I december måned kan selskabet fejre 4 års jubilæum og samtidig se tilbage på et år hvor vi gennemførte den første store Afrika ekspedition. Projektet blev til med økonomisk støtte fra den internationale fond for bevarelse af vigtige økosystemer: Critical Ecosystem Partnership Fund, samt Verdensnaturfonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond. I februar og marts måned udførte Martin R. Nielsen og Claudia Sick fra Dansk Zoologisk Selskab en biodiver-sitetsundersøgelse af Witu skoven, som ligger tæt ved Tana River deltaet i Kenya.

Vi har i løbet af året været flere gange i medierne. Politikens bagsideredaktion opsnappede i sommerens løb, at DZS var ude efter fugle- og dyre-lyde til brug som gratis ringetoner. Havbiolog Dennis Lisbjerg var i foråret med i programmet Viden Om, for at fortælle om hvordan liv slår sig ned på kunstige rev, og senere på året havde Dennis radiovært og biolog Jens Olesen med på snorkletur på det lave vand, for at lytterne af Natursyn kunne lære mere om det spændende dyreliv der.

Bje

Kom i godt selskab! Støt Dansk Zoologisk Selskab.

Nyhedsbrev

Julegave-idé, side 17

Også Selskabets formand, Ditte Dahl Lisbjerg, har med sin baggrund som adfærdsbiolog og primatolog, forsøgt at udbrede kendskab til biologiens mysterier. For et bredt publikum i den Københavnske gratis magasin Where to Go, belyste hun de evolutionære og biologiske aspekter af menneskets fedtdepoter på bagdelen.

Det er ikke længe siden, at hjemmesiden fik en ansigtsløftning, så den nu fremstår endnu mere imødekommende – og ligefrem oser af jungle og vilde dyr. Der blev ved samme lejlighed rettet op på en længerevarende fejl, så det nu igen er muligt selv at opdatere sine informationer, f.eks. ny adresse eller e-mail via login for medlemmer.

I det kommende år vil vi arbejde på at få vores kamerafælder i brug i jagten på de oddere der måske, måske ikke findes på Sjælland. Vi vil også få lavet nogle T-shirts som sættes til salg for at overskuddet kan gå til selskabets arbejde. Og i det hele taget få gang i nogle flere sjove, såvel som spændende og faglige aktiviteter.

No 4 / 2007

Dansk Zoologisk Selskabpå forkantAf Dennis Lisbjerg

I foråret og sommeren har der været meget omtale af dræbergoplen, som har fundet vej til de danske farvande. Navnet, dræbergoplen, tyder på et stort og farligt dyr. Men heldigvis ikke for os mennesker. Den er gennemsigtig og ca. 10 cm stor, og minder lidt om en vandmand i udseende. Men de er ikke tæt beslægtede. Vandmanden hører til nældedyrene, mens dræbergoplen hører til ribbegoplerne.

Ribbegopler er ikke ukendte i Danmark. Men dræbergoplen er ikke tidligere registreret i vores farvande. Det var først antaget at de netop var kommet til Danmark, men vi har dokumenteret ved hjælp af billeder og video, at de var her i stort antal allerede i 2006. Du kan selv se videoklip af dræbergoplen på YouTube: http://www.youtube.com/view_play_list?p=7CDD018FDAD0A6EA

Dansk Zoologisk Selskab deltog i Naturvidenskabsfestivalen i septemberAf Dennis Lisbjerg

Havbiolog Dennis Lisbjerg deltog på vegne af Dansk Zoologisk Selskab i den populære Naturvidenskabsfestival i slutningen af september, hvor skoler og gymnasier frit kan vælge mellem hundredvis af foredrag under temaet ”vand og is”.

Foredraget med titlen ”farverigt liv i havet” blev booket til alle festivalens dage i løbet af første booking dag, og viser tydeligt at der er stor interesse for at lære mere om det kystnære liv i havet. I foredraget fortæller Dennis om nogle af de underlige dyr som kun findes i havet og viser hvor flotte og farverige de er – også i danske farvande. Kender du fx søpunge, mosdyr eller dyriske svampe?

Selskabets aktiviteter

Dræbergoblen , en ribbegoble, der har fundet vej ind i de danske farvande

Selskabets aktiviteter

Dansk Zoologisk Selskab dokumenterer effekten af lokal naturovervågning i TanzaniaAf Elmer Topp-Jørgensen

Lokal naturovervågning virker i TanzaniaFra 1999 til 2004 udviklede Danida lokalbaseret skovforvaltning i Iringa Distrikt i Tanzania. På grunde af manglende økonomiske midler til at håndhæve adgangsbegrænsninger/forbud og fordi lokalbefolkningen ofte er afhængig af lokale naturressourcer ønskede den Tanzanianske regering at overdrage forvaltningsansvaret til lokale naturressource råd. Det betød at befolkningen fik adgang til skovens ressourcer og at landsbyen kunne tjene penge på salg af udnyttelsestilladelser. Penge som kunne bruges til at finansiere det lokale forvaltningsarbejde og til udviklingsinitiativer i landsbyen. En betingelse herfor var at udnyttelsen skulle være bæredygtig og at befolkningen selv skulle stå for naturovervågningen.

Dansk Zoologisk Selskab har fulgt den lokale naturovervågning siden den blev udviklet i 2002-2003 og har sammen med en regional skovforvalter, samt Københavns og Cambridge universiteter skrevet en artikel til ”The Arc Journal”1 om hvordan det går her 4 år efter den lokale overvågning startede i 23 landsbyer.

Status for lokalovervågning 2007I 2006 besøgte et medlem af DZS 9 af de 23 landsbyer og fandt at alle fortsat overvågede den lokale skov. Mange overvågningsprojekter etableret i forbindelse med udviklingsprojekter fungerer sjældent lang tid efter projektets afslutning. En mulig årsag til at lokale stadig overvåger skoven i Iringa distrikt, kan være at de lokale naturressourceråd var stærkt involverede i udviklingen af overvågningsmetoderne. Det skulle sikre at overvågningen gav mening for de lokale og indsamlede nettop de informationer der var de mente var nødvendige for at de kunne træffe de rigtige forvaltningsbeslutninger.

1 The Arc Journal er et semi-videnskabeligt tidsskrift, der fokuserer på Eastern Arc bjergene i Østafrika. Eastern Arc er en kæde af bjerge med ældgammel regnsskov og er en del af et international anerkendte Biodiversitetshotspot. Eastern Arc bjergene er et af de områder i verden der har flest endemiske arter (arter der ikke findes andre steder i verden) per arealenhed. Tidsskriftet udgives af Tanzanian Forest Conservation Group, www. tfcg.org

Illustrationer af interview med landsbyens beboere (venstre) og fremlægning af forvaltningsplan på landsbymøde (højre)

Illustrationer af overvåging af illegale aktiviteter i skovene, såsom skovhugst (øverst) og bæredygtig udnyttelse af skovens ressourcer (nederst).

