Nr. 1 Januar 2005 | Nord nu 1

"Man skal forandre for at be-vare", siger Connie Hedegaard iet interview med NORDENNu. "Jeg tror, at det gælder væl-dig godt i forhold til det nor-diske samarbejde: Hvis man vilbevare idéen om det nordiskefællesskab, så skal man jævnligtog løbende forandre samarbej-

det. Hvis vi bare lader det løbe videre i det sporvi kender, så vil f.eks. I opleve, at I får stadigtfærre medlemmer, der vil være stadigt færre, derkommer til de nordiske ministermøder osv."

Se side 4

I en udtalelse, som Foreningen NORDEN iDanmark udsendte op til folketingsvalget, gjordeforeningen opmærksom på en lapsus i den danskelovgivning.

30.000 danske statsborgere var udelukket fra atstemme ved folketingsvalget 8. februar, fordi debor i et af de andre nordiske lande, og som foren stor dels vedkommende betaler skat i Dan-mark.

Dette forhold bør være blandt de opgaver, som enendnu ikke nedsat arbejdsgruppe til fremme afdemokratiet i de nordiske lande, tager sig af. Ar-bejdsgruppen skal følge op på demokrati-udvik-lingen i Norden ved at videreudvikle demokratietsådan som det er beskrevet i Nordisk Råds ogNordisk Ministerråds rapporter om demokratiud-viklingen i Norden.

Se side 3

Ny minister for det nordiske samarbejde

NORDEN Nu

Nr. 2 ● April 2005

En glemt dansk sag, der bør tages op

Stor konference 21. OKTDen løbende dialog mellem de officielle nordiskeorganer og den frivillige, folkelige indsats udmøn-tes i den konference, Foreningen NORDEN ogdet danske formandskab for Nordisk Råd arran-gerer på Frederiks Bastion i København fredag21. oktober. Her fortsættes traditionen fra det ar-bejde, der udførtes i Nordens Folkelige Forsam-ling, hvor politikere og de folkelige repræsentantermødtes og gennemdrøftede udviklingen i samar-bejdet mellem de frivillige nordiske organisatio-ner, og som bl. a. udmøntedes i 1999-rapporten”Håndslag til dt frivillige Norden”. Se side 3.

På litterær rejse i Norden…Blandt de smukkeste nordiske fugle er tranerne (herover). De trækker hvertår gennem Østdanmark til Sverige, Nils Holgersens land, en litteraturfigurelsket som få, skabt af nobelpristageren Selma Lagerlöf. Hun er i år er dencentrale figur i den nordiske biblioteksuge i november. Nils Holgersen fløjganske vist på en gås, men tranerne spiller også en rolle i den lille Nils’ uni-vers.

Foto: Lars Løfaldli. Fra Nordisk Våtmarksvern,TemaNord 2004:505.

Se mere side 23.

APRIL 2005

5 Skoleklasser kan igen få rejsestøtte

“Norden Erhverv” på vej?Det er oplagt at samle virksomheder, som har nordiske erfaringer, til

gensidig meningsudvikling, f.eks. i NORDENS-regi, siger Anders Høiris,

Danmarks Eksportråd

6 At forandre for at bevareDen nye nordiske samarbejdsminister om at gøre det nordiske samar-

bejde relevant og konkret.

8 Nordiske sprog varmt studieemne i EstlandKnapt så mange danske læser estisk, rapporterer Gunilla Heick.

11 Atlanterhavsveien – hvor himmel, hav og land mødes Terje Nordberg rapporterer fra Norge.

14 ”Hva’ be’ va’ – ?”Karen Bue om den nordiske sprogforståelse, der blev væk. Hvad kan der

gøres ved det? Send de unge i biografen…

16 Den nordiske tone - i musikkenLone Døssing søger og finder oprindelsen til et lidt uhåndterligt begreb.

18 Ulige vækst i de store nordiske hovedstæderReykjavík rummer to tredjedel af Islands befolkning.

København vokser også, men mindst, beretter Frank Dahlgaard.

20 Det gode, enkle og smukke livSolskinsmanden Carl Larsson har stadig noget at fortælle os i dag.

Else Steen Hansen om Carl Larsson-gården ved Falun.

22 Bogomtaler

NORDEN nu

UDGIVER:Foreningen NORDEN

Malmøgade 32100 København Ø

Tlf. 3542 6325 | Fax 3542 8088landskontoret@foreningen-norden.dk

www.foreningen-norden.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØROle Oxholm

redaktion@foreningen-norden.dk

DESIGN & LAYOUTCamilla Brink Nielsen

camilla@foreningen-norden.dk

TRYKA/S Dagbladet Politiken Tryk

OPLAG16.000

ISSN-NUMMER0901-4950

NORDEN Nu udkommer i marts, juni,oktober og december.

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis

Foreningen NORDENs holdning

Indlæg, læserbreve, arrangements-omtale m.v. til NORDEN Nu

modtages pr. e-post eller på diskette med print af teksten vedlagt.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg

Redaktionen sluttet29. marts 2005

Foreningen NORDEN er en folkelig forening, der siden 1919

har arbejdet for øget samarbejde på kryds og tværs af de nordiske landegrænser

MOTTO: KENDSKAB GIVER VENSKAB

IINNDD

HHOO

LLDD

Fra Nord Nu til NORDEN NuSom det fremgår af denne udgave harNord Nu foretaget en mindre ændringi sit navn. Det sker som led i en al-mindelig løbende tilpasning og udvikling,og vi finder det rigtigt, at ordet Nor-den indgår som et naturligt element imagasinets navn. Red.

Hvem skrev om musik? I forrige udgave bragte vi en artikel om denordiske musikdage. Ved et uheld forsvandt navnet på forfatteren. Artiklenvar skrevet af Lone Døssing, som også er forfatter til artiklen på side 16 inærværende udgave af Norden Nu. Redaktøren beklager.

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 3

Det er blevet sagt, at en af demokratietssvagheder er, at det først ser sandheden iøjnene, når det er piskende nødvendigt.Om vi generelt er nået dertil er svært atsige – hvis det er sandt.

Men for os i Foreningen NORDEN er derbestandigt behov for at fastholde fokus påden politiske vilje og handlekraft i det nor-diske samarbejdes fortsatte udvikling, bl. a.ved at vedligeholde vores tradition for atoptræde som selvstændige provokatører iden offentlige debat. At vi opnår resultaterafspejles bl. a. i det danske formandskabs-program, jf. Nord Nu 1, januar i år, ikkemindst på det område, som er den helt ba-sale og dybeste årsag til Foreningerne Nor-dens eksistens: Folkestyret og dets fortsatteve og vel. Skal folkestyret leve, kræver det,at mennesker engagerer sig aktivt i demo-kratiet og styrker dets rødder. Det gør manved et medlemskab i Foreningen NOR-DEN, så indflydelsen ikke kun dirigeres afprofessionelle lobbyister, der styrer medpenge og ikke med folkelig opbakning.

Denne løbende dialog mellem de officiellenordiske organer og den frivillige, folkeligeindsats udmøntes igen i den konference,Foreningen NORDEN og det danske for-mandskab arrangerer på Frederiks Bastion iKøbenhavn fredag 21. oktober som led iregeringens formandsskabsprogram. Herfortsættes traditionen fra det arbejde, derudførtes i Nordens Folkelige Forsamling,hvor politikere og de folkelige repræsen-tanter mødtes og gennemdrøftede udvik-lingen i samarbejdet mellem de frivilligenordiske organisationer.

Derfor finder vi det også i høj gradpåskønnelsesværdigt, at der i politiskregi er taget initiativ til og udarbejdetredegørelser for demokratiets status iNorden i dag. Under det islandskeformandskab for Nordisk Råd sidsteår nedsattes et demokratiudvalg, ogdet har nu udsendt dels en tanke-

vækkende rapport om det aktuelle nordiskedemokratiske handlerum, dels en læseværdigantologi af synspunkter fra forskellige vink-ler på samme sag.

I rapporten fremlægges 14 punkter/forslag/anbefalinger til regeringerne i alle otte landeog selvstyreområder samt til Nordisk Mini-sterråd.

Kernen i rapporten er, at udvalget anbefalerde nordiske lande og selvstyreområder atudforme nye strategier, der "varetager, vær-ner og uddyber" demokratiet lokalt og na-tionalt, både som styreform og som livs-form.

Baggrunden for disse bredt formulerede order bl. a., at befolkningernes politiske og so-ciale engagement er i forandring. Samlet seter valgdeltagelsen for nedadgående, dogmed store variationer landene imellem. Bor-gernes vilje til at stemme og til at påtagesig politiske tillidsposter er mindsket –samtidig med, at de deltager i den demo-kratiske proces gennem andre kanaler, f.eks. ad hoc-bevægelser og kampagner forenkeltsager.

Det giver rapportens forfattere anledning tilfølgende bemærkninger:

■ "En demokratistrategi skaber ikke i sig selv demokrati, men udgør ét af flere bi-drag til at holde samtalen om demokrati levende.

■ Hver enkelt medborger har et særskilt ansvar for at holde demokratiet i live og tage vare på mulighederne for indflydelse.

■ Medier har også et ansvar for at udformeinformation, der kan føre til medborgerliginteresse og medvirken.

■ Partierne har et ansvar for at synliggøre de politiske alternativer, som medborgernekan vælge mellem.

■ Såvel medier som partier har ansvaret for kvaliteten i samfundsdebatten og dermed for, hvordan demokratiet fungerer.

■ Også de offentlige institutioner har et an-svar for at fjerne hindringer, for at give støtte og gode forudsætninger, følge op samt for at granske demokratiets forud-sætninger og funktionsmåder.

■ Et demokratisk samfund bør bygge på princippet om alle menneskers lige rettig-heder og muligheder, men også på pligterog ansvar for fællesskabet"*.

* Den punktvise opstilling er redaktørens.

Med igangværende og planlagte strukturre-former står det lokale selvstyre i Nordenoverfor de største omstillinger siden 1960-erne. Det påvirker flere aspekter ved detnordiske demokrati: Forbindelserne mellemforskellige niveauer af folkevalgte, forbin-delserne mellem vælgere og repræsentanter,og først og fremmest de folkevalgtes stil-ling. De lokale folkevalgtes rolle i beslut-ningsprocesserne bør styrkes, og det foreslåsat udvikle "rekrutterings"-mekanismer, somkan inspirere lokalvalgte til ikke at "hoppeud" af tillidshvervet i utide p.g.a. vanskelig-heder ved at kombinere det lokalpolitiskeliv med arbejds- og privatliv.

Også borgerne skal have mere direkte ind-flydelse på nærsamfunds-beslutninger, ikkekun på valgdagen, men i hele valgperioden,

Demokratiets folkelige debatog handlerum skal udvidesOg en glemt dansk sag

foreningen har peget på, bør tages op

f.eks. med såkaldte medborgerforslag, somman i øvrigt er kommet en hel del længeremed i de andre nordiske lande end i Dan-mark. Øget brug af lokale folkeafstem-ninger, lokale brugerråd/styrelser osv anbe-fales også.

Den teknologiske udvikling øger borgernesdemokratiske handlerum, men er samtidigmedvirkende til, at nye kløfter mellem bor-gere skabes og gamle forstærkes, fordi ad-gangen til og brug af Internet er ulige. Der-for foreslås det, at der også udviklesstrategier til at modvirke sådanne digitalekløfter, så Internettets interaktive egenska-ber kan udnyttes til at forstærke deltagerde-mokratiet.

Endeligt opfordres ministerrådet til at eta-blere en permanent arbejdsgruppe, udvalgeller lignende, som kan sætte alt dette ind ien behandlingsproces og vedblivende følge

op på demokrati-udviklingen i Norden vedat videreudvikle demokratiet, også ved attilrettelægge seminarer, konferencer, projek-ter, uddannelser osv.

Man kunne ønske sig, at et overset, menikke uvæsentligt vælgersegment, der ikke eromtalt i demokrati-rapporten, må indgå iarbejdsgruppens program som forslag til endansk lovændring: De 30.000 danske stats-borgere, som var udelukket fra at stemmeved folketingsvalget 8. februar, fordi de bori et af de andre nordiske lande, og som foren stor dels vedkommende betaler skat iDanmark.

