Embed Size (px)
Citation preview
O M S M Y K K E RVÆ R D AT V I D E
Det kan være svært at købe smykker.Hvad skal jeg se efter? Hvad bør
jeg vide?De fleste kan fornemme, hvad derklæder dem bedst – skulle dette ikkevære tilfældet, vil en dygtig sælger iguldsmedeforretningen altid være klarmed råd og dåd. Prisen kan man ogsåforholde sig til, men hvad medkvaliteten? Denne lille bog skal for-søge at forklare dig om nogle af demange spændende områder inden forsmykkefaget. Du bliver ikke ekspert –det skulle sælgeren gerne være – mendu forstår forhåbentlig en række detal-jer langt bedre. Hvad er guld? Hvad erperler? Hvad er carat? Vi forsøger herat give svaret på en række ting, derkunne være væsentligt, når du skal"smykke dig smuk". Vigtigst er detnaturligvis at smykket er "lige dig" eller"lige til den, du holder mest af", menlidt viden om kvalitet og behandling,kan forhåbentlig gøre dit smykkekøb tilen endnu større oplevelse.
S M Y K D I G S M U K
2 G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D
være af fin håndværksmæssig kvalitet, ogved hjælp af vore leverandører, sørgerguldsmeden for at kunne fremvise etvarieret udvalg til hele familien.Vi mener, det er væsentligt både atrepræsentere de moderigtige smykker ogde klassiske, ligesom det er vigtigt atkvalitet og pris nøje hænger sammen.Et klassisk smykke skal være praktisk ogholdbart – modesmykker til de unge harsin tid – vigtigst er det imidlertid atsmykker er smukke og klædelige, så dekan skabe glæde hos vorekunder.
Et unika-smykke er, som ordet antyder,forarbejdet helt specielt og ofte til
den individuelle kundeNår guldsmeden skal koncentrere sig omat lave et individuelt smykke, koster detmange arbejdstimer. Det gode håndværkkan så også fornemmes – der er ofte kæletfor detaljer både ved forarbejdning og vedfinish.Resultatet vil være din glæde overguldsmedens fantasi eller din glædeover dit helt eget smykke forarbejdet isamarbejde med guldsmeden – måskeindeholder smykket sten du har arvet,eller sten du har købt eller fået ved en heltspeciel lejlighed – det bliver dit "kle-nodie".I de industrielt fremstillede smykker, erder et meget stort udbud.Industrielt forarbejdede smykker kan også
UN I KA E L L E R F R E M S T I L L E T I N D U S T R I E LT?– KL A S S I S K E L L E R M O D E R N E?
3
SM
YK
DIG
SM
UK
- UN
IKA
EL
LE
R F
RE
MS
TIL
LE
T IN
DU
ST
RIE
LT
? - K
LA
SS
ISK
EL
LE
R M
OD
ER
NE
?
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D
Mange smykker forarbejdes i guld.Det pureste guld kaldes finguld og
betegnes 24 karat. Finguld er meget blødtog for at kunne fremstille smykker, må manlegere finguldet med andre metaller somf.eks. sølv, kobber eller palladium.I Danmark er de fleste smykker forarbejdeti 14 karat, sjældnere i 18 karat, mens enrække industrielt fremstillede smykker ogsåfås i 8 karat. Et smykke skal altid værestemplet med fremstillerens navnestempelog med ædelmetallets holdighed (renhed).
18 karat guld stemples 750, fordi750/1000 af legeringen er rent guld.
14 karat guld stemples 585, fordi585/1000 af legeringen er rent guld.
8 karat guld stemples 333, fordi 333/1000af legeringen er rent guld.
Farverne på guldet opnås ved at blandeandre metaller i guldet. Meget kobberlegeret i guldet, gør guldet rødt ellerrosa. Skal guldet være hvidt, legeres detmed palladium. Imidlertid gør palladiumikke guldet helt hvidt, og det er derfor, athvidguldssmykker, når de er færdig-forarbejdede, må en tur i et rhodium-bad. Smykket får da galvanisk et gansketyndt lag af hvid rhodium på over-fladen. Smykket er blevet rhodineret.Denne proces må med tiden gøres om,da rhodiumlaget slides.
H V A D E R Æ D L E M E T A L L E R ?
