Kanonbådsjolle.

A propos kanonbådsjolle-pro-jektet er det vel på sin plads atoplyse lidt om deres betydningog funktion i datiden.Uddrag af artikel skrevet af John MaaløLarsen.

Englænderne havde bortført næstenhele den danske flåde i efteråret 1807.Nu skulle der handles hurtigt.Løsningen blev bl.a., at der opkastedesarmerede skanser overalt langs de dan-ske kyster for at beskytte skibsfartenog hindre fjendtlig landgang, og mangik i gang med en flådeopbygninguden sidestykke – i hvert fald hvadantal fartøjer angik!Allerede fra 1780`erne havde man iDanmark eksperimenteret med rokan-onbåde af forskellige typer og klasser.Man endte med at holde sig til den

såkaldte »kallundborg-klasse« – ogsåbenævnt »den chapmanske kanonbåd«efter dens svenske konstruktør.Blandt kanonbådenes største fordelevar, at de kunne anvendes på lavt vandog sejle selv i vindstille.På værfter i Danmark og Holsten byg-gedes under krigen 118 kanon- og 16morterchalupper, samt 20 kanonjoller –langt de fleste i krigens første år.Kanonchaluppen/kanonbåden – beteg-nelserne bruges i flæng– var 20 m lang, 4,5 m bred og havdeet dybtgående på 1,2 m.Deplacementet var ca. 40 tons.Byggematerialet var fyr og stykprisenså lav (3.000 – 5.000 rigsdaler), atkredse bag indsamlinger eller privatevelhavere kunne donere kanonbåde tilorlogsflåden.Hovedbevæbningen var to 24- eller 18-punds kanoner, en i hver ende. Undersejlads stod kanonerne i bunden af far-tøjet for at bedre balancen. Først vedudsigt til kamp blev de bakset op påplads i stævnen/agterstavnen, hvorstævnportene blev fjernet. Man sideret-tede kanonen med selve båden. Enkanonbåd medførte 160 fuldkugler og30 skråsække; sidstnævnte indeholdtsmå jernkugler kaldet skrå eller kar-dæsker; op til 20 % af fuldkuglernekunne erstattes af granater. Endvideremedførtes 1340 pund krudt – som skul-le holdes tørt! Typisk var skudkaden-cen et skud pr. 3 1/2 minut. Desudenvar der monteret to eller fire 4-pundssvingehaubitser.Fartøjet var primært et rofartøj frem-drevet med 30 årer, otte meter lange oghver betjent af to roere, men det varogså udrustet med to spryd- eller lug-gersejlbærende master, der kunne rej-ses ved frisk vind.

2

Indhold:

Aktivitetskalender side 3Organisation side 4Personalia side 13Nyt fra bestyrelsen side 31Skyttelav side 27

Næste nummer udkommer:Ultimo oktober 2011

Sidste frist for indlevering af stof er:15. september 2011

Deadline for annoncer:15. september 2011

Forsidefoto: Kjeld V. Jensen

3

AAAAkkkktttt iiii vvvv iiii tttt eeee tttt sssskkkkaaaa llll eeeennnnddddeeeerrrrMåned Dato Klokken Hvad sker

August 02 1000 Stuen åbner efter sommerferien

17 Haderslev Marinehjemmeværn besøger stuen

27 0815 Vi skal i kamp med Fregatten. Vi mødes på Slipshavn kl.

0815 og tager i mod Fregat Kaptajnen fra 2010 som kommer

sejlende.

Der efter er der morgenmad i kantinen, i hangaren skal vi

kæmpe i mod den fjendtlige fregat. Efter slaget er der frokost

med ledsagere kl. 1300 i stuen, hvor præminerne bliver over

rakt. (50 + 125kr.)

Der vil være læskende drikke til købs under slaget.

September 01 0600 Afgang til Stralsund fra Stuen

04 1700 Ankomst fra Stralsund

05 0745 Flagdag for udsendte soldater. Vi sætter flaget kl.0800 til

"Der er ingen ting der maner" efter er foreningen vært ved

kaffe og brød.

Ledsagere velkomne. (Uniform)

12 1400 Øvedag for koret.

18 Stuen lukket. Distriktsmøde.

Uge 38 Der arbejdes på et kursus i hjertestarter

26 1400 Øvedag for koret

Oktober 03 1000 Pudsedag mød op og få messingen til at skinne. Willy sørger

for det kulinariske.

13 1800 Foredrag feltpræst i Afghanistan. (uniform) menuen følger.

24 1400 Øvedag for koret.

25 Stuen lukket.

November 06 Stuen lukket Distriktsskydning

07 1400 Øvedag koret

21 1400 Øvedag koret

December 05 1400 Øvedag koret

10 1230 Julefrokost 125 kr.

18 1400 Juletræ for medlemmernes børn, børnebørn og oldebørn 50 kr.

19 1400 Øvedag koret

20 1900 Vi synger julen ind og slutter med gløgg og æbleskiver á 25 kr.

Obs! Tilmeldingslisterne vil være fremlagt i stuen 1. måned før det pågældende arrangement.

4

B e s æ t n i n gFormand Børge Ferning, Lærkeparken 19 Nyborg, Tlf.: 6531 6395

mail: blhferning@mail.dkNæstformandJørgen C. Henrichsen, Gyldenrisvænget 5 Nyborg, Tlf.: 6531 3996

mail: jchenrichsen@mail.dkKassererFinn Moltke Kristensen, Karensvej 14 Nyborg, Tlf.: 6531 7136

mail: fmoltke@mail.dkSekretærKarl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1. Nyborg, Tlf.: 6533 2220

mail: karleriks@gmail.comBest.medlemBjørn Andersen,Valmuevej 5 Nyborg, Tlf.: 2442 2480

mail: bjoerna@mail.dk

S u p p l e a n t e r

Henning Carlsen, Mosevej 2 B Nyborg, Tlf.: 5046 4135mail: hc2575@yahoo.dk

Erik Dyrskov Rasmussen, Rønnebærvænget 26 Nyborg, Tlf.: 65315550mail:erikdyrskov@dbmail.dk