Det nordiske samarbejde bygger på inter-nordisk mobilitet og udveksling. Vi har pasunion, fælles uddannelses- og arbejds-marked, socialkonvention og andre fællessamarbejdsformer, der baseres på fleksibilitetog ligestilling, men fratager 30.000 danskere

stemmeretten. Det er i mere end én for-stand grænseoverskridende… I en udtalelse, som Foreningen NORDEN iDanmark udsendte op til folketingsvalget,gjorde foreningen opmærksom på, at sven-ske og finske medborgere, der bor i udlan-det, har stemmeret ved deres hjemlandsvalg. Ved det seneste rigsdagsvalg i Finlandhavde de cirka 100.000 finske medborgere,der er bosat i Sverige, stemmeret. Flere afkandidaterne i det finske rigsdagsvalg havdeendda været bosat uden for Finland i årtier.

Dét står i skærende kontrast til den danskelovgivning, i øvrigt også sammenholdt medden irakiske valghandling, der fandt sted iDanmark i forbindelse med valget i Irak ijanuar.Den relevante danske lovgivning bør under-kastes et demokratisk eftersyn snarest.

oo

Skolerne er:

Brydebjergskolen i Nysted, 6. klasse, i september til Zederlundsskolan, Motala, SverigeSkalmejeskolen i Sunds, 6. klasse, i maj til Frändeskolan, Frändefors, SverigeFalkenborgskolen i Frederikssund, 6. klasse har været på Borgby skola i venskabsbyen Sibbo, FinlandHolbæk Lille Skole, 6.+7. klasse var i marts på Friskolan Vintergatan i Ljusdal, SverigeEnghaveskolen i Fåborg, 9. klasse skal i maj til Ahmon Koulu skolan i Sirjinjärvi, FinlandKibæk skole, 9. klasse skal i september til Hoppern skole i Moss, NorgeGustav Johannsen-skolen i Flensborg, 8. klasse skal i april til Dalvik skole, IslandØland skole i Brovst, 6. klasse var i marts på Seierstad skole i Lena, NorgeHurup skole, 6. klasse skal i maj til Haga skolan i Dals-Ed, SverigeAlbertslund Lilleskole, 7. klasse skal i juni til Heidarskoli i Reykjanesbæ, IslandVestre skole i Silkeborg, 8. klasse skal i maj til Reydarfjördur skoli, IslandLillebæltskolen i Middelfart, 6. klasse var i marts på Furulunden skole i Mandal, Norge.Gammelgårdsskolen i Åbyhøj, 8. klasse skal i april til Valhusaskoli i Reykjavik, IslandViborg Amtsgymnasium, 1.g skal i april til Tyholmen videregående skole i Arendal, NorgeÅlborg Handelsskole skal i april til Ale gymnasium i Nödinge, SverigeSønderborg Handelsskole var i februar på Hedbergska skolan i Sundsvall, SverigeVejle Handelsskole skal i april til Marks gymnasieskole i Kinna, SverigeNæstved Gymnasium, 1.g skal i april til Stavanger Katedralskole, Norge.

Edith Kjærsgaard, skolekonsulent.

Fra 1. januar blev det atter mu-

ligt at søge støtte til klasseud-

vekslingsrejser i det nordiske rum

via Foreningen NORDEN.

Det er erhvervsvirksomheden TELIA/SO-NERA, som venligst har stillet midler tilrådighed til rejser til Norge, Sverige, Fin-land, Island og Åland foreløbigt i 2005. Se-nere på året forhandles om en mulig for-længelse.

18 danske skoler, der kommunikerer på net-tet med hver sin nordiske samarbejdsskoleom et fælles projekt, har indtil nu fået deresansøgninger imødekommet. Der har væretrift om midlerne, som allerede nu opbrugt.

Skoleklasser kan igen rejse via NORDENPrivat erhvervsvirksomhed sponsorerer projekterne

4 NORDEN nu | Nr. 2 | April 2005

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 5

Skal Foreningerne Norden holde sig til detkulturelle og folkelige som i de forgangne60 år – eller er der brug for at tegne enstørre cirkel, som også inddrager det økono-miske og erhvervsmæssige? "Ja," siger er-hvervsmanden Anders Høiris, som er næst-formand i Danmarks Eksportråd ogtidligere topplaceret i virksomheder, somikke kender til grænser i Norden, bl.a. Eg-mont og Norsk Hydro.

Når spørgsmålet trænger sig på i jubilæums-året, er det på baggrund af, at virksomhederi stigende grad betragter Norden som étområde.

Det betyder, at mange organisationer gør sigvigtige erfaringer om ligheder og forskelle ide nordiske lande, og at der opsamles storviden, som dels kan komme andre til nytte,dels – og her er det muligt, at ForeningerneNorden kommer ind i billedet – kan støttedet nordiske samarbejdsaspekt, i den for-stand, at det nordiske bliver associeret medchancer og muligheder og ikke blot forbin-des med grænsehindringer.

Et eksempel på den nordiske dimension ierhvervslivet er for eksempel, at visse funk-tioner flyttes væk fra hovedkontoret og læg-ges i et andet land, hvor man har en særlig"kompetenceklynge" – det kan være indenfor fremstilling af en bestemt type produktersom medicinalvarer eller elektronik; medhensyn til transport og logistik eller finansi-elle ydelser; eller hvor der er kvalificeret ar-bejdskraft i fornøden mængde.

Norden største partner: "Det er en god idéat samles omkring de forhold, hvor vi kantrække på fællesskabet. Kulturelt og sprog-ligt står vi jo hinanden meget nær i Norden,

og danske virksomheder møder stort setingen barrierer ud over dem, de selv skaber,"siger Anders Høiris. Han peger på, at 22pct. af Danmarks eksport allerede går til denordiske lande; at Sverige er Danmarksnæststørste handelspartner; at både Norgeog Sverige er blandt top 5 og at Finlandfornyligt er kommet med i top 10 blandtDanmarks handelspartnere. Island er detland i verden, der pr. indbygger køber flestdanske varer.

"Danske virksomheder er altså godt indar-bejdede i forvejen; men det betyder ikke, at mulighederne er udtømt. Vi udnytter ikkepotentialet godt nok. Lighederne i omkost-ningsstruktur betyder, at der er balance ikonkurrencekraften mellem de nordiskelande, og så kan vi drage fordel af de kom-parative fordele, vi hver især sidder indemed. Og man skal ikke tro, at der ikke no-get at komme efter i Finland på elektronik-området, blot fordi Finland er storprodu-cent. Finland importerer elektronik fraunderleverandører i udlandet. Finland erforresten et godt land at starte med, hvisman vil prøve at eksportere til et land, hvorman ikke kan klare sig med at tale dansk,men hvor forholdene alligevel minder omhjemme, og hvor rejseomkostninger mv. eroverskuelige – i hvert fald i forhold til atdebutere som eksportvirksomhed til Austra-lien."

Danmarks Eksportråd dækker de nordiskelande med eksportrådgivere i hovedstæderneog – for Sveriges vedkommende – en ekstrarådgiver i det økonomiske centrum i Göte-borg. Sammen med de 24 eksportforbere-delseskonsulenter, som er placeret rundt om-kring i Danmark, udgør de et godt grundlagfor at komme i gang, også for små ogmellemstore virksomheder.

Oplagt at samle "Men det betyder ikke, at man skal under-vurdere betydningen af et netværk," sigerAnders Høiris. "Og derfor er det oplagt atsamle de virksomheder, som har nordiskeerfaringer, til gensidig meningsudveksling.Og hvorfor ikke i Foreningen Norden-regi?Det vigtige at huske på ved netværksdan-nelser er blot, at man ikke prøver at holdesine egne kort tæt inde på livet. Man skalgive noget for at få noget igen."

Væksten i Norden er i sig selv en god an-ledning til at vende blikket mod de næremarkeder: Sveriges relativt billige valuta gi-ver en høj vækst; Norge venter 4-5 pct.svækst i 2005 og Finland over 3 pct.

"Norden Erhverv"– næste skud på Nordens stamme?

Af Thomas Suenson

Anders Høiris

Anders Høiris er næstformand for be-styrelsen for Danmarks Eksportråd.

Formand for bestyrelsen for TACKInternational A/S og Peak Perfor-mance AB, næstformand for besty-relsen for Nørrebros Teater, eksternlektor ved Handelshøjskolen i Køben-havn og tidligere medlem af GentofteKommunalbestyrelse.

Danmarks Eksportråd er en del afUdenrigsministeriet og kan kontaktesvia hjemmesiden www.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/ eller på 33 92 00 00.

Med den nye regering Fogh Rasmussen,der dannedes efter folketingsvalget, fikDanmark også en ny minister for nordisksamarbejde. Opgaven blev overdraget miljø-minister Connie Hedegaard, der afløsteFlemming Hansen, som foruden trafikmi-nisteriet nu også fik energiområdet som an-svarsområde.

Connie Hedegaard er ikke fremmed overfordet nordiske. Hun har tidligere journalistiskbeskæftiget sig med området ved at havesvensk politik som arbejdsfelt i nogle år,hun kender også Sverige fra det dagligtpraktiske ved at have en svensk feriebolig,og hun har såmænd bl. a. også tidligeredeltaget aktivt som ordstyrer i en nordiskdebat på Frederiks bastion i København iForeningen NORDENs regi.Miljøministeriet hjørneministerkontor påHøjbro Plads rummer nu også den danskenordiske samarbejdsminister, og her bliverder i en hårdt presset ministerkalenderplads til en kort samtale om det nordiske.

Om det nordiske samarbejde generelt sigerConnie Hedegaard, at man ikke skal for-vente, at der kommer flere midler ind i detnordiske system. Jeg tror, at det, der er op-gaven, er at sørge for, at de penge, der an-vendes på det nordiske samarbejde, også afvore befolkninger opleves som penge, der ergivet ud til noget, der er relevant, som no-get, der konkret sætter spor i det dagligepraktiske arbejde.

Vi skal bruge de penge, der er, på en poli-tisk set bedre måde.

Med fare for at trætte med et konservativtkernecitat vil jeg gerne sige, at man skal

forandre for at bevare, siger Connie Hede-gaard. Jeg tror, at det gælder vældig godt iforhold til det nordiske samarbejde: Hvisman vil bevare ideen om det nordiske fæl-lesskab, så skal man jævnligt og løbendeforandre samarbejdet. Hvis vi bare lader detløbe videre i det spor vi kender, så vil f.eks.I opleve, at I får stadigt færre medlemmer,der vil være stadigt færre, der kommer tilde nordiske ministermøder, der er stadigfærre, der læser jeres blad, der vil være sta-

digt færre journalister, der gider tage tilNordisk Råds sessioner, fordi…"åh nej,hvad skal vi også med det der, og er vi ikkementalt vendt sydover, og er det ikke barefesttaler" osv.

Kun det væsentligeJeg tror den fælles udfordring for folk, dermener, at vi har noget at være sammen omi Norden, er hele tiden at sørge for, at ar-bejdet bliver konkret og opleves konkret.Det er også derfor det danske formandskabhar sagt: "Skal vi nu ikke tage og mindske

antallet af ministerråd. Det er jo ikke etmål i sig selv". Hvis man siger det, og ved-tager det, så bliver vi alle tvunget til at sige:Hvilke ministerrådsmøder er væsentlige?Hvilke er konkrete? Hvilke får deltagernenoget ud af? Hvad er det, der afføder kon-krete resultater? Jeg tror, det bl. a. er denproces, vi skal bruge kræfter på, og det harvi sat ministerrådssekretariatet i gang medat fremlægge forslag til allerede i juni. Hvisvi ikke gør det, så tror jeg, at det kun er de

ældre, der samles om Nor-den. De unge er i den gradorienteret mod det europæ-iske.

- Du har tidligere deltageti arrangementer i For-eningen NORDEN-regi.Havde det nogen indfly-delse på, at du accepteredeat blive minister for nor-disk samarbejde?

- Man går jo ikke og tæn-ker på det nordiske til dag-ligt, men at se det fungerei praksis og igen konstate-

rer, at der er så mange fælles problemstil-linger, og vore politiske traditioner er joogså meget parallelle, så derfor synes jeg, atdet er et fascinerende område. Det nordiskeaspekt kan man måske nok i det daglige gåog trække lidt på skulderen af, og hvad be-tyder det nu i disse EU-tider.

