Nogle Bemærkninger om prtoceratitkalkens Petrografi.

Af E. M. NØRREGAARD.

Hertil Tavle 6.

D et er vel faa Omraader indenfor Geologien, man har beskæftiget sig mindre med end Sedimentbjergarternes Petro graf L Næsten over alt, hvor man gennemgaar et stratigrafisk Arbejde, vil man finde, at det er Palæonto­logien man har haft Interesse for, medens selve Bjerg­arten kun er omtalt med nogle faa Ord, og det saaledes, at man i Virkeligheden ikke faar noget - end sig~ et fyldestgørende - Begreb om Stenartens Beskaffenhed. Der kan vel ingen Tvivl være om, at skal den strati­grafiske Geologi kunne løse den Opgave at give et· Billede af Naturforholdene i ældre Jordperioder - heri indbe­faUet Fordelingen af Hav og Land, - er det ikke nok, at man studerer Faunaen, men man bør ogsaa tage -det ~ilstrækkelige Hensyn til de Lag, hvor Forsteningerne findes. Thi medens Faunaen angiver Dybden !1Vori ved­kommende Aflejring er dannet, angiver Bjergartens Be­skaffenhed nærmest Afstanden fra Land, og Palæontologien og Petrografien kommer saaledes her til at supplere hver­andre.

Det er derfor lidt mærkeligt, at Sedimentbjergarternes Petrografi stadig· indtager en saa tilbagetrukken Stilling, trods den Betydning man nu tillægger Studiet af Bund­prøver, hvorved man faar et udmærket Sammenlignings­materiale til Bedømmelse af Dannelsesvilkaarene for dis~e Bjergarter. Følgen bliver ogsaa den, at man for Tiden

Dansk geol. Foren. Bd. 3. 5

66 E. M. NØRREGAARD: Bemærkninger om Ortoceratitkalken s Petrografi.

intet bestemt kan sige om de Forhold, hvorunder Sedi­mentbjergarterne er dannet, og endnu mindre om de Omdannelser, disse er undergaaet i Tidens Løb. Den eneste af Hovedprocesserne man kender noget til er »Se­gregationen» 1); disse Undersøgelser skyldes .særlig engelske og amerikal1ske Forskere, der har studeret Koraløernes Geologi. Segregationen synes at være en af de vigtigste Processer ved Sedimentbjergarternes Omdannelse. Lige­ledes kendes noget til 1ie1ve Bjergarternes Hærdning. Anderledes stiler det sig med en anden, meget vigtig Faktor, nemlig Bjergarternes Jernindhold, thi om dettes Dannelse ved man saa godt som intet. Jerriet er af meget stor Betydning i de fleste Bjergarter, idet det er et vigtigt Farveæmne (særlig rød Farve); men for Sedimentbjerg­arternes Vedkommende ved lilan ikke, om det er dannet samtidig med eller efter disse, h vilket i mange Tilfælde vilde være af Betydning for at bestemme Dannelsevil­kaarene for disse.

Da Ortoceratitkalken i en stor Del af Skandinavien er en ret fremtrædende Dannelse, er det ikke saa under­ligt, at man har har haft forskellige Formodninger om dens Dannelse. NEUJI1AYER mente, den svarede til det røde Dybhavs-Ler, men denne Antagelse blev ret hurtigt tilliagevist af G. LINDSTRØM; han mente, at han af Or­toceratittirnes Beliggenhed i Kalkstenen maatte formode; at denne -var dannet i ~ærheden af Kysten. Til denne Anskuelse slutter sig TØRNQUIST, G. HOLM m. fl.

l Aaret 1896 udkom der et Arbejde af JOH. GUNNAR ANDERSSON »Uber cambrische und, silurische, phosphorit­fiihrende Gesteine aus Schweden«2). Forfatteren har be­søgt de vigti.gste svenske fosforitførende, kambrisk-silu-

1) Ved Segregation fo'rstaas Adskillelse af Bj ergarter efter deres l,e-. miske Beskaffenhed, f. Eks. Dolomit fra Kalksten og Kalksten fra

Ler og Lerskifer. Den foraarsages af Vandcirkulationen. ~) Bull. of the Geo!. Institut of Upsahl. Nr. 4. Part 2.- Pag. 133-236.

Upsaia 1896.

Medd. fra Dansk geo!. Forening. 13. København. 1907. 67

riske Lokaliteter' (undtagen de skånske) og giver en ind­gaaende Beskrivelse af Bjergarterne. I ~ den teoretiske Del af Arbejdet kommer han. ogsaa indpaa DannelsesviI­Imarene for de forskellige Bjergarter, og for Asaphidkalken siger han: »Ieh betraehte dieses olåndisehe Kalksteinlager als eille Fiachseefazies jener Phosphoritzon~, deren ausge­prågtesten litoralen Typus wir in dem mittelbaltischen Stro­phonema Jentzsci-Konglomerate finden« 1). J. G. ANDERSSON har her set Sagen fra en anden Side end den hidtil al­mindelige (palæontologi~ke), idet han delvis har benyttet Petrografien og sammenlignet Bjergarterne med de Bund­prøver, Challenger-Ekspeditionen hjembragte. Samme Aar udkom der en temmelig skarp Kritik af det her omtalte Arbejde af HERMAN HEDSTROM ~Till frågan om fosforit­Iagrens upptrådande och forekomst i de geologiska for­mationerna« 2). HEDSTROM anser Ortoceratitkalken for dannet ved selve Kysten og skriver herom: »Innan vi gå vidare, skola vi sålunda lågga på minnet fOljande sakfor­hållanden: at ortllOcerkalken år en litoralb ildn ing 3), och ciu inom densamma finnes åtminstone en antydan »till en hojning och torrlåggning af hafsbotlnen« 4) fastiin derstådes ej ,finnes något konglomeratlager utbildadt5)«. HEDSTROM støtter denne sin Anskuelse dels paa forskellige konglo­meratagtige Dannelser, der er beskrevet fra forskellige Steder i Sverige, dels paa de. saakaldte »Tørsprækker« (Korrosionsgruber), der er ret almindelige i Ortoceratit­kalken; enkelte palæontologiske Fakta anføres ogsaa. I sit Svar herpaa »Om fosforitbildning och fosforitforande sedimentS) anfører J. G. ANDERSON ikke noget nyt, men søger at imødegaa HEDSTROM og vise, at han (HEDSTROM) har misforstaaet de fleste af Beskrivelserne af Konglo-

I) l. c. pag. 217. ') Geolog. Foren. Forhandl. 18. Stockholm. 1896. pag. 560-620. S) Angaaende Udtrykkene Flachsee- og Litoraldannelser se S. 84. 4) Fremhævet af HEDSTR<iM.

0) l. 'c. 612. 6) Geolog. Foren. Forhandl. 19. Stockholm 1897. pag. 245-295.

5"

•

68 E. M. NØRREGAARD: Bemærkninger om Ortoceratitkalkens Petrografi.

meraterne samt hævder at Tørsprækkerne er dannet ved submarin Erosion.

Endelig er Spørgsmaalet om Ortoceratitkalkens Dan­nelse set fra endnu en anden Side af J. C. MbnERG i Afhandlingen »Om rOdfargade lager inom Sveriges kam­bro-silur l). ~OBERG mener, at man kan ad;;kille, efter Udseendet, tre forskellige Slags Ortoceratitkalk, sort, graa og rød, af hvilke sort og graa og graa og røde veksel­lejrer med hverandre, men aldrig sort og rød. Disse tre Slags er dannet paa forskellig Dybde. Afhandlingen gå ar særlig ud paa at vise, at den røde Kalksten er dannet ved selve Kysten og Moberg skriver: »Det synes darfor mest antageligt aft de siIuriska lagrens rodrargning till­gått så, at det i ett långgrundt haf utspolade slammet, hvilket vid hvarje ebbtid kom alt till stor ulslråckning lorr­låggas 2), først dår, utmed kusten, undergick lullsHindig rodvittring 3)«.

I April 1907· gav jeg i Lunds Geologiska Faltklubb en Meddelelse om Ortoceratitkalkens Petrografi, grundet paa Museums-Materiale. I Sommer besøgte jeg et Par Lo­kalit~ter . for Ortoceratitkalk paa Bornholm, og ved Dr. phil. K. A. GRONWALLS Velvilje fik jeg Prøver fra 5 for­skellige Afdelinger af den i:ilandske Ortoceratitkalk.

Selvom mit Materiale er ret lille og selvom mine Iagttagelser paa selve ~tederne er faa, haaber jeg dog ved denne Meddelelse at kunne bidrage lidt til Kendskabet om Ortoceratitkalkens Petrografi og Dannelse. Arbejdet er udført paa Universitetets mineralogiske Museum.

