Museumsformidlere i Danmark

NY

HED

SBR

EV3

DEC

EMB

ER20

00

2

NYHEDSBREV 3 • December 2000

© Museumsformidlere i Danmark,MID

Redaktion:Birgit HessellundHelle LeilundPoul Vestergaard

Lay-out: Skoletjenesten

Omslagsbillede: POLFOTO

Materiale til næste nr.:Fil med færdigkorrigeret tekst (arkiveret i Microsoft Word, som .rtf eller .txt), foto m.v. sendes på diskette eller som attachment i e-mail til Poul Vestergaard på adressen nedenfor.

Bestyrelsen for Museums-formidlere i Danmark, MID

Frede Madsen (formand)Odense Bys MuseerPublikum & KommunikationBangs Boder 55000 Odense C

Tlf.: 66 14 88 14, lok. 4601Fax: 66 12 79 56e-mail: Frede_Madsen@get2net.dk

Poul Vestergaard (næstformand)SkoletjenestenIslands Brygge 37, 6.sal2300 København S

Tlf.: 33 66 41 50Fax: 33 66 70 51e-mail: pv@skoletjenesten.dk

Marianne Sørensen (kasserer)Vejle KunstmuseumFlegborg 167100 Vejle

Tlf.: 75 72 31 99Fax: 75 72 31 35e-mail: mso@vejlekom.dk

Helle LeilundNationalmuseet/Nyere Tids SamlingPostboks 260 Brede2800 Lyngby

Tlf.: 33 47 34 12e-mail: Helle.Leilund@natmus.dk

Birgit HessellundHorsens KunstmuseumCarolinelundsvej 28700 Horsens

Tlf.: 75 61 13 11Fax: 75 61 32 42e-mail: musbh@horsens.dk

Indhold

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

En rejse som ingen anden . . . . . . . . . . 4

Kunst – setmed unge øjne . . . . . . . . . . . 10

Museer, børnog unge år 2000 . . . . . . . . . . 15

Pizza og brunost . . . . . . . . . 18

Generalforsamling . . . . . . . . 20

Arbejdsgrupper . . . . . . . . . . 21

Referater . . . . . . . . . . . . . . . 22

Vedtægter . . . . . . . . . . . . . . . 23

3

LE

DE

RAktuelle kommentarer!Hvordan går det i foreningen? er det spørgsmål, vi i bestyrel-sen ofte er blevet mødt med i foreningens to første leveår.Det er ikke så lige til at besvare i korte sætninger på en tilfæl-dig banegård eller ved et tilfældigt møde i et tilfældigt regi.Det afhænger af de stillede forventninger, og i hvilket omfangdisse forventninger skønnes opfyldt. Mere om det – og i lidtflere sætninger ved den kommende generalforsamling den 1.marts 2001.Hvordan det går, er i høj grad også et medlemsansvar. Deri-mod må det høre til en bestyrelses opgaver at tage initiativerog at give udtalelser – f.eks. i en aktuel debat.

En ny museumslov er i barsel!Nu kendes ordlyd og bemærkninger til forslag til den nymuseumslov, der forventes at se dagens lys hen mod Skt.Hans. En række kompetente kommentarer kan læses i DanskeMuseer (okt.). Det fremgår såvel af lovforslagets ordlyd somaf de ledsagende bemærkninger, at formidling fra og ved dan-ske museer ikke er i focus. Det må opfattes sådan: Det kan ikke diskuteres, at der også ifremtiden skal ske en kvalificeret formidling fra alle statsaner-kendte danske museer og tilsvarende kulturinstitutioner. I lovforslaget omtales alene begrebet tilgængelighed specieltfor personer med handicap samt vederlagsfri adgang for sko-lebørn som led i undervisningen. Vi må dog nok pege på, at der indirekte – bl.a. som følge afændret vægtning i tilskudspolitiken – meget vel kan læggessten i vejen for en kvalificeret formidling til de nævnte grup-per. En stenlægning der enten kan virke fremmende eller hin-drende for den ønskede tilgængelighed! Den der lever, vil fåat se!

Handlingsplanen er tæt på konfirmationen!Kulturrådet for børn er i gang med en handlingsplan. Og sam-me råds formand, Lars Kolind, har indbudt vore museer ogkulturinstitutioner til en idéudveksling og et samarbejde omformidling til børn. Tak for invitationen, siger vi – og venterpå en konkret indbydelse til selve konfirmationsfesten.Her er et område, hvor vi godt kan være med. Både på opga-vens formål (det med kulturarven) – opgavens indhold, derhar lige så stor en bredde, som vor samlede museumsverdener udtryk for, men ikke mindst på metoden, hvor vi meget velkan informere rådet og dets formand om, hvordan vi gør –har gjort – men også gerne vil gøre.Formidlingen kan naturligvis altid kvalificeres yderligere, ogdet medvirker vi gerne til – også med museumshøjskolen somdet egnede sted. Rådet bør dog nok huske, at det ikke kun erfra de østlige egne af Danmark, der kan hentes inspiration ogideer til strukturering af en engagerende børneformidling. Det er der på saglig og værdig vis gjort opmærksom på af bå-de Vivi Jensen og Asger Lorentzen i sidste nummer af DanskeMuseer(dec.). Tak til vore to kolleger for deres indlæg ogholdning. Det skal samtidig være en opfordring til mange andre kollegerog foreningsmedlemmer af MID om at lade høre fra sig, nårder er godt nyt!Se og læs f.eks. artiklerne i dette NYHEDSBREV!

Frede Madsen

Udstillingen var en del af festivalen Images ofthe World og handler om at flygte fra sit hjem-land og søge asyl i et fremmed land. Ved ind-gangen vælger den besøgende en bestemt iden-titet ud af 14 forskellige og får udleveret et pasmed eget billede, men fremmed navn og bag-grund. Udstillingen blev oprindeligt produceretog vist af det belgiske CIRE, Coordination etInitiatives pour Refugies, i 1996 med titlen “Unvoyage pas comme les autres”. Siden har denturneret i forskellige versioner i Frankrig, Tysk-land, Italien og Luxembourg. Den danske versi-on er produceret i samarbejde mellem Natio-nalmuseet, CKU, AI, Dansk Flygtningehjælp,MS og teatergruppen Terra Nova. Udstillingenmodtog væsentlig økonomisk støtte fra Inden-rigsministeriet.

Formål og budskabFormålet med at iscenesætte flygtninges rejserfra hjemlandet til asylsagens afgørelse i Dan-mark har været at give et realistisk billede af,

4

EN

R

EJ

SE

S

OM

IN

GE

N A

ND

EN

En rejse som ingen anden- en interaktiv udstilling på Nationalmuseet 5. august - 22. oktober 2000

hvilke forhold der berettiger til asyl i Danmark,og derigennem give et godt grundlag for at del-tage i debatten om Danmarks modtagelse afasylansøgere. Indholdet skulle bl.a. udformes,så besøgendes opmærksomhed blev rettet modfølgende væsentlige pointer og fakta:- at hver asylansøger har sin særegne livshisto-rie, der ofte ’forsvinder’ i den offentlige de-bats generaliseringer, kategorier og statistik-ker.

- at langt fra alle, der har været udsat for trus-ler, voldelige oplevelser, vilkårlig fængsling,krig, fattigdom og ekstremt marginaliserendeforhold, kan få asyl, hvis de kommer til Dan-mark.

- at kun en brøkdel af verdens flygtninge søgerbeskyttelse i Danmark og andre velståendelande.

- at der er en gråzone mellem flugt og immigra-tion, der afprøves af mennesker med et ofteforståeligt, men ikke asylgivende ønske om atforlade deres hjemland.

For Nationalmuseet var “En rejse som ingen

Foto

s: A

nne

Vib

eke

Leth

EN

R

EJ

SE

S

OM

IN

GE

N A

ND

EN

5

ger mennesker i dag”(Paludan-Müller s.37).Det var netop sådan, at udstillingen kom til atfungere. Indenrigsminister Karen Jespersen,der åbnede udstillingen og som den første gikigennem den med en armensk kvindelig flygt-nings identitet, udtalte således til Ekstrabladet,at udstillingen var god og seriøs, men ministe-ren var samtidig meget opmærksom på de mu-lige politiske implikationer. Hun understregede,at man ikke måtte “bruge en sådan udstillingtil bare at konkludere, at vi bare skal åbnegrænserne for alle. Det kan vi simpelthen ikke”(Ekstrabladet 5.8.2000). Det debatstimulerendeindhold i “En rejse som ingen anden” og denutraditionelle form var med til at skabe en me-dieinteresse meget langt ud over det almindeli-ge, og udstillingen trak mange besøgende tilmuseet. Godt 6500 “rejste” igennem udstillin-gen, og mange måtte gå forgæves, på trods afat udstillingen blev forlænget i 14 dage. Talletkan måske umiddelbart virke forholdsvis be-skedent, men de besøgende opholdt sig hverfor sig mindst 1 1/2 time i udstillingen som ho-vedrolleindehaver i deres egen enakter, og i in-teraktion med op mod 10 medvirkende skue-spillere fra teatret Terra Nova. Det maksimaleantal “rejser” pr. dag lå derfor lige omkring100. For at imødekomme den omtalte debatin-teresse blev der hver anden onsdag om efter-middagen i hele udstillingsperioden afholdt enrække åbne dialogmøder, arrangeret af DanskFlygtningehjælp.

anden” samtidig det første initiativ med anven-delse af eksperimenterende formidlingsformeri Børnenes Museums nye lokaler, og det varderfor bl.a. interessant, hvordan udstillingensemne og tematisering passede med undervis-ningsmål og problemstillinger for folkeskolensældste klasser og de gymnasiale skoleformer.Spørgsmålet var hurtigt afklaret, hvilket f.eks.kan aflæses af følgende aktuelle bud på rele-vante problemstillinger inden for “afgørendesamfundsmæssige og eksistentielle områder”fra en af Undervisningsministeriets fagkonsu-lenter i historie: “vi og de andre” – nationalidentitet og andre former for identitet – Euro-paspørgsmålet – forholdet mellem den lille(den enkeltes) og den store historie – imperia-lisme og afkolonisering – globaliseringen –menneskerettigheder – velfærdsstat og demo-krati – mennesker og naturgrundlaget (Nielsens.73). Som det ses, rækker udstillingen indover flere af de nævnte problemstillinger. I alt145 skoleklasser, helt overvejende folkeskolensældste klasser, besøgte udstillingen. og mangeflere havde ønske om det.

