Nurselife 6, Februar 2014

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT 1PB NURSE LIFENR. 06 FEBRUAR 2014 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLTVi tager hånd om dig

– så du kan tage hånd om patienterne

NR. 06 FEBRUAR 2014

Hvorfor gør patienterne ikke som sygeplejersken siger?

Mandlige studerende:Lasse og Christian giver fordommene baghjul

Sygeplejerske på krigsskib:

Adrenalin i blodet

Kompetencer giver chancerNurse Life har denne gang fokus på de mange muligheder, som syge-plejerskeuddannelsen giver, både under uddannelsen og i arbejdslivet.

Selv begyndte jeg min karriere som sygeplejerske ved Århus Kommunehospital, hvorfra jeg blev sygeplejerske i 1976. I 12 år var jeg ansat i klinisk praksis, hvor jeg beskæftigede mig med cardiologisk, nefrologisk og almenkirurgisk sygepleje som basissygeplejerske, som klinisk vejleder, og som leder. Jeg havde en enkelt afstikker til den kommunale hjemmepleje. Siden blev jeg underviser i 10 år. I den periode tog jeg den sygeplejevidenskabelige kandidatgrad. De sidste 15 år har jeg været leder ved sygeplejerskeuddannelsen. Undervejs har jeg arbejdet med utallige udviklingsprojekter, skrevet lærebøger og artikler.

Sygeplejerskeuddannelsen har på den måde åbnet op for et fantastisk arbejdsliv og givet mig mange forskellige oplevelser og erfaringer gennem mit karriereforløb. Men jeg har fortrudt, at jeg ikke har benyttet mig af muligheden for at bruge min uddannelse i udlandet.

Specialiseret klinisk sygepleje, undervisning i sygepleje, ledelse af sygepleje og sygeplejeforskning er de professionelle hovedkarrierespor i sygepleje, og under hvert spor er der utallige muligheder. Der er på den måde mulighed for mangeartede karriereforløb for de om-sorgsfulde, de modige, de handlekraftige og de eventyrlystne.

Det er dog de færreste sygeplejestuderende og sygeplejersker, som systematisk planlægger deres karriereforløb. Ofte skabes kar-riereforløb af en blanding af drømme, ønsker, kompetencer og til-fældigheder. Er du velforberedt og velkvalificeret, kan du tage imod de muligheder, der viser sig, og gribe de chancer, du får.

En stor del af underviserne ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er selv sygeplejersker. De vil til enhver tid dele deres egne oplevelser og karriereovervejelser med studerende. Studievejlederne tilbyder foruden studievejledning også karrierevejledning. Og De Studerendes Råd arrangerer hvert år en karrieredag for studerende. Så der er inspiration og vejledning at hente.

Men uden personlig interesse, aktivt engagement og faglige kompe-tencer går det ikke. Man får ikke en uddannelse som sygeplejerske. – Man ta’r den!

Så tag sygeplejerskeuddannelsen – og få fart, fokus og frihed på din karrierevej.

Lone Hougaard

Nurse Life

Magasin udgivet af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygehus Lillebælt

Redaktion

Lone Hougaard Uddannelseschef (ansvh. redaktør) Lene Jæger Thomsen,Mediegruppen as (redaktør)

Design og produktionMediegruppen as

Oplag1.500 eksemplarer

Forside

Lasse Christensen og Christian DueFoto: Hyldager Fotografi

2 NURSE LIFENR. 06 FEBRUAR 2014

Indhold

8

16

Beredskabsøvelse Stor ulykke på motorvej E45

Nyt hus samler sundhedsuddannelserneSommeren 2014 flytter Sygeplejerske- uddannelsen i Vejle til nye lokaler

Lasse og Christian giver fordommene baghjulDe valgte at blive sygeplejerske, fordi det giver så mange forskellige karrieremuligheder

Læring IRLDe kliniske vejledere kom på skolebænken for at blive bedre til at hjælpe de studerende i praktikperioderne

Hvorfor gør patienten ikke som sygeplejersken siger?Underviser Hanne Holdt forsøgte selv at lægge sin livsstil om efter anvisninger fra en behandler – og det var hårdt!

TelemedicinKan man være en god sygeplejerske bag ved en computer?

Learning by DevelopingDet unikke LbD-samarbejde bringer den nyeste forskning ind på hospitalerne

Adrenalin i blodet Mød Kristina Kongshede, der var med til at få de danske søfolk, Søren og Eddy, hjem fra Somalia

Nyhed: Prøve på modul 2Hvordan foregår den nye gruppeeksamen?

Fysisk og mentalt overskudIdrætsdagen, CARE TOGETHER MOVE TOGETHER DAY handler om sundhed

Christian Bitz kommer til VejleJeg vil gerne provokere

Rasmus har talent for at blive sygeplejerskeStuderende fra social- og sundhedsuddannelsen kan få merit på sygeplejerskeuddannelsen

Værd at vide for kommende studerende Typiske spørgsmål og svar

Opslagstavlen

Kalender

04

07

08

11

12

14

16

18

20

22

23

24

26

27

28

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT 3

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT 54 NURSE LIFENR. 06 FEBRUAR 2014

TEKST: LENE JÆGER THOMSENFOTO: CHARLOTTE DAHLI

“Året har 16 måneder: November, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.” Sådan lyder et digt at Henrik Nordbrandt, og denne

regnfulde, småblæsende, morgengrå tirsdag er det så sandt, som det er skrevet. Fire sygeplejestuderende sidder sammen i en bil på motorvej E 45 på vej fra Kolding til skolen i Vejle. Birgitte, Camilla, Marie og Katrine. Der er stille i bilen bortset fra den monotone lyd af dækkene mod asfalten og vinduesviskerne frem og tilbage over ruderne. ”Wow” lyder

En musegrå morgen med regnvåde veje ender med en dødsulykke på motorvej E 45. De første på ulykkesstedet er en gruppe studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

Stor ulykke på motorvej E45

112Beredskabsøvelse:

Marie, Katrine og Camilla var tre af de

studerende der mødte op på Kolding Sygehus en studiefri dag for at deltage i beredskabs-

øvelsen.


det fra bagsædet, da de bliver overhalet af en sort Golf i høj fart, og de andre kigger op. Birgitte, som kører bilen, læner sig lidt frem og kigger et kort sekund på radioen for at tænde for P3, da et brag flænger himlen. Instinktivt træder Birgitte på bremsen og tænder katastrofeblinket. Bilen, som for et øjeblik siden overhalede dem, er nu krøllet sammen om autoværnet. Hjertet hamrer i alle fire brystkasser, da de stiger ud af bilen og begynder at gå tilbage mod bilen. Der er glas og blod. Der ligger en krop eller noget af en krop på vejen. Kvalmen melder sig. Flere biler stopper. Lægebilen ankommer. De står i klynger og stirrer, græder og kaster op. En betjent registrerer vidnerne og sender dem efterfølgende i en taxa til Kolding Sygehus efter anvisning fra AMK. Der står et team af psykiatrisk kriseberedskab klar til at tage imod dem, efterhånden som de ankommer.

Figuranter i en beredskabsøvelseHeldigvis er det hele bare en øvelse. Birgitte, Camilla, Katrine og Marie er fire af de stude-rende, der har meldt sig som figuranter til en beredskabsøvelse, hvor de sammen med en hel flok af frivillige skal spille rollerne som kriseramte i forbindelse med ulykker. De har meldt sig til dagen af nysgerrighed og i for-ventning om at få en spændende dag.

– Fagligt tror jeg, at jeg kan lære noget af at se, hvordan det professionelle personale arbejder i sådan en situation, siger Marie Vittrup til Nurse Life, da vi møder hende i foyeren inden dagens øvelse.

Baseret på virkelige hændelserI dag er der to forskellige scenarier, som skal gennemspilles. Ud over ulykken på motorvejen, så bliver der også gennemspillet en flyulykke. Stederne og personerne er fri fantasi, men

inspirationen kommer fra virkelige hændelser, og rollerne bygger på de forskellige typer af reaktioner, som mennesker i krise udlever. Her er både de grædende, de vrede, de velaf-balancerede og de helt apatiske. Dagens øvelser og roller er planlagt af Suzanne Lang-Jensen, der er leder af AMK-vagtcentralen, som blandt andet modtager og koordinerer indsatsten, når der bliver ringet 112. En del af hendes arbejde består også i at undervise de faggrupper, som udgør en del af beredskabet i forbindelse med større ulykker.

– De roller, som figuranterne får, er alle nogle, som vi ser i virkeligheden, når der er store ulykker. I dag er det udelukkende beredska-bet i psykiatrien, der er med, men vi afholder også meget store øvelser, hvor politi, brand-folk, læger fra de somatiske afdelinger og andre faggrupper indgår, fortæller Suzanne. Efter øvelsen vil vi gerne høre, hvordan de studerende oplever hjælpen, for selv om det bare er en øvelse, vil figuranterne hurtigt få en fornemmelse af, hvordan det kunne opleves i virkeligheden.

Tårerne trillerDen profeti holder stik. Da øvelsen går i gang, er det med et undertrykt smil i mund-vigen, men det tager kun et par minutter, inden figuranterne falder ind i rollen. Men efterhånden vokser rollerne. Tårerne triller ned ad kinderne på Birgitte, hun er tydeligt chokeret og taler usammenhængende. Katrine tager det mere roligt – hendes rolle ved en del om psykiatri fra studiet, så hun forsøger at drage omsorg for sine medstuderende og taler med kriseberedskabet om de faser, de andre går igennem. Camilla bliver apatisk,

Meget lærerigtAndreas Kerl er en af de sygeplejer-sker, der deltager i dagens øvelse. Han har været uddannet sygeple-jerske siden 1986 og arbejder i dag som ambulant sygeplejerske i lokalpsykiatrien.