I) Geolog. Foren. Forhandl. 26. Stockholm 1904. pag. 134-144. 2) Fremhævet af MOBERG.

8) 1. c. pag. 142.

Medd. fra Dansk geo!. Forening. 13. København. 1907. 69

Bjergarternes petrografiske Beskaffenhed.

Arbejdsmetoden. Hver af de undersøgte Prøver er behandlet paa følgende Maade.. Der er taget to Stykker paa c. 20 a 30 gr. af hver Prøve, der hver for sig be-

. handledes forskelligt. Det ene Stykke opløstes i kold Salt­syre (20°/0); Stykket var ikke pulveriseret for ikke at knuse eventuelle Mineralkorn. Under Opløsningen maatte Leret af og til med en Spatel skrabes af Stykket, for at Syren kunde have fri Adgang til Kalken. Bundfaldet blev tørret ved 105° og vejet; dette indeholder Ler, Ferrif~r­bindeiser, nogle Ferroforbindelser, -lidt fosforsur Kalk, Mineralkorn samt de øvrige, ikke bestemte, Stoffer. Efter Tørring og Vejning udblødtes Bundfaldet i Vand -undertiden et Opkog ~ og, under stadig Bortskylning af det opslemmede Ler, blev det gnedet i en Skaal, til alle Mineralkornene var fri for paasidden,de Lerpartikler . 'Efter Tørring lavedes der Kanadabalsam-Præparater af Mineralkornene. I ,Filtratet bestemtes Jernmængden som Fe2 Os, og i Beskrivelsen af Bjergarterne er Jernet angivet

- og beregnet som 'Fe COs. Ved en foreløbig Prøve med Ferridcyankalium viste det sig nemlig, at alt Jernet i dette Filtrat var til Stede som Fe C12 og jeg antager, at det i Bjergarterne findes som Fe COs. Ganske vist angiver dette Tal .for Jernet ikke den virkelige Værdi for Jern­foriltemængden, da der endnu er lidt Fe O tilbage i Bund­faldet; alligevel mener jeg, at dette Tal har nogen Værdi, fordi det angiver Minimalmængden af Ferroforbindelserne, og for MOBERGS Teori er, det ogsaa af Betydningl). -

Det andet Stykke blev kogt med Saltsyre (20°/0), til alt Jernet var opløst, og Bundfaldet var blevet graat. Efter Tørring og Vejning blev Bundfaldet behandlet paa samme Maade som i den første Prøve. I Filtratet be-

l) Dette gælder særlig de mellemsvenske J{alkstene; derimod er det tvivlsomt, om det ogsaa gælder de skånsk-bornholmske, hvor en Del af Jernet forekommer som Fe S, der er tungt opløseligt i kold Hel.

70 E. M. NØRREGAAHD: Bemærkninger om Ortoceratitkalkens Pe~rogr·afi ..

stemtesJer~mængden SOmFe2 03 og er angivet som saa­dant; der er her ikke skælnet mellem Ferro- og Fer~i­forbindelser. Desuden er Forforsyren bestemt. Mangan er der kun søgt efter ved e~ foreløbig Prøve med Sal­peter og Natriumkarbonat; Kalken er bestemt indirekte, som Differens.

Nogen gennemført kemisk Analyse har .jeg ikke fore­taget, da der allerede foreligger adskillige saadanne i de svenske Arbejder over Ortoceratitkalken, og jeg anser den her anvendte Arbejdsmetode for ret nem og tilstrækkelig til at give en ForestiIIiIig om Ortoceratitkalkens Petro­gl:afi og Oplysninger om dens Dannelse. En lignende Metode- er anvendt af WILLIAM FRASE H ·HUl\1E 1).

Prøver af ølandsk- Ortoceratitkalk.

For Oversigtens Skyld ang~ves her den ældre og nyere Inddeling af Ortoceratitkalken 2) :

Efter LINNAHSSON m. fl. Efter MOBERG :

Øvre graa Ortoceratitkalk.

Øvre rød Ortoceratitkalk.

Nedre graa Ortoceratitkalk.

Nedre rød Ortoceratitkalk.

f Ancistroceraskalk 3).

tCentauruskalk. Overgangslag.

{

PlatyuruSkalk 8). Gigaskalk. Overgangslag.

{

Øvre Asaphuskalk3). Sphæronitbanken. Nedre Asaphuskalk 8

) •

. {Limbatakalk. Planilimbatakalk 3).

') Chemical and micro-mineralogicaJ. research es on the. Upper Creta­ceous Zones of the South of England. London 1893.

2) Sveriges geolog. undersokning. Ser Al, a. Blad 5. pag. lOlo 8) Omtales næ~mere i det følgende.

Medd. fra Dansk ge91. Forening. 13. København. 1907. 71

Planilimbatakalk, Itesmo.

Bjergarten er tæt og finkornet, og indeholder kun faa makroskopisk . synlige, krystallinske Korn. Farven er chokoladebrun. Der forekommer ofte, spredt rundt i hele Kalkstenen, grønne, glaukonitholdige Partier (det største Parti 2Xi cm.). Muligvis indeholder disse grønne Partier ogsaa en Del. Fosforit.

I Mikroskoppræparater vis'er Bjergarten sig for en stor Del at bestaa af Brudstykker af Dyreskaller. Hoved­massen af disse udgøres af Trilobiter og nogle porøse Fragmenter, der paafaldende ligner Crinoidestilke, enkelte ogsaa Brachiopodskaller, men det har ikke været mig mulig nøjagtig at bestemme .disse. Denne Kalksten hører ikke til dem, der indeholder de fleste Fragmen.ter af Dyreskaller ; der findes ogsaa en ret betydelig Mængde af slamagtigt Materiale. Enkelte Steder forekommer Partier af smaa krystallinske Individer af Kalkspat, og man ser her, det rustbrune Ler ligge mellem Kalkspat­kornene. Der forekommer nogen grøn Glaukonit, men man kan som Regel ikke afgøre, om. den danner Ud­fyldning af Dyrerester eller ej. Desnden findes gule Par­tier, d~r muligvis er Fosforit. Behandlingen med H Cl ga v følgende Resultat:

Kold H Cl. Varm H Cl. Ler + Ferriforbindelser Ler (graat). Fe2 Os. Fe COs Ca COs Fosforit.

2,6%. .86,90/0.

Leret, man faar tilbage. ved Behandling med kold H Cl, er-af samme Farve som selve Bjergarten; ved Be­handling med varm H Cl faar man lysegraat Ler.

Mineralkornene. Glaukoniten er det mest fremtrædende af Mineralerne.

Den danner langt den største Del af den Rest, der bliver

72 E. M. NØRREGMRD: Bemærkninger om Ortoceratitkalkens Petrografi.

tilbage ved -Bortslemning af Leret. Den optræder baade i den ganske lyse og den meget mørke Form; det er ikke muligt at afgøre, i hvilke Organismer den er dannet.

Gibs forekommer ogsaa i betydelig Mængde og med veludviklede Krystalflader, saa det maa være dannet in situ.

Kvartsen findes' kun i meget ringe Mængde, fremtræder ikke med Krystalflader, men bar en meget afrundet Form.

Nedre Asaphuskalk; mellem Resmo og Sten åsa.

Bjergarten er tæt og rustrød af Farve. Makroskopisk ser man kun enkelte smaa Kalkspatkrystaller.

Under - Mikroskopet har 'Bjergarten samme Struktur som Planilimbatakalken; dog er Fragmenter af Dyre­skaller noget rigeligere her. Jernet er ret fremtrædende koncentreret til enkelte af Skallerne, saa disse bliver meget mørke, medens den øvrige Del af Præparatet er lysebrunt. Glaukonit findes ikke;" Kalkspatkrystaller forekommer ret rigeligt.

Behandlingen med Syre gav følgende Resultat:.

Varm H ci. Ler + Ferriforbindelser 9,2%. Ler. (graat). Fe203. Fe C03. 1,5, Fosforit. Ca C03. 89,3.

Kold H Cl.

Leret man fa ar ved Behandling med kold H Cl har Stenens Farve, medens den med varm H Cl behandlede Prøve giver lysegraat Ler.

Mineralkorn. Kvartsen er det mest fremtrædende Mineral, man

faar ved Bebandling med H Cl; det bar den sædvanlige afrundede Form. Den optræder dog kun i ringe Mængde.

Medd. fra Dansk geol. Foreniilg. 13. København. 1907. 73

Desuden findes nogle andre l\Iineralkorn, der muligvis er stærkt kaoliniseret Feldspat; men sikkert kan dette ikke afgøres.

