28
ofa-fotoklub.dk april-juni 2005 Odense Fotografiske Amatørklub

OFA bladet 2005 - 02

Embed Size (px)

DESCRIPTION

OFA-bladet er klubbens talerør og udkommer hvert kvartal. Bladet sendes til OFA´s medlemmer, til fotoklubber og kan fås på bibliotekerne i Odense og i byens fotoforretninger.

Citation preview

Page 1: OFA bladet 2005 - 02

ofa-fotoklub.dk april-juni 2005

Odense Fotografiske Amatørklub

Page 2: OFA bladet 2005 - 02

2

Formanden har ordet

Billedet på forsiden Poul Christian Jensens billede af en

gammel dame i en lukket gård. Bille-det fik andenpladsen i konkurrencen om årets billede 2004 (se s. 4-5).

Nu skete det igen ...... afleveringen til temakonkurrencen nærmede sig med alt for hastige skridt. Umiddelbart lød emnet ”fremtid” spændende og nemt, men den helt rigtige og geniale løsning dukkede bare ikke op. Det bliver til et lidt tænkt billede af teen-agersønnen

indkapslet i hovedtelefoner og med computerstik som mund. En ganske traditionel fremtidsvision, men trods alt en hæderlig løsning til denne første runde. Hvem pokker havde dog fore-slået dette emne?

Hvordan har de andre mon løst opga-ven? Medlemmernes bud på emnet bli-ver lagt ud på et bord side om side, og vi begynder at granske de forskellige løsninger for til sidst at give point på stemmesedlen. Og så sker det; der åbenbares et væld af løsninger, som slet ikke var faldet mig ind undervejs i processen. Min snævre opfattelse af emnet bliver endnu engang gjort til

skamme. Hvorfor pokker havde man ikke tænkt lidt bredere?

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der op-lever en temakonkurrenceafgørelse, et fotomarathon etc. på denne måde. Vi kan lære meget ved blot at se og opleve andres billeder; se hvordan de har løst den selv samme opgave.

Jo flere gange man oplever dette, desto klogere tror jeg, man bliver. Til sidst

har man vel lært at se lidt bredere på tingene, at se mange flere muligheder, mange flere motiver. Øvelse gør mester siger man, og det gælder også her. Min påstand er, at der findes motiver alle vegne: Det er bare et spørgsmål om at se dem, og det er netop noget, vi kan lære af hinanden i en fotoklub.

En sjov øvelse gjorde vi på en klubaften for nogle år siden. Vi fotograferede alle mand på en fast afgrænset lokation: P-pladsen bag Jernbanemuseet. Alle billeder skulle

tages her. Med andre ord havde vi

meget begrænsede muligheder.

Til gengæld blomstrede kreativiteten voldsomt, og det gav vidt forskellige motiver. Nogle billeder blev rigtig gode, andre blev måske kun til for øvelsens skyld, men også her tjener det et formål – åbn øjnene og ikke mindst

sindet; der er motiver alle vegne.

Poul Chr. Jensen

Foto: Erling Hollmann

Page 3: OFA bladet 2005 - 02

3

www.ofa-fotoklub.dk - OFAs nye ansigt mod omverdenen

Da Thomas meldte sig ud af OFA, var det med lidt blandede følelser, jeg sag-de ja til (midlertidigt) at overtage po-sten som webmaster for OFAs hjem-meside. Ville jeg kunne finde ud af den måde, som Thomas havde bygget siden op på? Kunne jeg leve op til hans hurtige opdateringer?

Samtidig havde den afgående web-master ret, da han fortalte, at der nok var temmelig meget rod på serveren, hvor vi har vores hjemmeside. Jeg be-sluttede mig derfor for at bygge en helt ny side op - i stedet for at sætte mig ind i den gamle.

Jeg ville også gerne have nogle nye funktioner, fx en gæstebog, et med-lemsgalleri og et lukket område, som kun OFA-medlemmer kan komme ind

på. Nu var lejligheden der.

Med hensyn til udseendet ville jeg ger-ne finde et, der var lidt mere elegant end det gamle (som jeg selv havde la-vet). Det blev til 4-5 udkast, før det en-delige resultat var klar. Jeg synes, det er lykkedes rimeligt godt – selv om der er

nogle skønhedsfejl.

Jeg vil gerne opfordre medlemmerne til

at komme med artikler til teknik-

afdelingen, beskrivelser af fototure eller gode fotoråd. Eller hvis du har et link

til en anden spændende side, så send det til mig.

En hjemmeside er som enhver anden maskine: hvis der ikke tilføres ny ener-gi hele tiden, går den i stå - og til sidst dør den. Og energien skal komme fra medlemmerne.

Erling C. Hollmann, webmaster (- og nu giver jeg det ikke frivilligt fra mig! )

Page 4: OFA bladet 2005 - 02

4

Den 6. januar var han i klubben og gennemgik billederne foran et tætpak-ket lokale med et forventningsfuldt publikum. Hvis nogen af tilhørerne havde forventet, at nu blev der svinget med øksen og hugget en hæl her og klippet en tå der, så er de nok blevet skuffede. Odd udtrykte sig forsigtigt og stilfærdigt om billederne og var mere interesseret i en dialog med de enkelte autorer om billederne end at kritisere

værkerne.

Det fremgik også af hans tale, at hans billedsyn var tæt knyttet til den følel-

sesmæssige oplevelse, som billedet skabte i tilskueren, og at det ikke altid var nemt at sprogliggøre, hvorfor det skete.

Aftenen sluttede med en lille ”ud-

stilling” af dommerens fotografiske værker i form af monokrombilleder og nogle tryksager med eksempler på hans malerkunst.

Vi startede det nye år med bedømmel-

sen af Årets billede, en gammel traditi-on i klubben. Denne begivenhed har dog mistet noget af sin fordums glans, idet vi som bekendt har valgt ikke at give medaljer som præmier, men har lagt vægten på emnekonkurrencen, som er en meget større udfordring for medlemmerne.

Dette har dog ikke afskrækket fotogra-ferne fra at deltage. Hele 19 billeder i farvepapir og monokrom var blevet sendt til dommeren, billedkunstneren Odd Moe.

