Upload
doannga
View
214
Download
1
Embed Size (px)
Citation preview
NOTAT
Fugtteknisk og mikrobiel undersøgelse i i SFO-institutionen
Rollingen, Gl. Strandvej 2 i Fakse
Sag nr. 257-15 Notatet er udarbejdet den 12. oktober 2012 af Lotte Pia Uttrup.
Sag 257_15
Side 2 af 7
Rekvirent Faxe Kommune, Industrivej 2, 4683 Rønnede. Baggrund Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn den 16. august 2012 udstedt påbud om undersøgelse i institutionens øverste og mellemste etage. Formål Undersøgelsen har til formål, at få afklaret om der er begrundet mistanke til skimmelvækst på ydervægge, og i givet fald hvad årsagen er til skimmelsvamp i ejendommen. Ejendommen og relevante fakta Ejendommen er en villa-ejendom i 2½ plan opført omkring 1900. Der foreligger plantegninger men ingen konstruktionsbeskrivelse over ejendommen. Nederste etage afventer pt. renovering for opstigende grundfugt. Etagen er ryddet og stuen ’Rottehullet’ er aflåst. Der foretages løbende udluftninger ved gennemtræk i ’Rottehullet’, dog uden at åbne døre til trappeopgangen. Jeg henviser til notatet af den 2. juli 2012. Taget blev udskiftet for ca. 2 år siden. For ca. 13 år siden blev der etableret omfangsdræn og foretaget udvendig efterisolering af kælderydervæggene/fundamentet. Der er ikke etableret mekanisk ventilation i ejendommen. Orienterende undersøgelser Efter aftale med Kim T. Rasmussen, fra Faxe Kommune, blev undersøgelsen foretaget den 13. september og den 21. september 2012 af bygningsingeniør Lotte Pia Uttrup. Generelle forhold Ved undersøgelsen kunne der umiddelbart ikke registreres muglugt, som er karakteristisk for skimmelvækst. Øverste etage På øverste etage er der flere kviste. Kvistene fremstår med skadet pudslag på kvistflunkene, og forekommer forsøgt udbedret med hårde masonitplader. Enkelte steder forekommer masonitpladerne bulet og ’deformeret’ efter fugt. Partielt kan der registreres forhøjet fugt i kvistflunkene.
Sag 257_15
Side 3 af 7
Kvist med masonitplade (øverste etage) Kvist med masonitplade – skadet pudslag bag masonitplade
Mellemste etage Der kan generelt registreres forhøjet fugt i vægfladerne i karnappen (varierende fra 80-135 digits med Gann Hydromette UNI I). Vævet forekommer partielt løstsiddende og er forholdsvist nemt at gennembryde og trække til side. Ved gennembrydninger forekommer det blotlagte pudslag partielt skadet, misfarvet med synlig skimmelvækst og tydelig muglugt.
Karnappen - partiel åbning af vævet i venstre side Karnappen – 2 partielle åbninger af vævet i højre side
Facadeydervæggen til venstre for karnappen er i den øvre del med forhøjet fugt i et omfang på mindst 50% (ca. 80-140 digits med Gann Hydromette UNI I). Fugten er aftagende fra loftet og nedad til. Bagtrappen Bagtrappen fremstår generelt meget snavset og med rengøringsstandard langt under middel. Under skråvæggen er der skjolder efter tidligere vandskade. Ved undersøgelsen kunne der ikke registreres forhøjet fugt i ydervæggen. Omkring skjolderne er der misfarvninger og skadet malingslag. På nederste repos fremstår væggene med fugtskadet maling og puds samt ’delaminerede’ linoleumsfliser. På reposen er der oplag er vejsalt.
Sag 257_15
Side 4 af 7
Bagtrappen – skjolder under skråvæggen Bagtrappen – fugtskadet ydervæg, linoleumsgulv (og oplag
af vejsalt)
Der er ingen varmekilde i bagtrappen, dvs. der er ingen mulighed for opvarmning af trappeopgangen i fyringssæsonen. Yderdøren forekommer forholdsvist ringe isoleret. Fortrappen På fortrappen fremstår vægfladerne på reposen mellem øverste og mellemste etage nymalet med nyere hessian. Fastsiddende hessian blev gennembrudt for destruktiv undersøgelse. I gennembrydningen kunne følgende konstateres:
- Ingen muglugt
- Ingen synlig skimmelvækst
- Ingen forhøjet fugt (ca. 40 digits med Gann Hydromette UNI I).