Glaukonit forekommer ikke i den grønne Form, men kun. som lysebrune Korn (meget faa).

Øvre Asapbuskalk; mellem Resmo og Sten åsa.

Bjergarten er tæt og flammet; Farven varierer fra graabrun til graagrøn. Smaa K~lkspatkrystaller fore­kommer ret almindeligt:

Under Mikroskopet ser man, a~ Strukturen i alt væ­sentligt er den samme som i de hidtil beskrevne Prøver, men denne Kalksten indeholder langt flere Fragmenter af Dyreskaller 'end baade Planilimbatakalken og Nedre Asaphuskalk. Farven under Mil~roskopet er graa; enkelte Steder koncentrerer Jernet sig i enkelte Skaller, men Farven bliver aldrig særlig mørk. GIaukonit kunde. ikke paavises i Præparatet. Der forekommer ret store Kalk­spatkrystaller.

Behandlingen med H Cl gav følgende Resultat:

Varm H Cl. Ler + Ferriforbindelser 6,3 %

•

Ler (graat). Fe2 Os. Fe COs. 0,9 % •

Fosforit. Ca COs. 92,8%.

Kold H Cl.

Leret behandlet med kold H Cl er graabrunt, lidt lysere end selve Kalkstenen. Ved Behandling med varm HCl. faas det sædvanlige graa Ler.

Mineralkorn. Kvarts forekommer i ringe :Mængde og har den sæd­

vanlige afrundede Form. GIaukonit findes, men ikke i særlig stor Mængde; det

er ikke muligt· at afgøre, om den danner Uds,tøbninger

74 E. M. NØRREGAARD :"13emærkllillger om OrtoceratitkalkellS Petrografi.

af Dyreskaller eller ej; det er ogsaa· her særlig den lyse­brune Farve, der findes.

Platyuruskalken, Sten åsa.

Bjergarten er smudsig graabrun og tæt; der findes enkelte smaa Kalkspatkrystaller. Der forekommer enkelte sorte Baand --' Farven skyldes organisk Materiale. Baan­den e løber parallelt med Lagdelingen, men har et uregel-mæssigt, bugtet Forløb. .

Under Mikroskopet ser man, at Bjergarten har den sædvanlige Struktur, karakteristisk for den mellemsvenske Ortoceratitkalk. Men Brudstykkestrukturener meget frem­trædende her; Fragmenter af Dyreskaller er til Stede i stor Mængde, medens det slamagtige Materiale er trængt tilbage ..

Ret hyppigt koncentrerer Jernet sig i Skallerne, saa. disse faar en mørkebrun Farve. Glaukonit forekommer der noget af, men ikke i kompakte Korn; derimod- i smaa Fnug i Skallernes Porer; den grønne GIaukonit er ret, sjælden, . medens det er den lysebrune, der har Over­vægten og filldes i større Korn. Det organiske Materiale findes som sorte Fnug i og mellem Skalfragmenterne; Strukturen er ikke i det sorte Lag forskellig fra Struk­turen i det graabrune.

Behandling med Syre gav følgende Resultat:

Kold H Cl. Ler + Ferriforbindelser Ler (graat). Fe20a. Fe COa. Ca COa. Fosforit.

2,1 %.

91,4,0/0.

Varm H Cl.

Leret, der faas ved Behandling med kold H Cl er brungraat, noget mere graat end selve Bjergarten; ved Behandling med varm H Cl bliver Leret som sædvanlig

~Iedd. fra Dansk geo!. Forening. 13. København. 1907. 75

graat; lidt mørkere end ellers paa Grund af det organiske Materiale.

Mineralkorn. Der bliver næsten ingen Mineralkorn tilbage ved'

Vadskningen. Der findes lidt gulbrun Glaukonit; den grønne er

bortslemmet, da "den ikke findes s?m Korn, -Af Kvarts findes kun nogle faa afrundede Korn.

Ancis troceraskalk, Stenåsa.

Bjergartyn er graa, meget tæt, og der fhides ~igeligt af ~alksp~tkrystaller .

Under Mikroskopet ser man Brudstykkestrukturen, og Skalfragmenter findes der rigeligt af, men slamagtigt Ma­teriale er til Stede i ikke ringe Mængde.

- Koncentration af Jern forekommer ikl,e og Bjergartens Farve under Mikroskopet er graaover'det hele. Af Glau­konit findes kun enkelte lysegule, smaa Korn.

" Behandling med Syt:e gav følgende:

Kold H Cl.

Ler + Ferriforbindelser 4;5 %. Ler (graat) .

. Fe COa. 1,8%. Fe2 O~. Fosforit. Ca COa.

Varm H Cl.

Leret er gmat haade ved Behandling med kold og varm H Cl.

Mineralkorn." Kvartsen forekommer i ringe Mængde og har den

sædvanlige afrundede Form. Glaukonit forekommer ikke i den typiske grønne Form;

derimod findes der en stor Mængde af lysegule Korn, der er den gule Form af Glaukonit.

76. E. M. N Ø'III1EGAAIID: Bemærkningcr om Ortoccratitkalkcns Petrograli.

Desuden forekommer nogle sorte Mineralkorn, i ikke ringe Mængde, der sikkert er Svovlkis, de findes dels frit, dels i Glaukoniten. .

Prøver af skånsk-bornholmsk Ortoceratitkalk.

Den skånsk-bornholmske Ortoceratitkalk svarer kun til de nederste Afdelinger af den mellemsvenske.

Risebæk, Prøve 1, taget ca. Ph Meter over Gravens Bund. Bjergarten, er meget mørk, næsten sort, der findes, enkelte, smaa Kalkspatkrystaller ; Bjergarten er ikke ens­farvet, idet der findes aldeles sorte Partier.

Under Mikroskopet ser· man enkelte Brudstykker af Dyreskaller (Trilobiter), men Skalfragmenter udgør kun en meget ringe Del af den skånsk-bornholmske Ortoceratitkalk. Hovedmassen af Bjergarten dannes af fint slamagtigt Ma­teriale, der bestaar af smaa Kalkkorn, sammenkittet af

- sort Ler. Spredt i Kalkstenen findes _ smaa Korn af Svovlkis. Der forekommer enkelte smaa Kalkspatkry­staller, der ligeledes af Leret er sammenkittet til. store Korn. Grænsen mellem de graa og sorte Partier er meget s~arp og har et uregelmæssigt Forløb.

Behandlingen med Syre gav følgende Resultat:

Kold H Cl. Varm H Cl. Ler + Jern!) 16,1%. Ler. 13,9%. Fe20a 1). 0,7%. 1,~0/0.

Ca COa. 83,2%.

Ved Behandling baade med varm og kold H Cl faas sort Ler.

') Da jeg for den skånsk-bornholmskc Ortoceratitkalk ikke har kunnct 'afgøre i hvilken Form -Jernet forekommer, angives det her alt som Fe» Os.

Medd. fra Dansk geo!.. Forening. 13. København. 1907. 77

Mineralkorn. Svovlkis findes i 'ret stor Mængde, i den fra. Behandling med kold H Cl tilbageblevne Rest, som Spaltestykker. Kvarts udgør næsten hele Resten af ~n­neralkornene, og findes rigeligere end i den mellem­svenske Ortoceratitkalk. Kvartsen danner afrundede Korn. Af særlig Interesse- er desuden Forekomsten af en Del smaa Krystaller af Zirkon.

Risebæk, Prøve 2, c. 11/4 M. over Gråvens Bund.

Bjergarten er meget mørk, graa af Farve med store, meget· fremtrædende sorte Partier. Kalkstenen er tæt; der findes enkelte smaa Kalkspatkrystaller. '

Under Mikroskopet ser man en forholdsvis betydelig Mængde af Skalfragmenter (Trilobiter) - dog ikke nær saa mange som hos de mellemsvenske Kalkstene -; desuden et enkelt af de, for den mellemsvenske Orto­ceratitkalk karakteristiske (Brachiopod eller Crinoide). Ellers har ~jergarten den sædvanlige Struktur. Kalkspatkry-staller er ofte ret fremtrædende. .

Behandling· med Syre gav følgende Resultat:

Varm H Cl. Kold H Cl. Ler + Jern. 11,3%. Ler. 5,2%. Fe2 Os. O,6°io 2,5%.

Ca COs. 88,1 %

Ved Behandling baade med varm og kold H Cl faas graasort Ler.

Mineralkornene er de samme som i den foregaaende Prøve, men desuden forekommer der en hel Del Korn af grøn Glaukonit. Zirkon findes ogsaa her.