– Det er meget lærerigt med øvel-sesdage for at få rutine i disse situationer, som heldigvis ikke opstår ret ofte. Vores figuranter har gjort det rigtig godt. Rollefordelingen har været god, og det gør det nem-mere at leve sig ind i situationen.

stirrer op i loftet, mens fingrene igen og igen hiver fat i ærmegabene på blusen. Marie er ked af det og rystet, men sammenhængende i sin tale.

Efter øvelsen er der evaluering af forløbet. Suzanne roser figuranterne. Flere føler, at det var svært at blive i rollen så længe, da det også betød, at de ikke kunne tage imod den terapi, som behandlerne forsøgte at yde.

Deltagerne med de blå veste var alle fagpersoner, som er en del af det akutte beredskab. I tilfælde af større ulykker skal de være klar til at håndtere de tilskadekomne – beredskabsøvelsen er med til at kvalificere dem til opgaven.

Katrine og Camilla sidder i sofaen og fortæller om deres oplevelser fra den opdigtede ulykke. De har fået anvisninger fra instruktøren om, hvordan de skal forholde sig.


TEKST/FOTO: CARSTEN G. JOHANSEN

– Det bliver godt for uddannelsen, at vi får vores eget hus.

Malene Kuur Jensen og Connie Jeanett Lysholm Jensen var fulde af forventninger, da de sammen med De Studerendes Råd fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle var inviteret til rejsegilde for det nye Sund-hedshus i Vejle.

De begyndte begge på uddannelsen i sommeren 2013, så de har haft lejlighed til at opleve, at lokalerne på Soldalen har deres mangler.

– Auditoriet på Soldalen er ikke velegnet til så mange mennesker, men her i det nye hus er der plads til 300 mennesker i auditoriet, siger Connie Jeanett Lysholm Jensen.

– Jeg har også haft undervisning på hold med 40 studerende i to sammenlagte lokaler på Soldalen. Det var ikke opti-malt. Så det bliver fantastisk at komme til et sted, hvor undervisningslokalerne er skræddersyet til det, vi skal bruge dem til, siger Malene Jensen.

Kortere transportMalene og Connie kommer hver dag fra hhv. Kolding og Give, og derfor glæder de sig også til at slippe for den ekstra bustur ud af Vejle, som ofte lagde en halv time til deres transporttid. Fremover kommer de studerende til at have deres hovedkvarter få minutters gang fra gågaden.

I november var der rejsegilde for det kommende Sundhedshus i Vejle, der åbner dørene for sygeplejestuderende efter sommer-ferien.

ØvelsenBeredskabsøvelserne afholdes for at give personalet indsigt i, hvordan det kan foregå i forbindelse med en større ulykke eller katastrofe. Denne dag på Kolding Sygehus består beredskabet af socialrådgivere, psykologer, psykiatere, sygeplejersker og præster. Ud over den akutte krisehåndtering er også de praktiske forhold en del af øvelsen. Skal ofrene registreres? Er der mulighed for at følge op på dem i de kommende dage? Hvordan sørger man for, at de kan finde vej, når de ankommer til sygehuset? Hvem fragter deres biler væk fra ulykkesstedet, hvis de ikke selv er kørt hen til sygehuset? Og hvem sørger for, at de kommer fra hospitalet og hen til deres biler?

– Det er nu slet ikke urealistisk, at man ikke kan nå igennem til kriseramte på kort tid, og selv om det føltes overdrevet for figu-ranterne, så oplever vi det meget værre og mere ekstremt i virkeligheden, fortæller Suzanne.

Følelser på overarbejdeSom professionel behandler kan det også være svært at reagere hensigtsmæssigt under pres, selv om man ønsker at gøre det bedste for de ramte. Heldigvis er der mulighed for at lære – både for kursister-ne og figuranterne.

– Jeg fortalte kriseberedskabet, at jeg var ked af, at jeg ikke gjorde noget for at hjælpe på ulykkesstedet, men hende jeg talte med, blev ved med at sige, at jeg gjorde det helt rigtige. Jeg kunne næsten høre mig selv sige det samme i en lignende situation, men jeg blev faktisk lidt irriteret. Det var som om, hun ikke hørte, hvad jeg sagde,

fortæller Katrine, som synes, at hun har fået et godt indtryk af, hvordan det kan være at være patient.

– Jeg kommer nok til at lave nogle andre fejl, men jeg synes i hvert fald, at der var nogle ting, som jeg umiddelbart tænker, at dem vil jeg tage med mig, og andre ting, som jeg ikke tror, jeg vil gøre.

Hun bakkes op af de andre.– De var gode til at få os til at føle os tryg-ge, men samtidig var det lige før, de over-faldt os. De kunne godt virke lidt voldsom-me med al den omsorg, siger Camilla.

Der bliver serveret sandwiches og soda-vand. Figuranterne er trætte. Selv om det bare er en øvelse, så har følelserne virkelig været på overarbejde. Efter fro-kost skal de spille rollerne en gang mere med små ændringer og et nyt hold af kursister.

Selv om det bare var en øvelse, så tog alle opgaven meget alvorligt. Flere af figuranterne synes næsten, at kriseteamet blev omklamrende i deres opmærksomhed. Nyttig information til dem.

Nyt hus samler sundhedsuddannelserne i Vejle


– Det vil betyde meget for studiemiljøet, at vi ligger inde i byen. Og så har vi jo også biblioteket lige ved siden af – det tror jeg, vi får megen glæde af, siger Connie Jeanett Lysholm Jensen.

Tæt på Vejles studiemiljøBeliggenheden bag ved DGI-Huset betyder, at Sygeplejerskeuddannelsen – og Socialråd-giveruddannelsen, der også får hjemme i det nye Sundhedshus – bliver en naturlig forlæn-gelse af Vejles uddannelsesstrøg på Boulevar-den. Og udsigten til at blive integreret i et studiemiljø er også noget, der kan glæde de studerende.

– Jeg har faktisk talt med nogle, der valgte Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle fra, fordi de ikke brød sig om beliggenheden ude i in-dustrikvarteret. Så et helt nyt uddannelses-hus kan sikkert også trække flere studerende til skolen, mener Malene Jensen.

Rejsegildet blev fejret med grillpølser og taler fra borgmesteren, bygmesteren og UCL’s rektor, Erik Knudsen. Sundhedshuset i Vejle skal efter planen tage imod de studerende efter sommerferien i år.

270 mio. kroner investeretPensionsselskabet PKA, der forsikrer sundhedsansatte, har investeret 270 mio. kroner i opførelsen af Sundhedshuset i Vejle. Arkitekten er Arkitema, som også har tegnet DGI-Huset i Vejle.

Sundhedshuset udføres efter de skrappeste og mest moderne energibestemmelser og udstyres med 700 m2 solceller, som årligt vil producere 100.000 kWh.

SundhedsnaboerNår det 20.000 m2 store Sundhedshus står klar, lejer Vejle Kommune sig ind på omkring en tredjedel af arealet – 7.200 m2. Kommunen flytter sin Myndighedsaf-deling samt Sundhedsafdeling inkl. Sundhedscenter Vejle og Tandplejen, som bliver landets største tandplejeklinik. Andre lokaler bliver hjemsted for Region Syddanmarks lokalpsykiatri og en afdeling for Traume- og Torturoverlevere.

Nyt hus samler sundhedsuddannelserne i Vejle

Til rejsegildet var en del af de studerende inviteret til at se de nye bygninger og spise hot dogs som traditionen byder.


Lasse og Christian er en del af holdet med flest mænd nogensinde på Sygeplejerske- uddannelsen i Vejle. Og de vurderer, at fremtiden kan byde på stigning af tidligere soldater blandt sygeplejestuderende.

TEKST: CARSTEN G. JOHANSENFOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Omsorgsfulde kvinder i hvide kitler. Det er nok den stereotype opfattelse af en syge-plejerske, men i dagens Danmark er det nok mere rigtigt at tale om kompetencer, res-sourcer og viden. Og så behøver man ikke at være kvinde.

– Man møder selvfølgelig de stereotype op-fattelser, når man fortæller, at man skal være sygeplejerske. Men vi ser os begge som nogle, der er med til at bryde fordommene om, hvad der er mande- eller kvindearbejde.

Ordene kommer fra Christian Due og Lasse Bay Hedevang Christensen, der begyndte på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle i september 2013, og de har ikke fortrudt deres valg, selv-om de begge kommer fra verdener langt fra de traditionelle kvindefag. Lasse var ansat i Forsvaret og Christian har arbejdet i murer-faget i de seneste syv år.

– De så lidt underlige ud på byggepladsen, da jeg fortalte, at jeg skulle være sygeplejerske, griner Christian.

Men begge mænd er enige om grunden til, at sygeplejefaget er noget for dem:

– Der er så utroligt mange muligheder. Ud-dannelsen kan bruges til så mange forskellige opgaver og åbner for muligheden for en masse videre studier, siger de samstemmende.

Træt i hoved – og benNår man vælger at tage hul på et studie, efter man har været i gang med u-akademisk, fy-sisk arbejde i flere år, kræver det en del om-stilling. For Christian og Lasse har det svære-ste ikke været de mange krævende tekster – selvom Christian ”kun kiggede på tegninger i syv år”, mens han var murer. Den største udfordring var den fysiske – og delvist den mentale – hvor de i stedet for at være i be-vægelse dagen lang skulle falde ind i en rytme med at sidde stille og koncentrere sig.