Årets billede 2004

Af Halldór Gudlaugsson

Page 5: OFA bladet 2005 - 02

5

Som vinderbillede udpegede Odd Moe Jens Groths krokodille-lignende svej-serester fra fototuren til Lindøtermina-

len.

Poul Chr. Jensen blev henvist til an-

denpladsen med den ensomme gamle dame i en lukket gård - et billede fyldt med kontraster mellem lys og skygge. (Se også billedet i større udgave på forsiden af dette blad.)

Som nummer tre valgte dommeren et billede fra et nyt medlem, nemlig Søren Pedersens billede fra en grav-plads. Derved placerede Søren sig flot i toppen, selv om dette var hans første forsøg på at indsende billeder til be-dømmelse. Vi glæder os til at se mere af hans arbejde.

Page 6: OFA bladet 2005 - 02

6

Fremtid. Sikke et emne. Hvad hulen

skal man finde på? Det er også ham Erling, der har fundet på det! Manden med styr på Photoshop og Web. Og alt hvad der ligger der imellem og uden-for. Så må vi andre ignoranter bare lægge hjernerne i blød.

Det så ud til, at tretten hjerner var ble-vet temmelig elastiske og havde barslet med 18 idéer omsat til billeder.

Nogle billeder var inspireret af folke-tingsvalget to dage forinden. Morsom i den kategori var Halldórs kat som i sil-huet mod flimmerkassens valgprogno-ser nøje gjorde sig sine betragtninger over den kommende folketingsperiode.

Der var billeder af fremtidens potentia-le som børn og nyfødte skibsskruer. Funderinger over menneske og compu-ter. En analog spåkone. Fortids fremtid, nutids fremtid og fremtids fortid i di-

verse udformninger. Cronhammers Elia som UFO landet på trinbrættet Jorden. Og endelig slutningen på den personli-ge fremtid: Gravkorset.

Og så til finalisterne Valentin havde indleveret det eneste

sort/hvide fotografi med ure, hvoraf det ene får viserne hvirvlet ind i fremtiden.

Det strakte sig til en tredjeplads.

Halldòr fortsatte sin politiske løbebane: En indvandrerfamilie samlet omkring deres spædbarn i stuen - og bagved flimmeren, hvor Pia Kjærsgaard er i fulde omdrejninger med sin DF-

retorik! Godt set, uanset det stammede fra to forskellige billeder. Men hvad gør snart ikke det? Velfortjent anden-plads.

Grow your own handphone. Køb

Erlings pille for kun 499 DK$, slug den straks, og i morgen har du The New Genetic Phone med tastatur og mikro-fon i håndfladen og højttaleren i langfingerens yderstykke. Vokset ud i løbet af natten. Det hele i ekstrem flot

Photoshop-udførelse. En klar første-

plads.

Det er også ham Erling, som har fået hele næste side til sit flotte billed!

Årets første temakonkurrence

Af Søren Olsen

Temakonkurrencen 2005 Resultat efter første runde

Erling C. Hollmann 13,57

Halldór Gudlaugsson 12,21

Niels Jørgen Valentin 11,36

Lars Møller 11,00

Brian Jagd Mauritzen 10,79

Jens Groth 10,50

Søren Olsen 10,21

Poul Chr. Jensen 9,71

Erik Christensen 9,00

Carlo Pedersen 8,57

Jens Bang 7,14

Preben H. Hansen 7,00

Gert Grønholdt 6,14

Page 7: OFA bladet 2005 - 02

7

Page 8: OFA bladet 2005 - 02

8

Halldórs politiske billede om en indvandrerfamilies fremtid fik en 2. plads.

Valentins billede

af viserne, der er blevet viklet ind i

fremtiden, fik en 3. plads.

Page 9: OFA bladet 2005 - 02

9

mellem fremkalder-, fixer– og skylle-badene.

I 2003 købte jeg mit første SLR-

kamera, - et Nikon F65 som jeg stadig-væk render rundt med. Jeg har fået ta-get en del billeder, siden jeg købte det-te kamera. Jeg kunne godt tænke mig at få nogle tips og tricks og bestemte mig for at melde mig ind i en fotoklub.

Jeg søgte på ”Fotoklub+Odense” på Google - og fandt her OFA. Ugen efter begyndte jeg i klubben.

Jeg kan godt lide lettere abstrakte bille-der, men tager også mange portrætter. Når der skal tages portrætter, er det pri-mært vennerne og veninderne, der træ-der til, men jeg har også fået opgaver ”udefra”.

Portrætterne tager jeg som regel ude i det fri, da jeg mener det er det mest na-turlige, og det giver en glæde hos ”modellerne”. Jeg kunne dog godt tæn-ke mig at kigge nærmere på noget stu-diefotografering på et tidspunkt.

Jeg er utrolig glad for mit medlemskab i OFA, da jeg her kan hente mange go-de råd - og få fornyet inspiration. Hver gang jeg går fra en klubaften, har jeg utrolig meget lyst til at komme ud og knipse nogle fede billeder.

Jeg er sætter pris på den modtagelse jeg har fået. Og opbakning på mit mør-kekammer-projekt, selv om over 50% af klubbens medlemmer måske synes, det er tosset stadigvæk at bruge ana-log! ;)

Tidligere har jeg haft fingrene i det di-

gitale, men jeg synes ikke, at det er den rigtige måde at tage billeder på. Man kan lave mange fikse ting ved billeder i PhotoShop, men når manipulation og

M in far har i min barndom fotogra-feret meget og har haft eget mørkekam-

mer. Det var dog ikke noget stort at ha-ve et mørkekammer dengang, og det blev da også solgt, da han syntes, han havde rodet nok med det.

Der gik mange år, før jeg begyndte at fotografere, men jeg kan stadigvæk hu-ske følelsen af at være i mørkekamme-

ret og lave billeder.

Det var før, jeg havde mit eget kamera, så jeg stod bare og så til og gav en hånd med, når papiret skulle flyttes

Velkommen i OFA

Jeg hedder Rasmus Lind, er 19 år og fra Odense. Til daglig går jeg på Fyns HF-Kursus i Odense. Jeg spiller trom-mer et par gange om ugen.