Risebæk, Prøve 3, fra Bunden af Graven. Bjergarten har en graa Farve der paafaldende ligner

de mellemsvenske, graa Kalks~ene. Der findes faa Kalk­spatkorn.

•

78 E. M. NØRREGAARD: ~emærkninger om Ortoceratitkalkens Petrografi.

Under Mikroskopet ser man Kalkstenens Fattigdom p~a Skalfragmenter, og den bestaar næsten udelukkende af slamagtigtMateriale. Farven under Mikroskopet er ens, graa over.det hele .. Den. er saaledes let at kende fra den mellem svenske Ortoceratitkalk, hvilken den ma­kroskopisk ligner meget.

Behandlingen med Syre gav følgende Resultat:

Kold II Cl. Varm II Cl. Ler + Jern. 28,1 %

•

Ler. 41,6 %.,

Fe2 Os. . 1,4 %• 3,2 %

•

Ca COs. 71,8 % • 55,2%•

Ved Behandling baade med varm og kold H Cl fik man graat- Ler, kun lidt m'ørkere end Leret i de mellem-

• svenske Kalksten. . Særlig fremtrædende i denne Prøve er det betydelige Indhold af Ler~ og at dette langtfra er jævnt fordelt i Laget; man mærker det under Opløs­ningen i Syre, idet nogle Stykker opløses meget hurtigere

•

end andre. . Mineralkornene er vanskelige at faa isolerede, fordi

Leret er halv skiferagtig og vanskelig at faa slemmet bort, dog kan Ilian finde adskillige Kvartskorn af den sædvanlige Form.

Komstad, Skånel).

Bjergarten er mørkegraa, ikke sort i fugtig Tilstand (som ellers de meget mørkegraa Kalkstene plejer at blive). Kalkspatkrystaller findes ikke.

Under Mikroskopet har Bjergarten den, for den skånsk­bornholmske Ortoceratitkalk sædvanlige Struktur. Der forekommer ret rigeligt Skalfragmenter, men aldrig saa mange som i den mellem svenske Kalksten.

l) Prøverne af Ortoceratitkalk' fra Skåne er velviUigst overladt mig af Professor J. C. MOBERG, Lund .

Medd. fra Dansk geo!. Forening: 13. København. 1907. 79

Behandling med Syre gav følgende Resultat:

Ler + Jern. Ler. Fe20a. Ca COa.·

Kold H Cl. Varm H Cl.

Ved Behandling med Syre fa ar man graat Ler med en svag brun Tone.

Mineralkorn. Kvarts og Svovlkis findes kun i ringe Mængde. De

øvrige Mineralkorn er et brunt Aggregat, der muligvis er forvitret Glaukonit.

Fogelsång, Skåne.

Bjergarten er meget mørkegraa, i fugtig Tilstand sort. Der findes næsten ingen Kalkspatkrystaller.

Under Mikroskopet viser Bjergarten fuldstændig den samme Struktur som de sorte, Dornholmske Prøver. Der findes ret rigeligt med Skalfragmenter, hvilket, lige' som i Stykket fra Komstad, 'skyldes en Ophobning af For­steninger, hvad man let kan se makroskopisk.

Behandlingen med Syre gav følgende Resultat:

Ler + Jern. Ler. Fe203. Ca COa.

Kold H Cl. 13,9 % •

Varm H Cl.

Leret, man faar, er ved Behandling baade med kold og varm H Cl mørkegraat med en ret stærk brun Tone.

Mineralkornene. Svovlkis findes der noget af, og den forekommer som

Terninger. Af øvrige .MineniIer er der lidt Kvarts og_ noget brun Glaukonit. Zirkon er der næsten· intet af.

) j

1 "1 1

I I

J l

l J l

J

j i {

l

l t

i { i l

1 l J

i i I I-l I

_ .. _ ._--------------------- \

RO E. ;\1 . NØHHEGAARD : Bem ærknin ger om Ol'toccl'atit kalk ens Petrografl.

Foruden de h er beskrevne Stykk er skal jeg endnu Lil­føje nogle Bemærkninger om to andre Prøver, der kan være :'If Betydning for Bes temmelsen af Dannelsesvil­kaal'ene, men som jeg, da de ikke el' tilstrækkelig sLed­fæstede, ikke har med Laget i den egentlige petrografi ske Beskrivelse.

Fig. 1. Ortoceratitkalk med Tørsprækker (Korrosionsgruber ) Limensgade. De sorte Pa rti el' er Glauko ni t, dækket a f' sort,

o rganisk Materi ale. ~atl1dig Størrelse.

Kalk s t e n m e d T ør s pr æ kk er, L i m ensga d e.

Bjergm'Len bestaar a f en reL mørkegraa Kalksten ; Overfladen er ved For vilring blevet graa, hvorved For­skellen mell em Kalkstenen og Udfyldnil1gsma Leri~lle L i Gruberne bli"er fremtrædende. Som det fl'emgaar af

l---- ------ - - ----- ------ ~~T ---- - ----- ------- -

Medd. fra pansk geo!. Forening. 13. København. 1907. 81

Figuren, er hele Overfladen fuld af smaa Gruber, der ~r udfyldt med et tilsyneladende sort Stof.

Tager man et Snit vinkelret paa Lagdelingen ser man _ under Mikroskopet, at det sorte Materiale i Virkeligheden er lysegrøn Glaukonit, men hvor hvert Korn er omgivet af en sort Hinde; enkelte Steder er Glaukoniten erstattet af Kalkspat. Stykket laa løst i Kalkgraven, saa. hvor det hører hjemme i Kalkstenen, kan jeg ikke afgøre. Det lykkedes mig ikke at finde Kalksten med Tørsprækker faststaaende.

Planilimbatakalk, Øland. Bjergarten er graagrøn, med mindre, mørkegrønne

Partier. . .

Under Mikroskopet viser Kalkstenen et ret varierende Udseende, idet nogle Partier næsten helt mangler Skal­fragmenter, medens andre Partier har det sædvanlige Udseende; dog er de enkelte Kalkkorn en Del større end hos de skånskcbornhoimske Kalksten .. Glaukonit findes i ret betydelige Mængder, mere end der findes i nogle af de andre Prøver.

Desuden findes i de mørkegrønne Partier et grønt Farvestof, sikkert Glaukonit, der ikke danner Korn; men ligger i fnuggede Partier i Kalkstenen, og ligner Koncen­trationerne af Jern i de røde Kalksten.

Leret, der udgør 15,4%, har en grøn' Farve.

Mineralkornene er for. den allerstørste Del grøn Glau­ko nit, men der forekommer ogsaa de lyse Former. Kvarts er der kun lidt af. Særlig Interesse ha~ Svovlkisen, som her forekommer i ikke ringe Mængde, med Form af smaa Terninger .. Svovlkis er ellers ikke almindelig i den mel­lemsvenske Ortoceratitkalk.

Denne grønne Planilimbatakalk har. saaledes enkelte Træk fælles med den skånsk-bornholmske Ortoceratitkalk.

Efter den her givne Beskrivelse af Ortoceratitkalken synes jeg, at man maa forlade MOBERGS Tredeling (sort, graa og rød), og foreslaar al benytte en Todeling. .Jeg

Dansk geoI. Foren. Bd. 3. G

82 E. M. NØRREGAARD: Bemærkni~ger om Ortoceratitk.alkens Petrografi.

mener, at man ret let kan adskille mikroskopisk, hvad jeg har kaldet den »mellemsvenske« og den »skål)sk­bornholmske« Ortoceratitkalk. Jeg indser godt, af disse Navne ikke er gode, men de svarer til de Prøver, jeg har haft til Undersøgelse; paa den anden Side mener jeg, at man ikke bør navnfæste de to Varieteter af Kalkstenene, før man har nogenlunde' Klarhed over deres Udbredelse.

Til hvilke Havaflejringer svarer Ortoceratit-. kalken?

Naar man vil bestemme i hvilken Dybde og Afstand fra Land en Sedimentbjergart er dannet, kan man be­nytte de tre Midler: 1) Palæontologien, 2) Petrografien og 3) Geografien. Palæontologien giver ved Hjælp af Forsteningerne et Middel til at bestemme Dybden; . for yngre Dannelser er den meget anvendelig, men jo ældre

. Dannelserne bliver, desto upaalideligere bliver den, idet Dyreformerne mere og mere afviger fra Nutidens,hvis Livsforhold og batymetriske Udbredelse nøje _kan under­søges; man .kommer for de ældre Dannelsers Vedkom­mende ofte ind paa Gisninger, og man ser ret ofte, at to Forfattere har vidt forskellige Anskuelser om samme Forms LivsfOlhold.