Fortrappen - partiel åbning af fastsiddende hessian Fortrappen – ingen misfarvninger i gennembrdyningen
Målinger med Gann Hydromette UNI I med enheder i digits er for materialevægtfylde på 1.200-1.800 kg/m3 – eksempelvis teglsten/mursten:
Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt 20-40 40-60 60-80 80-110 110-130 >130
Ved aflæsning over 130 digits må der - uanset vægtfylde – påregnes begyndende forekomst af frit vand i konstruktionen.
Sag 257_15
Side 5 af 7
Til påvisning af henholdsvis skimmelvækst og levedygtig skimmelforekomst udtog jeg i alt 11 prøver på væggene/kvistene. De udtagne prøver er markeret på bilag 2 og 3. På bilag 1 er beskrevet, hvilke fugtmåleinstrumenter jeg har brugt ved undersøgelsen. Mikrobielle prøver
Mycometer-test Jeg bruger mycometer-test til at undersøge om der foregår skimmelvækst på den aktuelle bygningsdel eller overflade.
Følgende steder har jeg udtaget mycometer-test:
Test nr. Rum Konstruktionsdel Analysesvar Bemærkninger
My. 1 Ml. etage – grupperum
Karnap – bag væv ved loftet B = moderat skimmelvækst Myco-værdi = 425
My. 4 Ml. etage – grupperum
Karnap – ml. to vinduer A = ingen skimmelvækst Myco-værdi = 4
My. 6 Trappen – øverste/ml.
På ydervæggen bag hessian ved repos
A = ingen skimmelvækst Myco-værdi = 15
My. 8 Øv. etage - personalerum
Kvist – på flunkevæggen C = massiv skimmelvækst Myco-værdi = 1.333
My. 9 Bagtrappe På ydervæggen ved øverste repos B = moderat skimmelvækst Myco-værdi = 388
My. 11 Øv. etage – grupperum
Kvist – på flunkevæggen C = massiv skimmelvækst Myco-værdi = 512
Analysesvarene for mycometer-testene er vedlagt som bilag 4. Aftryksplader Jeg bruger aftryksplader til at bestemme, hvilke og hvor mange skimmelsvampearter, der kan påvises på den aktuelle bygningsdel eller overflade. Følgende steder har jeg udtaget aftryksplader:
Plade nr. Prøvested Konstruktionsdel Dyrkningssvar Andel fugt-skadesvampe
Bemærkninger
Pl. 2 Ml. etage – grupperum
Karnap / på væg bag væv Massiv forekomst* 100 % Skadet pudslag
Pl. 3 Ml. etage – grupperum
Karnap / på væg bag væv ca. 1,7 m over gulv
Massiv forekomst* 100 % Forhøjet fugt
Pl. 5 Ml. etage – grupperum
Karnap / på væg bag væv ca. 1,7 m over gulv
Massiv forekomst* 100 % Synlig skimmel
Pl. 7 Øv. etage – grupperum
Kvist / på buen bag væv Massiv forekomst** 100 % Løstsiddende væv
Pl. 10 Bagtrappe På ydervæggen (ved øverste repos) Moderat forekomst - - - Misfarvet
* Der er påvist dominerende forekomst af levedygtige skimmelsvampe i ren kultur ** Der er påvist en eller flere dominerende forekomster af levedygtige skimmelsvampe.