Udstillingens emne og tilgang faldt endvideregodt i tråd med f.eks. udsagn i Statens Muse-umsnævns status- og debatpublikation, “Muse-erne ved årtusindskiftet”, hvor det i en artikelunderstreges, at “museerne skal være overra-skende, diskuterende, idé- og associationssti-mulerende i forhold til de spørgsmål, der opta-

6

EN

R

EJ

SE

S

OM

IN

GE

N A

ND

EN

Empati som metodeDen bærende idé i “En rejse som ingen anden”er anvendelsen af empati, dvs. indføling ellerindlevelse, som metode. Hver enkelt “rejsedel-tager” blev aktivt inddraget i en proces, hvorformålet var at identificere sig med et andetmenneske og derigennem forstå vedkommen-des baggrund, handlemåde og livssituation.Straks efter indgangen til udstillingen blev mankonfronteret med sin nye identitet af aktørerne,og kun yderst få undgik at blive berørt af denpersons skæbne, hvis identitetskort bar dereseget billede. Udstillingens gæstebog er fuld afpersonlige udsagn om dette.Det er imidlertid vigtigt at forstå, både etisk ogpædagogisk, at en vidtgående anvendelse afempatien som virkemiddel også er et spørgs-mål om at etablere en balance, så den indfø-lende metode ikke bliver til føleri, og så erken-delsen ikke helt overskygges af følelser. En godformulering af dette både-og findes i StoreDanske Encyklopædis artikel om empati, dertaler om “... åbenheden over for og evnen tilbåde at gøre sig til klangbund for den anden ogsamtidig fastholde en balanceret vurdering afpågældende, af situationen og af sig selv …”.I udstillingen var der til allersidst et opsam-lings-, informations- og evalueringsrum, derbl.a. skulle have en sådan afbalancerendefunktion. Her var der tilbud om, hvad virkeligmange benyttede sig af, at læse ens “egen” hi-storie i sammenhæng og på den måde genople-ve processen, afklare usikre momenter i for-ståelsen af forløbet, reflektere over oplevelsen,afreagere følelsesmæssigt, tale med en af un-dervisningscenterets medarbejdere, søge svarpå spørgsmål i diverse pjecer og skrive sinekommentarer i den fremlagte gæstebog. Lærerstuderende Anne Mølgaard Ovesen, derobserverede to klassers besøg som led i udar-

bejdelsen af en opgave i almen- og historiedi-daktik, understreger i sin meget interessanteartikel betydningen af elevernes forberedelseog giver eksempler på, hvor forskelligt lærere,både positivt og negativt, med deres klasserhar håndteret udstillingen som en del af deresundervisning. I forbindelse med en 10. klassesbesøg beskriver hun bl.a. netop evalueringrum-mets funktion: “Det meget fine ved klassensbesøg var, at eleverne sammen med deres lære-re i evalueringsrummet fik perspektiveret desmå konkrete historier til den store historie omDanmark og flygtninge. Her blev det følelses-mæssige og intellektuelle koblet …”. At derfandt en sådan kobling sted mellem følelse ogintellekt, mellem spil og virkelighed, er natur-ligvis meget vigtigt, og det var, som det senerevil fremgå, en væsentlig målsætning ved tilret-telæggelsen af udstillingen. Det betyder på denanden side ikke, at den empatiske proces aleneskal tjene som afsæt eller springbræt til meretraditionelle kognitive læreprocesser. Empatienudgør en vigtig del af grundlaget for social for-ståelse, og har sin egen værdi som metode, li-gesom emotionelle faktorer i det hele taget måtillægges didaktisk og pædagogisk betydning,sådan som det hævdes i denne veldrejede for-mulering af en amerikansk lærebogsforsker:“There is no way the glowing, throbbing eventsof history can be presented fairly, accuratelyand factually without involving emotion” (Loewen s.300).En skoleelev skrev i gæstebogen med en lillesproglig, meget præcis, drejning, at udstillingenvar “indlevelsesrig”. Betegnelsen kan uden vi-dere ses som et vidnesbyrd om elevens engage-ment i og tilslutning til udstillingens empatiskemetode, men “indlevelsesrig” går utvivlsomtsamtidig på udstillingen og dens intensitet somhelhed.

EN

R

EJ

SE

S

OM

IN

GE

N A

ND

EN

TotaloplevelseDer er i det foregående, og med god grund, fo-kuseret meget på den besøgendes indlevelse iet ganske bestemt andet menneskes identitetsom det særlige ved “En rejse som ingen an-den”. Men der er også i høj grad anledning tilat forsøge at beskrive totaliteten af de indtrykog påvirkninger, som karakteriserer udstillin-gen.Medierne har således i deres fremstilling af “Enrejse som ingen anden” lagt stor vægt på devoldsomme, provokerende og ydmygende ele-menter i spillet, og derved i nogen grad set bortfra andre sider af oplevelsen. Det er f.eks. væ-sentligt at forstå, at en vigtig præmis i TerraNovas arbejde med dramaturgi og instruktionnetop har været, at spillet skulle rumme enflerhed af emotionelle dimensioner. Den enkel-te skulle så at sige i udstillingsforløbet mødebåde de onde, de gode og de kolde. Det erklart, at de hårde scener har udløst en del stær-ke reaktioner hos besøgende, men det har imange tilfælde været mødet med det gode, denpositive og imødekommende behandling, somhar haft en sådan virkning. Sammenfattendekan man om spillet sige, at enhver dækkendebeskrivelse af de anvendte virkemidler ogsåmå rumme udsagn, hvor begreberne variation,intensitet og dybde er indeholdt.Også udstillingens fysiske opbygning og selvescenografien er meget væsentlige elementer i helheden. For eksempel bidrog det labyrinti-ske udstillingsforløb givetvis meget til den rej-sendes oplevelse af desorientering og usikker-

hed. Det samme gælder brugen af lys, mørkeog forskellige lydeffekter. Kulisser, rumudform-ning, møblering, belysning og lyd udgjorde til-sammen det, som Carsten Thau kalder den sy-næstetiske dimension, karakteriseret ved at “…sanseindtryk kan forvandle sig og danne overb-lændinger … lydindtryk kan løbe sammen medlys- og farveindtryk … taktile indtryk forbindesig med synsindtryk etc.”, og som derfor ermed til at bevirke “tilskuerens komplette følel-sesmæssige og sanselige involvering” (Thaus.22 og 38).

Autenticitet og samarbejdeEn del af beslutningen om at vise “En rejsesom ingen anden” var også, at der skulle gen-nemføres en kvalitativ evaluering af udstillin-gens effekt. Undersøgelsen beskæftiger sig isærmed den anvendte formidlingsform. En fore-løbig rapport anslår i den forbindelse kortspørgsmålet om udstillingens autenticitet ogbetoner, at kun i tilfælde af, at “udstillingensfiktion er i overensstemmelse med de tilsvaren-de forhold i virkeligheden vil den bidrage medrelevant erkendelse”(Funch s.4). Problemstil-lingen er central og har derfor også haft højprioritet i arbejdet med udstillingen. Det var fra projektets begyndelse klart, at flygt-ningeidentiteterne ville være helt centrale forudstillingen, det er så at sige dem, der udstil-les. Det grundlæggende arbejde med at findeog sammensætte de fjorten identiteter blevoverdraget Dansk Flygtningehjælp, der besid-der ekspertisen og har adgang til arkivmateria-

7

8

EN

R

EJ

SE

S

OM

IN

GE

N A

ND

EN

le i form af sager fra Flygtningenævnet. Deri-mod kunne Udlændingestyrelsen som direkteoffentlig myndighed ikke formås til at stille de-res materiale til rådighed. Medarbejdere i sty-relsen har dog efterfølgende haft lejlighed til atkommentere de udvalgte profiler. Udstillingensfjorten flygtningesager er ikke originale i denforstand, at de gengiver bestemte personer ogderes skæbne. De er konstruerede, men kon-struktionen er sket på dokumentarisk grund-lag. Der blev ikke tilstræbt at skabe et i strengforstand repræsentativt udvalg, hvilket hellerikke ville være muligt med den valgte afgræns-ning til 14 identiteter. Der er til gengæld vedudvælgelsen af profiler lagt afgørende vægt påfølgende kriterier:Realisme: Flygtningeprofilerne skulle tilsam-men kunne tegne et realistisk billede af flugtår-sag, flugtforløb og asylproces i Danmark. Diversitet: Flygtningeprofilerne skulle tilbydemange forskellige identifikationsmuligheder,dvs. repræsentere forskellige køn, aldersgrup-per, uddannelsesmæssig baggrund, kultur ogreligion. Flugtårsag: Flygtningeprofilerne skulle dækkeforskellige flugtårsager, både dem der giver sta-tus som flygtning, og dem der ikke gør.Nationalitet: Flygtningeprofilerne skulle dæk-ke nogle af de største flygtningegrupper i Dan-mark.

