NULskrald - Miljøstyrelsen · 2016. 4. 5. · NULskrald mindre affald — mere liv rapport. I 2014 har vi i s ønderborg k ommune og s ønderborg Forsyning udført projekt Nulskrald

NULskraldmindre affald — mere liv

rapport

I 2014 har vi i sønderborg kommune og sønderborg Forsyning

udført projekt Nulskrald Boligforening hos boligforeningen B42s

lokale afdeling i Morbærhegent i sønderborg. projektet er udført

ved hjælp af midler fra Miljøstyrelsens pulje til implementering

af regeringens ressourcestrategi. Målet er at, projektet skal give

viden og inspiration til landets kommuner, så vi kan opnå et

'danmark uden affald', hvor 50 % af husstandenes affald bliver

sorteret fra til genanvendelse. I sønderborg kommune har vi

allerede opnået en genanvendelsesandel på 37 %, ved sortering

af 4 fraktioner i boligforeninger og 6 fraktioner i haveboliger,

Boligforeningeraffaldsindsamling og sortering i boligforeninger er et af de

områder, som giver renovationsselskaberne meget store ud-

fordringer. de centrale problemstillinger er, at lejlighederne

her typisk er små, og der er langt ned til skraldespanden. tidli-

gere affaldsanalyser har understreget, at der her er en tendens

til at den nuværende sortering ikke fungerer optimalt. derfor

har det været interessant at tage udgangspunkt i et etagebyg-

geri, som har det svært med affaldssortering. Vi har udvalgt

Morbærhegnet, en afdeling i boligforeningen B42, som har en

bred målgruppe, flere lejlighedsstørrelser og ligger isoleret i

et afgrænset område.

Inspirationen til Nulskrald Boligforening kommer af to tidligere

Nulskraldsprojekter i Nordjylland, hvor der har været opstillet

en forsøgsperiode for beboerne i parcelhuse i kommunerne.

Nulskrald konceptet bygger på en idé om, at vi i gennem aktiv

kommunikation og vidensdeling samt en fleksibel drift, kan på-

virke borgerne til at sortere så meget som muligt fra til genan-

vendelse og sidst, men ikke mindst, at lade borgerne bestemme,

hvad der er vigtigt og nemt for dem.

INtro

sIde 2 · INtro

nUlskrald Boligforening

• foto: Torben a. Sørensen, B42

Med udgangspunkt i de tidligere Nulskraldsforsøg, har vi be-

sluttet at afprøve metoden, dog i et format, som passer til eta-

geboliger. Målet er at belyse og skabe en større forståelse for

sorteringsmulighederne i denne type bolig ved hjælp af bebo-

erne selv. det betyder også, at de personer, der har deltaget i

forsøget, har haft en vigtig rolle i forhold til at skabe ny viden

i danmark.

denne rapport er en sammenfatning af de erfaringer og re-

sultater, vi har fået igennem forsøget. Vores nye erfaringer

kommer til at danne grundlag for den fremtidige sortering

af genanvendeligt affald i kommunen. I rapporten vil vi også

præsentere de forberedelser og processer, som har ført til en

større forståelse for, hvordan vi i kommunen kan blive bedre

til at genanvende vores affald.

Vi vil gerne sende en stor tak til Boligforeningen B42 og be-

boerne i Morbærhegnet i sønderborg, som har givet os stor

inspiration og gjort os mange erfaringer klogere.

Venligst

sønderborg Forsyning

og sønderborg kommune

SIDE 4 VIsIoN

SIDE 10 kICk-oFF

SIDE 12 erFarINGer

SIDE 16 MÅlGrUppeNs tIlGaNG

SIDE 20 ForsØGsperIodeN

SIDE 28 ØkoNoMI

SIDE 29 resUltat

SIDE 31 aFrUNdING

SIDE 6 plaNlÆGNING

SIDE 18 INddraGelse aF BorGerNe I MorBÆrHeGNet

INdHold

sIde 3 · INtro

citat BeBoer

“Nulskrald er en ny start på at sortere affald og prøve noget nyt”

Nulskrald Boligforening har været båret af vores overbevisning

om, at det skal være beboerne i Morbærhegnet, som bestemmer

dagsordenen for projektet. derfor har det været vigtigt for os,

at før forsøgsperioden fik skabt et rum og en atmosfære, der

gjorde det både interessant, nyttigt og trygt for beboerne at

deltage. derfor har vi arbejdet ud fra simple præmisser, som

har haft til hensigt at motivere beboerne til at deltage aktivt

i forsøget.

• aktiv og anerkendende dialog på flere

forskellige platforme, hvor vi kan møde beboerne

• stille forskellige materialer eller

personlig hjælp til rådighed, hvis nogen ønsker det

• stor åbenhed og fleksibilitet i forsøget,

så beboerne selv kan have indflydelse på forløbet

• Ugentlige målinger af affaldets vægt,

som beregnes til vægttab pr husstand

Formålet med forsøget er, at vi skaber en øget forståelse for,

hvordan vi som sønderborg kommune kan opnå en fornuftig

genanvendelsesprocent igennem løsninger, som borgerne i

kommunen føler tilgodeser dem og deres behov. Vi er af den

overbevisning, at borgerne selv er interesseret i at have ind-

flydelse på, hvordan de gerne vil sortere, og derfor tror vi på,

at den bedste løsningsmodel er, at inddrage borgerne selv i

processen. Vi håber ligeledes, at det vil have den effekt, at

sorteringensindsatsen bliver bedre forankret hos dem, som

deltager i projektet.

resultaterne og erfaringerne fra forsøgsperioden skal efter-

følgende bruges til planlægningen af den fremtidige indsam-

lingsløsninger, som kan sikre en højere genanvendelsesprocent

i kommunen. derfor har det været utroligt vigtigt for os, at

forsøgsperioden har synliggjort forskellige nuancer og per-

spektiver.

VIsIoN

sIde 4 · VIsIoN

Vision nUlskrald Boligforening

sIde 5 · VIsIoN

citat BeBoer:

“ Vi har alle et ansvar for sorteringen, da vi også skal

tænke på, at det er vores børn og børnebørns fremtid”

nUlskraldspræmissenså hvad er det, der gør Nulskrald anderledes end alle andre

forsøg på at øge mængden af genanvendelige fraktioner? Noget

af det, vi er faldet for i sønderbog kommune og sønderborg

Forsyning er muligheden for at at lade borgerne være med-

bestemmende og have indflydelse på affaldssorteringen. det

betyder, at ændringen sker i beboernes egne hjem, og derfor

har det været muligt at måle og synliggøre et løbende fald i

mængderne af restaffald. det betyder også, at selv om man

i etageboliger deler skraldespande med naboerne, så har ef-

fekten stadigvæk været væsentlig igennem forløbet.

det har fra starten været vigtigt for os at fortælle, at nulskrald

ikke handler om at være perfekte til at sortere alle fraktioner

rigtigt. da sorteringen typisk foregår i små lejligheder, har et

budskab været, at det handler om at finde en løsning, som den

enkelte bruger kan få til at fungere.

da borgerne i kommunen i dag allerede sorterer i fire frak-

tioner, har vi besluttet at spørge borgerne, hvad de tror, der

skal til, og hvad der vil hjælpe dem med at sortere mere fra til

genanvendelse. det nemmeste ville være at bede borgerne

om at sortere alt deres bioaffald fra, men vi har ikke ønsket at

tage den beslutning på borgernes vegne, hvis borgerne selv er

i stand til at generere en bedre løsning.

