Nyt fra Børnefonden 1 - 2010

Hvert år er en del sponsorbørn vidner til katastrofer

side 4 - 11

Nyt fra BØRNEfonden 1 • 2010

Foto

: KRedit

Foto

: Mario

travain

i

MaNila, FilippiNERNE, dEcEMBER 2009Filippinerne blev i efteråret ramt af en række tyfoner. den 26. september oplevede hovedstaden Manila de værste oversvømmelser i 40 år. der faldt 341 millimeter regn på 12 timer svarende til den regnmængde, man normalt oplever på en måned. på billedet ses åen Estero de Gallina, der flyder igennem pasay city, Metro Manila, og her steg vandstanden med seks meter på få timer. Tyfonerne berørte i alt 9,8 millioner mennesker direkte. Over 46.000 hjem blev ødelagt, 260.000 hjem blev beskadiget og omkring 1.000 mennesker døde, mens en halv million mennesker fik skyllet deres landbrug væk i mudder. der bor 98 millioner mennesker i Filippinerne. cirka 20 millioner bor i hovedstaden Manila.

Kilde: FN og CIA World Fact Book

Nyt fra BØRNEfonden 1·20102

Kære sponsor

Børnefondens adelsmærke er vedholdenhed. Virkeligheden for millioner af børn i

Afrika er et liv i fattigdom uden udsigt til et bedre liv. Børnefonden med dig som

sponsor tænder et håb i tusindvis af disse børn og deres familier. Et håb om at

fattigdom kan bekæmpes.

Når Børnefonden åbner et udviklingscenter i Afrika, ved vi, at vi skal blive der

i 15 til 20 år. Familierne og børnene ved det også. De ved, at når de bliver en del

af Børnefondens udviklingsarbejde, vil der i mange år fremover være en skole til

børnene, sundhed og medicin til familien og støtte undervejs fra Børnefondens

medarbejdere til at skabe positive og varige forandringer i lokalsamfundet.

Børnene og deres familier i Afrika stoler på Børnefonden. De ved, at vi holder

ved. Den tryghed, vi skaber for børnene og deres familier, er selve grundlaget for,

at lokalsamfundet kan løfte sig selv ud af den permanente fattigdom.

Det handler om at blive ved. Ikke i to år eller i fire år, men i 15 til 20 år. Derfor

bygger Børnefonden på donorernes faste bidrag, der hver måned sendes til vores

udviklingscentre i Afrika.

Børnefonden er ikke afhængig af penge fra staten, EU eller andre. For så ville vi

ikke kunne arbejde på vores egen måde med det meget lange perspektiv. Og det er

den langsigtede og vedholdende støtte, som sætter familierne i stand til at hjælpe

sig selv ud af fattigdommen.

Alt for mange udviklingsprojekter i Afrika har en for kort tidshorisont. Det

skyldes de politikere, der bevilger pengene. Man vil ikke binde sig for så lang tid,

for så kan man ikke prioritere om, siges der. Fire år er nok det længste projekt,

man kan få penge til fra Danida. Og det er slet ikke lang nok tid for os. Kortere

projekter vil altid blot være et supplement til Børnefondens arbejde.

Derfor er det så vigtigt, at også vores sponsorer bliver ved. Det er helt unikt og

fantastisk, at Børnefondens sponsorer år efter år giver et større bidrag til børnene

og deres familier i Afrika, end Danmarksindsamlingens 12 organisationer

tilsammen med DR’s store show kan samle ind.

Tak for det.

Annette Lüdeking

Direktør

BARNDOM. Børnene i Pasay City i Manila, Filippinerne, vokser op i ekstrem fattigdom i et område med alt for meget affald og dermed dårlige hygiejni-ske forhold. Men her bor også sponsorbørn, der kommer i skole, og deres forældre får mulighed for at lære, hvordan de kan holde deres børn sunde og raske.

4 de fattige betaler den højeste pris Oversvømmelser i Burkina Faso og Benin 6 Erlina blev ramt af mudderskredet da slumkvarteret blev oversvømmet

8 Hjemme igen Who we gonna call – BUG BUSTERS! 10 ”Jeg troede ikke, at jeg ville overleve natten”

12 Sådan gik det philip, René og alexandra

14 Kort fortalt

16 Hjælp børnene med at lære

Foto

: Mario

travain

i

1·2010 Nyt fra BØRNEfonden 3

indhold

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

nyt fra børnefonden er udgivet af børnefonden | issn 0909 - 9042 | oplag: 57.000

■ BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf. 70 22 12 11 | Fax 35 84 02 11 | Telefontid: Mandag-fredag klokken 10-15 | Giro 1 95 97 00 | [email protected] | www.bornefonden.dk |

■ BØRNEfonden er en uafhængig, dansk sponsorbaseret udviklingsorganisation. Siden 1972 har BØRNEfonden forbedret sundhedstilstanden, uddannelsesmulighederne og levevilkårene for det enkelte barn, dets familie og lokalsamfundet.

■ BØRNEfonden formidler kontakt til over 73.000 af de fattigste børn i den tredje verden og deres sponsorer.

■ BØRNEfonden ledes af en ulønnet bestyrelse: Stine Bosse (formand), Arly Carlquist, Bent Fabricius-Bjerre, Anne-Katrine Hjetting, Rolf Jensen, Svend Ørjan Jensen, Erik Langkjær, Lise Lauritzen Loft, Jes Stein Pedersen, Erik Fangel Poulsen, Mads Rieper, Hanne Schmidt, Eddie Skoller, Barbara Læssøe Stephensen og Jakob Grymer Tholstrup.

■ Direktør: Annette Lüdeking.■ Redaktion: Marianne Schou Delkus (ansv.), Charlotte Toft (red.), Cecilia Sejer, Bente Frederiksen,

Mette Katja Marcussen, Flemming Green, Pia Andersen, Jeanette Kørner, Jesper Marius Als, Lars Kaaber og Søren Toft.

■ Redaktionen modtager gerne indlæg via e-mail ([email protected]), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere.