– De første to måneder var rigtigt hårde. Vi var ved at falde i søvn efter en times skole, forklarer de.

Men efterhånden vænnede de sig til den mere statiske hverdag.

– Nu gider jeg næsten ikke rejse mig mere, siger Christian med et smil.

– Da vi var i praktik for nylig, fik jeg helt ondt i mine benmuskler af al den løben rundt. Jeg er jo blevet vant til at sidde, griner Lasse.

Lasse Christensen og Christian Due valgte syge-plejestudiet, fordi det giver så mange forskellige karrieremuligheder. Som tidligere soldat og murer kommer de med en forfriskende baggrund.

Lasse og Christian giver fordommene baghjul



Lasse nåede at arbejde som førstehjælper i Afghanistan, og da han uddannede sig vi-dere ved Sanitetskompagniet i Aalborg, var han i et praktikophold på Viborg Sygehus. I personalestuen fik han at vide, at han var ligesom de andre soldater, der havde været på sygehuset før ham: De endte typisk på skadestuen eller anæstesiafdelingen, hvor der er ”action”.

– Vi er nok begge sådan, at der skal ske noget, mener Christian.

– Jeg bliver helt klart motiveret af, at jeg kan hjælpe til, når der er rigtig meget brug for det, siger Lasse.

Mænd sætter rekordForskellene mellem mænd og kvinder er måske ikke udvisket, men i deres første halve år på studiet er det dog ikke så meget køns-rollerne, de to mænd har beskæftiget sig med. Ganske vist bad Lasse – lidt af princip – om at få udskiftet de kvindebukser, han fik udleveret på første dag i praktikken, til mandebukser, og ganske vist er der mange flere kvinder end mænd på studiet. Men i deres klasse er 8 ud af 40 studerende mænd – en rekord for Syge-plejerskeuddannelsen i Vejle – så det handler mere om mennesker end om køn.

– Det er nok ikke helt tilfældigt, at uddannel-sen har valgt at sætte alle os mænd i samme

klasse, mener Christian.

Ud over at være i samme klasse, så er de mandlige studerende fordelt på blot to stu-diegrupper, så i det daglige mærker de ikke kønsfordelingen som et problem.

– Forsvaret er også lidt af en hønsegård, så det er meget det samme, smiler Lasse.

På eventyr i udlandetOm tre og et halvt år er både Christian, Lasse og deres klassekammerater forhåbentlig uddannede sygeplejersker, og så kan de for alvor få glæde af de mange muligheder, som sygeplejefaget byder på.

Lasse og Christian beskriver sig begge som eventyrlystne, og de drømmer om at bruge uddannelsen i andre lande. Det kunne være Norge og Grønland, hvor mange med en dansk sundhedsuddannelse har været før dem. Eller det kunne være en organisation, som rejser ud, hvor behovet er endnu mere markant.

– I de senere år har rigtig mange danskere været udsendt på mission med Forsvaret, og jeg tror, det har givet mange en forståelse for, hvad man kan hjælpe med i andre lande. Det ville ikke overraske mig, hvis en del tidligere soldater søger ind i sygeplejefaget i de kommende år, siger Lasse.

Der skal ske nogetEfter lang tid væk fra skolebænken var det svært at bedømme, hvordan forventnin-gerne var til stoffet. Fagligt havde de begge nogle udfordringer med fagsprog og engel-ske tekster. Selvom de begge har klaret sig udmærket, var de meget usikre på deres standpunkt i stoffet.

– Før vores første eksamen anede jeg helt ærligt ikke, om jeg stod til at dumpe eller til et 10-tal. Heldigvis gik det udmærket, og nu har jeg et meget klarere billede af, at jeg godt kan klare mig, siger Lasse.

Til gengæld havde begge mænd en god op-levelse med deres første praktik, hvor de kunne mærke, at deres livserfaring kom dem til gode. Ud over at være lidt ældre end gen-nemsnittet har Lasse også en militær fortid og har været udsendt til både Kosovo og Irak.

– Vi har set nogle ting i ”Sandkassen” (militær slang for missioner i Irak og Afghanistan, red.), som betyder, at vi ikke så let bliver chokerede over mennesker, der fejler noget, siger Lasse.

Det er i første omgang også de lidt mere akutte situationer som fx på en skadestue-modtagelse, der tiltrækker både Lasse og Christian i sygeplejefaget.

”De så lidt underlige ud på byggepladsen, da jeg fortalte, at jeg skulle

være sygeplejerske.”


TEKST: LENE JÆGER THOMSENFOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Sygeplejerskeuddannelsen er en professions-uddannelse. Det betyder, at man skal være i stand til at udøve sygepleje i praksis efter uddannelsens afslutning. For at sikre det, er det vigtigt, at man ikke kun sidder på skolebænken, men også er ude i den virkelige verden, møder patienterne og oplever dagligdagen. Tiden i klinikken er lige så intensiv læring som tiden på uddannelsesstedet. Men det er en anden måde at lære på, og det kan nogle gange give udfordringer for de kliniske vejledere, der skal føre de studerende sikkert gennem den kliniske uddannelsesperiode.

- En del af mit arbejde er at undervise de sygeplejersker, der skal fungere som kliniske vejledere i klinikken. Der er omkring 600 fordelt på omkring 110 forskellige kliniske undervisningssteder i vores område. Fælles for dem er, at de er meget motiverede og en-gagerede i at give de studerende det bedst mulige forløb i praksis inden for de rammer, der er, fortæller underviser og klinisk koor-dinator Susanne Trend.

Når de studerende er i praktik, skal de tage del i den hverdag, der er på det kliniske undervisningssted. Det kan være en udfor-

dring, hvis der er travlt eller andre praktiske hensyn, men det kan også være en udfor-dring for de studerende, når de skal lære på en helt anden måde, end de gør i undervis-ningslokalerne på uddannelsesstedet.

I begyndelsen af den kliniske undervisnings-periode skal den kliniske vejleder i samar-bejde med den studerende udarbejde en individuel studieplan. Den indeholder en beskrivelse af, hvad og hvordan den stude-rende kan lære det, som er i fokus på de for-skellige kliniske moduler.

- Der er flere af de kliniske vejledere, som gerne ville være bedre til at tage individuelle hensyn ved udarbejdelsen af den individuelle studieplan, så det arrangerede vi en temadag om. Vi havde plads til 110 vejledere og måtte desværre afvise flere, da alle pladser blev optaget, siger Susanne Trend, som synes, det tydeligt viser, det engagement vejlederne har.

På temadagen havde skolen inviteret Svend Erik Schmidt, som er ekspert i læringsstile. Svend Erik Schmidt underviste i de forskellige læringsstile, der findes.

- Gennem øvelser blev det hurtigt tydeligt, at de fleste underviser på den måde, som de helst selv vil lære på, og det kan give udfor-

dringer, når man får en studerende i praktik, som helst lærer på en anden måde. I løbet af dagen fik vejlederne både inspiration til at undervise på forskellige måder og til at belyse eksemplerne fra praksis fra flere vinkler, så de studerende kan få mest mulig faglig viden ud af den kliniske undervisning.

Når studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle bliver sendt på praktik i klinikken, er det en flok engagerede og dygtige vejledere, der står klar til at byde dem velkommen til den virkelige verden.

Læring IRL

Individuelle studieplaner– I forbindelse med praktikperioderne er der nogle formelle krav, der skal opfyldes. Der er nogle krav fra bekendtgørelsen, og de enkelte kliniske undervisningssteder har nogle præmisser, som de studerende skal indgå i. Men de studerende har også mulighed for at komme med deres ønsker til, hvad de gerne vil fokusere på i den kliniske periode, og det skal der også så vidt muligt tages hensyn til. Det er i den forbin-delse, der laves individuelle studie-planer for hver enkelt studerende.


TEKST/FOTO: LENE JÆGER THOMSEN

Når kroniske patienter kommer til kontrol med deres dårligdomme, er det ikke usæd-vanligt, at de kommer til at sidde over for en sygeplejerske, som gennemgår deres status. Hvordan går det med lungefunktionen, blod-trykket, kolesteroltallet, vægten eller blod-sukkeret? Hvordan er medicinen reguleret? Og hvordan ser det ud med livsstilen?

Lektor Hanne Lytken Holdt er en af de patienter, som møder op til regelmæssig kontrol. Hun har det, man kalder et metabolisk syndrom,

altså type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det er en skæbne, hun deler med mange tusinde danskere. Som uddannet sygeplejerske med en mastergrad i sundhedspædagogik er der ingen tvivl om, at Hanne ved alt, hvad der er værd at vide om KRAM-faktorerne, forebyggelse og syg-domsudvikling. Alligevel er Hanne også en af de mange, mange patienter, der ikke gør, som der bliver sagt. Hun motionerer for lidt, vejer for meget og spiser forkert.

– Når jeg underviser, spørger jeg ind imellem de studerende om, hvad der skal til for at få

patienterne til at leve mere hensigtsmæssigt i forhold til deres helbred. Typisk svarer de ”viden”. Så spørger jeg lidt provokerende, om der er nogen af dem, der tør sige, at jeg mangler viden. Det er der som regel ikke. Og det illustrerer meget fint, at viden ikke er hele svaret, fortæller Hanne Lytken Holdt.

Man kan ryge og drikke med havudsigtMen det er ikke kun de studerende, der bliver provokerede – det er også Hanne selv. For hvordan kan det være, at hun, med al den viden, igen og igen ikke formår at leve i overensstemmelse med alle anbefalingerne?