Vi har i sønderborg kommune og sønderborg Forsyning søgt

midler hos Miljøstyrelsens pulje til implementering af regerin-

gens ressourcestrategi til udførelse og afvikling af forsøget. der

har været mange overvejelser over, hvornår det vil være bedst

at afvikle forsøget, fordi årstider, ferier og helligdage kan have

stor indflydelse på mængderne af affald. derfor har vi valgt at

afholde forsøget efter påske 2015 for at få et realistisk billede

af dagligdagen i Morbærhegnet.

teamettil udviklingen af projektet har vi benyttet os af projektpar-

ternes interne ressourcer. derfor har vores team bestået af

Martin Frank Mogensen, affaldsplanlægger hos sønderborg

kommune og susanne Jessen Møller, affaldsrådgiver, luise

Hulgaard, affaldsformidler, lisa Nielsen, affaldskonsulent og

Jette Bøjskov, driftchef fra sønderborg Forsyning. projektet er

udført i samarbejde med kommunikationsbureauet tankegang,

som har erfaringer med Nulskraldskonceptet fra de tidligere

forsøg i Nordjylland. I fællesskab har vi arbejdet på at skabe

nogle åbne rammer for forløbet med Nulskrald.

tidsplanselvom Nulskrald er tænkt som en åben og organisk proces, har

vi rent administrativt haft behov for at have nogle overordnede

rammer og datoer for forløbet. derfor er der fra starten blevet

udvalgt en række mærkedatoer til eksempelvis at at introducere

borgerne til Nulskrald, opstart for forsøget og afslutning af for-

søget. koordineringsmæssigt var der et behov for overordnede

rammer for dagene, i forhold til bestilling af mad, trykte medier,

leje af faciliteter og meget mere. dog har vi fra starten været

forberedte på, at alle beslutninger ville kunne blive ændret un-

dervejs, når beboerne blev involveret.

forsøgsperiodenI fem uger bad vi beboerne i Morbærhegnet om at reducere

deres affaldsmængder og madspild samt sortere så meget affald

som muligt ud til genanvendelse. I perioden satte vi indsam-

lingsmateriel op til 7 nye affaldsfraktioner og ydede en ekstra

stor informationsindsats over for beboerne.

inddragelse af ViceVærterInden beboerne i området er blevet taget i ed, er idéen om

forsøget blevet præsenteret for boligforening B42. det skete

ved et møde, hvor både viceværter og områdedirektøren er

blevet inddraget i projektet og er blevet spurgt til råds i forhold

til området. Viceværterne var efter introduktionen været en

aktiv del af driften til de forskellige arrangementer i Morbær-

hegnet. de har også deltaget i festlighederne og været med til

at formidle om Nulskrald til beboerne og har observeret den

ændrede adfærd hos beboerne.

plaNlÆGNING

planlægning

tidsplan

31. MaJ kl. 11

NULSkraLDSfESt

17. aprIl kl. 17-21

kIck-off

NULSKRALDER

BAGGRUND

9. aprIl kl. 17

INtromøDE

17. aprIl - 22. MaJ

forSøgSpErIoDE morbærhEgNEt

projektets sidste og vigtigste medspillere er beboerne i Mor-

bærhegnet. det har fra starten været meget vigtigt for os,

at beboerne har følt sig velinformeret og ordentligt rustet til

forsøgsperioden. I den anledning deltog vi tidligt i forløbet i

en generalforsamling i området, hvor vi fortalte om projektet.

Imidlertid fandt vi ud af, at deltagelsen ved generalforsamlin-

gerne var meget lav, da der kun er mødte fem beboere op. det

sendte os et signal om, at beboerne har andre behov for kom-

munikation, hvilket efterfølgende blev taget til efterretning.

intromødeFor at sikre at så mange som muligt i Morbærhegnet var bevidste

om nulskraldsforsøget, afholdte vi et intromøde centralt i Mor-

bærhegnet. alle husstande fik invitationer i brevsprækkerne,

og disse blev også været hængt op i opgangene. Vores idé med

intromødet var primært at inddrage borgerne i vores idéer til

forsøget og give dem mulighed for at komme med inputs til

processen.

til intromødet var den største prioritet, at beboerne forlod ar-

rangementet med en oplevelse af, at nulskrald er et sjovt forsøg,

hvor de selv bestemmer, hvilke elementer der passer til dem.

de Vigtigste BUdskaBer• du er nulskralder, så snart du gør en lille smule anderledes

• du bestemmer selv, hvad der passer til dig i dit hjem

• Vi er altid klar til at hjælpe dig med spørgsmål, idéer

og udfordringer

• Vi tvinger ikke nogen til at deltage.

INddraGelse

sIde 7 · INddraGelse

inddragelse af borgerne i morbærhegnet

det første arrangement var et intromøde, som foregik i et telt

på en parkeringsplads i Morbærhegnet, hvor en lokal pølsemand

stod for aftensmad til beboerne.

programmet var løst planlagt, fordi vi gerne ville lade dagen

være præget af beboernes spørgsmål og tanker. derfor har var

der kun planlagt enkelte korte oplæg, og derefter en række frie

aktiviteter i form af konkurrencer, lege, skattejagt for børnene,

personlig snak med nulskraldsteamet og meget andet.

program

Velkomst

præsentation af dagens program.

Hvad er nulskrald?

Hvad betyder Nulskrald for vores hverdag?

kaffe og kage

sjov for børn

Børnene finder gemte påskeæg i området.

sortér og vind

spændende konkurrence med gevinster.

Udstilling

studerende laver kreative sorteringsløsninger.

se, hvordan du nemt sorterer affaldet.

goodiebags til alle

Bog om restemad, indkøbsnet og andet godt.

svar på spørgsmål

Få svar på alle de spørgsmål, der er dukket op.

fælles spisning

Vi slutter af med en let anretning.

INddraGelse


erfaringerIntromødet gav os en fornemmelse for målgruppen i området,

og det viste sig hurtigt, at beboerne foretrak den personlige

samtale frem for det åbne forum. det blev en vigtig erfaring for

os, som gjorde at vi fremadrettet gav plads til den personlige

dialog.

Yderligere har vi erfaret, at borgerne er interesseret i emnet og

de flere situationer har været tvivl i forhold til de nuværende

sorteringsløsninger. Her igennem har vi fået bekræftet vores

antagelser, men vi har ligeledes fået et fokuspunkt, som vi har

kunnet arbejde på at forbedre for beboerne.

på intromødet var der også været et ønske om en større synlig-

hed af nulskraldsforsøget. Her har vi blandt andet talt med be-

boerne, om hvordan vi kunne have gjort projektet mere synligt

for dem. Her blev der blandt andet talt om, at der kunne være

omdelt flere informationsmaterialer til beboerne.

erfaringsBoks

• Kendskabtilmålgruppen

• Forståelseforbeboernesaffaldssituation

• Personligkommunikationfremforåbendialog

miniforsøgFor at illustrere betydningen af, hvad der sker, når vi er bevidste

om vores affald, valgte vi at veje restaffaldet efter intromødet.

Vægten fortalte, at vi på to timer, havde genereret 5,5 kilo

affald af ca. 40 deltagere. Herefter har målet været, at kick-

offs mængde af restaffald skulle være betydeligt lavere, når

beboerne var blevet mere bevidste om principperne i nulskrald.


kICk-oFF

sIde 10 · kICk-oFF

kick-offInden forsøgsperiodens opstart afholdte vi en festlig aften,

hvor vi havde inviteret beboerne til en fyraftensøl og en lækker

buffet. aktiviteterne er foregik i et telt i Morbærhegnet for at

skabe synlighed og blikfang for beboerne.

