om unges rap-idoler. ”Jeg bliver nødt til at tage en hat på”, siger hun og presser en sort hat ned over sit sorte pandehår, der stritter genstridigt.”Ih altså, afrikansk hår er bare så besvær-ligt,” siger hun og griner, mens hun finder et par store øreringe og en mascara frem fra en taske. Så er hun klar. ”Kom bare med kameraerne, Boogie-folk.” To uger tidligere har hun også en kame-ramand i hælene, da hun samler ind for Folkekirkens Nødhjælp til årets sog-neindsamling. TV2 er helt med på at lave et indslag om en ung, smuk og kendt musiker, der sætter tre timer af til at vade rundt med en raslebøsse. For hvor-for gør hun det? Karen Mukupa – der tidligere kaldte sig Miss Mukupa – er også en af de to front-figurer for genbrugsbutikken fisk’ SKIFt-kollektion, der er tøj designet i Danmark men produceret i Burkina Faso og Guate-mala. Udover det stiller hun op til gratis kon-

certer for Amnesty og støtter Care Danmark – og har bakket op om en masse andre velgørende projekter. Er hun en slags god-hedsindustriens yndlings kendis?”Altså, det ligger nok i min natur. At det er vigtigt at hjælpe dem, der har brug for det. Jeg har altid set min mor gøre det. Og min far har arbejdet med udvikling i Afrika. Så jeg ville føle mig som et dårligt menneske, hvis jeg sagde nej til at stille op. Men jeg er faktisk begyndt at forsøge at begrænse det lidt,” lyder det fra Karen.Det sidste vender vi tilbage til. Men først spoler vi tiden 34 år tilbage og skifter scenen fra Islands Brygge ud med en lille lands-by i Zambia.

mukupa efter oldemorKaren Mukupas far er uddannet laborant og er i Zambia, hvor han skal lære zambierne at lave ost og yoghurt på et mejeri. I Zambia forelsker han sig i en smuk sort kvinde, der har elleve søskende, og hvor faderen arbejder i en kulmine for at skaffe penge til at give bare nogle af de mange børn en uddannelse. Karens mor er en af de heldige, der har fået lov til at gå på college.I landsbyen er der ingen elektricitet, og vand henter man ved åen. Det er ikke altid, der er mad til mere end et enkelt måltid om dagen.De to bliver gift, og som bare 20-årig og 22-årig får de en lille pige, som de døber Karen Mukupa. Navnet Mukupa får hun efter oldemoderen.To år senere flytter de til Søborg, hvor Karens far er vokset op. Nu tæller familien fire, for i mellemtiden har Karen fået en lillesøster – Inger. Det navn klinger så smukt dansk, synes pigernes mor. I Søborg føler Karens mor sig ensom. Så hun er glad, da Karens far efter to år får job i Dar Es Salaam for firmaet Sadolin Farver.I Tanzania kommer Karen i en international skole og møder børn fra alle mulige folke-slag. De bor i udkanten af Dar Es Salaam lige op til et ghetto-område, og om eftermid-dagen leger hun med børnene fra blikhusene. Hun løber rundt på bare tæer og lærer, hvordan man fanger og spiser små fugle, der hænger fast på gummitræerne.På en måde fornemmer Karen, at hun har mere end de andre børn. Hun stjæler plas-tikposer og sugerør derhjemme og gemmer det på maven under tøjet og bytter med papegøjer, som børnene har fanget. Og de vingummier, som Karens mor og far får sendt fra Danmark og ellers sørger for at gemme, så de kan holde i laaang tid, snup-per hun med og deler ud til børnene fra ghettoen.Men samtidig er børnene også altid velkomne i hendes hjem, og hun skal ligesom dem lære at hjælpe til i hjemmet og opføre sig respektfuldt over for de ældre og ikke forstyrre, når moren har veninder på besøg eller ytre sin mening hele tiden.Så hun føler sig opdraget som en afrikaner.

om karen

født i 1974 i Zambia

opvokset i tanzania og danmark

musiker, tv-vært, børnebogsforfatter

aktuel med soloalbum nr. 3 ”dreamer”

støtter bl.a. folkekirkens nødhjælp som skift-model

Page 8: NOED april

84/09

SKIFt STIL SOM MUKUPAKaren Mukupa i en

funky kjole til ca. 650 kroner.

Karens mor gør også meget ud af at lære hende at lave den lokale ugali-grød – ”nsima” som den hedder i Zambia – og at tænde bål. ”Det skal du kunne, hvis du bliver gift med en fra bushen”, som hendes mor siger. Karens mor har en fordybning hele vejen hen over tænderne i overmunden, formentlig fordi hun har været under-ernæret som barn. Karen ser børn med de karakteristiske tykke maver og rødligt hår, som er tegn på fejlernæring. Men selv oplever hun ikke at sulte. Danmark kommer til at stå for hende som Disneyland, hvor der er mælk i stride strømme, rulletrapper og Tivoli. Når hun er på besøg hos sin farmor og farfar, er der ikke grænser for forkælelsen.

Glosuppe til middagDa Karen var 10 bliver hendes fars firma solgt, og familien, der nu er forøget med en lillebror, rykker til Hvidovre. Hidtil har Karen talt engelsk med forældrene og swahili i skolen. Men hun lærer dansk på rekordtid og finder sig hurtig til rette på Risbjergskolen.Godt nok er der en smule drilleri, som ”har du fået glosuppe til middag”, eller ”her kommer hende negeren”. Men Karens far lærer hende at give svar på tiltale. Mens Karen trives i Danmark, er det svæ-rere for moren – og faren har udlængsel. Så tre år efter flytter familien igen til Tan-zania – denne gang til Arusha, hvor faren skal arbejde på Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsescenter. Til familiens store overraskelse synes Karen bare, at det er spændende at skulle til Afrika igen. I skolen skal hun nu glemme alt om at sige læreren imod, som man kunne i Dan-mark. Her er strikse regler, men det trives den lidt konfliktsky pige med. Hjemme får hun heller ikke lov til så meget, som de andre ”fuldblodsdanskere.” På et tidspunkt kommer Karen på kost-skole, hvor hun begynder at interessere sig for musik – særligt rapmusik. Og den interesse tager hun med sig, da hun som 15-årig får lov til at flytte til Danmark. Hendes mor og far er nemlig på vej til Zambia igen, og hun har ikke lyst til at tage med. Hun er træt af at flytte.

Det første år i Danmark bliver en blød overgang fra Afrika. Hun flytter ind hos nogle af forældrenes venner på Djursland i et kollektiv. Det består af både danskere og afrika-nere, som er med i kulturgruppen Utamaduni, der dyrker afrikansk dans. Her skriver hun sin første rap. Og om sommeren møder hun den 14-årige Natasja Saad, der også har afrikanske rødder og er ”blandet” som hun – og vild med musik. De to bliver veninder, Karen flytter til København og sammen med en tredje ven-inde danner de hip-hop-gruppen ”No Name Requested”. Pigerne får en kontrakt med et pladeselskab og bliver spået en stor fremtid i musikbranchen. De spiller på klubber og spillesteder, og folk er vilde med deres energi og lyd, der er en blanding af rap og reggae.Karen drømmer om at blive et rigtigt stort navn. Så berømt og rig, at hun får en stemme og kan gøre en masse godt med sine penge ligesom Sting og Bono. Men pladeselskabet har for travlt med ”Ace of Base”, som de også har i stald, og Karen og Natasja er måske heller ikke disciplinerede nok, så pladen bliver aldrig til noget.I stedet kaster de sig over nye udfordringer. Karen bliver tv-vært for børneprogram-mer og skriver børnebøger, mens Natasja uddanner sig til jockey. Men drømmen om musikken ligger hele tiden og ulmer. I 2000 udkommer Karens debutalbum. I 2005 er det Natasjas tur til at udgive sin første skive. Karen og Natasja er også på tour sam-men og optræder som korpiger for hinanden.I 2007 dør Natasja under et biluheld på Jamaica, hvor Karen Mukupa også er med i bilen. Venindens død tager hårdt på Karen. I starten har hun slet ikke lyst til at lave musik mere, men langsomt kommer hun i gang igen. Og i marts måned i år udkom-mer hendes tredje album med navnet ”Dreamer.”