Page 10: OFA bladet 2005 - 02

10

Min bror Frederik, som er model ved bureauet 2pm.

snyd overtager, tror jeg, at det charme-

rende ved fotokulturen ryger væk. Det er okay, at ferieminderne er digitale, men det er nu stadigvæk mere charme-

rende med den gamle teknik (jeg er og-så mere til LP’er end CD’er).

Men lad os nu se. Det kan jo være, jeg en dag lader mig forføre af den digitale teknik. Men det bliver nok først den

dag, jeg får råd til et DSLR. Jeg håber og er sikker på, at jeg får mange gode timer med jer alle i klubben.

Tekst og fotos: Rasmus Lind

En søndag morgen i København.

Page 11: OFA bladet 2005 - 02

11

Fælles Fynske Sommerudflugt

Den Fælles Fynske Foto-weekend ar-

rangeres i år af Midtfyns Fotoklub. Turen afholdes allerede i weekenden

den 30. april - 1. maj, og stedet er intet ringere end Århus, og det er jo ikke så tosset.

For det første byder Århus og omegn på mange gode motiver - uanset hvil-

ken type motiver, de enkelte fotografer foretrækker.

For det andet er det jo svært at forudsi-ge, hvordan det danske forårsvejr arter sig netop den weekend. Men Århus by byder heldigvis på flere muligheder for

fotografering i tørvejr, fx på det nye kunstmuseum Aros.

Overnatning kan ske på Aarhus Nord Camping i Lisbjerg: i telt (for de helt

store vejroptimister), i campingvogn eller i hytte - for de af os, der er mere magelige eller mere realistiske.

Det komplette program med priser på overnatning og fortæring har Erling med vanlig omhu lagt på vores hjem-

meside: www.ofa-fotoklub.dk.

OFA laver en samlet tilmelding. Til-melding kan ske til Poul Chr. pr. tele-fon, e-mail eller i klubben - men husk

den absolut seneste tilmeldingsdato er:

7. april 2005

/bjm

30. april - 1. maj 2005

Page 12: OFA bladet 2005 - 02

12

Program 7.4. Kend dine klassikere Medbring fotobøger mv. og gerne et lille indlæg om din yndlingsfotograf. Fortæl hvorfor denne fotograf har gjort indtryk/inspireret dig. (Kåre)

14.4. Aflevering 2. runde Der afleveres til klubkonkurrencens 2.

runde. Der må afleveres 3 billeder i

hver kategori. Emnet er frit. Dommer er denne gang Svendborg Fotoklub. Vi gennemser de afleverede billeder, inden vi sender dem til bedømmelse i

Svendborg. (Halldór)

21.4. Fotodyst mod Østfyns Foto-klub Vi får besøg af Østfyns Fotoklub til en festlig dyst på billeder. Medbring hver 3-4 stk. billeder monteret på let støtte-karton, sort/hvid eller farve. Billederne vises op mod hinanden to og to. Dom-

mer Steen Asbjørn vælger det bedste, som går videre til næste runde. (Poul Chr.)

28.4. Bedømmelse af fotorally Vi står selv for bedømmelsen af bille-

derne fra årets minifotorally, afholdt den 31.3. Medbring én løsning pr. em-

ne. Der er ingen krav om montering af billederne.

Samme aften: aflevering til Den Nationale/DM i fotografi 2005

Regler, entryform mv. kan ses i Dansk

Fotografi nr. 2-2005, side 23-28 og på www.sdf.dk. Billederne mærkes med

navn, klubbens navn, billednummer

(fra entryform) og evt. titel. Husk pen-ge til deltagergebyr og udfyldt entry-form. OFA betaler forsendelsen.

(Erling og Halldór)

30.4. - 1.5. Fælles Fynske tur Dette års Fælles Fynske sommerud-flugt går til Århus. Læs artikel her i bladet på side 11. Nærmere informa-

tion fås i klubben og på www.ofa-fotoklub.dk.

5.5. Kr. Himmelfart Ingen klubaften

12.5. Fototur til Stenløse Vi mødes ved Skt. Klemensskolen, Dahlsvej 1, Stenløse kl. 19.00 og fo-tograferer frit inden for sognegræn-

sen, dvs. Skt. Klemens, Stenløse og Volderslev.

Denne aften er planlagt i samarbejde med Stenløse lokalhistoriske arkiv, og billederne fra turen skal udstilles

på et senere tidspunkt på skolen. Kørselsvejledning og nærmere oplys-ninger kan fås i klubben. (Halldór)

19.5. Temakonkurrence Denne gang er temaet ”Uhyggeligt”. Der må gerne afleveres flere billeder, men kun det bedste tæller med i den

samlede konkurrence. Bedømmelsen

foretager vi selv. Der er præmier for de bedste billeder.

De næste temaer bliver:

”Genbrug” i juli kvartal ”Energi” i oktober kvartal

(Erling)

26.5. Digicup Vi forsøger os udi en cup med digita-le billeder, som vises via projektor. Hvordan cuppen helt præcist bliver afviklet vides ikke i skrivende stund.

Page 13: OFA bladet 2005 - 02

13

2. kvartal 2005

Medbring 4 billeder på CD. Der er præmie for de bedste billeder. (Erling)

2.6. Resultat 2. runde Dommerne fra Svendborg fotoklub

gennemgår deres bedømmelse af klubkonkurrencens 2. runde. Der er

præmier for de bedste billeder. (Halldór)

9.6. Fototur til Faaborg Vi mødes på havnen, P-pladsen på Christian IX Vej, kl. 19. Vi deler os i grupper alt efter fotointeresser. (Kåre)

17.6. Sæsonafslutning Sæsonen afsluttes med grillfest hos Jens Groth. Vi mødes kl. 18.00, Kær-

sangervænget 64, 5550 Langeskov. Arrangementet er for hele familien.

Det gode vejr er allerede bestilt. Medbring selv kød, tilbehør og drik-kevarer.