Selskabets aktiviteter

Udviklingen af den lokale overvågning har øget kontrollen med illegale aktiviteter i skovene. Hvor der tidligere kunne gå mange år mellem skovdistriktets kontrolbesøg i skovene, patruljeres skovene i dag flere gange om måneden af landsbyens egne folk. Incitamentet for dem er at de penge der tjenes fra udnyttelsen af skovens ressourcer går til lokalsamfundet. Derfor er man interesseret i at stoppe illegale udnyttelser som ikke bidrager til den lokale økonomi og udvikling. Så selvom antallet af patruljer i skoven ikke er så højt som man i første omgang ønskede, så er overvågningen af skovens tilstand meget mere omfattende end tidligere.

Tidligere besøg i de involverede landsbyer har vist at det ikke er lange tidsserier af data, der fører til lokale forvaltningsbeslutninger. Ofte iværksættes nye forvaltningstiltag på baggrund af observerede forstyrrelser i skoven ved diskussioner i det lokale naturressourceråd. I 2004 (1½ år efter overvågningen startede) havde 20 af 21 landsbyer således iværksat nye tiltag der rettede sig mod de største trusler mod skoven (jagt/ild).

Enkelte steder har lokale medlemmer af naturressourceråd stukket penge i egen lomme, hvilket har skabt konflikter og i perioder ført til ophør af overvågningsaktiviteter. Set fra den positive side har dette ført til udskiftning af disse personer (ofte med skovdistriktets hjælp) og dermed bidraget til øget demokratisering og god regeringsførsel (good governance)Et af de største problemer med den lokale skovforvaltning har været den begrænsede assistance fra det lokale skovkontor, der på grund af begrænsede økonomiske midler, uddannelse og økonomiske incitamenter ikke har ydet regelmæssig støtte til de lokale naturressourceråd. En national naturover-vågningsdatabase der er under udvikling kan imidlertid være det, der skal til, for at sikre støtten til landsbyerne. Det vil nemlig betyde at distriktsskovkontorene skal sikre at landsbyernes overvågningsdata videresendes til centrale myndigheder. Det betyder at kontoret bliver forpligtiget til at hjælpe landsbyer, der af den ene eller den anden grund er stødt på problemer som påvirker den lokale forvaltning og overvågning.

Seneste nytI oktober 2007 viste besøg i området at nogle landsbyer har udviklet nye overvågningsmetoder uden støtte udefra. Dette viser at befolkningen er engageret og mener at overvågning gavner deres arbejde med at forvalte skoven og dens ressourcer. DZS deltager i et projekt, der skal vurdere den lokale skovforvaltnings indvirkning på naturen og vil de kommende år fortsat følge denne spændende udvikling gennem besøg i landsbyer og skove i området.

Artiklen fra The Arc Journal er på engelsk og kan læses på side 31-33 her: http://nfp.co.tz/documents/Arc-Journal-Special-Issue-PFM-web.pdf

Illustrationer af forskellige arter til brug i felt-håndbog. Fra øverst venstre mod højre: Abbot’s Duiker, Angolan Black and White Colobus, Greater Kudu, Livingstone’s Turaco og Werner’s Three-horned Chameleon (han).

Selskabets aktiviteter

Kort om Kipini-ekspeditionenAf Claudia Sick

Det er nu efterhånden godt 9 måneder siden de to deltagere i Zoologisk Selskabs Kipini ekspedition, Martin R. Nielsen og Claudia Sick, kom hjem fra varmen og myggene i Kenya. Det har taget noget tid at fordøje alle oplevelserne og i mellemtiden har vi også arbejdet flittigt på den afsluttende rapport. I rapporten præsenter vi resultaterne af arbejdet. Heriblandt det kvalitative arbejde, der resulterede i en liste over de arter vi formåede at dokumentere i Witu skoven. Til dette formål brugte vi bl.a. 8 medbragte fotofælder og kendskab til spor af dyrene. Sporene omfatter fodspor, ekskrementer, huler etc. Foruden artslisten indeholder rapporten resultaterne fra det kvantitative arbejde baseret

på transketundersøgelser igennem skoven hvor man tæller antallet af ekskrementer fra dykantiloper. Disse data danner basis for at arternes status i skoven kan overvåges i fremtiden. Endelig diskuteres resultaterne fra workshops, der blev holdt med de lokale folk, der bor omkring skoven. Under workshoppen diskuteredes mulighederne for at overdrage en del af forvaltningsansvaret for skoven til lokale foreninger og hvordan udnyttelse af skoven kan bidrage til at skabe indtægter til at finansiere denne forvaltning.

Rapporten vil snarest være tilgængelig på hjemmesiden, www.zoologiskselskab.dk.

Vil du vide mere om Kipini ekspeditionen, bl.a. om deltagernes arbejde i Witu skoven og hvilke dyr, fotofælderne fangede, så glæd dig til en speciel udgave af nyhedsbrevet i starten af det nye år.

Et lille udpluk af de mange dyr, vi formåede at dokumentere i Witu skoven ved hjælp af bl.a. fotofælderne. Fra øverst venstre mod højre: Blue Pansy Sommerfugl, Civet (desmerkat) , Small-Eared Galago, Ornate Tree Frog (løvfrø), Genet, Bushbuck (skriftantilope), Lesser Elephant Shrew (elefant spidsmus).

Danmarks MiljøundersøgelserAarhus Universitet

Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning

Udforsk den danske naturAf Dennis Lisbjerg

Danmarks miljøundersøgelser har netop udgivet en rapport, hvor udbredelsen af 36 spændende dyrearter i den danske natur kan findes. Rapporten er lavet for myndigheder, så de kan tage hensyn til dyrene når de giver tilladelser eller vedtager nye planer.

Men vi andre kan også blive klogere på nogle af de dyr som er sjældne, eller truede på grund af deres levesteder destrueres, og derfor er beskyttet på EU plan - I habitatdirektivets bilag IV. Og det er interessant læsning, med tydelige billeder af de enkelte arter, og gode beskrivelser af deres levevis og steder.

Det er også tydeligt at der er mange huller i registreringerne, og i samtaler med flere forskere, ved vi i Dansk Zoologisk Selskab, at de meget gerne vil have besked, hvis du finder en af de undersøgte arter udenfor de områder som tidligere er registreret.

