7
Nyt fra VU Viborg November 2012

Nyt fra VU Viborg 10/2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læs i dette nummer bl.a. om heldagsskoler, frit sygehusvalg og ikke mindst VU Viborgs generalforsamling d. 12/1 - 2013, hvor du opfordres til at møde op og gøre din indflydelse gældende, når vi vælger formandskab og bestyrelse for 2013.

Citation preview

Page 1: Nyt fra VU Viborg 10/2012

Nyt fra

VU Viborg

November 2012

Page 2: Nyt fra VU Viborg 10/2012

Side 1 af 6

November 2012

Nyt fra VU Viborg

I dette nummer

Side 1

Side 2

Side 3

Side 6

Redaktion

Formandens replik

Læserbrev: Den socialdemokratiske enhedsskole

Læserbrev: Vi alene vide

Arrangementer

Kontakt

Isak Krab Koed

Formandens replik

Anders Fogh Rasmussen gik i 2001 til valg

på frit sygehusvalg. Løftet var med til at

give sejren til det, der skulle blive en række

borgerlige regeringer i 00’erne.

Regeringer, som alle havde det frie valg

som en af deres væsentligste mærkesager.

I dag opfatter mange mennesker sikkert

det frie valg som noget nær en selvfølge.

Jamen, naturligvis kan man da tage sine

penge i hånden og gå til en privat

serviceudbyder, hvis den offentlige ikke

lever op til forventningerne. Det ville da være tosset andet!

Desværre er den røde regering i fuld gang med at udhule de fritvalgsordninger, 00’ernes

borgerlige regeringer fik indført. Fra 2013 skal patienter således vente to måneder på, at et

offentligt sygehus får tid, før de kan tage pengene med sig til et privathospital. Samtidig afskaffes

den lov, der forpligter kommunerne til at informere borgerne om deres valgmuligheder. Det frie

valg forringes og gemmes væk. Hvorfor vil regeringen ikke lade folk vælge selv?

Isak Krab Koed

Formand for VU Viborg

Page 3: Nyt fra VU Viborg 10/2012

Side 2 af 6

Læserbrev: Den socialdemokratiske enhedsskole

Af Isak Krab Koed, formand for VU Viborg

Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 15/12 – 2012.

DSU'eren Kasper Skov Andersen

afviser i Viborg Stifts Folkeblad

11/12 - 2012 det betænkelige i, at

heldagsskolens eksplosion i

timetallet forhindrer børnene i at

være sammen med deres forældre,

med en konstatering om, at "langt

de fleste børn alligevel ville være i

daginstitution indtil klokken halv

fire."

Skov Andersen skal selvfølgelig

have lov til at synes, at det er i

orden tvinge alle til at gøre, som

langt de fleste allerede gør - men så bør han også indrømme, at det, han kalder en skole for hele

folket, snarere er en skole for folk, som folk er flest. Når regeringen kaster vrag på den enkelte

folkeskoles pædagogiske frihed og dikterer, at alle skoler skal følge heldagsprincippet, tvinger den

nemlig forældre, der har lyst til og mulighed for selv at tage sig af deres børn inden halv fire, til at

vælge en privatskole - og har de ikke råd til det, kan det ikke lade sig gøre. Det er klassisk

socialdemokratisk kassetænkning, der levner meget lidt plads til den enkelte families ønsker og

behov. De har bare at opføre sig som den socialdemokratiske idealfamilie. Må jeg foreslå, at man

toner rent flag og skifter eufemismen "helhedsskole" ud med det mere retvisende udtryk

"enhedsskole"?

Men heldagsskolen tjener et højere formål, mener Skov Andersen og postulerer, at

aktivitetstimerne udretter alverdens lyksaligheder. Sagen er bare, at det er højst tvivlsomt, om han

har ret. De internationale undersøgelser PIRLS og TIMSS har netop dokumenteret, at der ikke er

nogen sammenhæng mellem undervisningstid og faglige resultater. Skrot heldagsskolen og lad

forældrene beholde deres børn!