Ebbe Rasmussen, Skovvej 31 Nyborg, Tlf.: 65314009mail: ebberas@turbopost.dk

StuenBanjermesterKnud Geisler Rasmussen, Odinsvej 7 Nyborg, Tlf.: 6531 2945

KvartermesterWilly K. Jensen, Sprotoften 60, 1. Nyborg, Tlf.: 2695 8876

mail: w.k.j@sprotoften.dkB l a d r e d a k t i o n

Ansvarshavende redaktørBørge Ferning, Lærkeparken 19 Nyborg, Tlf.: 6531 6395

mail: blhferning@mail.dk

Redaktør og Web-designKarl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1. Nyborg, Tlf.: 6533 2220

mail: karleriks@gmail.com

MarinestuenVesterhavnen 70 A Nyborg, Tlf.: 6530 1576Hjemmeside: www.marineforeningennyborg.dk

5

6

7

Udover de 60 roere bestod mandskabetaf en chef, to kanonkommandører ogen rorsmand, i alt en besætning på 64.De to kanonmandskaber sad ved deårer, der var nærmest kanonerne.Under kamp var der derfor årer, somikke var bemandede.Tildelingen af håndvåben vekslede. Fraoktober 1809 skulle der »så vidtmuligt« være 20 geværer med bajonet-ter, 30 pistoler, 10 entrebiler og 15-20halvpiker pr. båd, samt et sidevåben(huggert/sabel/pallask) pr. mand. Dervar tale om en forholdsvis stor norme-ring, hvilket skyldtes, at kanonbådeneoftere skulle afslutte kampen medentring end et stort orlogsfartøj, hvorkanonerne afgjorde udfaldet.Saltvand og søluft var hårde ved våb-nene, og man havde store problemermed vedligeholdelsen.Tjenesten om bord var barsk; mand-skab og materiel kunne kun nødtørftigtbeskyttes mod vejrliget, ligesom detvar begrænset, hvad der kunne medfø-res af forsyninger.Morterchaluppen havde samme stør-relse som kanonchaluppen, men varkun udstyret med 24 årer, da morterenoptog plads midt i båden.Der byggedes også kanonjoller og let-tere fartøjer af forskellige typer, bl.a.kanonbarkasser med 14 eller 16 årer,armeret med en 4-punds kanon og to 4-punds svingehaubitser. Barkassernevar især velegnede til rekognoscering.To kanonbåde udgjorde en peleton. Ensøofficer var chef for peletonen og detene fartøj, det andet førtes sædvanlig-vis af en månedsløjtnant, som normaltvar en kaptajn eller styrmand fra han-delsflåden, der gjorde midlertidig tje-neste i orlogsflåden – forløberen forvore dages reserveofficerer. Det kunne

også være en erfaren kadet.To peletoner udgjorde en division, todivisioner en bataljon og to eller flerebataljoner en eskadre. Betegnelsen flo-tille brugtes om det samlede antal far-tøjer tilhørende samme station.Kanonchaluppen kunne kun kæmpe isvag vind eller allerhelst i vindstille. Etfartøj måtte ikke kæmpe alene, derskulle være mindst to sammen.Taktikken bestod i at lægge sig vedfjendens stævn eller agterstavn, så manikke kunne beskydes af hans bredside;selv skød man så ødelæggende lang-skibsskud. Man var nødt til at kæmpepå relativ stor afstand, 500 – 700 m, forikke at blive ramt af kardæsk- ellerhåndvåbenild. Når fjenden så ud til atvære nedkæmpet, nærmede man sig ogkunne eventuelt afslutte kampen medentring. Handelsskibe tvang man tilovergivelse med skydning ellerentring.Logistiske problemer var nemme atløse. I de fleste havnebyer fandtes faci-liteter til reparation af de små både,mad og vand kunne man hente ethvertsted på kysten, erstatningsmandskab tilbetjening af årerne kunne hvervesblandt fiskere og sømænd og ammuni-tion skaffes i nogle af de 214 skanser,der nåede at blive opkastet langs dedanske kyster – de otte af dem vedNyborg.Bådene blev vinteroplagt i skure ellerunder åben himmel, sædvanligvis påkanonbådsstationerne.

Kanonbådsstation i NyborgHøjeste prioritet efter nederlaget tilEngland har søforsvaret af hovedsta-den. Da det er nogenlunde på plads,bliver Nyborg det første sted i provin-sen, hvor der stationeres kanonbåde.

Schønheyder får kommandoen overstationen. Skibsmateriellet begrænsersig i første omgang til kongebådenSØEORMEN, samt en nyindkøbtsmakke, der er ombygget til kanonbåd– kaldet den »de Coninske kanonbåd«efter donoren, etatsråd og storkøbmandFrederic de Coninck; chefen på denneer donorens søn, sekondløjtnant Louisde Coninck.Her og nu er det også nok. Den engel-ske flåde har forladt danske farvandeallerede midt i november, og først 9.december 1807 er de to skibe på pladsved Slipshavn. I de kommende år bli-ver Nyborg (med Slipshavn) den stør-ste kanonbådsstation i Danmark udenfor Køben-havn. Herfra kan man over-våge Storebælt, genere engelske kon-vojer under gennemsejling, opretholdeforbindelsen mellem landsdelene – også skal der trods krigen stadig opkræ-ves den såkaldte strømtold ved gen-nemsejling af bæltet. I fredstid lå der etvagtskib ved Slipshavn for at fange desyndere, som prøvede på at unddragesig tolden; nu bliver dets opgaver over-taget af kanonbådene.Udviklingen i antallet af orlogsfartøjerved stationen i Nyborg er som følger:1807: Kongebåden SØEORMEN, dende Coninske kanonbåd.1808: Briggen FAMA, kongebådenSØEORMEN, den de Coninske kanon-båd, 11 kanonchalupper og 4 morter-chalupper. En del af året ligger de firemorterchalupper og fire af kanoncha-lupperne ved Svendborg og Fåborg.SØEORMEN og FAMA mistes ikamp. En erobret engelsk kanonbåd til-går.1809: 16 kanonchalupper og 4 morter-chalupper. Fire af kanonchalupperne erudstationeret i Svendborg og Fåborg.