vigtigt at fokusere sine kræfterOg så er vi tilbage i nutiden, hvor Karen Mukupa er en yderst eftertragtet person – både for medierne, der vil have hende til at fortælle om hendes nye musik. Men også for koncertarrangører og velgørende organisationer, der opfordrer hende til at stille op og spille gratis til fordel for et godt formål eller være frontfigur for en indsamling eller tøjkollektion, som Folkekirkens Nødhjælp gør det.”Jeg har altid haft svært ved at sige nej. Men nu er jeg nået frem til, at det heller ikke er godt, hvis jeg siger ja til alle,” siger Karen. ”Jeg tror, at det er godt at fokusere sine kræfter. Offentligheden bliver måske træt af én, hvis man stiller op for det hele – så mister man lidt troværdighed. Og samtidig skal jeg jo også kunne få mad i munden, så det nytter ikke, hvis jeg hele tiden spiller gratis,” siger Karen. Alligevel har hun et stort behov for at ”gøre noget godt” og har valgt nogle få or-ganisationer eller hjertesager, som hun vil støtte – heldigvis for os er Folkekirkens Nødhjælp iblandt, fordi Karen har oplevet det arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp gør i Zambia.”Jeg er meget optaget af sult. Sikkert på grund af min baggrund. Men jeg synes, det er grotesk, at vi har folk, der sulter i verden, når der er så meget mad.”Forventningerne er skruet ned i forhold til teenageårene. Det er nok ikke helt realis-tisk at blive den nye Bono. Men det er også muligt at hjælpe andre, selvom man ikke er en stor berømthed i hele verden.Ligesom moren sender Karen penge til mad til sin afrikanske familie, når hun har råd til det. Og hun gør det, selvom hun af og til føler, at de betragter hende lidt som ”julemanden”. ”Det lyder måske lidt helligt, og jeg er jo hverken nogen Buddha eller Dalai Lama, men jeg har brug for at føle, at jeg hjælper – for at være glad hver dag,” siger Karen. Interviewet er slut, Karen synes, det er rart, at vi ikke kun har snakket om veninden Natasja – og er kommet til at grine flere gange ved minderne om barndommen i Tanzania og Zambia.

elsker ristede flyvende myrer har 52 fætre og kusiner i Zambia har lært sin kæreste, kokken Nikolaj Kirk, at lave en god nsima drømmer om at starte et børnehjem i afrika

viDste Du at Karen...

Page 9: NOED april

9 4/09

Køb sKiFt i fiskbutik fiskskt. peders stræde 1, 1453 København K

SKIFt STIL SOM MUKUPAKaren Mukupa i en

funky kjole til ca. 650 kroner.

GuateMala skaber dansk trendtekst linda østeRGaaRd

foto jonas lodahl

SKIFts tredje kollektion er netop nu på bøjlerne. Tøjet er lavet af kvin-der fra Guatemala, men designet af danske, frivillige hænder fra butik fisk. SKIFt er bæredygtigt tøj, som forener nordisk stil med gode pro-duktionsforhold og sjæl fra det mellemamerikanske land. Du kan finde dit yndlingssommertøj i SKIFt-kollektionen, der består af kjoler, bælter, nederdele, toppe og herrebukser i mange forskellige farver. Når du køber SKIFt, går pengene direkte til kvinderne i Guate-mala og til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Page 10: NOED april

104/09

tema/nytter dine penge?

Den er der hos alle. Tvivlen. Virker det nu. Når pengene frem? Det er en tvivl, der ofte næres, når der fremlægges studier af udviklingsbistanden udført i økonomiske modeller. Studier, der forsøger at sætte fattigdommen på en formel. Studier, der ikke kan finde enkle sammenhænge mellem udviklingsbistand og økonomisk vækst. Nogle forskere finder positive sammenhæn-ge, nogle negative og andre finder ingenting. Men kampen mod fattigdommen kan ikke sættes på en for-mel. Der er mange forhold, de økonomiske modeller ikke ind-drager; krige, katastrofer, konjunkturudsving og mislykkede donorkrav. Det er svært at fange virkeligheden ind i en mate-matisk ligning.

bistand til krige og korruptionUnder den kolde krig blev udviklingsbistanden ofte givet til kor-rupte og uduelige diktatorer for at holde dem på den ene eller anden side i det ideologiske opgør. I 1980’erne gik Frankrig tre gange ind og hjalp en af verdens værste diktatorer Mobuto Sese Seko i det daværende Zaire (DR Congo) med både penge og mi-litær, da befolkningen desperat prøvede at smide ham ud. Ame-rikanerne har støttet militærdiktaturer i både Afrika og i Latin-amerika for at dæmme op for kommunismen. Og Sovjetunionen støttede de mest grufulde regimer i kampen for et kommuni-stisk overherredømme. Det har været bistand, men det har be-stemt ikke været god bistand. Den negative demokratiske arv prøver verdens fattige lande stadig at kæmpe sig fri af. Udviklingsbistanden er også blevet brugt til ideologiske ekspe-rimenter, som har været yderst skadelige – fra latinamerikansk ultraliberalisme til afrikansk socialisme. Ikke underligt at for-skere, som måler på de sidste 50 år, ikke finder klare sammen-hænge. Efter den kolde krigs ophør har det heldigvis ændret sig. Men vi taler om en periode på godt 15 år, og vækst og demokrati er

Fattigdom kan ikke sættes på formel

en langsommelig proces. I de matematiske modeller ser man typisk på perioder på et til fem år. I lande hvor man må starte med at stoppe krigene, få børnene i skole, bekæmpe vold-somme sygdomsepidemier eller udvikle nye kornsorter, er det temmelig optimistisk. Først i dag – efter årtiers indsats i Afrika – begynder vi for alvor at se positive resultater. En anden forklaring er, at bistand og vækst ofte svinger i utakt. Det er faktisk en del af formålet med bistanden. Hvis et land kastes ud i en naturkatastrofe, vil væksten falde drastisk, mens bistanden vil stige for at hjælpe mennesker i nød. Selv om mo-dellerne forsøger at korrigere for den slags, vil det ofte se ud som om, at mere bistand giver mindre vækst. Er der tale om en langvarig krig – og dem har der været alt for mange af i Afrika – vil det være vanskeligt at give bistand, så her kan bistanden falde. I den slags situationer kan bistanden og væksten med andre ord svinge enten i takt eller i utakt – det afhænger meget af det enkelte land, af krigen, af katastrofen.