4
HV
AD
E
R
ÆD
LE
M
ET
AL
LE
R?5
Platin, som stemples med pt, er i mod-sætning til guld et hvidt metal. Platin er etmeget sjældent og derfor kostbart ædel-metal. Forskellen på platin og guld er ikkekun farve og pris – enhver vil kunnemærke forskellen på vægten – platin haren større vægtfylde og er langt tungereend guld.Smykker i sølv forarbejdes som oftest isterling sølv, som stemples med 925 sfordi 925/1000 af legeringen er rentsølv.Titan og stål er to meget stærke og hold-bare metaller, der i dag også anvendestil smykkefremstilling – på grund aftitans lave vægtfylde føles det meget let.
6
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D
Overflade behandling
Alt metal bliver overfladebehandlet– gjort blankt, mat eller f.eks. rhodi-neret, som omtalt tidligere. Sølv kanblive oxyderet (gjort sort) eller blive for-gyldt – titan kan farves – alle metallerkan på en eller anden måde få et rustiktudseende.Ens for disse overfladebehandlinger er,at de kan slides ned med tiden. Noglemennesker slider mere på tingene endandre, og nogle smykketyper slidesmere end andre, så at oplyse, hvorlænge overfladen holder, kan værevanskeligt.
7
HV
AD
E
R
ÆD
LE
M
ET
AL
LE
R?
-
O
VE
RF
LA
DE
BE
HA
ND
LIN
G
8
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D 9
Har I valgt rigtigt? Selvfølgelig, menogså ringene? – de skulle nemlig
ligeledes gerne holde hele livet! Det erderfor utrolig vigtigt at vælge det par, Imener passer til jer.Skal det være 14 kt. eller 18 kt. guld eller
måske platin? Titan er også meget holdbart
og holdbarheden er vigtig. 8 kt. guld og
sølv kan også anvendes, men begge dele
kan anløbe og smitte af.
Ofte er vielsesringe matteret eller på anden
måde overfladebehandlet – dette kan se
meget charmerende ud, men man må dog
være opmærksom på, at en sådan over-
fladebehandling bliver slidt, hvorfor
ringene efter nogen brug igen må til guld-
smeden for at blive poleret op. Jo kraftigere
mønster, jo dybere mattering, jo længere
holder overfladen sig naturligvis pæn.
Ringe med forskellige farver guld bliver
ofte pænere af at blive slidt, da farve-
forskellen ses mere, når overfladen ikke er
helt blank.
"Diamonds are forever" og en diamant i
dameringen er blot et bevis på den
kærlighed, der også varer evigt.
Det kan være svært at vælge – men prøv
ringene på fingeren – de kan se helt
anderledes ud, når de først er på hånden.
De fleste bærer vielsesringe på højre hånd
og forlovelsesringe på venstre, men i dag
tager man ikke den slags ting så tungt –
bare man har et par smukke ringe til fælles
- til lykke med valget!
TI L LY K K E – O G S Å M E D R I N G E N E !
TI
LL
YK
KE
-
O
GS
Å
ME
D
RI
NG
EN
E!
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D
Der findes naturperler, kulturperler ogimiterede perler.
Naturperler skabes i muslinger uden
menneskelig medvirken – de handles
sjældent i Danmark i dag.
Kulturperler dyrkes i muslinger efter
menneskelige indgreb – i saltvands-
kulturperler indopereres en perle-
morskugle i muslingen, som der-
efter i 2 – 3 år lever i netbure i
havet, hvor de til stadighed er
under observation og jævn-
ligt passes og plejes. I denne
periode danner muslingen
ny perlemor på kuglen.
Ferskvandskulturperler
dyrkes på samme måde,
her er der dog ikke tale
om at indoperere en
perlemorskugle, men
med et stykke væv fra
en anden musling "generer" man muslin-
gen, således at denne danner perler. Hver
ferskvandsmusling kan danne langt flere
perler ad gangen end en saltvandsmusling.
I specielle muslingearter kan man dyrke
meget store perler, kaldet "South Sea
Perler" - disse findes blandt andet ud for
Australiens kyst. Store grå og sorte perler
dyrkes ved kysterne i Fransk Polynesien
– disse kaldes "Tahiti-perler". Ved at ind-
sætte forskelligformede kerner på inder-
siden af visse saltvandsmuslinger, får
man muslingen til at dække disse med
perlemor, hvorved der dannes en såkaldt
"mabeperle".