Tre brigger,SAMSØ, ALSEN og TURBULENT.En kanonbarkasse.1810: 12 kanonchalupper og 4 morter-chalupper.1811: 16 kanonchalupper og 4 morter-chalupper fordelt på Nyborgog Lohals.1812: 10 kanonchalupper og 4 morter-chalupper. Kun fire kanonchalupperaktiveres, de øvrige fartøjer oplægges.1813: 16 kanonchalupper. 8 af demudstationeres et par månedertil Holsten. Mange er her kun for atvære lagt op – det samme gælder brig-gen BORNHOLM.1814: Otte både forlægges til Lillebælt.Stationen nedlægges.Desuden råder stationen de fleste årover et antal mindre rofartøjer og sej-ljoller, samt diverse hjælpefartøjer.Mandskabsmæssigt er der i de størsteår tale om mere end 1100 mand.Mandskab og materiel kræver megetplads. Bl.a. opbevares en del af materi-ellet i Vor Frue Kirke. I 1811 påtalerden visiterende biskop den uro, detmedfører, at man bringer materiel udog ind under selve gudstjenesten. Ogsåkirkens tårn bliver brugt: herfra holderman øje med englænderne i Storebælt.Kanonbådsstationen 1808Året starter koldt med is i bæltet og påNyborg Fjord, så SØEORMEN sendesi vinterhavn ved Flensborg under kom-mando af Schønheyder.I januar kommer en forordning om, atroflotillerne skal underlægges denlokale øverstkommanderende hæroffi-cer – på Fyn generalløjtnant vonRantzau. Denne ordning viser sig atvære yderst upraktisk, da roflotiller fraforskellige områder tit kæmper sam-men – hvem har så i sidste ende kom-

8

9

10

11

SÅ MANGLER DER IKKE NOGETBøjdenvej 3 - 5, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 66 00

Åbningstider: Mandag - fredag: 9 - 19. Lørdag: 8 - 16

12

13

PP EE RR SS OO NN AA LL II AA

Dato Skibsnr. Navn År

31. aug 224 Jørn Nørgaard Nielsen 60

25. sep 398 Leif Ruelykke Christensen 75

10. okt 421 Frits Bach Nielsen 80

19. okt 446 Arno Christensen 75

21. okt 101 Vagn Petersen 70

01. nov 373 Jens Anton Stilbjerg Andersen 75

N Y E M E D L E M M E R473 Funder Nielsen

475 Svend Aage Lind

476 Ole Hansen

477 Jens Erik Nørskov Olsen

478 Bo Greger Jørgensen

479 Poul Nissen

480 Jan Brodersen

I h i lses velkommen om bord

F o r e n i n g s j u b i l æ u m i 2 0 11

38 Karsten K. Jensen 2540 Flemmert Demant Danielsen 25

431 Børge Emil Hansen 25

F ø d s e l s d a g e

14

Når I alligevel er ude at købe stort ind lørdag formiddag, så læg vejenforbi Stuen og nyd den lækre lørdagsbuffet.

Marinejubilarer i 2011Årgang Hovednr. Navn År66117 Jørn Langholm 40 1971

76655 John Slangerup 40 1971

79799 Frank Skotland Pedersen 40 1971

65293 Knud Egeløkke Langkilde 50 1961

65582 Bjarne Harholm 50 1961

68064 Carl-Johan Iversen 50 1961

72995 Ole Jørgen Bay-Schmith 50 1961

78229 Finn Wagner 50 1961

78439 Ebbe Køller Tønnesen 50 1961

78600 Kurt Jacobsen 50 1961

61494 Bent Larsen 50 1961

37987 Aksel Møller 60 1951

66652 Ebbe Rosenbæk 60 1951

67773 Preben Madsen 60 1951

79265 Arne Lindeskov Pedersen 60 1951

15

16

mandoen?7. februar meldes om engelske skibeved Skagen, og samme dag erklæresStorebælt isfrit. Det sømilitært mestbegivenhedsrige år i Nyborgs historieer oprundet!Danmark er nu allieret med NapoleonsFrankrig, og herfra sendes over 30.000franske og spanske soldater op for atangribe Sverige, som Danmark af trak-tatmæssige årsager har erklæret krig.Disse tropper må nødvendigvis overStorebælt, inden den engelske flåde erpå plads. Udskibningen skal foregå påtre transportflåder samlet vedSvendborg, Kerteminde og Slipshavn.Schønheyder befales tilbage på singamle post som chef for søtransportvæ-senet i Svendborg, da der i forvejen eren særskilt søtransportchef i Nyborg.SØEORMEN sejler under kommandoaf næstkommanderende til Slipshavn,hvor den sammen med den deConinske kanonbåd skal beskyttetransportflåden. Kong Vinter griberind: sidst i februar fryser Storebæltatter til, Schønheyder får i stedet kom-mandoen over transporterne overLillebælt, som imidlertid også spærresaf is.Midt i marts er Storebælt igen isfrit –men 16. marts ankrer en engelsk fregatop ved Sprogø; de fransk/spanske styr-ker er fanget på den forkerte side afStorebælt, og med undtagelse af 3500spanioler kommer de aldrig længere,da det danske linjeskib, som skal jagefregatten bort, besejres i søkampen vedSjællands Odde, hvor bl.a. Willemoesfalder.Fra Kiel ankommer 15. marts briggenFAMA (18 kanoner – 54 mand) underkommando af premierløjtnant O. F.Rasch til forstærkning af bevogtningen