bistand til erhvervslivEndelig har bistanden været målrettet mod mange andre ting end økonomisk vækst. For de nordiske lande har det afgørende været at bekæmpe fattigdommen. Men selv her har hensynet til hjemlandets erhvervsliv været centralt. Det har ført til grote-ske problemer som i el-sektoren i Tanzania, hvor der skulle bru-ges forskellige stikkontakter i forskellige områder. Det har ført til ”hvide elefanter” i form af ubrugelige cementfabrikker, me-jerier, slagterier og skibe bygget på danske skibsværfter, som hurtigt løb på grund. Og det har, ifølge OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling), betydet, at bistands-projekterne blev 15-20 procent dyrere, end de ville være blevet uden bindingerne til dansk erhvervsliv. Den slags gammeldags bindinger til erhvervslivet er heldigvis på vej ud. Der er heller ingen tvivl om, at udviklingsbistanden i mange

tekst chRistian fRiis bach inteRnational chef i folkekiRkens nødhjælp oG tidl. lektoR i økonomi foto scanpix

Rettighedsbaseret udvikling handler både om at give det enkelte menneske

redskaber til selv at kæmpe for sine rettigheder og om et stærkt civilsamfund,

der kan råbe op og sige stop, hvor der er magtmisbrug og korruption

Page 11: NOED april

11 4/09

tilfælde har været med til at skabe korruption. Lokale magt-havere har ikke følt ansvar over for pengene, der kom udefra, og når utallige donorer støtter tusinder af projekter skal det ind imellem gå galt. Dertil kommer, at pengene ofte har været bundet til erhvervslivet i de rige lande, hvilket bestemt ikke har været godt for det lokale ejerskab eller konkurrencen. Og virk-somhederne i de rige lande har endda – indtil for nyligt – helt lovligt kunne trække korruptionen fra i skat! Omvendt stilles der ofte krav i udviklingsbistanden om fravær af korruption, og mere og mere bistand går til at bekæmpe korruption. Det træk-ker i den anden retning. Lægger vi alle de forskellige situationer og hensyn sammen, er det derfor ikke overraskende, at billedet bliver mudret. Der er ingen klare sammenhænge. Men bistanden i dag er på en række centrale punkter meget anderledes end bistanden for 10, 20 eller 50 år siden.Opmuntrende er det derfor at konstatere, at der faktisk sker fremskridt – også i Afrika. Imponerende fremskridt endda. Væksten i en stribe afrikanske lande er høj og stabil. Demokra-tiet breder sig. Der er langt stærkere fokus på bekæmpelse af korruption end nogensinde før. Det fundament – uddannelse, sundhed, institutioner – som bistanden har været med til at skabe igennem de sidste årtier, begynder nu at virke.

Regeringsførelse og rettighederAt de matematiske modeller ikke viser enkle sammenhænge, betyder derfor ikke, at bistanden ikke virker. Vi ved, at rigtig mange projekter og programmer giver solide resultater, og at mange fattige mennesker har fået hjælp. Bistanden er nok et af de områder, der evalueres mest intensivt. Men resultaterne skal bruges til at starte en vigtig debat om, hvordan vi fremover skal give bistand. Det er her, den vigtige debat ligger. Det afgørende er at bryde med den tidligere fokusering på pro-

jekter og i stedet langt mere markant satse på lokalt ejerskab og engagement. Alle rige lande har lavet deres egne projekter, skoler, sundhedsklinikker og brønde og sat små messingskilte på, så alle vidste, hvem der var den glade giver. Det har un-dermineret den lokale forvaltning og administration, der har brugt tiden på at tjene donorerne i stedet for at tjene deres egen befolkning. Danmark sendte i 1999 ikke færre end 37 missioner til Ugan-da, der i sig selv pålagde de lokale myndigheder en arbejds-byrde svarende til i alt fem til seks mandår. Sygdommen har et navn: ”projektitis.”Det skal kunne gøres bedre og mere samlet, og det bliver det også. Der gøres i dag store anstrengelser for at koordinere og harmonisere bistanden. Og for at forankre bistanden lokalt.Det er bestemt ikke uden problemer. Ofte er der for lille kapa-citet hos modtagerlandene eller hos de lokale organisationer. Der kan være problemer med korruption og ineffektivitet. Der-for skal strategien kombineres med et stærkt fokus på god re-geringsførelse og støtte hertil. Og så skal det kombineres med langt mere fokus på at opbygge de mekanismer i et samfund, der kan holde regering og administration ansvarlige. Det er dét rettighedsbaseret udvikling handler om; en fri presse, politi, retssystem og ikke mindst et stærkt civilsamfund, der kan råbe op og sige stop, hvis der er misbrug og ineffektivitet. Og det er præcis, det vi ser – fra Uganda og Zambia, til Honduras og Cambodja.Rettighedsbaseret udvikling handler om at give det enkelte menneske redskaber til selv at kæmpe for sine rettigheder – fra retten til mad til retten til ytringsfrihed og information. Her er der et markant skifte i forhold til tidligere strategier – også blandt de folkelige organisationer – der fokuserede på behov og uddeling af gratis mad eller såsæd. Men det er kombina-tionen af en regering, der i stigende grad lytter efter og en

Page 12: NOED april

124/09

uddrag fra meningsmåling om danskernes holdning til udviklings bistand

lavet for udenrigsministerietkilde ekspeRthuset capacent

tema/nytter dine penge?

befolkning, der råber op, som sikrer fremskridt og gode institutioner på lang sigt. I Uganda viste et studie, at kun 20 øre ud af hver krone givet til et sek-torprogram for uddannelse faktisk nåede ud til de lokale skoler. Det førte til en reform, hvor der blev langt stør-re åbenhed i de offentlige budgetter. Der blev sat sedler op på døren ind til skolerne, lavet radiospots og indryk-ket annoncer i de lokale aviser med information om, hvor mange penge de enkelte skoler burde have fået, og lærere og forældre organiserede sig og krævede, at pengene kom frem. En senere undersøgelse i 2004 viste, at det nu var 80 øre ud af hver krone, der nåede ud til skolerne. Det eksem-pel viser, at det er langt vigtigere at give befolkningen i verdens fattige lande redskaber, rettigheder og in-formation, der gør de selv kan kon-trollere, om pengene bruges rigtigt, end blot at sende danske revisorer og regnskabsfolk af sted.Det er sådan Folkekirkens Nødhjælp arbejder – også med korruption og kontrol. De vigtigste redskaber er åbenhed, information og hjælp til or-ganisering. Det giver lokalt ansvar og ejerskab. Og det virker.

det betaler sig at investere i fattigeDet er bestemt ikke alle problemer, der er løst. Men den gode nyhed er, at betingelserne for at give god bistand er bedre end nogen sinde – og at bistanden er bedre end nogen sinde. Det er ikke kun vigtigt at hjælpe af etiske grunde. Utallige studier viser, at det giver rigtig meget mening at investere i fattige mennesker. Analyser har vist, at vi får pengene mere end 40 gange igen ved en styrket indsats mod HIV/AIDS. Vi får pengene 25 gange igen, hvis vi bekæmper malaria, som dræber mere end én mil-lion børn om året. Den slags afkast er svære at finde ved offentlige investeringer i Danmark. Det er en god investering at investere i løsningen af verdens problemer. Og det er dyrt at lade være. En borgerkrig – og dem udbryder der omkring to af om året i verden – koster i gennemsnit næsten 400 milliarder kroner i tab for både landet selv, for nabolandene og for verden. Det svarer omtrent til verdens samlede u-landsbistand. I Sierra Leone lykkedes det at stoppe en borgerkrig gennem en aktiv indsats og tilstedeværelse af internationale tropper. Det kostede kun omkring 2,5 milliarder kroner. Det er mindre end det beløb, vi i Danmark siden 2001 har sparet på vores udvik-lingsbistand om året! Tallene er markante og overbevisende. Valgte vi ud fra samfundsøkonomiske kriterier, ville vi derfor give langt mere i bistand for at forebygge krige og konflikter og afskaffe sygdomme og sult i stedet for at lappe og helbre-de, når skaden først er sket. Det betaler sig virkelig at investere i fattige mennesker. Det giver mindre fattigdom, mere uddannelse, bedre sundhed, mere demokrati, mindre ustabilitet, færre krige og konflikter. Det giver mere velfærd og velstand – og det er et både rigtigt og vigtigt budskab.