Imiterede perler er, som navnet siger det,
perler der er kunstigt fremstillede – disse
har en kerne af glas eller perlemor belagt
med et eller flere lag kunststof.
Kulturperlers pris afhænger af størrelse,
form, farve, glans og overfladens jævnhed.
EN P E R L E E R E N P E R L E - M E N H V I L K E N?
10
11
Den naturlige grænse for en saltvandskultur-
perles størrelse er ca. 9 mm – de nævnte
"South Sea Perler" kan dog blive betydelig
større – helt op til 20 mm
Er kulturperler ikke helt runde og regelmæs-
sige benævnes disse "let barokke" eller, hvis
uregelmæssighederne er meget markante,
blot for "barokke". Ferskvandskulturperler
findes også runde, men fremkommer ofte i
mange størrelser og former.
I Danmark er hvide kulturperler i nuancerne
creme til let rosa de mest eftertragtede, men
også grålige til sorte perler er charmerende
alene eller ved siden af de hvidlige.
Ferskvandsperler farves ofte, så de passer til
dagens mode.
En saltvandskulturperles overflade skal helst
være blank og med en varm og dyb glans –
en varieret glans på hver enkelt perle tyder
på, at muslingen ikke har fået tid nok til at
opbygge en tilpas tyk perlehud på perle-
morskuglen.
Husk, hvis du behandler din perlekæde
rigtigt, (se senere i hæftet) beholder den sin
skønhed.
EN
P
ER
LE
E
R
EN
P
ER
LE
-
M
EN
HV
IL
KE
N?G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D12
For en ikke-fagmand kan det i førsteomgang være svært at se om den
ene diamant er smukkere end denanden, og samtidig er det derfor ogsåvanskeligt at forstå den forholdsvis storeprisforskel. Når man imidlertid ved lidtom, hvad fagfolk kalder, "de 4 C’er", vilman bedre kunne begribe diamanternesspændende verden. Diamanter klassifi-ceres og prissættes internationalt efterde 4 C´er: Carat, Colour, Clarity og Cut.
Carat – (carat)
Carat er en vægtenhed, til forskel fra guldetskarat, som er en holdighedsbetegnelse. Endiamant på 1,00 carat vejer præcis 0,20gram. Store diamanter er sjældne og kost-bare – således er f. eks. en brillant på 1,00carat langt mere kostbar end ti brillanter påhver 0,10 carat i samme kvalitet.
Colour – (farve)
Diamanter findes i naturen i mange farver.Langt de fleste smykkediamanter derfindes er gullige, men farvespektretspænder fra sjældneste hvid til gul, meden stor prisforskel.Diamanters farve klassificeres med navnesom River (sjældneste hvid), TopWesselton, Wesselton, Top Crystal, Crystalsamt andre navne på gullige nuancer – demest anvendte farver i Danmark er TopWesselton og Wesselton.
D I A M A N T E R - H VA D E R F O R S K E L L E N ?
13
DI
AM
AN
TE
R
-
HV
AD
E
R
FO
RS
KE
LL
EN
?
14
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D 15
Clarity – (klarhed)
Der findes ofte små uklarheder i dia-manter. Hvis uklarhederne ikke kan ses afet trænet øje i en 10 gange forstørrelse,har man internationalt bestemt at diaman-ten kaldes lupren. Uklarheder klassificeresmed navne som VVSI (very, very smallinclusions), VSI, Si og Piquerede sten, hvoruklarhederne kan ses uden forstørrelse.Mindre uklarheder har almindeligvis ikkebetydning for stenens skønhed, hvorimodstørre indeslutninger kan blokere ogforstyrre lysets vej gennem diamanten,hvorved den mister brillans.
Cut – (slib)
Slibningen, som til forskel fra de andreC’er, er menneskets mulighed for atfremelske diamantens skønhed, ermeget afgørende. Et forkert forhold istenens proportioner eller fejl i stenens
symmetri, kan ødelægge diamantens ildog brillans.Der findes mange slibeformer. Brillant-slibningen med 57 facetter er den mestkendte, og den slibeform, der giver diamanten sin optimale glans.