Formålet med aftenen var at sikre, at beboerne følte sig på-

klædte og motiveret til den kommende forsøgsperiode, som

er startet dagen efter kick-off. derfor var det været vigtigt for

os, at aftenen har bød på gode og håndterbare informationer

kombineret med en hyggelig aften i selskab med naboerne. det

har nemlig vist sig ved tidligere nulskraldsforsøg, at nulskrald

kan være en god lejlighed til at etablere sociale bånd i områder.

derfor skulle aftenen også helt naturligt være en aften, hvor

beboerne havde mulighed for at hygge sig med deres naboer.

aftenen bød primært på tre oplæg om livet som nulskralder, de

kommende 5 ugers sorteringsmuligheder og madspild. derud-

over var der været andre små aktiviteter så som konkurrencer

og aktiviteter for børn.

program

Velkomst – stener Glamann – manden bag Nulskrald

tidsplan og forløb

livet som nulskralder – lene Høgh – et år med nulskrald

sådan sorterer vi – sønderborg Forsyning

fælles spisning

Udnyt madresterne – Jens Guldsmed-thomsen

– kendt fra dr’s skattejægerne – holder foredrag om,

hvordan du udnytter dine madrester.

sjov for børn – Mens de voksne lytter, er der aktiviteter for børn.

sIde 11 · kICk-oFF

erFarINGer

sIde 12 · erFarINGer

erfaringerVores erfaringer fra kick-off har hovedsageligt baseret sig på

målgruppens forskellighed fra tidligere nulskraldsforsøg. det er

helt tydeligt, at beboerne motiveres og reagerer forskelligt, fra

forsøgsperioderne i Vendsyssel til forsøgsperioden i Morbær-

hegnet. Vores antagelse er, at det primært skyldes forskellen

fra en forsøgsperiode i en by kontra en forsøgsperiode i et lille

område, hvor størrelsesforholdet og konsekvensen af at bo i

etagebolig giver en del andre udfordringer for forsøget. en af de

største udfordringer vi har erfaret er, at målgruppen oplever en

konflikt ved selv at gøre en stor indsats for nulskraldsforsøget,

når naboen ikke deltager. det vil ikke være en udfordring i et par-

celhuskvarter, hvor beboerne har private affaldsbeholdere, men

i etageboligerne i Morbærhegnet deler man affaldsbeholdere

med en hel opgang, hvilket betyder, at nulskraldernes affald

blandes med deres naboers, som ikke nødvendigvis deltager i

forsøget. det er derfor en realitet, som beboerne har måttet

acceptere, hvilket har betydet, at vi ikke har kunnet veje præcis,

hvor stor en indsats de deltagende har ydet.

Beboernes primære bekymringer er derfor tildels baseret på,

om naboerne også gør en indsats, fordi det skaber frustration

når de oplever fejlsortering. ligeledes oplever beboere, at deres

egen indsats bliver meningsløs.

Vi har også oplevet at beboerne tildels er kommet til de to

første arrangementer for, at tage del i det sociale arrangement

og fællesspisningen, som har været arrangeret. derfor har vi

til kick-off også lagt vægt på, at nulskrald er en god lejlighed

til selv at arrangere sociale sammenkomster med naboerne.

sidst, men ikke mindst, har det været tydeligt, at beboerne har

haft behov for helt konkret information om deres rolle i forløbet og

har været mindre interesseret i Nulskrald generelt. dog har flere

kommenteret, at de synes, at forsøget er et rigtig godt initiativ

fra kommunens og forsyningsselskabets side, fordi de føler, at

affald er et emne, der trænger til at blive taget hånd om i området.


erfaringsBoks• Beboernekommertildelsfordetsociale

• Godespørgsmåltilteamet,som

viser en refleksion hos beboerne

• Beboerneermestinteressereti

konkrete informationer om sortering

• Målgruppenforetrækkerdialogpå

tomandshånd frem for dialog i plenum

miniforsøgsom opsamling på intromødets affaldsmængder valgte vi igen at

veje affaldet til kick-off. Her satte vi alle de nye affaldsbeholdere

frem til teltet og informerede borgerne om, at de skulle huske at

sortere deres affald rigtigt, når de forlod teltet. arrangementet

varede denne gang 3 timer med spisning, men beboerne formå-

ede alligevel at minimere restaffaldet til 0,984 g. restaffaldet

bestod denne gang primært af beskidte servietter.

afslUtningsfestsom afrunding på hele forsøgsperioden havde vi behov for at

møde beboerne igen og takke dem for deres indsats i forløbet.

derfor arrangerede vi en hyggelig søndag formiddag og efter-

middag i Morbærhegnet, hvor vi har satte en genbrugsstue op

i gården, så beboerne fik en mulighed for at sætte sig og få

en hyggelig snak med os og spise en hotdog fra en pølsevogn.

som aktivitet har vi lavede vi en byttebiks med lidt godt fra

kommunens genbrugsbutikker. Her fik beboerne mulighed for


at bytte sig til genbrugsguld for nogle ting af af deres egne ting,

som andre kunne få brug for.

Vi planlagde dagen som en åben fest, hvor beboerne kunne gå

til og fra. det gav resultat, for der var rigtig mange, som lige

kiggede forbi, både gamle og nye ansigter, som var nysgerrige

efter at få en snak og høre, hvordan projektet var gået. Her fik

vi brugt god tid på at formidle vores nyeste vejninger af affaldet

i Morbærhegnet.

Vores oplevelse har været, at arrangementet har passet godt

som afslutning på forsøget, fordi det gav grundlag for en uof-

ficiel og afslappet stemning, hvor beboerne følte sig trygge og

velkomne. derfor har det også bidraget til en stor åbenhed og

velvilje fra beboerne.

erfaringertil arrangementet viste det sig, at samtlige af de del-

tagende beboere har betragtet sig selv som en del af

Nulskraldsforsøget. deres deltagelse varierer mellem

mindre og større deltagelse, hvoraf de fleste betragter

stor deltagelse som hyppig brug af de fleste beholdere,

hvor mindre deltagelse typisk defineres som brug af

enkelte beholdere. det har givet os et indtryk af, at be-

boerne har følt sig inkluderet og samtidigt har haft en

oplevelse af, at de har kunnet biddrage.

plakaterne har stået forskellige steder til arrangementet og givet beboerne et indtryk af, hvor meget de har tabt sig samt, hvor meget de har samlet ind på de forskellige genanvendelige fraktioner.

erFarINGer

MÅlGrUppe

sIde 16 · MÅlGrUppe

Morbærhegnet er et lille område i sønderborg bestående af 122

lejemål. aldersniveauet er meget varieret, men hovedparten

af beboerne befinder sig i alderen 20-30 år eller 40-50 år. en

spørgeskemaundersøgelse hos beboerne anslår, at ca. 53 %

af beboerne er single, mens resten af beboerne fordeler sig

ligeligt mellem børnefamilier og par.

Ud af alle beboerne i området er det kun ca. 52 %, som har

egen bil, hvilket blandt andet kan give udfordringer i forhold til

besøg på containerpladser.