Spis 600 gram frugt og grønt, motioner 30 minutter, undgå mættet fedt, spis mere fisk, vælg fuldkorn, spar på sukker og salt, drik vand til maden – hvor svært kan det være?

Hvorfor gør patienterne ikke, som der bliver sagt?

Ind i kampen for dit helbredProgrammerne, som Hanne Lytken Holdt medvirker i, hedder ”Ind i kampen for dit helbred” og sendes på TV Syd i løbet af foråret. Hanne blev behandlet af Anna Iben Hollensberg, som ejer Klinik 360.


Det var en af grundene til, at Hanne Lytken Holdt meldte sig til et tv-program i TV Syd, som netop skulle hjælpe kroniske patienter med at få et nyt perspektiv på deres syg-domme og behandlingsmuligheder.

– Jeg bliver provokeret af, at jeg har så megen viden, men alligevel kan se, at det ikke er nok. Vi siger til hinanden, at vi har lige adgang til sundhed, men det er altså ikke hele sandheden. Groft sagt kan vi se i statistikkerne, at man kan ryge og drikke, bare man har havudsigt; altså – hører man hjemme i de højere sociale lag – så bliver man ikke ramt i samme grad af de dårligdomme, der hænger sammen med livsstilen – selv om man ikke lever sundt. Der er en social slagside, der hænger sam-men med den enkeltes levevilkår, og som vi ikke er dygtige nok til at forklare og argu-mentere for. Alle har behov for nærvær fra den professionelles side – det betyder, at den enkelte studerende skal dannes og uddannes til at være nærværende og interesseret i hver enkelt patient. Det er vigtigt, at ønsket om en livsstilsændring ikke er sygeplejerskens projekt, men patientens.

Lighed i sundhed – Politisk retorikDet var nogle af de ting, som Hanne ønskede at undersøge. Hun vil bruge sine egne erfa-ringer i sin undervisning af de studerende, selv om det på mange måder betyder, at hun også udstiller sig selv. Men det er sådan, hun kan lide at undervise.

– Jeg kan godt lide at gøre min undervisning nærværende og vedkommende, også selv om det betyder, at jeg skal bringe mig selv i spil. Jeg vil bruge mig selv som case med de erfaringer, jeg har fået både i sundhedsvæsnet og de alternative muligheder.

En af de ting, som Hanne er blevet bekræftet i, er, hvor dyrt det er at gå alternative veje.

– Konsultationerne hos behandleren koster mindst 2000 kroner, og jeg har selv skullet købe en masse vitaminer, kosttilskud og helsekostprodukter. Det har kostet mig mange tusinde kroner. Jeg synes faktisk, at det er ret dyrt, og jeg har ikke nogen spe-cielt dårlig økonomi. Det er simpelthen ikke muligt med en lav indkomst at leve efter de principper. Eksempelvis skulle jeg sende en urinprøve til England. Det kostede alene 661,50 kroner.

Hvorfor siger vi ikke det, patienterne har brug for at høre?De råd, som Hanne fik, lød blandt andet på, at hun skulle spise en del ”raw food” produkter, undgå hvide ris, pasta og brød og leve lak-tosefrit. Egentlig synes hun ikke, at det lød så svært, mens hun sad over for behandleren, men da hun kom hjem og skulle leve efter principperne hver dag, meldte der sig allige-vel en del udfordringer:

Jeg kunne simpelthen ikke forlige mig med at skulle spise rester fra aftensmaden til mor-genmad, og jeg blev ret hurtigt træt af lave scrambled egg til morgenmad. Jeg savnede det, jeg plejede at spise – en skive rugbrød med ost – helt forfærdeligt. Og jeg synes, det er svært at spise rå kål i store mængder, selv om det skulle være så godt for mig. Vanernes magt er stor, og jeg manglede sim-pelthen erfaring i forhold til at anvende de nye helsekostprodukter. Jeg vidste blandt andet ikke, hvad chiafrø var for noget – og hirseflager, hvad skal de bruges til?

Til gengæld er der andre ting, som har været nemme, og nu, hvor eksperimentet er slut, er hun heller ikke i tvivl om, at hun vil fort-sætte med en del af principperne. Specielt er hun glad for, at hun har fået mere frihed i forhold til håndteringen af sin sygdom.

– Lægen (der behandlede Hanne, red.) var aldrig fordømmende eller moraliserende. Når hun sagde, at jeg kun måtte spise et stykke frugt om ugen, så sagde hun også, at jeg skulle prøve at spise et æble og så måle mit blodsukker bagefter, og det blev faktisk virkeligt højt. Højere end efter en portion pasta. På den måde har jeg ikke en masse forbud. Jeg må det hele, men det, jeg vælger at gøre, har konsekvenser for mit helbred, og det er jeg blevet mere bevidst om. Jeg har fået styrket mine handlekompetencer i for-hold til min sygdom, og det giver en dejlig frihed, slutter Hanne Lytken Holdt, som ikke synes, at sygeplejersker skal spørge, hvorfor patienterne ikke gør, som der bliver sagt. Efter Hannes mening burde sygeplejersker og be-handlere i stedet sige det, patienterme har brug for at høre, for at blive i stand til at leve et sundere og tilfredsstillende liv i overens-stemmelse med det, som den enkelte værd-sætter.

Se dig selv i spejletNår man sidder over for et andet menneske, er det nemt at se, hvad han eller hun burde gøre anderledes, men når det er ens eget liv, der skal ændres, bliver det straks sværere. Lever du selv i overensstemmelse med alle Sundhedsstyrelsens anbe-falinger? Hvis ikke – hvorfor ikke? Tror du, det ville blive nemmere at ændre dit liv, hvis du også skulle forholde dig til en livsstilssygdom?

Udsendelserne med Hanne Holdt bliver vist på TV Syd i foråret i en

programserie ”Ind i kampen – for dit helbred”. Sendetiderne bliver

annonceret på TV Syds hjemmeside.


TEKST: LENE JÆGER THOMSENFOTO: POVL DAMSTEDT RASMUSSEN OG LENE JÆGER THOMSEN

Der bliver flere og flere kronikere i Danmark. Det er en belastning for det offentlige sund-hedsvæsen, hvor ressourcerne skal deles mel-lem alle de behov, der er. Men det er i mange tilfælde også en belastning for den enkelte borger, der skal til kontrol på sygehuset, og som kan risikere at opleve lange ventetider. For at løse begge udfordringer er der de se-nere år blevet lavet flere forskningsprojekter om telemedicin i forbindelse med kroniske sygdomme som KOL og type 2 diabetes. En af de sygeplejersker, der har været med til at gennemføre flere af forskningsprojekterne, er Mette Løkke fra Kolding Sygehus.

– Perspektiverne er, at man kan behandle flere patienter bedre for de sammen midler, fortæller hun, og erfaringerne er gode, men endnu er alle konklusionerne ikke draget.

Bedre behandling end den vanlige?Gennem seks måneder skulle patienterne i forsøget behandles via en computer, hvor de konsulterede en sygeplejerske, mens en kontrolgruppe skulle følge den vanlige behand-ling. Patienterne var alle type 2 diabetes-patienter, som var blevet henvist til hospi-talet. Patienterne i forsøget fik et intensivt forløb, hvor de i tre uger fik to ugentlige konsultationer med den samme sygeple-jerske hver gang. Konsultationerne foregik via en skærm og en internetforbindelse, så sygeplejerske og patient kunne se hinanden,

og patienterne skulle endvidere måle deres blodsukker.

– Alle konsultationer kan ikke foregå via computeren. Til den første konsultation er de nødt til at komme her, så derfor er der allerede en lille relation, når vi ”møder” dem efterfølgende via computeren. Selvom de efterfølgende møder ikke var fysiske, så er de spontane tilbagemeldinger fra deltagerne, at det var meget personligt og nærværende. I løbet af dette forsøg blev de desuden fulgt tættere, end man ellers vil gøre, da vi efter-følgende skal kunne dokumentere, om deres helbred har det lige så godt som kontrolgrup-pens, fortæller Mette Løkke. De foreløbige resultater viser, at patienternes langtidsblod-sukker faldt mere end hos kontrolgruppen, der fulgte den vanlige behandling.

Nemmere med konkrete anvisninger Det er almindeligt kendt, at man opfører sig anderledes, når man er på hospitalet,

Når I studerende i dag er ude i praksis, oplever I fornøjelsen ved at være ”varme hænder”, den personlige kontakt og ikke mindst glæden ved at hjælpe og lindre patienter og borgere. Men i fremtiden kan det være, at man også kan komme i praktik på et kontor.

Kan man være en god sygeplejerske bag ved en computer?

Blå bogMette Løkke blev uddannet sygeple-jerske i 2001 og har siden arbejdet på Kardiologisk Afdeling på Rigs-hospitalet fra 2002 til 2008. I 2008 kom hun til Svendborg Sygehus, hvor hun blev ansat som projekt-sygeplejerske i forbindelse med et projekt om hjertepatienter. I 2010 kom hun til Kolding Sygehus, hvor hun siden har været ansat – også som projektsygeplejerske.

Telemedicin:


end når man er hjemme, hvilket til tider kan være en udfordring, når sygehusene sender patienterne hjem til videre behandling i hjem-meplejen. Men i forbindelse med telemedicin er der måske en mulighed for at bruge den forskel aktivt til at give patienterne mere konkrete anvisninger.