(Poul Chr.)

11.8. Fototur til Kerteminde Efterårssæsonen startes med en foto-

tur til Kerteminde. Vi mødes ved

Fjord & Bæltcenteret kl. 18.30, hvor-efter vi fordeler os efter fotointeresse

til byen, fiskerihavnen, marinaen mv. (Poul Chr.)

For hvem?

For alle der kan betjene et kamera, og som er friske på en oplevelse ud over det normale.

Hvor og hvornår? Starten går fra Flakhaven ved Odense

Rådhus lørdag, den 21. maj 2005 kl. 11.00.

Hvad?

HCA-Fotomarathon 2005 består i at

fortolke de udleverede opgaver og in-den for tidsfristen fotografere dem i den rækkefølge, der anvises.

Læs nærmere på

www.odense-fotomarathon.dk om:

Den tilknyttede børnekonkurrence

De digitale konkurrencer Den analoge konkurrence

Priser

Tilmelding mv.

De bedste fotoserier fra HCA-

Fotomarathon 2005 udstilles på Odense Centralbibliotek i Odense Banegård Center i perioden

6. - 18. juni 2005.

Page 14: OFA bladet 2005 - 02

14

Monokrom, 1. plads, autor: Søren Olsen

Klubkonkurrencens 1. runde

Billedsekretærens beretning af Halldór Gudlaugsson

I den nordiske mytologi omtales de faldne krigere som de heldige. De blev ført til Valhalla og levede der med fest

og lege hver dag. Hverken manglede de mad eller mjød, flæsket fra svinet Særimner blev spist uden forbehold, og svinets genopståen den næste morgen sikrede forsat tilstrømning af kødvarer. Geden Heidrun sørgede for drikkeva-rerne, og krigerne stod friske og parate, når Heimdal blæste i sin lur ved Rag-

narok.

Dette billede af cyklus, gentagelse og genopståen, kom jeg til at tænke på i forbindelse med første runde af klub-

konkurrencen. De faldne fra sidste år

kan nu ruste sig til en ny kamp om ædle metaller inden for klubben og/eller deltage i Fælles Fynske Foto-konkurrence eller Den Nationale med

deres bedste billeder. Resultaterne fra

sidste år tæller ikke mere, og alle har muligheden for at være med i slaget på lige vilkår.

De, som faldt i kampen sidste år, har nu samlet kræfter, og da luren gjalde-de til første runde i klubkonkurrencen

2005, indkom der ikke færre end 139 billeder - trods den kendsgerning, at vi nu kun kan aflevere tre billeder i

hver kategori. Denne gang var der indkomne 47 monokrom, 65 farvepa-pir og 27 diasbilleder. Dommeren, Erik Ringkøbing, tidligere formand i OFA, fik nok at se til.

M

k

2

ld

M

k

3

ld

Page 15: OFA bladet 2005 - 02

15

I sin gennemgang af billederne var Erik klar, og hans billedsyn vaklede ikke. Det kom dog frem, at han ikke er så aktiv mere, og at digital teknik og billedbehandling på computeren var for ham som en lukket bog. Han ville gerne være positiv og ikke bru-ge den laveste ende af pointskalaen; det at aflevere et billede, pænt op-klæbet, (som var hans foretrukne kommentar til billederne) kunne ikke give mindre end 5 point.

Den anden ende af skalaen tvivlede

han ikke på at bruge; de første tre bil-leder i hver kategori kom ikke under 19 point.

Personligt syntes jeg, at det var tan-kevækkende, da han bemærkede, at mange af motiverne for ham var gen-kendelige fra den gang, han var aktiv amatørfotograf. Er det tilfældet, at vi sidder fast i vores motivvalg, og at de billeder, som vi sender til konkurren-

cer, ikke er anderledes end i tresserne?

På nogle områder synes jeg, det er rig-tigt, men for at udvikle fotografiet kræ-

ves det, at de dommere, vi bruger, er i stand til at se og belønne nyskabelser.

Vinderbilledet i monokrom blev Søren

Olsens vue over barokhaven ved Fre-

densborg slot, mens Brian Jagd Maurit-zen fik andenpladsen for billedet Grav-høj. Henrik R. Kristensen kom ind på tredjepladsen med to smede i arbejde.

I kategorien farvepapir løb Jørgen Borg med sejren, efterfulgt af Jens Bang, som tog både anden- og tredjepladsen denne aften.

I dias vandt Kåre Selvejer foran Henrik R. på andenpladsen og Erling Hollmann som nr. tre.

Den samlede stilling i kampen om klub-mesterskabet ses i tabellerne på side 17. Kampen er lige begyndt, og det endelige resultat ligger langt ude i fremtiden.

Som noget nyt besluttede dommeren at bruge sin ret til at uddele et ekstra di-

plom denne gang. Han valgte et andet af Jørgen Borgs farvebilleder, som han syn-tes var et rigtigt godt billede, hvis det blev vendt på hovedet! Ikke så tosset, når vi havde fået det påpeget.

Alle vinderbilleder og Jørgens ”vende-billede” kan ses i farver på

www.ofa-fotoklub.dk.

Som den ny billedsekretær tillader jeg mig at takke Søren Olsen for hans utalli-ge beretninger omkring billedbedømmel-

ser i klubben. Ti år er lang tid, og jeg har med beundring læst hans altid sjove og friske artikler. Hvis jeg blot kan opnå halvdelen af denne tid uden at brænde

ud, sprogligt og på anden måde, priser jeg mig lykkelig. Tak igen, Søren!