Men i de senere år har jeg oplevet, at nårman så kommer i sammenhænge, hvor derer nordiske politikere til stede, så er dethver gang inspirerende at se, hvor parallelleproblemstillinger man arbejder med. Som

Det skal være

Samarbejdsministeren om det nordiske:

RELEVANT og Connie Hedegaard vil forandre det nordiske samarbejde for at

6 NORDEN nu | Nr. 2 | April 2005

journalist abonnerede jeg i flere år på Da-gens Nyheter, fordi jeg syntes det var såindlysende. Da jeg forlod politik i 1990kunne jeg ikke så godt beskæftige mig meddansk politik i en periode som journalist, såjeg beskæftigede mig meget med svenskpolitik og dækkede de svenske valg i be-gyndelsen af 90-erne og det valg, hvor CarlBildt blev statsminister og de økonomiskekriser der gik forud osv. Det var de sammeproblemstillinger og ting jeg arbejdedemed. Kronikken i Dagens Nyheter kunnelige så godt have stået i Berlingske Tidendeeller Politiken. Det er fuldstændig desamme ting vi mangler løsninger på. Dengensidige praktiske nordiske inspiration ernoget jeg godt kan lide. oo

KONKRETbevare det

Foto: Jacob Dall

Connie Hedegaard (1960), miljøminister og ministerfor nordisk samarbejde, cand.mag. KøbenhavnsUniversitet (litteraturvidenskab og historie),fmd. for Konservative Studerende1983–84, medlem af Folketinget (K)1984–90, forsvarspolitisk ordfører1987–89, politisk ordfører 1989–90.Journalist ved Berl. Tid. 1990-94, cheffor Radioavisen-DR 1994-98, studie-vært ved DR2 1998-2004, miljømi-nister 2004.

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 7

8 NORDEN nu | Nr. 2 | April 2005

På universitetet i Tartu,Estland læser et halvthundrede studerendedansk. Og deres danskelektor lærer estisk

Der er stor interesse for at lære dansk her,siger Katrine P. Frausig, lektor på Skandina-vistika, institutionen for nordiske sprog veduniversitetet i Tartu. Siden begyndelsen af90'erne, da det igen blev muligt at læse nor-diske sprog, har søgningen til kurserne væretstabil.

Størst søgning har undervisningen i svensk,med omtrent 100 studerende. Måskehænger det sammen med, at universitetethar gamle svenske aner – det blev grundlagt

i 1632 af den svenske konge Gustav IIAdolf. Helt fra den tid har der været enstærk svensk tradition i byen.

Men både norsk og dansk undervisningtrækker også, med næsten et halvt hundredestuderende i hvert af sprogene.

– Sidste år begyndte 14 nye danskstude-rende på universitetet. Yderligere otte er igang med det fireårige grundforløb, og to

med magisterkonferens. Og så er der to af-tenhold, dansk for begyndere og åbent uni-versitet, fortæller Katrine P. Frausig.

Lærer dansk med svenske forkundskaberI undervisningslokalet møder jeg en hånd-fuld piger, som kun har læst dansk i ét år.Og jeg bliver både forbavset og imponeret:De taler alle udmærket dansk, selvom ingenaf dem endnu har været i Danmark!

Forklaringen er, at for at blive optaget påstudiet skal man have forkundskaber i etskandinavisk sprog. Det viser sig, at alle fempiger har lært svensk i skolen, tre af dem påGustav Adolf-gymnasiet i Tallinn. Et parstykker har også været i Sverige som turis-ter, som au pair-piger eller på højskole.

Svensk er nemmere end dansk, deri er deenige! Men eftersom optagelsessystemet erskruet sådan sammen, at der hvert andet åroptages dansk- eller norskstuderende oghvert andet år svenskstuderende, så villeskæbnen, at det for deres vedkommendeblev dansk.

Dog, kan man lide de skandinaviske sprog –og det kan pigerne, så betyder det åbenbartmindre, hvilket af sprogene man tager som

hovedfag.– Min ambition er, at de alle indenfor tre årskal have været i Danmark et halvt års tid,siger Katrine P. Frausig. Der er forskelligestipendiemuligheder.

– Men de får et sprogchok den dag, de stårpå gaden i København, mener hun. Selvomde lærer at tale og kommunikere på univer-sitetet, er hurtigt dansk talesprog ikke detnemmeste at forstå.

Tartu – en dejlig byStudiemiljøet i Tartu byder dog på fleremuligheder for at høre dansk. Et par dageefter mit besøg blev der for eksempel holdtNordiske litteraturdage, med gæsteoptrædenaf blandt andre Pia Tafdrup.

Katrine P. Frausig selv er nu i gang med sittredje år som dansk lektor og er glad fordet.

– Jeg trives strålende, her er pragtfuldt!Tartu er en dejlig by. Universitetssystemetvirker måske lidt mere gammeldags end detdanske, og som udefrakommende opleverman det nogen gange som svært gennem-skueligt.

– Informationsniveauet er heller ikke så højtsom på de danske universiteter, hvor man ervant til at få referater fra hvert møde. Mendet er småting, og jeg trives som sagt ud-mærket.

Katrine føler sig efterhånden godt integrereti Tartu. Hun læser estisk på aftenskole ogklarer sig nu nogenlunde på sproget.Hjemme bliver der dog snakket dansk,selvom hun mødte sin kommende mand iTartu – Søren Frausig arbejder på militær-akademiet Baltic Defence College.

Katrine P. Frausig har en ubetinget nordiskprofil – som barn legede hun på Færøerne;hendes forældre arbejdede i Tórshavn 1974-76. Selv endte hun med at blive cand.mag. itysk og dansk. Nu har hun en 3-års lekto-ratkontrakt i Tartu, Estland.

før de har været i Danmark

Tekst & foto af: Gunilla Heick

Taler dansk

Grete Solnask og Katrine P. Frausig (stående).

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 9

Tartu ligger geografiskset ikke længere fra Kø-benhavn end Stockholm.Alligevel er byen temme-lig ukendt i Danmark

Der er ikke mange danskere, som studererpå universitetet i Tartu. Nils Malmros, læ-gestuderende, er en af de få. Efter at haveboet i Tartu en halv snes år taler han estisksom en indfødt.

En lille anekdote bekræfter dette: Lige efterinterviewet med Nils på Café Wilde, somer stedet, hvor man mødes i Tartu, har jegaftalt træf med Liis Kängsepp, en estiskjournaliststuderende, der har opholdt sig iÅrhus som udvekslingsstudent. De to ken-der ikke hinanden, og alt jeg ved om Liiser, at hun efter eget udsagn har rødt hår ogvil have en grøn jakke på.

Nils og jeg er lige ved at være færdige medvores snak, da en pige med de førnævntefarver passerer forbi vores bord og fortsættervidere ind i lokalet. Mon ikke det var Liis?Nils rejser sig og følger efter hende. Han

prikker hende på skulderen og de taler lidtsammen. Og jo, nu kommer de begge to til-bage til vores bord. Liis ligner dog et stortspørgsmålstegn: "Sagde du ikke i telefonen,

at det var en dansk studerende, du skulletræffe før mig? Ham her er jo estisk!", ud-bryder hun på engelsk. Hun er næsten ikketil at overbevise – så god er Nils til det lo-kale sprog! Men lad os først gå lidt tilbage i

historien.

Fra Danmarktil TartuNils Malmros (jo, haner nevø til den 'anden'Nils Malmros, lægenog filminstruktøren)blev født i Hillerød i1972. Efter studenter-eksamen kom han somelev på en ungdoms-skole på besøg til Tartu– og det blev hansskæbne. Han kunne så

godt lide byen, at han i 1993 vendte tilbageog gennemgik et otte måneders intensivkur-sus i estisk. Fra 1996 har han læst medicinpå fuld tid.

At studere i Tartu – og i Århus

Byen Tartu har cirka

110.000 indbyggere og

ligger 186 km syd for

Tallinn.

Universitetet blev grundlagt i 1632 somAcademia Dorpatensis (Gustaviana) af densvenske kong Gustav II Adolf. I 1802 blevdet efter en lukkeperiode på næsten 100 årgenåbnet, nu som Kaiserliche Universität zuDorpat, eller Universitas Dorpatensis. Fra1919 bærer det navnet Tartu Ülikool.http://www.ut.ee

Tartu Ülikool har elleve fakulteter og mereend 15.000 studenter. Cirka 400 af dem erudlændinge, fordelt på 30 forskellige lande.

I Tartu er der et Nordisk informationskon-tor og et Svensk-estisk selskab. Tallinn haret tilsvarende informationskontor samt etDansk-estisk selskab.

Fakta om Tartu og universitetet

Bymidten

10 NORDEN nu | Nr. 2 | April 2005

Nu om stunder kan udenlandske lægestude-rende – og dem er der en del af, ikkemindst fra Finland – tage de to første år afstudiet på engelsk. Det kunne man ikke dengang Nils begyndte. Det har han det fintmed; på den måde lærte han estisk hurtigt.

– Når man lærer sig et nyt sprog åbner detdøre, siger han.

I løbet af studiet har han i perioder arbejdetudenlands, blandt andet i Norge. Så medårene har han lært mange sprog – forudendansk og estisk taler han engelsk og tysk,samt russisk og finsk til husbehov og 'ethjemmelavet norsk og svensk'. Fransk harhan lært i skolen, men glemt.

– Efterhånden taler jeg vel alle sprog medfejl, siger han beskedent.

I dag er de fleste af hans venner estiske, ogestisk er ifølge ham selv hans bedste sprog,det han har det største ordforråd på.Og han trives i Estland:

– Jeg har aldrig fortrudt at jeg tog til Tartu,selvom jeg tror det er en mulighed, somnok ikke mange ville vælge.

Man kan få SU for de fire sidste år af etstudium i udlandet, og det er sådan Nils fi-nancierer studierne lige nu. Tidligere klarede

han sig med hjælp af familie og sommer-jobs. Han har også undervist som hjælpelæ-rer på Skandinavistika, instituttet for nor-diske sprog.

– Det er billigt at leve i Estland sammen-lignet med Danmark, selvom prisniveauet erblevet fordoblet de sidste 5-6 år.

Nils bor nu på kollegium, efter tidligere athave lejet en lejlighed, noget der er megetalmindeligt blandt de studerende i Tartu.Og han nyder det pulserende studenterliv,der byder på mange fritidsaktiviteter:

– Vi har en ny fin svømmehal, som kan fåselv udlændinge til at spærre øjnene op. Ogder er årlige studenterdage med stort pro-gram, og et rigt musikliv – kendte navnesom for eksempel Elton John og DepecheMode har besøgt byen.

Fra Tartu til ÅrhusLiis Kängsepp, 22 år og journaliststuderendemed eksamen indenfor rækkevidde, er enigi, at Tartu er en fin by. Men hun var ogsåmeget vild med Århus, som hun besøgtesom udvekslingsstuderende for et par år si-den.

– Jeg elskede danskerne! De er langt mere"free and crazy" end esterne. Og så var tøjog sko billigere i Danmark. Men maden var

dyr! Hvordan har I råd til det? undrer Liis,der studsede over, at danskerne spiste såmeget hvidt brød, og over, at der altid var ølpå bordet.

Når vi kommer ind på Estlands EU-med-lemskab bliver hun alvorlig.

– Vi er så små, vi har jo ikke noget valg.Enten er det russerne, og dem har vi fåetnok af, eller så er det EU. Når vi er så lilleet land, kan vi ikke stå alene.

Derfor stemte Liis ja i folkeafstemningen tilEU.

Og hvad med fremtidsplanerne?Nils har endnu ikke besluttet, hvilket om-råde han vil specialisere sig indenfor, oghvor han vil arbejde.

– Vi må se hvad der sker om halvandet år,når jeg er færdig. Lige nu er det vigtigste atafslutte studierne.

PS:Liis har, efter at vi mødtes i Tartu, fået sineksamen som journalist. Hun arbejder nu påavisen "Äripäev" med økonomi- og forret-ningsstof som speciale.

Nils og Liis udenfor Café Wilde mødestedet i Tartu. Det er opkaldt efter forfatterne Oscar Wilde (1854-1900) og estiske Eduard Vilde (1865-1933)

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 11

Atlanterhavsveien påden norske vestkyst eren af Europas mestsærpægede vejrstræk-ninger. Havet dækkerdet meste af synsfeltet,og i hårdt vejr kan manmåske være heldig at fåkrabber smidt på køler-hjelmen og tang i vin-duesviskerne.