Vidste du fx at vi har 14 arter af flagermus? I rapporten kan du se hvilke arter der bor i dit område, og der er links til andre relevante hjemmesider og rapporter med mere information om flagermus.

- Den eneste hoppemus vi har i Danmark hedder birkemus og findes kun i to bestande i Danmark.

- Odderen vil vi aldrig se i stort tal. De er rovdyr og kræver store jagtområder. En odder skal bruge 10 km vandløb eller mere.

- Danmarks mindste hval, marsvinet, er efterhånden blevet vel undersøgt. Efter det er blevet muligt at satellitmærke dyrene, giver det sammen med akustiske målinger og tællinger fra fly og skibe, et billede af deres udbredelse og færden i danske farvande.

- Markfirben er gået kraftig tilbage. Mere end en tredjedel er forsvundet i de sidste årtier. Og der er nu huller i deres udbredelse. Måske har du set dem i et af de ikke registrerede områder?

- Klokkefrøen er gået fra 23 kendte bestande til 7 fra 1970’erne til i dag, så nu er ”reservebestande” under opbygning på 7 nye lokaliteter.

- Bred vandkalv er et lille uanseligt insekt, der lever i rene søer med klart vand. Der er kun ét kendt levested i Danmark. Den har nok altid været sjælden. Men er gået tilbage fra 60 kendte steder spredt over hele landet, til det sidste på Bornholm. Måske kan du finde den i dit område?

Du kan selv hente hele håndbogen gratis på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside i pdf-format.

Kilde: Søgaard.B & Asferg T. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 2007. 226 s. Hele rapporten i pdf-format (8.237 kB)

Anmeldelse af ny DMU rapport

Forside på DMU’s nye rapport: Håndbog om dyrearter påhabitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning.

Birkemusen, Danmarks eneste hoppemus

Fokus på Natur & Rejser - Tag naturen med på rejse

Tag naturen med på rejseAf Helle Jørgensbye

NaturinteressenHvis man interesserer sig for naturen, er det naturligt at inddrage den i sin hverdag. Det kan være fuglene på foderbrættet, den daglige gåtur med hunden eller potteplanterne i stuen. Der kan være mange måder at gøre det på, og mange niveauer. Nogle folk nyder bare en gåtur i skoven, uden at tænke over hvilke træer det er de går tur under, andre folk syntes det er lykken at finde ud af hvilken art små fluer tilhører. Sådan er vi så forskellige.

NaturrejsenHvis man interesserer sig for naturen er det ganske naturligt at tage interessen med på ferie. Selv på det turistede Gran Canaria, vrimler det med gode natursteder. Lige som derhjemme kan interessen udøves på mange måder og på mange niveauer. Nogle foretrækker den tæmmede natur i zoologiske haver, andre vil hellere på vandretur i vildmarken. Hvis man nu synes at det er helt umuligt at kombinere noget natur med den type ferie man foretrækker, så kommer her nogle overskrifter. Det er naturligvis ikke tænkt som enten – eller, mere som en inspiration. Til hvert tema har jeg knyttet et par personlige kommentarer fra forskellige steder i verden.

STORBYFERIENDen populære storbyferie kan måske umiddelbart være svær at forbinde med naturoplevelser. Uanset om man foretrækker foråret i Paris eller hektiske New York, er det muligt at finde storbynatur. I mange storbyer kan man opleve fantastiske museer, og her tænker jeg ikke kun på kunst og kultur.

Overalt i verden findes der naturhistoriske museer, ofte med interessante særudstillinger. Hvis man ikke synes at det er så sjovt at gå på museum, kan man måske finde en botanisk have, et akvarium eller en zoologisk have i byen. Ofte huser de ganske andre dyr og planter end de velkendte haver i Danmark. Byens parker kan også være gode udflugtsmål. Naturligvis vil der være forskellige

blomsterbeplantninger men parkerne fungerer også som åndehuller for byernes vildere natur. Nogle gange er disse parker endda berømte i vide kredse for deres varierede dyreliv.

Nu er der nok nogle der vil hævde at det ikke er rigtig natur man ser i storbyer. Det er naturligvis ikke rigtig vild natur man finder på museer eller i zoologiske haver. Ikke desto mindre er det en mulighed for at se dyr (og få viden) som man aldrig ville se eller få i den vilde natur.

Turrapport: Botanisk haveBogor botaniske have på Java, Indonesien bliver brugt som mødested for de lokale kærestepar. Overalt ser man unge par hånd i hånd, i landet der ellers er temmelig kønsopdelt Mange af dem er oven i købet ikke gift endnu! Efter at have rejst i østen i flere måneder, trængte vi til en pause fra det hektiske menneskemylder. Det var egentlig tænkt som en simpel udflugt til den botaniske have, men det endte med at vi blev der i adskillige dage og ikke lavede andet end at gå ’i parken’. Vi fik afpudset nogle teknikker til at observere fugle, på den mere systematiske måde, ud over at se et par sjove arter. Dette er nemlig stedet hvor man på en behagelig måde kan se adskillige ”svære” skovfugle. Derudover er der naturligvis en masse spændende planter.

Turrapport: Naturhistorisk museumLondon er et kaotisk menneskemylder, undergrundsbanen er den letteste transportmåde, men naturligvis måtte vi også prøve dobbeltdækkerbusserne. Her i London er det zoologiske museum et must for alle naturinteresserede. Englands koloniale fortid gør at dér findes de mest fantastiske samlinger fra hele verden. I forhallen mødes man af kæmpestore dinosaurskeletter, og i den store sal kan man sammenligne størrelsen på en hval med en elefant. Fuglesamlingen er helt unik (selv om den største del er flyttet til et særskilt museum). Her kan man få lov til at betragte arter der for længst er uddøde. Dybt fascinerende samtidig med at det er trist at se (læs for øvrigt mere om uddøde dyr på www.zoologiskselskab.dk).

Fokus på Natur & Rejser

CHARTERFERIENDanskernes mest elskede ferieform. Behagelig og ukompliceret, dejlig når man skal slappe af og især når man har børnene med. Hvordan kan man så bringe naturinteressen med til swimmingpool-land? De fleste charterdestinationer ligger jo i et varmere klima, ja ofte i helt andre verdensdele. I virkeligheden behøver man slet ikke at bevæge sig særlig langt for at opleve den lokal flora og fauna. Ofte kan man nøjes med den lokale hotelhave, der skulle gerne være noget interessant at se, hvis man har øjnene med sig (og synes at sommerfugle og firben er interessante). Det er selvfølgelig bedre at komme lidt tættere på den oprindelige natur. Alle rejsebureauer arrangerer ture ud af byen, nogle mere egnede til naturoplevelser end andre. Hvis man virkelig er bidt af en gal natur vil det næppe være nok med et smugkig på blomsterne mens man skal skynde sig efter resten af gruppen. Det er mere hensigtsmæssigt selv at tage bussen/bilen til et sted i nærheden.