Petrografiell giver særlig Oplysninger om, i hvilken Afstand fra Land en Sedimentbjergart er dannet. Man benytter her. Havaflejringer til Sammenligning. Det er indlysende, at man ved denne Metode ikke nøjagtig kan angive Afstanden fra Land, thi de samme Aflejringer kan godt paa to forskellige Steder være dannet· i forskellig Dybde og forskellig Afstand fra Kysten; saaledes vil f. Eks. Aflejringen af terrigent Materiale i høj Grad være afhængig af Vandbevægelsens Styrke; men nogenlunde vil man. dog ved Sammenligning af Havaflejringer med Sedimentbjergarter kunne bestemme Dannelsesvilkaarene for disse.. Ogsaa her vil der imidlertid være Vanskelig-

Medd. fra Dansk geol. Forening. 13. København. 1907. 83

heder for de ældre Bjergarters Vedkommende; thi Bjerg­arterne vil i Tidens Løb gennemgaa en ofte ret betydelig Omdannelse, og før man har. Klarhed over, hvorledes denne forløber, viI man ikke med Sikkerhed kunne pa­rallelisere en Sedimentbjergart med 'en Havaflejring. Her et Eksempel til Oplysning: .Jern forekommer i ikke ringe Mængde i Ortoceratitkalken som J erntveilte, Ferrokarbonat, Svovlkis og Glaukonit; man kan ikke bestemt sige, om Jernet er en primær eller sekundær Dannelse, og dersom det erprimært, i hvilken Form det er aflejret; thi Jernets BeJiggenhed i Bjergarten viser, at det i sin nuværende Forekomst ikke kan være aflejret under Sedimentationen.

Geografien vil ogsaa være af Betydning for Bestem- , melsen af en. Sedimenthjergarts Dannelsesvilkaar. Da Ford~lingen af Hav og Land i de forskell!ge .Jordperioder delvis maa bestemmes ved Hjælp af Petrografien, ved man i Virkeligheden kun meget lidt herom. For mange Dannelsers Vedkommende f. Ek1) .. Fjord- og Indhavs­dannelser vil Kendskabet til Kystliniens Beliggenhed som oftest være nødvendig for en sikker Bestemmelse af Dannelsesvilkaarene~ Da dette muligvis kan synes at være en Kresslutning, skal jeg anføre et Eksempel. For bestemt at vise, at den mellem svenske Ortoceratitkalk er dannet i en Havbugt, 'maa man tage Hensyn til nogen­lunde samtidige Kystdannelser (Konglomerater og Sand­stene) for derved at faa en mel' eller mindre hypotetisk Kystlinie som Arbejdsbasis ; det bliver saa den mere de­taillerede Petrografis Opgave at vise, i hvilke Tilfælde en, saadan er rigtig, idet en større Serie Bjergarter 'med Fjordhabitus vil give Bevis for den hypotetiske Kystlinies Tilstedeværelse. Da sikre Kystdannelser i mange Til­fælde, er sjældne, Jmn disse ikke, altid benyttes; men her vil en Serie Bjergarter med overvejende Kysthabitus ogsaa være anvendelige. Jeg sigter her særlig til de benthogene Dannelser. Disse er ikke altid lette at skelne fra Dybvandsdannelser, men har en større Række Bjerg-

6$

84 E. M. NøRREGAARD: Bemærkninger om Ortoceratitkalllens Petrografi.

arter benthogen Habitus, vil dette dog tyde paa, at man har at gøre med Kystdannelser.

Naar jeg skal omtale de Resultater, jeg er kommet til angaaende Ortoceratitkalken s Dannelsesvilkaar, skal jeg -først her give et Schema for de recente Havaflejringer, idet jeg benytter det, som MURRAY og RENARD 1) har givet.

1. Dybhavs Dannelser;

fra over 100 Favnes Dybde.

Rødt Ler. Radiolar Slam. Diatome Slam. Globigerina Slam. Pteropod Slam.

BIaat Dynq. Rødt Dynd. Grønt Dynd. Vulkansk Dynd. Koral Dynd.

2. Grundt-Vands J Dannelser2

); mel-

lem La vvands-l mærke og 100

Sand, Grus, Dynd.

Favne. -

3. Litoral Dan- f ' nelser ; mellem Høj- og Lav-l vandsmærke ..

Sand, Grus, Dynd.

L Pelagiske Dannelser; afsat paa dybt Vand langt fra Kysten.

II. Terrigene Dannelser; afsat paa dybere eller lavere Vand i Nærheden af Kysten.

I dette Schema er ikke medtaget en Dannelse,' der er ret almindelig i ældre Aflejringer, nemlig de »benthogene Dannelser«. Navnet er indført af CAYEUX 3

) for Dannelser, der bestaar af 0I:ganismer, -der lever paa grundt Vand, Bryozoer, Bundformer af Foraminiferer, og hvor det

l) JOHN. MURRAY and A. T. RENAIlD : Deep-sea deposits. Challenger-report. London 1891. pag. 186. -

') Ved Flachsee (omtalt Side 67) forstaas ikke alene Grundt- yands Dannelserne men tillige Dybhavs Dannelser indtil 400 m. Dybde ..

3) Contribution It l'etude micrographique des terrains sedimentaires Memoires de la- societe geologique du Nord. Lille 1897. pag. 470·

Medd. fra Dansk geo!. F~rening. 13. København. 1907. 85

terrigene Materiale er ringe. Saadanne Dannelser »n'est nI terri gene ni pel~gique«.

Ved Omtalen af Ortoceratitkalkens Dannelsesvilkaar behandler jeg' først den mellem svenske og dernæst den skånsk-bornholmske. Paa Grund af den forskellige pe-' trografiske Beskaffenhed mener jeg nemlig, at de to Former er dannet under forskellige Forhold.

Den mellemsven~ke Ortoceratitkalk. Strukturen. Efter den mineralogiske og kemiske

'Sammensætning er Bjergartens mikroskopiske Struktur noget af det,' man særlig lægger Mærke til, idet den er af Betydning for den petrografiske Inddeling. Sediment­bjergarter med samme kemiske Sammensætning kan godt være dannet under forskellige Forhold, og Forskellig­heden vil give' sig til Kende i Bjergartens Struktur. Or~ toceratitk~lkens er i det store og hele ens; ganske 'vist er der lidt Forskel i de her beskrevne Kalksten fra åland, idet nogle af Prøverne kan jn~eholde flere synlige Fragmenter af Dyreskaller end andre; men den vertikale Forskellighed -er ikke større end den horisonUile'; jeg har undersøgt en Ortoceratitkalksten 'fra åland, muligvis nedre rød Ortoceratitkalk, uden nærmere Angivelse, der indeholder flere Fragmenter af Skaller; end de af D'r. GRONWALL iridsamlede Prøver. Ligeledes viser et Stykke fra Kinnekulle sig heller ikke fuldt overensstemmende i Struktur med den <Handske. Men den mellem svenske Ortoceratitkalk er dog saa ens i Strukturen, at man ikke af den Grund er berettiget til at antage' andet end, at de fysiske Forhold under hele Sedimentationen paa det nærmeste har været de samme. Jeg mener derfor,- at Ortoceratitkalken ikke kan være nogen litoral Dannelse.

Litorale Dannelser er meget forskellige ipetrografisk _ Beskaffenhed, idet de foranares af mange Grunde, bl. a. af Ni~auforandringer. . WALTHER skriver om' dette For­hold: »Jede Strandverschiebung, vedindert die Verthei-

86 E.M. NØRREGAA'R'D: Bemærkninger om Ortoceratitkalkehs Petrografi.

lung der Facies, und bei den beståndigen Oscillationen des Meeresspiegels kan es uns nicht Wunder nehmen, wenn Strandablagerungen aus so verschiedenartigen Ge-' steinen bestehen. « I) Men Ortoceratitkalkens Struktur er saa ens heR igennem, at man ingen Nivauforan~ringer kan paavise, og det skulde være m.ærkeligt, om der ikke i det Tidsrum, hvori Ortoceratitkalken er dannet, har fundet Nivauforandringer Sted. De Skiferlag, der findes i Kalkstenen, antager jeg, er dannet ved Segregation. Thi Kalkstenen er ret kompakt, saa dt:!r maa, efter Aflejringen, være tilført Ca C03,Og det lig'ger da nær at antage, at denne er taget fra de mere lerholdige Lag, hyorved disse er blevet til kalkfrie Skiferlag. Er Ortoceratitkalken

. derimod dannet i nogen Afstand fra Kysten og paa nogenlunde dybt Vand, vil mindre Nivauforandringer ikke kunne mærkes i Bjergartens Struktur.