Monokrom, 2. plads

autor: Brian Jagd Mauritzen

Monokrom, 3. plads

autor: Henrik R. Kristensen

Page 16: OFA bladet 2005 - 02

16

Farve/papir, 1. plads, autor: Jørgen Borg

Dias, 1. plads, autor: Kåre Selvejer

Page 17: OFA bladet 2005 - 02

17

Klubkonkurrencen 2005

Monokrom 1. runde Søren Olsen 54

Brian Jagd Mauritzen 42

Poul Chr. Jensen 40

Henrik R. Kristensen 39

Jørgen Jørgensen 37

Egon Aarenstrup 34

Carlo Pedersen 29

Erling C. Hollmann 29

Halldór Gudlaugsson 29

Ole Marseen 27

Lars Møller 27

Jens Bang 24

Jørgen Borg Jensen 22

Erik Christensen 18

Mira Svensson 15

Rasmus Lind 5

Claus Conradsen 5

Farvepapir Jens Bang 47

Kåre Selvejer 47

Jørgen Jørgensen 42

Lars Møller 40

Erling C. Hollmann 40

Niels Jørgen Valentin 39

Jørgen Borg 38

Henrik R. Kristensen 34

Poul Chr. Jensen 32

Ebbe Rosendahl 31

Carlo Pedersen 28

Jens Groth 26

Preben Hansen 25

Egon Aarenstrup 24

Halldór Gudlaugsson 24

Brian Jagd Mauritzen 24

Ole Marseen 24

Brian Jensen 24

Erik Christensen 20

Claus Conradsen 18

Kenneth Hansen 15

Mira Svensson 7

Carsten Lauridsen 6

Søren Pedersen 6

Dias Kåre Selvejer 54

Poul Chr. Jensen 43

Henrik R. Kristensen 40

Erling C. Hollmann 38

Lars Møller 33

Jens Bang 33

Halldór Gudlaugsson 33

Egon Aarenstrup 26

Dorthe Havmøller Nielsen 26

Farvepapir, 2. (øv.) og 3. plads, autor: Jens Bang

Dias, 2. plads, autor: Henrik R. Kristensen.

Dias, 3. plads, autor: Erling C. Hollmann

Page 18: OFA bladet 2005 - 02

18

Jeg hedder Carsten Lauridsen og har i mine 52 år brugt det meste af min tid på Odense Tekniske Skole, hvor jeg i det daglige fungerer som skolebetjent.

J eg er bidt af en gal lystfisker med fokus på stort ”lyst ”. Da jeg selv bin-der mine fluer om vinteren sammen

med andre ligesindede fiskekammera-ter, kan jeg måske godt sommetider synes, at jeg har min dagligdag gan-ske godt fyldt ud.

Cykelmotion er også noget af det, som jeg fordriver en del af min spar-somme fritid med i sommerhalvåret.

Det bliver til ca. 150 – 250 km om

ugen rundt omkring på Fyn.

Min interesse for foto starter tilbage til dengang, hvor jeg fik et plastikka-mera af ukendt model. Dette kamera

Velkommen i OFA

Efter høst.

Page 19: OFA bladet 2005 - 02

19

blev senere afløst af et Zeis Ikon, som på et tidspunkt blev suppleret med et Kodak Instamatic.

Jeg fik senere sparet sammen til et

rigtigt spejlreflekskamera - et Canon

AE 1 med en 50 mm 1,8 og en 200 mm tele.

Nu skulle mine fotografiske evner stå sin prøve, og jeg skulle virkelig til at lære at fotografere.

Der blev taget en masse billeder med programstyring tilkoblet, da jeg ikke turde eksperimentere alt for meget.

Men ak - den tid blev virkelig ikke ret lang. Der var kommet barn.

Min yndige kone havde efterhånden

over en 10-årig periode flyttet rundt på min glemsels fotoudstyr, så hun synes, at vi skulle sælge det og købe et nyt spisebord - og derved blev det.

Jeg meldte mig ind i OFA, fordi jeg gerne ville lære at fotografere, men det har nu ikke gjort det nemmere. For hvad skal det være: er man til sort/

hvid, er man til dias, eller er man til farve/papir. Vil man fremkalde selv eller bruge fotobutikkerne til det?

Jeg synes, at den nye digitale verden er spændende med alle de muligheder, der ligger i den, men den analoge er vel nok der, hvor jeg stadigvæk er parkeret.

Jeg må prøve og se, hvad tiden viser. Jeg falder vel også på plads et eller andet sted og finder den niche, som jeg skal læne mig op af i min fotover-den.

Tekst og foto: Carsten Lauridsen

Christchurch by night.

Page 20: OFA bladet 2005 - 02

20

besøget hos fotograf Scott, der blev en af årets lærerige oplevelser.

Vi har haft besøg af fotograferne Bir-gitta Lohtson og Rikke Mohr Jørgen-sen, og der er blevet arrangeret i alt 8 fototure. Endelig var OFA arrangør af Fælles Fynske fototur, der gik til Ring-købing og omegn.

Odense Fotoklub har opsagt deres tred-jedel af lejemålet af klublokalerne, og det betyder huslejestigning for både Videoklubben og OFA. Økonomisk kan OFA klare stigningen, men der ar-bejdes på at finde endnu en lejer.

Årets konkurrencer i klubben Den løbende klubkonkurrence havde

stor deltagelse i 2004 - faktisk så stor, at vi til sidste runde nedsatte antallet af

billeder til 3 stk. pr. autor pr. kategori.

Klubmester i farvepapir blev Niels Jør-gen Valentin, i dias Kåre Selvejer og i sort/hvid Søren Olsen.

Deltagelsen i temakonkurrencen var ligeledes god, og her blev den samlede

vinder Halldór Gudlaugsson, der i høj grad tog titlen på billeder med en god portion humor.

Forhåbentligt vil 2005 bringe nye ud-fordrere og øget konkurrence fra nogle af de nye, yngre medlemmer.

Udskiftning på tillidsposter Udgangen af 2004 bragte udskiftninger

på 3 tillidsposter i klubben: Vor web-master Thomas Larsen, der har gjort et stort og godt arbejde med at holde vor

OFA holdt ordinær generalforsamling den 3. februar. Traditionen tro var der

et godt fremmøde og den vanlige gode stemning, der også præger de mere al-

mindelige klubaftener. I den ”sæd-

vanlige” dirigent, Jørgen Jørgensens fravær, blev Carlo Pedersen valgt som dirigent. En opgave han klarede med

bravur. Måske vi fremover skal til at

have kampvalg om dirigentposten?