Turrapport: Gran CanariaFerieøen par excellence kan sagtens byde på masser af natur. Vi var indlogeret på et typisk hotel i den beskedne ende af prisskalaen med en svømmepøl centralt placeret uden for vinduet. Uden for vinduet stod også et

palmetræ, af den slags der kun findes på Gran Canaria, altså et endemisk træ. Hver dag kom en flok larmende papegøjer og besøgte træet, få meter fra vores altan. Naturoplevelse serveret med en kop kaffe i hånden, kan man forlange mere? En tur til ørkenen på sydspidsen af øen bragte forunderlige tørketålende planter og en endemisk piper (en slags fugl). Alt i alt behøvede man ikke bevæge sig mange hundrede meter væk fra hotellet for at få fantastisk natur serveret.

CAMPING OG SOMMERHUSCamping eller sommerhus ture er billige og afslappende ferieformer. Her er der mange prisklasser at vælge imellem og man kan frit vælge destination over hele jordkloden. Fordelen ved denne type ferie er, at man ofte er placeret midt i naturen. Der er ikke så langt at gå, hvis man vil ud og opleve noget. Nogle vil nok mene at det er en ulempe at være så tæt på naturen. Der kan være både myg, edderkopper og ørentviste at finde. Til gengæld kan der også være sommerfugle, smukke blomster og syngende fugle. Hvis man

...Tag naturen med på rejseFokus på Natur & Rejser

Den uddøde ”Dodo”, der var ude af stand til at flyve, bl.a. kendt fra animationsfilmen, Ice Age. Levede på øen Mauritius indtil midt/slut 1600-tallet. Eksemplaret er fra Londons Naturhistoriske museum

Skelet af den uddørde ”Sabel-tiger”, tilhørende slægten Smilodon, der trods navnet ikke er tæt beslægtet med den moderne tiger. Levede i Nord-amerika, og uddøde for ca. 10.000 år siden.Fra Londons naturhistoriske museum

så er rigtig interesseret, kan man jo begynde at undersøge hvilken art edderkop det er, der hænger over hovedpuden.

Det er en smagssag hvilken type man foretrækker. Camping er vundet frem de seneste år, ligesom campingpladserne bliver mere og mere luksuriøse. Livet i telt er dog altid noget mere anderledes end når man har fast tag over hovedet. Her vil jeg ikke beskrive hvilken type der er bedst eller billigst, for det er der mange meninger om, og mange hjemmesider der dækker!

Sverige er nummer et sommerhusland for mange danskere. Her er der da også rig mulighed for at leje et lille rødt hus, midt i ”ingenting”. Sommerhuse eller hytter kan man dog også finde i mange andre lande, ofte gennem turistbureauerne. Campingpladser er der masser af i Europa, hvortil turen oftest går. Der er naturligvis hele Danmark og alle de sydlige destinationer. Østeuropa har imidlertid også et godt udbygget net af pladser, men de er ikke altid så luksuriøse.

Turrapport: Hytteferie i SverigeDe små røde svenske hytter er for mig indbegrebet af hytteferie. Det noget tilfældigt sammenbragte og ofte totalt kiksede indbo hører med til oplevelsen! Jeg har tilbragt lang tid i grøftekanten på jagt efter orkideer og kørt skovene tynde for at se en elg. Hvilket er lykkedes til overflod, men først da en lokal jæger kørte med og viste dem frem. De store dyr er ellers svære at se, de er meget sky og Sverige er kæmpestort. Heldigvis findes der et par vældig spændende dyreparker, hvor dyrene går i kæmpestore bure (eks. indrettet i en skov så det ligner vild natur). Skånes Djurpark i Höör er en enestående mulighed for at se alle de store nordiske pattedyr i meget naturlige omgivelser, og så ligger den tæt på København. Lycksele Djurpark er en anden og nordligere mulighed.

VANDRE FERIEDen store forskel på denne type ferie og den jeg nævner ovenover er graden af motion. Hvor man på en campingplads kan vælge at blive liggende flere uger af gangen, så handler vandre ferier jo netop om at vandre.

Fokus på Natur & Rejser - Tag naturen med på rejse

Man kan vælge at vandre mange steder, det traditionelle danske feriested er igen Sverige. Heldigvis er der da mange andre steder, i flæng nævnes hærvejen (Danmark), de norske fjelde, pilgrimsruter forskellige steder i Sydeuropa eller Nord Amerikanske nationalparker.

Vandre ferier er anstrengende og det er en fordel at være i nogenlunde kondition. I stedet for at slæbe sit telt med sig (eller tage det på cyklen) kan man overnatte i hytter eller små kroer. I mange lande udgives der specielle vandrekort og/eller der er specielle hytter beregnet til overnatning (i nationalparker og lignende). Det er ikke tilrådeligt at starte sådan et eventyr i mere ekstreme egne eks. Grønland, hvis man står helt uden erfaring.

Turrapport: Vandring i vildmarkenMin seneste vandretur gik til bunden af Godthåbsfjorden ved Nuuk, Grønland. Vi var heldige med vejret, der artede sig fint (til at starte med). Med det gode vejr kommer myggene, tusindvis af små myg der sværmer rundt om hovedet på fjeldgængeren. Ihærdigt forsøger de at kravle op i næsen, ind i ørene eller øjenen. Bæsterne bider minsanten også. Heldigvis var vi forberedte og havde kasketter med myggeslør. Lige så snart det blæste op, forsvandt myggene, men så blev det til gengæld koldt. Koldt var det også ved isfjorden, der hvor bræen kaster sine ismasser ud i fjordvandet. Smukt og skræmmende når kæmpe isklodser kæntrede og sendte kæmpestore og iskolde dønninger afsted. På tur i så øde egne skal man være lidt mere forberedt, det her er rigtig vild og stor natur. Her skal man være parat til at tage ansvaret for sig selv alvorligt.

...Tag naturen med på rejse

Vandreture i Grønland er fantastiske, men det stiller store krav til fysikken. Man skal være godt forberedt og helst erfaren, når man vandrer i et ekstremt og øde miljø som dette.

SPECIAL ARRANGEREDE NATUR FERIERFerier arrangeret specielt for folk med interesse for naturen. Uanset om man er til regnskov eller isfjeld findes der en mulighed. Den slags ferier findes på mange niveauer (og i mange prisklasser). Adskillige speciel-rejse bureauer arrangerer den slags rejser. Man kan naturligvis også designe sin egen tur, men det kræver en del viden om landet og sandsynligvis også mere tid.