af transportskibene ved Slipshavn.Derfra ankommer også et antal nybyg-gede kanonbåde og fire morterchalup-per.Senere på året overtager Schønheyderatter kommandoen over stationen, ogsekondløjtnant T. E. Rosenørn bliverny chef på SØEORMEN.De fire morterchalupper og fire afkanonchalupperne udstationeres tilSvendborg og Fåborg. Kanonbåds-peletonen ved Fåborg udmærker sig ien kamp ved Bjørnø, hvor den får lok-ket to engelske brigger ind på grundtvand. Efter fem timers fægtning, hvorhver kanonbåd kæmper mod en brig,må den danske styrke opgive viderekamp, da næsten al ammunitionen erbortskudt, og der ikke er folk nok til atgennemføre en entring.28. juni udnævnes Schønheyder 33 årgammel til kaptajnløjtnant.Samtidig beordres flotillen i Nakskov –otte kanonbåde under premierløjtnantC. Wulff – til at underlægge sig hanskommando.25. juli angriber Schønheyder fra skjulbag Agersø en svensk konvoj, der sej-ler nordpå under beskyttelse af en fre-gat og en brig. De to orlogsskibe sejlerforrest, og da de er passeret, bryderkanonbådene frem, og det lykkes demat komme ind midt i konvojen ogudskære fire skibe herfra. Den svenskebrig vender og angriber, men afstandener for stor. Nogle engelske orlogsskibe,der ligger fast stationeret ved Sprogø,sender armerede barkasser til hjælp,men da de danske kanonbåde gør frontmod dem, trækker de sig hastigt tilba-ge.1. august har Schønheyder kommando-en over tyve kanonbåde fra Nyborg,Korsør og Skelskør, der skal angribe en

17

engelsk orlogsbrig, som ligger vedKnudshoved og er til fare for forbin-delsen over bæltet.2. august ankrer den ved Agersø. Davinden hen ad aften løjer af, beslutterSchønheyder sig for at angribe. Eftertre kvarters kamp overgiver briggensig. Den har da to døde og seks såredeog er stærkt medtaget på såvel skrogsom rigning. Der er tale om TIGRESS(14 kanoner – 45 mand), der bugserestil Nakskov af kanonbådene.Deres besætninger lider ingen skaderbortset fra ømme rygge og vabler ihænderne. De har da roet og kæmpetuafbrudt i 16 timer!Admiralitetet udtaler sin tak til Schøn-heyder. Briggen istandsættes og anven-des et par år som kadetskib. 1815 sæl-ges den på auktion.Efter denne kamp lægger Schønheydersig ved Albuen på Lolland med sinekanonbåde. Han og hans flotille er der-for ikke i Nyborg den skæbnesvangre9. august, hvor det eneste egentligesøslag, der i historisk tid har stået påNyborg Fjord, udkæmpes.De tidligere omtalte transportskibe –57 i alt – ligger nu inde i fjorden underbevogtning af FAMA og SØEOR-MEN. De spanske tropper har gjortoprør og er gået over på engelsk side.De har besat Nyborg fæstning med til-hørende kystbatterier og forlangerunder engelsk trussel om at bombarde-re Nyborg transportskibene udleveret,så de kan komme væk fra Fyn.Nyborgs kommandant, oberst Gylden-crone, befaler Rasch at udlevere trans-portflåden; men Rasch henholder sig tilen ordre fra Schønheyder, der er hansnærmeste foresatte, om ikke at ladenoget transportskib forlade havnen.Rasch og Rosenørn lægger sig med

bredsiden til foran transportskibene ognægter at udlevere dem. Englænderneangriber med en brig, to bombeskibe,tre kanonbåde og to armerede fartøjer,alt imens spaniolerne beskyder de todanske skibe fra fæstningens volde, toaf kystbatterierne og et bevægeligt felt-batteri. Efter en halv times ulige kampovergiver Rasch sig, lidt senere måRosenørn følge trop. Dan-skene mistersåvel de to orlogsskibe som transport-flåden, der dog senere leveres tilbage;fire mand er døde, 16 sårede og 78taget til fange. Englænderne har endræbt og to sårede.1808.Gyldencrone indgiver en klage overRasch til von Rantzau, som sender denvidere til kongen; men klagen afvises,og såvel Rasch som Rosenørn gøresåret efter til Riddere af Dannebrog.Spaniolerne sejles i første omgang tilLangeland. Man forbereder et storstiletangreb på dem med franske tropper. ISvendborg samles 140 transportskibeeskorteret af 13 kanon- og 4 morter-chalupper.Det hele fuser dog ud og ender med ethalvhjertet og helt unødvendigt bom-bardement af det spanske bivuakområ-de foretaget af to kanon- og to morter-chalupper. Tre spanioler dræbes, og endel huse ødelægges. Da man frygter, despanske tropper vil angribe Lolland,beordres Schøn-heyder til NakskovFjord med en del af sin styrke.25. august kan han indberette, at spa-niolerne har forladt Langeland om bordpå transportflåden og engelske orlogs-fartøjer – bl.a. FAMA (der forliser isnestorm ved Bornholm i december1808) og SØEORMEN (som under detangliserede navn SALORMAN lidersamme skæbne nær Ystad året efter).