tekst maja bjøRnskov GRam

antikoRRuptionsRÅdGiveR

Gennemsigtighed er et af de helt centrale ord, når vi taler korrup­tionsbekæmpelse. en del af de penge, der bruges på admini­stration, er i praksis også en del af vores korruptionsbekæmpel­se, da en god administration er med til at sikre, at pengene bruges effektivt og korrekt. Fol­kekirkens Nødhjælp har en for­muleret anti­korruptionspolitik, der gælder alle medarbejdere. Der er etableret en klageme­kanisme, hvorigennem korrup­tionssager kan indberettes og behandles systematisk. Gennem de seneste fem år er under en promille af de penge, som Folkekirkens Nødhjælp for­valter, havnet i korruption, vi­ser anti­korruptionsrapporten, som Folkekirkens Nødhjælp har lavet.

læs mere på noedhjaelp.dk/anti-korruption

Sådan sikrer vi,

at pengene når ud

de rigtige steder

størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer

størstedelen af udviklingsbistanden går til administration

udviklingsbistandennytter

udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdommen

problemerne i udviklinglandene er så store, at bistanden er nytteløs

Fattigdom kan ikke sættes på formelfoRtsat

4%20%14%62%helt eniG/eniG

hveRken eniG elleR ueniG

helt ueniG/ueniG

ved ikke7%

2%

4%

4%

18%

27%

37%

55%

17%

19%

21%

15%

58%

52%

38%

26%

Page 13: NOED april

13 4/09

Kære StatsministerHusk på dine løfter til verdens fattigste, når du i december 2009 er vært for forhandlingerne om en ny international klimaaftale.

Verdens fattigste mennesker er mindst ansvarlige for klimaforan-dringerne, men det er dem, der rammes hårdest af tørke, oversvøm-melser og orkaner. Det er afgørende, at vi får en aftale, der bidrager til 2015 målene om at halvere sulten og fattigdommen i verden. Danmark og de andre rige lande har både historisk medansvar for problemerne og de økonomiske og teknologiske ressourcer til at løse dem.

Danmark bør kæmpe for en ambitiøs klimaaftale der:

• nedsætter den globale CO2-udledning med 80 % inden 2050

• inkluderer markant øget finansiering til verdens fattigste lande, så de kan tilpasse sig klimaforandringerne

• giver verdens fattige lande lettere adgang til ny og bæredygtig teknologi

Jeg går ind for en retfærdig aftale, der giver verdens fattigste et klimahåb!

Klimahåb for verdens fattigste

NavN:

adreSSe:

e-mail:

Med venlig hilsen

Jeg vil gerne kontaktes igen i forbindelse med kampagnen

NavN:

adreSSe:

e-mail:

Med venlig hilsen

Jeg vil gerne kontaktes igen i forbindelse med kampagnen

NavN:

adreSSe:

e-mail:

Med venlig hilsen

Jeg vil gerne kontaktes igen i forbindelse med kampagnen

Klip ud og send til: Statsministeren c/o Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K

COuNtDOwN tO Co peNhageN 2

Ulla Tørnæs Udviklingsminister

tema/3 skarpe

text maRianne lemviG

hvorfor tror du, at mange danskere er af den opfattelse, at en stor del af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer eller går til administration?

Jeg tror, det hænger sammen med, at historier i medierne om misbrug af bistandsmidler eller korrupte ledere fylder for-holdsvis mere end historier om, at bistanden nytter. Derfor opstår der en skepsis over for udviklingsbistanden og situa-tionen i udviklingslandene, som ligger og gnaver. Og der går faktisk kun omkring syv procent af bistanden til administra-tion. Det er ikke meget, når vi netop arbejder i meget fattige udviklingslande med svage administrationer.

hvor meget svindles der om året med danske u-landsmidler?

De seneste fem år har der været knap 300 sager for i alt 118,9 millioner kroner, hvor der var mistanke om økonomiske ure-

Misbrug er altid en god historieKorruption og bestikkelse i u­landene er en udfordring for udviklingsbistanden – og altid en god historie i medierne.

udviklingsminister ulla tørnæs svarer på tre skarpe om korruption og danskernes syn på udviklingsarbejde

gelmæssigheder. Det tab, vi reelt kan konstatere som følge af svindel, er langt mindre. Beløbet skal ses i forhold til, at Danida i samme periode har ydet cirka 50 milliarder kroner i udviklingsbistand.

synes du, at danida gør nok for at synliggøre over for danskerne, hvordan udviklingsbistanden gør nytte?

Vi skal helt klart blive bedre til at dokumentere resultaterne i bistanden og formidle dem. Altså øge kendskabet til, at bi-standen nytter. Hvis Danida og u-landsorganisationerne ikke kan vise, at bistanden er med til at bekæmpe fattigdom-men, så forsvinder befolkningens opbakning. Men vi vil ikke fremstille et glansbillede. For selvfølgelig vil der altid være problemer, når vi arbejder i fattige lande med svage admini-strationer. Og selvfølgelig skal vi fortælle om tilfælde af svin-del: Hver krone, der svindles med eller bliver brugt på unødig administration, er en krone mindre til de fattige.

Page 14: NOED april

144/09

tema/nytter dine penge?

For første gang i landets historie har Honduras fået valgt en højesteret uden

om landets korrupte magtelite – forløsningen kom en sen søndag nat i januar

efter et års tovtrækkerier med aktivisme, sultestrejke og demonstrationer

tekst jespeR løvenbalk hansen foto mike kollöffel

Natten over Honduras’ hovedstad Tegucigalpa er stille og kul-sort. Men uden for kongresbygningen holder et par hundrede demonstranter stand for tredje nat i træk. ”Justicia, justicia, justicia,” lyder det stadigt højere mellem taler og protestsange. Der er ganske få timer til afgørelsen. Inden for i kongressen hersker det fuldendte kaos. Senest midnat skal der være fun-det et flertal for en liste med 15 navne på de dommere, der de kommende syv år skal udgøre Honduras’ højesteret. Landets to store og altdominerende partier, henholdsvis de li-berale og nationalisterne, er i åben magtkamp og forsøger til det sidste at få presset deres kandidater ind på listen. Men for første gang i landets historie taler det honduranske civilsamfund med én samlet stemme efter en dramatisk pro-ces, der har budt på sultestrejke blandt dele af dommer- og juriststanden, trusler om statskup og ugelange folkelige de-monstrationer foran kongressen i Tegucigalpa. Civilsamfundsorganisationerne har formuleret budskabet kry-stalklart; uden frie domstole – intet demokrati. ”Den honduranske befolkning er begyndt at fatte sympati for kampen, der handler om præcis dét, som alle ønsker sig: At gøre op med den altødelæggende korruption og opnå retfærdighed,” siger Guido Eguigure. Som programmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp har han sammen med forskellige civilsamfunds-organisationer arbejdet med at oplyse honduranerne om be-tydningen af valget til højesteret.