Så snart vi kører op på den første bro får vien fornemmelse af at være i Tivoli. Vejba-nen vrider sig i en skæv vinkel op mod denblå sommerhimmel, og til begge sider slårhavet sine kraftige hænder ind i klippernesom var Atlanten en indespærret kæmpe ibur. Men i dag er han mild. I de små vigeog sunde pludrer han ligefrem med måger,

småbåde, dykkere og badegæster. Bilisternehar gode vilkår, der er god plads, og på top-pen af broen kører vi ind til siden og stand-ser. Luften er frisk og salt, og udsigten for-midabel. Der er næppe mange af årets dage,man kan stå her oppe uden at blive gen-nemsjasket. Så går det ned ad broen igen,og vi er over på den næste ø.

Broen over Vevangsstraumen er den førsteaf de i alt otte store og små broer, som idag udgør den spektakulære Atlanterhavs-veien på en i alt 8,3 km lang kyststrækningude i havgabet i det vestlige Norge. Pådenne måde bindes den vigtige fiskerbyKristiansund tæt til de to øer, Fræna ogAverøy, og dermed til det sydlige Norge.Vejen er blevet kaldt Atlanterhavsveien,fordi den tager nogle dristige sving ud overhavet, og lader os betragte de voldsommekræfter på nærmeste hold. Det stille, flottevejr er ellers ikke hverdagskost på disse kan-ter. I de 5–6 år byggeriet varede, rasede hele12 orkaner og besværliggjorde anlægsarbej-det, og efter en særlig kraftig storm i foråret

1998 måtte trafikken over broerne have es-korte af vejskrabere, fordi havet havde smidtsten op på vejbanen.

Den barskeste kyst Hustadvika er navnet på farvandet udforden norske vestkyst mellem byerne Moldeog Kristiansund. Det er særdeles vejrhårdt,og alene navnet giver selv nordmænd gysen-de fornemmelser. Her ude er tusindvis afstore og små skibe gået ned, og den skipper,som begiver sig over Hustadvika i hårdt vejrskal have sit sømandsskab i orden, for havetstår ind med fuld kraft, og sejlruten er over-strøet med klipper og skær. Men til trodsfor det hårde klima har der altid boetmange mennesker på øerne. Alene på desmå, forblæste holme og skær, man kan sefra Atlanterhavsveien, boede der for småhundrede år siden 120 mennesker, som op-retholdt livet med fiskeri og tørring af fisk.Det lille fiskerleje Bud, på den sydlige delaf Fræna, var på 15–1600-tallet den mestbetydelige fiskeplads mellem Trondheim ogBergen.

– hvor himmel, hav og land mødes

AtlanterhavsveienAf Terje Nordberg

12 NORDEN nu | Nr. 2 | April 2005

Bilen vandtHelt tilbage til 1914 har nordmændene haftplaner om at bygge vej ud til og hen overøerne i det vigtige fylke (amt) Møre ogRomsdal. I det år fik man fra jernbane-strækningen fra Oslo-Trondheim bygget etsidespor ned til kystbyen Åndalsnes, og me-ningen var, at denne jernbane skulle fort-sætte hele vejen ud til Kristiansund. Denpolitiske opbakning til projektet var stor, forKristiansund var en af Norges vigtigste klip-

fiskbyer. Men da bilkørselen vant frem i30'erne blev planerne skrinlagt, og der blev istedet satset på vejbyggeri og lufthavne.I 1968 blev det omsider besluttet at byggeen ydre vej, og 15 år senere gik man i gang.Byggeriet stod på i seks år, og Atlanterhavs-veien blev åbnet i 1989. Helt åben blev denalligevel ikke, for der stod en bom i vejen.Pessimisterne mente, den kom til at stå dertil evig tid, selv om det blev projekteret, atbompengene skulle have betalt for vejen i2004. Efter 10 år er byggeriet imidlertidblevet betalt, og den 26. juni 1999 blevbommen fjernet til stor glæde for de vejfa-rende. Nu er 40 kr. jo ikke meget i sam-menligning med, hvad man kommer ud for

at skulle betale i færge-, bro- og tunnel-penge, når man rejser i de dele af Norge,men historien er et opløftende eksempel på,at myndighederne altså også kan lade engod broøkonomi komme bilisterne til gode.

Det norskeste NorgeMøre og Romsdal fylke rummer nogle afNorges mest kendte naturperler og turistatt-raktioner – Geirangerfjorden, Trollstigveien,Trollveggen, jazzfestivalen i Molde og lakse-elvene Surna og Driva, blot forat nævne nogle, er kendt af defleste og findes indenfor 2–3 ti-mers bilkørsel fra Atlanterhavs-veien.

Men ud over disse internatio-nalt kendte steder og begiven-heder, som er topnumre i norsketuristfilm og -reklamer, har mani området en voldsom og sær-præget natur, samt en langrække andre seværdigheder.

Dykkerinteresserede vil f.eks.finde et eldorado ved Strømsholmen Sjø-sportsenter lige ved starten på Atlanterhavs-veien. Her findes over 60 dykkersteder, hvorman kan komme ned i tangskov og krystal-klart havvand. På grund af Golfstrømmen,der stryger sine milde udløbere langs kysten,findes her en flora og et dyreliv, som ikkestår tilbage for noget andet i Europa. – ogpå Hustadvika-kysten mangler der naturlig-vis ikke skibsvrag at udforske. Averøy er enaf Norges største fiskerikommuner, mensamtidig er hele 11 pct. af den 174 km2store ø dyrket mark. Det er meget i et land,hvor landsgennemsnittet er tre pct.

Fosnakulturen, den 10.000 år gamle stenal-derkultur, er blandt de første bosættelser i

Norge. Ved Bremsnes, tæt ved færgen tilKristiandsund, kan man i dag besøgeBremsnes-hulen – en 80 m dyb hule ind ifjeldet, der måske har givet husly for ver-dens første nordmand!

Den sidste vikingLige ud for kysten ved Atlanterhavsveienligger Håholmen. Den lille ø, som er på ca.10 tdr. land, er kendt af de fleste nordmændgennem eventyreren, "vikingeskipperen",journalisten og mediemanden Ragnar Thor-seth, der er gået i land her og har etablereten blanding af kursuscenter, motel, spisestedog egnsmuseum. Håholmen har i flere hun-drede år været bosted for flere fiskerfamilier,bl. a. andet Thorseths egen familie.

Ligesom sin berømte landsmand, Thor He-yerdahl, har Thorseth villet bevise, at degamle vikinger for 1000 år siden var i standtil at sejle over Atlanten i åbne, klinkbyg-gede både. Det var ikke de store langskibe –dragerne , men de såkaldte knarrer, han villekopiere. Det var ca. 16 m lange og fem mbrede handelsskibe, beregnet til atlanter-havsfart, og modellen var det danske Skul-

delev-vrag, der blev gravet frem fra bundenaf Roskilde Fjord omkring 1960, og som nukan ses i Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Iseptember sidste år søsattes en dansk kopiaf knarren i Roskilde Fjord, men hvis mandrager til Håholmen, kan man prøve at sejleden på det rigtige Atlanterhav.

Ved en af rastepladserne på Averøy er deren lille havn, hvor man kan gå ombord ogblive sejlet en lille runde på havet i et afRagnar Thorseths skibe. Tiden er hverkentil strandhugst eller vikingehandel, men hardu penge kan du købe en hel del. Man kanogså nyde det særprægede miljø, de smukkeudstilllinger og ikke mindst "Håholmensherlige fiskesuppe", som er en særlig kulina-

Vej-dataTotal længde: 8.274 mBredde: 6,5 mStørste stigning: 8 pctAntal broer: Otte

Længste broStorseiSundet bro: 260m Gennemsejlingshøjde: 23 m.Byggepris: 122 mio.

N.kr. (1989)

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 13

risk atlanterhavshilsen. Den koster kun 70kr. og ligger godt i maven.

Tre særprægede kystbyerMolde er hovedstaden i Møre og Romsdalfylke og har ca. 23.000 indbyggere. I byvåbe-net sprutter en hval, men det er ikke primærtfiskeriet, snarere handels- og tømmerindus-trien, som har dannet grundlag for byen. Kli-maet er lunt, og vegetationen er frodigere endman venter i en egn, der ligger på højde medAlaska og Sydgrønland. Men snebjergene eraldrig langt væk i denne del af Norge. Herstår Romsdalsalperne med takkede tinder ihorisonten og omkranser fjorden og byen påsmukkeste vis, og når sommeren for alvorsætter ind springer roserne ud. Molde kaldes"Rosernes by", og igen skal vi takke Golf-strømmen for det lune, gæstfrie klima.

Jazzinteresserede turister bør absolut læggevejen omkring Molde i midten af juli. Daforvandles den lille by ved havet og fjeldenetil et mekka for musikinteresserede fra heleverden.

De to pengestærkenordmænd, Kjell IngeRøkke og Bjørn RuneGjelsten, som begge hartilknytning til Molde ogbyens fodboldhold i tippeli-gaen, har stået bag opførelsen afMoldes nye superstadion, der blevåbnet i 1998. Beliggenheden heltned til kysten og med udsigten til sneklædtefjelde i hele synsfeltet må gøre Molde Sta-dion til et af Europas smukkeste.

Klipfiskens hovedsædeKristiansund er den anden vigtige by i fyl-ket. Indbyggertallet er omkring 17.000.Ligesom så mange andre byer på den nor-ske kyst ligger Kristiansund på fire øer oger adskilt med broer og smalle sunde. Byens"sporvogne" er derfor de små sundbåde, derkrydser rundt i fast rutefart. Dette giverbyen et meget festligt og varieret præg. Tid-ligere var den næsten udelukkende domine-ret af fiskeindustri, bl.a. har Kristiansundgennem flere århundreder været et centrumfor norsk klipfiskindustri. I dag er byenhovedbase for offshore-virksomheden ud forMidt-Norge.

Både Molde og Kristiansund blev kraftigbombet af tyskerne under 2. verdenskrig.Ålesund er den største af byerne i Møre ogRomsdal. Den ligger i den sydlige del affylket, og afstanden er ca. en halv dagsrejsefra Atlanterhavsveien. Byen brændte næstenhelt ned i 1904 og er blevet genopbygget ijugendstil. Også Ålesund ligger fordelt påflere øer med en imponerende infrastruktur,der i dag knytter hele ø-byen til fastlandet.

Hvor er danskerne?Man kan spørge sig selv, om den norskemarkedsføring i Danmark er for dårlig, nårdet gælder den norske vestkyst. For selvmidt i industriferien er danske biler et ekso-tisk syn.

For langt væk? Måske. For dyrt? Måskenok. Tegnebogen skal op mange gange, nårman kører i denne landsdel. Til gengæld fårman mange bro-, færge- og tunneloplevelserfor pengene.

For dårlige veje? Slet ikke. At køre bil i da-gens Norge er en afvekslende og fornøjeligbeskæftigelse. Godt nok når man ikke nærså langt på en dag, som man er vant til frade mere sydlige egne, 250 km om dagen erfaktisk en passende dagsetape. Norge er ikke

længere et "vej-uland", og her ude på kys-terne er der lagt mange oliemilliarder.

Måske skyldes de relativt få danskere, at Norge i danskernes bevidsthed først ogfremmest er et vinterland? Måske manglerder viden og information om Sommer-Norge og hvad der egentlig er at se og op-leve i Norge om sommeren? Måske er detde norske priser, som skræmmer? Det burdede ikke gøre, for bortset fra spiritus og kødligner priserne efterhånden meget de dan-ske.

Chefen for Reiselivslaget i Averøy kom-mune, Harald Kvarsvik, indrømmer, at ogsåhan har set få danskere sidste år. "Måskesatses der for meget på tyskere og sven-skere" siger han, men har ingen god forkla-ring på, hvorfor danske turister ikke kom-mer til Vest-Norge. "Der bruges mangemarkedsføringskroner, men måske rettesindsatsen for ensidigt mod dem, vi i for-vejen ved kommer. Men jeg kan ikke giveen eneste god grund til, at ikke flere dan-skerne skulle komme her op!" Det er viflere, der hellere ikke forstår.