Hele arbejdet omkring konstruktionen, drama-tiseringen og præsentationen af flygtningeiden-titeterne er foregået i et løbende, fleksibelt ognært samarbejde mellem Dansk Flygtninge-hjælp, Terra Nova og Nationalmuseet. Og vel atmærke sådan, at alle tre samarbejdspartnerehar følt sig forpligtet af målsætningen om rea-lisme og autenticitet. Således er også dramati-seringen så vidt muligt foregået på dokumenta-risk basis. Teatergruppen gennemførte sin egenresearch ved besøg hos myndigheder, styrelserog nævn, i asylcentre, hjælpeorganisationermv. Det samme gjorde udstillingsarkitekten.Således er sengene i udstillingen, asylcenter-rum lånt fra et rigtigt center, og som en andendetalje kan nævnes, at da teaterfolkene på ettidspunkt af Flygtningenævnet erfarede, atsagsbehandlingen her foregår med samtlige in-volverede parter siddende omkring sammebord, blev rumindretningen i det pågældenderum ændret i overensstemmelse hermed. Ogsåi udstillingshæftet, som blev til i samarbejdemellem Nationalmuseet og Dansk Flygtninge-hjælp, og som især er beregnet på skolerne,blev der satset på dokumentarisme og reali-stisk fremstilling. Samarbejdet har også væretprogramsat på de afholdte lærerkurser, hvor al-le tre samarbejdspartnere var repræsenteretblandt de medvirkende.Det har efterfølgende været overordentlig til-fredsstillende at konstatere, at det, som udstil-lingen har fremlagt om virkeligheden, ikke erblevet anfægtet på grund af manglende autenti-citet eller realisme. Dette skal bl.a. ses på bag-grund af, at udstillingen har haft besøgende franæsten samtlige professionelle miljøer med til-knytning til flygtninge og sagsbehandling. Afsnittet blev indledt med antydning af en mu-lig konflikt mellem udstillingens fiktion og vir-kelighedens verden. Der er gjort rede for hvor-dan arbejdet med at tilgodese begge de to ud-stillingsparametre er foregået, og man kan af-slutningsvis fastslå, at kravet om balance harværet et gennemgående og meget karakteri-stisk træk ved “En rejse som ingen anden”. Dethar igen stillet tilsvarende krav om et velfunge-rende samarbejde om indhold, form og kvalitetpå tværs af institutioner, kompetencer og roller.

Udstillingens effekt og publikums reaktionerSom omtalt ovenfor er der iværksat en kvalita-tiv evaluering af udstillingens effekt på de be-søgende. Undersøgelsen, der omfatter 12gæster i alderen 13-36 år, forløber i to tempi.Første fase blev afsluttet i begyndelsen af okto-ber, mens anden fase, der formentlig kan givesvar på, om udstillingsbesøget har sat en aktivlæreproces i gang hos de interviewede, plan-lægges gennemført i januar 2001. Der vil såle-des gå nogen tid, før den endelige rapport fore-ligger. En foreløbig rapport konkluderer bl.a.,

EN

R

EJ

SE

S

OM

IN

GE

N A

ND

EN

9

at samtlige interviewpersoner var stærkt emo-tionelt påvirket af oplevelserne i udstillingen,men understreger samtidig, at interviewperso-nernes sansemæssige iagttagelser ikke er blo-kerede: “De interviewede fortæller i de mind-ste detaljer om hvad de har oplevet … og dettei en grad der er usædvanlig for et timelangt ud-stillingsbesøg. De foreløbige data viser tillige atde mange iagttagelser udstillingsgæsten hargjort, har givet anledning til en række refleksi-oner” (Funch s.3).Den meget aktuelle udstilling, hvor alle profi-ler, med undtagelse af den bosniske, er hentetfra de seneste år i 90’erne, har også fået mangebesøgende til at associere til 30’rnes og 40’rnesjødeforfølgelser. Data opsamlet i udstillingenspas-computer viser nemlig, at den mest valgteflygtningeprofil i hele udstillingsperioden harværet Katarina Nikitina, en ung jødisk pige,der sammen med sin familie flygter fra antise-mistiske overgreb i Ukraine. Mønsteret synes atbekræfte det rigtige i også at medtage en arti-kel med historisk perspektiv i udstillingshæftetog hermed motivere elever og lærere til at ind-drage historien i arbejdet med emnet flygtnin-ge. Hvad man kan læse i udstillingshæftet omdansk asylpolitik i 1930’rne ligger iøvrigt gan-ske langt fra det etablerede positive billede, derer blevet skabt som følge af hjælpeindsatsenfor de danske jøder i oktober 1943: “Paskon-trollen afviste alle, der var mistænkt for atvære jøder, på et meget spinkelt grundlag. Detvar nok at have et “ikke-arisk” udseende, ogfra oktober 1938 blev det enklere for paskon-trollen at frasortere jøderne, idet alle tyske ogøstrigske jøder fik et rødt “J” stemplet på derespas” (Sørensen s.24). Der vil som sagt gå nogen tid, før resultaternefra den iværksatte kvalitative evaluering af ud-stillingens effekt foreligger. Indtil videre kan viderfor lade denne redegørelse for “En rejsesom ingen anden” slutte med et lille udvalg afcitater fra udstillingens meget omfattendegæstebog:

Michael Kjærgaard, Indenrigsministeriets Ud-lændingeafdeling:“Det er en fantastisk god udstilling – alt er me-get realistisk og gennemresearchet, såvel fag-ligt som praktisk. Både sceneriet og skuespil-lerpræstationerne er helt i top”.

Mette Pedersen:“Som bedstemor har jeg fulgt mit barnebarn ogmed samme jødiske identitet. I samme aldersom hun har i dag, flygtede min mand sam-men med sin familie til Sverige. Måtte der altidvære mennesker med hjerne og hjerte på rettested til at modtage jordens flygtninge”.

Esther R.J. Jette B. Asylfængselssygeplejersker iSandholmlejren:“Uhyggeligt realistisk! Alle der har med asyl-ansøgere at gøre burde prøve rejsen”.

Maria:“Genialt, intet mindre! Billeder med lyd kangøre meget, men selv at forholde sig til en per-sonlig problematik giver et helt andet indblik… Tak for en ? oplevelse”.

Inger Marie Kohler (Zarmina Rabbini):“Jeg blev meget overrasket over, hvor livagtigtdet er lykkedes at gøre denne udstilling. Og defølelser af usikkerhed og uvished, der opstårundervejs, giver et godt indblik i, hvordan detmå være at blive udsat for overgreb og bureau-krati. Lav mere af den slags i fremtiden og sørgfor, at mange bliver opmærksomme på det”.

Brian Højholt (Ahmed):“Rejsen får 6 ud af 6 stjerner ...”.

Karl-Johann HemmersamNationalmuseets Undervisningscenter

Litteratur:

Empati in SDE bd.9

Bjarne Sode Funch: En rejse som ingen anden – en kvali-

tativ evaluering af en interaktiv udstilling på Nationalmu-

seet. Foreløbig rapport nov. 2000.

James W. Loewen: Lies My Teacher Told Me, 1995

Henrik Skovgaard Nielsen: Historie – i et gymnasieper-

spektiv in Jensen (red.): At bruge historie i en sen-/post-

moderne tid, 2000

Anne Mølgaard Ovesen: En rejse som ingen anden. Utrykt

didaktikartikel. N.Zahles Seminarium, sept. 2000

Carsten Paludan-Müller: Museet i tiden – erindringsrum og

verdensspejl in Museerne ved årtusindskiftet, SMN 1996

Carsten Thau: Gesamtkunstwerk-tanken som passion og

æstetisk program in Gesamtkunstwerk – Kulturbro 2000,

katalog, 2000.

Trine Gantriis Sørensen: Hundrede års perspektiv in Hem-

mersam & Jørgensen (red.): En rejse som ingen anden –

udstillingshæfte, 2000

10

KU

NS

T –

S

ET

M

ED

U

NG

E Ø

JN

E

- Sådan sagde kunstneren Michael Kviumblandt meget andet, da han på Horsens Kunst-museum mødte godt og vel 200 unge fra 9.klasse til 3. G., som havde arbejdet med hansværker på museet og i skolen inden for fagenedansk og billedkunst.

Dette møde indgik i en større sammenhæng,idet Horsens Kunstmuseum i forbindelse medDet regionale kulturforsøgs satsningsområdeBørn og Unge på museum havde valgt at sættefokus på den faste samling af nutidskunst. Dafire af samtidens markante kunstnere: MichaelKvium, Christian Lemmerz, Nina Sten-Knud-sen og Erik A. Frandsen er vægtigt repræsente-ret i museets samling, faldt valget på dissekunstneres værker. Deres udtryksform er natur-ligvis vidt forskellig, men alle er de markante,undertiden kontroversielle, kunstnere, som harstået stærkt siden “de unge vildes” gennem-brud i begyndelsen af 1980’erne. Tanken med

Kunst – set med unge øjne

projektet var dels at blive klogere på den ungepublikumsgruppes oplevelse af samtidskunstenpå museet og dels at stimulere kunstinteressenhos de unge.

Da målgruppen var unge i alderen 16-19 år,blev billedkunst- og dansklærere fra folkesko-lens 10. klasser, gymnasier, HF, tekniske skolerog handelsskoler indbudt til et informations-møde i begyndelsen af maj. Her fik de præsen-teret idéen med projektet, som efter planenskulle begynde efter sommerferien, når det nyeskoleår startede op.

Interessen var stor, idet ikke mindre end 12lærere meldte tilbage. De repræsenterede byensto gymnasier og to folkeskolers 9. og 10. klas-ser, og skønt 9. klassernes 15-årige eleverstrengt taget var for unge i forhold til den defi-nerede målgruppe, fik de lov at være med. Isamråd med dansklærerne skulle desuden ud-

“Det er vigtigt at huske, at al kunst er frivillig, absolutfrivillig, og det skal den være. Man kan lade være at gåind og kigge på den, og man kan kigge væk med detsamme. Netop i kraft heraf kan jeg sige og male alting,der er ingen skyldige.”

Kunstneren Erik A. Frandsen møder de unge på Horsens Kunstmuseum.

11

KU

NS

T –

S

ET

M

ED

U

NG

E Ø

JN

Evælges et par yngre forfattere, som med ordkunne sætte andre vinkler på samtidens billed-udtryk. Således kom den unge forfatter MadsBrenøe ind i billedet.