Selve Dyrefragmenterne giver saa at sige ingen Op­lysninger om Kalkstenens Dannelsesvilkaar, idet kun meget faa af disse kan henføres til de respektive" Ordener. Dog synes udprægede ~ Planktonformer at mangle, og de Dyr,' der har dannet Kalkstenen, har for største Delen været benthogene Former .. Dette tyder paa, at Ortocera­titkalken ikke er dan riet i det pelagiske 'Omraade; men noget direkte Bevis er det dog ikke. Undersøger. man de recente Havaflejringer vil man næsten altid finde, at det er Planktonorganismer, der danner Kalkaflejringer paa de større Dybder. I øvrigt er benthogene Dannelser - uden for Koraløernes Områade - meget sjældne i Nutiden, medens de ældre Afl~jringer er ret almindelige. ,Strukturen tyder saaledes paa, at Ortoceratitkalken

er dannet i nogen Afshind fra Kysten, men ikke paa særlig store Dybder.

Det terrigene Materiale. Af terrigent Materiale er det udelukkende Leret, der spiller nogen. Rolle. Ved Prøven med Koboltnitrat for Blæserøret kan man let

') WALTHER: Einleitung in die Geologie als historische Wissenschaft. Jena 1893-94. p. 856.

Medd .. fra Dansk geol. Forening . .13. København. 1907. 87

overbevise sig om, at' det er virkeligt Ler og ikke fint for­delt Kisel. At Leret er af terrigen Oprindelse, kan der vel ingen Tvivl' væl;e om. Ganske vist omtaler MURRAY og RENARD 1), at Ler kan dannes in situ paa . Havbunden, men det er kun i ringe Mængde, og i Ortoceratitkalken kan Lermængden beløbe· sig til over 10 %. Leret fore­kommer i' ret varierende Mængder; men ogsaa her, lige­som ved Strukturen, er den "ertikale Forskellighed ikke større end den horisontale 2).

Denne' varierende Lermængde tyder paa, at der har været Fonindringer i Transporten af terrigent Materiale; men man kan ikke udelukke den Mulighed, at 'Segrega­tionen har' spillet en Rolle her. Det sidste synes dog ikke sandsynligt, thi efter almindelig Regel maatte man, naar Segregationen var færdig, have Kalksten' og Ler eller Lerskifer og ikke mer eller mindre lerholdige Kalksten, og da Ortoceratitkalken er en gammel Dannelse maa man antage, at Segregationens Arbejde' er ophørt. Dog vil Kalkstenen altid binde noget Ler, og Lerskiferne ofte noget Kalk. I alle de danske Kalksten, jeg har undersøgt, findes. altid',noget Ler, om det end kun er i ringe Mængde, saa jeg kender ikke fuldstændig lerfrie Kalksten; derimod har jeg ofte iagttaget Ler'og Lerskifre, der. ikke indeholder frit' Kalk. Jeg er derfor tilbøjelig til at' tro, at Segrega­tionen,' naar Kalken har betydelig Overvægt over Leret, ikke vil give Kalksten og Ler eller, Lerskifre, men at Blandingen i det væsentligste stadig vil 'beholde sin op­rindeligeForm; naar derimod Leret har Overvægt, vil man faa Lerskifre (soni oftest kalkfrie) og tykkere eller tyndere Kalklag. De Kalkbaand 3), jeg har beskrevet fra Plastisk Ler, mener jeg, er dannet ved Segregation, og disse viser, hvor lidt Ca C03 der behøver at være, for at Segregationen kan gøre· sig gældende. En lignende Iagt-

1) l. c. pag. 338-341. 2) Sammenlign f. Eks. Analyserne i < Kinnekulle< Sveriges geolog.

, undersokning. Ser. C. Nr. 172. ' 3) Medd. fra Dansk geol. Forening 11. København 1905.p. 105-8.

88 E. M. NØRREGAARD: Bemærkninger om Ortoceratitkalkens Petrografi.

tageisel)' har jeg fra Refsnæs, hvor' tynde Kalkbaand med stor Udstrækning forekommer i Glacialdannelser. Jeg be­tragter derfo~ Variationerne af Ler-Mængden i Ortoceratit­kalk som et primært Forhold og foraarsaget af For­andringer' under Sedimentatione~. Men at ville benytte dette til at lave betydeligere Nivauforandringer, vil jeg anse for en forhastet Slutning. pet eneste, jeg synes, man kan slutte af Varationen i Ler- Mængden er, at Ortoceratitkalken er dannet saa nær Kysten, at Foran­dringer i Mængden af terrigerit Materiale spiller en Rolle.

Forekomsten af Mirieralkorn (særlig Kvarts) er kun af ringe Betydning for Bedømmelsen af Ortoceratitkalkens Dannelse; thi om man i en Prøve paa. 20. il 30 Gram finder en halv Snes flere Kvarts-Korn end i en anden, lige saa stor ~røve. siger i Virkeligheden intet. Det eneste, de afrundede Kvarts-Korn viser, er at Leret er af terrigen Oprindelse; thi skulde Leret· være dannet ved Udfældning i selve Havet, maaUe Kvartsen. ogsaa være dannet in situ, og i saa Fald maaUe den have Krystalform.

Glaukonit. Glaukoniten er det Mineral i Ortocera­titkalken, der er af størst Betydning til Belysning. af Dannelsesvilkaarene. Thi, medens de øvrige Bestanddele er omdannet mel' elle~ mindre i Tidens Løb, er Glau­koniten, efter alt hvad man ved, altid til Stede i sin 'op­rindelige Form, og tillige har den en. ret bestemt bat y­metrisk Udbredelse. Man antager, at det er nødvendigt for Glaukonitens Dannelse, at der er frisk organisk, Materiale til Stede, og i saa Fald maa Glaukoniten være dannet samtidig med Sedimentationen og kan ikke være dannet sene~e. . Den findes i alle Formationer og altid i samme Form; MURRAY og RENARD har sikkert Ret, naar de skriver: »The glaukonitic grains found in marine de­posits present, mm 'e over, both in form and size, a com­plete analogy wifh those found at different horizons in' the 'geologieal series' of rocks, from the Cambrian up to

') En Beretning herom findes i ~1inerlJ.log. M~seums Arkiv.

"

Medd. fra Dansk geo!. Forening. 13. København. 1907. 89

the most recent Tertiary layers 1)«. Om den batymetriske Udbredelse skriver samme: »With reference to ifs bathy­metrical distribution, it appears to be inost abun~alll about the lower limits of wave, tidal, and currentaction, or in other words, in the neighbourhood of what we have termed the mud-line surrounding continental shores. In the shallower depths beyond this line, tha.t is to say, in depths of about 200 and 300 fathoins, the typical glauconitic grains are more abundant than in deeper water, but glauconitic casts may be met with in deposits of over 2000 fathoms. N o typical· glauconitic sands have, so far as we know, been recorded in proces·s of formation in the liltoral Ol' sub-littoral zones 2)«. Det frcmgaar saaledes af disses Undersøgelser, at Ghiukoniten er ,et værdifuldt Mineral i petrogenetisk Henseende.

Glaukonit forekommer almindeligt i Ortoceratitkalken, om end aldrig i saa store Mængder, at den bliver en Glaukonit-Kalksten og det er for de Olandske Kalkstens Vedkommende kun de nederste Afdelinger, der indeholder den mørkegrønne Glaukonit i dens typiske Form. Men Glaukoniten ·kan ogsaa være gul og brun, og i alle Lag af Ortoceratitkalken, findes der saadanne gule og brune Korn, der ved Slemningen . bliver tilbage som KOl"n og ikke slemmcs bort som Jernpartiklerne. I øvrigt er del; baade vertikale og horisontale Forskelligheder til Stede angaaende Glaukonitens Forekomst i Kalkstenen, dog skal det fremhæves,. at Glaukoniten forekommer i PlaniIim­·batakalken . i langt større Mængde end i nogen af de andre Afdelinger. At Glaukoniten forekommer ret spar­somt i de mellemstc og øverste Afdelinger kan tyde paa' at disse er dannet ved Glaukonitbæltets Gi'ænse mod Dybhavet. Dog tiltager den lyse Glaukonit. stærkt i Mængde i Ancistroceraskalken. En Del af de· Prøver, foruden· de beskrevne, jeg har undersøgt, indeholder Glaukonit, og sikkert ikke alle er fra de nederste

l) Deep-Sea Deposits. p. 378. 2) I. c. p. 283.

,.