OVERSVØMMELSE. I efteråret 2009 flød regnvandet fra Burkina Faso og Niger gennem Mono River ind i Benin og resulterede i oversvømmelser i store dele af landet.

Foto

: Lazare D

jiboD

e

KATASTROFER

De fattige betaler den højeste prisNår man måler ødelæggelsernes omfang, oplever nøden, sulten og sygdommene, der følger i kølvandet på naturens vredesudbrud, springer det i øjnene, at de fattigste i de fattige lande også her betaler den højeste pris. Men bæredygtigt udviklingsarbejde kan være med til at forebygge ødelæggelsernes omfang.

aF Lars Kaaber

Også BØRNEfondens sponsorbørn og deres familier rammes hårdt, når naturen nådesløst vender op og ned på menneskenes tilværelse.

BØRNEfonden er ikke en nødhjælpsorgani-sation. Organisationens styrke ligger i det langsigtede udviklingsarbejde i lokalsamfun-dene med fokus på at sikre børnene en tryg og bedre fremtid, men både trygheden og troen på fremtiden knækker, når katastrofen rammer.

”Klimaforandringerne vil desuden medføre mere ekstremt vejr med flere oversvømmelser

og længere tørkeperioder og i det hele taget øge risikoen for, at alt, hvad vi møjsommeligt bygger op, kan forsvinde fra den ene dag til den anden,” siger Annette Lüdeking, direktør i BØRNEfonden.

Forebyggelse er vigtigAnnette Lüdeking pointerer, at BØRNEfon-dens største indsats skal lægges i at fore-bygge ødelæggelser.

”Oversvømmelserne i Vestafrika bliver for-mentlig voldsommere i de kommende år.

Derfor ser vi blandt andet på metoder til, hvordan man kan konstruere landsbyhuse, så de ikke så let kollapser, når vandstanden sti-ger,” siger Annette Lüdeking.

Også etablering af kornbanker, hvor korn og såsæd opbevares forsvarligt og tørt er blandt de initiativer, som BØRNEfonden er med i for at styrke lokalsamfundenes evne til at komme hurtigere ovenpå igen efter en katastrofe.


HJEMLØS. De voldsomme oversvømmelser gik hårdt ud over folks huse, der er lavet af lette materialer. Flere huse blev så ødelagt, at folk måtte flytte midlertidigt ind i skolerne

Foto

: Lazare D

jiboD

e

lokale udviklingscentre en styrkeDet er en styrke, at BØRNEfonden allerede er stærkt tilstede i lokalsamfundene. Medarbej-derne på udviklingscentrene kender de lokale forhold, og de kan fra dag ét være med til at koordinere en hjælpeindsats.

”Vores udviklingscentre kan i en periode ligefrem fungere som base for nødhjælpen, og vores struktur med forældrekomitéer gør det muligt meget hurtigt at mobilisere et lokalt hjælpeberedskab til at fordele nød-hjælp,” siger Annette Lüdeking.

Sygdomme og dårlig ernæring dræberOfte dør flere af dårlig ernæring og de syg-domme, som følger efter en katastrofe end på grund af selve katastrofen. Derfor er det vig-tigt, at nogen fortsætter arbejdet, når verdens spotlys er slukket, og nødhjælpsorganisatio-nerne er rejst hjem. Siden oversvømmelsen i 2007-08 har for eksempel Mali oplevet en dra-matisk nedgang i landbrugsproduktionen. Pris-stigninger på kunstgødning gjorde det værre og førte til en egentlig fødevarekrise.

”Når de mindste børn bliver målt og vejet kan vi se, at mange er på vej ned i det røde felt. BØRNEfonden har derfor valgt at uddele mad til familierne, men det er ikke løsningen på længere sigt. Familierne skal have hjælp til at forebygge, at de kommer i den situa-tion. Det er selve kernen i BØRNEfondens udviklingsarbejde,” siger Annette Lüdeking.

Burkina Faso blev i slutningen af august ramt af et af de voldsomste regnskyl i landets historie.

Oversvømmelserne gik værst ud over hoved-staden Ouagadougou, og især de fattige kvar-terer blev hårdt ramt, da husene er lavet af naturmaterialer. I løbet af 12 timer faldt der 263 millimeter regn i Ouagadougou og omegn, hvilket er den største mængde regn, der er målt i landets historie. Otte mennesker omkom som følge af oversvømmelserne, og huse og veje blev ødelagt for millioner af kro-ner.

Omkring 150.000 indbyggere i hovedsta-den blev berørt af oversvømmelserne. I BØR-NEfondens udviklingscenterområder var reg-nen dog ikke så voldsom som i hovedstaden.

En voldsom men vant situationRegntiden skaber ofte problemer, fordi vejene tit er i dårlig stand, og husene er bygget af

primitive materialer. Poul Jørgensen, der er BØRNEfondens lan-

dedirektør i Benin, forklarer, at folk er vant til oversvømmelserne i forbindelse med regnti-den, men at oversvømmelserne var særligt voldsomme i efteråret. BØRNEfonden hjalp mange af de berørte familier med blandt andet såsæd for at sikre, at der ville blive et udbytte ved næste høst. Regeringen sendte også hjælp til områderne, blandt andet i form af mad og myggenet.

Oversvømmelserne, der også ramte i nogle af BØRNEfondens udviklingscentre, betød blandt andet så store skader på folks huse, at de mid-lertidigt måtte flytte ind i landsbyernes skoler.

”Derfor vil vi nu begynde at kigge på metoder til, hvordan vi i fremtiden kan kon-struere landsbyhusene, så de ikke så let kol-lapser, når vandstanden stiger på grund af regn," siger landedirektør Poul Jørgensen.

børnefondens indsats mod katastrofer:

Bliver i området og fortsætter sund-•heds- og udviklingsarbejdet, når nød-hjælpsarbejdet er afsluttet.Yder ekstra støtte i form af gødning •og forbedret såsæd.Støtter oprettelse af kornbanker, hvor •bønder deponerer deres høst og bliver garanteret en god konservering indtil høsten sælges.Stiller i katastrofesituationer lokalcentre •til rådighed for nødberedskabet.