18

Herefter vender han tilbage til Nyborg,hvor hans kanonbåde medvirker vedtransporten af de 3500 spanioler, derstår på Sjælland og nu er krigsfanger,som skal overgives til de franske styr-ker i Holsten.3. september har Schønheyder kom-mandoen over 21 kanonbåde fraNyborg, Korsør og Nakskov. De angri-ber de to engelske orlogsbrigger KITE(16 kanoner) og MINX (13 kanoner)og nogle kanonbåde, der ligger tilankers ved Sprogø med opbragte pri-ser. Det linjeskib, som normalt liggerher, er gået til Romsø efter friskt vand.Kl. 10 om aftenen er de engelske skibeomringet, og de udsættes for en øde-læggende kanonild. MINX kapperankertovet og flygter, mens KITEbeskydes på klos hold med både kuglerog skrå.Hvert skud træffer, og kun en pludse-ligt opstået vind redder englænderne,der undslipper efter halvanden timesforfølgelse. Briggen er dog så hårdtmedtaget, at den må søge til Göteborg,hvor den repareres. Besætningens taber to dræbte og tretten sårede, hvorafen del senere dør af deres sår.Danskerne befrier priserne og erobreren kanonbåd (2 kanoner), som Schøn-heyder efter reparation i Svendborgindlemmer i sin styrke. Den får fra1809 station ved Fladstrand (Frederiks-havn) under navnet PRISE NR. 1.Englænderne generobrer den i 1811.KITEs chef indsender en meget malen-de rapport om kampen.Ifølge denne skulle briggen have sæn-ket en kanonbåd med 70 mand ombord. I virkeligheden er de danske tabto døde og to sårede. Af samme rapportfremgår det også, at briggen har misteten tredjedel af mandskabet og er skudt

fuldstændigt til vrag. For danskerne erdet en tak for sidst: KITE er den engel-ske brig, der var med til at tvingeRasch og Rosenørn til overgivelse påNyborg Fjord nogle uger tidligere!I november oplægges de fire morter-chalupper, og officererne herfra over-flyttes til transportskibe, som skal gå tilNorge med hårdt tiltrængte forsyning-er.Årets sidste træfning i danske farvandefinder sted 11. november, da Schøn-heyder angriber et linjeskib og noglekanonbåde, der ligger til ankers nordfor Sprogø. Englænderne anvender ennyslags granater, som sprænger i luftenover danskerne og sender skrå ned overdem. Der er dog ingen tab, og kulingtvinger ham til at returnere til Nyborg.27. december lægges alle danskekanonbåde op – bortset fra to afSchønheyders divisioner. Storebælt erisfrit, der er stadig engelske skibe ibæltet, og forbindelsen mellem lands-delene skal opretholdes.Det er nu så koldt, at Schønheyderrekvirerer 660 køjetæpper og anmoderom et varmt sted til folkene, når de er iland!Kanonbådsstationen 1809Vinteren er begyndt tidligt, og den bli-ver en af de strengeste, man længe haroplevet. Allerede først i januar erStorebælt frosset til og al skibstrafikumuliggjort.28. januar belønnes Schønheyders hid-tidige indsats med et ridderkors.På Fyn afskediges von Rantzau somøverstkommanderende og erstattes afPrins Christian af Hessen.3. marts afgår orlogsbriggerneSAMSØ, ALSEN og den erobredeengelske TURBULENT fraKøbenhavn for at tage station ved

19

130 tm)

Se www.ol t .dk med 10.000 numre med pr iser !

Odense LAVPRIS Tømmerhandel A/SLumbyvej 75 * 5000 Odense C * Tlf. 66182793 * Mobil 20451360

e-mail: info@olt.dk * www.olt.dk

20

Lillenæs 30 * 7000 Fredericia

21

LYKKES FODKLINIK

Fodbehandling på klinik og i kundens eget hjemTidsbestilling mellem kl. 8 og 17 på tlf. 22 43 25 41

Vinkelvej 15 D lok. 6 • Sundhedscentret Solhøj • Dk-5800 Nyborgwww.lykkesfodklinik.dk • lykkesa@hotmail.com

f o r h and l e r a fR A L E I G H - N I S H I K I - E S B E N

K o m o g p r ø v R A L E I G H E L - C y k e lBottechia Racing Team Cykler

Budcykler * Anhængere * Børnecykeltrailere

Alt i tilbehør og reservedele * Reparationer på eget værksted

OLE SUHRSGADE 1 * NYBORGErik Davidsen * Tlf.: 65 31 56 96

C i t y C y k l e r Ø s t f y n

www.fkfo.dk

Jørgen Thomsen Nyborg Aps

Nu også farvekopiering!

22

Desværre har prisudviklingen gjort det

nødvendigt at hæve prisen på

lørdags-frokosten fra

kr. 60- til kr. 70-

Der har desværre været lørdage, hvor nogle ikke har

kunnet få frokost, fordi der ikke var mere mad ved deres

ankomst.

Det anbefales derfor at melde sig til fro-

kosten i god tid, så kabys personalet kan

beregne mængden af mad.

23

P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r

Medlemsemblemet:Medlemsemblemet er foreningens ejendom og bæres ved alle sammenkomster iMarineforeningen.Emblemet bæres ikke udenfor foreningen, hvor kendingstegnet i stedet kan benyttes.

Påklædning:I Marineforeningen er der ikke "uniformstvang", men en ensartet påklædning skaberfællesskab.Du vil derfor hurtigt kunne konstatere, at kammeraterne normalt er iklædt blå blazer,grå benklæder, skjorte og slips.Dertil kommer naturligvis, at man bærer foreningens blazer-emblem og slips.

Kontingentbetaling:Afdelingen bestemmer selv størrelsen af kontingentet, hvoraf det på sendemandsmødetvedtagne beløb af afdelingens kasserer indsendes til landsforeningen til dækning af defælles udgifter - herunder ikke mindst medlemsemblemet.Det er derfor vigtigt, at kontingentet indbetales straks ved modtagelsen af opkrævnin-gen fra kassereren.

"Under Dannebrog":Som medlem vil du 6 gange om året modtage foreningens blad.Det fremsendes gennem Avispostkontoret, og kan kun ske, såfremt der er opgivet nøj-agtig og fuldstændig postadresse.

Adresseændring:Skal altid straks meddeles afdelingen, som derefter informerer landskontoret, der såinformerer Avispostkontoret.

Andet:Om det ønskes, er der mulighed for flagets tilstedeværelse ved bisættelse/begravelse.

Kontaktadresse:FormandBørge FerningLærkeparken 195800 NyborgTlf.: 6531 6395

24

OPTAGELSESBLANKETUdfyldes nøjagtigt og tydeligt med maskin- ellerblokskrift og sendes til afdelingsformanden.

