Nyt fra Nordens

lille KanaanNovember 2019

sørget for en ny tavle med samme tekst. I marts 1945 sad mor Martyria – den gang Erika Madauss – sammen med en gruppe unge piger i toget. De var på vej �l de landlige områder uden for Darmstadt. Pigerne var grebet af Jesus, som havde skånet deres liv og åbenbaret sin kærlighed, da byen blev bombet den 11. septem-ber e�eråret før. Mor Basilea skriver i sin selv-biografi, hvordan Gud kaldte dem �l at komme afsides med ham. Derfor skulle de nu på en lille lejr. Pludselig blev toget angrebet af skud fra flere lavtgående fly. Folk, som løb ud af togene, lå snart døde på markerne. Vognen, hvor mor Martyria og pigerne sad, blev stående under en bro – deres liv blev reddet endnu en gang på forunderlig vis! I stenene på broen er der stadig rester af skytset, som blev brugt. Der tales meget om DNA i vor �d: I vort DNA har vi disse grund-læggende oplevelser af at kende en Far i himlen, som er større end de værste katastrofer, større end al ødelæggelse, frygt og død. ”Du, Herre, er min �lflugt!” Salme 91,9.

Kære venner!E�er en længere periode i Danmark og Tyskland er vi vel hjemme igen på Nordens lille Kanaan. Nu har vi revet blade og gjort alt klart, så vinteren kan komme. Dagene flyver af sted!

Ud af redenPå vennesamlingen i Danmark fejrede vi 50-års jubilæum for ankomsten af vore to første søstre, som skulle have sin tjeneste i Norden: Søster Phanuela og søster Lauren�a. Dem af jer, som har kendt os længe nok, husker sikkert søster Phanuela fra hendes mange rejser i Norden i 70'erne og 80'erne. I et festskri� fra 1972 fortæl-ler hun om alle tårerne, hun fældede, før hun skulle forlade Kanaan i Tyskland og alle dem, hun holdt af. Men hun oplevede, at Jesus kommer nær, netop dér, hvor han vil have os. Denne strofe blev hendes sang:

Med Jesus forenet jeg rejser afsted,hvert land, om end fremmed, et hjem for mig blev.Nu ser jeg, hvor dejlig hans verden er,for Jesus er hos mig og han har mig kær,min skønneste skat og min krone.

Med dyb taknemlig-hed mindes vi alle, som er gået foran osog har sået deres såsæd – med gråd og glæde!

En glæde er det også, at vi siden maj har en ny søster hos os her i Norge. Det er tyske søster Remida. Hendes portugisiske navn betyder ”den genløste”. Hun er den fødte kok og en stor hjælp for os.

Vort DNAMens vi var hos vore søstre i Darmstadt, var vi �l genindvielsen af en mindetavle, vi har ha� i Odenwald. Nu havde den lokale historieforening

Søster Remida har hentet kartofler. En gave fra en venlig bonde i nærheden.

Hvad med klimakrisen?Rundt omkring i verden sker der en opvågning – vi begynder at ane, at vor livss�l bliver �l fare for de kommende genera�oner. En sådan bevidst-gørelse virker umiddelbart posi�v og værd at stø�e op om. Alligevel tror vi, at nøglen �l forandring findes et andet sted. Det er forgæves at ville redde planeten uden at have et forhold �l Skaberen. Det er lige så forgæves som klima- og naturbesky�else uden at besky�e menne-skelivet. Vi ved, at vi kun kan finde redning gennem en dybtgående omvendelse �l vor Skaber, �l Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og vor Herre Jesu Kris� Far.

I hele juli måned var søster Regine sammen med en af søstrene fra Tyskland langt oppe i bjergene i Schweiz. Dér har vi et lille kapel med navnet ”Til Guds ære”. Hvert sommerhalvår er søstre eller venner dér og har bønnestunder og gudstjenester, som de mange vandringsmænd, der søger ud i den storslåede natur, har mulighed for at deltage i. De�e kapel har en mosaik som alterbillede. Her ses englen fra Åbenbaringen 14, som med høj røst taler om et evigt evangelium:

”Frygt Gud, og giv ham ære! For �men er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder!” (vers 7).