Oversvømmelser i Burkina Faso og Benini Vestafrika er regntiden en almindelig og nødvendig del af årstiderne. Somme tider kommer der dog så meget vand, at det resulterer i oversvømmelser, der er så kraftige, at det går ud over folks huse og landbrug. Sådan var det i efteråret 2009.

aF CeCiLia sejer


ERLINA. Erlinas ben blev hårdt såret under mudderskredet i efteråret 2009 og kunne ikke reddes. Erlina mistede også sine forældre og sin lillesøster, men hun har stadig sine fem andre søskende på mellem 12 og 26 år.

Erlina blev ramt af mudderskredetda Erlina Trinidad på 15 år sagde godnat til sine forældre og sin 8-årige lillesøster om aftenen den 8. oktober 2009, var det sidste gang, hun så dem. Hendes landsby Kayan East i Filippinerne blev samme nat ramt af et mudderskred, der var udløst af voldsomme regnskyl.

aF CeCiLia sejer

TYFONER OG FILIPPINERNE

Foto

: Mario

travain

i

Det er den 8. oktober 2009. Klokken er seks om aftenen, og det er lige blevet mørkt i bjergbyen Kayan East i Cordillera regionen i det nordlige Filippinerne. Udenfor er det som om, regnen aldrig har tænkt sig at stoppe. Tyfonen Ondoy havde ugen før kastet kaskader af vand ned over byen, og nu er tyfonen Papeng lige oppe over. Regnen tager hele tiden til i styrke.

Familien Trinidad i det tredje hus mellem de to veje på bjergsiden, med udsigt over byens torv er lige gået i seng. Erlina på 15 år, hendes lillesøster Vanesa på otte år og deres mor og far. Hendes lillebror 12-årige Jan Vin-cent er ovre hos en af naboerne, det samme er hendes storebror Richard på 17 år. Erlina falder hurtigt i søvn.

Det næste, hun husker er, at hun fortumlet vågner op udenfor. Hendes seng, dyne og hus er væk, og hun er dækket til med mud-der og sten. Erlina får øje på en lærer fra sko-len, der er på vej hen til hende, men da lære-ren opdager, at Erlina stadig er i live, vender han hurtigt om for at hjælpe hendes lillebror, der råber om hjælp i nærheden. Læreren får Jan Vincent op af mudderet og går tilbage mod Erlina. Men da læreren er få skridt fra hende, ruller et nyt skred af sten og mudder og fører Erlina længere ned af skrænten. Så slukker lyset, og hun husker ikke mere, før hun senere vågner op på hospitalet.

HospitaletErlinas ben er slemt medtaget, og efter et kort ophold på hospitalet i Bontoc, der ligger to timers kørsel fra Kayan bliver hun fløjet til den større by Baguio, og et bedre hospital.

Efter fire dage bliver lægerne nødt til at amputere hendes højre ben. De opererer også på hendes venstre hofte, som er brækket.

HjælpenLige efter katastrofen, er der flere hundrede mennesker i den lille by med kun 735 ind-byggere, der stimler sammen for at hjælpe, hvor de kan. De fleste leder efter mennesker


da slumkvarteret blev oversvømmetaF CeCiLia sejer

Lollita Guillermo bor i slumkvarteret i Pasay City, Metro Manila i Filippinerne. Hendes nye hus på 12 kvadratmeter danner rammen for hende, hendes mand, og deres tre piger på fem, 15 og 18 år. Huset er lavet af simple materialer og ligger lige ned til åen Estero de Gallina, der flyder igennem bydelen og dag-ligt fører alverdens skrald med sig. Huset har endnu ikke fået tag, og der mangler også et stykke af den ene væg.

Den 26. september 2009 faldt der 341 millimeter regn på 12 timer i Manila, og det gik hårdt ud over byens fattige. Vandet i åen steg med seks meter på få timer og forsvandt først dagen efter. Mange familier mistede deres ejendele, og i Lollita Guillermos til-fælde var det hele huset, der forsvandt.

”Jeg havde været ude og vaske tøj, og da jeg kom tilbage, var huset væk. Jeg græd og var bange, for mine børn var væk,” siger hun.

Børnene var blevet evakueret og befandt sig i en gymnastiksal et stykke derfra, og hun fandt dem efter en halv time. Med hjælp fra hendes bror, og ChildFund Philippines fik hun bygget et nyt hjem.

Se billede side 2, der er fra slumkvarteret Pasay

City, hvor Lollita Guillermo bor (red.).

CHildfund pHilippines

ChildFund Philippines arbejde er blandt andet rettet mod følgerne af de naturka-tastrofer, som ofte rammer Filippinerne i form af tyfoner. Organisationen uddeler nødhjælp og opretter evakueringscentre, og sørger for at børnene får undervis-ning, hvis de skal bo længe væk fra de-res eget hjem. De opretter også særlige grupper for børn, der har oplevet ødelæg-gelserne. 412 børn og deres familier i Filippinerne støttes af danske sponsorer.Læs mere om ChildFund Philippines www.childfund.org/philippines

Foto

: ChiLD

Fun

D Ph

iLiPPines

BEGRAVET. Frivillige leder efter overlevende og sårede.

HELIKOPTER. Hårdt såret transporteres Erlina i helikopter til hospitalet.

Foto

: Child

Fun

d Ph

iliPPines

– døde og overlevende. Men det er mørkt, og det er vanskeligt at se. Folk fra BØRNEfon-dens søsterorganisation ChildFund Philippi-nes støder til. Tøj og ejendele dukker op af mudderet og bliver samlet i bunker. De døde bliver bragt ned på torvet og identificeret. ChildFund Philippines hjælper med at organi-sere mad, og i ugerne efter katastrofen orga-niserer de sessioner for børn, hvor de igen-nem leg får mulighed for at bearbejde den voldsomme oplevelse. Det er også dem, der sørger for, at Erlina kommer på hospitalet og at hun får medicin.