ATLANTERHAVSVEIEN

BUD

TRONDHEIM

BREMSNES KR. SUND N

OPPDAL

OPPDAL

HUSTADVIKA

VEVANG

ÅLESUND ÅNDALSNÆS

FREI

AVEROY

BJORNSUND

EIDE

MOLDE62

62

64

664

64

65

11

70

70

1

663

66564

997

TUR OG TIPSDer er mange måder at komme tilden norske vestkyst. En af de mindrekendte rejseruter er med Fjord-Linefra Hanstholm til Egersund, som lig-ger på E-18 syd for Stavanger. Her-fra er der rige muligheder for at op-leve flere fjeldovergange nordover adrute 13 via Hardangervidda, Odda,Voss og Lærdal. Herefter kan manfølge rute 60 til Ålesund, derefter 63og 64 til Molde, Atlanterhavsveienog Kristiansund. Ude på øerne er derdesuden en lang række andre forbin-delsesmuligheder, der inkluderer for-skellige bro-tunnel-færge-kombina-tioner.

Kontakt:Møre og Romsdal Fergeruter,MRF på hjemmesiden www.mrf.noTlf.: (+47) 7121 9500.

Hurtigst er dog E-6 fra Oslo tilDombås, hvorefter man drejer fra adE-136 til Åndalsnes, derefter modMolde, Atlanterhavsveien og Kristi-anssund ad E-39. Herfra er der for-skellige valgmuligheder ud på øerne.

Afstande:Oslo–Åndalsnes: 442 km Molde–Kristiandsund: 79-82 km (afhængig af hvilken vej man vælger)Åndalsnes–Molde: 55 km

Syv kommuner på den norske vest-kyst har slået sig sammen i AtlanticSafari. Herfra koordineres markeds-føringen til samarbejdskommunerne.

Hjemmesiden kan kontaktes på:www. fjordnorway.noTlf: (+47) 7125 7133.Se også:www.atlanterhavsveien.nowww.haholmen.no

?Nordmændene er skandinaviske mestre i atforstå nabosprogene, fordi de blandt andeter vant til dialekter. Stockholmske og kø-benhavnske unge har til gengæld svært vedat forstå, hvad de nordiske naboer siger.Danskerne er allerdårligst, en sidsteplads, vihar overtaget fra svenskerne, der kom indsom nummer sjok i forståelsen af nabosprogi den seneste undersøgelse fra 1976.

Det fremgår af den hidtil største undersø-gelse om den nordiske sprogforståelse, initi-eret af Nordisk Kulturfond. I undersøgelsenhar omkring 2.000 unge mellem 16 og 19år og en del af deres forældre deltaget. For-ældrene er generelt 15 procent bedre til na-bosprog end deres børn.Resultaterne fra undersøgelsen var ogsåhovedtemaet for sprogkonferencen "Fra

Mistanke til Handling" den 14.–15. januar,arrangeret af Norsk språkråd i samarbejdemed og med økonomisk støtte fra NordiskKulturfond og Fondet for Dansk-NorskSamarbejde.

Lektor i dialektforskning på KøbenhavnsUniversitet, Inge Lise Pedersen, der var dendanske kontaktperson på undersøgelsen, be-mærkede i forbindelse med konferencen, atdanskerne i 1976 havde den fordel, at deikke havde kabel-TV, men til gengældkunne se svensk TV, og gjorde det i vid ud-strækning. Desuden har Øresundsbroen nubetydet, at flere svenskere orienterer sigmod Danmark end omvendt, fordi Køben-havn er en storby og Malmø er en pro-vinsby. Direktør i Dansk Sprog- og Littera-turselskab Jørn Lund fremhævede som

endnu en grund til nordmændenes flotte re-sultat, at de har udtalen fælles med sven-skerne og ordforrådet fælles med danskerne.

Hvad speaker du?Øget kulturel internationalisering har førttil, at de nordiske sprog har ændret sig, ikkemindst blandt unge, og der er sket en rækkedemografiske og samfundsmæssige æn-dringer i vores nordiske samfund. Dertilkommer, at den øgede internationaliseringhar ført til større engelskkundskaber hosunge.

Om brugen af andre sprog end skandinavisknordboerne imellem siger Jørn Lund fraDansk Sprog- og Litteraturselskab til jour-nalist Lotte Thorsen fra Politiken, at manved at omgive sig med et andet skandina-visk sprog i fem uger komme længere endved at tage et femårigt kursus i fransk.

– Vi får en enorm rabat på de øvrige skan-dinaviske sprog, fordi dansk, svensk ognorsk udgår fra den samme nordgermanskesprogstamme. Og vi kan komme til at forstålangt flere nuancer i de øvrige skandinaviskesprog end eksempelvis i engelsk, siger JørnLund, hvis grundholdning er, at et halvdår-ligt engelsk ikke er noget alternativ, men atvi må udnytte hjemmebanefordelen i nor-diske sammenhænge: At alle kan tale detsprog, de er bedst til. Og at de andre hur-tigt kan bringes til at forstå det, siger han.

Slut med festtalerne – handling efterlysesI spørgeskemaundersøgelsen tilkendegavover halvdelen af de unge, at de hverken i

Hva’ be’ va’ – ?

Af Karen Buedirektør i Foreningerne Nordens Forbund

Om sprogforståelsen,

der blev væk

Er det i dag berettiget at tale om et nordisksprogfællesskab, når de unge i højere grad følersig som medlemmer af et internationalt engelsk-sproget sprogsamfund?

En undersøgelse viser, at den nordiske sprogfor-ståelse er blevet dårligere, at nordmændene er debedste, hvad der nok ikke kommer bag på demselv, og at stockholmerne ikke forstår så megetdansk og norsk.

Foreningerne Nordens Forbund og de nordiske in-formations-kontorer prøver at gøre noget ved pro-blemet og vil sende de unge i biografen!

14 NORDEN nu | Nr. 2 | April 2005

grundskolen eller i gymnasiet havde fåetundervisning i de nordiske sprog, til trodsfor, at det i alle de nordiske landes læse- ogundervisningsplaner står, at de unge på eteller andet niveau skal modtage undervis-ning i de øvrige nordiske sprog.

Vigdis Finnbogadóttir, der er goodwill-am-bassadør for sprog i UNESCO, sagde i for-bindelse med konferencen "Fra Mistanke tilHandling" til den norske "Dagsavisen", atholdningerne til sprog er det afgørende:Engelsk er underholdningssproget og pen-gesproget, og let at gribe til for islandskeunge, som ikke vil anstrenge sig, sagde hun.Vigdis Finnbogadóttir fremhævede også TVsom et medium for bedre forståelse for nor-diske nabolande og samtaler på skandina-visk.

Og så fremhævede Islands tidligere præsi-dent en anden effektfuld strategi, nemligForeningerne Nordens tilbud om sommer-jobs i Norden til unge mellem 18 og 28 år– Nordjobb.– De, som arbejder i Nordjobb, bliver virke-lig proskandinaviske, sagde Vigdis Finnbo-gadóttir.

Skolernes betydningEn af hovedkonklusionerne i konferencenvar, at der nu var holdt nok konferencer omnordisk sprogforståelse, og at det er nødven-digt med konkrete initiativer. Nordisk Mi-nisterråds generalsekretær Per Unckel beto-nede i den forbindelse skolens rolle forudviklingen af det nordiske fællesskab ogsprogrelationer.

Netop skolesamarbejdet og skoleudveks-linger har været Foreningerne Nordens stra-tegi gennem alle årene – mødet mellemmennesker skaber forståelse, også sprogfor-ståelse. Men det at lytte til nabosprogene erogså med til at vænne de unge til lyden afnabosproget og med til at skabe bedresprogforståelse.

De unge må en tur i biffen"Med Norden i Biografen" er et projekt, derkom i stand på initiativ af Nordisk Infor-mationskontor i Sønderjylland og Amtscent-ret for Undervisning i Åbenrå. Projektet vararrangeret sammen med det nordiske skole-netværk i Sønderjylland med base på Amts-centret for Undervisning i Åbenrå. "MedNorden i biografen" løb af stabelen efteråret

2004, da alle 8. klasser i Sønderjylland blevinviteret til at se den svenske spillefilm"Jalla! Jalla!", den norske kortfilm "Sorthvit"og den danske kortfilm "Valgaften". Formå-let var at give eleverne en større forståelsefor de nordiske sprog, men undervisnings-kompendiet gav også et grundlag for at ar-bejde med emnerne nordiske film, nordiskhistorie og forskelle og ligheder i nordiskmentalitet. Et gennemgående tema i allefilm var racisme og fremmedforskrækkelse.Filmene blev vist i ni biografer i Sønderjyl-land. I den forberedende temadag deltog 70lærere, og det var nødvendigt at afvise flereinteresserede skoler på grund af den storetilmelding. Nordisk Kulturfond havde bevil-get 40.000 DKK til projektet, og sko-lens udgifter var kun til transport af elevertil og fra biografen samt et mindre beløb tillærerkurset.

Projektet "Med Norden i Biografen" sætterfokus på nordiske film og på de nordiskesprog gennem levende billeder. På Forening-erne Nordens Forbunds Præsidiums møde iStockholm 31. oktober opfordrede landsfor-manden for Foreningen NORDEN i Dan-mark, Frode Sørensen, FNF til at arbejdefor, at projektet bliver udvidet til alle denordiske lande. Og FNF arbejder nu sam-men med de nordiske informationskontorerog Foreningerne NORDENS skoleansvar-lige på at realisere projektet i 2006. De nor-diske sprog bliver det centrale i projektet.Til projektet produceres en DVD med depågældende film til opfølgningen i klasselo-kalet. Her vil være mulighed for at til- ogfravælge undertekstning og for f. eks. at seen svensk film med svenske undertekster.Nu skal projektet finansieres, og det arbej-des der også på.

Handling skaber forvandlingForeningerne NORDENS virke har gennemalle årene været at skabe forståelse overgrænserne – også sprogforståelse. Forståelsenopstår ved møder gennem udvekslinger påmange forskellige planer, f. eks. gennemNordjobb, skoleudvekslinger, venskabsby-samarbejde, Nordpraktik o.s.v. Nye forslagtil projekter, der kan bringe os nordboeretættere til hinanden, indkommer løbende.

Store udvekslingsprojekter som NordplusMini (nu Nordplus Junior) var således også,

før det blev et stort projekt til gavn for nor-diske skoleklasser, der ville besøge en andennordisk skoleklasse, en idé i hovedet på etmedlem af Foreningen NORDEN i Dan-mark. Foreningerne NORDEN vil fortsættearbejdet med at bringe nordboere sammenog dermed også for at forbedre sprogforstå-elsen. Vi har meget at vinde ved at udnytteNorden som en region i Europa og i Verdenog ved at arbejde for at opretholde det nor-diske sprogfællesskab.

Sprogpolitisk udtalelse fraForeningen NORDENs landsstyrelse

Styrk nabosprogforståelsen i folkeskolen,gymnasiet, læreruddannelserne og journalist-uddannelserne

For kort tid siden viste en stor nordiskundersøgelse, at danske unge var de dårlig-ste til at forstå de nordiske nabosprog. Dapressen forelagde dette for undervisningsmi-nisteren og spurgte, hvad hun agtede at gøreved det, svarede hun, at det ikke havde højprioritet.

Med vort kendskab til den nye undervis-ningsminister har vi et begrundet håb om,at vi vil kunne få et mere positivt svar, hvisvi spørger igen.

Foreningen NORDEN må fremholde, atnabosprogforståelse er en vigtig og billig ad-gang til et stort også sprogligt hjemmemar-ked; der skal meget lidt sprogundervisningtil for at åbne et hjemmemarked med godt22 mio mennesker, oven i købet det mar-ked, som er Danmarks største handelspart-ner. Investeringen er beskeden, og afkasteter stort. Finland, Island, Norge og Sverigeer med de 18 mio indbyggere en større han-delspartner end Tyskland med over 80 mio.

Og så er der hele det kulturelle afkast…

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 15

et nordisk musikalsk udtryk

– en nordisk tone ?