Læserbrev: Vi alene vide

Af Isak Krab Koed, formand for VU Viborg

Page 4: Nyt fra VU Viborg 10/2012

Side 3 af 6

Dette indlæg er bragt i Viborg Stifts Folkeblad 22/12 – 2012.

Viborg Stifts Folkeblad bringer 18. december 2012

et pragteksempel på udenomssnak. Forfatteren

bag er DSU'eren Kasper Skov Andersen, som ved

hjælp af en potpourri af udokumenteret

lovprisning af heldagsskolen og afstikkere til både

verdensfred og global opvarmning undgår at

forholde sig til de problemer knyttet til

heldagsskolen, jeg har fremhævet her i

folkebladet.

Den øgede undervisningstid i alle folkeskoler vil

fratage forældrene ansvaret for deres børn og

tvinge dem, der insisterer på at tilbringe mest

mulig tid med børnene, til at vælge en privatskole

- medmindre de da ikke har råd og må finde sig i

ensretningen. Endvidere viser internationale

undersøgelser, at længere undervisningstid ikke

virker.

Jeg ønsker det bedste for alle børn. Netop derfor ligger det mig meget på sinde, at de

omlægninger af en i forvejen velfungerende folkeskole, vi foretager, skal have en dokumenteret

positiv effekt på fagligheden. Det er ikke tilfældet hvad angår heldagsskolen - og når vi oven i

købet har at gøre med et forslag, der indskrænker både børnenes, forældrenes og folkeskolernes

frihed, er min skepsis endnu større.

Skov Andersen er imidlertid så overbevist om heldagsskolens gavnlighed, at han ikke vil diskutere

den. "Lad os [...] hellere diskutere, hvad den ekstra tid skal bruges på," foreslår han. Rammen om

fremtidens folkeskole står med andre ord ikke til at rokke - men hvis det er de indholdsmæssige

detaljer i Socialdemokraternes forslag, "der er på programmet, så er jeg klar på diskussion,"

bedyrer han. Ak ja. Vi alene vide.

Arrangementer

Landskonference 2013: Den globale konkurrence

Lørdag d. 5/1 til søndag d. 6/1 – 2013

Den offentlige debat svømmer i disse år over med ord som rammevilkår og konkurrenceevne. Den

globale konkurrence bliver skarpere og skarpere, og en række lande hamrer derudad med

Udtrykket ”Vi alene vide” tillægges den

enevældige Kong Frederik VI.

Page 5: Nyt fra VU Viborg 10/2012

Side 4 af 6

vækstrater, der får Danmark til at ligne et land i stilstand. Det rejser spørgsmålet: Hvad skal vi

egentlig leve af i fremtiden? Netop dét er temaet for årets landskonference.

Konferencen løber af stablen den 5.-6. januar 2013. Traditions tro foregår selve konferencen i

Landstingssalen på Christiansborg, hvor spændende og prominente mennesker lægger vejen forbi

for at gøre os klogere på emnet ”Danmark i en

global verden - hvad skal vi leve af i fremtiden?”

Lørdag aften er det tid til at finde smokingen og

gallakjolen frem, når den store gallafest på Hotel

Admiral går i gang.

Landskonferencen er desværre udsolgt, men det er

stadig muligt at købe aftenfesten på Hotel Admiral

separat på webshoppen indtil 31/12 – 2012. Er du

vegetar eller diabetiker, må du meget gerne anføre

dette i kommentarfeltet, når du køber.

Medlemsmøde

Mandag d. 7/1 – 2013 kl. 19:00

Til medlemsmøderne samles bestyrelsen. VU Viborgs bestyrelse har ansvaret for planlægning og

afholdelse af aktiviteter, lokale og nationale politiske markeringer og foreningens deltagelse i

Venstres Ungdoms landsorganisations arbejde. Møderne forløber efter den dagsorden, som du kan

få af formanden.