FremtidenErlina har stadigvæk meget ondt i sit ben, og hun er løbende indlagt på hospitalet og får privatundervisning, fordi hun ikke selv kan bevæge sig rundt. Hun håber, hun kommer til at gå igen. Om natten har hun tit mare-ridt, og hun kan stadig ikke helt forstå, hvad der er sket.

”Jeg var bevidstløs det meste af tiden, men alligevel kommer det hele tilbage til mig i glimt. Jeg drømmer om mudderskreddet, der kommer og tager mig med, og om en stor sten, der kommer imod mig, og så vågner jeg og er meget bange”.

Det er meningen, at hendes ugifte store-bror 22-årige Reynaldo, skal tage sig af sine yngre søskende nu. Han er stadig rystet, men forsøger at tænke fremad, og håber at kunne gøre sin uddannelse færdig og få et job som hotelmanager.

Lige nu bor Erlina og hendes storesøster hos morens veninde, mens hun går til under-søgelser. Hun håber snart på at komme til-bage til landsbyen, så hun kan være sammen med sine andre søskende og begynde et nyt liv på den grund, de har fundet, og hvor ChildFund Philippines vil hjælpe dem med at skabe et nyt hjem.


Maria louisa og hendes børn måtte flygte fra hus og hjem, da vandet pludselig trængte ind i deres hus.

aF CharLotte toFt

Regn i månedsvis resulterede i maj 2009 i voldsomme oversvømmelser i det nordøstlige Brasilien.

Omkring en halv million mennesker mistede deres hjem og måtte søge tilflugt hos familie, på skoler og i midlertidige lejre. Mange modtog undervejs støtte fra Child-Fund Brasil i form af tøj og tæpper.

Maria Louisa og hendes børn, heriblandt 11-årige Elto, der er sponsorbarn, var nogle af de tusinder af mennesker, der pludselig måtte flygte fra hus og hjem. Familien bor knap 100 meter fra en sø, men efter flere ugers regn steg søens vand en nat i maj og trængte ind i huset.

”Det er første gang i mit liv, jeg har ople-vet det. Nu er jeg bange for, at det sker igen,” siger Maria Louisa.

Vandet stod i huset i fem døgn, før det trak sig tilbage, og den lerklinede hytte har tydeligvis taget skade. Men i dag fungerer huset igen som familiens base.

OVERSVØMMELSE I BRASILIEN

Hjemme igen

Hvad med mit sponsorbarn?

Hvis et af de lande, BØRNEfonden arbej-der i, rammes af en katastrofe, informerer vi omkring den aktuelle situation på vo-res hjemmeside. BØRNEfonden modtager information fra det pågældende lands hovedkontor, så snart de har nyt om situationen og nyt fra de områder, hvor der bor sponsor-børn. Og hjemmesiden vil blive opdateret løbende. Såfremt sponserede børn og deres fami-lie bliver direkte berørt – dødsfald, huset falder sammen, eller deres livsbetingelser ændres markant, vil sponsor blive ringet op eller modtage et brev.

HJEMME. Maria Louisas ældste og yngste barn hviler ud i hængekøjen i det hjem, der få uger forinden stod under vand.

Foto

: Mario

travain

i


endnu. For Kap Verde har tidligere været for-skånet for epidemier, og mange har svært ved at forstå budskaberne om, hvad man kan og bør gøre for at bekæmpe sygdommen. Så selvom antallet af sygdomstilfælde er stærkt faldende, venter en fortsat oplysningsindsats om blandt andet opbevaring af rent drikke-vand forude.

KAMPKLAR. Armindo er en af de mange frivillige kapverdere, der i en Bug Buster lignende udrustning, har deltaget i kampen mod dengue feber.

EPIDEMI I KAP VERDE

Who we gonna call – BUG BUSTERS!Ø-riget Kap Verde, der ligger ude i atlanterhavet, plejer at bryste sig af kun få tilfælde af malaria og ingen dengue feber. Men i det forgangne år har regnen været kraftigere og regntiden længere, og for knap et halvt år siden blev Kap Verde ramt af en dengue feber epidemi.

aF jørgen b. FranDsen, LanDeDireKtør For børneFonDen i KaP verDe

Man ser dem på gader og stræder. Skadedyrs-bekæmperne klædt i dragter, der mest af alt leder tankerne hen på filmen Ghostbusters fra 1984. Men det er ikke spøgelser, men der-imod myg, som mændene i dragterne er på jagt efter. Kap Verde har det sidste halve år været hærget af dengue feber, som er en virus sygdom, der overføres af myg. Sympto-merne minder om svær influenza, og i sjældne tilfælde kan sygdommen være dødelig.

Byområder hårdest ramtSygdommen tog myndighederne og det kap-verdiske samfund på sengen. For normalt er klimaet for tørt og blæsende til, at myg kan trives, men i år er der faldet mere regn, og regntiden har varet længere. Det har betydet, at regnvand har kunnet samle sig i vandpyt-ter, hvor myggene, der menes at være kom-met til øerne fra Brasilien, så har kunnet lægge deres æg.

Især byområderne har været hårdt ramte, og 70 procent af de 19.000 mennesker, der frem til nu menes at have haft dengue feber, bor i hovedstaden Praia.

En af årsagerne til, at især byområderne er hårdt ramte, er blandt andet, at byernes reno-vations- og dræningssystemer fungerer dårligt.

Frivillige bugbustereSelvom myndighederne slet ikke har været forberedt på en epidemi, som den der ramte landet, har indsatsen været velorganiseret.

Læger og andre eksperter blev tilkaldt fra udlandet. Der blev vist oplysningsspots i radio og tv, og politiet og militæret blev hur-tigt sat til at rydde ud i byernes affaldsbun-ker, tømme vandpytter og sprøjte med insekt-gift i for eksempel skoler og hospitaler.

”Det er vigtigt, at vi alle hjælper med til at udrydde myggene, så vore børn ikke bliver syge,” siger Armindo, der er en af flere tusinde kapverdere, der meldte sig som frivil-lige i kampen mod dengue feber.

Armindo og en gruppe på fem andre frivil-lige har blandt andet været med til at spraye mod myg i et af de kvarterer, som har været hårdt ramt af epidemien.