– Jeg oplevede eksempelvis, at patienterne hentede konkrete madvarer og holdt dem op foran kameraet for at finde ud af, om vi talte om det samme. Der var også mulighed for, at de kunne vende madvaren om, og vi kunne læse på indholdsfortegnelsen sam-men, så de selv kunne lære, hvad de skulle kigge efter. Patienterne tager ikke madvarer med til konsultationerne her på sygehuset, så der bliver man ikke konkret på samme måde, fortæller Mette Løkke.

Mere menneske, mindre patientEn anden effekt af konsultationerne via com-puteren var, at patienterne også for behand-lerne kom til at fremstå mere som mennesker og mindre som patienter.

– Jeg vil ikke afvise, at jeg bliver påvirket af at se patienterne i deres eget hjem i stedet for her på hospitalet. Ikke mindst fordi de

også opfører sig anderledes. Mere som men-nesker end som patienter. Forholdet bliver på den måde mere jævnbyrdigt. Jeg havde for eksempel en patient, som fortalte, at han kunne forberede sig hjemmefra, skrive notater og tage velforberedt på hospitalet, men så snart han gik gennem dørene i ankomsthal-len, glemte han det hele, og det samme skete desværre, når han gik den anden vej. Men det skete ikke, når han kunne blive i sit eget hjem og bare tale med os via skærmen og en internetforbindelse, fortæller Mette Løkke, som på trods af, at det bare er en enkelt historie, ikke er i tvivl om, at sådan er der mange, der oplever det.

– Jeg oplever kun, at der har været fordele for patienterne i dette projekt, men vi mangler stadig nogle undersøgelser – blandt andet en evaluering på vores/behandlernes indsats. Men specielt for kronikere, der ellers kan bruge megen tid på sygehusbesøg, vil tele-medicin være en lettelse i hverdagen. En af deltagerne i forsøget, en erhvervsaktiv mand, var ikke engang nødt til at tage fri til kontrolbesøg, for han fik bare en konsultation tidligt om morgenen og kunne derfor møde til almindelig tid, slutter en begejstret Mette Løkke.

Hvad er telemedicin?Begrebet telemedicin dækker over forskellige typer digitalt understøt-tede sundhedsydelser. Telemedicin bruges både mellem sundhedsvæsen og borgere og sundhedsprofessionelle imellem.

Ved hjælp af borgeres oplysninger om eget helbred, video, billeder, lyd og måleresultater som for eksempel blodtryk, vægt, blodsukker og ilt-mætning i blodet, kan medarbejdere i sundhedsvæsenet følge, diagnosticere, behandle og forebygge sygdomme hos borgere, som opholder sig i deres eget hjem, i stedet for at borgerne skal ind på hospitalet.

Telemedicin er også...• når røntgen-, ultralydsundersøgelser

eller vævs- og laboratorieprøver bliver sendt til vurdering på et sygehus eller mellem sygehuse

• når hjemmeplejen får assistance fra specialister på sygehuset ved behandling af borgere i hjemmet

• når personale vejleder patienter og borgere digitalt for eksempel i forbindelse med genoptræning eller som opfølgning på en indlæggelse

• når patienter kommer i digital kontakt med selvhjælpsgrupper, patientforeninger, lægebrevkasser eller specialister i udlandet

• når specialister vurderer sår ud fra digitale fotos

• når gravide med komplikationer følges derhjemme

• når hjertepatienter får støtte og opfølgning efter indlæggelse

• når borgere med kroniske lunge-sygdomme mestrer egen sygdom

• når video skaber/sammenbinder psykiatriske patientforløb

• når internetpsykiatri og kognitiv adfærdsterapi praktiseres over nettet

Kilde: www.regionmidtjylland.dk

Når Mette arbejder med patienter i projektet med telemedicin, kan hun se patienten på sin skærm. På den måde kan hun både høre og se patienten. Patienten har en lignende løsning, så der er god kontakt mellem patient og behandler.

” Jeg oplever kun, at der har været fordele for patienterne i dette projekt, men vi mangler stadig nogle undersøgelser.


LbD. Learning by Developing, betyder for-kortelsen.

Men det fortæller kun en lille del af historien om den helt særlige metode, som Sygeple-jerskeuddannelsen i Vejle indtil videre er de eneste i Danmark, der kan tilbyde, når de studerende laver deres bachelorprojekt.

– Man kan mærke, at personalet ude på af-delingen respekterer det arbejde, vi kommer og laver hos dem, siger bachelorstuderende Mercy Olsen, der er involveret i LbD-pro-jektet på fødegangen i Kolding.

– Personalet er klar over, at vi kan levere den nyeste viden. Så de får også noget ud af det, siger bachelorstuderende Magret Jagenda, der deltager i et LbD-projekt om blodprøve- tagning på børn.

Konference i VejleMercy og Magret var blandt de UCL-stude-rende, som i oktober 2013 med stor inte-resse deltog i LbD-konference på Sygeple-jerskeuddannelsen i Vejle. LdB-konceptet er udviklet på et universitetshospital i Finland,

Det unikke LbD-samarbejde med Sygehus Lillebælt betyder, at de studerende bliver bedt om at bringe den nyeste forskningsviden ind på hospitalerne.

LbD – hvad er det?Learning-by-Developing er et kon-cept, som går ud på, at studerendes bachelorprojekt forankres i autentiske udviklingsprojekter.

På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle anbefales det, at grupper à 2-3 studerende skriver LbD-projek-terne sammen. Ude i den kliniske praksis bliver de koblet sammen med 1-2 sygeplejersker, der samarbejder med dem om den udvalgte problemstilling.

Projektet skal ende i en evidens-baseret anbefaling for forbedret praksis.


Når de studerende har den nyeste viden

så der var deltagere fra både Finland og Let-land. Og de internationale konferencegæster var meget imponerede over, hvad de danske studerende kunne bruge konceptet til.

Et projekt på Fødeafdelingen i Kolding hand-lede om, hvordan sygeplejerskerne evaluerer patienternes oplevelse af en fødsel på syge-huset. To tidligere studerende fremlagde deres undersøgelse, som nu videreudvikles af to andre studerende – Mercy Olsen og Tharshini Jebanesan.

5-stjernes projekt – og invitation til Finland– Vi havde søgt 3 andre LbD-projekter uden held, så vi var utroligt glade for at få tilbudt dette – det er ovenikøbet et 5 star-projekt, siger Tharshini Jebanesan.

”5 star partnerships” er særligt udvalgte projekter, som udvikles i samarbejde mellem både det lokale sygehus og uddannelsesinsti-tution samt det finske universitetshospital i Laurea ved Helsinki.

– Så vi er faktisk allerede indbudt til at komme og fortælle om projektet i Finland, smiler Tharshini.

Magret kan fortælle, at hun har en invitation til at komme til Riga, Letland, sammen med sin projektpartner. Og samstemmende for-tæller de om danske sygeplejersker og stu-derende, der gerne vil høre mere om den specielle studiemetode.

Ekstra opbakningMen foreløbig arbejder de studerende med deres bachelorprojekter i Danmark, og de anbefaler varmt andre studerende at benytte LbD-metoden.

– Nogle foretrækker naturligvis at arbejde alene. Men vi får simpelthen så meget ekstra ud af vores arbejdsmetode, siger Mercy Olsen.

Ud over at LbD-studerende arbejder i grupper à to eller tre, har de også ”ekstra vejledere”, fordi der er flere sygeplejersker – nogle gange også andre faggrupper - invol-veret i projektet helt fra start.

– Afdelingerne er meget involveret i LbD-projekterne. Alle blandt personalet kender til det og er interesserede. De har nogle gange selv været med til at udvikle projektet. Så de bakker rigtig meget op om os, lyder det fra de tre studerende.

Krævende udfordringDen tætte forankring i klinikkernes daglige arbejde betyder naturligvis også, at der er visse ekstra forventninger til de studerende. Ikke mindst når de tre gange i forløbet skal præsentere målsætninger og resultater for de uddannede sygeplejersker.

– Det er måske forkert at sige, at det er mere krævende end alle andre bachelorpro-jekter. Men der er i hvert fald nogle store udfordringer i de løbende præsentationer, siger Magret Jagenda.

– Præsentationerne er dér, hvor vi etablerer en kontrakt med sygeplejerskerne om, hvor-dan vi skal arbejde eller fortsætte med at arbejde. Deres opbakning er naturligvis vigtig – og det er vores opgave at vække deres in-teresse, så de vil være en del af det, siger Tharshini Jebanesan.

Strukturen støtter opIndtil videre er Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle som nævnt den eneste i Danmark, der har etableret et fast samarbejde (med Sygehus Lillebælt) om at tilbyde LbD-pro-jekter. Rent praktisk foregår det sådan, at det er den enkelte afdeling, der definerer et projekt og laver et opslag. Derefter kan de studerende søge om at arbejde med det.

Flere andre sygehuse og uddannelser har vist interesse i at arbejde med LbD, og selvom det vil fratage uddannelsen i Vejle noget af den ”særstatus”, den har i dag, håber Magret, Mercy og Tharshini at se metoden udbredt.

– Der er så meget positiv energi i, at begge parter søger hinanden – både de studerende og den enkelte sygehusafdeling, mener de tre sygeplejestuderende.

LbD- sygeplejerskerMette Kæstel Larsen og Jette Bang Poulsen stod bag projektet på Fødegangen i Kolding, som er blevet fortsat af Mercy og Tharshini i deres bachelor-projekt.

Begge er uddannet fra Sygeplejerske-uddannelsen i Vejle i januar 2013.

Begge er fortsat med cand.cur.- studier ved Aarhus Universitet.