sultestrejke mod korruptionDet er nemlig ikke småting, der er på spil, når landets døm-mende magt skal besætte de mest magtfulde poster: Det er

højesteret, der afgør sager om korruption og magtmisbrug. Det er højesteret, der skal sikre lighed for loven. Og det er højeste-ret, der i sidste instans kontrollerer, at den lovgivende magt – kongressen – overholder demokratiets spilleregler. Ingen af delene har historisk set fungeret særligt godt i Hon-duras. Tværtimod har højesteret traditionelt været kontrolleret af landets to ledende partier, der har haft for vane at dele de 15 dommerpladser imellem sig. Som konsekvens rangerer Honduras i dag som et af Latiname-rikas absolut mest korrupte lande, hvor magtfulde personer aldrig dømmes, stort set ligegyldigt hvad de foretager sig. Og ifølge den internationale vagthund mod korruption, Transpa-rency International, rangerer Honduras på niveau med stater som Burundi og Libyen, når det gælder korruption. I april sidste år blev den fuldstændig åbenlyse korruption for meget for de offentlige anklagere og dommere. De indledte en sultestrejke, der kom til at vare 38 dage. Sultestrejken var et sidste dramatisk skridt i en månedlang protest mod, at Honduras parlament – anført af den notorisk korrupte parlamentsformand, Roberto Micheletti – havde valgt en tidligere minister og nuværende medlem af landets kongres (parlamentet), Leonidas Rosa Bautista, til posten som landets øverste statsanklager. Udnævnelsen var et direkte anslag mod landets forfatning, hvori det står skrevet, at kongresmedlemmer ikke kan være statsanklager, da det netop er statsanklagerens fornemmeste opgave at holde kongressens medlemmer ansvarlige for deres handlinger. Samtidig blev udnævnelsen opfattet som et endeligt dødsstød til kampen mod korruption. Den nyudnævnte statsanklager

Baghjul til korrupte magthavere i Honduras

tema/nytter dine penge?

Page 15: NOED april

15 4/09

Leonidas Rosa Bautista står nemlig selv anklaget for at være involveret i en lang række af de mere eller mindre åbenlyse kor-ruptionsskandaler, der ifølge den honduranske statsrevision hvert år koster landet 140 millioner dollar. ”Det helt afgørende problem er, at det er egne, snævre og kort-sigtede interesser, der styrer alt. Honduras’ politikere udviser ingen form for respekt eller noget ansvar over for de institutio-ner, de ifølge landets forfatning og deres virke som parlamen-tarikere er sat i verden til at forsvare,” siger José Zeitune. Han er argentinsk advokat og arbejder for den Internationale Kommission af Jurister, ICJ, der har base i Geneve. José Zeitune har besøgt Honduras tre gange som international observatør i løbet af dét år, processen med at vælge nye højesteretsdom-mere har stået på. Også denne nat er han til stede i presselo-gen i Honduras kongres, hvorfra han følger, hvad han betegner som ’et utroligt cirkus’.

en lang vej mod demokrati Men da roen endeligt sænker sig over Tegucigalpa natten til mandag den 26. januar er Honduras kommet et vigtigt skridt fremad på det fattige mellemamerikanske lands lange vej mod demokrati. Listen med de 15 nye dommere er blevet forhandlet på plads, landet har fået en ny højesteret. Denne gang – og for første gang – har landets politikere holdt sig til de sirligt nedskrevne spilleregler i landets forfatning. ”Demokratiet vandt. Civilsamfundet vandt. Vi betragter det som en meget stor og afgørende sejr, der ikke mindst skyldes den enorme civile mobilisering og den opmærksomhed, vi har fået,” lød én af de første reaktioner fra præsten Evilio Reyes,

der har været en af de mest aktive repræsentanter for det hon-duranske civilsamfund i kampen for at få en ’ren’ højesteret.José Zeitune fra ICJ er enig. Han mener, at den lykkelige afslut-ning på en lang og hård kamp er en sejr for en mere oplyst be-folkning:”Som noget nyt har der været et reelt fokus på, hvad højesteret er og betyder for et samfund. Det er det særligt positive, som vi kan konkludere efter den her proces,” siger José Zeitune.

det lange seje trækCivilsamfundets aktuelle sejr over en ellers rodfæstet politisk korruption i Honduras er samtidig et godt eksempel på, hvad det vil sige at arbejde med politisk fortalervirksomhed og styr-kelse af et samfunds civile organisationer – som del af en lang-sigtet udviklingsbistand. Det er den ’stille bistand’, der ikke drejer sig om sult og nød i direkte form, men som er det lange, seje - og i Mellemamerika ofte farlige arbejde for retfærdighed og demokrati. ”Politisk fortalervirksomhed er langsigtet og strategisk. Det handler om at ændre på de strukturelle faktorer for underud-vikling, fattigdom og manglende social retfærdighed,” forklarer Eva Pineda Hansen, der er Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Mellemamerika.

støtte til at bekæmpe korruption Folkekirkens Nødhjælp har støttet besøg fra den Internationale Kommission af Jurister, IcJ, der tre gange har haft observatører i Hon­duras, heriblandt den danske højesteretsdommer thomas rørdam. IcJ’s rolle har været at overvåge og rapportere om processen med valg til Højesteret. Desuden støttes en række andre organisationer I Hon­duras, der arbejder med demokratisering og menneskerettigheder.

LæS MeRe om folkekirkens nødhjælps arbejde i honduras på www.noedhjaelp.dk

Page 16: NOED april

164/09

annonce 173X253

Folkekirkens Nødhjælp har brug for dig og dine venner som pantsamler på Roskilde Festival

Meld dig som pantsamler eller holdleder og få mulighed for at danne din egen arbejdsgruppe med dine venner. Pengene fra pantindsam­lingen afhjælper hungersnød og klimaforandringer i Bengalen.

Du vil i alt skulle samle pant i 24 timer, og får som tak etfestivalarmbånd, som giver adgang til medarbejderområde med toiletter, varme bade, morgenmad og sociale arrangementer. Du skal være fyldt 18 år.

Bengalen

I Bengalen, et område i det nordøstlige In­dien og Bangladesh, er konsekvenserne af klimaforandringer ikke blot prognoser og for­udsigelser, men i høj grad realiteter. En af disse konsekvenser er oversvømmelser, som har resulteret i umulige landbrugsforhold og hungersnød. Overskuddet fra dette års pant­indsamling går derfor til Folkekirkens Nød­hjælps katastrofeprogram i Bengalen. Med de penge, som du er med til at indsamle, vil vi kunne bekæmpe hung ersnød og hjælpe befolkningen med at tilpasse sig under disse svære betingelser.

Tilmelding: www.pantsamler.dk

Page 17: NOED april

17 2/10

magasinet/klumme

Håbet er tændt i Zimbabwe

af henriK stubKjær/Generalsekretær i Folkekirkens nødhjælp

Vil du betale mere for Fairtrade-mærkede varer som kaffe og chokolade, hvis du ved, at pengene går til at forbedre forholdene for fattige bønder?

på trods af at Fairtrade­markedet har fået en hård medfart i medierne på det seneste, stiger salget af bæredygtige varer fortsat. magasinet har spurgt folk på gaden om deres forhold til Fairtrade

izeta Bajraktarevic, 34 år, FolKesKolelærer, sKIve

Ja, det vil jeg. Jeg ved, at de ekstra

penge hjælper fattige og går til et rigtig

godt formål. Derfor tænker jeg meget

over Fairtrade, når jeg handler ind. Og

skal jeg vælge mellem økologi og Fair-

trade, vælger jeg Fairtrade.