Kvium, Lemmerz, Sten-Knudsen, Frandsenog BrenøeDa det nye skoleår begyndte i august, komlærerne til introducerende foredrag om de firekunstnere på museet. Desuden lånte de diasse-rier med kunstneres værker, som de derefterpræsenterede for de unge på skolen. For at fåen rimelig spredning skulle den enkelte klassehver vælge to kunstnerne at arbejde med iløbet af efteråret. Samtlige fire kunstnere blevvalgt af flere klasser, men størst interesse sam-lede sig om Nina Sten-Knudsen og MichaelKvium.

I hele august måned havde eleverne lejlighedtil at se kunstnernes værker udstillet på muse-et, mens en del værker i begyndelsen af sep-tember måtte vige pladsen til fordel for særud-stillinger. Da de enkelte klasser havde valgtkunstnere, kom de på kunstmuseet og så vær-kerne i forbindelse med omvisning. Enkelteklasser fortsatte i forlængelse af omvisningenmed at tegne et værk efter eget valg; en godmåde at fordybe sig i og undersøge et værk fraen anden vinkel end den verbale.I det hele taget lagde vi vægt på at arbejde ilængere tid med færre værker, fordi tid og for-dybelse er vigtigt ikke mindst i forhold til sam-tidskunsten, som ved første blik kan oplevessom vanskelig tilgængelig. Andre elever komefterfølgende tilbage på museet for på egenhånd at arbejde videre med en enkelt kunstnereller et enkelt værk.

I slutningen af projektforløbet kunne de ungemøde de kunstnere, hvis værker de havde ar-bejdet med. Her fik de lejlighed til at stille despørgsmål, der naturligt havde rejst sig under-vejs i mødet med værkerne. Interessen for den-ne del af projektet var meget stor fra de ungesside, for gennem arbejdet med værkerne havdede efterhånden fået et godt kendskab til kunst-nerens arbejdsmåde, mens andre aspekter afværkerne vakte undren, irritation og nysgerrig-hed.

I mødet med mennesket bag værket oplevedede unge imidlertid, at kunstneren ikke nødven-digvis kunne/ville give ét bestemt facit og svarpå spørgsmålene, men undertiden selv stod un-drende over for det værk, han havde skabt. Détvar en ny oplevelse for de unge, og flere gavudtryk for, at det var befriende at høre, at altikke havde et facit, som de var vant til i skolen.At det var op til én selv at finde svar.

Med kunstværkerne som udgangspunkt arbej-dede de unge både på det teoretiske og detpraktiske plan, idet de beskæftigede sig medperiodens kunst- og litteraturteori, med at for-tolke og analysere og med at skabe egne vær-ker. Efterårets intensive arbejde blev afrundetmed udstillingen “Kunst – set med unge øjne”,der efter en festlig fernisering med flere af bi-drag af de unge – bl.a. et dejlig sarkastisk digtom ferniseringens kunst! – vistes på HorsensKunstmuseum i perioden 16. december 1999 -9. januar 2000. Udstillingen præsenterede etstort udvalg af elevernes billeder, skulpturer ogdigte, analyser og kommenterende tekster, isamspil med enkelte værker af Michael Kviumog Christian Lemmerz. Samtidig kunne flereværker af de fire kunstnere ses i museets fasteophængning.

Ting tager tidDen enkelte klasses tidsforbrug var meget vari-erende. Nogle af folkeskoleklasserne havde så-ledes begrænset tid til at deltage, mens gymna-sieklasserne kunne investere mange timer iprojektet, hvad der naturligt afspejlede sig ielevbidragene. På gymnasiets mellemniveau erbilledkunst således eksamensfag med 4 ugent-lige timer. Set i bagklogskabens klare lys har vimåske fra museets side villet gabe over for me-get med aldersspredningen fra 9. klasse til 3. G.Det syner måske ikke umiddelbart af meget,men netop i alderen 15-19 år gennemgår defleste unge en stor udvikling. Der kan derforvære flere årsager til, at det i højere grad blevgymnasieeleverne, der kom til at dominere vedkunstnermøderne. Ved mødet med MichaelKvium var f.eks. samtlige 200 deltagerpladserbesat, og en så stor forsamling gjorde det ikkelettere at komme til orde. Ærgerligt, for 9. og10. klasse-elever er ofte udstyret med et åbentog nysgerrigt blik for kunstens mangfoldighe-der. De bidrog således blandt andet med noglefine bud på en anderledes slutning på MadsBrenøes novelle “Fristeren”, og med en rækkeparafraser over Michael Kviums malerier, ud-trykt i både skulptur, maleri og collage.

Fra Horsens Amtsgymnasium deltog 2 klasser,mens Horsens Statsskole deltog med hele 5klasser. Disse syv klasser fik af deres lærerestillet forskellige opgaver, der spændte lige frafingerede anmeldelser af møderne med kunst-nerne, over digte og analyser af såvel kunst-værker som egne værker. Det blev til parafraserover Christian Lemmerz’ skulpturværker medudgangspunkt i den tomme hvide flade, tvillin-gemotivet og skupturer som Todesgestalt ibronze og Frankie V, der består af indvolde iformalin. Michael Kviums maleri blev sat ikunsthistorisk perspektiv med et tilbageblik på

fortsættes side 14

KU

NS

T –

S

ET

M

ED

U

NG

E Ø

JN

E

12

Den Blå Ørn og Tyven

Mor sagde: Hold begge ben på jordenOg det gjorde jeg

l starten var det ikke migmen dig der lettedeDet var ikke blæstenMen dine vingeslagDet var ikke klippen der flyttede sigMen dig der kom nærmere

Du fik aldrig mindre betydning Du forsvandt blot For du er en del af luftenEn del af himlenOg en del af det blåDerfor forsvandt duMindet om dig er fast som klippevæggenDit lys brænder stadig i mine øjneJeg vil aldrig glemme digSelv om du forsvandt

En dag var du der bareSvævede forbi klippenSom i lang tid havde spærret mit synDu lyste opSkinnede som guldSelv om din fjerpragt var blå og dyb som HavetOg dine vingerÅh hvor jeg ønskede dine vingerHåbede at de pludselig ville vokse ud af min rygJeg håbedeJeg håbede virkelig

Det var som kaldte du på migHøjtHøjt oppe fra

Nina Sten-Knudsen: Ørn. 1982. (239,5 x 129,5 cm)

KU

NS

T –

S

ET

M

ED

U

NG

E Ø

JN

E

13

Jeg er en tyvJeg stjal et øjebliks frihed Jeg stjal en fjer fra din vinge Jeg måtte røre ved digJeg rakte hånden ud efter digDu fløj forbiOg jeg greb fatMen jeg kunne ikke holde fastJeg var ikke stærk nokJeg var ikke stærk nokJeg var ikke stærk nokOg du forsvandt for evigt

Men da jeg åbnede håndenhavde jeg fjerenJeg havde fjeren

Mor tror stadig jeg lytter til hendeFor hun kan ikke se at jeg går to centimeter overjordenHun ser ikke at jeg stjæler et øjebliks frihedAt jeg stjal en fjer fra din vingeHun kunne jo ikke se digKun den brune klippeMen den brune klippe vil aldrig være den sammefor mig

Hvor du kom fra er lige megetFor du kom til migOg jeg har fjeren som bevisMen jeg skal ikke bevise nogetJeg fik min første fjerOg en fjer er nok til at flyve med

Michael BondeHorsens Amtsgymnasium

Under Masken

Dette er ikke mig,det er bare en skal.

Hvad I serer en illusion.

Mit virkelige jegholdes skjultbag en maske

af sorgløshed…Nogle gange skriger jeg,

men ingen hører det.Hvem vil vide

hvem jeg virkelig erunder masken?

Dorthe LundHorsens Statsskole

Christian Lemmerz: Selvportræt. 1992. (Aluminium h.31,5 cm)

KU

NS

T –

S

ET

M

ED

U

NG

E Ø

JN

E

14

Bogens sigte er ikke at servere håndfaste opga-ver og spørgsmål til de enkelte kunstværker,men i højere grad at tilbyde et bredere informa-tions- og billedmateriale. Et grundlag, hvorpåden enkelte lærer selv kan vælge de kunstnere,værker og tekster, der er mest velegnede i for-hold til den enkeltes undervisningsplan.Helst skal værkerne naturligvis ses in natura påmuseet, og gerne i dialog med en omviser. Menhar man ikke praktisk mulighed for at besøgemuseet, gør bogen det muligt som det næst-bedste at arbejde med kunstnernes værker påskolen – uanset hvor i landet man bor.

Som en afsluttende opgave bad en af lærernederes elever besvare tre spørgsmål i forbindelsemed hele projektet: Hvordan opleves det at gåpå kunstmuseum? Hvad skal der til for at gøreet kunstmuseumsbesøg til en god og minde-værdig oplevelse? Og hvad ville man fortælleen kommende gymnasieelev om projektet “un-ge på kunstmuseum”? Flere svarede åbent ogærligt, at de var blevet positivt overraskedeover, at det hverken var kedeligt eller spild aftid, som de havde frygtet!Faktisk viste det sig, at nutidskunsten og deunge havde meget mere at sige hinanden, endmange af dem måske umiddelbart havde troet.Og ikke mindst mødet med kunstneren bagværket, som et levende nærværende menneske,virkede øjenåbnende for de unge, der her ople-vede, at der ikke er tale om ét rigtigt facit, menat kunsten giver lige så meget fra sig, som manselv er parat til at investere af tid, følelser, tan-ker, engagement og nærvær. For, med ChristianLemmerz’ ord: “Et kunstværk er lige så dumtsom beskueren – eller lige så klogt.”

Birgit Hessellund

Noter:

1. Jette Kjærboe. Formidling til børn og unge på de danske

kunstmuseer. Den kunsthistoriske Referencegruppe. Sta-

tens Museumsnævn 2000. Se også Danske Museer nr. 4,

august 2000: Tine Seligmann: Børn og unge i dialog med

den utilpassede samtidskunst.