90 E. M. NØRRHGAARD: Bemærkninger om Ortoceratitkalkens Petrografi.

Afdelinger. Indtil der foreligger nærmere petrografiske U ndersøgelser over, andre mellemsvenske ' Kalkstene ; 'er jeg tilbøjelig til at anse den ringe Mængde af Glaukonit i ,flere af, de 6landske Ortoceratitkalkstene som et lokalt Fænomen; den' lysegule Glaukonit findes i smaa, men kendelige' Mængder i næsten alle de røde Kalkstene ; en Del af den gule og brune'Farve. kan muligvis staa i For­bindelse med Oxydationen af Jernet, thi udsættes den grønne Glaukonit for Varme' eller anden Dekomposition, bliver den brun. Desuden" forekommer i de flammede Kalksten' graablaa, glaukonitholdig Kalksten blandet med rød 'og rødbrun Kalksten med gul og brun Glaukonit, og mange af de beskrevne Koncentrationer af Jern er sikkert kun dekomponeret Glaukonit. Man fa ar saaledes gennem hele Serien af Ortoceratitkalk et Indhold af. frisk eller dekomponeret Glaukonit, der kan give Oplysning om Kalkstenens Dannelsesvilkaar. 'Indholdet af Glaukonit· viser saaledes, at Ortoceratitkalken er dannet i Kystzonen i nogen Afstand fra Land og i en Dybde af over 150 m.

Tørs prækkerne . (Korrosionsgruberne). 'Naar HED­STRØM!) lægger Vægt paa Tørsprækkerne og mener, rit disse er dannet supramarint eller i selve Strandkanten, og. derved giver Bevis for, at Ortoceratitkalken er en li­toral- Dannelse, mener jeg; at HEDSTRØM intet Bevis har herfor, men at Tørsprækkerne er en submarin Dannelse; om de,' somJ. G. ANDERSON 2

) antager, er dannet ved Korrosion, skal jeg ikke udtale 'mig om. Naar jeg an­tager, at Tørsprækkerne er dannet submarint, er det fordi jeg fra Limensgade paa Bornholm har disse fyldt med Giaukonit (se det petrografiske Afsnit af denne Meddelelse). De betegner en Afbrydelse af eller en Forandring i Sedi­mentationen; thi Glaukonit findes ellers ikke i stor Mængde i den skånsk-bornholmske Ortoceratitkalk; Glau­koniten findes her in situ, og der findes ikke noget her, der tyder paa, at Ortoceratitkalken under Dannelsen har

1) l. c. p.61l. 2) Bull. af. GeoI. 1895. p. 232.

Medd. fra Dansk geol. Forening. 13. København. 1907., - 91

været hævet over- Havet, og den sydskandinaviske Orto­ceratitkalk er en sikke,! Dyhvands-Dannelse.

Farve og Jernindhold. Naar MOBERGSaa stærkt fremhæver Farvens Betydning for Forstaaelsen af Orto­ceratitkalkens Dannel~esvilkaar, synes det mig, at der her er lagt aItfor stor Vægt paa en Ting, om hvilken man i Virkeligheden kun ved meget lidt. Desuden kan sanuue -Farve godt hidrøre fra forskellige Mineraler; jeg har saa­ledes undersøgt en Kalksten fra Nord-Grønland, der paa­faldende ligner en rød, finkornet Ortoceratitkalk, hvor Farven ikke stammer fra Fe2 Os, men fra et rødt, stærkt dobbeItbrydende Mineral. 'Desuden synes den Vekslen af to røde og to graa Kalklag .ikke at være saa udpræget, som MOBERG er tilbøjelig til at ville fremhæve. Ved Gen­nemlæsning af HEDSTRøMS og WI!I1ANS Beskrivelse åf Oland 1) træffes saadanrie Udtalelser som: »Ett och samma skikt kan paa 10-20 m. vaxla farg flera gånger« 2). (Om Øvre Asaphuskalk). Dette Forhold er ogsaa omtalt af MOBEHG 3

), 'men antages 'at være et mere lokalt Fænomen. Dog synes det ogsaa paa Kinnekulle, -at Farvevekslingen heller ikke er sau regelmæssig som efter LINNARSSO~S Schenla. Men mine Iagttagelser angaaende dette Forhold er faa, saa jeg skal ikke -gaa nærmere ind _ derpaa.

Naar jeg ikke tillægger Farven særlig stor Betydning til Belysning af Ortoceratitkalkens Dannelse, er det af petrografiske Grunde. Skulde Vekslingen i Farven være primær, saa maaUe -man' vente at fin~een nogenlunde jævn Overgang mellem den røde og' de'n graa Kalksten, men dette er ingenlunde Tilfælde. Grænselinien mellem

. de to Kalkstensvarieteter ,er meget skarp; saaledes -kan den ene Halvdel af et Skalfragment være rød, den anden graa; desuden er dens Forløb meget uregelmæssig, og antager man, at Diagenesen har været medvirkende, saa

') Syerige's geol. undersiikning. Ser. Al, a. Blad 5. ') I. c. p. 105. 3) Om rød fiirgade lager etc. p. 138.

92 E.M. NØRREGAARD: Bemærkninger om Ortoceratitkalkens Petrografi.

bortfalder i Virkeligheden J ernilldholdets V æidi" for' Be­stemmelsen af Dannelsesvilkaarene.

At Jernet omdanes st~rkt ved Diagenese, kan der vel ingen Tvivl være om; det omtales ogsaa af WALTHER·l ).

Hvilke Love, der gælder for Jernets Diagenese, ve(-man meget lidt om. Som det fremgaar af Analyserne, findes. baade Ferro- og Ferriforbindelser i samme Lag, saa For­holdet synes at være ret indviklet. Om Jernets Onidim­nelse i recente Havaflejringer, ved man ogsaa meget lidt.

Indtil man har faaet nogenlunde Rede paa Jernets Diagenese, giver dette kun faa Oplysninger om Bjerg­arternes Dannelse.

Fosforiten forekommer i større Mængde i de nederste L!lg, aftager stærkt i de mellemste og mangler i de øverste. Fosforiten findes gerne sammen me~ GIaukonit. Fosforitens Dannelse er behandlet indgaaende af JOH. GUNNAR AN­DERSSON 2

), og da jeg intet nyt har at føje dertil, skal jeg nøjes med at henvise til dette A],"bejde.

Mangan forekommer i meget ringe Mængde i nogle at.Prøverne, saa det spiller ingen Rolle for Forstaaelse af Ortoceratitkalkens Dannelsesvilkaar.

Søger man, paa Grund af den her givne Beskrivelse af Ortoceratitkalken, at henføre denne til en af de al­mindelige, recente Havaflejringer, vil det hurtigt· vise sig, at dette er umuligt. Efter den rent kemiske Beskaffen­hed skulde Ortoceratitkalken nærmest svare til GIobigerina­Slammet, altsaa 'en af de Havaflejringer , der er dannet længst borte fra Kysten og paa dybt Vand. Men flere Forhold taler der imod. Strukturen viser hen til, at Kalkstenen maa være dannet paa nogenlunde lavt Vand, idet bjergartdannende Bundorganismer ikke findes paa dybt Vand; men iøvrigt er det vanskeligt at bestemme Skalfragmenterne , og vort Kendskab til de palæozoiske Organismers Biologi er ikke stort.- Særlig' V ægt lægger.

l) Einleitung in die Geologie. p. 892. 2) BuH of Geol. 1895. '-,:

Medd. fra Dansk geol. Forening. t3. København. 1907. _ 93

jeg derimod paa Forekomsten af GJaukonit i Ortoceratit­kalken, thi denne har en ret bestemt batymetrisk Udbre­delse, og findes kun i Havaflejringer fra Kystzonen.

Man staar saaledes, i alt Fald tilsyneladende, over for to Forhold (kemisk og petrografisk), der modsiger hhlanden og jeg synes derfor, at man maa søge andre Veje for at faa _ Oplysninger om Ortoceratitkalkens Dannelsesvilkaar.

Jeg mener derfor, at man bør h~nregne den mellem­svenske Ortoceratitkalk til d~ benthogene Dannelser,' og' at 'den hverke~l er af pelagisk eller terrigen Oprindelse. Jeg vil derfor antage, at denne Kalksten er 'dannet i en Havbugt med roligt Vand og ringe Tilførsel af terri gen t Materiale; Dybden har været nogle Hundrede Meter, men dog ikke særlig stor.

Den skånsk-bornholmske Ortoceratitkalk.