Caroline Terese Linné Vangstrup, 15 år, sKoleelev, KøbeNHavN s

Nu ser jeg slet ikke Fairtrade-varer i min

hverdag. Men hvis jeg gjorde, ville jeg

tænke meget over, om pengene virkelig

går til bønderne.

suzan Pedersen, 18 år, GymNasIeelev, HøNG

Ja, og jeg køber det allerede – især Max

Havelaar-kaffe. Min tidligere engelsk-

lærer fortalte os meget om Fairtrade,

så jeg ved, hvor vigtigt det er at støtte

- også selvom det er dyrere.

Alt kan ske med præsident Robert Mugabe ved roret. Men han er blevet tvunget til at indgå en samlingsregering med Morgan Tsvangirai og hans parti MDC. Og Zimbabwe står nu i en ny situation; håbet spirer – forsigtigt men stærkt – som en mælkebøtte, der bryder igennem asfalten en forårsdag.Det er nogle af de indtryk, jeg sidder tilbage med, efter at jeg i foråret besøgte Zim-babwe i forbindelse med udviklings-ministerens rejse dertil. Jeg mødte som den første udlænding menneskerettighedsforkæmperen og lederen af Zimbabwe Peace Project, Jestina Mukoko, efter hun blev løs-ladt fra fængslet få dage forinden. Selv efter tre måneders fængsel og tortur havde hun en stærk tro på, at demokratiseringsprocessen nu er ved at få fat. Ud over Jestina Mukoko mødte jeg også flere andre samarbejdspartnere. Og fra alle lyder den samme besked: ”Det skridt, som er taget nu, kan ikke rulles tilbage.”

vi skal støtte helingsprocessenOpfordringen fra kirkerne og fra civilsamfundet i Zimbabwe er, at DET ER NU! Det er nu, vi skal støtte Zimbabwe i at få etableret en helingsproces, som skal samle landet, befolkningen og få vendt blikket fremad. En sådan proces skal komme fra befolkningen, og her kan kirkerne spille en helt afgørende rolle. Samtidig skal vi hjælpe de folkelige organisationer til at fortsætte deres arbejde og rapporteringer i forhold til blandt andet den politiske vold, som stadig foregår. Vi skal hjælpe dem med at spille aktivt ind i den nye forfatning med forslag til lovtekst, der kan stadfæste demokratiet og sikre det enkelte menneske mod overgreb. Regeringerne kan hjælpe ved på samme måde at støtte de folkelige organisationer eller ved, som den australske regering allerede har gjort det; at målrette hjælpen til for eksempel lønninger til sundhedspersonale eller lærere.

et land kørt i sænkHjælpen skal komme nu, ellers risikerer vi at forpasse en enestående chance. For Zim-babwe er på alle måder kørt helt i sænk, og uden udefrakommende hjælp har landet ikke en jordisk chance for at komme på fode igen: Syv millioner mennesker er lige nu afhængig af fødevareuddelinger. Koleraepidemien raser stadig. Over 4.000 er døde og 80.000 smittede. Arbejdsløsheden er over 90 procent, og landet står med en dyb gæld til Verdensbanken og andre kreditorer, hvilket blandt andet har betydet at de statslige ansatte ingen løn har fået i lang tid, hvilket også resulterer i stigende korruption.Men på trods af de næsten uoverskuelige udfordringer er det, jeg efter besøget i Zim-babwe i foråret sidder tilbage med, et forsigtigt spirende håb. Besøget har bestyrket mig i, at vores støtte og opbakning faktisk kan være med til at gøre en forskel.

det skridt, som er taget nu, kan ikke rulles tilbage

Page 18: NOED april

184/09

magasinet/Burma

tekst & foto: nikolas stRand & saRa olsen

Natten mellem den 2. og 3. maj 2008 ramte cyklonen Nargis et totalt uforberedt Burma/Myanmar. Over 150.000 mennesker døde på en nat, og hundredetusinder af fattige fiskere og bønder i Irrawaddy flod-deltaet mistede alt på blot et par timer.Sammen med andre organisationer kom Folkekirkens Nødhjælp nogle af de nød-stedte til undsætning inden for de første uger trods en række forhindringer, blandt andet den burmesiske regerings modstand mod at lukke op for international hjælp.Alligevel var mange af de mest isolerede og ødelagte landsbyer overladt til at hjælpe sig selv i flere uger. Folkekirkens Nødhjælp har besøgt nogle af disse landsbyer og spurgt folk, hvordan de overlevede de første dage og uger og hvilken forskel, hjælpen udefra gjorde. Af hensyn til folks sikkerhed har redaktionen valgt at tilbageholde eller ændre navne på beboere og landsbyer.

et år efter cyklonen Nargis

sådan har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet flere end 300.000 mennesker:

3.000 tons mad til over 50.000 mennesker

145 lokale selvhjælpsgrupper har modtaget støtte og har hjulpet 200.000 personer med mad, tæp­per, myggenet, såsæd, landbrugs­redskaber, gødning, presenninger og byggemateriale

anlæg til opsamling af drikkevand for ca. 25.500 mennesker, store vandbeholdere til 2.050 familier og rent drikkevand inkl. brønde til 24 landsbyer

skoleudstyr til 2.500 børn, legetøj til 1.000 børn og radioer til 2.050 familier

Fiskerbåde og net til 550 familier

folkekirkens nødhjælp hjælper i de næste måneder lokalbefolknin-gen med mad, rent drikkevand samt genetablering af land-brugssektoren.

Hjælpen efter Nargis Det var som en flodbølge, et jordskælv

og en cyklon på en gang – ikke engang vores forfædre havde hørt om sådan en katastrofe. Vores værste frygt er, at sådan en forfærdelig katastrofe skal ske igen – her eller et andet sted i verden. Men skulle det ske igen, er vi parat til at hjælpe hvem som helst - og hvor som helst. ı ÆLDre MAnD I LAnDSbyen SIn GOne

Page 19: NOED april

19 4/09

Danskerne gav cirka 3,5 millioner til Folkekirkens Nødhjælps akutte katastrofearbejde efter cyklonens ødelæggelser. Du kan støtte det langsigtede udviklingsarbejde i burma/myanmar.

Giv et bidrag til Burma

www.NOedHjaeLP.dK eLLer GirOKOrTeT På BaGsideN

et år efter cyklonen Nargisbone tha baungI landsbyen Bone Tha Baung overlevede kun 66 ud af 444 mennesker. Tyve af de overlevende var børn. De overlevende var dem, der magtede at klamre sig til træerne natten igennem. En ældre mand fortæller:”Vi var en seks-syv mænd, der tog ledelsen næste morgen. Alt var ødelagt. Nogen ledte efter rester af våd ris, som kunne reddes og tørres i solen. Andre hjalp kvinder og børn hen til det nærliggende kloster, hvor det meste af bygningen stadig stod. Den mad, vi fandt, blev fordelt sådan, at børnene fik mad to gange om dagen, kvinderne spiste en eller to gange og mændene – ja mange af dem levede af kokosnødder i flere dage.”Efter fire dage havde de overlevende fået repareret et par små både, så de kunne sejle til en anden landsby, der var mindre hårdt ramt. Her delte indbyggerne deres mad og vand med de overlevende i godt en måned.

mway GyiMway Gyi er en større landsby lidt længere inde i deltaet. I byen er der et par solide huse, og her klemte hundreder af mennesker sig sammen og overlevede på den måde cyklonen. En af landsbyens ledere fortæller:”Et par af os startede en indsamling af mad hos byens 24 rigeste familier. Risen herfra brugte vi til at dele ud til dem, der havde mistet alt – også til flygt ningene fra andre landsbyer. Efter fem uger begyndte vi at modtage hjælp udefra – blandt andet den mad, der kom fra jer og fortsatte i mange måneder. Det betød, at vi kunne spare penge på mad, og derfor kunne vi blive ved med at betale skolepenge for vores børn. Uden den hjælp var vi blevet nødt til at tage børnene ud af skolen. Vi har aldrig modtaget hjælp på den her måde før. Aldrig. Den kom helt uventet, men var meget effektiv for os.”