Confidence - (tillid)
Det femte C - som ikke er med til atklassificere stenen – er et væsentligt Cved diamanthandel. Når du køber etdiamantsmykke hos os, vil der altid påfaktura eller diamantbevis være opgivetoplysninger om de 4 C´er, men udentillid til den man handler med, kan dettrods ovennævnte få oplysninger, værevanskeligt at overskue de mange detaljer.
DI
AM
AN
TE
R
-
HV
AD
E
R
FO
RS
KE
LL
EN
?
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D
Der findes uhyre mange ædelsten, som anvendes ved smykkefabrikation.
Læren om ædle stene kaldes gemmologi.Udtryk som halvædelsten anvender viikke i branchen – ingen sten er vel mereædel end andre, men nogle sten er meresjældne og dermed mere kostbare.Kvaliteten på ædelsten kan være vanskeligat vurdere for "menigmand" – pas derforpå, hvis du køber sten på en rejse.Safir og Rubin er samme mineral – korund
- men farverne er forskellige.
De mest kendte og kostbare safirer er
kornblomstblå, mens rubiner skal
være røde (dueblodsfarvede).
Farven skal helst ligge
ensartet i hele stenen
- revner og skår samt
uklarheder såvel i safirer
og rubiner som i alle andre
ædle stene gør disse
mindre kostbare.
De mest kostbare
smaragder har en
dyb, smuk, grøn
farve og skal helst
være uden synlige
indeslutninger (såkaldt urtegård). Det er
en vidunderlig sten, men da den er lidt
skrøbelig, tåler den desværre ikke
kraftige stød.
Det vil være for omfattende at nævne de
mange smukke og spændende ædelsten,
der bliver anvendt til fascinerende smykker.
Flere sten bliver imiteret eller fremstillet
syntetisk. Kom ind i guldsmedens "Aladins
Hule" og se de skønne flerfarvede opaler,
de vandblå akvamariner, de dybt lilla
ametyster samt mange andre sten, der hver
har deres historie og symbolik.
16
SA F I R , RU B I N, S M A R AG D
OG ALLE DE ANDRE FARVEDE ÆDELSTEN
17
SA
FI
R,
R
UB
IN
,
SM
AR
AG
D
OG
A
LL
E
DE
A
ND
RE
F
AR
VE
DE
ÆD
EL
ST
EN
18
Smykker skal plejes – de skal først ogfremmest bæres, men skal de vare ved
hele livet og måske også smykke de næstegenerationer, skal de bæres med omtanke.Hvem vil grave have eller støvsuge med enfornem ring med stene på fingeren? Når dulaver køkkenarbejde, laver gymnastik ellerpå anden måde har hårdt fysisk arbejde,bør du tage dine ringe af.Lyt til et par gode råd.
Smykker af ædelmetal skal blot holdes rene
– evt. dyppes i smykkerens, renses med den
lille medfølgende børste og tørres af med en
blød klud Ved rensning bliver metallet rent,
men naturligvis ikke blankt. Skal smykket
pudses op, eller skal overfladebehandlin-
gen genetableres, må smykket ind til
guldsmeden – hvidguldsringe, som man går
med næsten dagligt, bør, for at holde sin
pæne hvide farve, rhodineres ca. én gang
om året. Ofte får ældre smykker sin egen
smukke patina.
Tag dine smykker af om natten – armbånd
og halskæder slides meget hurtigere, hvis
man bærer dem hele døgnet.
Diamant er verdens hårdeste mineral, men
disse sten har den mærkelige egenskab, at
de er vandafvisende og dermed suger fedt
og snavs til sig. De skal renses ofte – gerne
hver dag – for at lyset uhindret kan finde vej
og give stenene deres optimale skønhed.
Safirer, rubiner, smaragder og andre ikke
porøse sten kan og skal også renses jævn-
ligt - dyp i smykkerens og tør efter med en
blød klud. Vær dog forsigtig med antikke
diamantsmykker, hvor folierede rosenslebne
diamanter ikke tåler væde.
Det er meget klogt at få set sine smykker
efter hos guldsmeden af og til – ringe med
sten, som du måske går med hver dag, bør
D E T E R M E D S M Y K K E R S O M M E D
- M E D G O D P L E J E , H O L D E R B E G G E
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D
19
du lade efterse i hvert fald en gang om året.
