1

ØFM 446, Lars Jens’s Høj

(FHM 4296/2291)

Pollenanalyse af to jordprøver fra en

bronzealdergravhøj på Nordøst Fyn

Renée Enevold, Ph.d.

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Nr. 16, 2018

2

ØFM, Lars Jens’s høj (FHM

4296/2291)

Pollenanalyse af to jordprøver fra en bronzealderhøj på

Nordøst Fyn

Renée Enevold, Ph.d.

Indledning og datagrundlag

En bronzealderhøj på østsiden af Tangen nord for Kerteminde, Nordøst Fyn blev haste-

udgravet af arkæologer fra Østfyns Museer i 2016. Den ene halvdel af gravhøjen var styrtet i

havet, og resten blev udgravet, renset og undersøgt i 10 -12 meters højde i kystklinten (figur

1).

Figur 1 Udgravning af den halve gravhøj ved hjælp af kran i 10-12 meters højde.

12 jordprøver er blevet gennemset for pollen, og pollenbevaringen er vurderet i 2017 og

2018. Kun to prøver blev vurderet delvist egnet til dybdegående pollenanalyse med ekstra

tælletid og med forbehold for pollenbevaringen. Det var prøve P1,2 fra x11 og P2,1 fra x18

(figur 2). Disse to prøver blev herefter undersøgt, og hhv. 287 og 431 pollen og NPP-er (non-

pollen palynomorphs) blev identificeret, og sammensætningen af pollen og NPP-er blev

tolket.

3

Figur 2 Del af profilet hvor man ser, hvorfra x11 og x18 er udtaget.

Metode

Pollenidentifikation

Identifikationen af pollen blev foretaget med bestemmelsesnøglen i Fagri & Iversen (1975),

beskrivelser og billedmateriale i Beug (2004) samt sammenligning med referencesamlingen

på Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Alle pollen blev

identificeret ned til lavest mulig taxa, dvs. familie, slægt, type (grupper af slægter eller arter)

eller art, og navngivet i henhold til Birks (1973). Kornpollen blev identificeret på baggrund af

vægstruktur samt størrelse og form af pollenkornets forskellige elementer (Andersen 1979).

Inddeling i delsummer

På baggrund af de fundne planters økologiske parametre er der dannet følgende delsummer:

træer og buske, dværgbuske, tørbundsurter og urter med blandet økologi, vådbundsurter,

kultiverede samt vandplanter. For hver af disse delsummer blev den procentvise andel, som

delsummen udgjorde af den terrestriske pollensum, udregnet. Vandplanter, uidentificerede

pollen og tørvemos regnes ikke med i den terrestriske pollensum.

NPP-identifikation

NPP-er (non-pollen palynomorphs) blev registreret og identificeret til et MM-nummer

(Moesgaard Museum) tidligere givet i Ph.d.-afhandling af Renée Enevold (Enevold, 2018).

Resultater

Tabel 1. Kort beskrivelse af de to jordprøver fra ØFM 446, Lars Jens’s høj, der blev vurderet delvist egnet til

dybdegående pollenanalyse.

ØFM 446, X11 P1,2 Lyst, brunt, fint sand 2. højfase, over væksthorisont ØFM 446, X18 P2,2 Humøst, fint sand. Formodet væksthorisont

4

Tabel 2. Pollen- og NPP-frekvenser i prøve x11 P1,2 og x18 P2,2 fra ØFM 446, Lars Jens’s høj.

Taxon/pollentype Dansk navn

X11,

P1,2

X18,

P2,2

X11,

P1,2

%

X18,

P2,2

%

Acer Ahorn eller Spidsløn 1 0,2 0,0

Alnus El 99 0,0 23,0

Corylus avellana Hassel 17 189 5,9 43,9

Pinus sylvestris Skovfyr 19 0,0 4,4

Populus tremula Poppel 3 0,0 0,7

Quercus Eg 11 63 3,8 14,6

Tilia Lind 17 0,0 3,9

Træer 28 391 9,8 90,7

Calluna vulgaris Hedelyng 3 1,0 0,0

Ericaceae Lyngfamilien 3 1,0 0,0

Buske og dværgbuske 6 0 2,1 0,0

Artemisia Bynke 33 1 11,5 0,2

Chenopodiaceae Salturtfamilien 1 1 0,3 0,2

Cichorium type Cikorietype 1 0,3 0,0

Cuscuta type Silketype 16 2 5,6 0,5

Dryopteris type Mangeløvtype 4 0,0 0,9

Filipendula Mjødurt 2 0,7 0,0

Odontites Rødtop 1 0,3 0,0

Oxalis acetosella Skovsyre 4 1,4 0,0

Plantago lanceolata Lancet-Vejbred 3 0,0 0,7

Poaceae Græsfamilien 14 21 4,9 4,9

Ranunculus Ranunkel 3 0,0 0,7

Thalictrum Frøstjerne 2 0,7 0,0

Parnassia palustris Leverurt 11 3,8 0,0

Caltha /Cuscuta Kabbeleje/Silke 95 33,1 0,0

Tørbundsurter og urter med variabel økologi 196 35 68,3 8,1

Carex type Startype 3 0,0 0,7

Vådbundsurter 0 3 0,0 0,7 Hordeum type eller Secale cereale Rug eller Byg 4 1 1,4 0,2