I en verden med hurtige forandringer, inte-gration og globalisering er der indenfor deseneste årtier opstået en øget interesse for atbeskæftige sig med egen identitet, både i re-lation til at definere sig i forhold til andreog især i forhold til fremmede kulturer. Deter tilsyneladende i mødet med andre, at be-hovet for at forstå sin egen kultur skærpes,og denne diskussion af identitetsspørgsmålhar afspejlet sig i mængder af handlinger,der har beskæftiget sig med nationale identi-tetsproblematikker indenfor et bredt felt afarbejdsområder og fag.

Dette har også smittet af på musikken, idetder tydeligvis er opstået en interesse for at

diskutere og forsøge at bestemme musikkensnationale karakter. Her i Norden har det af-født diskussioner. Findes der fælletræk, somgør sig gældende indenfor musikken fra denordiske lande? Nogle mener, at der ligefremfindes en nordisk tone – et nordisk musi-kalsk udtryk, som er genkendeligt.

Selve spørgsmålet om den nordisk tone erikke noget nyt fænomen. Det rækker langtbagud i historien til en periode, da dan-nelsen af de europæiske nationalstater og na-tionalidentiteten tog sin begyndelse og speci-elt til den nationalromantiske periode i1800-tallet, da ideerne om musik som natio-nalt udtryksmiddel begyndte at tage form.

Nogle af de fællestræk, som den gang gjor-de sig gældende for den musik, der blev be-tegnet som nordisk/national, var, at kompo-nisterne brugte nationalt folkevisestof i de-res kompositioner, og at de søgte tilbage ifortiden og lod sig inspirere af nordiske fol-kesagn.

Et nationalromantiks universEn af ophavsmændene til disse tanker varden tyske filosof Johan Gottfried Herder(1744-1803), der udviklede ideen om eksi-stensen af et særligt ursprog. Tankerne om-kring dette ursprog var et bærende elementi Herders kulturfilosofi og et af de aspekter,der gav næring til nationale anskuelser, idet

Findes der

Af Lone DøssingCand.mag. i musik og dansk

J. P. E. Hartmann A. P. Berggreen

16 NORDEN nu | Nr. 2 | April 2005

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 17

man mente, at det var gennem sproget, densærlige folkeånd eller nationalkarakter kunneudvikles. Herder anså sproget som et af devigtigste udtryk for nationen. Han betrag-tede dets oprindelse som en naturlig udvik-ling og mente, at det var opstået som et ledi en bevidsthedsproces, og derfor også varudtryk for en fælles erfaring.

Udfra dette perspektiv tillagde Herder fol-kepoesien en helt ny værdi. Nu var den ikkebare en beskrivelse af hændelser, men kunneopfattes som arkiver for folkets erfaringer ogsom en del af nationens kulturelle arv. Detvar imidlertid ikke kun poesien og sproget,der kunne udtrykke en folkelig karakter,men også det nationale melodistof, og detvar antagelig Herder, som med sin opmærk-somhed på sammenhængen mellem musikog nationale træk dannede ordet Volkslied –folkevise.

Interesse for de nationale og folkelige ele-menter kom konkret til udtryk gennemutallige udgivelser af folkevisesamlinger, fol-kelivsskildringer m.m., og i Danmark opstil-lede komponisten og kirkemusikeren A.P.Berggreen (1801 – 1880) et program om-kring brugen af dette folkelige materiale.

FolkeviserneA.P. Berggreen blev med sine omfattendeudgivelser af fædrelandssange og folkeviseren central skikkelse i forbindelse med ud-bredelsen af det materiale, som skulle dannegrundlaget for en national tonekunst. Et afhans mest omfattende arbejder og størsteindsats på folkeviseområdet udmøntede sig iudgivelsen af hans store folkeviseværk Fol-kesange og melodier, Fædrelandske ogFremmede.

I sit forord betonede Berggreen, at et af for-målene med værket bl.a. var at give en mu-sikalsk karakteristik af forskellige nationer.

Han skildrede i den forbindelse det musik-alske udtryk i de nordiske folkemelodiersom molprægede, og mere rolige, melankol-ske og med en større dybde end f. eks. deitalienske folkemelodiers mere sprudlendeog lidenskabelige udtryk, eller de franskefolkemelodiers lette og flygtige skær.

Det er tydeligt, at Berggreen med folkevisensom forbillede og som et musikalsk udtrykfor folkeånden og den enkelte nations egen-art er under indflydelse af Johan GottfriedHerders kulturfilosofi om folkeånd og natio-nalt særpræg – tanker, som spillede en afgø-rende rolle for opfattelsen af den nationaleidentitet i det 19. århundrede.

Niels W. Gade og den nationale/nordiske toneEn musiker, der med en næsten pædagogisktydelighed fulgte den vej, som Berggreenhavde anvist til skabelsen af den nationaletonekunst gennem folkevisens indoptagelse ikunstmusikken, var den danske komponistNiels W. Gade.

Niels W. Gade (1817 – 90) begyndte sinmusikalske karriere som violinelev i DetKongelige Kapel, og var samtidig teori- ogkompositionselev hos A. P. Berggreen. Deter sandsynligvis fra nære forhold til Berg-green, at han hentede inspiration til atpræge sin musik med elementer fra folkevi-serne.

Det var med gennembrudsværket, koncert-ouverturen Efterklange af Ossian, opus 1(1840), at Gade for første gang blev sat iforbindelse med en nordisk/national stil, ogat begrebet og forestillingerne omkring dennordiske tone opstod. Som det dominerendetema benyttede Gade en folkevisemelodi fra

Udvalgte danske Viser : Melodien til skæm-tevisen om Ramund, og som poetisk forlæganvendte han St. St. Blichers oversættelse afOssian-digtene, der i datiden fungerede somen vigtig inspirationskilde for forestillingerom en fjern nordisk fortid.

Også Gades 1. symfoni fik et nordisk præ-dikat på sig. Det melodiske materiale, somdannede baggrund for symfonien, byggedepå hans selvkomponerede folkeviseromancePå Sjølunds Fagre Sletter, der dannedegrundlaget for tre af symfoniens fire satser,og som knyttede dem sammen i et cykliskforløb. Symfonien blev komponeret i 1842og blev med sin uropførelse i Leipzig mod-taget af en begejstret tysk presse, der mente,at symfonien havde en "ægte nordisk karak-ter ", og at den mindede om svenske folke-melodier.

Senere udkom symfonien på noder, og i enanmeldelse af partiturudgaven fremhævedeNeue Zeitschrift für Musik i 1844 symfoni-ens folkelige præg, og forfatteren mente, atGade "som en Nordens Søn havde sugetnæring af Nordens Sfære".

Ud over dette blev balladen Elverskud, somvar inspireret af danske folkesagn, også op-fattet som et væsentligt nationalromantiskværk, og det gjaldt også hans korværk Co-mala fra 1846.

Tyske kritikere "opfandt" den nordiske toneI begyndelsen var det udelukkende de tyskeanmeldere, der betonede de nationale ognordiske elementer i musikken, og det erinteressant, at den nordiske tone tilsynela-dende ikke er opstået som et selvskabt mu-sikalsk fænomen, men synes opstået udfranogle udenlandske kritikeres anmeldelser.

Der eksisterer forskellige og modsatrettedeholdninger til begrebet den nordiske tone.Nogle mener, at det er et kompositionsmæs-sigt fænomen – at man via musikalsk ana-lyse kan nå frem til at beskrive den nordisketone, mens andre forstår den nordiske tonesom et kulturelt, historisk og især som etreceptionsmæssigt fænomen. – d.v.s. hvordanmusikken er blevet forstået og modtaget.Set i lyset af, at det hovedsageligt var detyske musikkritikere, der oprindeligt beto-nede musikkens nordiske karakter, bestyrkerdette faktum de holdninger, der ser musik-

Niels W. Gade

Jean Sibelius

ken som et receptionsmæssigt fænomen.Denne holdning deler den svenske musik-forsker Jan Ling, der hævder, at den nor-diske tone er opstået udfra nogle tyske kriti-keres forsøg på at beskrive en for demeksotisk og fremmedartet musik i mødetmed de skandinaviske komponister.

Hartmanns indflydelseAf andre vigtige danske nationalromantiskekomponister i forbindelse med den nordisketone kan nævnes J. P. E. Hartmann (1805-1900), der i sit gennembrudsår i 1832 skrevrecitationsmusikken til Adam Oehlenschlä-gers digt Guldhornene og dermed indledteen lang række værker til Oehlenschlägerstekster, som havde en specifik tilknytning tilen gammelnordisk idéverden. Hartmann vari øvrigt svigerfader til Niels W. Gade, såhan har sandsynligvis fået sin inspiration tildet nordiske univers fra flere kanter.

Senere tog også de danske anmeldere fore-stillingerne om den nordiske tone til sig,specielt i forbindelse med modtagelsen afHartmanns opera Liden Kirsten. Efter pre-mieren i 1846 kunne man 13. maj i Ber-lingske Tidende bl.a. læse: "Den dybeGrundtone, som gaaer igjennem NordensFolkeviser, fremtræder her i hele sin poe-tiske Simpelhed og Skjønhed, og den nor-diske Kjærlighed er maaske aldrig blevenskildret dybere og sandere i Toner endnetop her".

Edward GriegDet var ikke bare i Danmark, at man idenne periode interesserede sig for denhjemlige folklore. I Norge udførte kompo-nisten og organisten Ludvig Mathias Linde-man (1812-87) et banebrydende arbejde vedat indsamle og udgive norsk folkemusik.Hans hovedværk Ældre og nyere Fjeldmelo-

dier, samlede og bearbejdede for Pianoforte,blev et vigtigt udgangspunkt for datidensnorske komponister, bl.a. Edward Grieg(1843-1907).

Grieg var foruden Niels.W. Gade et af destørste navne indenfor den nordiske natio-nalromantik. En stor del af hans værker varinspireret af norske digtere som Henrik Ip-sen og Bjørnstjerne Bjørnsson og ikkemindst af de norske folkevisemelodier.Grieg var meget optaget af at skabe en na-tional tonekunst og var bl.a. inspireret afGades søgen efter den nordiske tone.

Den komposition, der formodentlig har væ-ret med til at cementere opfattelsen af detnorske/ nordiske i Griegs musik, var isærhans klaverkoncert i a-mol, komponeret i1868. Dette måske fordi klangen i hovedte-maet kan bringe associationer frem omkringdet norske strygeinstrument Harding-fela(Hardanger-felen), der har en helt karakte-ristisk klang, og som er tæt forbundet medden norske folkemusik.

Griegs store kærlighed til folkemusikkenkom især til udtryk i hans klaver-bearbej-delser af de norske folkeviser og danse. Så-ledes er hele kompositionen Ballade i g-mol, opus 24 (1876) opbygget omkringvariationer over en norsk folkevise. Ogsåværket Slåtter, opus 72 fra 1902 viser denneinspiration.

Det øvrige Norden I Sverige fandtes der ikke nogen stor sam-lende nationalromantisk komponist som idet øvrige Skandinavien. Alligevel kan fradenne periode dog nævnes August Söder-man (1832-76), hvis folketone ikke er låntfra folkemusikken, men snarere nyskabt idens ånd. Af senere svenske komponister

optræder bl.a. Wilhelm Stenhammar (1871-1927) og senere Wilhelm Peterson-Berger(1867-1942) som vigtige skikkelser i densvenske musik.

I Finland er den nationalromantiske musikmere et led i kampen for national selvstæn-dighed og opfattes derfor mere som nationalend som nordisk. Her er Jean Sibelius(1865–1957) den altdominerende komponistindenfor den finske musik, og fra Island kannævnes Sveinbjörn Sveinbjörnsson(1847–1927).

Det nordiske udtryk som et tidsforanderligt fænomenHvis man opfatter den nordiske tone som etfænomen, der er opstået i et spændingsfeltmellem den politiske og kulturelle udvikling,der fandt sted i 1800-tallet – som et histo-risk, kulturelt betinget begreb – kan detsamtidigt karakteriseres som et tidsbestemtog specielt som et foranderligt musikalskfænomen. Hver sin tid kan have sintolkning af, hvad der opfattes som natio-nalt/nordisk, og musikken kan forandres vedat indoptage stilelementer fra andre musik-former og nye stilarter, og blandingsformerkan opstå.

Det kunne være interessant for en perspek-tivering af diskussionen om den nordisketone at se på, hvilke musikalske stilelemen-ter, berøringsflader og betydninger, der ifremtiden vil blive forstået som nordiske –dette både set i forhold til den medietekno-logiske udvikling og især forhold til den sti-gende globaliserings tendens, der bringer demusikalske kulturer tættere på hinanden, ogsom skaber nye musikalske blandingsformer.