”Selvom man er fattig, kan man godt hjælpe til,” siger Armindo, som er far til 11 børn, hvor af et af dem har været sponsorbarn i fire år.

BØRNEfondens indsatsOgså BØRNEfonden har deltaget i kampen mod dengue feber. Flere udviklingscentre har holdt informationsmøder for forældre om, hvordan man bedst undgår sygdommen, og hvad man skal gøre, hvis man bliver syg. Der-udover har centermedarbejderne i forbindelse med hjemmebesøg talt med familierne om dengue feber. BØRNEfondens udviklingscen-tre har også sikret sig forsyninger af parace-tamol og C-vitaminer, der virker lindrende. Medicinen deles ud til familier, der er ramt af sygdommen.

Da epidemien var på sit højeste, kunne hospitalerne i Praia ikke følge med, og der var ikke mad nok til hverken syge eller perso-nale. BØRNEfonden donerede derfor 10.000 kroner til at afhjælpe situationen. For at støtte Praia kommune i kampen mod myg-gene har BØRNEfonden doneret yderligere 100.000 kroner.

Selvom myndighederne, frivillige og orga-nisationer, som BØRNEfonden, alle bidrager i kampen mod dengue feber, er der lang vej

dengue feber

Dengue feber er en virus, der overføres af myg, og den eneste måde at undgå syg-dommen på er ved at undgå myggestik. Symptomer på sygdommen er hovedpine, muskelsmerter, høj feber og udslæt. Syg-dommen kan ikke behandles medicinsk.

Foto

: BØRn

eFon

den


BORGERKRIG I UGANDA

”Jeg troede ikke, at jeg ville overleve natten”det nordlige Uganda har i over 20 år været hærget af borgerkrig, og over en million mennesker lever i dag som flygtninge i deres eget land. Sylvia Ometo, der arbejder for childFund Uganda, oplevede borgerkrigen på nærmeste hold, da oprørsbevægelsen lords Resistance army i 1996 angreb hendes skole og kidnappede 139 piger. i dag arbejder hun i et af de områder, hvor beboerne åbnede dørene for tusinder af flygtninge.

Af Anne Burlund og Sofie Stokholm JAcoBSen • foto: Anne Burlund

Det er 13 år siden, at Sylvia Ometo gennem-levede sit livs mareridt, der senere skulle blive kendt udover landets grænser. En skæbne-svanger oktober nat i 1996, hvor 139 piger fra kostskolen Sct. Marys College blev taget til fange af den rebelske oprørsbevægelse Lords Resistance Army (LRA), vendte op og ned på Sylvias liv. Hun var bare 17 år og gemte sig under en seng i fem timer, mens hun frygtede for sit liv.

”Det tog mig seks måneder, før jeg kunne sove om natten. Hvis der kom et pludseligt

lys, troede jeg, at det var Lords Resistance Army, der var vendt tilbage for at hente mig,” fortæller Sylvia.

I dag er Sylvia 34 år og arbejder i BØRNE-fondens søsterorganisation ChildFund Uganda som udviklingsmedarbejder i Telela i det nordlige Uganda.

Gemte sig under sengenDen 9. oktober 1996 forløb på sædvanlig vis med læsning, pligter og gudstjeneste. 17-årige Sylvia var begyndt på pigeskolen Sct.

Marys College i Aboke i det nordlige Uganda fem måneder tidligere. Eleverne gik i seng ved 22-tiden uden at ane, hvilke rædsler der ventede dem blot få timer senere.

I ugerne forinden havde rygter floreret om, at LRA var i området, så da pigerne ved et-tiden vågnede af et højt brag på skolen, for-stod Sylvia hurtigt, at skolen blev angrebet. Flere af pigerne fra Sylvias sovesal ville ind på de andre sovesale for at hente deres min-dre søstre. Sylvias første indskydelse derimod var at skjule sig under sin seng - uvidende om,

GENSYN. Sylvia Ometo foran sin gamle skole, hvor oprørsbevægelsen Lords Resistance Army (LRA) kidnappede 139 piger. Sylvia arbejder i dag for ChildFund Uganda.


flygtninge lagde et stor pres på landsbyen og madressourcerne, og i lange perioder var der nærmest hungersnødslignende tilstande,” for-tæller Sylvia, der også selv er påvirket af de rædsler, hun var vidne til.

For at støtte de mange fordrevne børn og familier, der vendte hjem til ustabile forhold i landsbyerne, oprettede ChildFund Uganda en akut nødhjælpsenhed. Der blev blandt andet uddelt fødevarer til over 250.000 mennesker på grund af den udbredte mangel på mad flere steder i regionen. ChildFund Uganda uddelte også såsæd til flere berørte familier, og nogle fik også bikuber og grise til ind-komstskabende projekter, så de på sigt kunne forsørge sig selv.

I dag har over 2.900 børn i det nordlige Uganda en sponsor igennem ChildFund Inter-national.

CHildfund uganda

Uganda ligger i det østlige Centralafrika og har over 30 millioner indbyggere, hvoraf omkring hver tredje lever under fattigdomsgrænsen. ChildFund Uganda hjælper omkring 600.000 mennesker i landet. Indsatsen i dag fokuserer i høj grad på hiv/aids, da sygdommen er udbredt og et stort pro-blem i landet. Læs mere om ChildFund Ugandas øvrige arbejde på www.childfund.org/uganda. 459 børn i Uganda har en dansk sponsor.

Kilde: CIA World Factbook.

hvor længe hun skulle komme til at ligge der.”Jeg troede ikke, at jeg ville overleve nat-

ten. Jeg lå bare og ventede på, at rebellerne kom og fandt mig," siger Sylvia.

Nonnerne, der underviste og ledede skolen, troede fejlagtigt, at eleverne var i sikkerhed på deres aflåste sovesale. Det viste sig dog ikke at være tilfældet, da de over 200 rebeller enten smadrede vinduerne til sovesalene eller truede med håndgranater for at få pigerne til at lukke op. De yngste piger lod sig overtale og luk-kede rebellerne ind, mens de ældre piger, der kendte risikoen for at ende som sexslaver, holdt stand. Alligevel formåede rebellerne at trænge ind på deres sovesale. Flere af pigerne blev voldtaget, og 139 piger mellem 13 og 16 år blev kidnappet. Nogle få nåede, ligesom Sylvia, at flygte eller gemme sig.