Bestyrelsens beretning Formand Poul Chr. Jensen aflagde be-styrelsens beretning og kunne fortælle, at 2004 har været præget af mange ak-tiviteter i klubben - ofte med et meget koncentreret program.

Resultatmæssigt har OFA klaret sig fornemt i 2004 med så fine resultater

som et klubmesterskab på Fælles Fyn-ske og Kåre Selvejer som individuel Fynsmester.

På Den Nationale blev det til en samlet

2. plads for OFA og en individuel 3. plads til Niels Jørgen Valentin. Erling blev dobbeltmester i Odense

Fotomarathon med sejr i såvel den 6 timer lange digitale konkurrence som

i 24 timers konkurrencen.

Traditionen tro udstillede OFA på Ho-

vedbiblioteket i maj med Ebbe som ressourcepersonen bag arrangementet. Næsten samtidig udstillede OFA på Hollufgaard i forbindelse med Natur-skovens dag. Her med Dorte og Halldór som ressourcepersoner. Blandt klubaktiviteterne kan nævnes

Generalforsamling i OFA 3. februar 2005

Page 21: OFA bladet 2005 - 02

21

hjemmeside ajour, er flyttet til Aarhus for at uddanne sig til fotojournalist. Er-

ling Hollmann overtager posten som webmaster. Hjemmesiden er et stort aktiv for OFA og givetvis en af årsa-gerne til den store medlemsfremgang de seneste år.

Ebbe Rosendahl takker af som redaktør

af OFA-bladet efter i alt 12½ år på po-sten. Vi har uden tvivl det bedste klub-

blad blandt landets fotoklubber, og i lighed med hjemmesiden er dette an-sigt udadtil et stort aktiv for klubben. Ebbe, der tiltræder som ny redaktør af SDF bladet, har selv fundet en afløser: Brian Jagd Mauritzen.

Efter 10 år som billedsekretær har Sø-

ren Olsen valgt at takke af. Vi kommer til at savne Sørens altid finurligt vel-

skrevne beretninger fra klubkonkurren-cen.

Herefter afsluttede Poul Chr. Jensen sin

beretning med et ønske om godt vejr til klubbens fototure!

Regnskab og budget Kasserer Erling C. Hollmann havde desværre måttet melde afbud grundet sygdom. Formand Poul Chr. Jensen, der er tidligere mangeårig kasserer i OFA, trådte til og gennemgik de vig-tigste poster i regnskabet.

Generelt er regnskabet for 2004, der udviser et overskud på kr. 9.332,- ,meget tilfredsstillende. En del af belø-bet skyldes imidlertid forskydninger, idet en del af beløbet er indbetalinger vedr. Fælles Fynske 2003, der er kom-

met ind i 2004.

Kontingentet forblev uændret for 2005: 150 kr. pr. kvartal, dog 75 kr. pr. kvar-tal for unge under 25 år.

Valg til betyrelsen På valg til bestyrelsen var Søren Ol-

sen, der ikke ønskede genvalg, Poul Chr. Jensen og Kåre Selvejer. Gert Grønholdt, der er blandt de rela-tivt nye medlemmer i klubben, havde appetit på opgaven og blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. PCJ og KS blev genvalgt som medlemmer af be-styrelsen.

Vedtægtsændringer Fra bestyrelsen var der indkommet forslag om små ajourføringer af ved-tægterne, så de bliver tidssvarende. De blev alle vedtaget.

Eventuelt Under punktet Eventuelt blev de posi-tive problemer, der er opstået som føl-

ge af mængden af billeder, drøftet. Der var enighed om, at antallet af bil-leder nødvendiggør en vis styring af den tid, der bruges på hvert enkelt bil-lede ved gennemgangen i klubben.

Herefter blev generalforsamlingen hæ-

vet.

Ordet frit Brød, ost og vin blev sat frem og ordet givet frit for gode idéer til aktiviteter fremover.

Det skal blive spændende at se om

OFA i 2005 igen kan opnå så fine re-sultater som i den nu forgangne sæ-

son?

Mindre kan da også gøre det, men en ting er sikkert: Forudsætningerne er der. Billedproduktionen er stor og stemningen i top!

Referent Kåre Selvejer

Page 22: OFA bladet 2005 - 02

22

Sjællandsmesterskabet i foto - til dommergennemgang Mellem Sund og Bælt

Bedømmelsen Søndag den 30. januar tog Kåre og un-dertegnede den første tur til Roskilde for at besigtige 500 stk. blandede fotos. Vi var hidkaldt til bedømmelse på ”stedet”, da de 500 fotos var i alle stør-relser - fra 6x6 cm til 70x70 cm. Nogle var monteret på spånplader, så sam-

menholdt med antallet var det ikke mu-

ligt at sende billederne til os.

I Roskilde og omegn er man for mange år siden ophørt med at skelne mellem monokrom og farvebilleder. Her er et

billede et billede og skal bedømmes som sådan. Så vi skulle alene koncen-

trere os om indholdet i fotoet og be-dømme farvebilleder og monochrome som én kategori. I praksis var det ikke sværere, men tværtimod befriende nemt. Her var der heller ikke noget med dias.

Første runde var en ”kigge”-runde, hvor vi så alle 500 billeder hurtigt igennem uden kommentarer, men med mulighed for at danne os et indtryk af niveauet og gøre os et par tanker om-

kring næste fase: ind/ud-runden. Her

var reglen, at hvis blot en af os viste ja–skiltet, kom billedet med til point-

givningsrunden, ellers var det ud til højre.

De gode mennesker i Roskilde havde sat tal på, hvor mange der var plads til på udstillingen. Det blev til i alt 67 bil-leder, der blev antaget. Ud af dem blev de 17 fotos, der havde fået flest point, lagt frem på bordet.

Det var her vi skulle finde placeringer-ne med medaljer og diplomer.

Alle de små hjerneceller kom i arbejde, og der skulle vurderes og studeres, og efter nogen tid blev vi enige om både Guld, Sølv og Bronze samt 5 diplomfo-tos.

Carlo Pedersen

Næste side: Carlo i snak med

ikonet Viggo Rivad.