Vi har til tider oplevet, at det har været svært at komme i dia-

log med målgruppen, og derfor har vi løbende vurderet vores

bedste muligheder for dialog. Vi har blandt andet valgt ikke

at have tilmeldingsfrist på nogle af aktiviteterne, for at gøre

målgruppens tilgang


arrangementerne så tilgængelige som muligt. derfor har vi på

dagene for arrangementerne både stemt dørklokker med per-

sonlige invitationer og inviteret alle ind, der er gået forbi teltet.

til det første arrangement deltog ca. 40 beboere og til andet

arrangement deltog ca. 50 beboere. I teamet var vi tilfredse

med fremmødet til intromødet. Mens vi dog havde håbet, at der

ville være et lidt større fremmøde til kick-off, fordi vi antog, at

budskabet var blevet bedre spredt. Vi må dog erkende, at det

er en målgruppe, som er svær at aktivere.

som tidligere nævnt har vi oplevet en udfordring, fordi beboerne

deler affaldsspande. det vil sige, at deres indsats bliver blandet

sammen med naboens, som måske ikke er lige så aktiv. dette

kan have en demotiverende ’nytter det?’ effekt på beboerne,

som har skabt tvivl i begyndelsen. en anden udfordring for be-

boerne i dette forsøg har ligeledes været, at deres forholdsvis

små lejemål ikke ligefrem indbyder til større sorteringssystemer.

det har haft en stor betydning for beboerne, og derfor har vi

arbejdet på at komme med sorteringsløsninger, som passer til

lejemålene. I den sammenhæng har vi blandt andet involveret

en gruppe ingeniørstuderende med den opgave at komme med

kreative sorteringsløsninger til beboerne.

citat BeBoer:

“ Det er svært, når man bor i en 1 værelses lejlighed, for der er ikke så mange steder, man kan have affaldet stående.”

MÅlGrUppe


BeBoerne om nUlskraldsforsøgetFor at kunne evaluere indsatsen i forsøget har vi foretaget to

spørgeskemaundersøgelser med mange af de samme spørgs-

mål for at sikre et sammenligneligt resultat. det første spør-

geskema har beboerne fået i begyndelsen af forsøget, og det

andet spørgeskema har de fået ved afslutning af forsøget. det

er de samme beboere, som har modtaget både første og andet

spørgeskema. på grund af et forholdsvis lavt antal besvarelser,

kan resultaterne af spørgeskemaerne ikke generaliseres; de

skaber dog et billede og et indtryk af, hvordan forsøget har

bidraget til at ændre borgernes adfærd.

I spørgeskemaundersøgelserne har vi vi spurgt beboerne om

deres oplevelse af Nulskraldsforsøget, og her viser det sig, at

beboerne er positivt stemte over for forsøget. deres oplevelse

er generelt, at de sorterer en del i forvejen, men at Nulskrald har

potentiale til at gøre sorteringen nemmere med flere beholdere.

diagrammerne viser et klart ønske om at kunne sortere mere

ved forsøgets opstart, hvilket er et behov, vi kan se, er blevet

løst for mange af deltagerne. Forsøget viser dog også, at be-

boerne er blevet bedre til at sortere deres vanlige fraktioner,

hvilket betyder, at forsøget også har haft en effekt på kort sigt.

Forsøget har også givet beboerne en anden forståelse for deres

forsyningsselskab. Hvor de tidligere havde oplevelsen af, at de

alene havde ansvaret for egen sortering, har de fået en større

fornemmelse for, at affaldssorteringen er et fælles ansvar mel-

lem forsyningsselskab og borger. Vi ser det som en meget positiv

udvikling, fordi det tyder på, at forsøget har givet beboerne

oplevelsen af, at der nærmere er tale om et samarbejde på

tværs. derfor håber vi også, at det har den positive indflydelse,

at beboerne i fremtiden også ved, at de kan kontakte både søn-

derborg kommune og sønderborg Forsyning, hvis de oplever

udfordringer eller har spørgsmål.

andet diagram viser, hvor meget beboerne har flyttet sig efter forsøget.

det første diagram viser, hvor meget beboerne oplever, at affald og sortering fylder i deres dagligdag, inden forsøget er gået i gang.


Vores oplevelse i forbindelse med spørgeskemaerne har været,

at de deltagende beboere har haft en stor interesse for både

forsøgets opgave og hele baggrunden for forsøget. Men derud-

over har vi til afslutningsfesten også oplevet, at flere beboere

talte om, at forsøgsperioden havde givet boligblokken noget

fælles at tale med hinanden om. Med udgangspunkt i vores

afslutningsfest oplevede vi ligeledes, at flere beboere sad hos

os og naboerne i længere tid, hvilket vi har tolket som udtryk

for, at forsøget om at blive bedre til at sortere i Morbærhegnet,

ligeledes har givet anledning til socialt samvær.

Hvilke muligheder ser du i nulskraldsforsøget?

•Merevidenomaffaldssortering

•Mulighedforatændreadfærdmedhensyntil

sortering af skrald.

•Jegsynesikke,jegkangøresåmegetmere

•Filosofiskgårjegindforencirkeløkonomi.Nul-

skrald er kun et enkelt skridt, men ethvert frem-

skridt starter jo med det første skridt.

ForsØGsperIodeN

sIde 20 · ForsØGsperIodeN

forsøgsperioden

citat BeBoer:

“ Det er godt at vide mere om affald, og jeg

fik ting at vide, jeg ikke vidste i forvejen.”

Forsøgsperioden er startet den 18. april 2015 og løber til den

25. maj 2015. I disse fem uger har en række beboere gjort en

indsats for at minimere deres restaffald og øge mængderne af

genanvendeligt affald. Ud af ca. 122 lejemål er vi klar over, at

det kun var ca. 25 % af beboerne, der har deltog i vores arran-

gementer. Vi er ligeledes meget bevidste om, at det langt fra

er alle, som har deltaget i arrangementer, som efterfølgende

har deltaget aktivt i forsøget, men vi tror dog på, at vores in-

formation og historier har biddraget til, at deltagerne er blevet

mere bevidste om deres adfærd og har lært noget nyt om deres

sortering. det har vi også kunnet se i løbet af forsøgsperioden,

hvilket vi vil komme ind på under ’affald og affaldsbeholdere’

affald og affaldsBeHoldereInden forsøgsperiodens start har vi tilføjet 7 ekstra affaldsbe-

holdere, hvilket betyder, at Morbærhegnet har 11 beholdere i alt,

placeret centrale steder i området. Nogle af affaldsbeholderne

er lavet på opfordring af beboerne selv, såsom beholderen til

tøj, flamingo og juice og mælkekartoner. Beboernes ønsker til

affaldsbeholderne er primært kommet til udtryk under intro-

mødet og på mail til sønderborg Forsyning, og her var det rigtig

vigtigt for os at kunne opfylde deres ønsker fra starten, for at

sende et signal om, at vi er klar til at hjælpe dem.

det har igennem de fem uger været tydeligt, at beboerne gene-

relt er blevet bedre til at sortere deres affald. Hvor sorteringer-

ne i forskellige affaldsbeholdere var knap så gode i begyndelsen,

er det igennem forsøget blevet tydeligt, at beboerne er blevet

bedre og bedre til sorteringen. I den femte uge har affaldet i

alle beholderne været korrekt sorteret, hvilket har sendt os et

signal om, at aktiv inddragelse og mere vidensdeling på tværs

af kommune, forsyningsselskab og borger kan give markante

forbedringer i forhold til korrekt sortering. den korrekte sorte-

ring har dog også givet os et indtryk af, at de borgere som ikke

har deltaget i arrangementerne også har formået at sorterere

rgitigt i de opstillede containere.