Hvis man vil på en generel natur inspirerende tur, er der nok at vælge imellem. Hvis man vil på en specialtur er udvalget naturligvis mindre. Ofte vil de meget specielle ture foregå på engelsk og med et verdensomspændende publikum. Har man ikke en hel ferie til rådighed så er der masser af endagsarrangementer at vælge imellem. Danmarks naturfredningsforening har forskellige ture ud i naturen. Dansk ornitologisk forening har mange ture rundt omkring i landet, også hvor man kan lære det mest basale fuglekiggeri. Der er naturligvis også alle initiativerne fra naturvejlederne, lige fra stjernebilleder til partering af kronhjort.

Turrapport: selv arrangeret natur ferieLøveflokken der ligger få meter fra landroveren tager overhovedet ikke notits af os. Tværtimod er der en der dovent rejser sig op i middagsheden og søger bilens skygge. Stedet er den legendariske Serengeti National Park i Tanzania. Turen her er ikke arrangeret af et bureau men udtænkt af os selv. Sidste nat overnattede vi i et lille telt på kraterranden af Ngorongoro krateret men i nat skal vi bo på en lodge. Man kan naturligvis også vælge at bo i telt i parken, men det er mere trygt (og

...Tag naturen med på rejsen

mere behageligt) at bo på en lodge, når man har børnene med. Fordelen ved at vi kun er os selv er åbenlyse når vi har børnene med. Vi er ikke afhængige af at resten af gruppen synes det er fedt med et bleskift mens vi holder midt i zebraflokken. Naturligvis er det også mere krævende, man skal være parat til selv at stå for hver en detalje i et fremmed land, hvor der tales et sprog man muligvis ikke forstår.

ADVENTURE FERIENAdventure ferie er mange ting, det kan være vandring, klatring eller alpin skiløb. Det kan også være mere eller mindre ekstremt. Det er for eksempel de færreste der klatrer op på toppen af Himalaya, eller cykler tværs gennem Indien, men der er ganske mange der tager på vandring i Jämtland. Fælles for denne ferieform er at den nok er lidt for anstrengende for mange mennesker. Det er ikke alle der synes at det er lykken at sidde i storm og regn i et lille telt på en afsides liggende bjergside. Til gengæld kan man få de mest interessante naturoplevelser fjernt fra alfarvej. For nogle handler det om at afprøve grænser, for andre om at følge deres altoverskyggende interesse. For mere læsning kan man for eksempel prøve magasinet Adventure World (www.awo.dk)

Turrapport: På opdagelse i tanzanias skove, http://www.awo.dk/index.php?pageid=4&newsid=681

FERIE MED BØRNFerie med børn er noget helt specielt. Det er når børnene kommer til, at mange familier for alvor begynder at tage på camping og charterferie. Det er unægtelig også den letteste ferieform, men absolut ikke den eneste med børn. Det er

Fokus på Natur & Rejser

En flok entusiastiske ornitiloger på tur i det danske landskab. Foreninger som Dansk Ornitologisk Forening arrangerer ture som disse.

En løvinde tager sig en middagslur i et træ i Serengeti national park

...Tag naturen med på rejsen Fokus på Natur & Rejser - Tag naturen med på rejse...Tag naturen med på rejse

ikke meningen at jeg her vil anbefale en ferie form frem for en anden. Selv har jeg prøvet det meste med mine egne børn, inklusiv en videnskabelig ekspedition med en baby på 8 måneder.

Blot skal man huske, at har man små børn med, så er tempoet et andet end de voksne er vant til. De skal være masser af tid til at dyrke de stille stunder. Smide med grankogler i vandet, kigge på et sjovt firben eller studere en fremmed legeplads. Det kan også betale sig at undersøge forholdene på forhånd. Der er f.eks ikke særlig mange legepladser i London, heden kan være svær at håndtere for små børn på Zanzibar eller måske har de voksne bare for travlt med at skulle en masse.

Arrangerer man selv turen, især de lidt mere ”vilde” ferier, så er der rigtig meget planlægningsarbejde. Der skal altid være mad og drikke, ekstra tøj, bleer og legetøj. Husk også vaccinationer hvis i skal til eksotiske destinationer. Det er især farligt for små børn at få mange af disse sygdomme der ikke rammer voksne så hårdt. Overvej også hospitals forholdene i landet i skal til. Sidst men ikke mindst, så husk at forsikre børnene.

Hvis du ikke selv har nogen børn, så kan du sikkert komme med som en højt skattet ”barnepasser” hos venner eller familie.

EKSPEDITIONEkspedition – ordet der emmer af videnskabsromantik. Ekspeditioner er hårdt arbejde for de forskere der er med og det er ikke lige så let at komme med på sådan en tur. Tit er budgettet stramt og mandskabet nøje udvalgt. Der er imidlertid nogle åbninger ind til denne verden. Det er muligt at komme

med på ekspedition (hvor man selv betaler for alle udgifter) med nogle få NGO’er og firmaer. Under turen foretages der en eller anden form for naturarbejde, ledet af erfarne ekspeditionsdeltagere. Arbejdet kan spænde vidt fra naturpleje til indsamlinger af videnskabeligt materiale. I Danmark er der ikke så mange muligheder. Nepenthes arrangerer ture hvor man kan deltage i naturbevaringsarbejde. Se mere på http://naturetours.nepenthes.dk/. Hvis man har mod på et udenlandsk arrangement, findes der flere muligheder. Den letteste måde at tjekke mulighederne er ved at kigge i det engelske BBC wildlife magazine. http://www.bbcwildlifemagazine.com

Turrapport:Hver dag, kl. seks om morgenen er det på tide at stå op. På det tidspunkt er kokken allerede oppe og har lavet dagens første kop varm the med meget sukker i og let bismag af røgen fra bålet. Morgenmaden består af majsgrød ad libitum. I løbet af natten har det regnet og forteltet er fugtigtklamt med fare for mugbelægninger på sko, tøj og tasker. Det gør godt med den varme the, for bukserne er våde fra aftenens regnskyl, og den letteste måde at tørre dem er ved at tage dem på. Efter morgenmaden er det afsted til toppen af bjerget, fælderne skal røgtes. Jeg er på jagt efter nogle af Tanzanias sjældne gnavere. De fanges i fælder om natten og hver morgen skal fælderne tilses, dyrene mærkes og sættes fri. Det er hårdt arbejde med kilometer lange traveture langs smattede skovstier (eller der hvor der ingen stier er). Boligen er et lille telt og maden er rigelig men ensformig. Al mad og udstyr skal slæbes mange kilometer før lejeren nås, så man lærer hurtigt at begrænse oppakningen. Belønningen for det hårde slid er stof til en videnskabelig artikel i et internationalt magasin og glæden ved at se noget af den natur som de færreste aner eksisterer.