Edward Grieg August Söderman

18 NORDEN nu | Nr. 2 | April 2005

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 19

Folk i de nordiske lande søger ind til destore byer, og de flytter især til hovedstaden.De sidste 15 år er folketallet i Københavnmed omegnskommuner vokset med syv-ottepct., så den samlede bymæssige bebyggelse –Greater Copenhagen – nu omfatter næsten1,8 millioner mennesker.

København er imidlertid dén af de nordiskehovedstænder, som er vokset mindst. Tilsammenligning er Stockholm, Helsingforsog Oslo (alle inklusive forstæder) de sidste15 år vokset med 15-17 pct., altså dobbeltså stærkt som København. Derved er Kø-benhavns position som den største by iNorden truet. Stockholm med forstæder er idag af omtrent samme størrelse som Køben-havn, mens der i såvel Helsingfors somOslo nu bor ca. 1 million mennesker, nårforstæderne regnes med.

Den islandske hovedstad, Reykjavik, erifølge sagens natur langt mindre end de øv-rige nordiske hovedstænder. Hele den is-landske befolkning er nemlig kun på samme

størrelse som indbyggertallet i Århus: Knap300.000 mennesker. Af disse bor imidlertidde 190.000 i Reykjavik med forstæder. Medandre ord bor næsten to ud af hver tre is-lændinge i dag i Reykjavik eller i en forstadtil Reykjavik. Til sammenligning er det énaf hver tre danskere, der bor i København-sområdet, mens det i Norge, Sverige ogFinland er ca. én af hver fem indbyggere,som bor i hovedstadsområdet.

Reykjavik har de seneste 15 år oplevet enforrygende vækst i folketallet, nemlig på 33pct. Regnet i procenter er væksten i Reykja-vik med omegnskommuner dobbelt så storsom væksten i Oslo, Stockholm og Helsing-fors og næsten fem gange så kraftig somvæksten i indbyggertallet i Københavns-om-rådet. Selv om Island er dét af de fem nor-diske lande, hvor folketallet vokser mest, såer den eksplosive vækst i Reykjavik bemær-kelsesværdig.

Forstæderne tager tetenI samtlige nordiske hovedstæder har denprocentvise vækst i folketallet været stærkereend væksten i landets samlede befolkning.Nordboerne søger altså mod hovedstæderne.Selve hovedstadskommunen, hovedstadsker-nen, er allerede tæt bebygget og beboet, sådet typiske i de nordiske lande er, at det eri forstæderne, at hovedstadsbefolkningenisær vokser. I Island er denne tendens mestudtalt. I Reykjavik er folketallet således iselve bykommunen "kun" vokset med ca. 20

pct. siden 1990, mens folketallet i forstads-kommunerne samtidig er vokset med opmod 50 pct.

I Oslo bykommune er folketallet siden 1990vokset med 15 pct., mens folketallet i Oslosforstæder er vokset 20 pct. Det er især desidste syv år, Oslo-forstædernes indbyggertaler vokset i stærkere tempo end beboertallet iselve Oslo kommune.

I København har situationen været anderle-des. Her er folketallet i selve bykernen (Kø-benhavns og Frederiksberg kommuner) fak-tisk vokset lidt stærkere end folketallet iomegnskommunerne. Det var især midt i90erne, at indbyggertallet i Københavns ogFrederiksberg kommuner voksede stærkereend i forstæderne.

Generelt gælder det, at den mindste hoved-stad i Norden, nemlig Reykjavik, er voksethurtigst, mens den største nordiske hoved-stad, København, er vokset langsomst. Menalle er vokset, og det har naturligt væretmedvirkende til at drive ejendomspriserne ivejret. Det har samtidig medvirket til at for-øge trafikken og de trafikale problemer i denordiske hovedstæder. De høje ejendomspri-ser i og tæt på hovedstadens centrum harfået folk med arbejde i centrum til at bo-sætte sig stadig længere ude i periferien afhovedstaden. Resultatet er flere biler på vej-ene ind til bykernen i morgentimerne ogden modsatte vej i eftermiddagstimerne.

Sådan vokser

i Norden København

StockholmHelsingfors

Oslo

Reykjavik

Af Frank Dahlgaard,redaktør af Nordisk Statistisk Årbog

Alle fem nordiskehovedstæder vokser,men København vok-ser mindst og Re-ykjavik mest

hovedstæderne

Reykjavik set fra luften

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 19

20 NORDEN nu | Nr. 2 | April 2005

"Når du træder ind i dette hjem, er dublandt lykkelige mennesker. Andet

mærkværdigt er der ikke at se – udoverselve huset."

Sådan skriver den svenske kunstner CarlLarsson i 1899 om sit hjem i Sundborn,som gjorde ham internationalt kendt, ogsom helt op til vores tid fik betydning forskandinavisk design og boligindretning.

For folk, der har læst hans bøger med deidylliske akvareller, indebærer mødet medCarl Larsson-gården ofte forbavselse: "Ja-men, er det hele ikke større…."

Replikken er flertydig. Først og fremmestsammenligner man hans malerier og teg-ninger med de rent faktiske interiører. Hanmalede ofte rummene i et frontalt, megetdybt perspektiv, som fik dem til at se størreud, end de rent faktisk var. Han udnyttedemed andre ord det, der kamerateknisk be-tegnes vidvinkelperspektiv. Med den metodekunne han indfange flere detaljer og gøreskildringen mere indholdsrig.

Den anden grund til, at besøgende ofte op-lever, at alting er meget småt, er, at rum-

mene faktisk er ret små. Selv spisestuen, dertit rummede både den store familie og densgæster, er kun 5x5 meter i areal en størrelse,der også er med til at skabe en særlig inti-mitet. En af forklaringen på Carl Larsson-gårdens popularitet er da også, at den tilforskel fra de fleste af datidens kunstner-hjem tillod alle at drømme om selv at ind-rette en personlig sommerbolig. For det vargårdens funktion i de første år.

Tyve års arbejdePå kun en lille halv snes år ombyggede, ud-byggede og indrettede Carl og Karin Lars-son Lilla Hyttnäs i Sundborn udenfor Faluntil det, der gennem tiderne blev svenskernesmest velkendte og elskede hjem. Det repræ-senterede, ikke mindst i hans akvarelskil-dringer af hjemmet, drømmen om denukunstlede, nordiske idyl.

Carl Larsson hadede bedsteborgerskabetsplys, cretonner og draperier. Derimod beun-drede han i det gryende industrisamfund degamle almuemønstre- og snedkerier, som forham repræsenterede større og mere person-lig kunst end mange af tidens nye kunstne-riske udfoldelser. De fik da heller ikke ind-pas i hjemmet, der fortsat ligger lige

fortryllende ned til Sundborn-åens krum-ning og udvidelse.

Parret havde i 1889 fået huset som gave afKarins far, Adolf Bergö. To af hans søstrehavde tidligere boet i det dengang helt van-lige svenskrøde træhus med to stuer, køk-ken, loftrum, forstue og brændeskur, dersnart voksede til et helt bygningskompleks.Men stort og prangende blev det aldrig,ligeså lidt som det mistede sin intimitet.Ligesom de fleste af datidens menneskerhavde parret, som over 16 år blev berigetmed en børneflok på otte, ikke meget atrutte med og heller ikke megen fritid, såhuset blev langsomt og gradvist udbygget ide perioder, hvor der var råd og tid.

Husherren, der varet arbejdsmenneskemed hænderneskruet rigtigt på,lavede selv adskil-ligt, mens andetblev udført af denstribe af håndvær-kere fra Sundborn,som også ses påden serie af portrætter, som findes i huset.Det ligger der den dag stort set, som det såud i sin tid. De eneste ændringer, der erforetaget i "hemmet åt solsidan", er moderni-seringen af varmesystem og sanitære installa-tioner. Så bygningskomplekset står der nusom før som sindbillede på det gode, enkle

på det gode, enkle,

Maleren Carl Larssons hjem og familieliv i Sundborn i Sverige blevvia hans akvareller både menneskeligt og stilmæssigt et ideal, der ta-ler til os den dag i dag, da Carl Larsson-gården kan beses stort set,som da familien levede der.

Af Else Steen Hansen

Sindbilledet

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 21

og smukke liv, som vi kender så godt fraCarl Larssons akvareller.

Manifest om smag og familielivDe samme akvareller blev i øvrigt til ved entilfældighed. Ideen var oprindeligt husfruensi den hensigt at få gemalen i gang med no-get fornuftigt en sommer, da det regnedeuafbrudt i seks uger, og da Carl, som hanselv formulerede det, "gik rundt og var utå-lelig". Men han fik på et tidspunkt taget hulpå den serie af akvareller, som helt fortryl-lende beskriver livet i og udenfor huset tilalle årstider.

I 1899 udkom Ett Hem i Sverige, og i defølgende år kom der flere andre småbøger,alle med motiver fra hjemmet i Sundborn.Det var med disse bøger, Carl Larsson blevinternational kendt. Men det var egentligikke billedbøger, Larsson havde i tankerne,da han besluttede at udsende sine akvarelleri bogform, snarere et manifest, "der skullereformere såvel smagen som familielivet".

Carl Larssons "hjem" blev også både men-neskeligt og stilmæssigt et ideal, der sattesig dybe spor helt frem til i dag. I millioneraf reproduktioner, i vores forestillinger omfamilielivet, i skandinavisk design og bolig-indretning. Ved bevidst at arbejde indenforbonde- og håndværkerkulturen, både æste-tisk og socialt, lagde han ikke blot afstand

til den borgerlige og private livs-form, men også til frigjorte bohemersom den tidligere ven, AugustStrindberg. Carl Larsson vidstegodt, at han for sin egen personligedel havde løst livets gåde, da hangiftede sig og stiftede familie. "Dengode Gud har i rigt mål givet mig jordeli-vets bedste gaver. Min hustru er uden tvivlen af hans engle, men som for min skyld erså tilpas jordisk, som dén må være, der skalholde sammen på et beskedent hjem ogsørge for, at børnene er hele og rene".

Hustruens fortjenesterDet idylliske sceneri i hjemmet i Sundborner lysår fra Carls Larssons egen fattige op-vækst i et forarmet Stockholm. Det lykke-des ham dog at lægge den sociale arv såmeget bag sig, at han i svenskernes bevids-thed blev til "solskensmannen". Men ikkealt var dog så lyst som i akvarellerne frahjemmet. Bryderier med de kunstneriskeopgaver, Carls idelige og ofte langvarige rej-ser og de sidste års depressioner og sygdomindvirkede også på hjemmet i Sundborn.Det blev dog med sikker hånd styret af hu-sets frue, der havde et helt andet socialt af-sæt end sin mand.

Karin Bergö kom fra et velbjerget køb-mandshjem, som tilmed var så frisindet, athun kunne uddanne sig til kunstner. Det varhendes profession, da hun i byen Grezudenfor Paris traf kunstnerkollegaen Carl,

som hun i giftede sig med i 1883. Alleredeefter det første barns fødsel lagde hun dogkunstnerkarrieren bag sig. Men Karin varikke blot husmor og mor. Af samme grundvirker det urimeligt, at huset i Sundborn afmange i samtiden blev opfattet som udeluk-kende Carl Larssons fortjeneste.

Karin var ikke blot sin mands rådgiver ognærmeste kritiker, men anvendte også sinekunstneriske talenter på indretningen afhjemmet. Hun designede både møbler og sitog børnenes tøj, ligesom hun vævede ogbroderede. Specielt var hendes tekstiler retoriginale. Hun foregik den kommende ab-strakte tekstilkunst med sine stærke og stili-serede kompositioner af plantevækster ellerjapanske motiver.

Carl derimod var mere svulstig, bemaledevægge og døre med blomsterranker oggrene. Hun på sin side arrangerede levendeblomster, men var ellers spartansk og ofteabstrakt i sin formgivning. Farverne i interi-øret synes de at have valgt sammen. Ogikke ret mange benægter vel, at deres fællesanstrengelser blev til en smuk og personlighelhed.

smukke liv

22 NORDEN nu | Nr. 2 | April 2005

Bøg

er

Som nævnt i Nord Nu 1-2005 er der ud-kommet en bog om Johannes Larsen oghans Islands-rejser i årene 1927-30 af Vi-beke Nørgaard Nielsen. Bogen udkom i til-knytning til udstillingen "Sögueyjan – Saga-øen, set af danske og islandske kunstneregennem 150 år" på Johannes Larsen Museeti Kerteminde sidste år. Den er siden åbnetpå Sophienholm ved Lyngby og vises i Rey-kjavík i de kommende måneder.