spørgsmålsBeHolderFor at kunne hjælpe beboerne med affald de var i tvivl om, har

vi lavet en beholder med et spørgsmålstegn på. denne beholder

har fungeret som en kommunikationskanal til beboerne. Her

kunne de lægge det affald i, som de var i tvivl om, hvordan de

skal sortere dette. denne beholder er blevet tilset dagligt at af

sønderborg Forsyning, som hver gang har taget et billede af

beholderens indhold og delt det på Nulskralds facebookside med

en forklaring på, hvilken beholder affaldet hører til i. Beholderen

er blevet aktivt brugt igennem perioden; vores oplevelse har

været, at spørgsmålene typisk angår affald af blandingspro-

dukter såsom rullegardiner med mørklægning af pvc, poser til

dyrefoder af plast og alu og tøjbøjler af plast og metal. derfor

har vores Facebook kanal været et fint sted, hvor vi har kunnet

give en forklaring på håndteringen af affaldet, hvor flere har

kunnet få nytte af det.

citat BeBoer:

“ Lige nu har vi mulighed for at sortere, det vil vi gerne

fortsætte med.”


citat: lUise HUlgaard sonfor

Det er tydeligt, at det er blandingsprodukterne, som driller beboerne. I stedet for at smide dem i som restaffald, har de undersøgt mulighederne for sorteringen af disse produkter ved at bruge spørgsmålsbeholderen. Det er et godt tegn på,

at de er bevidst om at genanvende så meget som muligt.”


team nUlskrald i morBærHegnetMorbærhegnet er et område med en stor variation af beboere.

derfor har det også været vigtigt for os, at vi har haft forskel-

lige indgangsvinkler til kommunikationen med beboerne. et

af de mest effektive midler vi har oplevet i Morbærhegnet har

været den personlige kontakt med beboerne. den har vi holdt

igennem både mails og tilstedeværelse.

til de første arrangementer har beboerne været tøvende og

svære at engagere, men det har ændret sig, da forsøgsperio-

den for alvor startede. Først og fremmest har vi brugt meto-

der som at ringe på beboernes døre og give dem en personlig

invitation til et af arrangementerne, hvilket der har været en

positiv respons på. derudover har sønderborg Forsyning været

i Morbærhegnet næsten dagligt for at tjekke spørgsmålsbe-

holderen og møde beboerne. Her er der blevet taget god tid

til at tale med beboerne, som gerne har henvendt sig til os

både med spørgsmål og for at få en snak. Vores oplevelse er,

at den personlige dialog har givet beboerne et nyt indtryk af

både forsyningsselskabet og kommunen. Beboerne har fået en

oplevelse af, at de ikke taler til et tungt system, men til et andet

menneske. derudover har det medvirket til, at beboerne har

haft en oplevelse af, at der er hjælp at hente, hvis de har brug

for hjælp, hvilket flere har benyttet sig af.

lUise HUlgaard sonfor:

"I forsøgsperioden har vi haft nogle rigtig gode oplevelser i

Morbærhegnet. En af de bedste oplevelser har været effekten af

den personlige kontakt."

ForsØGsperIodeN


derfor er det også vores indtryk, at den personlige kontakt har

gjort forsøgsperioden nemmere for beboerne, men samtidigt

også har mindet dem om deres egen rolle i forsøget. sidst, men

ikke mindst har vi oplevet, at den personlige kontakt har givet

beboerne et andet forhold til sønderborg Forsyning, hvilket

muligvis også har øget motivationen for at gøre det godt.

faceBookFacebook har været inddraget, fordi erfaringerne fra Nulskralds-

forsøgene i Hjørring/Brønderslev viste sig at være en god kanal

for parcelhusejerne. Med omkring 12000 likes har siden været

aktivt brugt til erfaringsdeling, inspiration og fællesskab. Imid-

lertid er vores erfaringer dog anderledes i forbindelse med

etageboliger.

I dette projekt er oplevelsen, at Facebook har fungeret som en-

vejskommunikation igennem hele forsøgsperioden. sønderborg

kommune og sønderborg Forsyning har været meget aktive

på siden med forskellige typer af indhold, men ikke fået meget

respons fra borgerne. dog kan vi igennem vores brugerstati-

stikker se, at beboerne har klikket sig ind på indholdet, men

ikke har deltaget i diskussioner i forhold til indholdet. Vores

oprindelige ønske var dog at opnå den samme dialog som i

det tidligere forsøg, og gjorte forskellige indsatser for at opnå

denne dialog, hvor der blandt andet er sat præmier på højkant,

spurgt beboerne, hvilken type arrangement de kunne tænke

sig samt forskellige artikler om forsøget eller med relevans for

forsøget. det har dog ikke ændret ved at Facebook-indsatsen

endte i envejskommunikation.

der er dog opstået en anden slags kommunikation med bebo-

erne ved hjælp af Facebook, hvor beboerne har brugt spørgs-

målsbeholderen til at spørge til en affaldsfraktion, hvorefter vi

har forklaret, hvordan fraktionen skal sorteres med et billede

på Facebook. disse opslag er blandt de opslag, der er blevet

set flest gange.

Vores konklusion er, at forskellene på brugen af Facebook i

første omgang kommer af forskelligheden af beboere i etagebo-

liger og i parcelhuse. som nævnt i afsnittet om målgruppen ar-

bejder vi med et meget lille udsnit af etageboliger i sønderborg,

hvorfor vi har været meget afhængige af den lille gruppe meget

forskelligartede borgere, som bor i Morbærhegnet. dermed er

vores erfaring også, at der ikke kun er driftmæssige forskellig-

heder mellem de to boligformer, men ligeledes kommunikative

forskelle som skal tages højde for.

føler du, at nulskraldsteamet har lyttet til dine

behov og ønsker under forsøget?

Ja. Jeg stillede et spørgsmål inde på jeres Facebook,

og dagen efter jeg havde skrevet, fik jeg svar på det.


ForsØGsperIodeN

NULskrald

Tak for sidst

Tak for en hygg

elig aften i fred

ags. det var lid

t for koldt,

men der var fi

nt fremmøde, g

odt humør – og

masser af

mad. Tak, fordi

I hjalp med at so

rtere aftenens

affald. det

meste gik til ge

nbrug, og kun 9

84 gram røg i sk

raldespan-

den. Forrige to

rsdag lavede vi

5,5 kilo skrald.

Nulskrald: Gør

som du vil

Nulskrald er fri

villigt, og der er

ingen krav om

at gøre no-

get bestemt. B

lot du arbejder

på at putte min

dre i skralde-

spanden, er du

med.

Vind 1000 kr. p

å Facebook

alle beboere i

Morbærhegnet

24-44 kan d

eltage i en

konkurrence om

et gavekort p

å 1000 kr. til s

ønderborg

Handel. det en

este, du skal g

øre, er at syne

s godt om

Facebooksiden N

Ulskrald Boligf

orening. Vi udtr

ækker vin-

deren fredag d

en 24. april.

10 beholdere ti

l genbrug

Uden for hver o

pgang står der

10 beholdere, h

vor du kan

aflevere til gen

brug. kig på kl

istermærket, ind

en du læg-

ger dit affald i.

Er du i tvivl, k

an du læse om s

orteringen i

den lille minigu

ide, vi udlevere

de i fredags.

Carina vandt

slikkurven

Carina andrese

n

var meget popu

-

lær hos sine bø

rn

fredag aften. Hu

n

vandt nemlig de

n

store slikkurv,

vi

stillede på høj

-

kant blandt dem

,

der opgav dere

s

mail adresse o

g

mobilnummer i e

n

lille konkurrenc

e.

Til lykke, Carina

.