Dyrkningssvarene for aftrykspladerne er vedlagt som bilag 5. Undersøgelsesmetoden og grænseværdierne prøverne er beskrevet i appendiks, bilag 1. Vurdering og konklusion Overordnet konklusion Undersøgelsen har vist følgende overordnede forhold:
· at, kvistflunkene på øverste etage fremstår partielt opfugtet med skimmelvækst til følge
Sag 257_15
Side 6 af 7
· at, karnappen på mellemste etage fremstår opfugtet med skimmelvækst til følge
· at, fortrappen umiddelbart fremstår umiddelbart uden forhøjet fugt i ydervæggen
· at, bagtrappen fremstår med vandskadede vægflader efter tidligere vandskade
· at, bagtrappen fremstår meget snavset
· at, en fugt- og skimmelsanering af de fugtskadede flader anses for nødvendigt. Skimmelsvamp Mycometer-test På kvistene er der med mycometer-testene påvist massiv skimmelvækst. På karnappen er der påvist ingen til moderat skimmelvækst fra 4 til 425 enheder. På fortrappen er der ikke påvist skimmelvækst. På bagtrappen er der påvist moderat skimmelvækst med 388 enheder. Aftryksplader Med aftrykspladerne er der påvist massiv forekomst af levedygtige skimmelsvampe på karnappens vægflader og på kvisten i øverste etage. På bagtrappen er der, med aftrykspladen udtaget på det misfarvede område, påvist moderat forekomst. Skadesårsager Årsagen til den såvel den forhøjede fugt og det skadede pudslag på kvistflunkene og på karnappens ydervægge skal primært søges i tidligere og mangelfuldt udbedrede vandskader fra tidligere utæt tag, tidligere utætte vinder samt formentligt tidligere skadede tagrender. Skadesårsagen skal også ses i kombination med massive ydervægge samt kuldebroer. Derudover anses det for uhensigtsmæssigt at beklæde f.eks. kvistflunke med masonitplader pga. risiko for kondens som følge af kuldebroer. Oplag af vejsalt i trappeopgangen øger fugtproblemerne udover manglende varmekilde og ringe isoleret dør. Skadesomfang og risikovurdering Skadesomfanget på øverste etage vurderes at omfatte samtlige kviste samt omkringliggende vægflader. Skadesomfanget på mellemste etage vurderes at omfatte hele karnappen samt tilstødende facadeydervægge. Skadesomfanget på fortrappen vurderes at være af mindre omfang. Jeg kan ikke afvise, at det samlede skadesomfang kan øge risiko for helbredsgener for personer der opholder sig i institutionen. Skadesomfanget på bagtrappen vurderes at omfatte anslået 30-40% af facadeydervæggen samt ca. 1 m af nedre vægflader ved yderdøren. Sandsynligheden og risikoen for helbredsgener vurderes at være betydeligt mindre såfremt grupperummet på mellemste etage lukkes af indtil saneringen af vægfladerne er foretaget. Jeg anbefaler derfor, at saneringen foretages snarest muligt. Midlertidige forhold Indtil saneringen påbegyndes anbefaler jeg øget udluftning og øget rengøring af samtlige vandrette flader i institutionens lokaler – også flader over ’nå-højde’. Dette gælder også bagtrappen.
Sag 257_15
Side 7 af 7
Derudover bør såvel voksne som børn opholde sig udendørs i det omfang det kan lade sig gøre. Øget rengøring vil reducere risiko for helbredsgener betydeligt for såvel personale som for institutionens brugere. Anbefaling Jeg anbefaler følgende overordnede tiltag i prioriteret rækkefølge:
· grupperummet på mellemste etage lukkes af/aflåses og forsegles
· inden løsøret flyttes/medtages til nye lokaler rengøres løsøret for synligt støv, ved aftørring og støvsugning. Tekstiler maskinvaskes ved almindelig maskinvask
· øget rengøring af samtlige flader i øvrige lokaler
· der udarbejdes en samlet handlingsplan for institutionen i forbindelse med sanering af alle etagerne
· i handlingsplanen skal der påregnes sanering af samtlige kviste, hele karnappen samt vægfladerne på bagtrappen.
Jeg anbefaler, at LPU undersøger, beskriver, følger og godkender fugt- og skimmelsaneringen i ejendommen. Bilag
1. appendix til dette notat
2. planskitse med analysesvar, øverste etage
3. planskitse med analysesvar, mellemste etage
4. analysesvar for mycometer-test
5. dyrkningssvar for aftryksplader.