Selv om der er tale om arbejdsmøder, holder vi af at krydre møderne med kage, kaffe og en god

gang sladder – møderne er således ikke kun relevante for bestyrelsen. De er også en hyggelig

måde at lære VU Viborg og folkene bag at kende for nye medlemmer. Kom derfor glad!

Tilmeld dig på Facebook.

Generalforsamling i VU Viborg

Lørdag d. 12/1 – 2013 kl. 17:00

Venstres Ungdom i Viborg indkalder hermed foreningens

medlemmer og andre interesserede til ordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen afholdes i VU Viborgs lokaler på St. Sct. Hans

Gade 11A. Jævnfør vedtægterne består dagsorden af følgende

punkter:

Page 6: Nyt fra VU Viborg 10/2012

Side 5 af 6

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Valg af referent

4. Formandens beretning

5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab

6. Indkomne forslag

7. Fastsættelse af kontingent for kommende foreningsår

8. Valg af formand

9. Valg af bestyrelse

10. Valg af revisorer

• Valg af to revisorer

• Valg af to revisorsuppleanter

11. Eventuelt

Se mere om formalia på VU Viborgs hjemmeside. Generalforsamlingen efterfølges af fest i

lokalerne. Alskens drikkelse kan købes i baren til liberale priser.

Tilmeld dig på Facebook.

Hvad er liberal integrationspolitik?

Mandag d. 28/1 – 2013 kl. 19:00

I den offentlige debat fyger det én om ørerne med

pointsystemer, integrationsprojekter og

statsborgerskabsprøver, men er det liberal

integrationspolitik? Er det snarere princippet om

lukkede kasser og åbne grænser, der er at regne for et

liberalt dogme på det integrationspolitiske område?

Eller er det liberale standpunkt i virkeligheden et helt

tredje?

Kom og få svar på dine spørgsmål, når VU Viborg denne

mandag aften får besøg af Venstres Ungdoms

flygtninge- og integrationsordfører, Nicolai Svejgaard.

Tilmeld dig på Facebook.

Page 7: Nyt fra VU Viborg 10/2012

Side 6 af 6

Kontakt

Venstres Ungdom i Viborg

St. Sct. Hans Gade 11A

8800 Viborg

http://vuviborg.dk/

VU Viborg er medlemmernes forening, og vi

modtager hellere end gerne forslag til

arrangementer, ideer til fremtidige politiske

initiativer. Kontakt os på

[email protected], skriv til os eller

henvend dig til et bestyrelsesmedlem.

Formand

Isak Krab Koed*

Kandidat til Viborg Byråd

Medlem af Landsstyrelsen

Webredaktør

Tlf.: 26 46 80 54

E-post: [email protected]

Bestyrelsesmedlemmer

Mathias Wingaa**

Næstformand

Sekretær

Medlemsansvarlig

Tlf.: 51 24 70 03

E-post: [email protected]

Claus Bitsch

Kasserer

Tlf.: 23 72 85 13

E-post: [email protected]

Anders Skafte***

Bestyrelsesmedlem

Tlf. 40 86 05 52

E-post: [email protected]

Morten Mellbak

Socialt ansvarlig

Tlf.: 61 46 52 14

E-post: [email protected]

Jakob H. Harritz*

Aktivitets- og kampagneansvarlig

Tlf. 40 57 11 22

E-post: [email protected]

Mads Knudsen**

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 25 12 10 21

E-post: [email protected]

Ida Marie Østergaard

Suppleant til Landsstyrelsen

Tlf.: 53 30 05 78

E-post: [email protected]

Rikke Skovgård

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 60 18 35 03

E-post: [email protected]

*Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg

Kommune (ViVK), **Repræsenterer VU Viborg

i Venstre i Viborg (ViV), ***Repræsenterer VU

Viborg i Venstre i Vestjyllands EU-udvalg

Følg VU Viborg