16
Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen 28.11.2005 Nina Lyng, Jytte Poulsen & Niels Kristian Rasmussen

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen. 28.11.2005 Nina Lyng, Jytte Poulsen & Niels Kristian Rasmussen. Formål. At udvikle en gruppeorienteret sundhedspædagogisk intervention, der kunne bidrage til at reducere sociale forskelle i børns sundhed og livsstil. Baggrund og antagelser. - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005Nina Lyng, Jytte Poulsen & Niels Kristian Rasmussen

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 2

Formål

At udvikle en gruppeorienteret sundhedspædagogisk

intervention, der kunne bidrage til at reducere

sociale forskelle i børns sundhed og livsstil

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 3

Baggrund og antagelser

• Gruppe- og normdannelsesprocesser på

klasseniveau påvirker børns sundhedsadfærd

• Gruppe- og normdannelsesprocesser kan virke som

barrierer eller fremmende for børns sundhed og

trivsel

• Ensartede strukturelle betingelser ‡ identiske

erfaringer eller handlinger

• Børn er sociale og sundhedsfremmende aktører

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 4

Udvikling af gruppeorienteret intervention

Intervention: Undervisningsmateriale

Fokusområder: Mad og bevægelse

Arena: Skolen

Målgruppe: 4. Klasse

Omfang: 10 undervisningslektioner

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 5

Anvendte metoder og strategier ved udviklingen af undervisningsmaterialet

•Sundhedsfremme

• Inddragelse og deltagelse

•Ung-til-ung formidling

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 6

Undervisningsmaterialets indhold

1.Sammenhæng mellem sundhed, mad og bevægelse

2.Sundhed og viden

3.Madpakken og spisepausen

4.Skolegården og frikvarteret

5.Formidling og evaluering

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 7

Evaluering

Formål:

At undersøge undervisningsmaterialets potentiale til

at påvirke børns sundhed og trivsel

Metoder:

•Registreringsskemaer efter hvert tema

•Fokusgrupper med elever, ungformidlere og lærere

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 8

Resultater

• Børnenes sundhedsopfattelse

• Spisepausen

• Det gode frikvarter

• Barrierer

• Potentialer

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 9

Børnenes sundhedsopfattelse – hvem eller hvad påvirker min sundhed?

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 10

Børnenes sundhedsopfattelse - hvem eller hvad påvirker min sundhed?

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 11

Hvad synes jeg om spisepausen?

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 12

Regler for spisepausen

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 13

Hvordan ser det gode frikvarter ud?

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 14

Opsamling(I)Barrierer

•Dilemma mellem at følge tidsplan eller elevernes optagethed

•Brugen af ungformidlere

•Manglende forældreinddragelse”Man kan sige, at med [negativ]social arv, så er det svært for et barn at gå hjem til mor og far, der sidder i en dårlig situation, og så

stille krav”Citat klasselærer

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 15

Opsamling (II)Potentialer• Redskaber til bruge i undervisningsforløb om sundhed

• Sproggliggørelse som et led i en erkendelsesproces” Selverkendelse er skridt ét for mine svage elever – en lille smule selvindsigt og selverkendelse. Det at sætte sprog på, bare det selv at formulere tingene.

Det er trin ét for at forstå noget som helst” Citat klasselærer

• Styrkelse af klassens og skolens sociale miljø

”Normalt betegner man 7.klasserne som sådan nogle store dumme nogle, der driller de små. Det har man ikke gjort her – her har de været meget venlige”

Citat barn fra 4. Klasse

Nye mad- og bevægelsesvaner i klassen

28.11.2005 | Nina Lyng | Statens Institut for Folkesundhed Side 16

Tak for jeres opmærksomhed