2. Karsten Arvedsen og Helene Illeris (red.): Samtidskunst

og undervisning – en antologi. Billedpædagogiske Studier,

Bind 6. Center for Billedpædagogisk Forskning. Danmarks

Pædagogiske Universitet 2000.

inspirationskilder som barokken og det traditio-nelle vanitas-motiv, idet eleverne bl.a. maledeklassiske stilleben med elementer som frugt ogvinflaske og med kraniet som et “mementomori”.

Inden for danskfaget arbejdede eleverne desu-den med den vanskelige øvelse at omsætteMads Brenøes og Michael Strunges verbale ud-tryk til visuel form, og med fænomenet post-modernisme. Under projektforløbet måtte ele-verne forholde sig til såvel museet som institu-tion, til værkerne, til kunstnerrollen og tilkunstneriske metoder som f.eks. Erik A.Frandsens greb med at indlægge “blokader”,som elever fra Horsens Statsskole undersøgteog afprøvede på meget forskellig vis. Deltager-ne i projektet “Unge på kunstmuseum” arbej-dede således både ud fra en teoretisk kunsthi-storisk og litteraturhistorisk vinkel og fra enpraktisk udøvende vinkel, som hver på sin viser vigtige tilgange til værket.

Stafetten rækkes videreDe senere års øgede fokus på kunstmuseernesformidling til børn og unge har udmøntet sig ien række spændende pilotprojekter i forhold tilnutidskunsten. Det fremgår blandt andet af dennetop udsendte rapport om kunstmuseernesformidling til børn og unge1 , hvor udvalgteprojekter på Arken og Vestsjællands Kunstmu-seum omtales, og af den seneste udgivelse fraCenter for Billedpædagogisk Forskning2. VejleKunstmuseums udstilling “Den foruroligendestilhed” kunne ligeledes nævnes. Her formid-lede unge til unge i udstillingskataloget, og derarrangeredes møder mellem kunstnere og ungei udstillingens løb.

På Horsens Kunstmuseum har vi imilertid valgtat tage udgangspunkt i museets faste samlingaf nutidskunst. Projektet afrundes nu i form afbogen “Kunst – set med unge øjne”, der præs-enterer kunstnernes værker i museets samlingog de unges oplevelser af mødet med kunsten,kunstnerne og museet. Bogen viser et bredt ud-valg af de unges bidrag i form af billeder,skulpturer, digte og billedanalyser. Det er såle-des tanken, at de unge med deres bidrag for-midler kunsten videre til andre unge, sommåske kan nikke genkendende til deres egenaldersgruppes tanker. Den enkelte kunstnerkommer til orde gennem sine svar på despørgsmål, de unge stillede under kunstnermø-derne her på Horsens Kunstmuseum. Spørgs-mål, der samtidig vidner om, hvad der har op-taget de unge i mødet med nutidskunsten.Dermed håber vi at såvel projektet som bogenmå få en mere langsigtet værdi, så museetsfremtidige unge museumsgæster kan have gavnaf bogen i forhold til museets værker.

15

MU

SE

ER

, B

ØR

N O

G U

NG

E Å

R 2

00

0

I dagene 21.-24. november 2000 blev der af-holdt slutkonference på Fuglsøcentret for pro-jektet Museer børn og unge år 2000, der erNordisk Ministerråds 2-årige satsning på bør-nekultursamarbejde blandt nordiske kultur- ogkunstmuseer. Alle de projekter, der havde op-nået finansiering fra Nordisk Ministerråd(NMR), var repræsenteret på konferencen,hvor der blev redegjort for projekternes ind-hold, dels i den etablerede “museumsgade” ogdels gennem konferenceindlæg. I konferencendeltog endvidere indbudte formidlere og andreaktører på det børnekulturelle felt, der ikkehavde deltaget i MR-projektet.

Evaluering af en satsningSigtet med NMRsatsningen var, at museerneskulle anvende det symbolladede tusindårsskif-te til at sprede viden om en tid der var gået,samtidig med at blikket blev rettet fremad. Mu-seerne skulle herigennem fremme børn og un-ges interesse for en nordisk kulturidentitet iprojekter, hvor børn og unge tog aktivt del.I sommer blev jeg af Nordisk Ministerråd bedt

Museer, børn og unge år 2000

om at foretage en evaluering af hele projektet.I evalueringen ser jeg på baggrunden for sats-ningen, de faktiske projektforløb og de resulta-ter, der er kommet ud af projekterne både dekonkrete resultater i form af udstillinger ellermetodeudvikling, men også de netværker derer opstået museerne imellem. Evalueringenbaseres på feltstudier, diverse projektmateria-ler, spørgeskemaer og interviews og vil resulte-re i en rapport, der forventes udgivet i TemaNord Serien i marts måned 2001. Sigtet er, atevalueringen skal bruges fremadrettet, så deanbefalinger, evalueringsarbejdet resulterer i,kan indgå i udformningen af fremtidigeprojektrammer.

En projektramme bliver tilBeslutningen om udmøntning af en projekt-ramme blev truffet af de nordiske kulturmini-stre på deres 2. møde i 1997. Efter forslag fraNordisk Ministerråds Museumskomiteé, hvisdanske medlem er Bodil Busk Laursen, blevder efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe, derskulle fremlægge en plan for, hvordan kultur-

16

MU

SE

ER

, B

ØR

N O

G U

NG

E Å

R 2

00

0og sigtet med den var, at få børn og unge til atreflektere over børns rettigheder og de mangemåder man kan leve et børneliv på.

“Fremtidsvisioner”, med Kalmar Läns Museumsom initiativtager og Aboa Vetus-Ars Nova iÅbo og Nationalmuseet i Island som samar-bejdspartnere. Projektet er gennemført af ele-ver fra tre gymnasieklasser fra Sverige, Finlandog Island, der har givet deres bud på fremtidenud fra et historisk perspektiv.

“Foranderlig museumspædagogik” med StatensKonstmuseum i Finland som initiativtager ogNasjonalgalleriet i Norge, Statens Museum forKunst i Danmark, Nationalmuseet i Island ogNationalmuseet i Sverige som samarbejdspart-nere. Sigtet er, at skabe en generelt anvendeligmodel for kunstpædagogik baseret på værk-stedsvirksomhed og en guidebog for børn.

“Symbolbrug” har Lödöse Museum i Sverigesom initiativtager og Ärkebiskopsgården iTrondheim og Roskilde Museum som samar-bejdspartnere. Projektet har fokus på brugen afnordiske symboler som “nazisymboler”. Muse-erne samarbejder tæt med lokale skoleklasser,hvor et udarbejdet studiemateriale danner bag-grund for en problemorienteret undervisning.Den bærende idé er, at information er bedreend udstedelse af forbud.

“Tre nationer ét folk/Typiskt?” er iværksat afMalmö Museer med Skara Länsmuseum, San-defjords Museum og Skoletjenesten ved Natio-nalmuseet i København som samarbejdspart-nere. Projektet er gennemført af 150 børn iDanmark, Norge og Sverige på alderstrinnet 4.-7. klasse, der i børnehøjde sætter fokus på lig-heder og forskelle mellem det der er dansk,norsk og svensk.

“Lille Margrete og andre børn i Middelalderen”er etableret af Børnenes Museum på National-museet i København med vandreudstilling tilKulturen i Lund, Islands Nationalmuseum ogmuseer i Grønland. Udstillingen fortæller omfamilieliv og opvækst i Norden i perioden1300-1500.

“Grænseland” er et samarbejde mellem Jämt-lands Läns Museum i Sverige, Holbæk Museumi Danmark og Trøndelag Folkemuseum i Norge.Projektet er gennemført af unge i 13-19 års al-deren, der sætter fokus på identitet i fortid, nu-tid og fremtid blandt andet konkretiseret i ind-retningen udstillingstableauer.

Brikker til en evalueringsmosaikI evalueringen har jeg spurgt til, hvordan pro-jektdeltagerne fik kendskab til NMR's projek-

og kunstmuseerne i Norden kunne samarbejdepå børnekulturområdet. Arbejdsgruppen blevsammensat med en repræsentant fra hver af de5 nordiske lande. Dansk repræsentant i ar-bejdsgruppen er Connie Hinsch, der er leder afBørnenes Museum på Nationalmuseet. De øvri-ge deltagere i arbejdsgruppen er Annika Tyrfeltfra Nordiska Museet i Stockholm, Marjatta Le-vento fra Statens Konstmuseer i Helsingfors,Thorgeir Olfasson fra Undervisnings- og Kultur-ministeriet i Island og Olav Aaraas, Maihaugeni Lillehammer i Norge. På de nordiske kulturministres møde i decem-ber1998 blev arbejdsgruppens forslag til pro-jektgodkendelser vedtaget. I pressemeddelel-sen, der blev udsendt efter mødet, hedder detunder overskriften Ungdommelig satsning påmuseer år 2000: “Nordisk kultursamarbejdeved årtusindskiftet var et af temaerne på da-gens møde mellem de nordiske kulturministre iKøbenhavn. Indsatsen skal fremover styrkesved at koncentrere arbejdet mod børn og ungefor at udvikle en nordisk identitet og internati-onal forståelse i Norden. Det sker nu gennemen satsning på udstillinger ved en række muse-er i Norden – år 2000”. I første omgang blev derafsat 1.315.000 DKR til projektet. Senere erden finansielle ramme blevet forhøjet, så derialt er brugt ca. 3 mill. DKK fra NMR. Museer-ne har selv bidraget med et tilsvarende beløb.

Projekter og deltagereUdvælgelsen af projekter skete ud fra følgendekriterier:- deltagelse af mindst 3 nordiske lande - et ønske om deltagelse af både kunst- og kul-turhistoriske museer

- projekter der gav kundskab om Norden somregion

- projekter med god geografisk spredning- projekter der omfattede forskellige emne- ogansvarsområder

- projekter der kom børn og unge til gode på enaktiv måde

- projekter der omfattede forskellige udtryks-måder og medier

- et ønske om at fremme projekter, hvor de er-faringer og kundskaber, der blev skabt i pro-jekterne, kunne få varighed ud over årtusind-skiftet.