LRA frigav kort efter kidnapningen 109 af pigerne og beholdt selv de resterende 30. Pigerne er efterhånden blevet frigivet og vendt hjem, og i dag lever de fleste af de kid-

nappede piger et normalt liv. Men for mange af pigerne var hjemkomsten svær, da de blev betragtet som rebellernes koner.

projekter måtte lukkeDa konflikten var på sit højeste i 2003, måtte fem ud af otte af ChildFunds kontorer i regionen lukke, hvilket påvirkede over 1.900 sponsorbørn. Situationen var så utryg, at flere af børnenes familier måtte flygte over hals og hoved fra deres hjem og bo i omkringlig-gende flygtningelejre. I løbet af konflikten blev flere forældre til sponsorbørn dræbt, men lykkeligvis blev ingen sponsorbørn hver-ken myrdet eller kidnappet. Da kampene og voldshandlingerne tog af i løbet af de næste år, kunne de fem kontorer åbne igen i løbet af 2006 og familierne vende tilbage til deres landsbyer.

ingen angreb siden 2007I dag behøver befolkningen i det nordlige Uganda ikke længere at frygte rebellerne. LRA har ikke hærget regionen siden 2007, hvor der blev underskrevet fredsaftale. Men de mange år, hvor familier levede i evig frygt for angreb, har sat sine spor. I Telela, hvor Syl-via nu arbejder for ChildFund Uganda, var der ikke direkte angreb, men krigen var nær-værende og befolkningen levede i generel utryghed og var under konstant psykisk pres. Stort set alle familier i området åbnede deres døre for flere tusinde flygtninge fra naboby-erne, der var under angreb.

”Før konflikten boede der cirka 3.000 men-nesker i området, men under konflikten steg befolkningstallet til over 5.000. De mange

MINDESTEN. De piger, der døde i LRA’s fangenskab, bliver mindet på denne mindesten på skolen.

FRYGT. I disse sovesale gemte de skrækslagne piger sig under angrebet i 1996.


Vær et godt menneskeaF CeCiLia sejer

46-årige Philip Sagalla kigger sig tilfreds omkring i skolegården. Han er lærer og underviser i historie, engelsk og filippino. Det er frikvarter, og børnene løber rundt og leger. Han tænker tilbage på sin egen barndom, hvor han voksede op i den lille landsby Kin-iway i området Besao, der ligger i bjergene i det nordlige Filippi-nerne. Hans forældre, der hverken kunne læse eller skrive, havde otte børn at tage sig af, og der var ikke råd til at sende alle børnene i skole.

Udvalgt

”Jeg er nummer fem i rækken af otte søskende – fire piger og fire drenge. Der var

ikke meget at gøre godt med, for mine forældre var fattige bønder. Men så en

dag kom ChildFund Philippines, og kiggede efter familier, som trængte til hjælp. Og der blev vi så udvalgt,” siger Philip Sagalla.

Han blev sponsorbarn, da han var 10 år gammel, og det betød, at han pludse-lig kunne komme i skole.

”Jeg lærte at læse og skrive, og da sponsoratet stoppede, da jeg blev 18 år og var færdig med min skolegang, fik jeg mulighed for at komme på universitetet,” fortæller Philip.

I dag er Philip Sagalla gift og har tre børn. Han underviser på en lokal grund-skole i Baguio, og møder mange børn til daglig, også sponsorbørn.

”Jeg siger altid til mine elever: Vær et godt menneske og en flittig studerende, du ved aldrig hvad, der venter dig, og det gode, du giver ud, kommer altid tilbage til dig”.

VOKSNE SPONSORBØRN

sponsorbørn

Næsten 1.900 børn i Filippinerne, Bolivia og Ecuador får i dag støtte af danske sponsorer. Kontakten er formidlet gen-nem ChildFund International US.

Sådan gik det philip, René og alexandraTre tidligere sponsorbørn fra Filippinerne, Bolivia og Ecuador fortæller her om, hvordan de fik en ny chance, fordi de blev sponsorbørn og derfor fik støtte til blandt andet skolegang. i dag er de alle tre meget optagede af at støtte andre børn, så de også kan få en ny chance.

LÆRER. Philip Sagalla er blevet lærer og underviser i børn i Baguio, Filippinerne.

Foto

: Mario

travain

i


At give tilbage”Jeg har stadig venner, der er med i fodboldprojek-tet. Og jeg er en del af den valgte administrations-gruppe, der sidder med ansvaret for nogle af pen-gene til projektet. Det er en fornøjelse at kunne give noget tilbage,” siger René.

Mange af de unge bliver ved med at komme og bidrage til projektet og gør det virkelig godt.

”Jeg er blevet motiveret til at studere, men jeg har også fået et godt netværk af mennesker og i min brevskrivning med sponsor, har jeg selvfølge-lig også lært noget om deres liv. Derudover er der jo al hjælpen til at betale de ting, som vi ikke har haft råd til såsom bøger og uniformer,” siger René.

Han vender sig om for at få styr på ungerne, der balancerer med bolde på hovedet. To minutter senere er han væk og i fuld gang med at samle spillerne til kamp.

FODBOLD. 19-årige René er i dag frivillig i det fodboldprojekt, han selv var deltager i tidligere.

”Jeg er et glad bæltedyr, og det vil jeg altid være”. Så klart udtrykker den unge hjælpetræner René sig, mens han står og puster ud efter opvarmnin-gen. Med betegnelsen bæltedyr henviser 19-årige René til, at man fandt utrolig mange bæltedyr under den knastørre jord, da man anlagde fod-boldbanen i udkanten af minebyen Oruro i Bolivia. Bæltedyrene under mulden lagde navn til projek-tet, som René har været tilknyttet som sponsor-barn.