Appendiks til notat
BILAG 1
Undersøgelsen Undersøgelsen sker på baggrund af vores byggetekniske erfaringer og By og Byg Anvisning 204: ’Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (2003)’ og By og Byg Anvisning 205: ’Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst (2003)’. Vurdering Vi understreger, at undersøgelsen ikke alene er vurderet ud fra forekomsten af bakterie- og skimmelvækst og skimmelsvampe, men er en del af en samlet vurdering af byggetekniske forhold og -tilstande, fugtforhold, svampearter og omfanget af både skimmelvæksten og skimmelsvampeangrebet. Handlingsplan og anbefalinger Bygningsdele der er inficeret af skimmelvækst skal enten afrenses eller udskiftes. Sker dette ikke er der fortsat risiko for vækst af skimmel og fortsat risiko for påvirkninger fra skimmelsvampe i indeklimaet. Vi understreger, at årsagen til fugt- eller skimmelskaderne skal elimineres senest i forbindelse med skadesudbedringen. Hvis ikke årsagen bliver elimineret, opstår der igen problemer med fugtskader i og på konstruktionerne. Rådgiver under renoveringsarbejder Vi anbefaler, at LPU Rådgivende Ingeniør beskriver, følger og kontrollerer fugt- og skimmel-renoveringen. Vores tilsyn sikrer, at anbefalingerne i undersøgelsen bliver fulgt og sker bl.a. med tilsyn af renoveringen og med kontrolprøver af afrensede bygningsdele. Måleinstrumenter og registreringer Fugtmålinger i murværk og beton Ved undersøgelsen har vi anvendt en kapacitetsfugtmåler af fabrikatet Tramex til orienterende måling af aktuelle fugtniveauer på konstruktioner i beton og murværk. Målingerne er opdelt i henholdsvis ingen forhøjede fugtniveauer, lettere forhøjede fugtniveauer og forhøjede fugtniveauer i skalaen fra 0-100, hvor skalaen fra 0-30 er acceptabelt og målinger over 70 er uacceptabelt. Målinger i beton og murværk supplerer vi ved målinger med instrumentet Gann Hydromette UNI I. Målinger i kernen af f.eks. terrændæk eller betonelementer bores huller á Ø14 mm, og der anvendes et fugtspyd med kappe på. Målingen registreres ved hjælp af multiinstrumentet Testo 635.
Fugtmålinger i træ og pladebeklædninger som gips etc. Til fugtmålinger i træ og gips bruger vi en stikbensføler af mærket Delmhorst J-2000/SC. Træ måles i % træfugt og afhængig af træsorten er træfugten fra 0-14 % acceptabelt medens træfugt over 20 % er uacceptabelt. Dataloggere Med dataloggere af typen Testo 175-H2 registrerer vi rumluftens temperatur og luftfugtighed hvert 10. minut i 1-2 uger. Hygrometer Øjebliksmåling af rumluftens luftfugtighed og temperatur måles ved en hygrometer Testo 608-H2. Fugtaftegninger Fugtaftegninger er visuelle spor af tidligere vandskader og misfarvninger, og kan skjule f.eks. synligt angreb af skimmelsvamp. Luftkvalitet Muglugt i luftkvaliteten er tegn på bakterie- eller skimmelvækst og er uacceptabelt i indemiljøet. Oplever vi muglugt bliver det beskrevet i notatet. Rengøringsstandard og indretning Rengøringsstandarden bliver vurderet ud fra et indeklimateknisk synspunkt. Er der ingen bemærkninger i notatet anser vi ikke rengøringskvaliteten for et problem. Mikrobielle prøver Bygnings- og fugtrelaterede bakterier og skimmelsvampe er et symptom på et fugtproblem. Der er tre anerkendte metoder til at udtage prøver på udvalgte konstruktionsoverflader: Aftryksplader Aftryksplader er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium kan konstateres, hvilke slægte/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte konstruktions-overflade. Dyrkningspladerne indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika for at begrænse eventuel bakterievækst). En uvildig mikrobiolog inkuberer efter prøveudtagningen prøvepladerne i ca. en uge. Dyrkningssvar Af et dyrkningssvar ses forekomster af levedygtige svampesporer i den enkelte prøve. Forekomsten er ikke et udtryk for, hvad der visuelt kan ses i den aktuelle bygning. I dyrkningssvarene nævnes skimmelsvampene ved slægtsnavn (f.eks. Cladosporium). I enkelte tilfælde