Blandt de indkomne forslag blev 7 projekterudvalgt. Projekterne, der til sammen repræs-enterer 23 kultur- og 12 skoleinstitutioner, er:

“Barnets liv og ret”, hvor deltagerne er Natio-nalmuseet i København som hovedarrangør og“paraplyholder” med vandreudstilling til Grøn-land (Sisimiut, Narsaq og Aasiaat) og Norge(Lillehammer). Afsæt for udstillingen var 10-året for vedtagelsen af FN's børnekonvention,

17

MU

SE

ER

, B

ØR

N O

G U

NG

E Å

R 2

00

0tramme. Som det også fremgik af indlæg påkonferencen, var informationskanalerne megetforskellige. Arbejdsgruppens medlemmer har ideres respektive lande søgt at informere omprojektsatsningen og har opfordret til udarbej-delse af ansøgninger gennem udsendelse afbreve til potentielle projektdeltagere, ved omta-le i ledende fagtidsskrifter og gennem personli-ge kontakter. De museer, der har haft et ind-gående kendskab til satsningen, har naturligtnok haft lettere ved at formulere projekter,der var i overensstemmelse med idéerne bagsatsningen. Ligesom museer med allerede etab-lerede netværker, har haft lettere ved at indgå iet forpligtende, tvær-institutionelt samarbejde,end de museer der først skulle etablere nye net-værker. I to tilfælde har arbejdsgruppen hjulpetet projekt med kun to deltagende kulturinstitu-tioner med at skabe kontakt til en tredje samar-bejdsinstitution.Et andet forhold, der indgår i evalueringen, er,i hvilket omfang man som deltagende muse-umsinstitution var sig bevidst, at museet deltogi en større nordisk satsning. Der er helt klartforskellige grader af bevidsthed om den over-ordnede projektramme - “det nordiske udsyn” -hos de deltagende samarbejdspartnere. De ini-tiativtagende, projektansvarlige “kerne”-muse-er har en langt højere grad af nordisk udsynend de museer, der deltager i “randen” af pro-jektet. Dog har museer, der ikke selv har væretinitiativtager, men har deltaget som samar-bejdspartner i flere af projekterne, som tilfæl-det er det med Nationalmuseet på Island, na-turligvis oplevet at være en del af en størrehelhed. Et af kriterierne for udvælgelsen af projektervar kravet om inddragelse af børn og unge i ar-bejdet. På Fuglsøkonferencen blev vi præsente-ret for projekter, der både var for børn, medbørn og af børn.To af projekterne, “Foranderlig museumspæda-gogik” og “Symbolbrug” er af mere teoretiskkarakter og må derfor benævnes projekter forbørn, men i udmøntningen af pædagogikkenbliver der efterfølgende tale om projekter medbørn. Projekterne har udelukkende haft vok-sendeltagelse, men de voksne har naturligvistrukket på deres erfaring med involvering afbørn og unge.I den anden ende af skalen finder vi projekter-ne “Grænseland”, “Tre nationer ét folk/ Typi-skt?” og “Fremtidsvisioner”. Det er projekter,hvor børn og unge er medproducenter – pro-jekter af børn – men børnene har i høj gradhaft aktive voksne som deres projektpartnere.Projekterne “Lille Margrete” og “Barnets liv ogret” involvere børn og unge på de steder, hvorde vises, og bliver dermed til projekter medbørn.Ingen af projekterne kunne være gennemført

uden økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd,og alle projektdeltagere siger samstemmende,at tidsforbruget i projekterne har været megetstort. Dermed bliver institutionernes egenfinan-siering i form af medarbejdertimer højere endforventet. Den geografiske spredning – der varblandt udvælgelseskriterierne – har i fleretilfælde medført, at det har været svært for del-tagerne at mødes så ofte, som man gerne ville.Rejseomkostningerne nævnes som et problem iflere af projekterne. Det er dyrt at rejse i Nor-den, og hvis det er mange personer, der skalrejse, som tilfældet er det med de unge i pro-jektet “Grænseland”, kan det kun ske få gange.

AnbefalingerEvalueringsrapporten vil munde ud i en rækkeanbefalinger blandt andet om, hvordan derbedst muligt skabes opmærksomhed om størreprojektsatsninger både før, under og efter gen-nemførelsen. Når en projektramme udmeldes,er opmærksomhedsskabelsen over for de po-tentielle projektdeltagere en forudsætning for,at satsningen kan lykkes. Det kan ikke siges atvære nået til fulde i dette projekt. Under plan-lægningen af slutkonferencen kom der e-postfra Færøernes kunstmuseum, hvoraf det frem-gik, at man på Listasavn Føroya, der er Færøer-nes nationalgalleri, aldrig havde hørt om pro-jektrammen for samarbejdsprojekter blandtnordiske kultur- og kunstmuseer.Et forslag, der er rejst fra flere projektdeltagere,er ønsket om afholdelse af projektudviklingsse-minarer eller arbejdsmøder, hvor idéer kunneudvikles i fællesskab. En anbefaling til NMR er,at afsætte en pulje, hvor idéer kan udvikles in-den det endelige projektmål bliver formuleret.Undervejs i gennemførelsesfasen af en stort an-lagt satsning, er det vigtigt, at de enkelte pro-jekter under den fælles paraply får mulighedfor at udveksle idéer og erfaringer. I Museerbørn og unge år 2000 var der oprindeligt plan-lagt hjemmeside og netavis. Imidlertid kom ar-bejdet aldrig i gang, fordi den, der skulle væreansvarlig herfor, fik andet arbejde.Endelig er en grundig erfaringsopsamling vigtigefter afslutningen af en større satsning. Her vil-le det være en fordel, hvis slut-evalueringenvar tænkt med ind i projektrammen fra begyn-delsen, så udviklingen i de enkelte projekterkunne været dokumenteret undervejs.

Gitte LundingAntropologLeder af Formidlingscentret Assistens Kirkegårdi København med bl.a. Etisk Værksted for børnog unge.www.assistens.dk

18

PIZ

ZA

0

G B

RU

NO

ST

taktede derfor Skoletjenesten på Nationalmuse-et, der gerne indvilgede i at deltage i projektet.Nationalmuseet og ikke mindst lederen af Bør-nemuseet og medlem af styregruppen i NordiskMinisterråd, Connie Hinch, bakkede op omSkoletjenesten og støttede idéen.

I ansøgningen til Nordisk Ministerråd om fi-nansiel støtte blev projektets formål formuleretsåledes:

Projektet søger at interessere børn og unge forden nordiske identitet. Vor fælles historie - hvor-dan påvirker den os? Findes der et nationaltfællesskab? Hvordan var det tidligere? Hvordannationaliseres man? Hvordan er det at værebarn i Danmark, Norge og Sverige? Forskelle?Ligheder? Hvilke forventninger, forhåbninger ogdrømme bærer børnene på? Hvad indebærer dementale, virtuelle og reelle broer mellem voreskandinaviske lande for vore børn og unge?

Efter godkendelsen fra Nordisk Ministerrådindledtes en projekteringsfase, hvor deltagernefra de i alt 4 museer mødtes på skift i de for-skellige lande. Der skal ikke herske tvivl om, atalle nød godt af den gavmilde gæstfrihed og detgode samvær under disse møder. Men de ud-gjorde også en udfordring. Dels hvad angår deøkonomiske og tidsmæssige omkostninger(grundet de lange distancer var overnatning of-te nødvendig for flere af deltagerne), men ogsånoget så banalt som sprogbarrierer spillede fak-tisk en ikke uvæsentlig rolle. Nemmere blevdet heller ikke af, at projektet under hele pro-

Typisk!? hedder en lille vandreudstilling, som inovember måned har kunnet ses på National-museet. Mere end 150 børn fra Norge, Sverigeog Danmark har medvirket i udstillingen, somhandler om national og nordisk identitet - omfordomme og forventninger. Pizza er, hvis no-gen skulle være i tvivl, den mest typiske nordi-ske ret – blandt børn!

Før vi løfter sløret for yderligere konklusioner,så lad os først se på, hvorledes et sådant fælles-nordisk initiativ overhovedet blev en realitet.

Nu kun få minutter væk, på den anden side afØresundsbroen, ligger som bekendt MalmøhusMuseer i de prægtige gamle fæstningsbygning-er. Her residerer blandt andre museumsinspek-tør Birgitta Petrén. Hun fik for nogle år sidenen idé til et udstillingsprojekt omkring børn ogforsvenskningen af disse. Samarbejdet blev ud-videt med Skara Museum (Sverige) og Sande-fjord Museer i Norge. Nogenlunde samtidigtindledte Nordisk Ministerråd en to-årig sats-ning på samarbejdsprojekter blandt de nordi-ske kultur- og kunstmuseer kaldet “Museer,barn och unga år 2000”. Målet hermed var atanvende det symbolladede årtusindskifte til atformidle viden om den forgangne tid og samti-digt rette blikket fremad. Museerne skulle heri-gennem fremme børn og unges interesse for ennordisk kulturidentitet i projekter, hvor børn ogunge tog aktivt del.

Et krav til disse projekter var deltagelse fra mi-nimum tre nordiske lande. Birgitta Petrén kon-

Pizza og brunost- et fællesnordisk udstillingsprojekt

Foto

s: A

nne

Vib

eke

Leth

19

PIZ

ZA

0

G B

RU

NO

ST

cessen løbende skulle tilpasses de nye rammer.Det åbnede op for en meget demokratisk pro-ces, hvor antallet af nye forslag ofte langt over-steg antallet af aftaler, vi kunne enes om. Påden anden side var dette meget inspirerende oglærerigt, og gav i længden nogle løsninger, vialle kunne stå inde for.