Carlo og Kåre i arbejde som dommere ved Sjællandsmesterskabet. Nu er der kun 288 billeder tilbage ….

Foto: Erik Jørgensen

Page 23: OFA bladet 2005 - 02

23

Gennemgangen Søndag den 19. februar krydsede Carlo og undertegnede atter ”bæltet” med kursen mod Roskilde. Det var tiden til

vores dommergennemgang.

Billederne, som Carlo og jeg havde an-taget og præmieret, havde siden be-dømmelsen været udstillet på Roskilde Bibliotek. Dørene til udstillingen blev åbnet kl.12.00, og allerede der kunne vi konstatere et godt fremmøde. Efter pla-nen skulle vi ”på” kl. 14.00, og det skulle foregå på professionel vis med trådløse mikrofoner, så vi kunne kom-

mentere billederne, der blev vist via en digital projektor.

Der var fulde huse til dommergennem-

gangen – nok mest fordi ikonet Viggo Rivad skulle vise billeder og fortælle om dem straks efter dommergennem-

gangen. Så med Viggo Rivad på forre-ste række og et lille sug i maven gik

Carlo og jeg på scenen, og lagde ud med at takke for tilliden og invitationen til at bedømme Sjællandsmesterskabet, det første af sin art.

Vi havde på den ene side bevæbnet os med en passende portion ydmyghed, når vi sådan skulle afsige dom over i alt 500 stykker ”hjerteblod”.

På den anden side gav vi til kende, at vi har været meget bevidste om, at det vi blev bedt om, og det vi nødvendigvis må give udtryk for, var vores mening.

Jeg er sikker på, at alle, der deltager i denne form for dyst på billeder, Carlo og jeg inklusive, kender fornemmelsen af, at man synes, at dommere indimel-

lem overser kvaliteterne i et billede og sætter andre billeder højere end for-tjent.

Men billeder kan imidlertid pr. definiti-on alene bedømmes subjektivt.

Foto: Jes Lyngsie

Page 24: OFA bladet 2005 - 02

24

helt holder, ligesom der er givetvis er billeder med, som Carlo ikke ville have

antaget, hvis han havde været enedom-

mer - og omvendt.

Måske er der endda billeder, der burde have fundet plads, hvis der havde været tid til fordybelse, men som ikke gjorde det. Som helhed står vi ved bedømmel-

sen – og som Amin Jensen siger: Vi kan ikke gøre det om.

Vinderne Guldet gik til Kristine Pehrsson fra KFAK. Tage Blach Kern fra Rebæk

Søpark Fotoklub nappede sølvmedal-

jen. Bronzen tilfaldt Bent Christiansen fra Maribo Fotoklub. Alle modtog di-

plomer, gaver fra arrangementets spon-sorer samt velfortjente klapsalver.

Kåre Selvejer

Fotomæssigt står Carlo og jeg jo lidt i hver sin lejr – noget, arrangørerne hav-de været bevidste om, så vidt vi kunne forstå. Carlo fotograferer gerne noget med mennesker, reportage og billeder, der fortæller en historie, og gerne i sort/hvid. Selv arbejder jeg udelukken-de i farve, og med det der vel bedst kan betegnes som landskaber.

Hjemmefra havde vi aftalt et omtrent-

ligt forløb, så vi ikke behøvede at kom-

mentere det samme billede, men i ste-det kunne skiftes lidt. Så kunne vi også indrette det, så vi hver især kommente-rede de billeder, der stilmæssigt lå os nærmest.

Tempoet i forbindelse med selve be-dømmelsen gør, at vi givet har antaget billeder, der ved fordybelse måske ikke

Kristine Pehrssons vinderbillede.

Page 25: OFA bladet 2005 - 02

25

Udviklingen af nyt og spændende fotogrej går hurtigere end nogensin-de. Kåre har kigget lidt på, hvad der rører sig i krogene.

Ny Fujichrome Velvia 100 Den digitale revolution til trods udvikles der stadig nye film. Fuji barsler med en ny Fujichrome Velvia 100, der skal afløse Velvia RVP 50, der har været førende blandt

landskabsfotografer i mere end 10 år.

Sidste år lancerede Fuji Velvia 100 F, der byder på bedre hudtoner og i teorien større skarphed end den gam-

le Velvia 50, men uden helt den sam-

me legendariske varme, farvemætte-de gengivelse. Den nye Velvia 100 skulle være en blænde hurtigere og byde på de samme mættede farver som Velvia RVP 50. Velvia 100 for-

ventes at være på markedet til sen-sommer.

Hurtigere lagringsmedier Sandisk er på banen med nye ”Extreme III” Compact Flash og Se-cure Digital lagringskort til digitalka-meraer. Skrivehastigheden skulle være så høj som 20 MB i sekundet. Compact Flash Extreme III-kortene

fås i 1 og 2 GB udgaver. Secure Di-

gital kortene i 1 GB udgaver.

Ny Canon EOS 350 D Canons vellykkede EOS 300 D, der for alvor bragte prisen på digitale spejlreflekskameraer ned på et ni-

veau, hvor ikke-professionelle kan være med, afløses nu af EOS 350 D, som blandt andet byder på en 8

megapixels sensor, større hastighed og reduceret størrelse og vægt i forhold til forgængeren.

Produktionen af Contax indstillet Flere kilder oplyser, at elektronik-

koncernen Kyocera har indstillet produktionen af de eksklusive Contax kameraer. Contax, der blev lanceret af

Zeiss Ikon i 30’erne, er et af foto-

verdenens gamle hæderkronede navne.

Contax’ digitale N1D spejlreflekskamera

blev et kortvarigt bekendtskab på trods af, at det var først med full frame sensor, der betyder, at man undgår den for vidvinkelfotografer så irriterende brændviddeforlængelse.

Prisniveauet forhindrede succes - i

samspil med det faktum, at de professionelle, der i forvejen havde Canon og Nikon grej, steg på de samme firmaers digitale kameraer, der tilmed bød på højere hastigheder. Contax’ videre skæbne er uvis, men der er rygter om, at både Zeiss og Sony er interesserede.