– Det er spændende, at vores projekt nu bliver implementeret på Barselsafdelingen på Sygehus Lille-bælt, siger Mette Kæstel Larsen.


” Personalet er klar over, at vi kan levere den nyeste viden. Så de får også noget ud af det, siger bachelorstuderende Magret Jagenda.


TEKST: LENE JÆGER THOMSENFOTO: PRIVAT OG LENE JÆGER THOMSEN

Det er en smilende Kristina Kongshede, der åbner døren og byder mig indenfor i en hvid-malet og ryddelig lejlighed. Der er kaffe og kage på bordet, og det hele virker så nysse-ligt, men den hårde rock på anlægget afslører, at Kristina gemmer på andet end tørrede blomster og foldede servietter. Hun har kun sovet et par timer i nat, for hun har været på vagt på Kolding Sygehus. Hun afleverede aftenens sidste patient klokken 2.30, men al-lerede klokken 5.10 blev hun vækket igen til en kvinde, som blødte meget efter en fødsel.

– Det er noget af det, jeg tror, alle anæstesi-sygeplejersker godt kan lide. At det er ufor-udsigeligt, og man kan mærke adrenalinen pumpe indimellem. Når de akutte patienter kommer ind, skal det nogle gange gå stærkt. De kan ringe fra fødeafdelingen og sige, at de har et akut kejsersnit. Nogle gange går der ikke mere end et kvarter, fra telefonen ringer, til barnet er ude.

Ud til verdens brændpunkterDet er sikkert spænding nok for de fleste, men Kristina har engang arbejdet sammen med en sygeplejerske, som rejste med hæren ud til verdens brændpunkter.

– Hun fortalte en masse om spændende op-levelser, og hvor fedt det var. Hun har blandt andet været med soldaterne i Afghanistan. Det inspirerede mig meget. Jeg ville gerne opleve den menneskelige påvirkning, det er at komme ud og arbejde under helt andre forhold.

Spændende oplevelser, kammeratskab og eksotiske steder. Det er nemt at forstå, hvad der trækker i Kristina og andre, men det er jo ikke et højskoleophold, hvad med alle farerne?

– Jeg var selvfølgelig godt klar over, at jeg kunne få nogle voldsomme oplevelser, men jeg ville også gerne prøve mig selv af på den måde. At intubere en patient er et håndelag, og vi er alle sammen forskellige – også i vores luftveje – så det kan hænde, at man ikke kan få intubationen til at lykkes. På Kolding Syge-hus er der altid to fagpersoner til stede, når der skal intuberes, så man hurtigt kan hjælpe hinanden, hvis det er nødvendigt. På skibet var jeg alene. Der var selvfølgelig en anden læge og sygeplejerske, men ingen af dem var specialister i at intubere. Så hvis det ikke lykkedes for mig, var det sandsynligt, at det ville koste patienten livet. Ville jeg kunne leve med det? Hvad hvis det var et af de andre besætningsmedlemmer, som jeg havde levet

Akutte situationer kræver et køligt sind. Når en patient intuberes i forbindelse med bedøvelse, er det et kritisk øjeblik, men man er heldigvis aldrig alene. Der er altid en kollega, der kan hjælpe. Medmindre man tager med et krigsskib til Adenbugten. Så er man alene.

ADRENALIN I BLODET

Kristina KongshedeUddannet sygeplejerske fra Vejle Sygeplejeskole i 2004, har arbejdet på Hjertemedicinsk Afdeling, Medicinsk Visitations Afsnit, Århus Sygehus, Operationsgangen, taget Anæstesi-sygeplejerskeuddannelse på Middel-fart Sygehus (heraf et år på OUH). Arbejder nu på Anæstesiafdelingen, Kolding Sygehus, og har fortsat rådighedskontrakt med Forsvaret.

Kristina Kongshede i uniform ombord på Iver Huitfeldt


sammen med dag og nat, der døde på den måde? Jeg måtte gøre op med mig selv, om jeg mente, at jeg kunne klare det, og om jeg følte mig fagligt god nok til at tage det ansvar. Jeg er sikker på, at det ville have påvirket mig meget, hvis jeg havde stået i den situation, og jeg var nok ikke kommet så glad hjem, men jeg tror godt, jeg ville kunne klare det. Det var min største bekymring, inden jeg tog af sted.

Søren og Eddy ombordKristina ansøgte derfor om at blive en del af forsvarets beredskab og fik ansættelse i Sø-værnet, som sendte hende til Adenbugten på det nye krigsskib Iver Huitfeldt.

Når hun fortæller om dagene og kammera-terne, lyder det næsten som en efterskole med masser af sjov og ballade, og der var heller ikke megen dramatik ombord, mens

Kristina var på skibet. Det mest opsigtsvæk-kende, hun oplevede, var, da de fik Søren, Eddy og de andre gidsler ombord efter be-frielsen fra piraterne.

– Jeg er så imponeret over, hvordan de tog det. Efter så lang tid i piraternes varetægt kunne jeg godt forstå, hvis de var blevet bitre, vrede eller deprimerede, men det var ikke det, jeg oplevede. De kunne joke, spurgte til helikopterne og var interesseret i skibet, som er ret nyt i den danske flåde. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men de var bare så glade og venlige. Man ved det jo godt, men man glemmer at være taknemlig for, at man kan klippe negle, få bad og gå på toilettet, når man trænger. Det var en fantastisk afslutning på turen at få dem ombord, slutter Kristina Kongshede, som er klar til at tage af sted igen.

Ombord på Iver HuitfeldtOmbord på skibet skal de være be-redt til at bedøve og operere i akut opståede situationer. Skibet ligger ofte så langt fra land, at det ikke er muligt at flyve sårede til behandling på et hospital i land. Derfor skal der altid være en anæstesisygeplejerske, en operations- eller skadestue-sygeplejerske og en organ- eller thoraxkirurg ombord. På en almin-delig dag blev alle vækket klokken 7, og så var der morgenmad, inden Kristina og hendes kolleger, en læge, en sygeplejerske og en sanit mødte ind på skibets hospital. Hver dag fra 9 til 10 var lægen på hospitalet, så den 150 mand store besætning kunne komme i konsultation som i en almindelig lægepraksis. Søsyge, idrætsskader og arbejdsskader var det, de oftest kom med. Kristina og hendes kolleger brugte desuden rigtig megen tid på øvelser og forbe-redelse af forskellige situationer, så de var klar, hvis der skulle blive brug for deres kompetencer.

Iver Huitfeldt på afstand i Dar

es Salaam, TanzaniaOperationsstuen ombord på Iver Huitfeldt

Aftenhygge med et par af de

10 ombord værende kvinder

Aften i det indiske ocean

Iver Huitfeldt ”på reden”

ved Seychellerne

Jeg var selvfølgelig godt klar over, at jeg kunne fa nogle voldsomme oplevelser, men jeg ville ogsa gerne prøve mig selv af pa den made.


Cecilie rømmer sig og synker en gang.– Jeg er klar, siger hun.

Liane hæver kameraet, og Trine klapper håndfladerne sammen foran linsen med en højt klask. ”Action”.

Sabrina trækker dynen helt op under hagen.– Godmorgen, Johanne. Hvordan har du sovet i nat? spørger Cecilie sin studiekammerat Sabrina, der ligger i sengen.

Sabrina har i dag rollen som patient, og hun er den 79-årige Johanne, der ”i hvert fald har sovet bedre end i går”. Cecilie taler meget højt til den ældre dame, mens hun hæver sengen og går i gang med at tage blodtrykket. Hendes studiekammerater filmer og obser-verer imens.

Rollespil og faglig diskussionAlle fem studerende – Cecilie Moltrup-Nielsen, Sabrina Johnsen, Liane Lund, Trine Stens-gaard og Christina Bierregaard Mejrup – er

De studerende på modul 2 skal fremover benytte filmoptagelser af deres egen præstation, når de går til eksamen i Grundlæggende Sygepleje.


Grundlæggende sygepleje på modul 2Faget handler om de mest grundlæggende procedurer i sygeplejefaget:

Den personlige kontakt med patienten, personlig hygiejne, prøvetagning og lignende. For en del år siden kaldtes eksamen for ”Vaskeprøven”, fordi den studerende typisk kunne blive bedt om at vaske en sengeliggende patient med hensyntagen til patientens tilstand, hygiejne og så videre.

Den nye eksamensform erstatter individuelle eksaminer, hvor de studerende skulle løse en praktisk opgave i 20 minutter og efterfølgende redegøre for teorien bag den.

Fra 2014 er eksamensformen ændret til gruppeeksamen for hold med 4 eller 5 studerende. Hver gruppe afleverer et lille filmklip, hvor de løser en forudbe-stemt række sygeplejeopgaver. Filmen varer 5 minutter. Under gruppeprøven er der afsat 10 minutter til eksamination af hver elev.

Eksamen for rullende kamera

– Hvad var det for en sætning, Trine brugte lige før? Den var rigtig god, så den skal du tage og bruge, siger ”79-årige Johanne” – Sabrina Johnsen – der

agerer patient mens Cecilie Moltrup-Nielsen får sin sygeplejepræstation filmet.

meget koncentrerede om rollespillet, og de gentager scenen et par gange for at være sik-re på, at den er i kassen. Indimellem disku-terer de, hvad der kan gøres bedre til næste optagelse.

– Har vi egentlig et problem, fordi Sabrina har beholdt sine smykker på? Er der noget med hygiejnen? spørger Christina.