Marineforeningens afdeling for: NyborgIfølge lovenes § 24 skal der inden optagelse erlægges indskud samt kontingentfor det første år.

Fulde navn

Nøjagtig adresse: Gade/Vej, Nr., Etage, th./tv./mf.

Post Nr.: By Fødselsdag og År

Telefon: E-mail adresse:

Gjort tjeneste ved Søværnet:

Indkaldelsesår: Tjenestested:

Andet (sæt kryds)

Marinehjemmeværnet: Handelsflåden: Erhvervsfisker: Forsvaret: Øvrige:

Har du tidligere været medlem af en Marineforening?

Afdeling: Fra år: Til år: Står du i restance?:

Proponent:

Navn: Underskrift:

Det bekræftes, at nævnte ansøger opfylder dei vedtægternes § 5 anførte optagelseskreterier:

Dato Afdelingsformand Dato Underskrift

Reserveret Marineforeningens Landskontor

Ovennævnte ansøger er optaget i Marineforeningen med

Hovednummer: Lokalnummer:

Oprettet i medlemskartotek den: Tilmeldt Avispostkontoret den:

Med venlig hilsenLandskontoret

Ansøger

25

◊ Bonde glas

◊ Reparationsarbejde alm. Ruder

◊ Termoruder

◊ Kran- og traktorruder

◊ Glas til både

◊ Drivhusglas

◊ Forsikringsarbejde udføres

◊ Blyruder

◊ Spejle

◊ Renovering af døre

og vinduer

Tlf. : 65 31 06 02

Mob.: 40 35 66 02

Fax: 65 31 39 02

V æ r k s t e d : N y m a r k s v e j 8 9

26

27

Nyborg Marineforenings Skyttelav

Bestyrelse:Formand: Bjørn Andersen, Valmuevej 5, 5800 Nyborg.Tlf. 24422480, e-mail: bjoerna@mail.dkKasserer: Henning Carlsen, Mosevej 2BTlf. 50464135, e-mail: hc2575@yahoo.dkSekretær: Henny Alvarez, Vægtergade 4, 5800 NyborgTlf.: 65310963 - 25327764Fritz Blidegn, Fjordvej 32, 5800 Nyborg. Tlf.: 65315421.Ib Nedergaard, Fjordvej 3, 5800 Nyborg.Tlf: 65317237/25371991. e-mail: nedergaard@pc.dkRevisor: Poul Nielsen, Vinkelvej 9, 5800 Nyborg.Tlf: 65315021/30541809. e-mail: poul-hanne@mail.dk

OPRÅB!

Til Marineforeningens medlem-mer.

Haves:

Fantastiske skydebaner.

Fantastiske skyttekammerater.

Sjove – billige sammenkomster.

Søges: Legekammerater i modenalder.

Vi mødes onsdag 1830-2100 ogsøndag 1000-1200, hvor vi hygger

os med skydning og kammerat-ligt samvær ( en øl eller to).

15 meter sæsonen starter igenonsdag d.28/9 Kl. 1830.

M.V.H.

NyborgMarineforeningsSkyttelav

28

Nyborg. De udgør en særskilt brigflo-tille under kommando af kaptajnløjt-nant Johannes Krieger og er såledesikke underlagt Schønheyder.Roflotillen har dog førsteprioritet: daden mangler mandskab til mortercha-lupperne, tages det fra briggerne.Vi skal helt frem til 1. april, før statio-nen kan melde klar med fjortenkanonchalupper og fire morterchalup-per; af førstnævnte udstationeres enpeleton i Svendborg og en i Fåborg.9. april lægges divisionen fra Lohalsmidlertidigt ved Nyborg, da husene dertil underbringelse af besætningerneikke er færdige.Der tilgår yderligere to nybyggedekanon-chalupper fra Kiel.I maj iværksætter Schønheyder sam-men med nakskovflotillen og tredelinger af Fynske Ridende Jæger-korps et storstilet angreb på englænder-ne ved Romsø, hvor en engelsk konvojligger for vindstille.Den er beskyttet af ikke mindre endfem linjeskibe, to fregatter, tre brigger,en kutter og fire kanonbåde. Man ved,at englænderne flere gange er gået iland på Romsø for at tørre tøj og skaf-fe brænde og friskt vand.Om aftenen d. 18. maj landsætterSchønheyder 78 jægere og to søoffice-rer med 100 matroser fra kanonbådenepå øen. Selv lægger han sig med restenaf de to flotiller i skjul bag Stavresho-ved.Øen bliver afsøgt; da der ikke findesfjendtlige styrker, går detachementet iskjul bag træer og buske.Næste morgen kl. 7 lægger fire engel-ske robåde til ved strandbredden.Nogle få englændere forbliver ved lan-dingsstedet, mens resten ubekymredegår ind på øen. Danskerne iler ned til

bådene, der trods kraftig beskydningnår at stikke til søs. En officer, tounderofficerer og 91 mand, samt syvfruentimmere lades i stikken og tagestil fange. Et aftalt signal sættes for attilkalde kanonbådene.Inden disse når frem, angriber englæn-derne under heftig ild Romsø med tiarmerede barkasser, der bestrygerstranden med kardæsker og sårer enjæger. Men de fynske jægere modtagerdem med en så præcis og levendegeværild, at de bliver tvunget til atvende om. Under flugten bliver barkas-serne angrebet af Schønheyders kanon-både, der splitter dem fuldstændigt, ogde lider store tab. Det ene linjeskibåbner en voldsom ild mod øen, meningen bliver ramt.23. maj er roflotillerne tilbage vedNyborg. De sejler straks videre, dabriggen ALSEN er gået på grundmellem Vresen og Fyn. En engelsk fre-gat, MELPOMENE (44 kanoner), ogto linjeskibe har jaget briggen ind pålavt vand, og de ligger nu øst forVresen for at tage den. De fjerner sig,da Schønheyders kanonbåde viser sig.Roflotillerne sejler videre til Lohals forat være klare til angreb på førnævntekonvoj.Allerede dagen efter er der gevinst. Omaftenen ankrer konvojen op mellemSprogø og Langeland. Klokken halv-tolv angriber kanonbådene den inteta-nende MELPOMENE, der er sejletvæk fra linjeskibene og ligger for vind-stille. En dansk kanonbåd rammes.Synkefærdig kæmper den videre, menmå til sidst hjælpes ind til land.Efter en times fægtning opstår en syd-lig brise, som fører fregatten i sikker-hed under linjeskibenes kanoner, ogSchønheyder beslutter at opgive videre