Hvert land engagerede to skoleklasser til det vi-dere arbejde. Skoletjenesten lavede en spørge-skemaundersøgelse blandt 720 elever om natio-nal identitet og udvalgte på baggrund heraf toklasser med en høj svarprocent og adgang tilIT-faciliteter. Et spørgeskema, udarbejdet i fæl-lesskab mellem museerne, dannede basis for etgrundigere interview med alle eleverne i de ialt seks nordiske klasser. Hertil benyttede Sko-letjenesten sig af beredvillige etnologistuderen-de fra Københavns Universitet. Svarene fra detre lande danner basis for en samlet rapport.Undersøgelsen har ingen særlig repræsentativværdi, men mange af svarene er alligevel sjoveog tankevækkende. Eksempelvis tror både denorske og svenske børn, at danskerne elskerrøde pølser, men faktisk er de helt nede på en15. plads over de danske børns favoritter, langtefter både rugbrød, kartofler, mælk og suppe.Alt i alt viste undersøgelsen et overraskendebegrænset kendskab blandt børnene til vorenabolande. Ingen kunne tænke sig at flytte tilNorge eller Sverige senere i livet, og i tilfældeaf en fodboldfinale mellem England og vorenordiske brødre vil sympatien ligge hos eng-lænderne…

I overensstemmelse med retningslinierne fraNordisk Ministerråd skulle eleverne deltage ak-tivt i det praktiske arbejde. Alle eleverne i deseks nordiske klasser blev bedt om at udvælgeog begrunde valget af en ting eller et fænomen,som de synes er typisk for deres land. Eksem-pelvis: “Jeg synes Dannebrog er meget dansk,fordi det faldt ned fra himlen, for mange år si-den, i Estland. Man bruger Dannebrog til man-ge ting, f.eks. min fødselsdag.“eller” Olsen Ban-den er rigtig dansk, fordi den foregår i Dan-mark, og de snakker rigtig dansk; de er rigtigutjekkede, og læser Ekstra Bladet.” Disse gen-stande med begrundelser blev samlet i små ud-stillingsbokse eller “identitetskasser” og danne-de også baggrund for udarbejdelsen af seks sto-re plancher. Ligeledes indspillede klasserne i

samarbejde med museerne de respektive natio-nalsange, oplæsning af Astrid Lindgren og for-tællinger om juletraditioner på alle tre sprog.De to danske klasser kom på en slags “inspira-tionsture” og så blandt andet dansk flora ogfauna på zoologisk museum, de danske samlin-ger på Nationalmuseet og konge- og dronninge-gravene i Roskilde Domkirke. Én klasse lavededronningeportrætter på Billedskolen i Køben-havn, mens en anden lavede en tidstavle overden nordiske historie.

Resultaterne blev samlet på Skara Museum iSverige, som stod for den endelige udformningaf udstillingen. Det praktiske arbejde måttederfor løbende koordineres for at sikre en visensartethed i resultaterne. Vigtige detaljer dre-jede sig blandt andet om at gøre formater pålyd og tekst kompatibelt mellem de 4 museer.Det blev besluttet, at Skoletjenesten på Natio-nalmuseet skulle udarbejde et pædagogisk ma-teriale i tillæg til udstillingen. Malmø Museervalgte at få det i den danske version og mente,at den sproglige udfordring heri netop var enpointe ved et fællesnordisk projekt. De to øvri-ge museer valgte at omarbejde materialet tilnorske og svenske forhold.

Typisk!? blev alt i alt en udstilling, som i børne-højde fokuserer på forskelle og ligheder mellemtre nordiske lande. Den fysiske udstilling præs-enterer primært udråbstegnet: Hvad er det,børnene opfatter som typisk for Norge, Sverigeog Danmark. Undervisningsmaterialet sigterderimod på at stille spørgsmålstegn ved ud-råbstegnene. Her er intentionen at vise, atmange af de fænomener, vi mener er typiskeeller naturgivne, faktisk er relativt nye og i sta-dig forandring. Det gælder noget så konkretsom Danmarks fysiske grænser, det danskesprog, vore traditioner osv. Samlet søger Ty-pisk!? at give børnene et nuanceret og flerty-digt billede af danskheden og det fælles nordi-ske. Den nationale og nordiske ramme spillerstadig en væsentlig rolle for vores identitets-dannelse. På dette niveau mener vi, at refleksi-onen over, hvem vi selv er, er nødvendig for atkunne møde omverdenen med tolerance ogåbent sind. Om dét er lykkedes, må vi spørgebørnene om.

Nicolai Carlberg og Merete StaackSkoletjenesten Nationalmuseet

20

GE

NE

RA

LF

OR

SA

ML

IN

GMuseumsformidlere i Danmark:

Generalforsamling i Sorø Torsdag den 1. marts 2001 Det er bestyrelsens hensigt at afholde den årlige generalforsamling som en ekstrahalv møde- og kursusdag i forlængelse af det annoncerede kursus på Museumshøj-skolen MUSEUM & SKOLE den 27. februar - 1. marts 2001.Programmet tilrettelægges, så både kursusdeltagere såvel som tilrejsende generalfor-samlingsdeltagere vil kunne få et fagligt udbytte af mødet.

Det foreløbige program ser således ud:

Kl. 11,00 Fællesforedrag: Kulturarvens formidling i fremtiden v. Ulla Strømberg, Danmarks Radio - med efterfølgende diskussion.

Kl. 12,45 Fælles frokost i kantinen

Kl. 13,30 Generalforsamling i MID ifølge vedtægterne

Kl. 15,00 Kaffepause

Kl. 15,30 Arbejdsgrupperne: Et tilbud og en opfordring til de nedsatte arbejdsgrup-per om her at kunne mødes. Kontaktpersonerne bedes tage initiativ!

Kl. ca. 17 Slut

Forslag til dagsordenen bedes tilsendt formanden for bestyrelsen inden 1. feb. 2001.Endelig dagsorden udsendes til alle medlemmer omkring den 10. feb. 2001.Pris for deltagelse i møde- og kursusdagen: 200 kr.For kursusdeltagere i MUSEUM & SKOLE er prisen inkluderet i kurset.Af hensyn til reservering af mad og rum bedes tilmelding givet senest 22. februar2001 til bestyrelsens formand.

På bestyrelsens vegneFrede Madsen, formand

21

Arbejdsgruppen for undervis-ning anbefaler kursus påmuseumshøjskolen 27. febru-ar - 1. marts 2001

MUSEUM & SKOLEMed kurset er det hensigten at informere omudviklingen for den målgruppe, der er så væs-entlig for vor daglige formidling – nemlig forvore skolebørn.Vi vil møde skolefolk, kulturfolk og nogen afvor egen slags – formidlere.I dette møde af interesserede opdragere må derkunne ske en gensidig påvirkning – en hold-ningsjustering eller måske en dygtiggørelse. Kurset henvender sig til alle museumsformidle-re, men i særlig grad til de af os, der jævnligthar med skolens børn at gøre. Vi ved – som lærerne i skolen – at børns hjem-lige baggrund og opvækst er vilkår, vi må ac-ceptere og indstille os på. Gør vi det?Bør og kan vore budskaber og metoder brugespå (nu)tidens børn? Forpligtelsen på formidlin-gen har vi – men gør vi det rigtigt?

I arbejdsgruppen for undervisning kunne vigodt tænke os en snak om disse spørgsmål.Tilmeld jer kurset – eller mød frem til general-forsamlingen.Se kursusplanen eller slå op på www.museumshojskole.dk

Hanne Lind & Frede Madsen(kontaktpersoner for arbejdsgruppen)Odense Bys Museer

Arbejdsgruppen “grænseo-verskridende udstillinger”har holdt sit andet møde.

En skøn sensommerdag i august blev brugt iRoskilde. Vores lille gruppe havde sat muse-umsinspektør Grethe Rung stævne i RoskildeMuseums kulturhistoriske udstilling. Det blevtil en meget spændende og tankevækkenderundgang i den nyopsatte udstilling sammenmed en af “bagmændene”. En udstilling, hvorder er nogle interessante overvejelser omkringudstillingssprog og valg af samarbejdspartnere,og hvor der er brudt mange grænser i forholdtil den normaldanske lokalhistoriske udstilling.(Vi lader det normaldanske hænge indtil vide-re.)

Det blev ikke til megen diskussion den dag –men senere blev der taget revanche pr. e-mail,der er et fortrinligt medie, når der skal kommu-nikeres meninger i en fart. Jeg skal ikke kom-mentere indholdet af debatten, for regel num-mer et i vores gruppe er, at alt, hvad vi måttehave på hjerte, er forbeholdt gruppen. Endnuen grund til at være med, ud over at det er væl-dig hyggeligt, inspirerende og tankevækkende ifællesskab at gå bag om udstillinger.

Næste møde bliver i Kongernes Jelling – omdet bliver i december eller januar afgøres i skri-vende stund (via nettet). Men bliver det i janu-ar, vil vi sikre os, at nogle af “bagmændene”er med, så vi kan komme i dybden med, hvor-dan man løser en udstillingsopgave, hvor ind-holdet har været klippefast fra starten, samtidigmed at stedet forventes at blive lidt af en turist-magnet.

Anneken Appel Laursen(kontaktperson i gruppen) Vejle Museume-mail: aal@vejlekom.dktlf. 75 82 43 22

AR

BE

JD

SG

RU

PP

ER

AR

BE

JD

SG

RU

PP

ER

22

RE

FE

RA

TE

R M

ID

-B

ES

TY

RE

LS

ES

MØ

DE

RMID-bestyrelsesmøde d. 4. september 2000Skoletjenesten, København

Tilstede: Birgit Hessellund (BH),Marianne Sørensen (MS), FredeMadsen (FM), Poul Vestergaard(PV) og Helle Leilund (HL) (refe-rent).