Dyrkede 4,0 1,0 1,4 0,2

MM-46 Svampespore 4 1,4 0,0

MM-53 Svampespore 3 1,0 0,0

MM-164 Svampespore 1 0,0 0,2

MM-220 Svampespore 1 0,3 0,0

MM-230 Svampespore 2 0,7 0,0

MM-253 Svampespore 16 5,6 0,0

MM-757 Zoologisk cuticula 43 15,0 0,0

SUM pollen+ NPP 287 431 100,0 100,0

Tolkning og diskussion Det ses af tabel 2, at de to prøver har meget forskellig pollen- og NPP-sammensætning. Den ældste

prøve, P2,2 fra fase 1 (A4), er domineret af træpollen, overvejende hassel, el og eg, der alle er

skyggegivende løvtræer på næringsrig og relativ fugtig bund. Den procentvise andel af træpollen er

over 90%, og det indikerer, at området, hvorfra tørven til opbygning af højen har været hentet, var

skovdækket. Tolkningen af udtagelsesstedet var fra arkæologens side en formodet væksthorisont,

5

hvilket kan have to oprindelser, enten som vækst på selve højen, hvis denne har stået blottet, eller

som væksthorisont i det område, hvorfra tørven var hentet. I denne prøve blev der desuden fundet

pollen fra græsfamilien samt enkelte sporer fra bregner og meget få svampesporer, hvilket

underbygger, at væksthorisonten repræsenterer tæt skov.

Den yngste prøve, fra højfase 2 (A7), er domineret af pollen fra tørbundsurter samt urter med variabel

økologi. Prøven er fra arkæologen tolket som udtaget fra et lag over en væksthorisont. Prøven var især

domineret af pollen fra slægten Bynke samt pollen, der kan have sin oprindelse hos slægterne enten

Silke eller Kappeleje. Fælles for disse er, at de er næringskrævende, og samtidig er Bynke og Silke

relativt salt- og fugtighedstålende. De har været at finde voksende i lokalområdet, men ikke

nødvendigvis på højen i så høje koncentrationer. Desuden er begge urter kendte lægeurter. Nælde-

Silken har været brugt som et nyttigt afføringsmiddel (Brøndegaad 1980, bind 3), og Bynken er

samtidig med at være rituelt forbundet med frugtbarhed også en kendt lægeurt mod gynækologiske

lidelser (Brøndegaard 1980, bind 4). I øvrigt er de smukke (billede 1-2) og kan have været tilført som

udsmykning til højen fra lokalområdet. Prøven indeholdt også enkelte pollen fra rug eller byg samt

svampesporer, der tidligere er blevet fundet i menneskeligt affald og/eller afføring (Enevold 2018). Alt

dette indikerer, at denne prøve repræsenterer materiale, der har været menneskepåvirket og tilført

bevidst eller som affald.

Billede 3 Blomsten fra Nælde-Silke. Billede 2 Blomsten fra Grå-Bynke.

Referencer

Andersen, S.T. 1979. Identification of wild grass and cereal pollen. Danmarks geologiske

undersøgelser. Årbog 1978, pp. 69-92. København.

Beug, H.-J. 2004. Leitfaden der Pollenbestimmung für Mitteleuropa und angrenzende

Gebiete. Verlag Dr. Friedrich Pfeil. München.

Birks, H.J.B. 1973. Past and present vegetation on the Isle of Skye. A palaeecological study.

Cambridge Press, London. Pp. 225-226.

Birks, H.J.B. & H.H Birks 1980. Quaternary Palaeoecology. Edward Arnold. London.

Behre, K.-E. 1981. The interpretation of anthropogenic indicators in pollen diagrams.

Pollen et spores 23, pp. 633-672.

6

Brøndegaard,V.J. 1980. Folk og Flora. Dansk Etnobotanik. Bind 1-4. Rosenkilde og Bagger,

Danmark

Enevold, 2018. Non-pollen palynomrphs as predictors of past environments. An

exploration of the methodology and its potential in Danish soils and sediments. Ph.d.-

afhandling fra Institut for Geoscience, Århus Universitet, 152 s.

Fægri, K. & J. Iversen. 1975. Textbook of Pollen Analysis. Munksgaard. Copenhagen.

Iversen, J. 1967. Naturens udvikling siden sidste istid. I: Danmarks natur bind 1 -

Landskabets opståen. Politiken, pp. 345-445.

Jonassen, H. 1950. Recent pollen sedimentation and Jutland heath diagram. Thesis

(Copenhagen). Reprinted from Dansk Botanisk Arkiv Bind 13 nr. 7. Munksgaard. Copenhagen.

Jørgensen, H., F. Rune, T.H. Bredsdorff & S. Weitemeyer 2005. Træer og buske i Danmark.

Gyldendal. København.

Lowe, J. J. & M.J.C Walker. 1997. Lake, mire and bogs sediments. Chapter 3.9. I:

Reconstructing Querternary Environments. Prentice Hall, London, pp. 135-147.

Noe-Nygård, N., K.L. Knudsen. & M. Houmark-Nielsen. 2006. Fra istid til og med

jægerstenalder. I: Naturen i Danmark, Geologien, ed. G. Larsen, Gyldendal, København, pp.

303-332.

Odgaard, B.V. 2010. Skovens historien. Kapitel 3, I: Naturen i Danmark – Skovene. P.F.

Møller, (red.), Gyldendal. København, pp. 55-70.

7