29

kamp for ikke at lide yderligere tab.Fregatten har fem døde og 29 såredeog er så medtaget på både skrog og rig-ning, at den ved hjemkomsten tilEngland et par måneder senere kasse-res som fregat og omklassificeres tiltroppetransportskib.30. maj står konvojen for en frisk nord-lig brise gennem bæltet, og kanonbåde-ne returnerer til deres stationer.For indsatsen på Romsø og kampenmod MELPOMENE tilkendegiverkongen skriftligt sin tilfredshed medSchønheyder.Selv om man slås indbyrdes, kan manogså forhandle. Den engelske chef forstyrken i Storebælt foreslår Schønhey-der en byttehandel: hvis den må gå indtil Nyborg og købe proviant til mar-kedspris, vil han lade danske småskibepå bæltet være i fred; Schønheyder tak-ker pænt nej!I løbet af året bliver de engelske kon-vojer så stærkt beskyttede, at det ikkelængere er muligt at angribe dem.Årets sidste konvoj gennem Storebæltbestår af 100 handelsskibe bevogtet affire linjeskibe, to fregatter og en brig;hertil kommer de orlogsskibe, der i for-vejen er stationeret ved Sprogø.I september oplægges briggen TUR-BULENT i Nyborg havn som logiskibfor en kanonbådsbesætning.Sidst på året lægges morterchalupper-ne op, kanonbådene forbliver armere-de.Kanonbådsstationen 1810Vinteren bliver lang, men ikke særligstreng. Dog fryser fjorden til, menSlipshavn er isfri. Her stationeres tolvkanonbåde og fire morterchalupper.Schønheyder får endnu et år som chef.Peletonen i Svendborg og divisionen iLohals underlægges også ham.

SAMSØ og ALSEN afgår til Norge.Det resterende mandskab indkaldes17. marts, og alt er klar 31. marts.De engelske konvojer er stærkerebeskyttet end nogensinde før; yderlige-re ligger der ved Sprogø til stadighed tolinjeskibe for at passe på flotillerne iKorsør og Nyborg. Al konvojeringforegår nu gennem Storebælt for atundgå passage af det snævre Øresund.Flotillerne i bæltet er ude, hver gang enkonvoj passerer, men uden resultat. Engang imellem lykkes det at standse etenkelt skib, der forsøger at unddragesig betalingen af strømtolden.Ked af lediggang samler Schønheyderubemærket storebæltsflotillerne vedNakskov i håb om, at fjenden er mereuforsigtig så langt sydpå. 18. juni er depå plads, men der bliver ikke noget atforetage sig, så 1. juli er de tilbage vedstationerne. Admiralitetet roserSchønheyder for hans foretagsomhed,men samtidig får han en indirektereprimande: under kanonbådenes fra-vær lykkedes det fjenden at tage flereskibe ved Korsør, så fremover skal der-være mindst en division tilbage vedhver station.De store konvojer fortsætter gennemStorebælt. 23. juli passerer 23 orlogs-skibe med 280 handelsskibe og 27. juli11 orlogsskibe med 186 handelsskibe.Når de ankrer for natten, omgives de afstærke patruljer, der hindrer udskæringaf priser.Schønheyders kanonbåde er på rovhver gang, men først 3. september erder fangst. Flotillerne fra Nyborg,Korsør og Nakskov er samlet vedSlipshavn, og vinden løjer af, netopsom en nordgående konvoj på omtrent160 skibe er ud for dem. Forrest sejleret linjeskib og en fregat, agterude yder-

30

ligere to linjeskibe. Da der er langtmellem disse to grupper, angriberkanonbådene, og det lykkes dem attvinge fire skibe til overgivelse ved atskyde på dem. De engelske orlogsskibeskyder længe og heftigt igen, men derer for langt, og ilden har ingenvirkning. Kanonbådene kan dog ikkekomme tilbage til Slipshavn, men split-tes og søger med priserne til Korsør ogMusholm. Derved har Schønheyderbrudt bestemmelsen om, at der altidskal være mindst en division vedNyborg, hvilket han undskylder megeti sin rapport til admiralitetet.I efteråret udstyres nogle af storebælts-flotillerne med barkasser fra Holmen.De kan ro hurtigere end de tungekanonbåde og bruges mestendels tilrekognoscering. Endvidere får flotiller-ne tilladelse til selv at anskaffe sig defornødne sejlbåde, så man kan udnyttevinden. Herefter slipper næsten ingenkonvoj gennem bæltet uden tab.Hvor effektive disse små både er, serman tydeligt i de mørke oktobernætter.Den 15. oktober ankrer en rekordstorkonvoj ved Romsø – omkring 600skibe! Første angreb udfører tre sejlbå-de fra Nakskovflotillen 18. oktober omaftenen; de opbringer fire skibe.Næste nat er det nyborgflotillens tur.Konvojen ligger nu for anker mellemAgersø og Langeland, og to sejlbådeindbringer hver sin galease. To nættersenere gentages succesen med sammeresultat.6. november udskæres en brig af enkonvoj mellem Lolland og Langeland.8. november bliver barkasserne iStorebælt hjemkaldt til Holmen, 28.december oplægges alt andet skibsma-teriel på stationerne, og det mandskab,der kan undværes, får orlov frem til 1.