Leica i vanskeligheder Et andet af fotoverdenens hæderkronede

foretagender, Leica, er efter sigende i økonomiske vanskeligheder. Leica sætter standarden for mekanisk og optisk kvali-tet inden for småbilledformatet (der jo blev opfundet af Leicas Oscar Barnak), men de er aldrig for alvor kommet med på den digitale bølge.

Nye filmkameraer Om end markedet for filmkameraer er

skrumpet gevaldigt, kommer der til stadighed nye modeller frem.

Optikproducenten Carl Zeiss har

Gear og Grej - nyt om fotoudstyr

Page 26: OFA bladet 2005 - 02

26

Sponsorer

Støt dem - de støtter os

med præmier til vores konkurrencer.

Albanigade 17 - Odense - 66 12 97 07

Grøn gade i Rosengårdcenteret

Vestergade 5 - 5000 Odense C

65 91 94 20 - [email protected]

Rosengårdcenteret - Tarupcenteret Vestergade, Odense City

Vestergade 69-71 - Odense - 66 12 50 70

Vi siger tak til Web-Hotel Danmark

for hosting af OFA’s hjemmeside på

www.ofa-fotoklub.dk

- en kreativ kommunikationsvirk-

somhed med speciale i at udvikle gode ideer og skabe effektive løs-ninger inden for foto, video, tv og

multimedia.

Teglvænget 29, 7400 Herning 9712 8666

Havnegade 100 D, 5000 Odense C

6315 4600

www.studio1-2.dk

genoplivet det legendariske Zeiss Ikon

målsøgerkamera, der produceres i sam-

arbejde med Cosina. Kameraet er ud-styret med Leica M bajonet og kan be-nytte optik fra Leica, Voigtländer - og

så selvfølgelig en helt ny serie fra Carl Zeiss. Serien omfatter blandt andet en

21 mm vidvinkel i en Biogon konstruk-tion, som mange opfatter som den bed-ste vidvinkelkonstruktion, der nogen-sinde er skabt.

Til stor overraskelse for de fleste har

Nikon lanceret en F 6, der fortsætter rækken af Nikons professionelle film-

kameraer. Sammenlignet med forgæn-

geren F 5 er det nye kamera skabt efter devisen: hurtigere, lettere og solidere. Kåre Selvejer

Page 27: OFA bladet 2005 - 02

27

ID-kort. Kortet er lamineret, så der er fortsat ingen undskyldninger for ikke at fotografere i regnvejr :-).

Der er knyttet en enkelt betingelse til FOTO-ID-kortet. Det skal afleveres

ved evt. udmeldelse af klubben, og på bestillingskortet skriver du under på, at du kun er berettiget til at bruge kortet, så længe du er medlem.

Klubbens bestyrelse vil i øvrigt arbejde på, at der om muligt knyttes forskellige fordele til ID-kortet, fx rabat i visse fo-tobutikker, for klubbens medlemmer.

Hvis du ønsker et FOTO-ID, skal du bede om en bestillingsblanket på et klubmøde. Prisen er kun 20 kr.

Kontakt Erling. /bjm

FOTO-ID til OFAs medlemmer

Pressefotografer, der er medlem af Journalistforbundet, har et pressekort, som kan bruges til at identificere foto-grafen overfor enkeltpersoner, instituti-oner og myndigheder. Desuden kan pressekortet give adgang gennem poli-tiafspærringer.

Det sidste ville være meget interessant, men den fordel opnår man kun med et pressekort, og det er nok heller ikke

det, vi har mest brug for. Derimod kun-ne det være rart, hvis vi altid kunne do-kumentere vores ærinde, når vi færdes på gader og stræder med vores fotoud-styr.

Det er der nu mulighed for. Som med-lem af OFA kan du bestille et FOTO-

FOTO-ID’ets forside er på dansk, mens bagsiden er på engelsk.

Her vises såvel for- som bagside.

Page 28: OFA bladet 2005 - 02

28

Foto: Jesper Mauritzen

Formand:

Poul Christian Jensen

Enghavevej 30 • Odense M

Tlf. 66 14 66 35

E-mail: [email protected]

Kasserer:

Erling C. Hollmann

Heslevej 5 • 5610 Assens

Tlf. 28 11 95 11

E-mail: [email protected]

Sekretær:

Kåre Selvejer Colbjørnsensvej 16 • 5000 Odense C

Tlf. 65 91 66 96

E-mail: [email protected]

Billedsekretær:

Halldór Gudlaugsson

Møllegyden 54 • 5471 Søndersø

Tlf. 64 83 15 50

E-mail: [email protected]

Bestyrelsesmedlem: Gert Grønholdt

Carlsen-Skiødtsvej 29 • 5220 Odense SØ

Tlf. 66 15 50 03

E-mail: [email protected]

Redaktør:

Brian Jagd Mauritzen

Nordskovvej 17 • 5750 Ringe

Tlf. 62 62 55 77

E-mail: [email protected]

Odense Fotografiske Amatørklub – www.ofa-fotoklub.dk

Stiftet januar 1900. Tilsluttet Selskabet for Dansk Fotografi (SDF) og FIAP.

Klublokaler: Asser Rigvej 2, kld., Odense. Indgang i gavlen. Der er klub-

aften hver torsdag kl. 19.00 i henhold til programmet (se side 12-13).

Kontingent: 150 kr. pr. kvartal. Unge under 25 år betaler kun halvt kontin-gent: 75 kr. pr. kvartal. Kontingentet dækker også medlemskab af SDF og abonnement på bladet ”Dansk Fotografi”.

Tryk: Kopicentralen Rådhuset, Odense kommune

Næste nummer af OFA-bladet forven-

tes at udkomme i starten af juli måned. Stof til dette nummer skal være redak-

tøren Brian Jagd Mauritzen i hænde senest den 1. juni.

OFA-bladet er medlemmernes blad.

Hvis du har eller får lyst til selv at skri-ve en artikel - eller bare vil foreslå, at et eller andet emne bliver taget op i bladet, så kontakt mig på et klubmøde eller på telefon 62 62 55 77 - eller via e-mail: [email protected].

Redaktøren har ordet Kontakt os