Det var som en flodbølge, et jordskælv og en cyklon på en gang – ikke engang vores forfædre havde hørt om sådan en katastrofe. Vores værste frygt er, at sådan en forfærdelig katastrofe skal ske igen – her eller et andet sted i verden. Men skulle det ske igen, er vi parat til at hjælpe hvem som helst - og hvor som helst. ı ÆLDre MAnD I LAnDSbyen SIn GOne

Page 20: NOED april

204/09

maj09/smagsdommerne

romantisk lortelivSlumdog Millionaire romantiserer på nogle punkter livet i slummen – den viser ikke hele virkeligheden. Diskrimina-tion af kasteløse er for eksempel slet ikke med i filmen. Fra vores udviklingsarbejde i Indien ved vi, at diskrimination af særlige grupper, herunder unge i slummen, er et kæmpe problem, der fastholder flere generationer i fattigdom. Men hvis man kan se filmen under de præmisser – at det er en feel-good-film mere end en socialrealistisk film – så er det en rigtig god film. Det er en flot og også sjov film, som formår at vise, hvor farverig Indien er, og hvordan den indiske megaby Mumbai er vokset med hastig vækst i de seneste år.Selvom filmen til tider er meg et uhumsk, blandt andet da hovedpersonen er nødt til at springe ned i tønden på et udendørstoi-let, så gør den det ikke på en nedværdigende måde over for slumbeboerne.Filmen kan måske få danskerne til at vågne lidt op og tænke over, hvilket ”lorteliv” de lever i slummen i Indien, og hvilke livsbetingelser andre mennesker har. Jeg tror dog ikke, at chokeffekten er stærk nok til, at danskerne ligefrem går ud og bliver frivillige nødhjælpsarbejdere eller giver en masse penge til udviklingsarbejde bagefter. Men jeg vil gerne blive positivt overrasket.

Virkeligheden er meget værreVirkeligheden i slummen er værre end det, man ser i Slum-dog Millionaire. Jeg har boet syv år på gaden. Sovet mange gange på et stykke pap og har tit fundet min mad blandt affaldet på Delhi Station. Men jeg synes alligevel, at historien er ret god. Det jeg aller-bedst kan lide er dansescenen til sidst i filmen. Synes også, det er ret godt, at Jamal (hovedpersonen, red.) aldrig prøver på at snyde, heller ikke selvom tv-værten lokker ham. Men det er også en trist film. Jeg græd, da den lille tig-gerdreng bliver gjort blind med vilje, så han kunne tigge

flere penge. Det mindede mig om en-gang, hvor jeg var blevet lovet arbejde og gik med en fremmed hjem. Der var andre børn, og vi fik ikke lov til at gå. Jeg var meget bange. Til sidst stak jeg af ved at smadre et vindue, og så løb jeg alt, hvad jeg kunne. Ligesom Jamal ved jeg også, hvad det vil sige, når ens liv pludselig ændrer sig. Mit liv forandrede sig nemlig rigtig meget,

da jeg kom til et hjem med andre børn. Nu får jeg mad hver dag, og jeg ryger ikke længere hash, sniffer lim eller drikker.Jeg elsker at gå i biografen og har tit købt en billig billet til en Bollywoodfilm. Jeg kan bedst lide film, der handler om familier, eller hvordan fattige bliver undertrykt. En god slåskamp er også okay. Hvis jeg selv pludselig vandt en masse penge, vil jeg bygge gode huse til fattige børn.

jONas VejsaGer NøddeKær FOLKeKirKens nøDhjæLps LanDeKOOrDinatOr FOr asien

ViCKy inDisK ”sLumDOG”, 12 år

Filmen kan måske få danskerne til at vågne lidt op og tænke over, hvilket ”lorteliv” de lever i slummen i indien jOnas vejsaGer nøDDeKær

en nødhjælpsarbejder, en slumdreng og en filmproducer uddeler

anmelder-fisk til den Oscarvindende film ”Slumdog Millionaire.”

Den handler om den unge mand Jamal Malik, der kommer fra

Mumbais slum og deltager i den indiske version af “Hvem vil være

millionær?” Slumdog Millionaire er instrueret af den britiske

instruktør Danny boyle, også kendt for ”Trainspotting”.

magasinet/smagsdommerne

Page 21: NOED april

21 4/09

Siden 1922 har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet men-nesker i nød. Overalt i den fattige verden er men-neskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har fået et liv før døden. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave. Vi kan sikre at livet går videre, når du er gået bort. Det er en god arv at efterlade sig.

Arveloven blev ændret sidste år og det giver nye muligheder for at bestemme, hvem der skal mod-tage ens arv. Ring til Folkekirkens Nødhjælp på 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nød-hjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. Skattefrit.

Vi kan hjælpe dig med at skrive et gratis testamente, hvor du bestemmer, at din arv skal få livet til at gå videre, når du er gået bort.

Folkekirkens NødhjælpNørregade 151165 København K

Lad livet gå videre når du er gået bort

Telefon 3315 [email protected]

www.noedhjaelp.dk/testamente

en meget klog film Min umiddelbare følelse, da jeg så filmen, var, at det var en meget klog film. Den falder i to dele og er nærmest to genrer. Den begynder som et drama og går over og bliver en romantisk komedie.I starten følger vi børnene, der blandt andet bliver mis-handlet, og det er så hæsligt, at det næsten ikke er til at bære. Det er næsten for voldsomt, samtidig med at det også er meget smukt filmet. Men så ender det med, at de får hinanden til sidst. Og det er på en måde enormt smart af instruktøren. For med den form – med en mere romantisk anden halvdel og en happy ending – når filmen bredt ud, og det er rigtigt godt for en film med et politisk budskab.Filmen har virkelig ramt mig følelsesmæssigt. Og det er selvfølgeligt optimalt for en filminstruktør at kunne gøre det ved biografgængerne. Den første halvdel af filmen sidder faktisk stadig i mig. Hver gang jeg har et problem; har været oppe at skændes med nogen på mit arbejde eller derhjemme, så tænker jeg: ”Kom igen, Kathrine”. For jeg har altså ingen problemer set i forhold til personerne i filmen. På den måde har filmen en rigtig god virkning på det per-sonlige plan.Selvfølgelig kan man spørge sig selv, om den der happy ending er realistisk. Det er et eventyr, men jeg købte slut-ningen, da jeg sad i biografen. Jeg blev faktisk helt lettet, da jeg så, hvilken vej historien gik. For min kvote for håb-løshed var opbrugt efter første halvdel af filmen.