Oruro ligger i cirka 3.800 meters højde i det bolivianske højland. Luften er tynd, og man skal ikke løbe mange meter, før lungerne skriger efter ilt. Det gælder dog ikke de lokale drenge, der ikke ser særlig medtagede ud efter at have færdiggjort en times træning.

I projektet i Oruro er der lagt vægt på sport – ikke mindst fodbold.

Fra sponsorbarn til underviseraF jesPer Marius aLs

I det nordlige Ecuador i provinsen Imbabura, 200 meter nede af en lille sidevej ligger et hus. På skiltet over døren til huset står der ”Børneudviklingscenter”. Umiddelbart skulle man så mene, at huset ville være fyldt med legende børn. Det er det også, men hver anden person i huset er voksen, og det er der en god grund til. Her i udviklingscenteret er

mange af de aktiviteter, som Childfund International arbej-der med, nemlig samlet. I dag foregår der workshops om næringsrig madlavning, og en gang om ugen er der også workshops, hvor voksne lærer at lave kreativt legetøj til børn.En af deltagerne, 23-årige Alexandra Gomez, er selv blevet støttet i sin udvikling, og nu er det så, med hendes egne ord, tid til at give tilbage.

på universitetet”Jeg blev sponsorbarn, da jeg var ni år gammel. Igennem tiden har jeg haft to sponsorer, der har støttet mig økono-misk, og senere fik jeg et legat til videreuddannelse efter fol-keskolen,” fortæller Alexandra.

”Under min videreuddannelse lærte jeg at arbejde med børn under fire år. Efter ”high-school” begyndte jeg så at arbejde her, samtidig med at jeg nu er i gang med mit før-ste år på universitetet, hvor jeg studerer pædagogik,” siger hun.

Alexandra tjener til sin universitetsuddannelse ved blandt andet at sælge frugt og grøntsager.

”Det er ikke nemt, da jeg er enlig mor til en datter på to år. Men min mor er god til at hjælpe til, så jeg kan få tid til studierne,” siger Alexandra.

Hun kigger ud mod køkkenet, hvor nogle kvinder og børn er i gang med at afprøve de nye opskrifter på næringsrig mad. Men det er ikke kun børnene og kvinderne i udviklings-centeret, der har glæde af Alexandras viden. Hver fredag underviser hun også ni mødre i den landsby, hun selv bor i.

BØRNEFOKUS. 23-årige Alexandra hjælper i dag til i et børne-udviklingscenter i det nordlige Ecuador.

Foto

: JesPeR Ma

Rius a

ls

Foto

: JesPeR Ma

Rius a

lsSport og læring på verdens tagaF jesPer Marius aLs


Kvinderne er hjulpet i gangI sidste nummer af Nyt fra BØRNEfonden omtalte vi et landbrugsprojekt for kvinder i Mali, som vi søgte støtte til. Landbrugsprojek-tet kostede 74.067 kroner, og der var så stor givervilje fra sponsorer og virksomheder, at projektet blev finansieret på under en måned. Faktisk var interessen så stor, at et identisk projekt i en anden landsby i Mali også er delvist finansieret.

I dette nummer har vi valgt at omtale et biblioteksprojekt for skolebørn i Benin, som du kan læse mere om på bagsiden. Er du interesseret i andre projekter, eller ønsker du at vide mere om støttemuligheder, er du også velkommen til at kontakte projektleder Ania Stoltz-Andersen på telefon 35 86 01 29.

CT

KORT FORTALT

PROJEKTSTØTTE. Det er også muligt gennem BØRNEfonden at støtte forskellige udviklingsprojeker, som her i Mali. Læs mere om projekterne og mulighederne på www.bornefonden.dk.

Spørgsmål og svar Hvorfor kan jeg ikke støtte en søster eller bror?BØRNEfonden bestræber sig på at yde hjælp til så mange familier som muligt. Derfor prio-riterer vi, at der er et sponsorbarn per familie, for når du støtter et barn, så hjælper du også den øvrige familie (mor, far og søskende). Tænk også på, at din sponsorfamilie sikkert har naboer/genboer, der endnu ikke har fået en sponsor.

Kan i hjælpe mig med at arrangere et besøg hos mit sponsorbarn?Ja, det kan vi godt, og vi kan kun anbefale, at man prøver det, hvis muligheden er til stede. Rejsen til det pågældende land og bestilling af hotel skal du som sponsor selv arrangere. Selve besøget med afhentning fra dit hotel og kørsel til barnet og familien tager BØRNEfonden sig af. Husk at det tager tid at planlægge og arrangere selve besøget. Vi skal derfor høre fra dig senest otte uger, inden du rejser fra Danmark. Læs i øvrigt mere om sponsorbesøg i folderen ’Sponsor for et barn – din håndbog’ og/eller på www.bornefonden.dk. FG

Foto

: Mario

travain

i

Nyt iT-systemBØRNEfonden får nyt IT-system i løbet af for-året. Det ser vi meget frem til, da et nyt system vil forbedre vores sagsbehandling, rådgivning og servicering for vores sponsorer på længere sigt. Al begyndelse kan som bekendt være svær, derfor håber vi også på jeres tålmodighed. På forhånd tak.

MKM

BØRNEfonden og Rwanda

det centralafrikanske land Rwanda blev i 1994 hærget af et folkedrab på mellem trekvart og en hel million mennesker. BØRNEfonden havde den gang flere end 17.000 børn i landet. Efter folkemordet lykkedes det kun at få genskabt kontakt til lidt under 4.000 af børnene. BØRNEfondens bestyrelse besluttede i 1995 at lukke BØRNEfonden i Rwanda med et løfte til sponsorerne om at vende tilbage, så snart det igen blev muligt. det løfte har BØRNEfonden hidtil ikke gjort noget for at indfri. det beklager vi i dag. du kan læse om sagen på bornefonden.dk

LK


Facebook og TwitterDu kender garanteret allerede facebook, der er en hjemmeside, hvor man kan oprette sig som bruger og følge med i hinandens liv gennem tekst, billeder og videoklip. Twitter er en lig-nende hjemmeside, men er forbeholdt korte tekstbeskeder og kræver ikke, at man er ven med hinanden for at følge med i hinandens liv.