God ferie, hvordan du så end holder den, ønskes fra Helle Jørgensbye

Det er spændende for en lille purk, at se hvordan en bøffel ser ud indeni. Ruaha national park, Tanzania

...Rejsebrev fra Rwanda

Rejsebrev fra RwandaKære alle.

Her er en lille hilsen fra Rwanda – landet i hjertet af Afrika, der bl.a. er kendt for bjerggorillaer og pygmæer. Et fem dages ophold på vej hjem fra feltarbejde i Tanzania gav mig mulighed for at kikke lidt på landet.

Batwaerne og folkedrabet i RwandaDesværre var det midt i regntiden så et besøg hos gorillaerne var udelukket. Og pygmæerne var der ikke mange af. Denne minoritetsgruppe, der er kendt som Twa eller Batwa, har været stærkt forfulgt og diskrimineret i det Rwandanesiske samfund. Der lever i dag mellem 22-25.000 Batwaer i Rwanda. Pga. deres levevis, der af de andre befolkningsgrupper anses for primitiv, har batwaerne været udsat for forfølgelse og er socialt og økonomisk marginaliseret og ekstremt fattige. Mere end 40% er landløse og kun 1.6% har tilstrækkeligt jord til at brødføde deres familie. De fleste lever derfor som tiggere og daglejere og kun 28% af deres børn går i grundskole i modsætning til landsgennemsnittet som er 88%.

Kun de færreste er klar over at 30% af bataerne blev dræbt under folkedrabet i 1994. Til sammenligning blev ”kun” 14% af den samlede befolkning dræbt. Antallet af Tutsier og moderate Huttuer, der blev dræbt var imidlertid langt større end nogen anden gruppe. Der er ikke præcise tal for omfanget, men omkring 800.000 og måske så mange som en million mennesker blev dræbt i løbet af tre måneder i den planlagte og regeringsstøtte etnisk udrensning, imens UN og dets medlemslande på den værste vis svigtede ved handlingslammet at diskutere hvorvidt der var tale om folkedrab og om nødvendigheden og finansieringen af interventioner. Batwaerne levede oprindeligt som jægere og samlere i Rwandas bjergskove. Deres foretrukne jagt bytte var dykkerantiloper, der blev fanget med net ved fællesjagt og aber, der blev nedlagt med pusterør og giftpile. I takt med at landets skove blev fredet og omdannet

til nationalparker i løbet af 1970 og 80erne, blev batwaerne bortvist fra deres traditionelle levesteder. Denne udvikling blev i stor grad fremmet af internationale naturbeskyttelsesorganisationer, der insisterede på at jagt skulle forbydes i beskyttede skove og samtidigt udpegede de batwaerne som krybskytter og gorilla jægere.

Selvom batwerne har formået at udnytte vildtbestande og andre skovressourcer bæredygtigt i årtusinder, blev de i et snuptag bortvist fra skovene. For at føje spot til skade blev de folkeslag, der i modsætning til batwaerne, havde ryddet skoven til landbrug, kompenseret i overensstemmelse med arealet i forbindelse med etableringen af de fredede områder. I 1989 blev de sidste batwaer bortvist fra Gishwati skoven for at skabe plads for et Verdensbank finansieret plantage projekt. Senere blev denne skov overdraget til tilbagevendende flygtninge efter folkedrabet i Rwanda og i dag vurderes der at være mindre end 1% tilbage af skovens areal tilbage.

Et besøg i Genoside Memorial i Kigali kan kun begynde at beskrive det uffattelige omfang af rædsler, der omfatter systematisk totur, drab og voldtægt efter nøje forberedte lister over ofre. Bl.a. blev voldtægt udført af Hiv positive anvendt som et våben, hvilket har resulteret i et højt antal smittede i befolkningen i dag. En undersøgelse fra 2000 viser at stort set hele landets befolkning har oplevet drab og vold på nært hold. I dag, mere end 10 år senere er stemningen i landet tydeligt mærket af disse hændelser og folk virker traumatiserede. I modsætning til normen i Østafrika så jeg kun sjældent nogen voksen smile eller grine. Retssager er stadig i gang og i 2002 sad mere end 115.000 mennesker stadig fængslet og afventede dom. Uden for Kigali ser man ofte grupper af fanger udføre arbejde i lyserøde uniformer. Ikke overraskende i et land hvor 80% har mistet nære familiemedlemmer og hvor man bor dør om dør med folk der har deltaget i udrensningen, sker det stadig at loven tages i egen hånd.

Naturen og konfliktenLandets infrastruktur har også lidt stor skade under folkemordet. Men med donorers hjælp er

Fokus på Natur & Rejser

Fokus på Natur & Rejser - Rejsebrev fra Rwanda

landet under hastig genopbygning. Desværre har dårligt tilrettelagte programmer lagt endnu større pres på landes biodiversitetsrige skove. Skovene i Rwanda hører til Albertine Rift biodiversitets hotspot som er kendetegnet ved et særligt højt antal dyrearter der kun forekommer her - såkaldte endemiske arter. Den største af disse skove er Nyungwe på 970 km2 (næsten 2 x Bornholms areal) i det sydvestlige Rwanda. Selv om Nyungwe er stor, er den i dag kun et fragment af sin tidligere udstrækning. Det er især i løbet af de sidste 100 år at Rwandas skove er blevet reduceret. Nyungwe blev fra 1958-1979 reduceret med 15%, men er forblevet relativt stabil frem til 2004, hvor den blev gjort til nationalpark.

Være gik det som nævnt med Gishwati skoven, der frem til 1930 var på størrelse med Nyungwe. I 1989 var skoven reduceret til to fragmenter på i alt 280 km2 (ca ½ af Bornholms areal) og i dag er der mindre end 6 km2 tilbage. Chimpanser eksisterede i Gishwati skoven frem til 1980erne men er nu med stor sikkerhed udryddet. Ligeledes formodes det at være tilfældet med Golden monkey, der nu kun findes i Virunga. Der er ikke gennemført fuglestudier for nyligt og det er muligt at endemiske art som Regal Sun Bird og Strange Weawer stadig forekommer i skoven. Der er således en del usikkerhed om hvilke arter der forekommer i skoven – en interessant opgave for Dansk Zoologisk Selskabs medlemmer.