Nyhedsbrev

1 torsdag 23. ap

ril

NULskrald

Så er genbruget godt i gangNUlskrald er kommet godt fra start. der bliver sorteret flittigt i de opstillede beholdere, og vi kan allerede nu se et fald i skrald og en stigning i genbrug.de 20 beholdere med dagrenovation plejer at veje om-kring 650 kg. det tal er faldet til 540 kg.

der er også store stigninger i mængden af affald til gen-brug. For eksempel er mængden af papir steget fra 200 kg til 340 kg og mængden af glas og hård plast er fordoblet.På kun en uge. det er altså godt gået!

Vinderen er fundetalle beboere i Morbærhegnet 24-44 kunne deltage i en konkurrence om et gavekort på 1000 kr. til sønderborg Handel ved at synes godt om Facebooksiden NUlskrald Boligforening. sonja fra nr. 34B har været lykkens gudinde og trukket Janni søby som bor i nr. 42, st.2. som den hel-dige vinder.

Urtepotter af plast til genbrugHusk, at urtepotter af plast kan genbruges. de skal i behol-deren til flasker, glas og hård plast. det er kun urtepotter af keramik/ler, der skal i beholderen til deponi.

Spørg og del på FacebookEr du i tvivl om sorteringen, så husk, at du kan stille spørgs-mål direkte på facebook.com/NUlskraldBoligforening. så kan andre se både spørgsmål og svar.du må også gerne lægge billeder op fra din egen lejlighed. Måske har du et tip til at sortere eller genbruge, som an-dre kan bruge.

Hvor skal affaldet hen?Vi har stået på hovedet i beholderne med spørgsmåltegn og her kan du se, hvad vi fandt, og hvor affaldet skal hen.

det er super at I bruger beholderen så flittigt – bliv endelig ved med det. Er du i tvivl om, hvor en eller anden ting skal hen, så læg et enkelt eksemplar i beholderen med spørgs-måltegnet. så sørger vi for, at I får svar på Facebook og i nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev 2 torsdag 30. april

Her skal det henPapkasse til farligt affaldPapkasse til farligt affaldPapkasse til farligt affaldPapkasse til farligt affaldPapkasse til farligt affald – gerne i en gennemsigtig pose med knude på.storskrald

selve dvd’en skal i restaffald, plastetuiet skal i beholderen til glas og hård plast.rengøres og kommes i metalGlas og hård plast

deponi

restaffald

restaffald

restaffald

restaffald fordi det er sat sammen af flere forskellige materialer.

restaffald fordi det er sat sammen af flere forskellige materialer.

kan afleveres på container-pladsen.

Det fandt viTom parfumeflaske

Trimmer

Omformer

ledninger

Insulinpenne

lampe

dvd

dåse fra hundemad

Tom tandpastatube

keramikkrus

kattegrus

kaffekapsler

Net fra frugt

Chipsrør

Foliepose fra hunde- eller kattemad

skærebrætter af træ

NULSKRALD

Så blev præmien overrakt

Der var liv og glade dage i det sol

beskinnede Morbærheg-

net, da Martin Frank Mogensen f

ra Sønderborg Kommune

overrakte Janni Søby præmien s

om den heldige vinder af

facebook-konkurrencen.

Janni Søby præsenterede også s

in egen løsningsmodel til

sortering i lejligheden. Jannis o

rdning med to kasser til

henholdsvis pap/plastfolie og pa

pir/aviser/reklamer er let,

simpel, gratis og kræver ikke me

get plads.

Ny beholder til elektronik

Vi har stillet en ny stor beholder o

p ud for nr. 42. Beholde-

ren er til stort elektronikaffald s

om for eksempel støvsu-

gere, dvd-afspillere, strygejern,

lamper, radioer, fjernsyn,

computere, printere og ledninge

r. Småt elektronik, som vi

har nævnt i sorteringsguiden, s

kal stadig i papkassen til

farligt affald.

Kære NULskraldere: I gør det g

odt

I har været rigtig gode til at sor

tere jeres affald. Siden vi

startede, har I afleveret:

- 100 kg mere til storskrald

- 99 kg tøj, sko, tasker og tekstile

r

- 4 kg flamingo

- 145 kg organisk affald

- 9 kg til deponi

Desuden er der nu samlet næs

ten 120 kg mere papir/

reklamer ind end vi plejer. Vi ha

r endnu ikke vejet jeres

mælke- og juicekartoner, men d

e tal har vi med i næste

nyhedsbrev.

Hold da op, hvor har I tabt jer

Den første uge var der 5,5 kg mi

ndre skrald per beholder

i forhold til gennmsnittet, inden

vi gik i gang. Den anden

uge var der 2,5 kg mindre per beh

older, og her i 3. uge har

I alle igen gjort det flot og tabt 5,

5 kg per beholder.

Hvordan skal vi fejre de gode re

sultater?

Nu er der kun godt to uger tilbag

e af projekt NULskrald. Vi

modtager meget gerne idéer til

, hvordan vi skal fejre det

gode resultat den 31. maj. Skal vi

lave loppemarked, bingo

med genbrugsgevinster eller no

get helt tredje? Og hvad

med en pølsevogn med hotdogs o

g cacaomælk?

Kom frisk med dine forslag på Fa

cebook, send en sms til

27 90 66 81 eller ring på 88 43 5

3 43 inden den 13. maj.

NYHEDSBREV 3 TORSDAG 7. MAJ

NULSKRALD

Hvordan får man plads til det h

ele?

I en lejlighed kan det være svær

t at finde plads til alle de

forskellige typer affald. Nogle v

ælger at samle alt gen-

brugsaffaldet i én beholder, og s

å først sortere det, når

man står ude ved beholderne. A

ndre køber sig til et sy-

stem, der passer under vasken e

ller i en køkkenskuffe. Og

så er der rigtig mange, der selv

udvikler et system, der

passer ind i netop deres hjem.

På www.dinsortering.dk kan du

se, hvordan hundredevis

af andre sorterer hjemme hos de

m selv.

Her er et par idéer fra siden:

NYHEDSBREV 4 ONSDAG 13. MAJ

Dekorative stofposer til affaldet

Poser med de forskellige typer a

ffald på en knagerække

Skoskab til affaldssortering

Vind et gavekort på Facebook

Hvordan får du plads til det sorte

rede affald i din lejlighed?

Har du fundet en måde, der fun

gerer godt for dig? Ta’ et

foto eller lav en lille film, og vis o

s din sorteringsløsning på

vores facebookside. Vi trækker lo

d om et gavekort på 1000

kr. til Sønderborg Handel blandt

de indsendte løsninger.

Så er der tal på kartonerne

Nu har vi vejet de indsamlede m

ælke- og juicekartoner.

Det er blevet til 24 kg i alt, et ge

nnemsnit på 4,8 kg i de 5

beholdere. Et godt skridt på vej

til nul skrald. Vi har også

hentet 57 kg tøj og tekstiler side

n sidst. Så nu er vi oppe

på 156 kg i alt.

Mad bliver til biogas

Det madaffald, du afleverer i beh

olderen, bliver til biogas.

Det lykkes ikke, hvis der er plastik

poser eller andet affald i

beholderen. Hvis du samler dit ma

daffald i en pose, skal du

tømme den ud i beholderen og

bagefter lægge den våde

pose i skraldespanden som resta

ffald.

NULskrald

Fortsæt endeligde fleste synes, det er nemt at sortere fra til genbrug, når

først de er gået i gang. Hvis Nulskrald har givet dig nye va-

ner, må du meget gerne fortsætte med at sortere. der er

jo ingen grund til, at vi brænder noget af, som kunne gøre

nytte. Facebooksiden lever også videre, så kig endelig ind

og smid gerne en kommentar :-)Du må gerne sladreHvis du synes, Nulskrald har været sjovt, nemt, fint eller

ligefrem fedt - så må du gerne sladre til andre. Giv også

gerne et par råd videre om at sortere affald. Hvis du er

utilfreds, hører vi også gerne fra dig.