Hvad kan du sende til børn i cFi-lande?Det er ikke længere muligt at sende pakker med gaver til dit sponsorbarn i et af Child-Fund Internationals lande.

Hvis du har lyst til at sende en hilsen i et brev, så er det bedste at sende det i en kuvert i maximum A5-størrelse. Du må for eksempel gerne medsende et foto eller klistermærke, men ingen større ting som for eksempel legetøj.

Baggrunden for at fraråde at sende gave-pakker er, at de ofte giver problemer i tolden.

Over 130 millioner kroner til afrikas kvinder og ofrene for jordskælvet i Haiti. det blev resultat af danmarks indsamling 2010, hvor danskerne igen viste deres vilje til at hjælpe de fattigste og mest udsatte mennesker i verden.

Showet, der foregik i Tivolis Koncertsal lørdag den 30. januar og blev sendt direkte på dR1, var spækket med stjerneoptræde-ner. Her i blandt Thomas Helmig, Magtens Korridorer, anne linnet, Nahiba og Susan Boyle. i callcentret sad over 30 kendte klar ved telefonerne til at tage imod danskernes bidrag. Man kunne eksempelvis tale med

Ghita Nørby, Bubber, caroline Flemming, Brian Holm og Sofie Gråbøl. danmarks indsamling 2010 satte ny indsamlingsre-kord til stor glæde for de 12 humanitære organisationer, som midlerne fordeles i mellem. BØRNEfondens andel, som ikke er gjort nøjagtigt op i skrivende stund, skal bruges til et landbrugsprojekt i Benin for kvinder, der skal forbedre deres indtje-ningsmuligheder og livsvilkår. læs mere på www.danmarksindsamling.dk

cS

danmarks indsamling 2010 slog rekord

Også BØRNEfonden er at finde på facebook og twitter. På facebook lægger vi for eksempel nyheder, historier, billeder og videoklip op, så du løbende kan følge med i vores arbejde. Vi hører også meget gerne fra dig, hvis der er historier, du gerne vil høre mere om.

Find os på facebook.com som ”børnefon-den” og twitter.com som ”bornefonden”, hvor du også kan tilmelde dig. PKR

Hvis en pakke vejer lidt for meget eller ikke er deklareret korrekt, vil der blive pålagt told, der i mange tilfælde udgøre mere end det, pak-ken er værd. I visse lande er der også proble-mer med tyveri.

Til gengæld har du mulighed for at sende penge til barnet og dets familie – eller til udviklingscenteret, hvor flere børn og familier så kan få glæde af din gave. Du kan sende op til 2 x 325 kroner om året til dit sponsorbarn, mens du selv bestemmer beløbet til udvik-lingscenteret. Ønsker du at donere over 5.000 kroner, anbefaler vi dog, at du først kontakter BØRNEfonden.

Du kan læse mere om CFI-landene på www.bornefonden.dk og om baggrund og regler for pengegaver i folderen ”Sponsor for et barn – din håndbog”. CT

HallO. En række kendte danskere sad klar ved telefonerne og tog imod bidrag til danmarks indsamling 2010. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lagde også vejen forbi callcentret.

Foto

: Mario

travain

i

Foto

: an

ne bu

rLun

D

Foto

: børn

eFon

Den

, benin

LÅNER. Et bibliotek i Sazue i Benin vil give byens børn og unge mulighed for at tilegne sig mere viden og klare sig bedre i skolen.

mulighed for at opbevare dem ordentligt. Et bibliotek vil både tjene børnene direkte

og være til gavn for hele lokalområdet. Du kan være med til at støtte projektet og især skolebørnene i Sazue ved at gå ind på www.bornefonden.dk/bibliotek eller bruge girokortet nederst.

Biblioteksprojektet koster 81.023 kroner. Når projektet er afsluttet, vil vi informere om resultatet på vores hjemmeside.

Du kan også benytte girokortet, hvis du ønsker at støtte BØRNEfondens generelle hjælpearbejde.

Hjælp børnene med at lærei landsbyen Sazue i Benin går 3.200 børn i skole. der er mangel på skolebøger, og der er heller ikke noget bibliotek. BØRNEfonden ønsker at bygge et bibliotek, så børnene kan låne bøger og få ny viden. du kan hjælpe til.

aF CharLotte toFt

Biblioteksprojektet i Benin kommer ikke kun de børn og unge til gode, der går i skole. Hele lokalsamfundet kan benytte biblioteket, og det bliver der set frem til. For et – om end mindre – bibliotek kan være medvirkende til, at bør-nene opnår mere viden og klarer sig bedre i skolen.

I BØRNEfondens udviklingscenter er der allerede nogle bøger, men BØRNEfonden har arbejdet i området siden 1994 og skal inden-for de kommende år lukke ned for aktivite-terne. Derfor vil udviklingscenteret overdrage bøgerne til skolen, der imidlertid ikke har

BØRNEfondenJagtvej 1572200 København N

Sorteret Magasinpost

ID-nr: 41080

,..,..

Indbetaler Kreditornummer og beløbsmodtagerKan betales i pengeinstitut og på posthuse

Underskrift ved overførsel fra konto

Kreditornummer og beløbsmodtager

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge- instituttet modtager betalingen.Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit- teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kvittering

FIK 731 (08.09) 124-18728

KA73

Meddelelse til modtager

Kroner KronerØre ØreBetalingsdato

Dag Måned ÅrTil maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Reg.nr. Kontonr.INDBETALINGSKORT KVITTERING

+73< +85372173<

8537-2173

Jagtvej 157DK-2200 København NTelefon 70 22 12 11

8537-2173

Jagtvej 157DK-2200 København NTelefon 70 22 12 11

Sponsor nr.:

Mit bidrag skal gå til:

BØRNEfondens generelle hjælpearbejde

Biblioteksprojekt for børn i Benin

Documents

Nyt fra Børnefonden 1 - 2010