Helt siden begyndelsen af 60'erne har de�e kald lydt deroppe. Det er også kaldet �l os i dag.

Forfølgelse og forførelseForfølgelse og forførelse præger vor �d. Forførelserne er utallige i vor vestlige verden. Forvirringen kender ingen grænser, og det gælder ikke mindst i forståelsen af ”køn”. Hvem tør sige som det lille barn i H.C. Andersens

storartede eventyr ”Kejserens nye klæder”: Han har jo ikke noget på!”Men han har jo ikke noget på!” sagde et lille barn. ... og den ene hviskede �l den anden, hvad barnet sagde. ”Han har jo ikke noget på!” råbte �l sidst hele folket. Og det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: ”Nu må jeg holde processionen ud.” Og så holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.

Mor Basilea skriver i bogen ”Jesus den eneste”: ”Hvem kan bestå, når forførelsen kommer eller martyriet er nært forestående? Bare den, som ejer den første kærlighed. Det var de første kristnes kendetegn. Gang på gang hører vi om, hvordan de gik ind i martyriet med en liden-skabelig kærlighed �l Jesus... Bare én magt er stærkere end lidelsens magt: Kærlighedens guddommelige liv.”

Ung længselI vore menneskelige rela�oner må vi investere �d og være nærværende, for at kærligheden kan trives. Hvor meget mere gælder det i forholdet �l Gud! En 25-årig mor fra USA skrev på sin blog, e�er at hun havde været hos os et døgn og smagt på s�lheden:

S�lhed er et fremmed koncept for min genera�on. Vi deler al�d vore følelser med andre, snakker eller skriver om vore oplevelser. Vi ly�er al�d �l musik, prædikener, podcaster og TV. Støj er vor normal�lstand. Vor hjerne s�muleres konstant af ord, og alt, som �lfældigvis falder os ind, må vi snakke om. Vi har vænnet os så meget �l støj, at s�lhed fak�sk føles som ”en skræmmende fyr”...

S�lhed er et rum, hvor Gud kan begynde at helbrede vore tanker, hjerter, sjæle og kroppe i Jesus Kristus. Den hjælper os �l at mærke, hvordan vi kan elske Gud og sam�dig elske mennesker − på lydighedens vej.

I juli havde vi en anden ung dame på besøg. 15-årige Kathi fra Østrig �lbragte tre uger her. Fuld af iver og glød var hun med i hus og have, og med lige stor iver engagerede hun sig, når vi om morgenen havde en �mes bibelstudie sammen. Vi undrer os nogle gange over alle, der finder os her langt uden for alfarvej. Men Gud har sine tanker og planer – han kalder fra �ern og nær.

Alt kan blive nytGud frembringer forsoning og nystart på mange områder for �den. I pinsen var søster Angelina med på en rejse �l Lindisfarne i England og Bangor i Nord-Irland. En gruppe kristne ledere fra Norge og Skandinavien drog afsted for at bede vore kel�ske søskende om �lgivelse for

vikingernes grusomme angreb på klostrene der. I 793 blev munkene ved klosteret på Lindisfarne angrebet. Det markerer begyndelsen på vikinge-�den. I Bangor skal de have dræbt op �l 900 munke på en nat. Uskyldigt blod råber �l Gud fra jorden (se 1. Mose 4,10), men for Jesu blods skyld kan vi som søskende komme sammen i fred og forsoning. Denne pinse blev en stærk begyndelse på en fælles frem�d under korset.

I sankthans-weekenden havde vi vor årlige retræte på Bjerkely Folkehøjskole. Det er al�d en glæde, når nye kommer �l. Blandt dem var en dame i 60'erne, som for nylig havde mødt Jesus. E�er opvæksten hos Jehovas vidner og mangeårig forvildelse ind i New Age, kom hun endelig hjem �l Far. Alt fra det gamle liv er bogstavelig talt kastet på bålet, og tørsten e�er nyt liv er stor. E�er at boghylderne blev udrenset, var der god plads, og hun drog glæde-strålende hjem med alle bøger, vi kunne �lbyde.