artsbestemmes svampen også (f.eks. Cladosporium sphaerospermum, hvor sphaerospermum er artsnavnet). I øvrige tilfælde er efterfølges slægtsnavnet af enten sp. eller spp., som angiver at der er henholdsvis én eller flere arter af den pågældende slægt i prøven. Dyrkningssvarene deles op i kategorierne: ingen vækst, ringe vækst, moderat vækst og massiv vækst (jf. By og Byg Anvisning 204: ’Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvamp (2003)’). Kategorierne er defineret som: Ingen forekomst, dvs. 0 kolonier på den enkelte prøve. Ringe forekomst, dvs. fra 1 til 10 kolonier på den enkelte prøve. En mængde af svampesporer, der er acceptabel. Moderat forekomst, dvs. fra 11 til 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne mængde anses for at være uacceptabel når det drejer som om en følgeskade efter en vandskade eller et fugtproblem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Massiv forekomst, dvs. mere end 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne forekomst anses altid for at være uacceptabel når det drejer sig om en følgeskade efter en vandskade eller et fugt-problem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Når der ikke er tale om bygningsrelaterede fugt- og vandskadesvampe, er der tale om normalt udendørs forekommende skimmelsvampe som f.eks. Alternaria, Cladosporium sp. og almindelig snavs som f.eks. mucor. Særligt biologisk aktive skimmelsvampe, SBAS Kan der i prøverne påvises én eller flere kolonier af enten Aspergillus versicolor, Chaetomium spp, Fusarium, Memnoiella, Penicillium expansum, Stachybotrys chartarum eller Trichoderma viride (harziaum) bør det undersøgte rum ikke tages i brug inden en sanering er foretaget. Dette gælder også selv om de skimmelangrebne områder er mindre end 1 m2. Dette skyldes at disse skimmelsvampe afgiver giftstoffer (mykotoksiner), som er mistænkt for at kunne påvirke immunforsvaret. Mycometer-test Mycometertest-metoden er en kvantitativ undersøgelses-metode, som viser i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i svampe-biomassen, og fortæller ikke hvilke skimmelsvampeslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium.
Enzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af skimmelsvampe. Analysesvar Analysesvaret angives i Mycometer-niveauer: A = Mycometer-tal ≤ 25: Niveauet for skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 25 < Mycometer-tal ≤ 450: Niveauet for skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af skimmelsvamp, men kan også skyldes ophobning af svampesporer pga. f.eks. ringe rengøringsstandard C = Mycometer-tal > 450: Niveauet af skimmelsvamp er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes skimmelvækst, og er uacceptabelt. BactiQuant-test Som mycometer-testen er BactiQuant-test-metoden også en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår bakterievækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i biomassen, og fortæller ikke hvilke bakterieslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Bakterieenzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af bakterier. Analysesvar Analysesvaret angives i Bactiquant-værdier: A = Bactiquant-værdi ≤ 20: Niveauet af bakterier er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 20 < Bactiquant-værdi ≤ 350: Niveauet af bakterier er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af bakterier, men kan også skyldes ophobning af bakterier eller snavs f.eks. pga. ringe rengøringsstandard C = Bactiquant-værdi > 350: Niveauet af bakterier er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes bakterievækst, og er uacceptabelt.
NO
TE
:
• P
røveudta
gnin
gsste
d
Mik
ro
bie
lle p
røver:
My X
M
ycom
ete
r-te
st
nr.
x
Pl X A
ftry
kspla
de n
r. x
Mik
ro
bie
lle d
yrkn
ing
s-
og
an
aly
sesvar:
l
Ingen t
il r
inge v
ækst/
fore
kom
st – M
yconiv
eau A
l
Modera
t væ
kst/
fore
kom
st
- M
yconiv
eau B
l
Massiv
væ
kst/
fore
kom
st
- M
yconiv
eau C
Ro
llin
ge
n, G
l. S
tran
dve
j 2
Øve
rste
eta
ge
Mik
rob
iel u
nd
ers
øg
els
e
LP
U 1
2. okt
ober
2012
sag 2
57_15
Ski
tse
ej m
ålfa
st
BIL
AG
2
NO
TE
:
• P
røveudta
gnin
gsste
d
Mik
ro
bie
lle p
røver:
My X
M
ycom
ete
r-te
st
nr.