Strukturen viser.' ligesom hos den mellemsvenske Ortoceratitkalk, at Kalkstenen maa være dannet saa langt fra Kysten, at den ikke har kunnet forandres i' Sammen­sætning. ved Niveauforandringer. Strukturen viser tillige, at den skånsk-bornholmske Ortoceratitkalk er en Del mere omdannet i Tidens Løb end den mellemsvenske ; SkaIfragmenterne er som oftest ikke nær saa tydelige her sOm i den før omtalte. Dette staar sikkert i Forbindelse

-med Diagenesen ; denne forklarer ogsaa, hvorfor de graa, meget lerholdige' Kalksten næsten helt mangler Skal­fragmenter. Denne Opløsning af Skalfragmenterne ligner meget den, CA YEUX1) har beskrevet.

Terrigent Materiale. Det er pmifaldende, saa stor Forskel der er i Indholdet af Ler i de to Former af Ortoceratitkalken, og dette maa staa i Forbindelse med Forskel i Dannelsesvilkaarene. Den betydelige Mængde af Ler i den skånsk-bornholmske, Ortoceratitkalk gør det langt lettere at henføre denne til en af de recente Havaflejringer end den mellem svenske.

l) CAYEUX l. C.

94 E. M. NØRREGAARD: Bemærkninger om Ortoceratitkalkens petrografi. '

At henføre Ortoceratitkalken til en bestemt Havaflejring er foreløbig ikke muligt, dertil har Kalkstenen genllem­gaaet altfor store O~l1dallnelser, om hvilke man kun ved meget lidt, men jeg mener dog at kunne henføre den til en af. MURRAY og RENARDs Hoved-Zoner. I Indholdet af Ca C03 minder Ortoceratitkalken mest om.»Green Muds«l) der indeholder fra 25% til 56%' Ca COs; Kalkmængden er her mindre end i, Ortoceratitkalken; men antager man, at Kalkstenen under Hærdningen har faaet tilført fri Kalk fra de overliggende Skiferlag, kommer man ud over denne V aI~skelighed, Skiferlagene indeholder næsten aldrig Ca CO 3,

selvom de grænser op til Kalkstenslag , og dette er ret mærkeligt, thi man kan ikke godt tænke sig, at For-, andringen i Sedimentationen har været saa brat. Den Forklaring angaaende dette Forhold, jeg synes, der ligger nærmest at antage, er, at Kalku"tængden ved Segregation er forringet i Skiferlagene og forøget i Kalklagene, og har Segregationen været fuldstændig,vil man have Kalkstens-lag og kalkfrie .Skiferlag. '

I Indhold af Svovlkis og organisk Materiale mirider . den skånsk-bornholmske Ortoceratitkalk om »Blue MUds«2). Ganske vist er det organiske Materiale i Dyndet blaat eller grønt, men ved Forkulning vil det i Tidens Løb blive sort.

Angaaende disse Aflejringer skriver MURRAY og RE-­~ARDS): »In their composition, origin, and, distribution these deposits (Green Muds) resemble in many respects the Blue and Red Muds.. Their chief characteristic is the presence in them of a greater Ol' less abundance 'of glau­conitic grain~ a'nd glauconitic casts of the calcareous organisms. «

Glaukonit findes i vekslende Mængde i Ortoceratit­kalken.

Selvom den skånsk-bornholmske Ortoceratitkalk ikke

l),MuRRAYOg RENARD 1. c. p. 237. 2) MURRAY og RENARD. 1. c. p. 229. 8) l. c. p. 237.

, Medd., fra Dansk geol. Forening, 13. København. 1907: ' 95

nøjagtig ligner »Blue Muds« eller »Green Muds« har den dog saa 'meget tilfælles med disse, at man maa antage, at Kalk- , stenen er dannet i den ydre Del af det terrigene Omraade; .

Forholdet mellem de to Former af Ortoceratitkalk. Kystdannelser samtidige med Ortoceratitkalken maa

sikkert søges· i det mellembaltiske Omraade. En stor Del af Silur-Dannelserne i de russiske 0stersøprovinser er sikkert dannet nær ~ ved Kysten; J. G; ANDERSSON l ) mener ogsaa at kunne paavise, at Slrophomena Jenlzschi~Konglo­meratet er Basalkonglomeratet for en Del af Ortoceratit~ kalken: Det fremgaar saaledes heraf, at den mellem-o svenske Ortoceratitkalk ikke er dannet særlig langt fra Silur-Havets Kyst. Man faar' saaledes en Parallel til de danske Kridtdannelser , der bestaar af rene Kalksten; kun dannet faa Mil fra Kridthavets Kyst. Disse Aflej­ringer' er dannet under Forhold, der afviger fra de nor­male, og man maa vel nærmest tænke sig dein afsat i en Bugt eller et Indhav med rigt Dyreliv og ringe Tilførsel af terrigent Materiale. Nogen Overgang fra den mellem­svenske Ortoceratitkalk til den skånsk-bornholmske har jeg ikke kunnet. paavise. Enkelte Stykker af den graa Planilimbatakalk minder ved Struktur; Indhold af Svovl­kis cig større Mængde terrigent Materiale lidt om den skånsk-bornholmske, men som egentlig Overgangslag kan denne Planilinbatakalk ikke betragtes.

Den skånsk-bornholmske, Ortoceratitkalk og Skifer '(svarende til hele den mellemsvenske Ortoceratitkalk) maa betragtes som den normale Udvikling af Nedre Silur. Den har en meget stor geografisk Udbredelse, og Struk­turen er ens over det hele - jeg har undersøgt Præpa­rater fra Kristianiafjord og Bøhmen; . Disse nedre-siluriske Kalksten og Skifre er, som før omtalt; dannet i den ydre Del af det terrigene Omraade. Veksellejringen af mørke Kalksten og Skifre behøver ikke at tyde paa særlige For­andringer i _ Dybden, thi- tilsvarende, recente Dannelser

') Phosphoritfilhrende Gesteine etc.

96 E. M. NØRREGAARD: Bemærkninger om Ortoceratitkalkens Petrografi.

som »Blue Muds« kan indeholde meget forskellige !\Iæng­der af Ca COs (fra ca. 1% til over 25%), og tager man med i Beregning, Segregationen, hvilken jeg tillægger en ret stor Betydning for Sedimentbjergarternes Omdannelse, kan man let forklare sig Vekslingen. af Kalksten og Skifre uden at behøve at tage sin Tilflugt til Nivauforandringer og større Forandringer i Sedimentationen. . .

Idet jeg slutter denne Meddelelse og retter en Tak til. dem, der paa en eller anden Maade har hjulpet mig med Undersøgelsen, skal jeg endnu bemærke,at jeg kun be­tragter dette lille Arbejde som en foreløbig' Meddelelse, idet jeg haaber senere at kunne komme til mere ind­gaaende at beskrive de bornholmske (og skånske) Sedi­mentbjergarter .

Forklaring til Tavle 6. (Mikrofotografierne er tagne af O. B. BØGG~LD) •

. Fig. 1. Planilimbatakalk, Resmo. Type' paa en mellem svensk Ortoceratitkalk, fattig paa Skalfragmenter. I Midten ses en Sam­ling Kalkspatkorn med Ler som Bindemiddel. 9xl.

Fig. 2. Platyuruskalk, mellem Resmo og Sten åsa. Type' paa en almindelig mellemsvensk Ortoceratitkalk. De mørke Partier er Steder,. hvor Jernet har koncentreret sig. 15x1.

Fig. 3. Ancistroceraskalk, Stenåsa. Type paa en graa, mel­lemsvensk Ortoceratitkalk. Flere Steder ses tydelig de porøse Skalfragmenter, der er karakteristiske for den mellem svenske Ortoceratitkalk. 15x1.

Fig. 4. Graa, bornholmsk Ortoceratitkalk, Risebæk, Prøve 3. 'rype paa den almindelige, skånsk-bornholmske Ortoceratitkalk fattig paa Skalfragmenter. 15xl.

Fig. 5. Sort bornholmsk Ortoceratitkalk, Risebæk, Prøve 2. Type paa' en skånsk-bornholmsk Ortoceratitkalk, rig paa Skal­fragmenter. 15xl.

Fig. 6. Ortoceratitkalk med Tørsprækker (Korrosionsgruber), Limensgade. Hovedmassen er Kalksten, men øverst ses el lille Parti af en Tørsprække med Glaukonitkorn, omgivet af sort, organisk Materiale. 15xl. .

30/12 07.

-~_._ . . _-_.

Dansk geo l. Forening . ~lcd(1. l\r. I:L I3d . 3. Tavle G.

I l

l I I

I \

I I

'-- . ____ . _ _ _____ . _ _ . ~ ____ ._ . _ _ . ___ _ ~_. ___ ._. _ ______ . _ _ ._o _ _ 0_. _l