Hele gruppen kaster sig ind i en debat, hvor de fleste argumenterer for, at denne pa-tienttype kan beholde smykkerne på uden problemer. En konklusion som bakkes op af underviser Annemarie Ginnerup Toubøl, der har kigget på fra sidelinjen. Og så kaster de studerende sig ud i næste optagelse.

Ny prøveform med sidegevinsterAktiviteten er intens, for selvom der grines og smiles er det en eksamen, som er under forberedelse. Fremover er videooptagelser af de studerende i færd med praktiske syge-plejeopgaver en del af både undervisning og eksamen.

Ideen har sit udspring i Sygeplejerskeuddan-nelsen i Vejles overordnede ambition om at være innovativ og benytte IT i uddannelsen, samtidigt med at det igen blev muligt at af-holde gruppeeksaminer.

– Det er første gang, vi inddrager filmme-diet i både undervisning og eksamen, så vi er også meget spændte, forklarer underviser Annemarie Toubøl.

– Men som jeg oplever det, er der en række ekstra gevinster, når vi gør det på denne måde. De studerende får anledning til nogle gode diskussioner, hvor de får anvendt deres teoretiske viden til at argumentere fagligt. Det er også mere realistisk, at de arbejder

i grupper til denne eksamen, fordi det ligner virkeligheden ude på afdelingerne, hvor man arbejder sammen om sygeplejefaglige pro-blemstillinger, forklarer hun.

Forskellige roller – med lyd påDe studerende har fået en grundlæggende undervisning i at redigere deres film, og flere af dem har i forvejen arbejdet med lignende metoder tidligere i deres skolegang. Især Liane, der denne dag styrer kameraet. Liane har også en kæreste, som kan hjælpe med at klippe videofilmene sammen.

– Men vi opfordrer til, at de studerende skiftes til at have de forskellige roller. Så får de også set situationen fra flere forskellige vinkler, siger underviser Annemarie Toubøl.Rotationen mellem roller begejstrer ikke alle.

– Jeg vil helst ikke have en rolle, hvor jeg kan høre mig selv, siger Trine.

– Nej, det er mærkeligt at høre sin stemme, som er helt anderledes på filmen. Det er mere mærkeligt end at se sig selv, siger Cecilie.

På vej til praktikMen uanset hvordan de opfatter rollerne, er de studerende enige om, at det er givende at arbejde med videooptagelserne i et fag, som er lige så meget praktisk som teoretisk, og som i forvejen giver anledning til ivrig snak og brede smil på alle stuerne i Care Lab.

– At arbejde i Care Lab i sygeplejefaget er noget af det sjoveste, vi laver på skolen. Og så er det en rigtig god forberedelse til den praktik, vi skal af sted i lige efter eksamen, siger Trine.


På modul 2 er mange af de studerende ivrige efter at prøve sygepleje i praksis – og til at vise, hvad de kan. Også når det gælder grænseoverskridende opgaver. Derfor oplever underviser Annemarie Toubøl lektionerne i Grundlæggende Sygepleje i Care Lab som et af de tidspunkter, hvor de studerende kombinerer læring med at have det sjovt. Også når der er kamera på.

Idrætsdagen CARE TOGETHER MOVE TOGETHER DAY handler om sundhed, men også om at være sammen på en positiv måde. På en måde som skaber både fysisk og mentalt overskud.

På CARE TOGETHER MOVE TOGETHER DAY den 9. oktober 2013 var linedance det nye indslag på menuen, og en gruppe studerende og lærere havde en hyggelig formiddag med i fællesskab at træde trinnene i den populære cowboy-dans.

Andre studerende dyrkede samværet med zumba, yoga, styrketræning og sjove selvtillidsøvelser.

Sæt kryds i kalenderen den 19. marts til forårets CARE TOGETHER MOVE TOGETHER DAY.


Fysisk og mentalt overskud


TEKST: CARSTEN G. JOHANSENFOTO: FRANNE VOIGT

Der er tradition for, at de fysiske aktiviteter følges op af et foredrag, som på den ene eller anden måde handler om sundhed. Og ved den seneste Care Together Move Together Day var Christian Bitz bestilt til den opgave – en tjans han glædede sig meget til, fortalte han Nurse Lifes redaktion, fordi han altid er glad for dialog med sundhedspersonale og -studerende.

Men arbejdspres forhindrede Bitz i at over-holde sin date med de vejlensiske sygeplejestuderende. Og idrætsdagen blev ramt af dobbelt uheld, da Bitz’s afløser sad fast i en kø i et stort trafikuheld på Lillebæltsbroen og heller ikke nåede frem.

Provokationer rokker ved holdningerMen for de nye studerende på Sygeplejerske-uddannelsen i Vejle var Bitz’s travlhed held i uheld. For nu bliver det i stedet dem, der får fornøjelsen af den inspirerende foredrags-holder på idrætsdagen.

– Rent fagligt skal jeg ikke lære dem noget. Men jeg vil gerne provokere lidt, så der kan blive gjort op med sådan nogle negative ”Det-plejer-vi-ikke-at-gøre-her-hos-os”-holdninger, siger Christian Bitz.

Som fagperson vil Christian Bitz bl.a. fortælle om Herlev-projektet, som han selv står i spidsen for på Herlev Sygehus. Her er der

skabt meget positive og lovende resultater med at få småtspisende patientgrupper (f. eks. ældre eller kræftpatienter) til at tage på i vægt ved at bruge gode råvarer og gour-met-kokke.

Realistisk sundhed og humorMen frem for alt vil Christian Bitz give de studerende en hyggelig eftermiddag med humoristiske observationer og tankevæk-kende pointer.

– Jeg vil som altid tage udgangspunkt i det, jeg kalder ”sundhedsrealisme”, som handler om at hjælpe folk med at træffe det enkle valg, så de kommer i gang med at påvirke deres egen sundhed.

– Vi skal gøre op med myten om, at alle mennesker kan være lige sunde og lige slanke. Men alle mennesker kan blive mere sunde. Det gælder om at give dem lyst til at tage nogle valg for deres egen skyld, og det skal være valg baseret på lyst, så det ikke føles som en straf, siger Christian Bitz.

Afslutning på motionsdagChristian Bitz kommer på banen efter fro-kost, når de studerende er færdige med de fysiske udfoldelser på Care Together Move Together Day.

Foredraget er for de studerende og medarbejdere, der har deltaget i en af dagens aktiviteter.

Ved den kommende Care Together Move Together Day kommer ernæringsekspert Christian Bitz til Vejle og deler ud af sin viden.

Jeg vil gerne provokere


TEKST/FOTO: CARSTEN G. JOHANSEN

– Jeg var glad for at se, at undervisningen har lidt samme opbygning som på uddannelsen som social- og sundhedsassistent. Men jeg kunne også godt se, at det er på et ret højt niveau. Så det er godt, jeg har mulighed for at lære noget mere, før jeg starter heroppe, lyder det fra Rasmus Gissel Schmidt.

Rasmus var i efteråret gæst på Sygeplejer-skeuddannelsen i Vejle. Det var han i tre dage, fordi hans studievejleder på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia havde spottet

ham som et særligt talent (for at uddanne sig videre) og givet ham muligheden for at tage på besøg i Vejle.

I tre dage fulgte Rasmus den klasse på Syge-plejeskeuddannelsen i Vejles 3. modul, der indeholdt de meritstuderende, som startede september 2013. Han kunne se, og han kunne spørge, så han fik det mest dækkende billede af de krav, uddannelsen stiller.

– Og jeg er i hvert fald blevet bekræftet i, at jeg fortsætter ad denne vej, siger Rasmus.

Lastbilchauffør og sygeplejerskebarnHan ved godt, at han på mange måder er atypisk. I over 10 år arbejdede 30-årige Rasmus som lastbilchauffør, som ufaglært i fjernvarme-industrien og på Shells olieraffinaderi. Han havde meget bevidst fravalgt en gymnasial uddannelse, fordi han var skoletræt. Men det gav nogle udfordringer, da han fik lyst til at foretage et markant karriereskifte.

– Både min mor og far er sygeplejersker, så jeg er jo nok lidt miljøskadet. Og jeg kunne mærke, jeg havde meget lyst til at gøre noget

Rasmus Gissel Schmidt er kun lige begyndt på uddannelsen som social- og sundhedsassistent. Men kursen er allerede sat imod Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, som han besøgte i efteråret. Fordi han er et talent.

Rasmus har talent for at blive sygeplejerske

Rasmus blev inviteret til at besøge Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle i tre dage for at se ved selvsyn, om han skulle fastholde sin ambition om at søge optagelse.


for andre mennesker – og ikke kun arbejde for min egen økonomi, forklarer Rasmus.

De gymnasiale tilbud lokkede ham stadig ikke, så han valgte at gå en anden vej, som mange stadig ikke er bekendt med: Ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent kan man kvalificere sig til sygeplejerskeud-dannelsen med meritoverførsel på en del af uddannelsen.

– For mig gav det bare mere mening at starte min uddannelse via Social- og Sundhedsskolen i stedet for at samle op på en gymnasial ud-dannelse, for jeg vidste fra begyndelsen, det var sygeplejerske, jeg ville være, siger Rasmus.

Ikke for dum til uddannelsenRasmus blev uddannet social- og sundheds-hjælper i 2013, og derefter tog han hul på assistentuddannelsen, hvor han hurtigt blev spottet og tilbudt et besøg på sygeplejerske-uddannelsen. Et besøg som gav ham blod på tanden – og lidt nerver.

– Som hjælper var jeg lidt frustreret over, at man altid kun ”kradser i overfladen” på det, patienten fejler. Jeg glæder mig til at komme mere ”ned i sygdommen”, som sygeplejersker gør.