Maleren Johannes Larsen (1867-1961) varén af de store fynboer i dansk kunst, født,opvokset og død i Kerteminde. Han var enmesterlig "klassisk" tegner, akvarelkunstnerog maler, og hans plads i dansk kunst erunik og urørlig.

Den store fuglemalerJohannes Larsen bestred en række af male-kunstens teknikker og genrer, men på et en-kelt felt skiller han sig ud: Fuglene. Ornito-logerne elsker Johannes Larsensfugletegninger. Sit lange liv igennem be-skæftigede Johannes Larsen sig med natu-ren, næsten på forskerniveau. Sammen medAage Gitz-Johansen (1897-1977) er hanDanmarks fremmeste fuglemaler, og der eral mulig grund til at genopfriske et be-kendtskab med hans enestående kunstind-sats i dansk ornitologi.

Som kunstner var han klar over, hvor storbetydning for en maler det har at studerenaturen. Det gjorde han fra barnsben, oghan udviklede sig til at blive en erfaren ogvelbevandret feltornitolog. Hans skarpe iagt-tagelsesevnes udmøntning i fuglebilledergjorde ham kendt langt udenfor landetsgrænser. Med nogle få penselstrøg og enklefarver kunne han karakterisere den enkeltearts væsen og gøre den levende på en heltusædvanlig autentisk måde. Det vidner bl. a.de mange tegninger og farveplancher om iLehn Schiølers pragtfulde trebindsværk omDanmarks andefugle og rovfugle ("Dan-marks Fugle med Henblik paa de i Grøn-land, paa Færøerne og i Kongeriget Islandforekommende Arter"), der udkom 1925-31,desværre en torso, da Lehn Schiøler døde1926.

Johannes Larsen var en meget berejst mand:USA, Grønland, Island, Sverige samt ogsåEngland, Holland, Frankrig og Italien. Menhan malede aldrig syd for den 54. bredde-

grad! Han var Nordens og Nordatlantensmand i sin kunst.

Et hjørne af denne kunstners verden erindfanget og beskrevet af Vibeke NørgaardNielsen om Johannes Larsen og Island.Det er en smuk bog i stort format, fyldtmed herlige sort-hvide tegninger, og medforord af museumsdirektør Erland Pors-mose.Vibeke Nørgaard Nielsen er en stor Is-lands-kender og vil bl. a. være kendt fradette blads spalter, hvor hun tidligere harskrevet om Johannes Larsen og Island(Nord Nu nr. 4/2000).

Genfundne dagbøger og hidtil ukendt korrespondanceBogen tager afsæt i et stykke detektivar-bejde med at finde frem til en korrespon-dance mellem Johannes Larsen og hanshustru Alhed, hans sønner og venner i Is-land og i Danmark, deriblandt Johannes V.Jensen og den islandske forfatter GunnarGunnarsson, der tog initiativet til udgivelsenaf De islandske Sagaer, ved Selskabet tilUdgivelse af islandske Sagaer, med indled-ning af Johannes V. Jensen (Gylden-dal,1930, siden i flere oplag/genoptryk). Jo-hannes Larsen blev bedt om at tegneillustrationer til værket (også i tre bind)med indtryk fra Saga-lokaliteterne, og der-for rejste han til Island i 1927 og igen i1930.

Ved en tilfældighed opdagede Vibeke Nør-gaard Nielsen, at Johannes Larsen førtedagbog på sine Islandsrejser. Otte af de smådagbøger (der var ni, men én er forsvundet)fik hun gravet ud af Det Kgl. Biblioteksgemmer, og disse ofte svært læselige bly-antsskrevne tekster har hun afskrevet. Dag-bogs-optegnelserne er i uddrag sat ind i Vi-beke Nørgaard Nielsen forklarende ogforbindende redegørelser, også på baggrundaf hendes egne rejser i kunstnerens fordspor.Såvel optegnelser som ledsageteksterne ervelfortalte, muntre, ironiske ( Johannes Lar-sen) og interessante.

Dagbøgerne var også forsynet med skitser,bl. a. af fugle, naturligvis, og det er forfatte-rens fortjeneste, at en del af disse skitser nuer bragt ud til offentligheden. Af JohannesLarsens ca. 300 saga-tegninger er 75 også

medtaget i originalstørrelse i bogen, alle iden karakteristiske teknik med tætte, kryd-sende streger. Det er flot!

oo

Rettelse I Nord Nu 1-2005 skrev vi om H. E.Sørensens bog om Finland, at der ikkevar nogen indholdsfortegnelse. Det ud-sagn var beklageligvis for hastigt – iredaktionens eksemplar var to sidersidst i bogen delvist sammenklæbet,hvilket ikke blev opdaget af den travleog uopmærksomme redaktør. Vi und-skylder meget og lover, at vi vil tage osmere sammen for fremtiden…

Johannes Larsens

Vibeke Nørgaard Nielsen:Sagafærden. Island oplevet af Johannes Lar-sen 1927–1930.Johannes Larsen Museet.Indb., 200 p. Kort, litteraturliste m.v.Kerteminde 2004.Pris: Kr. 248.-

dagbøger og breve fra Island

Bøger

Den store svenske forfatter Selma Lagerlöf(1858–1940), der fik Nobels Litteraturpris1909, står i centrum i dette års nordiskebiblioteksuge, hvis tema er "På rejse i Nor-den". Rejsen begynder mandag 14. novem-ber med Morgengry i skoler og bibliotekerog Skumringstids-arrangementer på biblio-tekerne.

For 9. gang er disse arrangementer fast tra-dition i bibliotekers og skolers årsprogram.

Årets oplæsningstekst er hentet fra "NilsHolgersens underfulde rejse", Selma Lager-löfs bog for børn i efterhånden mange ge-nerationer. Derfor er der i år også kun denene tekst. For de voksne bliver det et gen-hør med barndommens litteratur, for bør-nene måske et nyt bekendtskab.

Den tekst, der anbefales til højtlæsning, er"To byer" (Byen på havbunden, og Den le-vende by). Teksten, der handler om Visbypå Gotland, er en rejse i fantasi og virkelig-hed og knytter sig til en by, der i dag tilhø-rer Verdens Kulturarv. Visby har foruden sinmiddelalderskikkelse og spillet store roller iNordens historie.

Bogen om Nils Holgersen udkom i 1907,

og beretningen "To byer" er med i førsteoplag på 700 sider. Den var også med i1921-udgaven på 480 sider, og kom senere iforskellige oplag – man kan vælge hvilkensom helst.

Årets tema kan også være inspiration til atbeskæftige sig med de mange spændendeaspekter ved at rejse i Norden. Skoler ogbiblioteker kan tilmelde sig arrangementernepå hjemmesiden www.bibliotek.org, ellerkontakte Foreningen NORDENs Lands-kontor, Edith Kjærsgaard, tlf.: 3542 6325.

På rejse i Norden med Selma LagerlöfDen nordiske Biblioteksuge 14-20 november

tager alle deltagere med Norden rundt

Så nærmer tiden sig igen for Nordisk Som-merlejr. Lejren, som bliver holdt i samar-bejde med Foreningen NORDEN holdes påNordisk Lejrskole & Kursuscenter i Hille-rød fra den 4.–10. juli 2005.

Lejren varer syv dage og har plads til ca. 90unge i alderen fra 11 til 14 år.

Følgende lande er inviteret: Danmark, Fin-land, Færøerne, Grønland, Island, Norge,Sverige, Åland, Estland, Letland og Li-tauen.

Lejrskolen ligger i et naturskønt område vedskov og søer. Der er robåde, boldbaner, bad-

minton, petanquebane, bålpladser og mangeandre sjove udendørsaktiviteter. Indendørsbl.a. fodboldspil, airhockey, bordtennis, dart,billard og nyindrettet diskotek.

Programmet ligger på hjemmesiden. Der til-bydes bl.a kanoture, klatring, sport og ud-fordringer, diskotek, film på storskærm,hygge og socialt samvær på tværs af lande-grænser, Frederiksborg slot, guidet tur tilKøbenhavn med strøgtur og Tivoli.

Det koster 1.600 dkr. at deltage i lejren.Prisen dækker alle måltider, ophold på lejr-skolen og udflugter. Prisen dækker IKKEturpas til Tivoli. Hertil kommer udgiften til

rejsen til Hillerød. Tilskud kan evt. søges iden lokale afdeling af Foreningen Norden.

Tilmelding til:Nordisk Lejrskole og Kursuscenter,Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød,tlf.: 48261986senest 2. maj på hjemmesiden:www.nordlejr.dk.Mailadresse: info@nordlejr.dk

Nordisk sommerlejr i Hillerød

Norden i Fokus får ny leder

Norden i Fokus og Hallo Norden påFrederiks Bastion i København, får nyprojektleder. Jesper Boysen, Lokalhisto-risk Arkiv i Birkerød, tiltræder 15.april. Jesper Boysen har tidligere væretansat i Foreningen NORDEN somNordliv-konsulent.

Carsten Andersen, der har foreståetNorden i Fokus i knapt fem år, til-trådte 1. marts som direktør for film-produktionsselskabet Stories Produc-tioni København.

Selma Lagerlöf

Nr. 2 | April 2005 | NORDEN nu 23

MedlemstilbudForeningen NORDENs bogsalgskatalog

Kontakt:Foreningen NORDENs Landskontor,Malmøgade 3, 2100 København Ø.

Tlf. 3542 6325,e-post: landskontoret@foreningen-norden.dk

Foreningen NORDENs bogsalgskatalog medomtale af over 60 bøger eller mindre publi-kationer revideres løbende. Noget bliver ud-solgt, andet kommer til. Kataloget kan rekvi-reres fra landskontoret. Det er gratis. Foralle bøger tillægges eksped.-gebyr kr. 10.- &porto.

Aka Høegh plakat: ”Solen og Månen”

Mål: 42x62 cmkr. 35,- inkl. porto

Her er nogle smagsprøver:

Foreningen NORDENs

Foreningen NORDEN 2005 MEDLEMSBEVIS

Postbesørget blad

0900 KHC

Norden under 2. verdenskrigAf Karl Molin, Henrik S Nissen, MagneSkodvin, Hannu Soikkanen og Jörgen Weibull.Bogen fortæller om de nordiske demokratiersstatus 1939, den politiske udvikling, denøkonomiske udvikling, sociale forhold,censur og opinionsudveksling, planlægningaf efterkrigstiden og det nationale og de-mokratiet. Med litteraturoversigt og kort.Afsnit på dansk, svensk og norsk. 223 sider,pris 10 kr.

M A D K U LT U R I N O R D E N– E N A N T O L O G I

Bogen er en kogebog, men med indledende afsnit om bl.a.kød, brød, frugt og grønt i en nordisk historisk sammen-

hæng. Bogen er fremstillet og udgivet af en af For-eningen NORDENs medlemsforeninger. Bogen om

nordisk madkultur kan købes igennem ForeningenNORDENs Landskontor for 140 kr.- + porto

og forsendelse.

Elefanten i biblioteketAf Meta Ottosson, Biblioteksanto-logi, hvor seks forfattere beretter omegne biblioteker og læseoplevelser.320 sider, svenskPris 10 kr.

LäsfeberAf Torgny Karstedt. Bogen omlysten til og besværlighederne vedat læse. Bogen indeholder varmeog humoristiske beretninger iprosa og vers. 96 sider, svensk.Pris 10 kr.

Om H.C. Andersen i SverrigAf Per Mogens Hansen. Essay med illustratio-ner af Nils Möller. 16 sider, danskPris 20 kr.

Vandrehjemskort 2005Foreningen NORDENs Landskontorudsteder vandrehjemskort for hele 2005ved henvendelse til landskontoret *Maj/Britt Hansen, telefonisk, e-post el-ler alm. fodpost (se side 2).Kortet koster 70 kr. pr. person for hele året.

NORDEN Nu