Rwanda som biologisk rejsemålRwanda er et oplagt rejsemål for naturinteresserede. Nyungwe huser f.eks. mere end 1050 forskellige plantearter hvoraf 250 kun forekommer i Albertine Rift. Der er også 85 pattedyr, 278 fugle, 32 amfibier og 38 reptiler. Primater er særligt velpræsentere med 13 arter inklusiv 500 chimpanser. Foruden Chimpanser

er der Ruwenzori colobus, L’Hoest’s monkey, Silver monkey, Owl-faced monkey, Dent’s mona monkey, Grey checked mangabey, tre arter bush baby samt Vervet monkey og Olive baboon (der er usikkerhed om hvorvidt Red-tailed monkey stadig forekommer samt om Golden monkeys tilstedeværelse er korrekt). Skoven huser også Black fronted og Yellow-backed duiker samt Giant foret hog hvorimod Bøffel og Elefant er uddød. Skoven huser også 280 fuglearter hvoraf 26 er regionalt endemiske. I øvrigt siger rygtet at de sidste batwer i Rwanda, der lever efter deres oprindelige kultur gemmer sig i Nyungwe.

De fleste af Rwandas arter er vidt udbredt i Congo og Vestafrika og en mindre del består af Østafrikanske arter. Et signifikant antal er imidlertid endemiske for Albertine Rift. Disse arter omfatter bl.a. karismatiske arter som bjerggorillaen fra Virunga og bwindi bjergskovene samt Golden monkey og Ruwenzori colobus. Mange Albertine Rift arter er i øvrigt nærmere beslægtet med nulevende og uddøde arter fra Asien end de er med nulevende afrikanske arter. Det understreger den store alder af disse bjergskove, der formodes at have fungeret som et refugie for arter i forbindelse med præhistoriske klimaændringer, der bevirkede en tilbagegang af lavlandsskovene. Nogle arter så som Congo bay owl, African green broadbill og Grauers’ cuckoo-schriek kan således betragtes som levende fossiler. I Ruwenzori bjergene forekommer der Dwarf otter-shrew, en af tre arter der blomstrede op for 50 millioner år siden, som kun overleves af de beslægtede Tenrecs på Madagascar. Ligeledes findes der i Ruwenzori bjergene og ved Lake Kivu en Horseshue bat, der anatomisk er nærmere beslægtet med overlevende asiatiske arter end den er med de 20 arter, der forekommer i Afrika i dag.

Alt i alt er Rwanda et skattekammer af spændende arter med massere at byde på for naturinteresserede – og mange muligheder for specialeprojekter for DZS medlemmer. Om ikke andet er jeg i hvert fald nød til at besøge Rwanda igen så jeg kan få set bjerggorillaerne.

Martin R. Nielsen, Dansk Zoologisk Selskab

...Rejsebrev fra Rwanda

Bjerggorilla-familie i 13 Volcans National Park, Rwanda

...Moderne naturformidling i Thailand

Siam Ocean WorldAf Peter Hallas

Bangkoks nyeste attraktion hedder ”Siam Ocean World”. Det er et nyt, kæmpestort offentligt akvarium. Siam Ocean World er absolut et besøg værd, når man bliver træt af Bangkoks utallige templer, shoppingcentre og markeder.

Siam Ocean World har syv forskellige afdelinger, med temaer som ”Koralrev”, ”Regnskov” eller ”Det levende ocean”. I afdelingen for ”Mærkelige og vidunderlige dyr” (det hedder den!) kan man se dyr fra Thailand og Sydøst Asien, som man ellers sjældent ser. Man kan f. eks. se Nautiler (Nautilus pompilius), en slags blæksprutter som kan have op til 90 tentakler, mens den har bagkroppen i en slags sneglehus (eller blækspruttehus om man vil…), der er mellem 3 og 30 cm i diameter. Et andet sted kan man se en ”haj-kuvøse”. Det er en lille plastikboble med et hajæg i. Der kan man følge den udvikling, der ellers finder sted skjult i hajens ægsæk.

Trækplasteret i Siam Ocean World er det store hajbassin, hvor 5 meter lange hajer svømmer dovent rundt og betragter de besøgende bag glasruden. Her kan de særligt modige købe sig til en guidet tur gennem hajbassinet med dykkerudstyr på. Besøgende med mindre dødsforagt kan tage sig en tur på et af de store akvarier i lille båd med glasbund, se hajerne blive fodret eller prøve at røre ved en søstjerne.

I afdelingen for vandmænd får man et nyt syn på gobler - tænk at så simple dyr kan være så smukke! I en række akvarier kan man følge hvert trin i udviklingen af vandmænd: Vandmænd danner en slags larver, som sætter sig fast fx på en sten. Larven omdannes så til en polyp. De nye vandmænd dannes så ved at dele af polyppen snøres af. De afsnørene dele vokser sig store og bliver til nye vandmænd, som danner larver, som…osv…osv

Siam Ocean World har også en regnskovsafdelingen, hvor masser af ubehjælpeligt beton skal illudere træer og mudder i en regnskov i Amazonas. ”Regnkovsafdelinger” findes efterhånden i de fleste zoos og akvarier, men her den særligt ucharmerende. Faktisk er den så uskøn, at det

Fokus på Natur & Rejser

Fokus på Natur & Rejser - Siam Ocean World

i sig selv her underholdende. Og når man bliver træt af at se på beton, så kan man adsprede sig med at klappe en kvælerslange. Man kan undre sig over hvorfor man prøver at efterligne en regnskov i Sydamerika, og fortæller om rydningen af regnskoven dér. Der er jo masser af skov i Thailand, og de samme slags problemer.

Rundt omkring i Siam Ocean World er hverdagsting omdannet til akvarier: Der er guldfisk i en mikrobølgeovn, en stime småfisk i et køleskab og også en tørretumbler kan åbenbart bruges til at have fisk i. Der er endda en hel bil der er omdannet til akvarium, og hvor der svømmer fisk inde bag bilruderne.

Man bruger nemt en halv dag i Siam Ocean World. Det er ikke kun for børn! Det ligger lige ved Siam Square og der går tog (”Skytrain”) næsten lige til døren. Siam Ocean World ligger –måske lidt paradoksalt i kælderen af ”Siam Paragon”, et af Bangkoks mest fashionable indkøbscentre.

http://www.siamoceanworld.co.th

...Moderne naturformidling i Thailand

Den grønlandske snudebille Af Helle Jørgensbye

Dansk Zoologisk Selskab kan offentliggøre sjældne billeder af larverne af et lille væsen kendt som en snudebille, nemlig Dorytomus imbecillus.

Snudebiller hedder snudebiller fordi de har en lang ”næse”. Nogle tropiske former er næsten mere næse end bille. Sådan er det dog ikke med de grønlandske arter.