1. Valg af referentHelle Leilund

2. Referat fra mødet i Horsens8. majReferatet blev godkendt uden be-mærkninger.

3. Orientering siden sidst, her-under økonomi og medlemssi-tuationenMID havde 119 medlemmer pr.1/9-2000. Dertil kommer enansøgning om medlemskab, derkræver bestyrelsens drøftelse. Eninstitution har ansøgt om med-lemskab for lederen af pågælden-de formidlingssektion, altsåansøgning om medlemskab for enfunktion og ikke en person. Ifølgevedtægterne optager MID "en-hver, som arbejder med formid-ling på museer og lignende kultu-rinstitutioner". Bestyrelsen be-sluttede derfor at bede om at fånavn på lederen af formidlings-sektionen, så det bliver vedkom-mende, der er medlem af MID.Der skal udarbejdes en supple-rende mailing-list vedr. Nyheds-brevet så bladet kan sendes tilbl.a. Statens Museumsnævn,DKM, FDK, Museumshøjskolenm.v. Det blev besluttet, at besty-relsesmedlemmmerne hver isærsender relevante navne og adres-ser til FM, der så laver den ende-lige liste.Kontingent for 2000 er indtil datoindgået for 88 medlemmer ud af106. MS sender rykkerbrev mednyt girokort til de medlemmer,der mangler at betale.Økonomi: Kassebeholdningen erpr. 17. august 2000 på 35105,37 kr.

4. Nyhedsbrev nr. 2Der var enighed om, at det er etstort arbejde at lave Nyhedsbre-vet. Meget materiale skal henteshjem og der er meget der skal re-digeres. En stor del af dette arbej-de hviler i øjeblikket på PV.Indholdsmæssigt er bestyrelsengodt tilfreds med bladet. Detovervejes at lade Nyhedsbrev nr.4, det første i år 2001, rundsende(sammen med et girokort) tilsamtlige museer som reklame forMID.Nyhedsbrev nr. 3 har deadline 1.oktober og udkommer ultimo ok-tober.

Ideer til artikler til kommendenumre blev drøftet.

5. ArbejdsgrupperneHL ringer til arbejdsgruppen vedr.‘Grænsebrydende udstillinger’ forat høre om gruppens møde i au-gust.Bestyrelsen har indtil dato ikkehørt nyt fra arbejdsgrupperne.

6. Arrangementer i det kom-mende år, vore egne og andresMID (v. Frede Madsen og HanneLinde, arbejdsgruppen ‘Skole ogMuseum’) og Museumhøjskolenafholder kursus på Museumshøj-skolen den 27., 28. februar og 1.marts. Mere nyt om dette kursusfølger.

MID-bestyrelsesmøde d. 30. november 2000 Nationalmuseet i Brede

Til stede: Frede Madsen, PoulVestergaard, Birgit Hessellund,Helle Leilund og Marianne Søren-sen (referent)

1. Valg af referent Marianne Sørensen

2. Referat fra mødet i Skoletje-nesten, København Referatet godkendt med en enkeltrettelse

3. Orientering siden sidst- Da vi gerne vil udbrede kend-skabet til vores forening MID, be-des vi sende liste over relevanteforeninger og søsterorganisatio-ner til Frede Madsen.- "Den grænseoverskridende ar-bejdsgruppe" har holdt møde ogopretholder kontakten via e-mail- de øvrige arbejdsgrupper er dertilsyneladende ikke gang i. Besty-relsen vil i næste nummer afny-hedsbrevet minde om arbejds-grupperne.- Bestyrelsen diskuterede hjem-meside, som tilsyneladende er fordyr: men kan vi linke os påf.eks. Kulturministeriets hjemme-side? Marianne Sørensen vil un-dersøge sagen til næste møde.Vi vil diskutere spørgsmålet påden kommende generalforsam-ling.- Skoletjenesten har udformet etnyt logo til brevpapir og kuverter,som enstemmigt blev godkendt.- Frede Madsen orienterede om etseminar den foregående uge: Omprojekter under NordiskMinisterråd med emnet fællesnordisk identitet, hvor de enkeheprojekter skulle omfatte lande,hvor man skulle krydse to lande-grænser.

- Birgit Hessellund orienteredeom det nyligt afholdte kunstfor-midlermøde på Louisiana.- økonomien er fortsat god. Pr.26.oktober 2000 i alt 30.412 kr.Da flere tidligere medlemmerikke har fornyet deres kontingentfor år 2000, har de fået tilsendt envenlig påmindelse, ligesom flerenye har tilkendegivet interesse foroptagelse som medlem af forenin-gen.

4. Næste nyhedsbrev har deadline den 13. december ogsøges ud dette år; men det afhæn-ger af overholdelse af deadline.Helle Leilund vil kontakte Hol-bæk Museum om Identitets-pro-jektet, Naturvejledningen på Jagt-og Skovbrugsmuseet samt VibekeEnevoldsen på Tøjhusmuseet omemnet krig. Helle Leilund vil skri-ve om arbejdsgrupperne som enigangsætter. Birgit Hessellundkontakter Bente Scavenius omKulturrådet for Børn samt Najafra Louisiana om kunstformidler-mødet om artikler til kommendenyhedsbrev.

5. Generalforsamlingen afholdes 1. marts 2001 på Muse-umshøjskolen ved Sorø. FredeMadsen undersøger udgifter tilgeneralforsamlingen og kontakterUlla Strømberg som foredragshol-der.

6. Studietur til foråret til Bonn, Køln og Dusseldorf-om-rådet for at besøge forskellige ty-per museer og tale med formid-lerne dér. Marianne Sørensenkontakter Broder Berg fra DetKulturhistoriske Museum i Ran-ders. Han har ved en tidligere lej-lighed tilbudt sin assistance.

7. EventueltNæste møde: den 1. februar 2001på Fyns Kunstmuseum, Odensekl. 11.Glædelig jul samt et godt nytårog tak for et godt og konstruktivtsamarbejde i år 2000.

23

VE

DT

ÆG

TE

R

Vedtægter for:

FORENINGEN MUSEUMSFORMIDLERE I DANMARK (MID)

NAVN:§ 1 Foreningens navn er:

FORENINGEN MUSEUMSFOR-MIDLERE I DANMARK – forkor-tet MID.

FORMÅL:§ 2 FORENINGEN MUSEUMS-

FORMIDLERE I DANMARK hartil formål

1) – at styrke, udvikle og synlig-gøre arbejdet med formidling -herunder udstillinger og under-visning – ved danske museer oglignende kulturinstitutioner.

2) – at fremme samarbejdet ommuseumsformidling lokalt, regio-nalt, nationalt og internationalt.

MEDLEMMERNE:§ 3 Som medlem kan optages

enhver, der arbejder med formid-ling på museer og lignende kultur-institutioner. Som passivt medlemkan andre interesserede optages.Indmeldelse sker ved henven-

delse til foreningens adresse.

ORGANISERINGEN:§ 4 Foreningen Museumsfor-

midlere i Danmark er en lands-dækkende faglig forening. Arbejdet kan organiseres i ar-

bejdsgrupper efter interesse ellerarbejdsområde. Det internationa-le samarbejde varetages af en fastarbejdsgruppe med reference tilICOM-CECA(International Coun-cil of Museums-Committee forEducation and Cultural Action).

ARBEJDET:§ 5 Foreningen Museumsfor-

midlere i Danmark arrangerermedlemsmøder, konferencer, eks-kursioner og studieture m.v.

Stk.2 Foreningen Museumsfor-midlere i Danmark arbejder forrepræsentation i relevante fora iden danske og i den internationa-le museumsverden. Foreningenarbejder endvidere for at repræ-sentere museumsverdenen i an-dre formidlingssammenhænge.

Stk.3 Foreningen Museumsfor-midlere i Danmark redigerer ogudgiver et medlemsblad samt ar-bejder for udgivelse af et tids-skrift om museumsformidling.

STYRELSEN:§ 6 Foreningen ledes i det

daglige af en bestyrelse på 5

medlemmer, der vælges på gene-ralforsamlingen.

Stk.2 Bestyrelsen konstituerersig med formand, næstformandog kasserer.

Stk.3 Bestyrelsen er beslutnings-dygtig ved 3 af de valgte medlem-mer.

Stk.4 Bestyrelsen fastsætter for-retningsordenen for sit og ar-bejdsgruppernes arbejde.

Stk.5 Bestyrelsens medlemmerhæfter ikke personligt for forenin-gens eventuelle gæld.

Stk.6 Til retsligt at forpligte for-eningen kræves formandens ogmindst to bestyrelsesmedlemmersunderskrift.

GENERALFORSAMLINGEN:§ 7 Foreningen afholder en årlig

generalforsamling i marts måned.

Stk.2 Generalforsamlingen erforeningens øverste myndighed. Beslutninger afgøres ved simpelt

flertal. Vedtægtsændringer afgøres ved

2/3 flertal af de afgivne stemmer.Ved vedtægtsændringer stemmesved fremmøde, pr. brev eller vedfuldmagt.

Stk.3 Forslag til behandling skalvære formanden i hænde inden 1.februar.

Stk.4 Dagsorden samt revideretregnskab udsendes til samtligemedlemmer senest 2 uger før ge-neralforsamlingen.Dagsordenen skal indeholde flg.

punkter:1. Valg af dirigent og referent2. Bestyrelsens beretning3. Regnskab til godkendelse4. Fastsættelse af kontingent5. Indkomne forslag6. Valg af:

a) medlemmer til bestyrelsen(2 medlemmer i lige år og 3 medlemmer i ulige år)b) 2 suppleanter til bestyrelsenc) 2 revisorerd) 1 revisorsuppleant

7. Eventuelt

FORENINGENS OPLØSNING:§ 8 Foreningens opløsning

kan besluttes af 2/3 af medlem-merne ved en urafstemning.

Stk.2 En evt. formue overdragestil formål, der efter bestyrelsensskøn tilgodeser museumsformid-lingen.

Således vedtaget på stiftende generalforsamling på Hollufgård

i Odense 1. juni 1999

NY

HED

SBR

EV3

DEC

EMB

ER2000

Museumsformidlere i Danmark