marts.Kanonbådsstationen 1811 – 14For første gang siden oprettelsen skul-le Schønheyder i 1811 ikke være cheffor kanonbådsstationen. Det ærgredeham utvivlsomt af især én grund: hanville fremover gå glip af gode prise-penge (betaling for opbragte fjendtligeskibe og deres laster).Som chef for roflotillen havde han fået10 % af de prisepenge, der tilfaldt flo-tillens fartøjer, og var han selv skibs-chef, fik han sammen med de andrechefer sin andel af yderligere 10 %.Han modtog ved to senere priserets-domme forskud på 15.000 og 16.000rigsdaler. Der var da også eksemplerpå, at tjenstgørende officerer ved roflo-tillerne protesterede voldsomt, hvis deblev beordret i land som fx lærere vedSøkadetakademiet.Emnet for denne artikel erSchønheyder, men lad os for lokalhis-toriens fuldstændigheds skyld gørekanonbådsstationen færdig:I stedet for Schønheyder blev kaptajn-løjtnant P. F. Wulff chef for 16 kanon-og 4 morterchalupper ved Nyborg ogLohals. Som understregning afSchønheyders indsats som koordinatori Storebælt kan nævnes, at der nu blevudnævnt en særskilt chef for alle flotil-ler i bæltet: den tidligere nævnte brig-flotillechef, nu kaptajn JohannesKrieger, som således atter fik station iNyborg.Årets første konvoj bestående af 18orlogsskibe og 180 handelsskibe stodned gennem Storebælt 20. maj. 22kanonbåde angreb den, men det lykke-des kun at udskære en enkelt galeaseladet med kul.30. august gik det nær galt. Efter etmislykket angreb på en konvoj blev

31

kanonbådene fra Nakskov ogNyborg/Lohals ud for Langelandangrebet af tre linjeskibe og en brig.Seks af bådene led store skader efter atvære blevet beskudt i halvanden time.Ved et under var der kun en dræbt ogfire sårede, takket være »… samtligeOfficerer og Mandskab, deres Mod,Standhaftighed og Anstrængelse…«,som det hedder i Kriegers indberetningom kampen.Krieger havde dog én ubetinget succes:han blev i 1811 fuglekonge i NyborgFugleskydningsselskab af 1801!I 1812 blev kaptajn C. P. Flensborgchef for stationen i Nyborg og en lillestyrke ved Langelands batteri.Ved Nyborg stationeredes ti kanoncha-lupper og fire morterchalupper.Kun de fire af kanonchalupperne blevaktiveret.Overkommandoen over alle flotiller iØresund og Storebælt overgik til kon-treadmiral J. C. Krieger.Hvor hårdt, saltvandet var ved flotil-lens håndskydevåben, fremgår af enindberetning fra maj 1812: »Der er vedNyborg Station 110 Geværer og 97Pistoler, der er ubrugelige, disse skalombyttes« – hvilket de blev.Dette år lykkedes det ikke for kanon-bådene at udskære priser, men i ly afmørke og usigtbart vejr havde bæltflo-tillernes mindre robåde og uautorisere-de sejlfartøjer adskillige succeser.Andre forsøg mislykkedes og kostedebl.a. to månedsløjtnanter livet.I 1813 var såvel tildelingen af skibs-materiel som chefen den samme somåret før. Endvidere tilgik kanonbåde fraandre stationer og briggen BORN-HOLM til oplægning.I sidste halvdel af året blev Danmarkangrebet sydfra af fjendtlige hærstyr-

ker, så kanonbåde fra bl.a. Nyborg flyt-tedes i august til Neustadt i Holsten,hvor de lå til midt i oktober for atbeskytte den holstenske østkyst.Kaptajn Flensborg blev chef for samtli-ge de der stationerede kanonbåde.I 1814 var nederlaget en kendsgerning.Man frygtede nu angreb på de danskeøer, så i januar forsøgte man at samlekanonbåde i Lillebælt til forsvar afFyn. Otte både fra Nyborg nåede frem,men så frøs bæltet til.19. januar 1814 kom en kongelig kund-gørelse om, at der var sluttet fred medalle fjendtlige magter, og at alt skullesættes på fredsfod.Som følge heraf blev kanonbådsstatio-nen i Nyborg nedlagt.Selv om de danske kanonbåde havdevundet mange små enkeltsejre, havdede dog på intet tidspunkt hindret denengelske flåde i det baltiske område i atnå sit mål: opretholdelse af handelen iØstersøen med henblik på at omgå fast-landsspærringen!

Bestyrelsen kan meddele, at der underferielukningen er foretaget reparationaf en utæthed i taget ved pyramiden.Derudover er der som vanligt gjort renti Stuen.

32

Dejlig naturskøn campingplads 10 km syd forNyborg. Mange pladser med flot udsigt overStorebælt, til Broen og Langeland. Gode bade ogfiskemuligheder. 2 legepladser med bl.a. hoppepu-der og mooncarbane. Beach-volley, petanque, bil-lard og bordtennis. Dværggeder, kaniner, får ogæsler. Snobrødsaftner for børnene, fællesgrill, fribådetræk. Ny toiletbygning samt minimarked.Mulighed for leje af hytter og campingvogne.

Lersey Allé 25, Tårup, DK-5871 FrørupTlf. +4565371199*Fax +4565371179http://www.taarupstrandcamping.dke-mail: mail@taarupstrandcamping.dk

33

JOHANNES VOSSBUTIKSTORVETFRISENGÅRDSVEJ5800 NYBORGTLF. 65 31 01 33

34

35

ALT INDEN FOR HVIDEVARERSHAVEREKØKKENMASKINERPERSONLIG PLEJESOLARIER

Vestergade 33 - NYBORG - TLF. 65 30 22 23

Kom hjem med det rigtige

John Ytting NielsenAldershvilevej 48, 5800 Nyborg

JOHN YTTINGReg. Revisor

Rådgivning - BogføringRevision - Regnskaber

Tlf. 65 31 77 45

www.ytting.dkFax 65 31 66 25

Reg. Revisor

Nymarksvej 61

Støt vore annoncørerDe støtter os