Lille Lazarus beskytter Jesus mod regnen under vandringen i bønnehaven.

Udendørs tilbedelse.

Statue af munken Aidan, som grundlagde klosteret på Lindisfarne.

Kontaktadresse i Danmark: De Evangeliske Mariasøstre v/Mona Højland, Roskildevej 229 A, 4300 Holbæk

Tlf.: 5943 7307, E-mail: monahoejland.kanaan@pc.dk Kontooplysninger: Reg.nr. 1551 / Kontonr.: 6559395

Giv os gerne besked, hvis du ønsker ændringer i forsendelsesmåden (brev eller mail). Skriv til monahoejland.kanaan@pc.dk eller (under: Kontakt/Nyhedsbreve)evangeliskemariasostre.webnode.dk

Kanaan-stævnet 2020er planlagt til

den 2.- 4. oktoberpå Ådalen Retræte

Følg med på hjemmesiden, når tiden nærmer sig.

Som ”insider” i New Age-miljøet er hun over-rasket og bekymret over at se, hvordan alterna�ve ideologier og yoga får rum i kirken. Hun er ikke den eneste, der oplever det sådan. Vore gamle hæ�er om disse temaer ser ud �l at være lige så aktuelle, som da de blev skrevet i 80'erne.

Advents�den står igen for døren med dens ubeskrivelige budskab: Jesus kommer! Længes vi e�er ham, ja, da vil han komme, både her og nu og på den store dag, da herredømmet �lfalder ham for evigt.

I denne glæde og vished ønsker vi jer en fredfyldt advents�d og en velsignet jul.

Med venlig hilsen fra søstrene på Nordens lille Kanaan

S. Remida S.Mirofora S.Angelina S.Regine

Vi takker for al støtte og forbøn i årets løb!

En ekstra hilsen fra Danmark

Øverst �l venstre ses stævne-deltagerne på jubilæet – en lille, men kær og trofast gruppe. Om lørdagen viste pagts-tegnet sig på himlen udenfor. Regnbuen – tegnet på Guds trofasthed.

Dagen inden stævnet havde vi et møde i Vivild missionshus med bogbord, billedvisning og andagt. En varmhjertet flok var samlet der.

Vel hjemme igen i Jesu Frugthave gik der ikke mange dage, før vore ivrige venner var i gang med et vig�gt forehavende. Taget på �lbygningen må�e ski�es. Vi takker vor FAR i himlen, som sørgede for passende vejr, eksper�se-

hjælp og de nødvendige midler.

Både vi søstre, som �l daglig er i Norge og søstrene fra Kanaan i Tyskland, er meget taknemlige for al omsorg og indsats fra værts-parret Pilemann, og for Mona Højlands arbejde med li�eraturen. Desuden nyder vi godt af, at Finn Højland nu er blevet pensionist. Det betyder at han har le�ere ved at komme og give en stærk og hur�g håndsrækning med de mange prak�ske opgaver.

Inden arbejdsdagen i år havde han og Poul gjort et kæmpe forarbejde. Da vi hørte, hvad vennerne havde udført på selve arbejdsdagen, troede vi næsten ikke vore egne ører. Hele huset blev malet, bede blev rengjort, blomster plantet, og gardiner blev syet om. Arbejdsdagen er al�d en glædens dag med dejligt samvær. HJERTELIG TAK �l jer alle!

Lørdagen e�er stævnet kunne jeg være med �l en bønnedag i København arrangeret af Bedehus Danmark. Det var en stor glæde for mig at opleve denne del af det danske bønnefolk. Det giver håb. For den egentlige kamp står i bøn! Må Jesus rigt velsigne alle tapre kristne brødre og søstre i vort lille land!

Søster Regine

Tak til Kristian, som med kort varsel tog fri fra arbejde for at hjælpe med.

5Vivild 6

Velfortjent pause.