Ikke flere spørgsmålNår vi kigger i beholderne med spørgsmålstegn, er det ef-

terhånden sjældent, der er noget i. det må være fordi, I nu

ved, hvilken beholder jeres affald skal i. Efter weekenden lå der kun én enkelt ting i en af ?-be-

holderne. det var stoffet fra et rullegardin. Hvis det er et

almindeligt rullegardin, skal det i beholderen til tøj og sko.

Er det derimod et mørklægningsgardin, kan det have en

bagside af vinyl – lidt ligesom en voksdug – og så skal det

lægges i beholderen til deponi.Tak for mange gode bidrag til ?-beholderne.

Nytter alt det genbrug?Et stort og rungende Ja. det nytter at genbruge. Hver

gang du har smidt 60 kg papir til genbrug, sparer du et

træ fra at blive fældet. Og hver gang du afleverer én dåse

til genbrug, sparer du os for, hvad det koster i energifor-

brug at bruge en computer i otte timer. det gør en forskel.Hvad er dit yndlings-affald?Er der nogen typer affald, du har været specielt glad for

at kunne sortere fra? så vil vi gerne høre fra dig. Måske vil

boligforeningen så lade nogle af de mest populære behol-

dere blive stående efter NUlskraldsprojektet.

Tak for den gode indsatssøndag den 31. maj holder vi takkefest for alle i Mor-

bærhegnet. Vi stiller op med pølsevogn, byttebiks og en

hyggelig snak om forsøget. I byttebiksen kan du finde

spændende genbrugsfund, som du kan bytte dig til, for

eksempel køkkenting, tøj eller små møbler. så find noget

hos dig selv, andre kan have glæde af og byt det til noget

andet spændende.

det hele foregår samme sted som sidst fra kl. 10-15, og det

er helt gratis.

Kasse med farligt affaldTag gerne din kasse med farligt affald med ned til os den

31. maj, så skal vi få det forsvarligt af vejen. Vi giver en ny

kasse til dem som har behov.

Nyhedsbrev 5torsdag 21. maj


trykte medierFor at være sikker på at vi har ramt størstedelen af beboerne

med vores budskaber har vi også anvendt få trykte medier. et

af medierne, var invitationer til arrangementerne, som er blevet

husomdelt. derudover skrev vi gang om ugen et nyhedsbrev

til beboerne. I nyhedsbrevet har de i løbet af forsøget kunnet

følge med i deres fremgang. Nyhedsbrevet har både indeholdt

informationer om sortering, foreløbige vejninger og små re-

suméer fra arrangementerne. de har været et vigtigt medie,

fordi vi har brugt dem til at holde liv i forsøget og løbende vise

beboerne, at deres indsats gør en forskel. Nyhedsbrevene er

blevet hængt ved indgangen til alle opgange i Morbærhegnet.

Vi har oplevet, at flere af beboerne har kommenteret på ind-

holdet, hvilket også har bekræftet os i, at borgeren har haft en

interesse i, at forsøget skal gå godt.

et sidste trykt medie, som har været effektivt og brugbart for

beboerne, har været en miniguide, som beskriver meget nøj-

agtigt, hvad der må komme i de opstillede beholdere, og hvad

der ikke må.

Miniguiden er et medie, vi har fået mange positive henvendelser

på. den simplificerer beboernes udfordringer og er nem at slå

op i, hvis man er i tvivl om en fraktion.

Vores erfaring er derfor også, at der er mange kommunika-

tive brikker, som skal spille sammen for at opnå beboernes

opmærksomhed, interesse og velvilje, og derfor har vi også

været åbne for at tilpasse vores kommunikation løbende, efter

at vores kendskab til beboerne er blevet større. de forskellige

kommunikative platforme vi har brugt i løbet af forsøgsperioden

har derfor også lært os, at et stort kendskab til beboerne kan

bidrage med en forståelse for målgruppen, som giver vores

produkter en større målrettethed og sikkerhed.


KR?MINIGUIDE

Nulskrald_guide.indd 1

10-04-2015 09:01:36


presseet af vores mål i forsøgsperioden har været at sørge for god

pressedækning i løbet af de fem uger. I de begyndende uger

har det dog været svært at komme igennem til pressen, hvilket

vi har oplevet to årsager til:

1. aviserne, fagbladene og tvstationerne har været mest inte-

resseret i at vise resultater.

2. at vi indbyrdes skulle have udvalgt en, som tog ansvaret for

pressen for at sikre opgavernes gennemførelse.

disse punkter har dog været håndgribelige, hvilket også har

betydet, at de er blevet rettet op på i løbet af processen. Vi

har fået fordelt ansvaret og i takt med, at vi er nået længere

frem i processen, har vi haft mere at præsentere for pressen.

ForsØGsperIodeN

derfor har vi i de sidste uger oplevet en god dækning i blandt

andet dr p4, Jyske Vestkysten, dr, sønderborg Ugeavis, B42

beboerblad, schleswig Holstein og flere.

pressedækningen har ikke kun været vigtig for projektets ud-

bredelse, vi er ligeledes af den overbevisning, at mediernes

søgelys kan have en positiv effekt på beboerne, som oplever,

at deres forsøg er attraktivt for omverdenen.

For at sikre en god pressedækning har vi ved afslutningen af

forsøget lavet en presseevent, hvor en medarbejder har besøgt

fire større medier i sønderborg og omegn. Her er journalisterne

blevet budt på affaldssække, affaldskager (romkugler), en ar-

tikel om Nulskraldsforsøget og førstehånds informationer fra

medarbejderen. denne metode har medført gode resultater og

en positiv tilgang fra pressens side.


inddragelse af stUderendeFor at give projektet en ekstra dimension har vi inviteret to

grupper af studerende til at deltage i projektet. den ene gruppe

har været ingeniørstuderende fra sdU, som har haft et for-

løb om Collaborative design. denne gruppe har deltaget ved

arrangementerne og har blandt andet givet beboerne idéer

til, hvordan de indretningsmæssigt kan gøre det nemmere at

sortere i hjemmet. deres rapport har yderligere belyst, at mini-

mering af restaffald ikke kun stiller krav til kommunikation og

udendørsløsninger, da sorteringen starter i hjemmet.

samtidigt har en kandidat fra sdU skrevet sin specialeafhand-

ling om kommunikation mellem system og borger. Hendes ob-

servationer har hjulpet os til hele tiden at se indad på vores

egen kommunikation. Hermed er vores arbejde med borgerne

ligeledes blevet evalueret og har givet os et indtryk af, hvordan

borgerne har forholdt sig til forløbet.

sIde 28 · ØkoNoMI

ØkoNoMI

økonomiFinansering af projekt Nulskrald Boligforening er sket som en

del af sønderborg kommunes affald og ressourceplan 2014-

2024 med midler fra sønderborg kommune, driftsmidler fra

sønderborg Forsyning, brug af interne medarbejdere. Ud af et

samlet budget på 720.000 kr. er projektet finansieret med et

tilskud fra Miljøstyrelsens pulje til implementering af regerin-

gens ressourcestrategi på 288.000 kr.

det har været et aktivt valg i projektet at have en stor budget-

post med fokus på kommunikation og gennemførsel af aktivi-

teter, der kunne øge borgerinddragelsen i Morbærhegnet. det

viste sig at være en god investering at have fokus på mange

informationskanaler og mange forskellige indgange til motive-

ring af borgerne, da de allerede afprøvede Nulskraldskanaler,

fx facebook og husstandsomdelte invitationer ikke var nok til

motivere brugergruppe i boligforeningen.