KaTHriNe wiNdFeLd FiLminstruKtør

foto

: jan

buu

s

Page 22: NOED april

224/09

magasinet/kalender

siden sidst

maj/091/5bæredygtig skift-kollektion er på bøjlerne i butik fisk Sankt Peders Stræde 1, København K

9/5World fair trade day med fokus på klima. Dagen fejres med særlige arrange-menter i alle Fairtrade-butikker verden over

21/5countdown to copenhagen: 200 dage til klimatopmødet i København (COP15)

27/5ungdomsfrivillig-møde hos Folkekirkens Nødhjælp i Århus klokken 18. I Aalborg er der netværksmøde klokken 17 på Folkekirkens Nødhjælps kontor

29-30/5bæredygtig festival på vor frue plads i københavnFisk inviterer. Hæng ud i musikloungen, bliv inspireret af modeshows eller brug penge i en af de mange boder

et klap på skulderen oven på en god indsamling”Sognene var rigtig gode til at få omtale i de lokale aviser i år. Flere var på gaden og samle ind. Og det indsamlede beløb blev højere end sidste år. Der er masser af grunde til at klappe hinanden på skuldrene over årets sogneindsamling, der tradi-tionen tro fandt sted den første søndag i marts”, lyder det fra leder af indsamlingen i Folkekirkens Nødhjælp, Ulrik Bjørn. Hele 22.000 frivillige var ude med raslebøsserne i det ganske danske land, og det er over 3.000 flere end sidste år. Af dem var mere end 5.000 mellem 13 og 15 år. I alt blev der samlet 16,5 millioner kroner ind, når man tæller de beløb med, der efterfølgende er blevet indbetalt via girokort. I 2008 var det indsamlede beløb på cirka 15 millioner kroner.”Vi har virkelig haft en god indsamling. Det er en masse små ting, der tilsammen gør, at resultatet er blevet bedre i år. Ude i sognene har de blandt andet gjort et stort stykke arbejde for at skaffe omtale i de lokale medier og skaffe indsamlere. Og det er altså lykkedes rigtigt flot”, siger Ulrik Bjørn. Han fremhæver også Sultkaravanen, hvor unge volontører fra Silkeborg Højskole tager rundt og fortæller børn og unge om deres oplevelser ude i verden med nødhjælpsarbejde. ”Karavanen har været hos 6.500 unge; primært konfirmander, elever på efterskoler og spejdere. Og det har givet os mange indsamlere,” siger han.

esther er syg, fordi hun er fattigFattigdom. Det er navnet på den tilstand, som får Esther fra Uganda til at kaste op og have det rigtig dårligt hver eneste dag. Da den lille pige, som danske tv-seere kender fra Danmarks Indsamlings-showet på DR1 i januar, med hjælp fra Folke-kirkens Nødhjælps ansatte i Uganda blev kørt til undersøgelser på en sundhedsklinik, var der ikke tegn på sygdom. Blodprøver, urinprøver, prøver af Esthers afføring og røntgenbilleder viste det samme: Pigen var ikke syg.Derfor lyder forklaringen, at Esthers dårlige tilstand skyldes de fattige levevilkår – mangel på mad, vand og lægehjælp, som hun og hendes familie lever under. Vilkår, som ligner millioner af andre afrikaneres. Esthers familie kan formodentlig komme med i et landbrugs-projekt, som Folkekirkens Nødhjælp sætter i værk for penge fra Danmarks Indsamlingen, hvilket kan være med til at løfte familiens levestandard.

støtte til demokratiets vagthund Folkekirkens Nødhjælp har fået lidt over 2,8 millioner kroner fra Danida til at støtte menneskerettighedsarbejdet i Zimbabwe. Pengene skal gå til at styrke samarbejdspartneren Zimbabwe Peace Projects (ZPP) arbejde. ZPP har igennem flere år arbejdet med at dokumentere overgreb på menneskerettighederne og yde juridisk bistand til ofrene for overgreb. Siden januar 2008 har ZPP, der bedst kan betegnes som ”demo-kratiets vagthund”, systematisk dokumenteret flere end 19.992 sager med politisk betinget vold og overgreb, som spænder fra mord, overfald og trusler til voldtægt, tortur og mishandling. Langt de fleste overgreb er begået mod zimbabwere, der er medlemmer af eller menes at sympatisere med oppositions-partiet Movement for Democratic Change (MDC).

foto kit haldinG

Page 23: NOED april

23 4/09

111

2 10

3 8

4 127

5 6 13 9verden rundt pånoedhjaelp.dk

8-10/6klimakonference på aalborg universitethvor Folkekirkens Nødhjælp deltager med forskellige hap-penings

28/6-5/7Roskilde festival Kom gratis med som pantsamler for Folkekirkens Nødhjælp. Overskuddet går til katastrofeprogrammer i Bengalen

17/7trade and aid festival ved hammershus, bornholmhvor Thomas Helmig og D-A-D er på. Overskud fra støt-tekoncerten går til bæredygtige projekter i Afrika

5-10/8danmarks smukkeste festival i skanderborgVær med til at indsamle pant. Pengene fra pantindsamlingen går til Folke kirkens Nødhjælps internationale arbejde

22-23/8faiR fælled festival i fælledparken Mellemfolkeligt Samvirke står for festivalen med et over-flødighedshorn af musik, film, mad, debat og Fairtrade

29/8countdown to copenhagen: 100 dage til klimatopmødet i København (COP15)

juni & juli/09 august/09

superliga-spillere fighter for afrikaPå Danmarks nye fodboldhold FC Savanna kæmper nogle af su-perligaens største stjerner for et bedre liv for verdens fattigste. 16 profiler fra SAS Ligaen har sammen med Folkekirkens Nød-hjælp dannet holdet FC Savanna, der skal skaffe mad og rent vand i Afrika. For første gang i Danmarks historie er spillere på tværs af klubber gået sammen om et humanitært projekt. Én af stjernerne på holdet er William Kvist, der til daglig spil-ler for FCK: ”Jeg vil gerne hjælpe mennesker, som ikke har de samme muligheder som mig. Der følger et ansvar med, når jeg har det så godt, som jeg har.” William Kvist støtter selv FC Savanna ved at give 1.000 kroner, hver gang han scorer et mål, og 100 kroner når FCK vinder en kamp.

Christopher Poulsen fra FC Midtjylland er også en del af velgø-renhedsholdet. Han har sagt ja til at være med, fordi det er en spændende og god sag: ”Jeg var ikke i tvivl, da jeg blev spurgt. Jeg har også tidligere været med i et projekt, der hjalp i Nica-ragua. Desuden synes jeg, at det på papiret er et rigtigt stærkt hold, der bejler til noget stort, hvis det kom med i Superligaen,” siger Christopher Poulsen med et grin.Du kan også spille med og støtte FC Savanna. Du kan blive gratis medlem af fanklubben, få masser af fodboldtricks og tips, og du kan selv bestemme, hvor meget et mål er værd for dig. På hjemmesiden kan du også læse fodboldspillernes blog og se, hvordan de hver især kæmper for en bedre verden. alt sammen på www.fcsavanna.dk

foto

: did

de eln

if

Page 24: NOED april

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (04-09) DB 485-026587

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringepå 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

110905

Afsender540­0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800

Afsender540­0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800Modtager

Sorteret Magasinpost 41030

GIROINDBETALING

PP

4 09bidrag

tvivl oG skepsis

det røde kort til korruption Dine støttekroner ender i de rigtige lommer.

Støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe korruption

Giv et biDraG

afrives inden indbetaling

Kom med på roskilde FestivalMeld dig som pantsamler og få et gratis armbånd til festivalen

bliv pantsamleR pÅ

pantinDsamLer.DK

Køb sKiFt designDanske designere har hentet de varme farver fra Guatemala og mixet med nordiske trends i den 3. SKIFt-kollektion, som sys af kvinder i Guatemala, og som du kan se, prøve og købe i butik fisk, Skt. Peders Stræde 1, 1453 København K se meRe pÅ

nOeDhjaeLp.DK/FisK