– Jeg er blevet bekræftet i, at jeg ikke er for dum til uddannelsen. Men jeg har også konstateret, at jeg skal hænge i for at klare studierne, smiler Rasmus.

Han har undladt at søge merit fra engelskun-dervisningen på Social- og Sundhedsskolen, fordi han ved, at engelsk er et meget vigtigt redskab på sygeplejestudiet, som han gør klogt i at være skarp i. Og han har opdaget en anden ting, han skal være opmærksom på.

– Jeg kan høre, at de sygeplejestuderende benytter de latinske betegnelser meget mere, end vi gør på Social- og Sundhedsskolen. Så jeg kan lige så godt begynde at øve mig, siger Rasmus Gissel Schmidt.

Projektet Syddanske TalenterDet er Region Syddanmark, der står bag projekt Syddanske Talenter, hvor der blev samlet erfaringer med, hvordan man får flere til at vælge social- og sund-hedsuddannelsen som alternativ til en gymnasial uddannelse. Uddannelsen kan nemlig kvalificere til at læse videre på flere forskellige andre uddannelser, der ligger i en naturlig forlængelse – primært sygeplejerskeuddannelsen.

Analyser har vist, at der om 10 år er for mange social- og sundhedsassistenter, men mangel på sygeplejersker. Derfor gælder det om at få flest muligt guidet vi-dere i systemet, når man opdager, at de har evnerne til det. Uddannelsesvejlederne på social- og sundhedsskolerne spotter de særlige ”talenter” og sender dem videre til brobygningsforløb på f.eks. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Her følger de undervisningen i tre dage for at få en fornemmelse af niveauet og studiemiljøet, og de kan tale med andre meritstuderende for at udveksle erfaringer.

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har i en årrække arbejdet meget målrettet med meritstuderende, og derfor har skolen bidraget til projektet med en stor mængde erfaring. Desuden tilbyder Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle at tage mellem 5 og 10 elever ind i brobygningsforløb ca. fire gange årligt.

Merit-studerende i VejleFra uddannelsen som social- og sundhedsassistent er der mulighed for et halvt til et helt års meritoverfør-sel, når man efterfølgende kommer ind på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Når man er uddannet social- og sundhedsassistent og har 9 måneders erhvervserfaring, er det modulerne 2 og 4 samt 6 og 8, man som meritstude-rende kan skære af uddannelsen.

I Vejle optages der 15 meritstuderende hvert halve år. De starter på et hold for sig selv og bliver derefter slået sammen med et andet hold bestående af stude-rende fra det ordinære optag.

– I Vejle har vi vægtet de meritstude-rende meget højt, fordi vi mener, de tilfører uddannelsen noget med deres erfaring. Derfor har vi også været glade for at stille os til rådighed for Region Syddanmarks projekt, så vores erfa-ringer blev givet videre, forklarer May Birkeland, som er studievejleder på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og har arbejdet indgående med brobygning for social- og sundhedsassistentelever.

Den største udfordring er, at merit-studerende ofte har været borte fra bøgerne, før de kommer på Sygeplejer-skeuddannelsen, og derfor mangler de nogle akademiske studiekompetencer.

” Jeg kunne mærke, jeg havde meget lyst til at gøre noget for andre mennesker – og ikke kun arbejde for min egen økonomi.

Projektet Syddanske Talenter

Værd at vide for kommende studerendeStudentervejleder Line Lykke Nielsen svarer på typiske spørgsmål om optagelsen.

Q: Jeg overvejer at søge om optagelse på sygeplejerskeuddannelsen. Hvorfor skal jeg vælge Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle?

A: På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er der et godt studie-miljø. Vores undervisere er nærværende og fagligt, højt kvali-ficerede. Der lægges vægt på et æstetisk læringsmiljø, og med det ny Campus får du optimale rammer for læring. Der er et topmoderne CareLab med teknologisk udstyr, der matcher udstyret i sundhedsvæsenet. Simulationsmodellerne Nursing Ann og SimMan gør din læring spændende og autentisk. Vi har også et energisk og engageret De Studerendes Råd, der står for mange sociale arrangementer, blandt andet idrætsdage, julebanko og sommerfest. På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle vægtes en sund livsstil, og du kan få tilbudt hjælp til at ændre vaner i form af rygestopkursus, støtte til vægttab og rabat på motionsordninger. Q: Jeg trives ikke i min studiegruppe. Kan jeg melde mig ud af gruppen?

A: Som udgangspunkt kan man ikke ekskludere et gruppe-medlem, og du kan heller ikke selv melde dig ud af gruppen. I første omgang er det gruppen som helhed, der har ansvar for at løse problemerne, og hvis udfordringerne er for store, kan man hente hjælp hos underviseren eller en studievejleder.

Hvis du ikke trives i dit studie eller i din gruppe, er du også velkommen til at få en snak med studentervejlederen, der som studerende ofte kender til lignende problemstillinger. På Sygeplejerskeuddannelsen vægtes gruppesamarbejde højt, da viden blandt andet konstrueres i samspil med medstu-derende. Desuden trænes evnen til samarbejde, som er nødvendig i sygeplejen både mono- og tværfagligt. Men der kan desværre opstå problemer i grupperne.

Q: Jeg har hørt, at jeg kan tone min uddan-nelse, hvis jeg har et særligt interesseområde i sygeplejen?

A: Det er korrekt, at du kan tone din uddannelse. Vi kalder det ”Spor i Uddannelsen”. Du har mulighed for at vælge to spor – et professionsrettet spor og et akademisk spor. På det professionsrettede spor fordyber du dig i et særligt område fra sygeplejeprofessionen, fx sårpleje, sygepleje til menne-sker med smerter eller lignende. Du kan vælge sporet på modulerne 6, 8 og 11. På det akademiske spor medvirker du i et udviklingsprojekt på modul 13. Der er mange forskellige muligheder for at tone uddannelsen inden for det, der netop interesserer dig. Du skal kun vælge ”Spor i Uddannelsen”, hvis du er indstillet på at yde en ekstra arbejdsindsats i det pågældende modul. Du kan læse mere om ”Spor i Uddannelsen” på Fronter, og du er også velkommen til at kontakte Studievejledningen for at høre mere.


Opslagstavlen

Stort velkommen til de nye sygeplejestuderende på hold 2014 AB + M1


Kvote 1: frist 05.07.14 –

sidste års gennemsnit 5,7

Kvote 2: frist 15.03.14

Søg på optagelse.dk

Husk forårets idrætsdag Care

Together – Move Together

Day 19.03.14

Christian Bitz kommer og

holder foredrag

ÅBENT HUS den 27.02.14

fra 15-19

Sæt kryds i kalenderen Morgensamling i kantinen: 05.03.14 & 27.05.14

Vejleløb: 04.05.14

Glæd jer til det nye spændende samarbejde med DGI-huset

Deadline for ansøgning om udveksling til:

Norden: 1. april

2-ugers udveksling i europa

(ENM netværket): 1. maj

Engelsksproget modul 6, sammen med

udenlandske studerende: 1. maj

(gennemføres i Odense i november 2014)

Engelsksproget modul 9, sammen med

udenlandske studerende: 1. maj

(gennemføres i Odense i november 2014)

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT PB28 NURSE LIFENR. 06 FEBRUAR 2014

Sygeplejerskeuddannelsen i VejleSoldalen 8, 7100 VejleTlf. 63 18 30 30 [email protected]

UCL.DK

Diverse arrangementer05. 03. 14: Morgensamling kl. 09.55-10.05 i kantinen18. 03. 14: Jobansøgningsdag19. 03. 14: Care Together Move Together Day04. 05. 14: Vejleløb27. 05. 14: Morgensamling kl. 09.55-10.05 i kantinen07. 06. 14: Sommerfest20. 06. 14: Dimission

Møde i De Studerendes Råd06. 02. 14: kl. 14.20-18.0006. 03. 14: kl. 14.20-18.0003. 04. 14: kl. 14.20-18.0001. 05. 14: kl. 14.20-18.0005. 06. 14: kl. 14.20-18.00

Eksamensoversigt Skriftlig opgave: Offentliggørelse af karakterer:Modul 1: Aflevering: 14. 04. 14 kl. 10.00 07. 05. 14 kl. 08.00Modul 5: Aflevering: 22. 04. 14 kl. 10.00 28. 05. 14 kl. 08.00Modul 6 (Hold 1): Aflevering: 28. 03. 14 kl. 12.00 21. 05. 14 kl. 08.00Modul 6 (Hold 2): Aflevering: 13. 06. 14 kl. 12.00 21. 08. 14 kl. 08.00Modul 9: Aflevering: 22. 04. 14 kl. 10.00 21. 05. 14 kl. 08.00Modul 10: Eksamination: 25. 06. 14 21. 08. 14 kl. 08.00Modul 11: Aflevering: 11. 04. 14 kl. 10.00 14. 05. 14 kl. 08.00

Eksamination:Modul 2: 23.-27.06.14Modul 3: 19.-27.06.14Modul 4: Uge 14+15 (meddeles af afdeling)Modul 7: 24.-27.06.14Modul 8 (Hold 1): Uge 14+15 (meddeles af afdeling)Modul 8 (Hold 2): Uge 25+26 (meddeles af afdeling)Modul 10: 24.-27.06.14Modul 12: Uge 25+26 (meddeles af afdeling)Modul 14: 16.-18.06.14

Dimission: 20.06.14

Aktivitetskalender

Vi tager hånd om dig – så du kan tage hånd om patienterne

Documents

Nurselife 6, Februar 2014