Der er nok ikke mange der umiddelbart genkender navnet Dorytomus imbecillus. Hvilket ikke er så mærkeligt, de kendes fra det nordlige USA og Rusland og så fra Grønland. Indtil 2006 kendte man ikke noget til hvor og hvordan disse billers larve levede i Grønland. Forskere fra Zoologisk museum i København var de første

til at finde ud af dette. Det blev offentliggjort så sent som i december 2006. Dansk Zoologisk Selskab har imidlertid fundet snudebillen i Godthåbsfjorden, Vestgrønland. De små fyre må nok, efter vores standard, kaldes temmelig ucharmerende. Heldigvis behøver de ikke leve op til menneskelige skønhedsidealer for at opfylde deres plads i naturen.

Hele deres larvetid lever de inde i pilerakler. De udvoksede larver søger ned i jorden, hvor de klækkes. De voksne har sandsynligvis en meget kort levetid, derfor skal man være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, for at finde dem.

Litteratur: Fjellbjerg, A. & Böcher, J. Biological observations on Dorytomus imbecillus Faust, 1882, in West Greenland. Entomologiske Meddelelser Bind 74 hefte 2, december 2006.

Ny grønlandsk opdagelse

Den ser ikke ud af meget. Det er sikkert derfor, den ikke er fundet i Grønland før 2006

En afrikansk art af snudebille. Her kan man rigtig se den lange snude. Eksemplaret her er fundet omkring landsbyen Kipini ved Kenyas kyst.

Pilen - den plante, hvori de grønlandske snudebille-larver lever.

Hvert år står man der, og mangler noget at give i gave til onkel William eller tante Ruth. Hvis du mangler en lille gave, der er givet med både hjerte og hjerne kan du købe et gavebevis fra Dansk Zoologisk Selskab.

Prisen er kr. 100,- og dækker et års medlemskab, hvis modtageren efterfølgende ønsker at registrere sig som medlem. Ellers går pengene til Selskabets aktiviteter. På den måde er der ingen, der får trukket noget medlemskab ned over hovedet.

Hvis du ønsker at få tilsendt et eller flere gavebeviser, tilkommer porto og administration kr. 25,- oven i. Så sender vi gavebeviset til dig, eller til den du ønsker skal modtage det. Indsæt beløb X gange kr. 100.- + Kr. 25,.- på konto: Regnr. 3123 Konto. 3123241312 og send en e-mail til kly@zoologiskselskab.dk med angivelse af modtagers navn og adresse.

Julegave idé

Dansk Zoologisk Selskab ønsker dig en god jul og et godt nytår

Dansk Zoologisk Selskab ejer 8 kamerafælder, inklusiv en infrafød kamerafælde. De er finansieret af Inge og Skjold Burnes Fond og Friluftsrådet.

Disse fotofælder er blevet brugt i forbindelse med Kipini ekspeditionen til dokumentering af arter i Witu skoven ved Kenyas kyst .

Derudover er vi i løbende kontakt med en gruppe naturinteresserede, der er på jagt efter den sjællandske odder. Dette arrangeres

Har du et projekt eller en aktivitet, som kan gøre brug af kamerafælderne?

Send et projekt/aktivitet beskrivelse på max 1 A4 siden til Dansk Zoologisk Selskab på e-mai: info@zoologiskselskab.dk

eller til Dansk Zoologisk Selskab c/o Ditte Dahl LisbjergSamsøgade 8, 4. tv2100 København Ø

Dansk Zoologisk Selskab’s fotofælder

gennem Fugle og Natur www.fugleognatur.dk). Indtil videre er der ved et å-system på Vest-sjælland kun fundet få spor og ekskrementer fra den sjællandske odder. Men ingen har endnu formået med billeder at dokumentere odderens tilstedeværelse på Sjælland. Dansk Zoologisk Selskab vil med fotofælderne hjælpe med eftersøgningen af odderen.

Desuden kan Selskabets medlemmer låne udstyret til projekter eller aktiviteter til glæde og gavn for danske naturinteresserede.

En bavian familie fotograferet med vores fotofælder i marts 2007 i Witu skoven, Kenya.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne udgave af Zoologisk Selskabs nyhedsbrev. Vi håber at indlæggene giver et godt billede af, hvad det er, vi som Selskab, arbejder for. Har du lyst til at være med til at forme Selskabet er du velkommen til at kontakte DZS og deltage i vores møder. Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger, positive som negative.

Husk at hjemmesiden, www.zoologiskselskab.dk, løbende opdateres med nyheder, baggrundshistorier og arrangementer. Send også gerne din historie om dyr og naturoplevelser, så kan den komme på hjemmesiden eller i et nyhedsbrev.

Vi håber, at du fortsat vil støtte vores arbejde gennem medlemskab og udbredelse af kendskabet til Dansk Zoologisk Selskab’s arbejde med at beskytte verdens truede dyr og deres levesteder.

Er du ikke allerede medlem, så skynd dig at komme i godt Selskab - det koster kun 100,- kr om året Konto i DDB Regnr. 3123 Konto. 3123241312

Med Vild Hilsen,

Bestyrelsen

Foto ophavsrettighederI denne udgave af nyhedsbrevet blev der brugt billeder af følgende fotografer:

Forside, bjerglandskab: Claudia SickDræbergobbel: Dennis LisbjergIllustrationer i ”DZS dokumenterer...”: TEMU Arts and Graphics, Dar es Salaam, TanzaniaGalago, Civet og Bushbuck fra ”Kort om Kipini ekspeditionen”: Taget med DZS’s kamerafælderGenet og Ornate Tree Frog: Chris KnowlesLesser Elephant Shrew: Martin R. NielsenBlue Pansy Sommerfugl: Claudia SickBirkemus: Julie Dahl Møller, fra DMU rapportDodo og sabeltiger kranium: Claudia Sick”Tag naturen med...” fotos: Helle JørgensbyeBjerggorilla: Richard A. Muller, http://muller.lbl.gov/travel_photos/AfricaWildlifeFolder/AfricaWildlifeFolder”Siam Ocean World” fotos: Peter HallasGrønlandsk snudebille-larve + pil Helle JørgensbyeAfrikansk snudebille: Chris KnowlesBagside, Kenyansk solnedgang: Claudia Sick

Bestyrelsens sammensætning:

Ditte Dahl Lisbjerg (Formand)Elmer Topp-Jørgensen (Næstformand)Karin Lyngbye (Kasserer)Helle JørgensbyeClaudia Sick (Redaktør)Dennis Lisbjerg (Suppleant)Martin R. Nielsen (Suppleant)

Smuk kenyansk solnedgang.Billedet er taget tæt på Witu under Kipini ekspeditionen