Embed Size (px)
Citation preview
Nordre Strandvej og
kystbeskyttelsesloven
Sted: Lumsås Forsamlingshus
Dato: 16. december 2015
Oplægsholder: Rasmus Kruse Andreasen, Natur, Miljø og Trafik
Dok. 306-2015-11983
2
Kystbeskyttelse - lovgrundlag
Tilladelse til kystbeskyttelse meddeles efter
kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet meddeler den nødvendige tilladelse til
kystbeskyttelse efter § 16.
3
Kystbeskyttelse - lovgrundlag
Hvis der ikke kan opnås enighed mellem de berørte
lodsejere om en kystbeskyttelsesforanstaltning, ’overtager’
kommunen styringen af projektet efter lovens Kap 1 a.
§ 1 a - Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved en
kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger
til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse
eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre
dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger).
Kystbeskyttelsesloven
§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod
oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra
havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en
afvejning af følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. 4
• Loven beskytter kun ’liv og ejendom’
• En bygning skal være truet inden for 25 år
• Dette – da hensynet til naturens frie udfoldelse
vejer tungt og da indgriben i den naturlige
sedimenttransport forstyrres (se også de 4 bokse
på side 12 i Kystbeskyttelsesstrategien)
• Kystbeskyttelse er som udgangspunkt
grundejerens eget ansvar. Senest præciseret ved
2005/1 LSF 127: ”Det vil fortsat være et grundlæggende
princip, at det er ejerne af de ejendomme, som opnår
beskyttelse ved et anlæg, der skal tage initiativ til dets
etablering og afholde udgifterne til anlæg, drift og
vedligeholdelse.”
5
Kystbeskyttelsesloven
Helt tilbage fra landboreformlovene i 17-1800-tallet (som
kystbeskyttelseslovens principper bygger på) har det været et
princip, at sikring mod oversvømmelser og
afdræningsprojekter er private anliggender.
I erkendelse af at det kan være svært at koordinere et projekt
med mange interessenter, er der - i fx kystbeskyttelses- og
vandløbsloven – som følge deraf indsat bestemmelser om, at
en myndighed kan styre/(gennemføre) et projekt.
6
Lovgivningsbaggrund
7
Grundejere (§ 3, stk. 5):
- der opnår beskyttelse ved foranstaltningen,
eller
- som i øvrigt opnår en fordel derved.
Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af
kommunalbestyrelsen.
Hvem skal betale - kystbeskyttelsesloven
• Kommunerne må ikke uden lovhjemmel udføre opgaver, som
henhører under de traditionelle grundejerforpligtelser
• Efter de uskrevne kommunalfuldmagtsreglerne antages en
kommunes adgang til uden lovhjemmel at gennemføre
foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der
traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium.
• Almennyttekriterium:
Foranstaltninger der kommer det kommunale fællesskab til
gode
8
Hvem skal betale –
kommunalfuldmagtsregler
9
Dvs. de opgaver som kommunen ønsker at varetage eller
støtte, skal være af en vis nytte for kommunens indbyggere og
der må ikke ydes støtte til enkeltpersoner eller
enkeltvirksomheder uden specifik hjemmel i lovgivningen.
Er en vej ’almennyttig’? – ja hvis den benyttes af bredere
kreds af borgere.
Hvem skal betale –
kommunalfuldmagtsregler
Nordre Strandvej -
Kystlinje i 2013/2014
Nordre Strandvej -
Kystlinje i 1954
20 meters forskel
Ingen forskel
Kystlinje 1985 - 1999
De 4 bokse på side 12 i
Kystbeskyttelsesstrategien Kystbeskyttelsesstrategien
Bløde løsninger
”Bløde løsninger skal anvendes frem for hårde og vil
gøre det lettere at udføre kystbeskyttelsen optimeret,
langsigtet og give gode muligheder for en naturlig
indpasning i landskabet.”
Billeder: Kystdirektoratet – Rapport ’Evaluering af sandfodring på Nordfyn’
Konklusion
• Kun tilladelse til kystbeskyttelse af vejen – ikke bygninger
• Krav om ralfodring
• Kysttilbagerykning de sidste 60 år: Mellem 0 og 20 meter
• Kun vejejer kan pålægges en bidragspligt
Vejforlægning og ekspropriation
40 meter nærmere bygningerne = 120 år … mindst!
Vejforlægning og ekspropriation
40 meter nærmere bygningerne = 120 år … mindst!