Grebene omkring stenene, især på ringe,
bliver slidt og må af og til forstærkes – det er
klogt at tage disse forholdsregler før end
det er for sent – det kan blive kostbart, hvis
stenen er faldet ud.
Hvis du opbevarer dine smykker i et
smykkeskrin, så pas på de ikke ridser
hinanden – diamant er som skrevet verdens
hårdeste mineral og kan derfor ridse både
andre diamanter og alle øvrige mineraler.
Nogle sten er mere skrøbelige end andre –
smaragder bør behandles med en vis
forsigtighed og ligeledes er nogle
opaler sårbare overfor stød,
men hvis man viser sådanne
smykker en smule hen-
syn, kan man bære
dem alle til
glæde for sig selv og
for andre.
Det er ofte sagt
at perler bliver
smukkere af
at blive
K Æ R L I G H E D
D E L E L Æ N G E R E !
DE
T E
R M
ED
SM
YK
KE
R S
OM
ME
D K
ÆR
LIG
HE
D-
ME
D G
OD
PL
EJE
, HO
LD
ER
BE
GG
E D
EL
E L
ÆN
GE
RE
!
20
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D
brugt, og det er da også rigtigt at varmen
fra huden kan give liv til perlerne – men
perler bliver naturligvis også slidte, og
hvis man ikke renser dem med en blød
klud for at fjerne rester af sved, creme og
parfume, vil de blive matte og kedelige –
de "dør". Perler kan også blive skadet,
hvis de bliver båret af personer, der tager
speciel medicin og denne udskilles i
huden. Kulturperler er et organisk materiale,
der "suger til sig" – derfor er kulturperle-
kæden det sidste, du skal tage på, før du
går ud af døren – den tåler ikke parfume
og hårlak sprøjtet på sig. Det gælder også
for øreringe med kulturperler. Snoren i en
perlekæde er af silke og kan derfor blive
mør og knuderne lidt snavsede – tag
derfor aldrig bad med perlekæden på. En
perlekæde bør trækkes om en gang om
året – hvis du går med den dagligt, bør
den trækkes om halvårligt.
DE
T E
R M
ED
SM
YK
KE
R S
OM
ME
D K
ÆR
LIG
HE
D-
ME
D G
OD
PL
EJE
, HO
LD
ER
BE
GG
E D
EL
E L
ÆN
GE
RE
!21
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D22
G I V E G AV E R . . . G Å T I L G U L D S M E D 23
N Å R U H E L D E T
E R U D E . . !
Uanset man bærer sine smykker lejlighedsvis eller til hverdag, vil man
på et tidspunkt komme ud for, at etsmykke bliver ødelagt. Det kan være sketved et uheld eller det kan være almindeligslitage. Det er i begge situationer til-rådeligt, at kontakte din guldsmed, derselvfølgelig vil vejlede dig. Guldsmedenvil give dig svar på om smykket kanrepareres, om pris og om de risici der evt.måtte være forbundet med en reparation.Uheldet kan også være, at du har fået
stjålet dine smykker. I disse tilfælde
bliver du ofte henvist til din guldsmed af
dit forsikringsselskab.
V U R D E R I N G
Det er en rigtig god idé at få sine smykkervurderet. Er uheldet ude, og dine
smykker bliver stjålet, kan guldsmedenforholdsvis nemt hjælpe dig med aktuellepriser, og problemer omkring værdiansæt-telser med forsikringsselskabet vil dermedvære nemmere. Ved vurdering af smykker,som man kan se og nøje gennemgå, vil pri-serne blive sat efter kriterier aftalt mellemSkafor (en sammenslutning af skadesfor-sikringsselskaber) og Danmarks Guldsmede-forening – en række guldsmede har mulighedfor at gøre dette stykke arbejde reelt og rigtigt.Har du imidlertid ikke fået vurderetsmykkerne forinden uheldet er ude, hjælperguldsmeden dig også gerne efter bedste evne.Det er vigtigt at du, såfremt du overvejer atgenanskaffe nogle af de stjålne ting, påpegeroverfor forsikringsselskabet, at du ønsker athandle i din sædvanlige guldsmedeforretning.
NÅ
R
UH
EL
DE
T
ER
U
DE
-
V
UR
DE
RI
NG
-
L
AN
DS
DÆ
KK
EN
DE
B
YT
TE
SE
RV
IC
E