Vores erfaring er, at det kan svarer sig, at sætte ekstra ressour-

cer af til personlig formidling og fysisk tilstedeværende i områ-

der, hvor projekter skal øge bevidstheden om affaldssortering.

citat BeBoer:

“ Det var fedt forbeboerne at forsyningen

og kommunen vartilstede i området og vi fik

en personlig snak.”

sIde 29 · resUltat

resUltater

resUltaterresultaterne fra Morbærhegnet taler for sig selv. Med en viden

om at langt fra alle beboere har deltaget i forsøgsperioden,

viser tallene ved udgangen af forsøgsperioden, at beboerne

har minimeret deres restaffald med 18%. I de fem uger før

forsøgsperioden har beboerne i Morbærhegnet lavet 4070

kg restaffald. I forsøgsperioden har beboerne kun produceret

3330 kg restaffald. det betyder, at beboerne i fællesskab har

tabt sig 740 kg.

Yderligere har forsøget synliggjort nogle af etageboligernes

store udfordringer inden for affald. Blandt andet har vi oplevet

at modtage hele 300 kg tøj i løbet af fem uger, hvilket er langt

over forventet. denne viden har givet os en mulighed for at

lave større indsamling af tøj i fremtiden. derfor har vi opfordret

B42 til at få opstillet en tøjcontainer fra eksempelvis røde kors

et sted i Morbærhegnet. dette vil mindske affaldsniveauet, og

samtidigt vil affaldet gå til et godt formål.

Flamingo har også vist sig at være en stor udfordring i etagebo-

liger, antageligt fordi der er stor udskiftning i denne boligform,

hvilket betyder nye tilflyttere med nye møbler. I forsøgsperioden

har vi haft en selvstændig beholder til flamingo, som er blevet

brugt aktivt. efterfølgende har B42 også gjort sig overvejelser

om at fortsætte med at sortere flamingo selvstændigt, fordi det

kan bidrage til at løse en af deres udfordringer med at papbe-

holderen ikke tømmes på grund af fejlsortering, fordi flamingo

tidligere er kommet heri.

perioden har også haft den indflydelse, at der er sket en stig-

ning i de vanlige beholdere til genanvendeligt affald. derfor er

vores erfaring, at en intens informationskampagne også kan

få beboerne til at sortere endnu mere glas, papir, pap og plast.

en af de ting, der har flyttet mest, har dog været organisk af-

fald. på landsplan er det almindeligt kendt, at vi først opnår at

sortere 50% fra til genanvendelse, når borgerne begynder at

sortere deres bioaffald. I dette projekt har beboerne sorteret

Hvilke muligheder ser du i nulskraldsforsøget?

•Atvitænkerpåderessourcer,vigårogsmiderrundt

i naturen og ikke glemmer vores børns fremtid.

•Atkunnereduceremængdenafrestaffalderialles

bedste interesse set på længere sigt. så det er helt klart

et skridt i den rigtige retning.

•Jegsergodemuligheder.mendetkræver,viforsætter

med det samme antal beholdere som under forsøget.

Beboerne har oplevet, at nulskrald har givet dem noget, de kan bruge i fremtiden.

sIde 30 · resUltat

resUltater

citat BeBoer: "Jeg har fået øjnene op for, jeg godt kan sortere mere, end

jeg gjorde før". flasker, glas og plastemballage

dåser og ting af metal

papir, aviser og reklamer

pap og plastfolie

300 kg 200 kg 1040 kg 290 kg

nUlskrald

Så meget affald har vi samlet ind på 5 uger

A1 plakater resultater.indd 1 28-05-2015 15:54:05

tøj og sko madaffald og organisk affald

mælke- og jUicekartoner

stort elektronik

308 kg 541 kg27 kg 20 kg

nUlskrald

Så meget affald har vi samlet ind på 5 uger

A1 plakater resultater.indd 3 28-05-2015 15:54:24

oversigt over den

indsamlede mændge

affald i 5 ugers forsøget.

affaldet er fordelt på

fraktioner.

541 kg bioaffald fra til genanvendelse, hvilket gør denne fraktion

til den anden største indsamling næstefter indsamlingen af

papir (1040 kg). efter forsøgsperioden har beboerne ligeledes

efterspurgt muligheden for fortsat at sortere deres bioaffald,

hvilket bliver et krav i sønderborg kommune fra 2018. B42’s

områdedirektør har i fællesskab med sønderborg Forsyning

undersøgt muligheder for at fortsætte sorteringen af bioaf-

fald efter forsøgsperioden, men her sætter aftagersystemet

en række begrænsninger.

Når talen falder på bioaffald, har vi fundet ud af, at der i eta-

geboligerne er et behov for, at der kommunalt tænkes mere i

en indendørsløsning til beboerne. de beboere, som selv har an-

skaffet sig en beholder til bioaffald, har oplevet, at sorteringen

er blevet nemmere, og endnu flere har efterspurgt muligheder

for sortering i hjemmet.

det er derfor en mulighed, at det kan styrke

genanvendelsen af bioaffald, hvis man tænker

i de baner til madaffaldet.

eVent et af målene med projektet har været, at forsøget blev alminde-

ligt kendt i sønderborg kommune. derfor har vi afslutningsvis

afholdt en event om Nulskrald til markedsdagene i sønderborg.

Her har vi afholdt en konkurrence om nulskraldsforsøget med

456 deltagende. til eventen har vi også mødt flere beboere

fra Morbærhegnet, som havde stor interesse i at komme og

tale med os igen. det har været en god oplevelse for vores

vedkommende, fordi det har bekræftet vores teori om, at den

personlige kontakt flytter antagelsen af, at kommunen og for-

syningsselskabet er et system til, at kommunen og forsynings-

selskabet også er mennesker. det har også bekræftet os i, at

denne involverende tilgang kan bidrage til at give beboerne et

medejerskab for forsøget og samtidigt skabe ambassadører

hos borgerne. derfor anser vi det også som et vigtigt resultat

for forsøget.

↑

sIde 31 · aFrUNdNING

aFrUNdING

afrUnding Nulskraldsforsøget har givet os en øget bevidsthed om etage-

boligers udfordringer i forhold til sortering af genanvendeligt

affald. Forsøget har været en dybdegående proces, hvor vi har

oplevet borgeren på en anderledes måde. det har også bety-

det, at vi har fået et andet indblik i målgruppens udfordringer,

hvorfor vi føler os mere rustet til at tilgå Miljøstyrelsens vision

om danmark uden affald. Vi vil derfor også opfordre andre til

at lade sig inspirere af forsøgets resultater og erfaringer. selv

har det givet os en del inspiration til fremtidens udvikling af res-

sourcestrategien. Vores resultater viser, hvordan vi håndterer

en svær målgruppe, og derfor tror vi også på, at det kan lade

sig gøre med andre målgrupper.

tak, fordi i har læst med eller på anden vis har hentet inspiration fra rapporten.

Venlig hilsen

team Nulskrald

sønderborg kommune og sønderborg Forsyning

Documents

NULskrald - Miljøstyrelsen · 2016. 4. 5. · NULskrald mindre affald — mere liv rapport. I 2014 har vi i s ønderborg k ommune og s ønderborg Forsyning udført projekt Nulskrald