18
Ekspropriation
I Danmark er den private ejendomsret beskyttet efter
grundlovens § 73, stk. 1:
”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå
sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun
ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
19
Ekspropriation - betingelser
Kortet viser ejendommenes ejendomsværdier
(2013-vurderingen)
En ekspropriation er kun lovlig, hvis den:
1. Har hjemmel i lov
2. Er nødvendiggjort af en almen interesse
3. Sker mod betaling af fuldstændig erstatning
20
På linje med den almindelige erstatningsret skal der ved ekspropriation alene
gives erstatning for de dokumenterede tab, der er adækvat forårsaget af
ekspropriationen.
Det betyder, at ejeren skal stilles økonomisk, som om der ikke var sket
ekspropriation.
Eventuelle økonomiske fordele skal efter retspraksis omvendt fradrages, da
ejeren ikke skal stilles økonomisk bedre ved ekspropriationen.
De goder der opnås ved et kystbeskyttelsesprojekt, må som udgangspunkt
vurderes større end de tab, der måtte kunne henføres til selve projektet og
dets arealrestriktioner.
Der tilbydes som udgangspunkt derfor ingen erstatning til berørte lodsejere.
Ekspropriationserstatning
21
Taksationskommissionen
Kortet viser ejendommenes ejendomsværdier
(2013-vurderingen)
Hvis der ikke kan træffes afgørelse om erstatningsfastsættelsen,
skal sagen indbringes for Taksationskommissionen. Dvs. hvis det
vedlagte forligstilbud ikke underskrives af alle ejendommens
ejere, sendes sagen automatisk til Taksationskommissionens
afgørelse.
Taksationskommissionens behandling har ikke opsættende
virkning for selve projektudførelsen.
22
Erstatning
Overtaksationskommissionens afgørelse i KFE 96.162 vedrørende et
digeanlæg ved Dragør Nordstrand.
En eventuel afbrydelse af en ejendoms adgang til søterritoriet giver ikke
krav på erstatning.
Anmodning fra lodsejere
En lodsejerarbejdsgruppe
nedsættes som det første (kommunen
deltager naturligvis)
Kommunen afholder forskudsvis
styregruppens udgifter til projektudarbejdelse
Sagen behandles efter kystbeskyttelses-
lovens Kap 1 a
Kommunen opretter et kystbeskyttelses-
/oversvømmelseslag, hvor medlemskab
tinglyses på de bidragspligtige ejendommene
Laget optager selv lån i fx KommuneKredit (pt.
2,9 pct. fast rente). Maksimalt 25 års
løbetid
Laget driver selv anlægget under
kommunalt tilsyn - teknisk som økonomisk
Kommunen opkræver partsbidragene for
laget via ejendomsskatte-opkrævningen
23
Sagsforløb – efter kystbeskyttelseslovens kap 1 a
24
Anmodning modtages af kommunen
Kommunalbestyrelsen beslutter om sagen skal fremmes eller afvises
Fremmes: Skitseprojekt med økonomisk overslag
udarbejdes
Skitseprojekt fremlægges på borgermøde
Kommunalbestyrelsen beslutter om sagen skal fremmes eller afvises
Sagen fremsendes til Kystdirektoratets
godkendelse Sagsbehandling
Kystdirektoratets afgørelser
VVM-
screening
Afvises: kan ikke
påklages
Høring af Kystdirektoratet og
de evt. bidragspligtige
grundejere
Kan påklages
Høring af
diverse
myndigheder
24
Sagsforløb – efter kystbeskyttelseslovens kap 1 a
Anmodning modtages af kommunen
Kommunalbestyrelsen beslutter om sagen skal fremmes eller afvises
Fremmes: Skitseprojekt med økonomisk overslag
udarbejdes
Skitseprojekt fremlægges på borgermøde
Kommunalbestyrelsen beslutter om sagen skal fremmes eller afvises
Sagen fremsendes til Kystdirektoratets
godkendelse Sagsbehandling
Kystdirektoratets afgørelser
25
1. Fremmeperiode
Kystdirektoratperiode
2. Fremmeperiode
25
Sagsforløb – efter kystbeskyttelseslovens kap 1 a
Anmodning modtages af kommunen
Kommunalbestyrelsen beslutter om:
1. Sagen skal fremmes eller afvises
2. Lån skal garanteres af kommunen
3. Kommunen midlertidigt skal afholde projekteringsudgifterne
Høring af Kystdirektorat
og bidragspligtige
grundejere
5 ugers
sagsbehandlingstid
(herunder 4 uger
høringsfrist)
Ca. 7 ugers
sagsbehandlingstid
(inkl. 5 ugers
udvalgsarbejde)
Ca. 1 uges
sagsbehandlingstid
Projektet gennemgås for
at se om
ansøgningsmaterialet er
fyldestgørende
Projektet fremlægges for
Kommunalbestyrelsen
med administrationens
indstilling
26
1. Fremmeperiode
Anmodning modtages af kommunen
Kommunalbestyrelsen beslutter om:
1. Sagen skal fremmes eller afvises
2. Lån skal garanteres af kommunen
3. Kommunen midlertidigt skal afholde udgifterne.
Anmodningen skal være vedlagt en projektbeskrivelse og
en oversigt over de ejendomme, som foreslås inddraget i
beskyttelsen, og skal være af et sådan omfang, at
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning på et oplyst
grundlag.
Kommunalbestyrelsen er i forhold til økonomi naturligvis særligt
interesseret i:
1. hvor mange penge kommunen skal lægge ud
2. sandsynligheden for at kunne inddrive udlægget igen
Hvis projektet er af et sådan omfang, at totalomkostningerne
ikke kan bestemmes på nuværende stadie, vil spørgsmålet om
kommunal lånegaranti først kunne forelægges
kommunalbestyrelsen på et senere tidspunkt.
Dette vil forlænge sagsbehandlingen med mindst 5 uger (til
godkendelse igennem det politiske system).
27
1. Fremmeperiode
§ 1 a, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan selv iværksætte eller pålægge ansøgeren at iværksætte forundersøgelser og skitseprojektering af kystbeskyttelsesforanstaltningerne. Kommunalbestyrelsen kan kun afvise at fremme en anmodning, hvis (Jf. lovbemærkningerne til 2005/1 LSF 127): 1. Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er behov for
kystbeskyttelse,
2. Tilkendegivelserne fra de berørte grundejere helt klart viser, at der ikke vil være fornøden opbakning til projektets gennemførelse, eller naturligvis hvis
3. Projektet findes uforeneligt med hensynet til naturen, eller den øvrige planlægning for området
Anmodning modtages af kommunen
Kommunalbestyrelsen beslutter om:
1. Sagen skal fremmes eller afvises
2. Lån skal garanteres af kommunen
3. Kommunen midlertidigt skal afholde udgifterne.
28
1. Fremmeperiode
X ugers sags-
behandlingstid
Beror på hvor
hurtigt styre-
gruppen kan
komme overens
I denne periode
udarbejder styregruppen
det egentlige
skitseprojekt, bistået af
rådgiver, kommune og
evt. Kystdirektoratet.
Projektet fremlægges,
når kommunen vurderer:
1. Der er overvejende
enighed i
styregruppen
2. Der kan opnås politisk
godkendelse
3. Projektet kan
påklages uden
hjemvisning Skitseprojekt
Rådgiver Styre-gruppe
Kommune
Projekteringsfase
29
2. Fremmeperiode
Projekteringsfase
Borgermøde
1. Anlægs- og driftsudgifter
2. Forslag til bidragsfordeling
3. Sagens gennemførelse
4. Oprettelse af kystbeskyttelseslag
5. Ekspropriation
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
1. Sagen skal gennemføres eller afvises
2. Oprettelse af kystbeskyttelseslag
3. Ekspropriation
Afgørelser meddeles 4 ugers klagefrist
Indkaldelse til borgermøde
mindst 4 uger før mødet.
Indkaldelsen vedlægges
forslag til
kystbeskyttelseslags-
vedtægt
Ca. 8 ugers
sagsbehandlingstid (inkl. 5
ugers udvalgsarbejde)
4 ugers høringsfrist
X antal uger
30
2. Fremmeperiode
Sagen fremsendes til Kystdirekto-
ratets godkendelse
Sagsbehandling
Kystdirektoratets afgørelser:
1. LBK 267 (Kystbeskyttelsesloven)
2. BEK nr. 579
(VVM-bekendtgørelse for søterritoriet)
3. BEK nr. 874
(Habitatbestemmelser)
Høri
ng a
f div
ers
e
myndig
heder
Teknis
k
behandling
4 u
gers
kla
gefr
ist
4 u
gers
høri
ngsp
eri
ode
Sagsb
ehandlingst
i-
den k
om
mer
an p
å
Kyst
dir
ekto
rate
t
31
Behandling i Kystdirektoratet
SLUT