x
Pl X A
ftry
kspla
de n
r. x
Mik
ro
bie
lle d
yrkn
ing
s-
og
an
aly
sesvar:
l
Ingen t
il r
inge v
ækst/
fore
kom
st – M
yconiv
eau A
l
Modera
t væ
kst/
fore
kom
st
- M
yconiv
eau B
l
Massiv
væ
kst/
fore
kom
st
- M
yconiv
eau C
Ro
llin
ge
n, G
l. S
tran
dve
j 2
Mell
em
ste
eta
ge
Mik
rob
iel u
nd
ers
øg
els
e
LP
U 1
2. okt
ober
2012
sag 2
57_15
Ski
tse
ej m
ålfa
st
BIL
AG
3
Bygning: Rollingen, Gl. Strandvej 2, Fakse Prøvetagningsdato: 13/9-12 og 21/9-12 Prøver taget af: LPU Rekv. nr.:
Bemærkninger: Sags nr.: 257_15
Prøve nr.
Prøvested Før rens
Efter rens
MycoMeter tal
A B C
1 Grupperum 2.4 – karnap, på væggen bag vævet ved loftet X 425 X
4 Grupperum 2.4 – karnap, på væggen mellem 2 vinduer X 4 X
6 Trapperum ml øverste og mellemste – på ydervæggen bag hessian
X 15 X
8 Kvist – på flunkevæggen X 1.333 X
9 Bagtrappen – på ydervæggen ved øverste repos X 388 X
11 Kvist – på flunkevæggen X 512 X
A = MycoMeter-tal £ 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau.
B = 25 < MycoMeter-tal £ 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes ophobning af svampesporer, men kan dog i enkelte tilfælde skyldes vækst af skimmelsvampe.
C = MycoMeter-tal > 450. Målingen viser massiv vækst af skimmelsvamp.
Analysen er udført af Certificeringsnr.: DK005MR
LPU laboratorium Den 12. oktober 2012
Mycometer®
-Surface Skimmelsvamp på overflader
BILAG 4
Faxe KommuneFrederiksgade 64690 Haslev
Att.: Kim T. Rasmussen Haslev den 12. oktober 2012
Dyrkningssvar (V8-agar)
Lokalitet: Rollingen, Gl. Strandvej 2 Sag nr.: 257_15
Prøver udtaget af: LPU Rekv.nr.:
Bemærkninger: Prøveudtagningsdato: 13. september 2012 og21. september 2012
Pl.
nr.
>50 Acremonium strictum
2 Karnap / på væg bag væv
>50 Penicillium sp.
>50 Penicillium sp.
23 Cladosporium herbarum
>50 Mucor sp.
>50 Penicillium sp.
1 Aspergillus sp.
5 Mucor sp.
10 Penicillium sp.
CFU - Colony Forming Units
Ingen forekomst = 0 kolonier (CFU)
Ringe forekomst = 1 – 11 kolonier (CFU)
Moderat forekomst = 12 – 49 kolonier (CFU)
Massiv forekomst > 50 kolonier (CFU)
* Der er påvist forekomst af en særlig biologisk aktiv skimmelsvamp (SBAS)
Identifikation af
skimmelsvampe
Antal
kolonier
Mellemste etage -Grupperum
Karnap/ På væg bag væv ca. 1,7 m over gulv
Lokale
BagtrappePå ydervæggen (ved øverste repos)
Bygningsdel/prøvested Forekomst (CFU)
Massiv forekomst
Mellemste etage -Grupperum
Karnap/ På væg bag væv ca. 1,7 m over gulv
Øverste etage - Grupperum
Kvist / på buen bag væv
10
7
5
3 Massiv forekomst
Massiv forekomst
Massiv forekomst
Moderat forekomst
Mellemste etage -Grupperum
BILAG 5